0 2 AUG MODTAGET STATSFORVALTN INGEN SJ ÆLLAND. Roskilde Kommune Køgevej Ro ski Ide. Vedr. afgørelse

Transkript

1 STATSFORVALTN INGEN SJ ÆLLAND Roskilde Kommune Køgevej Ro ski Ide MODTAGET 0 2 AUG ROSKILDE KOMMUNE Byggesag Vedr. afgørelse jeres byggesagsnumre og Statsforva l t ningen Sjæll and skal herved oplyse, at vi i dag har truffet afgørelse i sagerne vedrørende klager over ti l ladelse til udhus og terræn regulering. Vi har skrevet så ledes til " Ve dr. afgørelse i Roski lde Kommunes byggesagsnumre og Ved brev modtaget af St at sforvaltn ingen Sjæll and den 10. maj 2010 har du k laget over Roskilde Kommunes afgørel ser af 21. apri l og 25. maj om godkendelse af udhus (sagsnr ) og om terrænregu leri ng på adressen (sags nr ). STATS FORVALTNINGEN SJÆ L LA ND DRONNINGENSGAD E N YKØBING f JOURNAL N R.: /400 SAGSBEHANDLER: DPE SJL DIREKTE TELErON: T ELEFON: TELEFAX : GIRO: EAN NR s ja e II a nd@sta tsfo rva l tning.d k www. s t at si orvall ni ng. dk Statsforvaltni ngen har nu afsluttet behandl ingen af sagen. Afgørelse vedr. godkendelse af udhus (sagsor ) Statsforvaltn i ngen stadf æster Roski lde Kommu nes afgørel se af 30. ju li 2009 om godkendel se af udhus (sagsnr ). Afgørelse vedr. terrænregu lering ( ) Statsforvaltni ngen annullerer Roskilde Kommunes afgørelse af 16. marts 2010 om terrænreguler ing (sagsnr ) og hj emviser sagen til fornyet behandling komm unen. Roskilde Kommune skal derfor træffe en ny afgørel se sagen. Nedenfor følge r en nær mere begrundelse for statsforvaltningens afgørelse. De relevante bestemmelser fra bygge lovgivni ngen kan ses

2 bagerst i denne afgørelse. Statsforvaltningens kompetence Efter 23 i byggeloven 1 kan der klages til statsforvaltnin gen i den pågældende region over kommunalbestyrelsens afgørelser efter byggelovgivningen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Retlige spørgsmål vil sige spørgsmål om anvendelse og fortolkning af byggelovens bestemmelser og de i medfør heraf udstedte forskrifter, skønsudøvelsens lovlighed samt de forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler. Statsforvaltningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afvejning af lovlige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hvis der i skønnet indgår ulovlige eller usaglige kriterier. Statsforvaltningen kan således alene tage stilling til, hvorvidt skønnet er udøvet i overensstemmelse med lovgivningen og dermed inden for rammerne af det skøn, der i lovgivningen er tillagt kommunen. Statsforvaltn i ngen kan ikke ændre kommunens afgørelse, blot fordi vi måtte have den opfattelse, at man skulle have vurderet den konkrete situation anderledes. Vedr. spørgsmålet om godkendelse af udhus (byggesagsnr ) Du begrunder særligt din klage af 2. maj 2010 med, at opførelsen af udhuset vil forringe dine udsigtsforhold meget, at Roskilde Kommune ikke har taget hensyn til dine synspunkter, og at der er mange ulovligheder i byggetilladelsen. Bestemmelserne i BROS, kap. 2.7, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. En kommune kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forho l d opfylder de relevante betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggelsesprocenter, etageantal, højde og afstandsforhold. Hvis et byggeri ikke overholder be st emmelserne i kap. 2.7, skal kommun en i stedet foretage en helhedsvurdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Det fremgår af Roskilde Kommunes afgørel ser af 21. april og 25. maj 2 010, at udhuset ikke er omfattet af byggeretten, jf. BROS, kap , stk. 2, nr. 3, og at der 1 Lovbekendtgørelse nr af 14. oktober S IDE 2

3 skal foretages en helhedsvurdering kap henhold til BRO$, Kommunen oplyser i afgørelsen af 21. april 2010, at "I kap. 2.4 står der, at fastlæggelse af en bebyggelses højde s ka I ske und er hensyntagen ti I forhal det mellem bebygge I:, sens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener. Kommunen har ved godkendelse af byggeriet vurderet, at da der er tale om byggeri mod vej/sti og da byggeriet ikke bliver væsentlig højere end den eksisterende mur, har byggeriet ikke indflydelse på naboejendommene." Af afgørelsen af 25. maj 2010 fremgår det endvidere, at "I kap. 2.3 står der, at ved fastlæggelse af en bebyggelses afstand til vej, sti og skel skal det bl.a. sikres, at vinduer ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund. Kommunen har ved godkendelse af udhuset vurderet, at da der er tale om et vindue mod sti, og da der allerede i dag eksisterer et vindue i den eksisterende mur, vil vinduet ikke give gener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrund", og "i forbindelse med godkendelse af udhuset er der stillet krav om, at tagvand skal holdes inde på egen grund, jf. pkt. 4 i godkendelsen af 30 juli 2009". Statsforvaltningen er af den opfattelse, at Roskilde Kommunes skønsudøvelse er i overensstemmelse med lovgivn i n gen og dermed i n den for rammerne af det skøn, der 'i lovgivningen er tillagt kommunen. Kommunen har således foretaget den helhedsvurdering som BROS forudsætter på baggrund af de hensyn, som fremgår af reglementet. Statsforvaltningen stadfæster på den baggrund Roskilde Kommunes afgørelse. Statsforvaltningen skal gøre opmærksom på, at forhold vedrørende ud sigt ikke er reguleret i byggelovgivningen, og der kan derfor ikke lægges vægt på dette hensyn ved en afgørelse efter byggelovens bestemmelser. Det kan derfor ikke kritiseres, at Roskilde Kommune ikke har inddraget dine udsigtsforhold i helhedsvurderingen Statsforvaltningen har endvidere konstateret, at der ikke er enighed mellem dig og Roskilde Kommune om flere fak tiske forhold, herunder højden på udhuset i forhold til den eksisterende mur. ' SI DE 3

4 Hertil skal statsforvaltningen bemærke, at hvad angår uenighed om de faktiske forhold, må statsforvaltningen som udgangspunkt lægge kommunens oplysninger til grund for vores afgørelse. Ønskes en bevismæssig vurdering af modstridende oplysninger, må dette søges afklaret ved domstolene. Vedr. s pørgs må I et om terrænregu ler i ng (byggesags nr ) Du begrunder klagen med, at du ikke er enig i kommunens bedømmelse af, hvorvidt terrænreguleringen er til ulempe. Du bemærker endvidere, at reguleringen blev foretaget uden ansøgning om det lovlige deri. Ifølge byggelovens 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i bebyggede områder påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Bestemmelsen angiver ikke, hvilke hensyn, der kan eller skal tillægges vægt ved afvejningen af, om en terrænregu lering er til ulempe. Af forarbejderne 2 til bestemmelsen fremgår det, at bestemmelsen skal sikre, at de jordflytninger, en nabo foretager, ikke bliver af et sådant omfang og af en sådan karakter, især på grunde med skrånende terræn, at resultatet bliver til ulempe for de omboende. De "ulemper" som kommunalbestyrelsen skal påse ikke bliver urimelige for de omliggende grunde er bl.a. forhold angående indbliksgener, risiko for nedfalden jord og til førsel af overfladevand. Kommunen skal foretage en skønsmæssig vurderi ng i det enkelte tilfælde. Det er således kommunen, der konkret skal vurdere, om der er behov for at gribe ind med et påbud om terrænregulering af hensyn til genevirkningen for de omliggende grunde. Det følger af Ro skilde Kommunes afgørelse af 21. april 2010, at kommunen i december 2009 og marts 2010 har besigtiget terrænet på ejendommene. Roskilde Kommune oplyser i afgørelsen, at "Ved tilsyn på ejendommene i december 2009 og marts 2010, er det kon stateret, at terræ net på grundene nogenlunde "følges 2 FT 1983/84, till. A, sp ff. S I DE 4

5 ad", således at der ikke er nævneværdig forskel mellem de to grunde." Roskilde Kommune er endvidere i besiddelse af billeder af selve kampestensmuren, som efter kommunens opfattelse viser, at forhøjelsen af muren er "forholdsvis beskeden". Kommunen konkluderer på den baggrund, at terrænreguleringen ikke er til ulempe for de omliggende grunde. Det er statsforvaltningens opfattelse, at der i skønnet skal indgå, om terrænreguleringen medfører konkrete genevirkninger som bl.a. indbliksgener, risiko for nedfalden jord og tilførsel af overfladevand for de omliggende ejendomme, herunder ejendommen på Roskilde Kommune ses ikke at have inddraget disse hensyn i sin afgørelse. Det fremgår således ikke af kommunens begrundelse for afgørelsen, om man har inddraget disse hensyn i vurderingen af, hvorvidt terrænreguleringen er til ulempe. Statsforvaltningen annullerer på den baggrund Roskilde Kommunes afgørelse og hjemviser sagen om terrænregulering til fornyet behandling i kommunen. Roskilde Kommune skal derfor træffe en ny afgørelse i sagen. Statsforvaltningen skal i øvrigt bemærke, at det fremgår af byggelovens 23, stk. 1, at kommunens afgørelser, som er truffet i henhold til byggelovgivningen, kan påklages til statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan således ikke tage stilling til Roskilde Kommunes efterlevelse af planloven, jf. din indsigelse vedr. lokalplan for området. Reglerne for klager vedrørende lokalplaner fremgår af planloven 3. I øvrigt Statsforvaltningen beklager den lange sagsbehandlingstid. Denne afgørelse er sendt til samt Roskilde Kommune. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis statsforvaltningens afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25, anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Civilt søgsmål kan anlægges såvel mod Roskilde Kommune som Statsforvaltningen Sjælland. 3 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. SIDE 5

6 Statsforvaltningen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at også ejer af har mulighed for at anlægge sag efter byggelovens 25, inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse." Med venlig hilsen j))tl?~ Ditte Petersen SIDE 6

7 De for denne afgørelse relevante bestemmelser er: Bestemmelser vedr. byggeret: BR08 kap stk. 1: Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kap og og bygningerne kan opføres i eller nærmere vej, sti og skel end 2,5 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester. BR08, kap stk. 2: Opføres bygningen nærmere vej, sti og skel end 2,5 m skal betingelserne i nr. 1-4 være opfyldt: 1) ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel, må ikke have en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund. Vejledning til BR08, kap , stk. 2: Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4, skal byggeriet behandles efter helhedsvurderingen i kap Bestemmelser vedr. helhedsvurdering: BROS, kap. 2.1, stk. 1: En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kap Bestem- SIDE 7

8 melserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til: 1) Grundens størrelse 2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund 4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent 5) De ubebyggede arealers indretning. Vejledning til kap stk. 1: De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitlet på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierne i kap , der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold etter kap. 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen. BROS, kap stk. 1 : Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kap skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området. 3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse. 4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. 5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kap. 2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfreds stillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap og redningsbe- SI D E 8

9 redskab, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde eller et område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. Veiledning til kap , stk. 1: De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurderingen og lægge til grund for sin afgørelse. Veiledning til kap stk. 1. nr. 1: Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, skal indgå de enkelt hensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kap De enkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for en beboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades opført med et større etageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet til parkering omvendt veje tungere end ved opførelse af en beboelsesbygning. Veiledning til kap , stk. 1, nr. 3: Der må som under 2.1.2, stk. 1, nr. 1 foretages en væsentlighedsvurdering, hvori lysforholdene afvejes i forhold til ejendommens benyttelse og bebyggelsens indvirkning på nabobebyggelse. BROS, kap. 2.3, stk. 1: Bebyggelsens afstand til vej, sti og skel fastlægges efter kriterierne i kapitel og kravene i stk. 2. BROS. kap. 2.3, stk. 2: Ved f astlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det sikres at: øvrigt 1) Tagvand holdes på egen grund. 2) Vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indblik sgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og p å nabogrund. BROS, kap. 2.4 SIDE 9

10 Stk. 1 Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kap med de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2. Stk. 2 Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem be byggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener. S IDE 10