V. H Fig, 1. Varpelev. Ydre, set fra Sydøst. VARPELEV KIRKE STEVNS HERRED
|
|
- Gerda Kvist
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 V. H Fig, 1. Varpelev. Ydre, set fra Sydøst. VARPELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der er Anneks til Strøby, blev ved Skøde af 21. Oktober 1682 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som henlagde den under Søholm 1, hvorefter den siden fulgte Gjorslev (se S. 385) indtil Tiendeafløsningen 1. Jan hed det sig, at Kirken var opført af en Jomfru, som var begravet under en Sten i Gulvet, men i 1758 har Præsten optegnet et Sagn om, at Stenen laa over to rige Jomfruer,»der havde bygget Kirken og som i fordum Tider har boet i en Gaard næst op til Kirken og nu er en Bondegaard«. Forklaringen er sikkert, at Ligstenen (s. d.) netop i 1758 blev helt fremdraget og viste to Figurer. Kirkebyen ligger tæt Øst for Tryggevælde Aadal, Kirken paa en lille Højning, det højeste Sted i Byen. Umiddelbart Vest for Kirken er 1929 afdækket middelalderlige Grundmure af en Herregaard, der i 1200 erne og 1300 erne har tilhørt Rani-Slægten, men derefter ikke nævnes. Kirkegaardsmurenes ældste Parti er Østsiden, der er af Kridtkvadre og tækket med Munketegl. Dog synes kun Sylden at være middelalderlig. Kirkeladen blev bortsolgt 1671 (Rgsk.). Bygningen har Kor og Skib fra romansk Tid, senromansk Taarn, sengotisk Korforlængelse, Sakristi og Vaabenhus.
2 VARPELEV KIRKE 405 Den romanske Kridtkvaderkirke, hvis Korgavl forlængst er nedrevet, har ret regelmæssig Skiftegang med lidt større Hjørnekvadre; før Vaabenhusets Tilbygning har Murene staaet pudsede. Skibets Murhøjde er o. 4,50 m. Af oprindelige Detailler er kun lidet bevaret, men det ses dog, at Skibet efter Stevnsskik kun har haft eet Vindue i hver Langmur, idet det helt tilmurede Sydvindue (o. 130 cm højt, o. 230 cm over Jorden) sidder omtrent midt i Murlængden. I Skibets Vestgavl, under Taarnet, ses den oprindelige lave Taglinie, som viser, at det forsvundne Tagværk har haft kraftigt Udhæng (sml. Strøby), og tæt under Toppen en rudeformet Glug med firkantet Inderparti. Af de nu lukkede Døre staar Norddøren velbevaret i det indre, med rundbuet Aabning og svagt smiget Inderparti, overdækket af to Egeplanker (17 cm svære, cm brede); udvendig skjules den af en mægtig Støttepille, saa at man her kun ser en Stump af den lavtsiddende Rundbue. Ogsaa Syddøren var indtil 1890 erne romansk, men er nu omdannet, lukket og indvendig dækket af Orgelet. Vestligst i Korets Sydmur er der en Præstedør, staaende som Niche Fig. 2. Varpelev. Plan. 1:300. Maalt af Helge Holm 1915 (C. G. Schultz 1932). og svarende til Skibets Døre; to Dækplanker maaler cm. I Væggens østre Del findes en Gemmeniche, skjult af nyt Stoleværk. Senromansk-unggotiske Ombygninger. Den nøjagtige Alder af de sidstnævnte Enkeltheder lader sig ikke bestemme, da den romanske Kirke allerede o undergik store Forandringer, idet den blev overhvælvet og forsynet med nye Vinduer. Korhvælvet (Fig. 4 og 6) er en regelmæssig Kuppel af Kridtsten med spidse Skjoldbuer og Gjordbuer, der i Buefodshøjde krager ud over Pillerne med et svagt Rundled, en Form, som gentages i den sikkert samtidigt omdannede Korbue. I Hjørnerne sidder o. 70 cm høje Dværgsøjler med Trapezkapitæler, runde Skafter, der foroven og forneden har Rundstavled, og nu forhuggede Konsoller. De bærer Rundstavene langs Vægbuerne og de skarpryggede Ribber. Alle Hvælvets arkitektoniske Detailler er af Kridtsten. Oversiden, med svære Forstærkninger, som fylder Murhjørnerne, er mørtelpudset. Skibets to Hvælv svarer i Hovedsagen til Korets, men Gjordbuerne er kun
3 406 STEVNS HERRED svagt spidsende; Skjoldbuerne har i Buefodshøjde et lille Rundled, Rundstavene over Buerne er spinklere, og Hjørnesøjlerne, som nu mangler enhver nedre Afslutning, og hvis Trapezkapitæler har et rundstavformet Overled, er lavere (o cm høje). Alle Enkeltheder er af Kridt. Ribberne har Trekløver-Profil med rygget Midtstav. Paa Oversiden er Skibets Hvælv svagt kappedelte, og under den tætte Mørtelpuds synes der hist og her at være raa Kamp mellem Kridtstenene. Hvælvene dækker helt de romanske Overvægge, hvis Gavlpartier er overkalkede. Ved Indbygningen af disse Hvælv er Skibets oprindelige Vinduer blevet lukkede, og i Stedet har man gennembrudt unggotiske Vinduer, hvoraf der er bevaret to, et i Korets og et i Skibets Nordmur. De er murede af Kridtsten, høje, smalle, smigede og spidsbuede. Lysningens Bredde har ikke været mere end 20 cm; Højden lader sig ikke nøjagtigt bestemme (i Skibet godt 225 cm). De større Indersmige skærer sammen med Gjordbuerne. Lysningerne er forhuggede ved Indsættelsen af større Trækarme. I senromansk Tid er der desuden foran Vestgavlen opført et Taarn (Fig. 3-5) af Kridtkvadre i cm høje Skifter, smallere og regelmæssigere end Kirkens. Paa Sydsiden ses der en Stump Skraakantsokkel af Kridtsten. Endnu i 1894 havde Taarnrummet en tilmuret, rundbuet Vestdør 2, men den er nu ødelagt af en bred, fladbuet, moderne Dør, hvorigennem der er Adgang til Kirken; det aabne Sydvindue, som sikkert sidder paa oprindelig Plads, er stærkt forhugget og uden Enkeltheder. Den oprindelige, rundbuede Taarnbue har skraakantede Kragbaand. Hvælvet er formet som Kirkens, med Hjørnesøjler, men indbygget i Væggene; de med kraftige Rundstave markerede Vægbuer er spidse, Ribberne ryggede, Oversiden kappedelt og muret af Kridt. Opgangen har en Tid været ad en Stige gennem Hvælvets Sydøsthjørne, over hvilket der langs Skibets Vestgavl ses Levninger af murede Trin, og svarende dertil er i Sydvæggen over Hvælvet en halvrund Fordybning, men denne Indretning kan ikke være oprindelig. Nu er Adgangen ad et sengotisk Trappehus af Munkesten i Munkeskifte, med rund Kridtstensspindel. Taarnets meget høje Mellemstokværk har i Syd, Vest og Nord rundbuede, retkantede Vinduesglugger, o. 45 cm brede, 150 cm høje (Vestvinduet 172 cm); kun Sydvinduet er aabent. I det nuværende Klokkestokværk ses lige over Gulvet retvinklede og retkantede Aabninger eller Nicher, o. 45 cm brede og mindst 110 cm høje, een midt i hver Væg, den nordre og søndre helt lukket med Kridtsten, den østre og vestre indvendig staaende som Nicher. Umiddelbart over disse sidder til hvert Verdenshjørne et Par retkantede og indvendig retvinklede, udvendig nu uregelmæssigt fladbuede, maaske senere ændrede Glamhuller (o. 50 cm brede, o. 130 cm høje, i en indbyrdes Afstand af o. 100 cm); det nordvestre er indvendig tilmuret. Tæt under Gesimshøjde er der til hver Side tre, noget uregel-
4 VARPELEV KIRKE 407 mæssige Bombjælkehuller (o cm), rudestillede og udad omgivne af Kantsten. Kun østre Sæt er nu aabent, og af dette har de to yderste Huller en svagt skraa Retning mod Hjørnerne. Taarnets oprindelige Afslutning er ikke bevaret. Sengotiske Ændringer og Tilføjelser, fra 1400 erne. Taarnets Trappehus er allerede omtalt. Taarnets Taggavle, der er muret af Munkesten i Munkeskifte, har glatte Kamme med Toptinde og derunder tre spidsbuede Højblændinger. Det samtidige Tagværk er af Krydsbaands-Type. Den oprindelige Korgavl har veget Pladsen for en Korforlængelse, hvis Mure er af Fig. 3. Varpelev. Snit, set mod Vest, af Taarnet. 1:300. Maalt af V. Koch Fig. 4. Varpelev. Langsnit. 1:300. Maalt af Aage Sattrup og Johs. Kjær Taarnets tilmurede Glugger er ikke viste i Langsnittet. Munkesten i Munkeskifte med spredte Kridtkvadre. I Østvæggen findes et lille, nu tilmuret Vindue, udadtil spidsbuet med Prydstik af Løbere, indadtil rundbuet og smiget. Det samtidige Hvælv er indbygget i Væggene, dog saaledes at Gjordbuen i Vest hviler paa Hjørnepiller; dets skarpryggede Ribber mødes i en rudestillet Topkvadrat (brede, lette Overribber med Trinsten). Korforlængelsens Taggavl er ommuret i ny Tid med Kridtstenskvadre, Triumfgavlen har en sentmiddelalderlig Munkestenskam med Toptinde som Taarnets. Kirkens tre fladbuede Sydvinduer maa være ændrede til forskellige Tider. Vaabenhuset, af Munkesten i Munkeskifte, har Gavl med syv Kamtakker og to ens, spidsbuede Højblændinger (Fig. 5). Langs Nordvæggen er der en Rest af en muret Bænk. Sakristiet paa Korets Nordside er vistnok bygget lidt senere, ligeledes af Munkesten i Munkeskifte. Begge de oprindelige, fladbuede Vinduer er be-
5 408 STEVNS HERRED varede; det nordre sidder i spidsbuet Spejl. Gavlen har syv Kamtakker og under de fem midterste fem spidsbuede Højblændinger. Rummet, hvis Dør til Koret er fladbuet, har i hver af Væggene to fladbuede Gemmenicher og dækkes af et lavtsiddende Hvælv med Halvstensribber (ingen Overribber). Til Taarnets to Vesthjørner er der vistnok i 1600 erne blevet opført to svære Sløttepiller af Kridtkvadre, med høj Skraakantsokkel og to Sæt Halvtage, og til Skibets Nordside er føjet en lignende, lavere og sværere Støttepille. Kirken staar udvendig gulkalket med hvide Gesimser, indvendig hvidkalket. I de aabne Vinduer er der Trækarme fra o Tagene, som med Undtagelse af Taarnets er fornyede, har Vingetegl. Paa Tinder og Støttepiller ligger flere Steder Munketegl. INVENTAR Kirkens Indre er istandsat (Arkitekt: O. Langballe). Alterbordet er nymuret af Kridtkvadre. V. H Alterklæde, skænket 1754 Fig. 5. Varpelev. Ydre, set fra Sydvest. af Kirkens Ejer, Justitsraad Lindencrone;»og ligner i alle Maader Strøbys«. Som Alterprydelse tjener Krucifiksgruppen (s. d.) og et moderne Kalkmaleri paa Østvæggen. Et tidligere Altermaleri paa Lærred (»Lader de smaa Børn komme til mig«), signeret Aug. Thomsen pinx, i moderne Egetræsramme, er nu ophængt i Taarnrummet omtales en Alterlavle,»hvis øverste Del forestiller C 4ti Navn og Aarstal Den midterste Del forestiller Kristi Korsfæstelse i Maling. Paa den underste Del staar med tegnede og forgyldte Bogstaver de Ord, som staar Johs. 3,4 5. Ved Siderne er malede nogle ukendte Vaaben«. Altersølv. Kalk, 21,5 cm høj, af forgyldt Sølv, med rundt Skaft, pæreformet Knop, rund Fod, ganske enkel og glat. Langs Kanten af det samtidige
6 VARPELEV KIRKE 409 Bæger er graveret med Skriveskrift:»I Jesu Naufn er denne Kalck oc Disch gifen til Warpeløf Kircke af den som inderlig frychter Gud oc haaber paa hans Rige 1681«. Paa Foden er mellem Palmegrene graveret et HHS. Ingen Stempler. Samtidig, glat Disk med et ubehjælpsomt graveret Cirkelkors. Alterbordskrucifiks af støbt Messing, i Stilformer fra Tiden o. 1700, købt i Udlandet af Sognepræsten o Alterstager, 30 cm høje, af gotiserende Form, men næppe ældre end o Fig. 6. Varpelev. Korets Indre, Krucifiksgruppe og Døbefont. V. H Cylinderskaftets tre Ringe er svære og rundede, og baade Fod- og Lyseskaale har otte Grupper korsstillede Huller; Fødderne er afsavede. Da de gamle Lysestager var brøstfældige og for smaa, (de vejede 8 Pund fyldt med Bly), blev de bortbyttede mod et Par Messingstager paa 20 Pund fra Strø Kirke, der havde kasseret dem, fordi de var for smaa her (Rgsk.). Korbuekrncifiks (Fig. 7), sengotisk, istandsat 1923 og opstillet som Alterprydelse. Snitværket, fra , er beslægtet med Store Fuglede-Næstved Gruppen 3. Kristusfiguren, der har lange, tovsnoede Lokker og strakt Legeme, manglede før Istandsættelsen Armene, og af Korset var kun bevaret den vandrette Korsarm, der ender i Firpas-Plader med Evangelistsymboler: Løve og Okse. I Over- og Underkantens Noter har der siddet nu forsvundne Rand
7 410 STEVNS HERRED ornamenter (sml. Smerup). Rester af gammel Staffering paa Kridtgrund var: Legemsfarve med Bloddraaber, blaat Lændeklæde og paa Korsets Midtskive Konturer af et Cirkelkors med rødbrun Bund. Sidefigurerne (o. 95 cm høje), der har haft Glorieskiver bag de runde Hoveder, er ringere Efterligninger af Magleby-Figurerne; under ny Bemaling, der atter er overmalet, sporedes 1916 gamle Farver.»Korkaabe«skænket 1754 af Justitsraad Lindencrone. Font af Granit, romansk, af Roskildetype (Fig. 6). Kummen, 73 cm i øvre Tvm., har om Overkanten en Tovstav og forneden en Rundstav. Intet Afløb; Foden er keglestubformet. Fad af sydtysk Arbejde, 59,5 cm i Tvm., med Bebudelsen, omgivet af Hundog Hjortfrisen og samme Frise paa Randen. Fabrikstempel R S. Fad af Galvano, som i Magleby (se S. 377), nu ikke i Brug. Fontelaag af haanddrevet Kobber med Hank, som i C. A. J Strøby, men enklere. Prædikestolen er et nymodens, Fig. 7. Varpelev. Krucifiksgruppe. tarveligt Arbejde af Fyr. Prædikestols-Himmelen henligger paa Vaabenhusloftet. Stoleværkets Gavle og Korbænkene er fornyede 1923 i gotiske Former af sjællandsk Karakter. Gammel er kun Degnestolen, hvis Pult har gotisk profilerede Ramstykker og i de øvre glatte Fyldinger paasømmede, 12 cm brede Stavværksornamenter af ubehjælpsomt Arbejde; Gavlene er ligeledes gamle, men glatte. I Pulten og paa den ene Gavl er snittet Navnetræk og Aarstallet Skriftestol, nævnt (Rgsk.). Lysekrone lille, seksarmet, med Topfigur (flakt Ørn), ret svær, profileret Midtstang, seks Prydarme, Kugle og Klaseknop. Paa Kuglen er graveret et Skjold med Bomærke, GCS, AHD og Den tidligere Kirkedør, nu i Sakristiets Vestdør, er af to Lag Egeplanker med runde Jernnagler. Klokker. 1) Under Buefrise med Liliespidser og Tidsler:»Si Deus pro nobis qvis contra nos Borchardt Gelgeisser me fecit ano 1613«. Tvm. 83 cm.
8 VARPELEV KIRKE 411 2) Mellem op- og nedadvendte Akantusbladrækker:»Soli Deo gloria me fecit Johan Barthold Holtzmann Hafniae Anno 1742«. Paa Legemet Christian 6 s kronede Spejlmonogram omgivet af Laurbærgrene. Tvm. 67 cm. Kirken havde, ifølge Rgsk , tidligere kun een Klokke. To Klokker afgaves GRAVMINDER Gravsten fra Tiden o (Fig. 8). Randskrift med fordybede Majuskler:»In nomine patris et fili [!] et spiritus sancti hic jacent dominus Herlogus hic jaset [!] dominus Nicolus (!) qondam (!) kamerarius et d(omi)na Cecilia uxor eius«, og i et lodret Midtbaand:»dominus Petrus filius suus domina Kathellug. (»I Faderens, og Sønnens og Helligaandens Navn. Her hvile Hr. Herlug, her hviler Hr. Niels fordum Kammermester og hans Hustru Cecilie. Hr. Peder, hans Søn, Fru Kathellug«) 4. De nævnte Medlemmer af Rani-Slægten har sikkert ejet Hovedgaarden i Varpelev. I de to af Indskriften dannede Felter staar der, under spidse Kløverbladsbuer med Fialer, en Mand og Kvinde, løftende Hænderne i Bøn med Haandfladerne vendte fremad. Mandens fodlange Dragt forklarer, at man har opfattet ham som en Kvindeskikkelse og lempet Sagnet derefter (se S. 404). Alt Fig. 8. Varpelev. Gravsten o over Nicolaus Camerarius med Hustru og flere af Slægten. Efter Løffler: Danske Gravsten fra Middelalderen. er tegnet med svagt indridsede Linjer, nu optrukne med sort, der ikke nøjagtigt følger de gamle Spor. Stenen, af Gullandskalk, cm, laa 1758 i Gangen, med den ene Side ind under Stolene, men er nu rejst paa Korets Nordvæg. Mindetavle af Træ over en Falden KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , (RA). Præsteindberetninger 1755 (NM) og 1758 (LA). Museumsindberetninger af J. B. Løffler og W. Mollerup 1892, C. A. Jensen Revideret af C. A. J. og V. H Opmaaling 1931, Kunstakademiet.
9 412 STEVNS HERRED 1 Kronens Skøder II, 510; Brasch: Vemmetofte II, 10, 63, 94 ff. 2 V. Koch: AfnO. 1899, 201, Fig Beckett: Danmarks Kunst II, Løffler: Gravsten fra Danmarks Middelalder. S. 24, Tavle XIX, 95. Beckett: II, 261, 263, 431. C. A. Jensen: Gjorslev. S. 2. Tegning 1758 af Abildgaard (NM). Danmarks Adels Aarbog XXVII, XXXII. Fig. 9. Varpelev 1799.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mereV. H Fig. 1. Frøslev. Ydre. set fra Nordvest. FRØSLEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Frøslev. Ydre. set fra Nordvest. FRØSLEV KIRKE STEVNS HERRED Sognet er Anneks til Lyderslev. Ved Skøde af 5. Februar 1673 fik Baron Jens Juel til Juellinge overdraget Jus patronatus
Læs mereFig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereC. A. J Fig. 1. Lillehedinge. Ydre, set fra Sydvest. LILLEHEDINGE KIRKE STEVNS HERRED
C. A. J. 1916 Fig. 1. Lillehedinge. Ydre, set fra Sydvest. LILLEHEDINGE KIRKE STEVNS HERRED Kirken blev 27. Febr. 1689 af Kongen overdraget til Dronning Charlotte Amalie, der lagde den under Højstrup.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haarslev. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 HAARSLEV KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med to Ploves Land og svarede da en Afgift paa 2 Mark 1. Margrethe
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereSÆDDER KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Sædder. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 SÆDDER KIRKE BJEVERSKOV HERRED K irken, der nu er Hovedsogn, var indtil 1892 Anneks til Herfølge. Striden om Patronatsretten 1587 er omtalt under Herfølge.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereFig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Flakkebjerg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 FLAKKEBJERG KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Høve, havde i Følge Roskildebispens Jordebog o. 1370 en halv Plovs Land og svarede
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereTilstandsvurdering. Højerup kirke HISTORIE SIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD KBV/CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 17-03-2015 KBV/CHA Højerup kirke Fr.nr. 3729:10 HISTORIE Kirken er sandsynligvis opført i slutningen af 1200- tallet. Tårnet, våbenhuset og sakristiet et tilføjet i slutningen af 1400-tallet.
Læs mereFig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten
Læs mereFig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens
Læs mereH. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED
H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,
Læs mereFig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.
Læs mereKirken blev opført 1899.
VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Øster Egesborg. Ydre, set fra Sydøst. ØSTER EGESBORG KIRKE BAARSE HERRED
Fig. 1. Øster Egesborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 ØSTER EGESBORG KIRKE BAARSE HERRED Roskildebispens Jordebog fra o. 1370 nævner i Øster Egesborg Jordegods og Tiende hørende under den i Sognet liggende
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Kirken var viet til S. Andreas, og i Sognet findes to Helligkilder: S. Hans Kilde og Andrese Kilden. Kirkens
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE
V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes
Læs mereTRANEBJERG KIRKE SAMSØ HERRED. Fig.1. Kirken, set fra nordvest. NE fot. 1983. - Church seen from the north-west.
Fig.1. Kirken, set fra nordvest. NE fot. 1983. - Church seen from the north-west. TRANEBJERG KIRKE SAMSØ HERRED Sognepræsten omtales første gang 1454 i forbindelse med en retssag, 1 og 2. maj 1517 blev
Læs mere