Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin

Transkript

1 Vurdering af effekt af ophævelse af reglerne om godkendt udbening (GU) for slagtesvin Afrapportering fra implementeringsstudium 2018

2 Sammendrag Grise, der har haft blodforgiftning (pyæmi), har en højere risiko for at have bylder, end andre grise. Tidligere udført arbejde har vist, at der ikke er tale om en fødevaresikkerhedsmæssig betydning af de fundne bylder, idet eventuelt tilstedeværende bakterier ikke er fødevarebårne under almindelig håndtering. Alligevel er det ønskværdigt, at bylder ikke når frem til forbrugeren. Den hidtidige håndtering af kroppe med læsioner, der indikerer tidligere pyæmi (kaldet kronisk pyæmi), er udbening (kaldet godkendt ved udbening = GU). Der er foretaget et studie til belysning af, om den nuværende procedure for udbening af slagtegrise med kronisk pyæmi kan erstattes af en skærespecifikation, der er mere nænsom, og efterfulgt af lokalkassation ved fund af en byld. Undersøgelsen blev foretaget i første kvartal 2018 på to slagtesteder i Danmark; Danish Crown Sæby og Blans. Undersøgelsen indbefattede 400 slagtegrise inddelt i 4 grupper på hvert slagtested. Disse grupper repræsenterede både grise med tegn på kronisk pyæmi (Hold 1 og 2), grise med bylder uden sammenhæng med pyæmi (Hold 3), samt grise uden anmærkninger (Hold 4). Der blev for hver slagtegris registreret fund af bylder og deres lokalisering. For Hold 1 og Hold 2 blev forekomst af bylder fundet i efterkontrollen sammenlignet med fund efter GU (Hold 1) opskæring og udbening efter en udvalgt skærespecifikation (Hold 2). For Hold 3 og Hold 4 blev forekomsten af bylder efter opskæring og udbening efter samme skærespecifikation sammenlignet med forekomsten af bylder i Hold 1 og Hold 2. Efterfølgende blev disse data sammenlignet mellem de 4 grupper, og der blev foretaget en statistisk sammenligning ved hjælp af en χ 2 -test eller Fishers Eksakte Test. Resultaterne viser, at: - Der er meget lille forskel mellem antallet af grise med bylder i Hold 1 og Hold 2 indenfor slagterierne og mellem slagterierne. Dette gælder såvel ved efterkontrol, som efter udbening ved GU eller opskæring/udbening efter den valgte skærespecifikation. - Der er en forekomst af restbylder i grise både i Hold 1, i Hold 2 og i Hold 3 efter efterkontrollens udrensning af fundne bylder, som med stor sikkerhed vil findes enten ved udbening ved GU (Hold 1) eller opskæring/udbening (Hold 2 og Hold 3). - Grise i Hold 4 er med undtagelse af evt. forekomst af byld i kæbesnitten fundet negative for bylder ved opskæring og udbening. Samlet set er konklusionen, at et bortfald af GU-regelsættet og erstatning med en grundig opskæringsprocedure med målrettet udbening af specifikke udskæringer med forøget risiko for bylder ikke medfører en øget risiko for forekomsten af bylder i fersk grisekød. Efter som der findes bylder under opskæring og udbening, vil det være en rekommandation, at der skal være højere opmærksomhed på denne gruppe slagtekroppe under opskæring og ordinær udbening. Ligeledes skal der være fokus på at pyæmi-undersøgelsen udføres lege artis. Af Jesper Valentin Petersen og Lis Alban, Landbrug & Fødevarer Version 2, juni 2018

3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formål... 2 Materialer og metode... 2 Resultat og diskussion... 4 Kvantitative opgørelser... 4 NB! - en gris kan indgå flere gange, i det den kan have flere bylder... 5 Kvalitative opgørelser... 6 Efterkontrollen... 6 Opskæring/udbening... 8 Konklusion Epilog Taksigelse Referencer APPENDIKS A, version 2 (27. juni 2019) APPENDIKS B APPENDIKS C APPENDIKS C APPENDIKS D APPENDIKS E... 32

4 Introduktion Ifølge EU Forordning 854/2004 skal slagtedyr, der viser tegn på blodforgiftning (pyæmi) kasseres (EU Kommissionen, 2004). I det danske kødkontrolcirkulære er det præciseret, at slagtedyr, der i forbindelse med post mortem undersøgelsen viser indikationer på pyæmi, skal undersøges i efterkontrollen ved hjælp af den såkaldte pyæmiundersøgelse med henblik på at afgøre, om infektionen er aktiv eller afhelet (kaldet kronisk). Er der tale om en aktiv tilstand, kasseres krop og organer i overensstemmelse med EU Forordningen. Er der derimod tale om en kronisk tilstand, har der i Danmark siden 1994 været krav om, at slagtekroppen udbenes, inden den eventuelt godkendes (Anon., 2011). Dette kaldes godkendt til udbening - i daglig tale GU. Formålet med udbeningen er at identificere og fjerne eventuelt forekommende bylder, inden de når forbrugeren. Pyæmiundersøgelsen indbefatter krop og organer. Undersøgelsen inkluderer en grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer. Herefter undersøges hele rygsøjlens forløb; fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især den costochondrale overgang) samt vækstlinjer i øvrige knogler (Figur 1). Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (der ses i form af knoglenydannelser, bylddannelser som også kaldes apostemer, scleroseringer samt bindevævsnydannelser). Der sker en løsning af mørbrad /ileopsoas muskulatur samt evt. bov og inderlår. Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen (Anon., 2011). De anførte lokaliseringer udgør de såkaldte prædilektionssteder for pyæmi, hvilket vil sige de steder, hvor man erfaringsmæssigt set forventer, at bylder forbundet med pyæmi vil lokalisere sig. Dette kalder man for et pyæmikompleks. For slagtegrise er der særligt tale om bylder i brysthulens knogler (Bækbo et al., 2016). Der har været stillet spørgsmål til den fødevaresikkerhedsmæssige værdi af at udbene slagtekroppe med tegn på kronisk pyæmi (Bækbo et al., 2016; Pedersen et al., 2017). Tidligere undersøgelser af slagtekroppe, udpeget til GU, har nemlig vist, at man i efterkontrollen er i stand til at detektere hovedparten af de bylder, der er relateret til blodforgiftning igennem pyæmiundersøgelse, og at efterfølgende kassation foretages for mindre end 1% af de kroppe, der sendes til GU (Bækbo et al., 2016; Pedersen et al., 2017). De foretagne undersøgelser har vist, at de bakterier der kan være tilstede i eventuelle bylder ikke har en fødevaresikkerhedsmæssig betydning (Kruse et al., 2015; Bækbo et al., 2016; Pedersen et al., 2017). I stedet anses bylder for at være et kvalitetsanliggende, som slagteriet tager sig af igennem den ordinære udbening og opskæring (Bækbo et al., 2016; Pedersen et al., 2017). Kødet fra GU-kroppe, der efterfølgende er godkendt, vil typisk blive anvendt som produktionskød, der har en lavere værdi end andet kød. Der til kommer, at knoglerne fra udbenede kroppe håndteres som animalsk biprodukt kategori 2, hvor der ifølge gældende regler er krav om tryksterilisering (EU Kommissionen, 2009), hvilket er en omkostningstung proces. Samlet set beløber udgifterne til GU for slagtesvin sig dermed til mere end 20 millioner kroner (Bækbo et al., 2016). Der er altså gode argumenter for at undersøge om man kan ophæve krav om udbening og erstatte det med lokal kassation i egenkontrollen. Som et led i belysning af dette er der behov for at foretage et implementeringsstudium. Her vil man under almindelige produktionsforhold kunne belyse, om en erstatning af udbening (GU) med en nænsom skærespecifikation, kan være forbundet med en øget risiko for forekomst af bylder i fersk grisekød, der når ud til den endelige forbruger. 1

5 Figur 1. Angivelse af prædilektionsstederne for lokalisering af bylder i en slagtekrop i forbindelse med pyæmi. Formål Det overordnede formål med studiet var at be- eller afkræfte, hvorvidt en erstatning af udbening med en nænsom skærespecifikation, efterfulgt af lokalkassation vil medføre en øget risiko for forekomst af bylder i fersk grisekød, der når ud til den endelige forbruger. Dette blev belyst gennem en dokumentation af: 1. Sammenligning af antal, placering og variation af forekomst af bylder hos GU-grise, fundet ved udbening eller brug af udvalgt skærespecifikation (Hold 1 versus Hold 2). 2. Antal, placering og variation af forekomst af bylder fundet ved opskæring og udbening (efter samme skærespecifikation som for Hold 2) af grise med bylder i forhold til grise uden bemærkninger (Hold 3 versus Hold 4). Materialer og metode Der blev ultimo 2017 rettet henvendelse fra Landbrug & Fødevarer til slagterikoncernen Danish Crown med henblik på iværksættelse af et implementeringsstudium. Danish Crown besluttede, at implementeringsstudiet skulle foregå på slagtestederne i Sæby og Blans. Dernæst blev der afholdt et indledende møde på Danish Crown, Sæby den 10. januar 2018, samt på Danish Crown, Blans den 11. januar På disse to møder blev projektet præsenteret for ledende medarbejdere fra slagteri og den stedlige kødkontrol af repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, samt Fødevarestyrelsens Kødkontrolsekretariat. Der ud over blev projektet og dets ramme i form af lokal 2

6 organisering drøftet grundigt og diverse beslutninger blev truffet med henblik på den praktiske gennemførelse. Data blev indsamlet i perioden fra mandag den 5. februar til og med mandag den 5. marts 2018 på slagterierne Danish Crown, Blans og Sæby. Dataindsamlingen foregik i et samarbejde mellem slagteriet, kødkontrollen og Landbrug & Fødevarer. Der blev indsamlet og registreret data for 4 hold af grise, i alt 400 grise per slagtested: Hold 1: 100 grise bedømt til GU (kode 990) efter pyæmiundersøgelse og udrensning (lokal kassation), ved efterkontrollen opskåret og udbenet i henhold til nugældende regler for GU. Dette hold repræsenterer den eksisterende håndtering af grise godkendt til GU. Hold 2: 100 grise bedømt til GU (kode 990) efter pyæmiundersøgelse og udrensning (lokal kassation), ved efterkontrollen opskåret og udbenet på en af slagteriet særlig udpeget skærelinie og -specifikation, der var sammenlignelig med for behandling af slagtefejl ( vraggrise og snoregrise ). Denne skærespecifikation er beskrevet i Appendiks A. Hold 3: 100 tilfældigt udvalgte grise med sygdomkoder repræsenterende fund af bylder i forpart, midterstykke, bagpart og ben/tå (Appendiks B). Disse bylder var verificeret ved efterkontrollen og var ikke forbundne med pyæmi-komplekset. Disse kroppe var opskåret og udbenet på samme skæreline som grise i Hold 2 og efter samme skærespecifikation. Hold 4: 100 tilfældigt udvalgte grise, godkendt ved veterinærkontrollen uden sygdomsbemærkninger (uden sorte koder), opskåret og udbenet på samme skæreline, som grise i Hold 2 og 3, og efter samme skærespecifikation. Eventuelle fund af bylder, herunder hvad der er udrenset/bortskåret blev registreret af en embedsdyrlæge. Der blev i den forbindelse anvendt et registreringskema, som kan ses i Appendiks C1. For Hold 3 blev der udarbejdet en særlig beskrivelse. Denne kan ses i Appendiks B. For slagtekroppe fra grise med kronisk pyæmi, der blev udvalgt af efterkontrollen til Hold 1, blev fundne bylder registreret efter lokalisering samt udrenset af efterkontrollen. Dernæst blev slagtekroppen udbenet i henhold til gældende kødkontrolinstruks, og her blev fund af yderligere bylder registreret både kvantitativt og kvalitativt. Skemaet til registrering af resultatet af GU eller opskæring/udbening kan ses i Appendiks C2. Tilsvarende galdt for slagtekroppe fra grise med kronisk pyæmi, udvalgt af efterkontrollen til Hold 2: Fundne bylder blev registreret efter lokalisering og udrenset af efterkontrollen. Dernæst blev der efter opskæring/udbening i henhold til den angivne skæreinstruktion (ens på begge slagterier) registreret fund af bylder. Sidst fik slagtekroppe fra grise, udvalgt af efterkontrollen til at repræsentere Hold 3, også registreret bylder efter udrensning, og tilsvarende for slagtekroppe fra grise, der repræsenterede Hold 4 (grise uden anmærkningen ved kødkontrollen), blev der registreret bylder efter opskæring/udbening efter samme skærespecifikation som anvendet for Hold 2. 3

7 Databehandling Datasættet med forekomst af bylder i grise, der indgik i undersøgelsen, blev opdelt i to dele: 1) en del indeholdende data registreret i efterkontrollen og 2) en del med data registreret efter opskæring og udbening. Begge dele indeholder både en kvantitativ opgørelse af lokalisering af, hvor bylden/bylderne er fundet, og en summarisk kvalitativ beskrivelse af byldens placering og den resulterende udrensning. De kvalitative registreringer er i den efterfølgende databehandling blevet brugt til at verificere og nuancere de kvantitative data. Alle registreringer er påført de dertil udarbejdede skemaer (Appendiks C1 og C2) med hånden og data blev efterfølgende overført til Excel. De kvantitative registreringer blev opgjort ved optælling, mens de kvalitative beskrivelser blev omsat til en kode, der efterfølgende kunne opgøres ved tælling. Omsætningstabellen fremgår af Appendiks D. Der er udført χ 2 -test eller Fishers Eksakte test til beregning af observerede forskelle i antal mellem to grupper var statistisk signifikante eller ej. Statistisk signifikante forskelle mellem to grupper er i diverse tabeller angivet ved hjælp af farvemarkering af de udvalgte celler (angiver hvad der er sammenlignet) samt stjerner for angivelse af, om signifikansniveau er <5% eller <1%. Resultat og diskussion Kvantitative opgørelser Tabel 1 viser en opgørelse af data fra henholdsvis Blans (øverst) og Sæby (nederst). Tabellen for hvert slagteri består af to dele og fire rækker, en række for hvert af de 4 hold af grise; en del for efterkontrollens resultater (til venstre) og en anden del for resultaterne af opskæring/udbening (til højre). Opgørelse af forekomsten af bylder, fundet i begge slagteriers efterkontrol, viser, at der ikke er signifikant forskel på Hold 1 i forhold til Hold 2. Af resultaterne fra begge slagterier om fund af bylder efter gennemført GU (Hold 1) og opskæring/udbening (Hold 2 og Hold 3) fremgår en del fund af byld i kæbesnitten. Især for Blans figurerer en hel del grise, hvor kun kæbesnitten er angivet som sæde for en byld (i alt 31 grise). Sådanne grise med alene fund af en byld i kæbesnitten er ikke medtaget som positivt fund af en byld, da den ikke er udslag af pyæmi-komplekset. Resultatet efter opskæring/udbening viser, at der ikke var statistisk forskel mellem fund af bylder i grise fra Hold 1 og i grise fra Hold 2 for begge slagterier. Sammenlignes fund af bylder i grise fra Hold 3 med fund af bylder i grise fra Hold 1, henholdsvis Hold 2, er der ingen statistisk forskel på fund af bylder i de to hold i Blans, mens der i Sæby statistisk set (P<5%) blev fundet færre bylder i Hold 3-grise end i grise fra Hold 1. Af andre statistiske forskelle kan noteres, at Blans har registreret lidt flere grise i Hold 1 med en kvalitativ beskrivelse af byld i bløddele (13 grise) end hos grise i Hold 2 (4 grise), hvilket er signifikant. De tilsvarende registreringer for Sæby er 12 grise og 10 grise og ikke signifikant. Antallet er dog for begge hold så små, at 2-3 grise flere eller færre vil gøre resultatet fra Blans non-signifikant. 4

8 Rygsøjle Ribben Brystben Øvrige Knogler Kvalitative beskrivelser Bemærkning ved insp. efter udbening/ opskæring Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bagpart Andre steder Kvalitativ beskrivelse (byld bløddel) Kvalitativ beskrivelse (byld knogle) Rygsøjle Ribben Brystben Øvrige Knogler Kvalitative beskrivelser Bemærkning ved insp. efter udbening/ opskæring Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bagpart Andre steder Kvalitativ beskrivelse (byld bløddel) Kvalitativ beskrivelse (byld knogle) Tabel 1 - Antal grise pr. hold med en eller flere fundne bylder i efterkontrol og ved opskæring opgjort pr. slagteri og efter placering Slagteri/Hold Blans Fund af bylder i efterkontrol Fundet ved opskæring/udbening Hold ** 6 Hold ** 3 Hold Hold ** P1v2<5 Der blev under opskæring som det eneste fundet kæbebylder i 15 grise fra Hold 1, 7 fra Hold 2, 7 fra Hold 3 og 2 fra Hold 4. Disse bylder har ingen relevans for pyæmikomplekset og er derfor ikke med i opgørelsen Slagteri/Hold Sæby Fund af bylder i efterkontrol Fundet ved opskæring/udbening Hold * * * Hold * Hold 3 5* * 2 4 4* Hold Sammenligning Sammenligning * P1v3<1%, **P1v3<5% Der blev under opskæring som det eneste fundet kæbebylder i 3 grise fra Hold 1 i 4 grise fra Hold 2 og i 2 grise fra Hold 3. Disse bylder har ingen relevans for pyæmikomplekset og er derfor ikke med i opgørelsen Der er foretaget udvalgte, parvise sammenligninger, mellem celler i samme farve i en søjle. P1v2 betyder P-værdien for den statistiske forskel mellem Hold 1 og Hold 2. NB! - en gris kan indgå flere gange, i det den kan have flere bylder 5

9 Kvalitative opgørelser Resultaterne af de kvalitative beskrivelser, herunder lokalisering af byld, er opgjort i to søjlediagrammer (Figur 2 og 3). Figur 2 illustrerer resultater fra efterkontrollen af grise i de 4 hold, mens Figur 3 illustrerer resultater fra opskæring/udbening af grise i de 4 hold. halebyld/haleinfektion 3031 Bagben Bækkeknogle Lændehvirvel, mørbrad Ryghvirvel Brysthule Forben Halshvirvel Klovbyld S,Hold 4 S,Hold 3 S,Hold 2 S,Hold 1 B,Hold 4 B,Hold 3 B,Hold 2 B,Hold 1 Figur 2. Placering af knoglebylder fundet ved efterkontrollen i Blans (B) og Sæby (S), fordelt på 4 hold. Efterkontrollen Der er både ligheder og forskelle i de kvalitative beskrivelser af byldelokaliteterne mellem Blans og Sæby (Figur 2 og Tabel 2). Der er inden for slagtested ingen statistiske forskelle mellem Hold 1 og Hold 2 mht. lokalisering af bylder. Derimod er der statistisk signifikante forskelle mellem slagterier mht. antallet af fundne bylder på de forskellige lokaliteter indenfor henholdsvis Hold 1 og Hold 2. I Tabel 2 er registreringerne fra bryst og midterparti (Brysthule, brystben, ribben, costa-chondrale overgang, ryghvirvler, lændehvirvler, mørbrad, bækkenknogler) samlet i et tal i højre kolonne. Analyseres data fra de to slagterier på denne måde, er der ikke forskel mellem hold indenfor slagterier. Der findes generelt lidt færre bylder i Sæby i forhold til Blans, og forskellen er signifikant for Hold 2. Dette resultat indikerer en ikke uvæsentlig unøjagtighed i registreringen af byldelokalitet og at denne registreringsusikkerhed udlignes i en samlet opgørelse. 6

10 Klovbyld Halshvirvel Forben Brysthule (1) Ryghvirvel (2) Lændehvirvel, mørbrad (3) Bækkenknogle (4) Bagben Halebyld/ haleinfektion Sum af kolonne mærket (1) til (4) Tabel 2. Kvalitativ angivelse af lokalitet af byld fundet i efterkontrollen, opgjort per slagtested og hold. Antal af dyr ud af hvor der blev fundet en byld i en given lokalitet Slagteri og hold-nummer Blans Hold 1 0** 9 * 3 * 63 * * ** 110 Hold 2 0** ** ** 114* Hold Hold Sæby Hold 1 9** 1 * 11 * 48 * 24 6 * ** 88 Hold 2 8** ** ** 89* Hold Hold ** P B1vS1/B2vS2<1% * P B1vS21/B2vS2<5% Sammenligning er foretaget mellem celler med samme farve i en søjle 7

11 Af andre forskelle mellem Blans og Sæby, der kan konstateres, er forekomsten af klovbylder, byld i halshvirvel, bylder i forben og bagben, brysthulen, lændehvirvel/mørbrad, samt bylder/infektion i hale/haleknogler. Dette skyldes sandsynligvis, at en byld i en halshvirvel lige så godt kan være registeret under byld i ryg eller ryghvirvel. Det samlede billede af de kvalitative data af efterkontrollens registreringer på de to slagterier er: - Der er ingen statistisk forskel mellem antal og placering af bylder i grise fra Hold 1 og Hold 2 indenfor hvert af slagterierne - Der er signifikant forskelle mellem Blans og Sæby mht. registreringshyppigheden af individuelle byldelokaliterer. - Summeres registreringer af bylder for brysthule, brystben, ribben, costa-chondrale overgang, ryghvirvler, lændehvirvler, mørbrad, og bækkenknogler, er der forskel mellem Hold 2 på de to slagtesteder, men ikke mellem Hold 1. Opskæring/udbening Resultaterne af den kvantitative og kvalitative opgørelse af forekomst og lokalisering af bylder fundet ved udbeningen ved GU af grise i Hold 1, samt fra opskæring/udbening af grise i Hold 2, Hold 3 og Hold 4 er opgjort i Tabel 3. I Appendiks E er fund i efterkontrol sammenstillet med fund under opskæring for hvert af de 4 hold. Af Tabel 3 ses det, at der ikke er forskel på antallet af grise med fund af bylder efter opskæring mellem Hold 1 og 2 inden for slagtested og heller ikke mellem slagtested (første kolonne). Det er kun, når man summerer bylder fra bryst- og midterpartiet, at der tilsyneladende er flere bylder i Hold 1 (12) i forhold til Hold 2 (3) i Blans, mens der i Sæby ingen forskel er. Ligeledes skal bemærkes, at andelen af grise med fund af knoglerelaterede bylder er signifikant lavere for både Blans, Hold 1 (6%) og Hold 2 (3%), set i sammenligning med Sæby, Hold 1 (17%), henholdsvis Hold 2 (12%). 8

12 Fund af byld efter opskæring (ja/nej) Kasserede Kæbesnitte (ikke medregnet i kol. 1) Byld udspring fra knogle Thoracic cavity (1) Rygsøjle (2) Bækken (3) Lemmer Andet Sum af kolonner mærket (1) til (4) Tabel 3. Kvalitativ angivelse af lokalitet af byld fundet under opskæring/udbening, opgjort per slagtested og hold. Antal af dyr ud af hvor der blev fundet en byld i en given lokalitet Slagteri og hold-nummer Blans Hold * * Hold * * Hold Hold Sæby Hold 1 18 ** * Hold 2 16* * Hold 3 5* ** Hold *P<5% **P<1%. Sammenligning er foretaget mellem celler med samme farve i en søjle 9

13 Summeres fund af bylder i brysthule, rygsøjle, samt bækkenet er der signifikant forskel mellem Hold 1 og Hold 2, Blans, men ikke mellem Hold 1 og Hold 2, Sæby. Tabel 3 er illustreret grafisk i Figur 3. En tidligere undersøgelse udført af Bækbo et al. (2016) har også vist, at der er variationer mht. hvor ofte der findes bylder efter GU. Således viste Bækbo et al. (2016), at på nogle slagterier blev der kun fundet bylder i under 1% af de kroppe, der gik til GU, mens der på andre slagterier blev fundet bylder i helt op til 24% af tilsvarende kroppe. Det er uklart, hvad denne forskel skyldes. Men det peger på behovet for, at pyæmiundersøgelsen altid laves lege artis. Dette indbefatter løsning af mørbrad samt dybe indsnit i prædilektionsstederne i slagtekroppen, som beskrevet i Figur 1, inklusive indsnit i bov og inderlår, og efterfølgende inspektion af dette samt hele rygsøjlens forløb. Forventningen var, at forekomsten af bylder, herunder placering, i grise i Hold 3 ville være lavere og en anden end for grise i Hold 1 og Hold 2, men højere end for grise i Hold 4. Denne forventning blev delvist indfriet, idet studiet viste, at sammenlignes antallet af grise med bylder fundet i Hold 1 og hold 2 med antal grise med bylder fundet i Hold 3, var der ingen statistisk forskel mellem holdene i Blans, dvs. risikoen for at finde en gris med en byld i Hold 3, var af samme størrelsesorden som for at finde en byld i en gris af Hold 1 og Hold 2. Hvad angår de kvalitative fund (placering og antal) var der heller ikke signifikant forskel mellem Blans, Hold 1 og Hold 2, sammenlignet med grise fra Hold 3. Hvad angår derimod Sæby, er billedet noget anderledes. Her var der en statitistisk større risiko for at finde en gris i en byld fra Hold 1 end i en gris fra Hold 3 (P H1vH3<1% ). Tilsvarende sås et lidt højere antal bylder i Hold 2-grise end i Hold 3-grise (P H2vH3<5%). På baggrund af denne undersøgelse er det derfor ikke muligt at konkludere entydigt, om der med hensyn til risikoen for byldeforekomst er nogen forskel på grise fra Hold 1 og Hold 2 i sammenligning med grise fra Hold 3. Der blev kun undtagelsesvist fundet bylder (to grise med byld i snitte, der ingen forbindelse har til pyæmi) i forbindelse med opskæring af slagtekroppe med bedømmelsen ubetinget godkendt (Hold 4). Dette var også forventeligt. Det samlede billede af resultaterne af registreringerne på de to slagterier efter opskæring/udbening er at: - Blans finder tilsyneladende lidt færre bylder med sæde i knoglerne (Hold 1 og Hold 2) i forhold til Sæby. - Alle bylder findes ikke nødvendigvis i efterkontrollen, dvs. der resterer en residual byldeforekomst i grise repræsenterende både Hold 1, Hold 2 og Hold 3. - Blans finder samme antal grise med bylder i Hold 3, som i grise fra Hold 1 og Hold 2, mens Sæby finder færre bylder i grise fra Hold 3, end i grise fra Hold 1 og Hold 2. Samlet set verificerer den kvalitative registrering at: - Selv om man ved kroppe med kronisk pyæmi udrenser for bylder i efterkontrollen, så er det ikke ualmindeligt at finde flere bylder under GU eller ved den valgte skærespecifikation. Dermed er der behov for opmærksomhed på denne gruppe af slagtekroppe i forbindelse med ordinær udbening og opskæring. - Bylder findes primært i bryst- og midtstykket (bestående af brystben, brysthvirvel, bovblad, den costachondrale overgang, samt overgang mellem ribben og brysthvirvel), lændehvirvler, samt bækken og bækkenknoglerne. 10

14 - Der er særligt fokus på de nævnte placeringer både i forbindelse med pyæmiundersøgelsen, der skal udføres lege artis, samt med slagteriernes egenkontrol, eksempelvis af spareribs. Andet Lemmer Bækken Rygsøjle Thoracic cavity heraf udspring fra knogle Kæbesnitte Kasserede Fund af bylder i grisen efter opskæring (ja/nej) S,Hold 4 S,Hold 3 S,Hold 2 S,Hold 1 B,Hold 4 B,Hold 3 B,Hold 2 B,Hold 1 Figur 3. Placering af knoglebylder fundet under opskæring og udbening i Blans (B) og Sæby (S), fordelt på 4 hold 11

15 Konklusion Tidligere gennemførte studier har indikeret, at der ikke er behov for at behandle kroppe ved komplet udbening (GU) i forbindelse med slagtedyr, hvor der under post mortem undersøgelsen er fundet tegn på kronisk pyæmi. Dette har ført til en formodning om, at man kan erstatte komplet udbening (GU) med en mere skånsom opskæring efter en skærespecifikation og med efterfølgende udrensning under egenkontrol uden at kompromittere forbrugersikkerheden. For at belyse dette blev et studium gennemført på to slagterier ud fra en registrering af fundne bylder i sammenlagt 400 grise per slagtested, fordelt på 4 hold, der repræsenterede både slagtegrise med kronisk pyæmi (Hold 1 og 2), slagtegrise med bylder uden forbindelse til pyæmi (Hold 3), samt slagtegrise uden bemærkninger (Hold 4). De kvantitative data viste, at der under opskæring blev fundet overordnet set det samme antal bylder i grise fra Hold 1 som i grise fra Hold 2, i både Blans og Sæby. En analyse af de kvalitative data verificerer en betydelig variation mellem slagtestederne mht angivelse af lokalitet af bylder. Når man summerede data op på et højere niveau med lavere detaljeringsgrad, så forsvandt de tilsyneladende forskelle mellem slagtestederne stort set. Ligeledes viste de kvalitative data, at der blev fundet stort set lige mange bylder i efterkontrollen blandt grise i Hold 1 og Hold 2 (indenfor slagteri). De tilsvarende data for fund under opskæring viste, at der ikke var forskel på forekomst at bylder, hverken mellem hold indenfor slagteri eller mellem slagterier. Der blev dog fundet flere bylder med udspring i knogler i Sæby i forhold til Blans. Undersøgelsen har vist, at man i efterkontrollen finder en væsentlig andel af de bylder, der er i kroppe med kronisk pyæmi, udpeget af kødkontrollen. Undersøgelsen viser ligeledes, at under den efterfølgende udbening og opskæring (enten ved GU eller den valgte skærespecifikation) vil man i mellem 10-20% af grise med kronisk pyæmi kunne finde et vist antal bylder ved opskæring og udbening. Undersøgelsen dokumenterer, at der med den valgte skærespecifikation er lige så stor sikkerhed for at finde en byld, som ved brug af Godkendt Udbening. Det overordnede formål med denne undersøgelse (pilotstudie) var at be- eller afkræfte, hvorvidt en ophævelse af reglerne om GU vil medføre en øget risiko for forekomst af bylder i fersk grisekød, der når ud til den endelige forbruger. Svaret på dette spørgsmål er ud fra undersøgelsens resultater, at et bortfald af GU-regelsættet, og erstatning med en grundig opskæringsprocedure med målrettet udbening af specifikke udskæringer med forøget risiko for bylder ikke medfører en øget risiko for forekomsten af bylder i fersk grisekød. Det anbefales, at der skal være højere opmærksomhed på denne gruppe slagtekroppe under opskæring og ordinær udbening. Ligeledes anbefales det, at pyæmiundersøgelsen udføres lege artis. Epilog Rapporten vil blive fremlagt for Fødevarestyrelsens styregruppe med henblik på en drøftelse af den videre proces i maj

16 Taksigelse Kødkontrolchef, dyrlæge Olaf Bennetzen og dyrlæge Vibeke Bjerre-Harpøth, Fødevarestyrelsens Kødkontrol Sekretariat, Lystrup. Dyrlæge Sanne Weinreich Christensen, Danish Crown, Randers Slagtemester Bjarne Davidsen, QA leder Rainer Thaysen (kontaktperson), driftsleder Michael Nygård Jespersen, driftsleder Kim S. Pedersen, afdelingsmester, opskæring Jan Schrøder, og afdelingsmester, slagtegang Bjarne Davidsen, Danish Crown, Blans Dyrlæge Rene Baarup Christensen og dyrlæge Pernille Isaack, Fødevarestyrelsen, Kødkontrollen ved Danish Crown, Blans. Slagtemester Søren Røge, QA leder Bo Dorf Andersen (kontaktperson), opskæringsmester Henrik Vedel, og driftsleder Flemming Haubro, Danish Crown, Sæby. Dyrlæge Pauline Gauhl, Fødevarestyrelsen, Kødkontrollen ved Danish Crown, Blans. Koordinator Carina Hagmann og koordinator Tenna Nøhr, Landbrug & Fødevarer for det store arbejde med indtastning af data i Excel, samt lay-out af rapporten. Referencer Anonym, Cirkulære Nr af 16/12/2011 om udøvelse af kødkontrol. Miljø- og Fødevareministeriet. Bækbo, A.K., Petersen, J.V., Larsen, M.H., Alban, L., Food safety value of handling chronic cases of pyaemia in finishing pigs by use of de-boning. Food Control, 69, EU Kommissionen, EU Forordning Nr. 854/2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. EU Kommissionen, EU Forordning Nr om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen). Kruse, A.B., Larsen, M.H., Skou, P.B., Alban, L., Assessment of human health risk associated with pyaemia in Danish finisher pigs when conducting visual only inspection of the lungs. International Journal of Food Microbiology. 196: Pedersen, T.Ø., Bækbo, A.K., Petersen, J.V., Larsen, M.H., Alban, L., Evaluation of the food safety risk associated with de-boning of Danish sows with chronic purulent lesions indicative of prior septicaemia. Fleischwirtsschaft International, 2,

17 APPENDIKS A, version 2 (27. juni 2019) Skærespecifikation for grisekroppe i Hold 2, 3 og 4 Den benyttede skærespecifikation tager udgangspunkt i tredelingen af den halve slagtekrop i Forende, Midterstykke, samt Skinke Forenden er herefter forlag for udbening i bove uden ben, uden svær, snitte, samt skankekød. Midterstykket er forlag for udbening i kamme uden ben, uden spæk, uden kødskjold og torntap-hinde, samt i brystflæsk uden ben og svær. Skinken udbenes ikke, men skæres til i to forskellige udgaver: Skinker lige afskårne, samt skinker rundskårne. Endelig figurerer mørbraden enkeltstående. De enkelte tredelinger, samt resulterende skæringer er beskrevet nærmere i tekst og billeder i den følgende. Forender side 15 Bove u/ben, u/svær, snitte, skankekød. side 17 Midterstykke m/ben, u/ryg... side 19 Brystflæsk u/ben og svær. side 20 Kamme u/ben u/spæk, u/kødskjold og torntap-hinde... side 22 Skinker lige afskårne side 24 Skinker rundskårne side 25 Mørbrad u/fedt. side 26 14

18 Skæreinstruks PRODUKT: Forender. I hovedenden afskåret med et lige og lodret snit, vinkelret på ryglinien, så tæt på halshvirvlen som muligt. I midterstykkeenden afskåret med et lige og lodret snit vinkelret på ryglinien ud for forskankens bagerste punkt. Kirtler alle overfladekirtler fjernes. Uden stiksår, blod og blodigt kød. Blodunderløbne pletter på sværen må ikke overstige 4 cm 2 /100 cm 2 overflade. 15

19 16

20 Skæreinstruks PRODUKT: Bove u/svær, ben, snitte of skankekød. Nakken afskåret i hinden med et lige snit parallelt med ryglinien, max 50 mm fra punktet hvor den mørke muskellinie spidser ud, halsbensstrimlen påsiddende nakken. Bovkirtlen afskåret. Udbenet mm af bovbladssenens øverste ende afskåret. Bovsnitten afskåret med et skråt snit, således af musklen der sidder på til bovkilen er efterladt på bovkødet. Fedtsiden - sværlappen afskåret i hinden. Eventuelt efterladt fedt over såvel kødskjold som bovkødet afskåret. Skankekødets bageste skankemuskel afskåret i hinden. Forreste skankemuskel afskåret vinkelret på boven ud for albueleddet. Udrenset for kirtler, blod, bovbladsøjet samt rørbensog skankebenskrans. Ingen unødvendige snit i muskulaturen. Ingen synlige muskelblødninger. Produktet skat være uden hen- og bruskrester. Ingen uigennemsigtige fedtforekomster på ydersiden. 17

21 18

22 Skæreinstruks PRODUKT: Midterstykke m/ben, u/ryg. I nakkeenden afskåret med et lige og lodret snit vinkelret på ryglinien ud for forskankens bagerste punkt. I skinkeenden afskåret med et lige og lodret snit vinkelret på ryglinien i punktet hvor hale- og nøgleben mødes. Spidsryggen afsaves, senebånd og filet ubeskadiget. 19

23 Skæreinstruks PRODUKT: Brystflæsk u/ben og svær - truk. I nakkeenden afskåret med et lige og lodret snit vinkelret på ryglinien ud for forskankens bageste punkt. Ribbenene enkeltvis udtrukket. Kødet mellem ribbenene ubeskadiget. Fjederbenene -afskåret. Fedtlaget under disse efterladt i brystflæsket. Fedtsiden maskinelt afsværet. Uden hårsække. Bugstrimlen afskåret i kødkanten med et lige og lodret snit i hele brystflæskets længde. Længde - slagenden afskåret med et lige og lodret snit, vinkelret på buglinien, hvor midterste kødlag spidser ud. Min. 480 mm - max. 540 mm. Skabelon - Tilskæres efter skabelon på 230 mm i bredde. Bredde mm +/- 20 mm. Skråskåret - i kamsiden til øverste (tynde) kødlag i en bredde på 50 mm. Fedtlag tykkere end 7 mm mellem 1. og 2. kødlag skåret yderligere 15 mm til max. 7 mm fedt over 2. kødlag. I bugsiden skråskåret til kødkanten i en bredde p 50 mm. Generelt - max. 7 mm fedt på ydersiden, Ingen unødvendige snit i muskulaturen. Ingen synlige muskelblødninger. Produktet skal være rektangulært tilskåret. Ingen løse kød og fedtstykker. Produktet skal have frisk lugt og udseende og være uden misfarvninger og fremmedlegemer. 20

24 21

25 Skæreinstruks PRODUKT: RÅVARE: Kamme u/ben u/spæk, u/kødskjold og torntaphinde. Smal kam m/ben og spæk. Spidsryggen afsavet, senebånd og filet ubeskadiget. I nakkeenden afskåret med et lige og lodret snit, vinkelret på ryglinien ud for forskankens bageste punkt. I skinkeenden afskåret med et lige og lodret snit, vinkelret ud for hoftebensbruskets spids. Kambenene afskåret så tæt mod benene som muligt. Filethinden og muskelbroerne ubeskadigede. Tværtappe udskået enkeltvis, underliggende hinder ubeskadigede. Spidsrygrester udskåret sammenhængende i en "kæde". Fladbenbrusk, kød samt fedt og blodåre under/efter fladben afskæres. Brusk: Al brusk afskåret. Fedtsiden: Rygspæk/trimmefedt aftrukket i hinden. Nedtrimmet til max. 3 mm. Bredde: Stegestrimlen afskåret, med et lige og lodret snit, tæt mod filetmusklen. 1. og 2. kødskjold afskåret i hinden, så fedtet under disse er efterladt på kammen. Hoftekødresten på kammens yderside afskåret i hinden. Torntaphinden afskåret. Ingen unødvendige snit i muskulaturen. 22

26 23

27 Skæreinstruks PRODUKT: Skinker lige afskårne. Delt fra midterstykket vinkelret på ryglinien i punktet hvor hale- og nøgleben mødes. Bagtåen afsaves vinkelret på skinken gennem stjernen. 24

28 Skæreinstruks PRODUKT: Skinker rundskårne. Delt fra midterstykket vinkelret på ryglinien i punktet hvor hale- og nøglebenet mødes. Bagtåen afsaves vinkelret gennem stjernen. Halebenet afskåret, tæt mod benet, i leddet (låsen) mellem hale- og nøglebenet. Lyskefedtet med lyskekødet afskåret i hinden med et rundende snit begyndende ud for nøglebenets bagerste del og skråt ned over klumpen til oversavning. Kirtler fjernet. Hoftespækket afskåret i kødkanten med et lige snit, i en bredde på 2 cm fra haleroden til oversavningen. Hjørnet afrundet. Ingen unødvendige snit i muskulaturen. 25

29 Skæreinstruks PRODUKT: Mørbrad afskåret i hinden langs med og tæt mod ryg- og nøglebenet. Alle kirtler, fedtrester på den blanke side, brusk- og benrester samt store blodåre fjernet. Bimørbraden vedhængende i hele længden. Mindre del af lyskekødet samt fastsiddende del af skinkeklumpen efterlades. 26

30 APPENDIKS B Projekt GU - Udtagning af slagtekroppe til Hold 3 Hold 3 består af 100 slagtekroppe med 4 forskellige bylde-koder. Dvs. der for hver bylde-kode skal udtages 25 slagtekroppe. For at kontrolenhederne på de to slagterier DC Sæby og DC Blans udtager slagtekroppene til hold 3 på samme måde, skal nedenstående skema følges. Princippet er at man udtager fem slagtekroppe med samme kode hver dag. Det tilstræbes at slagtekroppene udtages i løbet af hele arbejdsdagen (dagholdet); så slagtekroppene ikke kommer fra samme leverandør. Hvis der på én dag ikke findes 5 slagtekroppe med den pågældende kode noteres dette og manglende slagtekroppe udtages i uge 10 (kan justeres efter hvilke erfaringer kontrolenhederne får i løbet af de første 14 dagen). Det forventes at DC Sæby vil have problemer med at få 5 slagtekroppe udtaget på de dage, de skal udtage kode 570 og 577 Præcisering af koderne i hold 3 27

31 Dag i projekt Uge Dato Hold 3 kode Antal slagtekroppe Evt. opsamling af manglende slagtekroppe på de forskellige koder/hold

32 APPENDIKS C1 GU projektet skema til registrering i efterkontrollen Slagtedato: Leverandørnr.: Årsag til pyæmiundersøgelse (angiv kode(r)): Fund af kroniske bylder (sæt kryds): Lunger Øvrige organer Hvilke(t): Slagtenr.: Initialer: Rygsøjlen Ribben Brystben Øvrige knogler Hvilke(t): Kort beskrivelse af udrensning foretaget på efterkontrollen Evt. øvrige fund (angiv kode(r)): Evt. øvrige kommentarer 29

33 Nr. Identifikation Hold nr. (1-4) + slagtekropnr.(1-5) eks. 1-1 Slagtenr. Bemærkning ved inspektion efter udbening/opskæring ( Ja/Nej) Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bagpart Andre steder Hvor Udspring fra/i knogle? Sæt X Hvilken knogle(r)? Pyæmi Anden årsag (uddybes i kommentarfeltet) ED initialer APPENDIKS C2 Registreringsskema anvendt i forbindelse med studiet Registrering af byldeforekomst ifm. pilotprojekt på Danish Crown, Blans GU projektet skema til registrering ved udbening/opskæring Slagtedato: Udbening/opskæringsdato: Aut.nr: Fund af byld(er) (angiv antal, ex Midterstykke: 2) Årsag til byld(er) (sæt kryds)

34 APPENDIKS D Koderne for placering af bylderne ses her: Efterkontrollen Kodenummer i Exceldatasættet Placering af knoglebylder fundet ved efterkontrollen i grise fra Hold 1 og Hold 2 Placering af knoglebylder iht. Tabel 2, jf. Bækbo et al. (2016) Læsion indikativ for kronisk pyæmisk tilstand 1 Klovbyld Andet Negativ 2 Cervicalhvirvel Andet Positiv 3 Forben (Os Ulnaris, Os Radialis, Os Humerus) 4 Sternum, brystben; thorakalhvirvel; bovblad; overgang mellem ribben og ryghvirvel; ribben; Costa-chondrale overgang Forben Brysthule Positiv Positiv 5 Ryghvirvel, rygstykke Brysthvirvel Positiv 6 Lumbal-, lændehvirvel, mørbrad (Psoasmuskel) 7 Bækkeknoglerne bækkenblok, Ilium, korsben Lændehvirvel Andet Positiv Positiv 8 Bagben (Femur, Tibia/Fibula) Bagben Positiv 9 Halebyld; haleinfektion Andet Negativ Opskæringen Kodenummer i Exceldatasættet Placering af bylder fundet ved opskæringen af grise fra Hold 1, Hold 2, Hold 3 og Hold 4 Placering af knoglebylder iht. Tabel 2, jf. 1) Læsion indikativ for kronisk pyæmisk tilstand 1 Kæben, kæbesnitten Andet Negativ 2 Bov, scabula, ribben, costacondral overgang, brystben Brysthule Positiv 3 Rygsøjlen Rygsøjlen Positiv 4 Bækken og bækkenhule Andet Positiv 5 Lemmerne Andet Positiv 6 Andet Andet Negativ Sammenligning af fund af bylder i grise ved efterkontrollen med fund af bylder i grise efter GU, henholdsvis opskæring/udbening (antal og placering) I Tabellerne 4 7 er lokalitet ved fund af bylder i efterkontrollen sammenstillet med lokalitet ved senere fund af bylder, opdelt henholdsvis for Hold 1 efter GU (Tabel 4: Sæby, Tabel 6: Blans) og for Hold 2 efter opskæring/udbening (Tabel 5: Sæby, Tabel 7: Blans). 31

35 APPENDIKS E Fund i efterkontrol versus fund under opskæring, per hold Tabellerne skal læses således (eksempel for Tabel E1): Af første linje, 2. kolonne, ses det, at 9 grise er registreret med en klovbyld, hvoraf 3 grise ved den efterfølgende udbening (GU-proceduren) er fundet positive med hensyn til en eller flere bylder (3. kolonne). I en gris er der fundet en byld i forparten; i 2 grise er der fundet en byld i bagparten. I to grise ud af de 3 har bylden sit sæde/udspring i en knogle; lokaliteten var brysthulen/bov/ skulderblad og bækken/bækkenhulen. Klovbyld, byld i halshvirvel, og byld i forben og bagben er om regel ikke relateret til pyæmi-komplekset. Disse fund er derfor ikke diskuteret yderligere. Ifølge Tabel E1, er der for Sæby, Hold 1, i efterkontrollen registreret bylder i midterstykket hos i 37 grise. Blandt disse grise er der i forbindelse med GU også gjort fund i 11 kroppe (30%), og de to hyppigste placeringer er skinke/bagpart og forpart. De tilsvarende data fra Sæby, Hold 2, er 58 grise med fund i efterkontrollen hvoraf man efter opskæring også fandt bylder i 13 grise (22%), med hyppigste placering i forpart og skinke/bagpart (Tabel E2). Ifølge Tabel E3, er der for Blans, Hold 1, i efterkontrollen registreret bylder i midterstykket hos i 63 grise. Blandt disse grise er der i forbindelse med GU også gjort fund i 16 kroppe (25%), og de to hyppigste placeringer er andre steder og bagpart. De tilsvarende data fra Blans, Hold 2, er 64 grise med fund i efterkontrollen hvoraf man efter opskæring også fandt bylder i 7 grise (11%), med hyppigste placering andre steder (Tabel E4). For fund i ryghvirvlen i forbindelse med efterkontrollen blev der tilsvarende gjort fund i 7/24=29%, 2/14=14%, 2/2=100%, og 3/19=16%. For fund i lændehvirvel/mørbrad var de tilsvarende tal 0/6=0%, 2/6=33%, 6/6=100%, og 1/24%=4%. For fund bækkenregionen: 2/10=0%, 2/11=1%, 1/1=100% og 0/7=0%. For halebyld/haleinfektion: 5/31=16%, 4/30=13%, 5/5=100%, og 3/13=23% Samlet set verificerer den kvalitative registrering at: - Selv om man ved kroppe med kronisk pyæmi udrenser for bylder i efterkontrollen, så er det ikke ualmindeligt at finde læsioner under GU eller ved den valgte skærespecifikation. Dermed er der behov for opmærksomhed på denne gruppe af slagtekroppe i forbindelse med ordinær udbening og opskæring. - Bylder findes primært i bryst- og midtstykket (bestående af brystben, brysthvirvel, bovblad, den costachondrale overgang, samt overgang mellem ribben og brysthvirvel), lændehvirvler, samt bækken og bækkenknoglerne. - Der er særligt fokus på de nævnte placeringer både i forbindelse med pyæmiundersøgelsen samt med slagteriernes egenkontrol, eksempelvis af spareribs 32

36 Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bag-part Andre steder Udspring fra knogle Bov, scapula, ribben, costachondral overgang, brystben Rygsøjle Bækken og bækkenhule Lemmeknogler Andet Tabel E1 Sammenligning af lokalitet af fund i efterkontrol med fund under GU, for Sæby slagteri, Hold 1 Hold 1, Sæby Lokalitet for byld Placering af byld fundet ved opskæring (efter GU) Antal grise registreret med fund af knoglebyld ved opskæringen Placering af knoglebyld fundet i efterkontrollen Antal grise registreret med byld ved efterkontrollen Heraf med pos. fund ved opskæring Klovbyld Halshvirvel Forben Brystben, brysthvirvel, bovblad, ribben, costachondral, overgang ribbenbrysthvirvel Ryghvirvel, rygstykke Lændehvirvel/mørbrad Bækken, bækkeknogle, ilium, korsben Bagben Halebyld/haleinfektion Blå celle= fund af læsion knyttet til et pyæmi-kompleks diskuteret i teksten 33

37 Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bag-part Andre steder Udspring fra knogle Bov, scapula, ribben, costachondral overgang, brystben Rygsøjle Bækken og bækkenhule Lemmeknogler Andet Tabel E2 Sammenligning af lokalitet af fund i efterkontrol med fund under opskæring og udbening, for Sæby slagteri, Hold 2 Hold 2, Sæby Lokalitet for byld Placering af byld fundet ved opskæring (efter GU) Antal grise registreret med fund af knoglebyld ved opskæringen Placering af knoglebyld fundet i efterkontrollen Antal grise registreret med byld ved efterkontrollen Heraf med pos. fund ved opskæring Klovbyld Halshvirvel Forben Brystben, brysthvirvel, bovblad, ribben, costachondral, overgang ribbenbrysthvirvel Ryghvirvel, rygstykke Lændehvirvel/mørbrad Bækken, bækkeknogle, ilium, korsben Bagben Halebyld/haleinfektion 30** 4** Blå celle= fund af læsion knyttet til et pyæmi-kompleks diskuteret i teksten 34

38 Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bag-part Andre steder Udspring fra knogle Bov, scapula, ribben, costachondral overgang, brystben Rygsøjle Bækken og bækkenhule Lemmeknogler Andet Tabel E3 Sammenligning af lokalitet af fund i efterkontrol med fund under GU, for Blans slagteri, Hold 1 Hold 1, Blans Lokalitet for byld Placering af byld fundet ved opskæring (efter GU) Antal grise registreret med fund af knoglebyld ved opskæringen Placering af knoglebyld fundet i efterkontrollen Antal grise registreret med byld ved efterkontrollen Heraf med pos. fund ved opskæring Klovbyld Halshvirvel Forben Brystben, brysthvirvel, bovblad, ribben, costachondral, overgang ribbenbrysthvirvel Ryghvirvel, rygstykke Lændehvirvel/mørbrad Bækken, bækkeknogle, ilium, korsben Bagben Halebyld/haleinfektion Blå celle= fund af læsion knyttet til et pyæmi-kompleks diskuteret i teksten 35

39 Nakke Forpart Midterstykke Mørbrad Skinke/bag-part Andre steder Udspring fra knogle Bov, scapula, ribben, costachondral overgang, brystben Rygsøjle Bækken og bækkenhule Lemmeknogler Andet Tabel E4 Sammenligning af lokalitet af fund i efterkontrol med fund under opskæring og udbening, for Blans slagteri, Hold 2 Hold 2, Blans Lokalitet for byld Placering af byld fundet ved opskæring (efter GU) Antal grise registreret med fund af knoglebyld ved opskæringen Placering af knoglebyld fundet i efterkontrollen Antal grise registreret med byld ved efterkontrollen Heraf med pos. fund ved opskæring Klovbyld Halshvirvel Forben Brystben, brysthvirvel, bovblad, ribben, costachondral, overgang ribbenbrysthvirvel Ryghvirvel, rygstykke Lændehvirvel/mørbrad Bækken, bækkeknogle, ilium, korsben Bagben Halebyld/haleinfektion Blå celle= fund af læsion knyttet til et pyæmi-kompleks diskuteret i teksten 36