1. Konklusion Notatet indeholder en kort gennemgang af de budgetmæssige konsekvenser som følge af sektorprognoser udarbejdet i marts 2012.

Transkript

1 Bilag 3 Konsekvenser af sektorprognoser 27. april 2012 Sagsnr.: 2012/ Økonomiafdelingen 1. Konklusion Notatet indeholder en kort gennemgang af de budgetmæssige konsekvenser som følge af sektorprognoser udarbejdet i marts Budgetrammen foreslås reduceret med i alt 0,6 mio. kr. i Over budgetperioden er der tale en opjustering på i alt 44,4 mio. kr. (2012 pris- og lønniveau (pl)). Der er foretaget ændringer i metoden på enkelte områder i forhold til sidste år. Ændringerne er beskrevet under de enkelte afsnit. Tabel 1. Rammekorrektion som konsekvens af ny prognose 2012 pl Demografikorrektion i alt: Undervisningsudvalget Undervisning Skoler SFO Specialundervisning Privatskoler -skole og sfo PPR Tandplejen Tandplejen Unge Klub SSP & Gadepiloter Ungdomsuddannelse Ungdomsskolen Sundheds- og Omsorgsudvalget Omsorgstilbud Hjemmepleje Boligtilbud Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Kultur og Fritidsudvalget Idræt og folkeoplysning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Børneudvalget Dagtilbud til børn og unge Dagtilbud Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten

2 2. Generelt Rammekorrektionerne for B2013 er udregnet på baggrund af tre elementer: 1. Demografi: Befolkningsprognosen 2012 giver nye skøn for størrelsen af de befolkningsgrupper, som den kommunale service er rettet mod. Befolkningsprognosen blev tiltrådt af Magistraten den 12. marts Adfærdsrelationer: Borgerne vælger i vid udstrækning selv, om de ønsker at benytte de kommunale tilbud. Ændringer i adfærdsmønsteret indarbejdes i de økonomiske beregninger i form af ændrede efterspørgselsfrekvenser. 3. Normbeløb: Den kommunale nettoudgift pr. leveret serviceenhed opgøres i form af et normbeløb (ekskl. ejendomsudgifter). Ved for eksempel tandpleje opgøres normbeløbet pr årig. På andre områder anvendes normbeløb for variable udgifter. 3. Skoler Antallet af børn i aldersgruppen 5-15 år er nedjusteret i forhold til sidste års prognose. Dog forventes der fortsat en stigning. For budgetperioden forventes antallet af 5-15-årige som vist i nedenstående tabel: Tabel 3.1 Befolkningstal til brug for elevtalsprognose pr. marts årige Ændr. i forhold til sidste års prognose Til trods for at antallet af børn i aldersgruppen er nedjusteret, er antallet af elever i kommunens folkeskoler højere pr. marts 2012 end forudsat i budget Dette skyldes primært en mindre søgning til privatskoler end forudsat. Samtidig sælges flere pladser til elever med bopæl udenfor kommunen. Det samme gælder for antallet af klasser, som endvidere er tilpasset Magistratens beslutning den 30. marts 2012 om at oprette 37 børnehaveklasser i skoleåret 2012/13, hvilket er 3 klasser flere end forudsat i prognosen fra Fra skoleåret 2011/12 er der oprettet en ny skole på Frederiksberg, for at imødekomme det stigende elevtal. Rammen på folkeskoleområdet fremskrives på baggrund af ændringen i antal skoler, klasser og elever med normtallet på området 1. I 2013 forøges rammen med 5,557 mio. kr., idet der samlet forudsættes 6,6 flere klasser og 80 flere elever end forudsat i budget Fremskrivningen fremgår af tabel 3.2. Rammeændringen skal ses i sammenhæng med ændringen på private skoler i afsnit 6. 1 Antallet opgøres som budgetår, dvs. antallet af klasser i 2013 er lig med 7/12 gange antal klasser i skoleåret 2012/13 og 5/12 gange antal klasser i skoleåret 2013/14. 2

3 Tabel 3.2 Antallet og ændring i klasser og elever i forhold til overslagsår i budget 2012 Antal skoler Ændring i antal skoler Antal klasser Ændringer i antal klasser 6,6 10,9 7,2 17,2 Antal elever (inkl. salg) Ændringer i antal elever Normtal skoler, hele kr Normtal klasser, hele kr Normtal elever, hele kr Rammeændring i kr. klasser & elever Køb og salg, skoler Frederiksberg Kommune er netto-sælger af pladser, og budgetrammetildelingen skal også tage højde for salg samt for Frederiksberg Kommunes køb af pladser i andre kommuner. I budgettet for 2012 er det forudsat, at der købes 229 og sælges 376 pladser. Budget 2013 korrigeres med det faktiske køb og salg i 2011, hvor der var køb af 231 og salg af 407 pladser, dvs. 2 flere købte pladser og 31 flere solgte pladser end forudsat i budget Afregningen for køb og salg foregår ved at kommunerne hver især beregner deres takster. Der afregnes så med den billigste takst, de to kommuner imellem. Da Frederiksberg kommune har en billigere takst end Københavns kommune, er det Frederiksbergs egen takst, som der er budgetlagt ud fra for både køb og salg. Der er i budget 2012 budgetlagt ud fra 2011 taksten fremskrevet til 2012 priser, og denne udgør kr. per elev. Der er dog til afregning i 2012 beregnet en ny takst, som er opgjort til kr. per elev., hvilket er en reduktion på over kr. per elev. Taksten for 2012 er beregnet med udgangspunkt i 5/12-dele regnskab 2010 og 7/12-dele regnskab 2011, og reduktionen i taksten skyldes at regnskabsresultatet for 2011 var væsentligt lavere (per elev) end regnskabsresultatet for Køber eller sælger Frederiksberg kommune pladser i/til andre kommuner end København, kan taksten dog være lavere, hvis den anden kommune har en lavere takst. Til budget 2013 er den nye takst anvendt. Hvis der ses bort fra ændringen i antal enheder, betyder takstændringen mindreudgifter ved køb og mindreindtægter ved salg på i alt netto 1,3 mio. kr. Dette opvejes af merindtægter som følge af øget salg på i alt 1,9 mio. kr. Tabel 3.3 Konsekvens af ændringer i forudsætninger for køb og salg, årligt for 2013 og frem Oprindelig prognose enheder Ny prognose enheder Budget kr. (opr. takst) Budget kr. (ny takst) Forskel kr. Køb og salg af pladser Køb Salg Netto Ovenstående svarer til mindreudgifter vedr. køb på ca. 1,6 mio. kr. og mindreindtægter vedr. salg på ca. 1,0 mio. kr. i alt netto mindreudgifter på ca. 0,6 mio. kr. i 2013 og frem. 3

4 3.2. Følsomhed folkeskoler og privatskoler Som det fremgår af tabel 3.4 har de seneste års befolkningsprognoser haft en afvigelse på mellem 0,1 og 1,0 pct. i forhold til korrekt at forudsige børnetallet i aldersgruppen 5-15-årige. Usikkerheden omsat til mer- eller mindreudgifter er imidlertid ikke ligetil på skoleområdet, idet det afhænger af bl.a. klassedannelsen, men også af, om den ændrede aktivitet ligger i folkeskoler eller i privatskoler. Tabel 3.4 Tidligere års befolkningsprognosers afvigelse i år 1 prognose prognose Prognose årige om 2010 Om 2011 om 2012 Afvigelse Afvigelse i % -1,0% 0,1% 1,0% - = prognosen har undervurderet antal børn i aldersgruppen 4. SFO Antallet af børn i skolefritidsordninger i den nye prognose ligger meget tæt op ad sidste års prognose. Der er taget udgangspunkt i efterspørgselsfrekvensen fra 2011, som udgør 99,4% af antal elever i bh.-3. klasse i budgetåret Hertil lægges det forventede antal flere sfo-børn, som følge af at fritidshjemmene på Midgården og Louis P. blev nedlagt pr. 1. august Det drejer sig om 45 flere børn. Tabel 4.1 viser antal pladser inklusiv salg, samt differencen i forhold til det forudsatte antal i budget Antallet af solgte pladser forventes uændret i forhold til det faktiske antal i 2011 på 98 pladser, hvilket er 18 flere end forudsat i budget Tabel 4.1 Antal pladser i SFO, ny prognose Antal pladser inkl. salg ændring i antal pladser inkl. salg Hidtil er rammen for SFO fremskrevet på baggrund af egne børn, dvs. uden udenbys børn, idet det blev antaget at udgifterne til udenbys børnene blev dækket af tilsvarende indtægter. Der er dog ikke en direkte sammenhæng mellem normtallet og den beregnede bruttodriftsudgift som anvendes til mellemkommunal afregning. Den mellemkommunale afregningstaks reduceres i øvrigt fra 2013, idet bygningstilskuddet på 9% bortfalder. Således bliver forskellen mellem afregningstaksten og normtallet endnu større, hvilket betyder at udgifterne til de solgte pladser overstiger indtægterne. Det foreslås derfor, fremover at medtage udenbys børnene i beregningen af normtallet, og dermed tage udgangspunkt i brutto budgetrammen. Indtægterne fra salg opgøres herefter separat. Den foreslåede ændring af metode er i overensstemmelse med metoden anvendt på skoler, klubber og dagtilbud, hvor køb og salg også opgøres separat. Normtallet fra budget 2012 genberegnes således på baggrund af brutto-normbeløbet og antal pladser inkl. salg fra budget Det genberegnede normtal fra budget 2012 kan ses i tabel

5 Tabel 4.1 genberegnet normtal for sfo til budget 2013 (uden forældrebetaling) (i) Normbeløb brutto (1.000 kr.) (ii) Indtægter fra salg, B2012 (1.000 kr.) (iii) Normbeløb netto (1.000 kr.) (iv) Normenheder, antal pladser ekskl. salg (B2012) (iii)/(iv) Oprindelig normtal (kr. pr. plads)* (v) Normenheder, antal pladser inkl. salg (B2012) (i)/(v) Genberegnet normtal (kr. pr. plads) *tabel 6, side 37 i Budget 2012 Tabel 4.2 viser demografireguleringen for SFO ud fra den nye anbefalede metode. Forældrebetalingen beregnes på baggrund af antal egne børn og de faktiske takster i budget I 2013 forøges udgiften på denne baggrund med netto 0,183 mio. kr., mens udgiften i løbet af hele perioden samlet set forøges med netto 2,994 mio. kr. Merudgiften i forhold til den tidligere anvendte metode er ca. 0,4 mio. kr. årligt, hvilket skyldes, at der i den nye metode gives fuldt normtal til alle pladser i SFO inklusive udenbys børn, og at der i den nye metode tages højde for den ændrede mellemkommunale afregningstakst. Tabel 4.2 Konsekvens af ny prognose for sfo samt ny anbefalet normtalsmodel kr. SFO pladser Forældrebetaling (kun egne børn) Salg Rammeændring (1.000 kr.) Difference ifht. opr. metode Følsomhed SFO Usikkerheden på dette område vedrører især efterspørgslen samt antallet af elever, som går i folkeskole. Hvis antallet af SFO-børn stiger med 1 pct., vil rammen skulle forøges med 1,354 mio. kr. i 2013 og 5,764 mio. kr. i hele budgetperioden. Prognosen fra 2010 havde overvurderet antallet af pladser (ekskl. salg) i 2011 med 0,7%, svarende til 19 pladser. 5. Specialundervisning De økonomiske rammer for specialundervisning (børn med vidtgående handicap) reguleres på baggrund af befolkningsprognosens skøn for antallet af 6-19-årige i Frederiksberg Kommune prognosen forudsætter 36 flere i aldersgruppen i 2013 end forudsat i budget I 2011 er der sket en sammenlægning af Frederikskolen, Sofus Franck Skolen og specialfritidshjemmet Sofus til Skolen ved Nordens Plads. Frederikskolen har tidligere været demografireguleret under folkeskoler, mens Sofus havde fast budget. Normtallet i budget 2012 indeholder derfor budgettet til Frederiksskolen, men ikke den del af budgettet, som var overført fra Sofus. Det foreslås at harmonisere området ved at tilpasse normtallet fra budget 2012 (se tabel 7, side 37 i budget 2012) således at hele rammen indgår i normbeløbet. Dermed stiger normtallet i 2013 fra kr. til kr. per normenhed. Det medfører ekstraudgifter i 2013 på 13 t. kr., 25 t. kr. i 2014, 16 t. kr. i 2015 og 120 t. kr. i

6 På baggrund af det genberegnede normtal, forøges rammen således med 0,198 mio. kr. i 2013, mens rammen i hele budgetperioden forøges med 2,685 mio. kr., jf. tabel 5.1. Tabel 5.1 Oversigt over budgetkonsekvenser vedr. specialundervisning Antal 6-19 årige B Antal 6-19 årige prognose pr. marts Ændring enheder Normbeløb budget 2012 (1.000 kr.) Oprindelig normtal (kr. pr. normenhed) Normbeløb inkl. budget fra Sofus Genberegnet normtal (kr. pr. normenhed) Rammeændring (1.000 kr.) Difference ifht. opr. normtal Følsomhed specialundervisning Som det fremgår af nedenstående tabel har de seneste års befolkningsprognoser haft en afvigelse på mellem -0,6 pct. og 2,2 pct. i forhold til at forudsige børnetallet korrekt i aldersgruppen årige. Udgiften til specialundervisning ved 1 pct. afvigelse i antallet af børn i målgruppen er ca. 0,6 mio. kr. årligt. Desuden kan der være usikkerhed omkring hvor stor en andel af aldersgruppen, der benytter tilbuddet. Tabel 5.2 Tidligere års befolkningsprognosers afvigelse i år 1 prognose prognose Prognose årige om 2010 om 2011 om 2012 Afvigelse Afvigelse i % -0,6 % 1,9 % 2,2% - = prognosen har undervurderet antal børn i aldersgruppen 6. Privatskoler Budgettet til privatskoler reguleres på baggrund af antallet af privatskoleelever i elevtalsprognosen samt kendte takster fra Undervisningsministeriets takstkatalog. I forhold til budget 2012 forventes 138 færre privatskoleelever i Herudover var den oprindeligt indarbejdede takst lidt for høj, i forhold til den endeligt fastsatte i Finansloven for Antal privatskoleelever i SFO er beregnet ud fra hvor stor en andel af privatskoleelever i bh-3. klasse, som har gået i SFO i skoleåret 2010/11 (det faktiske antal afregnet med staten i 2011). Denne andel er opgjort til 87 pct. og bevirker et fald i antal privatskoleelever i SFO på 21 i 2013 i forhold til forudsætningen i budget På baggrund af prognosens forventning samt takstreduktion jf. ovenstående, reduceres budget 2013 med 5,444 mio. kr. i I overslagsårene reduceres budgettet ligeledes og den samlede mindreudgift i er 16,740 mio. kr. Ændringen skal ses i sammenhæng med forøgelsen af antallet af folkeskolebørn jf. afsnit 3. 6

7 Tabel 6.1 Antal og ændring i privatskoleelever og privatskoleelever i SFO i forhold til budget 2012 Budgetramme B Antal privatskoleelever Ændring i antal privatskoleelever Antal privatskoleelever i SFO Ændring i antal privatskoleelever i SFO Takst FL2012 privatskoleelever, hele kr Takst FL 2012 privatskole SFO, hele kr Rammeændring (1.000 kr.) PPR Budgetrammen for PPR reguleres i forhold til antallet af 0 17-årige i befolkningsprognosen prognosen forudsætter årligt færre i aldersgruppen i men 259 flere i 2016, end forudsat i budget Det foreslås at tilpasse normtallet fra budget 2012 (se tabel 5, side 37 i budget 2012) således at hele rammen indgår i normbeløbet, inkl. den del som blev overført fra Kommunikationscenteret i forbindelse med sammenlægningen. Denne del var oprindeligt trukket ud af normbeløbet, idet Kommunikationscenteret ikke tidligere har været demografireguleret. Dermed stiger normtallet i 2013 fra 717 kr. til kr. per normenhed. Dette medfører mindreudgifter i 2013, 2014 og 2015 på hhv. 49 t. kr., 56 t. kr. og 58 t. kr. og merudgifter i 2016 på 132 t. kr. På baggrund af det genberegnede normtal, reduceres rammen således med 0,115 mio. kr. i 2013, mens rammen i hele budgetperioden reduceres med 0,068 mio. kr., jf. tabel 7.1. Tabel 7.1 Ændringer i udgifter til PPR i forhold til budget 2012 Antal 0-17 årige B Antal 0-17 årige prognose pr. marts Ændring enheder Normbeløb budget 2012 (1.000 kr.) Oprindelig normtal (kr. pr. normenhed) Normbeløb inkl. Kommunikationscenter Genberegnet normtal (kr. pr. normenhed) Rammeændring (1.000 kr.) Difference ifht. opr. normtal Klub Prognosen for antallet af pladser i fritidsklub og ungdomsklub er udarbejdet på baggrund af den gennemsnitlige efterspørgsel i 2010 og Idet der er oprettet 4 nye ungdomsklubber i 2010, er der tillige indarbejdet en forventning om en stigning i efterspørgslen til disse tilbud jf. nedenfor. 7

8 For fritidsklub med og uden fremmødekontrol, er der beregnet en efterspørgselsfrekvens for hver af fremmødetyperne i forhold til antal folkeskoleelever i klasse samt en tilsvarende for privatskoleelever. For ungdomsklub er efterspørgselsfrekvensen beregnet i forhold til antal årige. Da der i 2010 er oprettet fire nye ungdomsklubber som gradvist fyldes op af de kommende årgange i 7. klasse, er efterspørgselsfrekvensen stigende frem til 2013, og beregnet ud fra en forudsætning om, at der i maj 2012 starter det samme antal unge, som startede per 1. maj Der indarbejdes en forventning om at det procentvis frafald, som er observeret i de nye ungdomsklubber i 2011, vil være ligesådan fremadrettet. Efterspørgselsfrekvenserne er vist i tabel 8.1 og antallet af pladser er vist i tabel 8.2. Tabel 8.1 Efterspørgselsfrekvenser på klub, i pct. Faktisk Faktisk Prognose Prognose og frem Fritidsklub MF folkeskole 30% 31% 30% 30% Fritidsklub MF privatskole 7% 5% 6% 6% Fritidsklub UF folkeskole 48% 50% 49% 49% Fritidsklub UF privatskole 27% 22% 25% 25% Ungdomsklub gamle 11% 10% 11% 11% Ungdomsklub nye 5% 7% 8% Tabel 8.2 Efterspørgsel efter klub (antal pladser, inkl. salg, ekskl. køb) Prognose inkl. Salg Med fremmødekontrol ændring Med fremmødekontrol Uden Fremmødekontrol ændring Uden Fremmødekontrol Ungdomsklub gamle ændring Ungdomsklub gamle Ungdomsklub nye ændring Ungdomsklub nye I forhold til forudsætningerne i budget 2012 er der for året 2013 en forventning om netto 23 flere pladser, fordelt med en reduktion på 51 pladser fritidsklub med fremmøde, en udvidelse på 110 pladser fritidsklub uden fremmøde og en reduktion på hhv. 24 og 12 pladser i de gamle og de nye ungdomsklubber. Klubrammen fremskrives på baggrund af 4 normtal, én for hver klubtype. Herudover korrigeres køb og salg samt forældrebetalingen med ændringen i antal klubpladser. Endelig fastholdes udgifter til faste udgifter (bl.a. husleje og vedligehold). Det foreslås at foretage nogle justeringer til normtalsmodellen, således at fællesudgifter som vedrører flere typer, fordeles efter antal stillinger som kan henføres til de enkelte tilbudstyper, frem for 8

9 som tidligere efter pladsantal. Med den ændrede model vil normtallene i højere grad afspejle de faktiske udgifter for hver klubtype, der udmeldes til institutionerne efter den vedtagne normeringsmodel. Det samlede normtal påvirkes ikke af den ændrede model, men det er alene fordelingen af normtallet mellem typerne, der påvirkes. Tabel 8.3 viser normtallene beregnet i den nye model sammenholdt med de oprindelige normtal fra budget Tabel 8.3 Normtal fra budget 2012 sammenlignet med normtal beregnet i den nye model (kr. per plads) 2012 priser Budget 2012 Normtal MF Normtal UF Normtal UK gamle Normtal UK nye normtal alle børn samlet Ny model Normtal MF Normtal UF Normtal UK gamle Normtal UK nye normtal alle børn samlet Forskel Ny model Budget 2012 Normtal MF Normtal UF Normtal UK gamle Normtal UK nye normtal alle børn samlet Den nye model indebærer også ændringer i fordelingen af bruttodriftsudgifterne og dermed taksterne for salg af pladser samt forældrebetaling. Tabel 8.4 viser taksterne fra budget 2012 sammenholdt med taksterne fra den nye model, beregnet med udgangspunkt i bruttodriftsudgiften fra Det bør understreges, at de viste takster ikke er de endelige takster for 2013, idet der vil blive beregnet nye takster til budgetforslaget med udgangspunkt i budgetforslag De viste takster afspejler dermed alene konsekvensen af den nye model på taksterne for Taksterne er baseret på, at forældrebetalingsandelen for fritidsklub fastholdes på 20 pct. af bruttodrifts-udgifterne. Tabel 8.4: Forældrebetaling takster 2012 sammenholdt med takster i den nye model (kr. per plads per måned) B 2012 takst B2012 ny takst Forskel i kr. (ny-2012) Forskel i % Forældrebetalingsandel Fritidsklub MF ,4% 20% Fritidsklub UF ,1% 20% UK gamle % 6% UK nye % 18% 9

10 Den økonomiske konsekvens af at indarbejde ovenstående takster i budget 2013 samt det forventede antal pladser, er merindtægter på 224 t. kr. i 2013, hvoraf 154 t. kan henføres til de ændrede takster. Dertil kommer øgede indtægter fra forældrebetaling ved køb af pladser i andre kommuner, idet budgettet er tilpasset den faktisk opkrævede takst for pladser i København. Indarbejdelsen af den forhøjede takst for køb samt det forventede antal købte pladser (se nedenfor) giver årlige merindtægter på 356 t. kr. I alt forventes der merindtægter fra forældrebetaling på 580 t. kr. i I 2013 forventes (på baggrund af faktisk køb og salg i regnskab 2011) et mersalg på i alt 39 pladser i forhold til budget 2012 samt køb af 7 pladser mere end forudsat i budget Den mellemkommunale afregningstakst er ændret fra 2013, hvor bygningstilskuddet på 9% bortfalder. Dertil kommer den ændrede fordeling af bruttodriftsudgifterne mellem typerne, som beskrevet ovenfor. Den økonomiske konsekvens heraf (ekskl. forældrebetaling) er en årlig mindreudgift vedr. køb på 0,276 mio. kr. og merindtægter vedr. salg på 0,83 mio. kr. Samlet forudsættes salg af 64 pladser med fremmøde, 175 pladser uden fremmøde, 22 gamle ungdomsklubpladser og 6 nye ungdomsklubpladser samt køb af 97 fritidsklubpladser og 20 ungdomsklubpladser i andre kommuner. I 2013 foreslås rammen til klubberne reduceret med i alt 0,585 mio. kr. I hele perioden foreslås klubbernes ramme reduceret med 1,520 mio. kr. Tabel 8.5 Økonomiske konsekvenser af ny klub prognose samt ændret normtalsmodel Klubpladser med fremmødekontrol Klubpladser uden Fremmødekontrol Ungdomsklub gamle Ungdomsklub nye Forældrebetaling Køb Salg Rammeændring (1.000 kr.) Følsomhed klubber Såfremt efterspørgslen stiger med 10 pladser, betyder dette en årlig netto merudgift på 0,154 mio. kr. (v. fritidsklub med fremmødekontrol). 9. SSP og gadepiloter Budgettet til SSP og Gadepiloter reguleres på baggrund af antallet af årige. Befolkningsprognosen for 2013 medfører 57 færre årige end forudsat i budget Pr årig afsættes kr. i 2012 prisniveau. Budgettet reduceres med 0,067 mio. kr. i 2013, 0,081 mio. kr. i 2014 og 0,111 mio. kr. i 2015, men forøges med 0,043 mio. kr. i Tabel 9.1 Ændringer i udgifter til SSP og gadepiloter i forhold til budget

11 Antal årige B Antal årige prognose Ændring enheder Normtal b 2012 (hele kr.) Økonomisk konsekvens (1.000 kr.) Ungdomsskolen Budgettet til Ungdomsskolen reguleres på baggrund af antallet af årige. Konsekvensen af den nye prognose for budgetrammen vises i tabel Som det ses forventes færre årige ifølge den nye prognose, hvilket medfører en nedjustering af budgetrammen for ungdomsskolen. Tabel 10.1 Ændringer i udgifter til Ungdomsskolen i forhold til budget 2012 Antal årige B Antal årige prognose Ændring enheder normtal b 2012 ( hele kr.) Budgetændring (1000 kr.) Tandplejen Budgettet til tandplejen reguleres på baggrund af udviklingen i 0-17 årige. Den nye prognose har nedenstående økonomiske konsekvens for B2013 og overslagsårene. Tabel Konsekvenser af demografiregulering for Tandplejen i forhold til budget 2012 Antal 0-17 årige B Antal 0-17 årige ny prognose Ændring enheder normtal b 2012 ( hele kr.) Budgetændring (1000 kr.) Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Budgettet til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde reguleres på baggrund af antallet af årige og den gennemsnitlige pris- og lønudvikling for tjenesteydelser. 11

12 Tabel Konsekvens af demografiregulering for frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Antal 6-24 årige B Antal 6-24 årige ny prognose Ændring enheder BF Korrigeret BF Budgetændring (1000 kr.) Ældreområdet Budgettet til hjemmepleje og plejehjem reguleres på baggrund af antallet af 65+ årige. Befolkningsprognose 2012 skønner for flere ældre (65+ årige) end 2011 prognosen. Det er især de ældste aldersgrupper hvor prognose 2012 ligger over prognose 2011, de årige falder med mellem 30 og 52 borgere i løbet af budgetperioden. Antallet af ældre samt forskellen mellem prognose 2012 og 2011 fremgår af nedenstående tabel Tabel 13.1: Befolkningstal Antal I alt Forskel mellem prognose 2012 og I alt Samlet set er der således ikke de store udsving indenfor den samlede gruppe af borgere på 65+ år, men idet aldersgrupperne indenfor de 65+ årige har forskellig anvendelsesgrad (efterspørgselsfrekvens) af plejehjemspladser samt hjemmepleje, er forskydningerne indenfor aldersgruppen væsentligt for den samlede efterspørgsel. 14. Hjemmeplejen Prognosen for efterspørgslen efter hjemmepleje i Frederiksberg Kommune for 2012 og frem resulterer i en samlet stigning i efterspørgslen i forhold til det budgetterede i budget Stigningen skyldes, at der forventes flere ældre i de aldersgrupper, som efterspørger mest hjemmepleje, samt at der er sket en stigning i efterspørgslen efter personlig pleje. 12

13 Den fremtidige efterspørgsel er i prognosen beregnet på baggrund af de leverede timer i 2011 fordelt på alder, dvs. en et-årig aldersbetinget efterspørgselsfrekvens. Prognosen er dermed baseret på de samme forudsætninger som prognoserne for 2010 og De leverede timer i 2011 viser et marginalt fald i efterspørgslen efter hjemmepleje i gennemsnit pr. borger. I nedenstående tabel 14.1 sammenlignes efterspørgselsfrekvenserne i 2010 og Tabel 14.1 Sammenligning af efterspørgselsfrekvenser i 2010 og 2011, målt i antal minutters hjemmepleje pr. ældre i aldersgruppen. Alder Personlig pleje Forskel ml 10-11* Praktisk bistand Sum Personlig pleje Praktisk bistand Sum Personlig pleje Praktisk bistand Gns. frekvens pr. borger * - = reduceret efterspørgsel i 2011 ift Sum Efterspørgselen efter hjemmepleje beregnes ved at gange efterspørgselsfrekvensen med det forventede antal borgere i de relevante aldersgrupper. Herudover er der i prognosen foretaget manuelle korrektioner i forbindelser med effektiviseringstiltag, der antages at reducere antallet af efterspurgte timer, samt en korrektion for efterspørgslen i forbindelse med tilgangen af de beskyttede boliger tidligere tilknyttet Dronning Anne-Marie Centeret (SOU 14. november 2011), som øger antallet af efterspurgte hjemmeplejetimer. Tabel 14.2 viser det forventede antal leverede hjemmepleje timer for

14 Tabel 14.2 Forventet hjemmepleje i fordelt mellem privat og kommunal leverandør samt privat hjælperordning sammenlignet med vedtaget budget 2012 (forventet hjemmepleje baseret på efterspørgselsfrekvens 2011 inkl. forventet leverede timer vedr. beskyttede boliger og effektiviseringer) Timer Budget 2012 Prognose 2012 Leverandør Ydelse 2013 Kommune Praktisk Personlig Øvrig Privat Praktisk Personlig Øvrig privat hjælper Timer i alt Note: Elevtimerne er taget ud af tabellen for alle budgetårene, da de har et særskilt rammebudget 2 Af tabel 14.3 fremgår det, at der forventes flere leverede timer end forudsat i budget Nedenfor ses ændringerne i timer i forhold til budget Tabel 14.3 ændringer i timetal Prognose 2012 i forhold til vedtaget budget 2012 for Timer Difference i forhold til budget 2012 Leverandør Ydelse Kommune Praktisk Personlig Øvrig Privat Praktisk Personlig Øvrig privat hjælper Timer i alt I tabel 14.3 fremgår en stigning i forhold til sidste års prognose på 17,9 t. timer. Stigningen i timer skyldes flere modgående bevægelser. Tabel 14.4 viser disse bevægelser. 2 Der fratrækkes timer vedrørende eleverne. 14

15 Tabel 14.4 Ændringer i forhold til budget 2012 Ændringer timer ) Ændring i Befolkning ) Tilgang af beskyttede boliger DAMC (stigning praktisk bistand & personlig pleje) ) Ekstra leverede timer flexboliger end forudsat (stigning personlig pleje) ) For mange timer indarbejdet i vedr. budgetforlig ) For mange timer indarbejdet vedr. budget 2010 (indkøbsordning) ) Ændring i elevtimer ) Mereffekt effektiviseringer Ændringer i alt Området tildeles budget på baggrund af antal forventede hjemmeplejetimer ganget med timeprisen for personlig pleje og praktisk bistand i henholdsvis hverdagstimerne og øvrig tid. Nedenstående tabel 14.5 viser den budgetmæssige konsekvens af prognosen, hvor timeprisen er den samme, som anvendt i budget Tabel 14.5 budgetmæssig konsekvens ift. budget Kr. Leverandør Ydelse Pris i kr. Kommune Privat Praktisk Personlig Øvrig Praktisk Personlig Øvrig privat hjælper Budgetkonsekvens Besparelsen vedr. indkøbsordningen (fra budget 2010), der er indarbejdet i budget 2013, indgår i ovenstående tabel. Da budgettet for indkøbsordningen ligger uden for den demografiregulerede ramme, skal besparelsen hentes på indkøbsordningens budget. Herudover er tilgangen af de beskyttede boliger tilknyttet Dronning Anne-Marie Centret indarbejdet i efterspørgselsfrekvensen. Budgettet til disse tilgår området fra flexpuljen (jf. 1. FR 2012). Budgettet for hjemmepleje skal således korrigeres for disse: Tabel 14.6 korrektion af budget Korrektion (12 pl.) Korrektion som følge af prognose Korrektion vedr. indkøbsordning Korrektion DAMC Korrektion i alt Budgettet skal således forøges med 4,93 mio. kr. i

16 15. Boligtilbud I nedenstående tabel fremgår de frekvenser, der danner baggrund for prognoserne i 2010, 2011 og Det bemærkes at der til at udregne det nye pladsskøn er anvendt en 1-årig frekvens. Dette skyldes, at en 1-årig frekvens vurderes at give det mest retvisende billede af pladsbehovet set i lyset af den store udvikling området er under i form af effektiviseringer, lukning af pladser, demografi o.l. I prognose 2010 og prognose 2011 anvendtes en 2-årig frekvens. For at give et bedre sammenligningsgrundlag af efterspørgselsfrekvenserne angiver tabel 15.1 nedenfor, hvad frekvenserne ville have været, hvis der havde været anvendt en 1-årig frekvens 3. Det ses af tabellen, at efterspørgselsfrekvensen for de yngste ældre og de ældste ældre er faldende, mens den for de midterste aldersgrupper er stigende. Den største bevægelse ses hos de allerældste, hvor efterspørgselsfrekvensen er faldet med 20 pct. Tabel 15.1 Efterspørgselsfrekvenser Alder 2010 prognose 2011 prognose 2012 prognose forskel mellem 2012 og ,6% 0,9% 0,8% -8,9% ,6% 1,8% 1,6% -8,5% ,8% 3,3% 3,6% 9,1% ,7% 8,0% 8,5% 6,5% ,3% 13,5% 14,3% 5,3% ,6% 27,7% 25,0% -9,8% 95-46,5% 54,8% 44,2% -19,3% Det forventede antal frederiksbergske borgere fordelt på aldersgrupper, der vil optage en plejehjemsplads i perioden fremgår af tabellen nedenfor. 3 Værdierne kan således ikke genfindes i de tidligere års budgetmateriale 16

17 Tabel 15.2: Forbruget af plejehjemspladser fra borgere på Frederiksberg (inkl. køb, ekskl. salg) <65* årige årige årige Effektiviseringer Strammere visitation Fra hjemmepleje til plejebolig Opgangsfællesskaber I alt Prognose Forskel *holdes konstant på 2011 niveau Pladsbehovet i prognose 2012 ligger generelt på et noget højere niveau end i prognose I 2013 er forskellen 21 pladser, i 2014 er forskellen 17 pladser og i 2015 er forskellen 11 pladser. Hoveddelen af denne stigning skyldes 22 pladser på Søndervangs Beskyttede Boliger, der pr. 1 januar 2012 er blevet til plejeboligpladser. Disse pladser udgør dog ikke en reel demografiændring, da disse borgere allerede har været håndteret indenfor andre omsorgstilbud. Fratrækkes de 22 borgere ligger prognose 2012 lavere end i prognose 2011 med 1 plads i 2013, 5 pladser i 2014 og 11 pladser i Effektiviseringerne i tabel 15.2, dvs. strammere visitation, fra hjemmepleje til plejebolig og opgangsfællesskaber omfatter den resterende del af pladsreduktionen på 20 pladser som følge af strammere visitation jf. budgetforlig 2011, der ikke allerede er realiseret på plejehjemmene. Desuden er der som følge af budgetforlig 2012 lagt to pladser til som følge af ønsket om at motivere dyre hjemmehjælpsmodtagere til at flytte på plejehjem, og trukket en række pladser ud som følge af beslutningen om at etablere et beskyttet bofællesskab for demente borgere. Dette giver en reduktion på 2 pladser i 2013, 5 pladser i 2014 og 8 pladser i 2015 og frem. Samlet set giver dette en reduktion på 6 pladser i 2013, 9 pladser i 2014 og 12 pladser i 2015 og frem. Køb og Salg Antallet af købte pladser medregnes i den frederiksbergske efterspørgselsfrekvens, mens det forventede salg holdes udenfor. Både køb og salg holdes konstant ud fra sidst kendte niveau (2011 niveau). Som det ses i tabel 15.3 forventes et salgsniveau på 86 pladser, hvilket udgør et fald på 2 pladser i forhold til det oprindeligt vedtagne budget Prisen pr. solgt plads er udregnet til 456t. kr. i modsætning til 471t kr. i det vedtagne budget. Grunden til prisfaldet skyldes indregningen af en række effektiviseringer på plejehjemmene som vil nedbringe driftsomkostningerne, og dermed ligeledes reducere den gennemsnitlige pris pr. solgt plads. I forhold til køb kan det ses i tabel 15.3 at der forventes en stigning i antallet af købte pladser på 4 pladser, fra 154 pladser i det vedtagne budget til 158 i prognose Den gennemsnitlige pris pr. 17

18 købt plads er faldet fra 530t kr. i det vedtagne budget 2012 til 517 i prognose Prisfaldet skyldes tekniske rettelser i beregningen af den gennemsnitlige købspris, og er ikke et udtryk for en ændret type af købte plejeboliger. Tabel 15.3: Budgetkorrektion som følge af køb og salg af pladser Alle beløb er i kr. Salg Solgte pladser iflg. vedtaget budget Pris pr. plads iflg. vedtaget budget Indtægt iflg. vedtaget budget Solgte pladser iflg. prognose Pris pr. plads iflg. prognose Indtægt iflg. Vedtaget budget Budgetkorrektion vedr. salg Køb Købte pladser iflg. vedtaget budget Pris pr. plads iflg. vedtaget budget Udgift iflg. vedtaget budget Købte pladser iflg. prognose Pris pr. plads iflg. prognose Udgift iflg. vedtaget budget Budgetkorrektion vedr. køb Budgetkorrektion vedr. køb og salg * Priserne er baseret på gennemsnitlige salgs- og købspriser i 2011, pl fremskrevet til 2012 niveau Der er nu udarbejdet en ny prognose over efterspørgslen efter plejeboliger. Derfor korrigeres budgettet nu i forhold til, hvad efterspørgslen viser i den nye plejeboligprognose. I B2012 var ægtefællepladser håndteret i en særskilt pulje på 7 personer. I budget 2013 indgår ægtefællepladser i den almene efterspørgsel. I 2011 var på tværs af plejehjemmene bosat visiterede ægtefæller svarende til ca. 3,5 helårspladser. I det vedtagne budget 2012 er der for 2013 indregnet et pladsantal på 875 pladser incl. de 7 ægtefællepladser. Det nye pladsbehov jf. prognose 2012 er 878 helårspladser, hvilket udgør en vækst i forhold til det vedtagne budget budget på ca. 4 4 pladser. Hvis der korrigeres for de 22 pladser på Søndervang, da disse skal finansieres indenfor det eksisterende budget giver dette en samlet pladsreduktion på 18 pladser i 2013, 23 pladser i 2014, 28 i 2015 og 23 i Herudover er der i forbindelse med prognosearbejdet tilsyneladende konstateret en fejl på plejehjemsrammen som gør, at de beregnede faste udgifter ikke svarer overens med de faktiske faste udgifter, der er blevet meldt ud til plejehjemmene. Dette er der foreløbigt korrigeret for i skema 15.4 nedenfor, idet der fortsat pågår en validering af beregningen. Den samlede korrektion af budget fremgår af tabel Skyldes afrundinger 18

19 Tabel 15.4: Budgetkorrektion som følge af efterspørgsel (inkl. Salg og tomgangspladser men ekskl. køb) Pladser (alle beløb er i kr.) Indenbys og solgte pladser iflg. vedtaget budget Pris pr. plads iflg. vedtaget budget Variable udgifter Ægtefællepladser Pris pr. plads iflg. Vedtaget budget Udgifter til ægtefæller Variable udgifter i alt i vedtaget budget Indenbys og solgte pladser iflg. prognose Pris pr. plads iflg. prognose Variable udgifter Antal pladser i Søndervang Pris pr. plads Korrektion vedr. Søndervang Korrektion vedr. faste udgifter Budgetkorrektion vedr. pladser Tabel 15.5: Samlet korrektion af budgetramme som følge af demografi, i 2012 PL. Beløb er i kr. Variable+ faste udgifter Salg af pladser Køb af pladser Budgetkorrektion i alt I tabel 15.6 vises forholdet mellem forventet kapacitetsbehov og kapaciteten i , med henblik på at vurdere behovet for at justere kapaciteten så den passer til efterspørgslen. Forskellene på kapacitet og kapacitetsbehov vurderes på nuværende tidspunkt at være negligerbar i forhold til behovet for at justere på kapaciteten. Tabel 15.6: Prognose over kapacitetsbehov og kapacitet i budgetperioden Kapacitetsbehov iflg. Prognose Kapacitet iflg. Prognose Ledig kapacitet* *Minus indikerer mangel på pladser Ovenstående kapacitetsbehov og kapacitet er excl. ægtefællepladserne I tabel 15.6 ses kapacitet og kapacitetsbehov i årene 2013, 2014, 2015 og 2016 (dvs. budgetår+overslagsår). Kapacitetsbehovet beregnes som den frederiksbergske efterspørgsel efter plejehjemspladser, fratrukket pladser købt i andre kommuner og tilføjet pladser solgt til udenbys borge- 19

20 re. Derudover er der tillagt et antal pladser som udgør helårseffekten af tomgang i forbindelse med udskiftninger af beboere 5. Nedenstående figur 15.1 viser de beregnede kapaciteter i prognose 2012 og prognose 2011 samt udviklingen i den pladsmæssige kapacitet. Figur 15.1:Skønnet pladsforbrug og kapacitet på frederiksbergske plejehjem, Kapacitet Kapacitetsbehov, prognose 2011 Kapacitetsbehov, prognose Af tabel 15.6 ses, at kapaciteten i 2012 og 2013 er en smule lavere end pladsbehovet, mens kapacitetsbehovet i resten af budgetperioden marginalt overstiger behovet. Niveauet for pladskapaciteten tager udgangspunkt i gældende masterplan for modernisering af plejehjemmene, korrigeret for ændret indfasning af borgere fra Søndervangs beskyttede boliger til Søndervangs plejeboliger. Pladskapaciteten indeholder antallet af aktive boliger. Det vil sige, at inaktive pladser holdes udenfor, ligesom ægtefællepladser hverken fremgår i kapacitet eller kapacitetsbehovet. De 9 nye fleksible døgnpladser, som oprettes på Akaciegården tælles heller ikke med i kapacitetsberegningen 5 I indeværende års prognose er anvendt det reelle antal af tomgangsdage pba. data fra Care. I prognose 2011 anvendtes den naturlige tomgang til at beregne kapacitetsbehovet. Både kapacitet og kapacitetsbehov er opgjort ekskl. ægtefæller, da ægtefæller bor sammen i plejeboligerne, og derfor kun optager en enkelt plads. 20

21 16. Aktivitetsbestemt medfinansiering På baggrund af KL s fordeling af den samlede udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering, som aftalt i økonomiaftalen for 2012, og med enkelte indarbejdede korrektioner er der afsat 367,484 mio. kr. til medfinansiering i KL har ligeledes fordelt de forventede udgifter på henholdsvis somatik (77 pct.), psykiatri (8 pct.) og sygesikring (15 pct.). På baggrund af de faktiske udgifters fordeling i 2010 er budgettet fordelt på de 3 typer og i 5-års aldersintervaller. Dette budget er efterfølgende justeret for udviklingen i aldersgrupperne jf. den reviderede befolkningsprognose. Derudover betyder effektfokus på ældreområdet en besparelse på aktivitetsbestemt medfinansiering på ca. 2 mio. kr. fra 2014, mens etableringen af akutteam samt delvis hjemtagelse af nødkaldefunktion fra brandvæsenet giver en besparelse på 1,4 mio. kr. fra 2013 I forhold til det afsatte beløb i budget 2012 medfører demografi og effektiviseringer samlet set en rammereduktion i 2013 på 4,585 mio. kr., 4,418 mio. kr. i 2014, 4,548 mio. kr. i 2015 og en forøgelse på 784 t. kr. i 2016, som vist i nedenstående tabel. Tabel 16.1 ændring på aktivitetsbestemt medfinansiering kr. Budget Demografifremskrivning Ændring i forhold til B Effektiviseringer - Effektfokus på ældreområdet Etablering af akutteam samt delvis hjemtagelse af nødkaldefunktion fra brandvæsenet Budget Dagtilbud Statustallet for de 0 til 9-årige ligger 34 børn lavere end forudsat i sidste års prognose, svarende til en afvigelse på 0,3 pct prognosen medfører mindre justeringer af forventningerne til børnetallet, som det fremgår af nedenstående tabel over det forventede børnetal fordelt på aldersgrupper, samt ændringen i forhold til prognosen fra Tabel Gennemsnitligt befolkningstal i budgetperioden (prognose 2012) samt ændring i fht. prognose 2011 (i parentes) Antal børn 0-2 år (-22) (-58) (-29) (102) 3-5 år (-103) (-48) (40) (124) 6-9 år (-168) (-175) (135) (-66) += højere forventning i prognose 2012 end i budget

22 Som det ses af tabel 17.1 er det især forventningen til de 3 til 5-årige og 6 til 9-årige der er ændret i 2012 prognosen. Da pasningsfrekvensen for de 6 til 9-årige er lav, vil udsving i denne aldersgruppe have marginal økonomisk konsekvens. Overordnet betragtet er 2012 forventningen til antallet af børn nedjusteret frem til 2015, mens forventningen til antallet af 3 til 5-årige øges fra Den øgede forventning til antallet af 3 til 5-årige fortsætter i 2016, hvor der også forventes flere 0 til 2- årige i forhold til 2011 prognosen. Ændringen i 2016 er udtryk for, at befolkningsprognosen knækker senere end sidste år. Pasningsfrekvenserne er udtryk for andelen af børn i de relevante aldersgrupper, som passes i et dagtilbud. De anvendte frekvenser er baseret på et gennemsnit af de faktiske efterspørgselsfrekvenser i 2010 og 2011 for de enkelte alderstrin, og ses af tabellen nedenfor. Tabel Efterspørgselsfrekvenser samt 2-årige frekvenser (anvendte er markeret) 2-årig frekv. Alder (gns og 2011) 0-årige 0,095 0,109 0,102 1-årige 0,916 0,923 0,920 2-årige 0,956 0,960 0,958 3-årige 0,970 0,985 0,977 4-årige 0,974 0,990 0,982 5-årige 0,781 0,818 0,800 6-årige 0,137 0,118 0,127 7 til 9-årige 0,023 0,012 0,018 De markerede frekvenser er de anvendte for aldersgruppen i 2012 prognosen Da nedlæggelse af fritidshjemspladser i 2011 samt fremrykket obligatorisk skolestart fra 2009 har betydet stærkt faldende frekvenser for de 6 til 9-årige, vurderes frekvensen fra 2011 at være bedste valg for disse aldersgrupper. For de 7 til 9-årige er der anvendt én samlet frekvens, da de kun udgør en lille andel af de passede børn. Det forventede antal frederiksbergske børn, der skal passes i et dagtilbud, kan ses nedenfor. Tabel Frederiksbergske efterspørgsel efter pasning inkl. køb af pladser (antal børn) Antal børn 0-2 år år I alt Køb og salg Frederiksberg Kommune er fortsat nettosælger af pladser, idet der i 2011 blev solgt 63 procent flere pladser end der blev købt. Dette forhold forventes uændret i de kommende år. Tidligere er priserne på køb og salg af pladser tillagt 9 pct. i forbindelse med den mellemkommunale afregning. Fra og med 2012 nedsættes den mellemkommunale afregningstakst til 5 pct. og fjernes helt fra og 22

23 med Udfasningen af tillægget til den mellemkommunale afregningstakst betyder derfor merudgifter. Økonomien Den økonomiske konsekvens af den ændrede prognose findes ved at gange de gældende normtal på forskellen på antallet af pladser indregnet i budget 2012 og den nye prognose, hvorefter forældrebetalingen fratrækkes. Derudover beregnes ændringer for forventningen til køb og salg af pladser, og denne udgift medregnes. I de nedenstående tabeller ses beregningerne af den samlede rammekonsekvens, der er i Den nye prognose betyder flere børnehavebørn og færre vuggestuebørn i forhold til forventningerne i budget Tabel Efterspørgsel efter pladser inkl. salg ekskl. køb jf. prognose 2012 samt ændring i fht. budget 2012 (i parentes) 0-2 år (-12) (-12) (40) (126) 3-9 år (91) (84) (113) (194) I alt (79) (72) (153) (320) (- = B2012 højere end prognose 2012) Tabel Normtal pr. barn Normtal (kr.) Vuggestue Børnehave Tabel Udgifter vedr. ændret børnetal inkl. ændring i forældrebetaling6 (1.000 kr.) 0-2 år år I alt Konsekvensen af de ændrede forventninger til antal børn der skal passes er i 2013 merudgifter på 3,9 mio. kr. Køb og salg Den nye prognoses forventninger til køb og salg medfører en nedjustering af forventningerne til køb med i alt 22 pladser (15 vug og 7 bh) og samt en netto-opjustering af forventningerne til salg med i alt 26 pladser (12 færre vug og 38 flere bh) i Ændringen i forældrebetalingen beregnes ved at gange ændringen i efterspørgslen ekskl. salg men inkl. køb med forældrebetalingstaksten for en institutionsplads. Hertil lægges ændringen i efterspørgslen ekskl. både køb og salg ganget med frokosttaksten. 23

24 Tabel Normtal for køb og salg B2012 Salgspris kr. Købspris kr.* Vuggestue Vuggestue Børnehave Børnehave *Inkl. budgetterede merindtægter v. køb af pladser i andre kommuner Konsekvensen af den nye forventning til køb og salg beregnes ved at gange ændringen i køb og salg med hhv. salgspris og købspris og dertil lægge ændringen i merindtægter vedr. køb (se nedenstående tabel). Tabel Netto konsekvens for køb og salg i alt (inkl. merindtægt ved køb) Merindtægt (1.000 kr.) Køb, vug* Køb, bh* Køb i alt* Salg, vug Salg, bh Salg i alt Køb og salg i alt *Inkl. budgetterede merindtægter v. køb af pladser i andre kommuner Netto betyder den ændrede forventning til køb og salg mindreudgifter på i alt 4,1 mio. kr. i Øvrige ændringer Udover ændringen grundet den nye prognose er dagtilbudsrammen nedjusteret med i alt 1,7 mio. kr. i 2013, som følge af nedenstående tekniske korrektioner. Tabel Tekniske korrektioner (1000 kr.) Afskaffelse af mellemkommunal afregningstakst Justeret købspris Frokost vedr. salg Merindtægter, køb Tekniske korrektioner i alt Den mellemkommunale afregningstakst på 9 pct. er nedsat til 5 pct. i 2012 og fjernes helt fra 2013 og frem. Dette betyder samlet for køb og salg mindreindtægter på i alt 476 t. kr. i 2013 i forhold til budget Herudover er afregningsprisen vedr. køb af pladser i fremmede kommuner justeret, så den svarer til Københavns Kommunes aktuelle afregningspris for 2012, hvilket i alt betyder mindreudgifter på t. kr. i 2013 i forhold til budget