KVALITET I PSYKIATRIEN. Patienters og personales oplevelser af behandlingen på retspsykiatriske sengeafsnit 2013

Transkript

1 KVALITET I PSYKIATRIEN Patienters og personales oplevelser af behandlingen på retspsykiatriske sengeafsnit 2013

2 Dansk titel Kvalitet i psykiatrien. Patienters og personales oplevelser af behandlingen på retspsykiatriske sengeafsnit CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, 2013 Redaktion/forfattere: Projektleder Gitte Dahl Tatiana Bergstrøm Aarhus: Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Kvalitetsdokumentation, 2013 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Kvalitetsdokumentation Olof Palmes Allé Aarhus N Tlf gitte.dahl@stab.rm.dk Hjemmeside:

3 Indhold [1] Introduktion til undersøgelsen...1 [2] Resumé...2 [3] Undersøgelsesmetode...3 [4] Deltagende retspsykiatriske afsnit...5 [5] Undersøgelsens datagrundlag...6 [6] Fakta om patienter og personale De retspsykiatriske patienter Det retspsykiatriske personale...13 [7] Præsentation af undersøgelsens temaer [8] Sammenligning af undersøgelsens temaer Patienten i fokus Personalet i fokus Regionale forskelle...25 [9] Personale Imødekommenhed overfor patienten Støtte til patienten...26 [10] Behandling Patientinvolvering Udskrivelse fra afsnittet...27 [11] Miljø Roligt miljø på afsnittet Trygt miljø på afsnittet...28 [12] Særlige forhold for retspsykiatriske patienter [13] Gennemgang af patientundersøgelsen [14] Gennemgang af personaleundersøgelsen [15] Personalets kvalitative kommentarer

4

5 [1] Introduktion til undersøgelsen Baggrund Denne rapport præsenterer de nationale resultater fra en ny spørgeskemaundersøgelse indenfor de retspsykiatriske sengeafsnit. Patienter og personale er blevet spurgt om, hvordan de oplever kvaliteten af den behandling, som patienterne modtager på de deltagende afsnit. De nationale resultater vil indgå i et internationalt sammenligningsstudie, som er initieret af forskere fra Psykiatriskt forskningscentrum, Örebro läns landsting, Sverige. Det er projektleder med dr., forskare, Agneta Schröder, Psykiatriskt forskningscentrum samt docent, fil dr., forskningschef, Lars-Olov Lundqvist, Habiliteringens forskningscentrum, Örebro läns landsting som har udviklet spørgeskemaerne, der på svensk hedder Kvalitet i Psykiatrisk Vård (KPV). De retspsykiatriske sengeafsnit har tidligere hørt ind under de landsdækkende psykiatriundersøgelser. Med det nye koncept for de landsdækkende undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien (LUP-psykiatri) er det ikke muligt for de retspsykiatriske sengeafsnit at få rapporteret resultater på afsnitsniveau grundet et lille patientflow, hvorfor der har været behov for et nyt koncept til dette område af psykiatrien. Formål Formålet med undersøgelsen er at afdække patienters og personales oplevelser af behandlingen på retspsykiatriske sengeafsnit. Resultaterne bidrager med input til kvalitetsudvikling på området. Temaer i rapporten Undersøgelsens centrale temaer er: Personalet, med fokus på imødekommenhed overfor patienten samt støtte til patienten. Behandlingen, med fokus på patientinvolvering og udskrivelse. Omgivelserne, med fokus på et roligt miljø på afsnittet og et trygt miljø på afsnittet. Særlige forhold for retspsykiatriske patienter. Rapportens opbygning Kapitel [2] Kort resumé af hovedresultaterne. Kapitel [3] Undersøgelsens metode. Kapitel [4] Overblik over de retspsykiatriske afsnit, der deltager i undersøgelsen. Kapitel [5] Undersøgelsens datagrundlag, herunder svarprocenter. Kapitel [6] Fakta omkring patienter og personale på landsniveau. Kapitel [7] Kort præsentation af undersøgelsens temaer. Kapitel [8] Sammenligning af undersøgelsens temaer på landsniveau. Kapitel [9]-[12] Gennemgang af spørgsmålene i de enkelte temaer på landsniveau. Kapitel [13] Gennemgang af resultater fra patientundersøgelsen på afsnits-, afdelings-, regions- og landsniveau. Kapitel [14] Gennemgang af resultater fra personaleundersøgelsen på afsnits-, afdelings-, regions- og landsniveau. Kapitel 0-[15] Patienters og personales kvalitative kommentarer på afsnitsniveau. Side 1

6 [2] Resumé I følgende kapitel vil undersøgelsens resultater blive præsenteret. 27 retspsykiatriske sengeafsnit har deltaget i denne landsdækkende undersøgelse af kvaliteten i psykiatrien, hvor fokus er på patienters og personales oplevelser af behandlingen på retspsykiatriske sengeafsnit. Henholdsvis 143 patienter samt 641 ansatte har besvaret og returneret et spørgeskema. Patienter og personale er blevet stillet stort set identiske spørgsmål, hvilket gør det muligt at sammenligne patienternes og personalets oplevelser af patienternes behandling. Patienterne bliver bedt om at svare på, om de ville tilbage til samme afsnit, hvis de skulle genindlægges, mens personalet bliver bedt om at svare på, om de ville ønske, at en pårørende blev indlagt på samme afsnit, hvis svarpersonen så bort fra, at vedkommende selv arbejdede der. Disse to spørgsmål bliver i undersøgelsen anvendt som en indikator for den samlede tilfredshed med kvaliteten i retspsykiatrien. I figur 2.1 illustreres patienters og personales svar på spørgsmålene, hvor personalet tenderer til at være mere åbne overfor spørgsmålet. Figur 2.1 Indlæggelse/genindlæggelse på afsnittet Personalets svar på spørgsmålet omkring at pårørende skulle indlægges på samme afsnit (n = 624) Patienters svar på spørgsmålet omkring genindlæggelse på samme afsnit (n = 138) % 60% 80% 100% Positive svar Negative svar Undersøgelsen er delt op i temaer, og både patienter og personale er overordnet set mest tilfredse med temaerne roligt miljø på afsnittet, særlige forhold for retspsykiatriske patienter samt støtte til patienten. Der er mindst tilfredshed med temaerne imødekommenhed overfor patienten, patientinvolvering, trygt miljø på afsnittet samt udskrivelse fra afsnittet. Det interessante ved temaerne med mindst tilfredshed er, at der er størst sandsynlighed for at være åben overfor genindlæggelse/indlæggelse af en pårørende på samme afsnit, hvis man oplever temaerne positivt, end hvis man oplever dem negativt. Side 2

7 [3] Undersøgelsesmetode I dette kapitel gives en kortfattet metodisk orientering. Undersøgelsestidsperiode Undersøgelsestidsperioden var planlagt til at være fra den 4. til den 24. marts Et par uger inde i perioden blev undersøgelsesperioden udvidet, så der kunne udleveres spørgeskemaer frem til og med den 7. april med frist for returnering af udfyldte spørgeskemaer ultimo april. Udvidelsen af perioden skyldtes få svar fra patienter. Udlevering af spørgeskemaer Undersøgelsen er blevet gennemført som en totalundersøgelse, hvor der er udleveret spørgeskemaer og svarkuverter til patienter og personale på retspsykiatriske sengeafsnit i hele landet. Målgrupper Patientundersøgelsens målgruppe er alle patienter, som er indlagt på et retspsykiatrisk sengeafsnit i undersøgelsesperioden. Målgruppen i personaleundersøgelsen er fastansat personale, der har haft kontakt med patienter i undersøgelsesperioden indenfor følgende ni faggrupper: Læge, psykolog, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller hjælper, ergoterapeut, fysioterapeut, pædagogisk uddannede, musikterapeut og sikkerhedspersonale. Tovholdernes registreringer Tovholderne er blevet bedt om at registrere alle patienter samt personale, som ikke har modtaget et spørgeskema. Derudover er de blevet bedt om at svare på et elektronisk spørgeskema omkring forholdene på det afsnit, hvor de er ansat. Registreringerne herfra anvendes blandt andet til at beregne svarprocenten. Afprøvede spørgeskemaer I løbet af januar blev spørgeskemaerne valideret, hvor spørgeskemaerne blev testet af 13 patienter samt 20 ansatte på udvalgte afsnit rundt om i landet. Et øjebliksbillede Svarene er afhængige af den kontekst, hvori de er afgivet, og undersøgelsen afspejler patienter og personales her og nu-oplevelser. Opgørelse af tilfredshed For at skabe et overblik bliver resultaterne præsenteret dikotomt: positivt/negativt. Svarkategorierne går ved hovedparten af spørgsmålene fra Slet ikke til Helt på en firepunktskala, og svarpersoner, der har svaret eller Helt er vurderet til at have svaret positivt på spørgsmålene. Spørgsmålet, som vurderes den som samlet tilfredshed med kvaliteten på afsnittet, går fra Nej, absolut ikke til Ja, absolut på en fempunktskala, hvor svarpersoner, der har svaret enten Gerne eller Ja, absolut er vurderet til at have svaret positivt på spørgsmålet. Der kan derfor godt være et forbedringspotentiale, selvom nogle spørgsmål har mange positive patienter eller ansatte, da det ikke kun er den mest positive svarkategori, der bliver målt på. Svarpersonerne har haft mulighed for at sætte kryds i Ved ikke/ikke relevant, hvis de har haft vanskeligt ved at besvare spørgsmålet. Disse svar er frasorteret i databehandlingen, hvilket er forklaringen på, at antallet af svarpersoner svinger fra spørgsmål til spørgsmål. Side 3

8 Hoveddiagnosekoder Patienterne er blevet bedt om at svare på hvilken diagnose de har fået stillet, såfremt de kender den. Disse svar er blevet kodet med udgangspunkt i WHO s ICD-10. Figur 3.2 Diagnosekoder F0: Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser. F1: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. F2: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser. F3: Affektive sindslidelser. F4: Nervøse og stress-relaterede tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer. F5: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer. F6: Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. F7: Mental retardering F8: Psykiske udviklingsforstyrrelser F9: Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens Godkendelse fra Datatilsynet Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet. Anmeldelsen har ikke givet tilsynet anledning til bemærkninger. Side 4

9 [4] Deltagende retspsykiatriske afsnit 27 retspsykiatriske sengeafsnit fordelt på de fem regioner har deltaget i undersøgelsen. Nedenstående tabel viser de 27 afsnit fordelt på regioner og afdelinger. Tabel 4.1 Deltagende retspsykiatriske afsnit Region Afdeling Afsnit Region Hovedstaden Afdeling J, PC Glostrup J 80 Afdeling R, PC Sct. Hans J 81 PCSH R1 PCSH R2 PCSH R3 PCSH R4 PCSH R6 PCSH R7 PCSH R8 PCSH R9 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Viborg-Skive PCSH R10 Viborg, 5. etage Afdeling R, Risskov Viborg, 6. etage AUH Risskov, R1 AUH Risskov, R2 AUH Risskov, R3 Region Nordjylland Afdeling Syd, Aalborg AUH Risskov, R4 AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S9 Region Sjælland Afdeling for Retspsykiatri AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S10 Sikringsafdelingen P1* Sikringsafdelingen P2* Sikringsafdelingen P3* Afsnit P4 Nykøbing Sj. Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Middelfart Afsnit P5 Nykøbing Sj. Retspsykiatrisk Afsnit P4 Retspsykiatrisk Afsnit R4 Psykiatrisk afdeling Odense Retspsykiatrisk afsnit P401 * P1, P2 og P3 fra Sikringsafdelingen er højt specialiserede sengeafsnit, der modtager patienter fra hele landet Side 5

10 [5] Undersøgelsens datagrundlag Dette kapitel beskriver undersøgelsens datagrundlag. To afsnit har ikke fået svar retur fra patienter. Det drejer sig om R6 fra Sct. Hans Hospital i Region Hovedstaden samt Retspsykiatrisk afsnit R4 i Middelfart i Region Syddanmark. Disse afsnit udgår derfor helt i afrapporteringen af patientundersøgelsen. Derudover er der flere afsnit, som enten ikke har udleveret mindst ti spørgeskemaer og/eller fået mindst fem spørgeskemaer retur. Disse afsnit udgår på afsnitsniveau, men tæller med på højere niveauer. I personaleundersøgelsen indgår samtlige deltagende sengeafsnit i afrapporteringen på alle niveauer. Svarprocent Selvom undersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse, hvor alle retspsykiatriske patienter og personale er opfordret til at deltage, er svarprocenten ikke 100 %. Nedenfor er der to tabeller, som viser svarprocenterne for henholdsvis patienter og personale på afsnitsniveau samt den totale svarprocent for hver af de to undersøgelser. Flere afsnit indgår ikke i beregningerne af de samlede svarprocenter for hele landet. Dette skyldes manglende registreringsoplysninger. Patienter og personale, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, indgår i beregningen af svarprocenten. Dette skyldes, at disse patienter og ansatte, ikke ville have haft mulighed for at takke nej, hvis spørgeskemaerne var blevet postomdelt. Side 6

11 Tabel 5.1 Svarprocent. Patienter Afsnit Registrerede patienter Ønskede at deltage ikke Udelukkede patienter Udleverede spørgeskemaer* Returnerede spørgeskemaer Svar procent J % J % PCSH R PCSH R % PCSH R % PCSH R % PCSH R PCSH R % PCSH R % PCSH R % PCSH R % Viborg, 5. etage % Viborg, 6. etage % AUH Risskov, R AUH Risskov, R % AUH Risskov, R AUH Risskov, R % AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S9 AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S % % Sikringsafdelingen P % Sikringsafdelingen P % Sikringsafdelingen P % Afsnit P4 Nykøbing Sj % Afsnit P5 Nykøbing Sj % Retspsykiatrisk Afsnit P % Retspsykiatrisk Afsnit R % Retspsykiatrisk afsnit P % Total (126**) 53 % * Udleverede spørgeskemaer er lig med antal patienter minus udelukkede patienter. ** De returnerede spørgeskemaer, som indgår i beregningen af svarprocenten. Side 7

12 Tabel 5.2 Svarprocent. Personale Afsnit Registrerede personale Ønskede at deltage ikke Udelukket personale Udleverede spørgeskemaer* Returnerede skemaer Svar procent J J % PCSH R PCSH R % PCSH R PCSH R % PCSH R PCSH R % PCSH R % PCSH R PCSH R % Viborg, 5. etage % Viborg, 6. etage AUH Risskov, R AUH Risskov, R % AUH Risskov, R AUH Risskov, R % AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S AAUH, Retspsyk. Sengeafsnit S % Sikringsafdelingen P Sikringsafdelingen P % Sikringsafdelingen P % Afsnit P4 Nykøbing Sj % Afsnit P5 Nykøbing Sj % Retspsykiatrisk Afsnit P % Retspsykiatrisk Afsnit R Retspsykiatrisk afsnit P Total (388**) 80 % * Udleverede spørgeskemaer er lig med antal personale minus udelukket personale. ** De returnerede spørgeskemaer, som indgår i beregningen af svarprocenten. Ikke-udleverede spørgeskemaer Det er ikke alle patienter eller personale, som har modtaget et spørgeskema. Årsagerne til, at patienter ikke har modtaget et spørgeskema, har været, at de ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen eller ikke har kunnet deltage på grund af deres psykiske tilstand eller sproglige barriere. De sidste to årsager er i tabel 2 opgjort under udelukkede patienter. Fordelingen mellem patienter der ikke ønskede at deltage samt udelukkede patienter er nogenlunde jævn. Hos personalet omfatter kategorien udelukket personale sygemeldinger, barsel og lignende. Kun i mindre grad er spørgeskemaet ikke blevet udleveret, fordi de ansatte ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen. Det kan ske, at svarpersonen har skiftet mening omkring sin deltagelse efter udleveringen af spørgeskemaet, hvormed spørgeskemaet ikke er blevet returneret, hvilket er årsagen til, at antallet af udleverede skemaer ikke er det samme som antallet af returnerede skemaer. Side 8

13 [6] Fakta om patienter og personale Følgende kapitel giver et indblik i patienter og personales karakteristika. 6.1 De retspsykiatriske patienter Køn, alder og nationalitet Hovedparten af svarpersonerne er mænd (92 %). Cirka 2/3 af svarpersonerne er mellem 18 og 39 år, knap en tredjedel er mellem 40 og 59 år, mens blot en procent er 60 år eller derover. 85 procent af svarpersonerne har angivet dansk som deres nationalitet, mens de resterende 15 procent har angivet anden nationalitet end dansk. Fordelingen af svarpersonernes svar kan ses i nedenstående figurer. Figur Køn (n=143) Kvinde Mand 0% 60% 70% 80% 90% Figur Alder (n=143) år år 0% 60% 70% Figur Nationalitet (n=143) Anden Dansk 0% 60% 70% 80% 90% Side 9

14 Inden indlæggelsen Patienterne er blevet spurgt om, hvordan deres boligforhold var, før de blev indlagt. Over halvdelen af patienterne har angivet, at de boede alene. Kategorien Andet indeholder patienter, der inden indlæggelsen var hjemløse, boede på institution eller boede hos familie. Figur Boligforhold (n=141) Andet Var samboende Boede alene 0% 60% Patienterne er ligeledes blevet spurgt om den højeste uddannelse, som de har gennemført. 62 procent af svarpersonerne har svaret folkeskolen, mens 12 procent har svaret henholdsvis videregående uddannelse og anden uddannelse. Figur Højeste gennemførte uddannelse (n=138) Anden uddannelse Videregående uddannelse. Gymnasiel udd. Faglært (håndværk, handel, kontor m.v.) Folkeskole 0% 60% Patienterne er blevet spurgt om, hvad deres primære beskæftigelse er. 14 procent af patienterne har svaret arbejde, mens fire procent har svaret, at de var studerende. Hovedparten af patienterne har svaret andet. Kategorien andet indeholder primært forskellige former for overførselsindkomster, for eksempel førtidspension, kontanthjælp med videre. Figur Beskæftigelse (n=138) Andet Studerende Arbejde 0% 60% 70% 80% Side 10

15 Indlæggelsen Patienterne er blevet spurgt om, hvorfor de er indlagt på et retspsykiatrisk sengeafsnit. 85 procent af svarpersonerne har svaret, at de er indlagt som følge af dom til anbringelse eller dom til behandling. 2/3 af patienterne har været indlagt i under to år, mens den sidste tredjedel fordeler sig næsten ligeligt på mellem 2-4 år samt over fire år. Patienter er også blevet spurgt, hvorvidt de har været indlagt på et retspsykiatrisk afsnit, før den nuværende indlæggelse. 73 procent af svarpersonerne svarer bekræftende på dette. Fordelingen af svarpersonernes svar kan ses i nedenstående figurer. Figur Indlæggelsesgrundlag (n=134) Andet Surrogat varetægtsfængslet Overført varetægtsarrestant Behandlingsdømt Anbringelsesdømt 0% Figur Indlæggelseslængde (n=139) Over 4 år Mellem 2 og 4 år Under 2 år 0% 60% 70% Figur Tidligere indlæggelse på retspsykiatrisk afsnit (n=141) Ja Nej 0% 60% 70% Diagnosen Patienterne er blevet spurgt, om de har kendskab til deres diagnose. Langt de fleste af svarpersonerne svarer bekræftende på dette jævnfør figur procent af svarpersonerne kender ikke deres diagnose, mens 2 procent har angivet, at de ikke har fået en diagnose. Patienterne har efterfølgende kunnet angive en eller flere diagnoser. Figur viser, at 72 procent af svarpersonerne har diagnosen F2, som i sammenhold med figur 3.2 er skizofrene sindslidelser. Øvrige diagnoser tegner sig for 10 procent eller derunder. 1/3 af svarpersonerne er ikke e i deres diagnose jævnfør figur Side 11

16 Figur Kendskab til diagnose (n=136) Har ikke fået nogen diagnose Ja Nej 0% 60% 70% 80% 90% Figur Diagnose (n=102) F9 F8 F6 F4 F3 F2 0% 60% 70% Figur Enig i diagnose (n=106) Ja Nej 0% 60% 70% Patienterne er desuden blevet bedt om at vurdere, deres psykiske tilstand på det tidspunkt, hvor de har besvaret spørgeskemaet. Her vurderer mere end 2/3 af patienterne, at deres psykiske tilstand er god. Figur Patientens egen vurdering af sin psykiske tilstand (141) God Dårlig 0% 60% 70% 80% Side 12

17 6.2 Det retspsykiatriske personale Køn, alder og nationalitet 61 procent af svarpersonerne i personaleundersøgelsen er kvinder. Over halvdelen af de ansatte, der har svaret på spørgeskemaet er i alderen år. De ansatte er også blevet bedt om at angive deres nationalitet. Blot 3 procent har svaret anden nationalitet end dansk jævnfør figur Figur Køn (n=637) Kvinde Mand 0% 60% Figur Alder (n=637) år år 0% 60% 70% 80% Figur Nationalitet (n=637) Anden Dansk 0% 60% 70% 80% 90% 100% Side 13

18 Erhvervserfaring De ansatte er blevet bedt om at svare på deres erhvervserfaring indenfor eget fagområde og dernæst deres erhvervserfaring inden for retspsykiatrien. Svarpersonerne har generelt en del års erhvervserfaring indenfor eget fagområde, idet 62 procent af svarpersonerne har arbejdet indenfor eget fagområde i mere end ti år, mens 17 procent har mellem 5 og 10 års erfaring jævnfør figur I forhold til erhvervserfaring indenfor retspsykiatrien er der omvendt ikke nær så mange svarpersoner med mange års erfaring. Her har 50 procent under fem års erfaring, mens andelen af svarpersoner med mere end ti års erfaring udgør 27 procent jævnfør figur Figur Erhvervserfaring inden for fagområdet (n=637) Over 20 år Mellem år Mellem 5-10 år Under 5 år 0% Figur Erhvervserfaring inden for retspsykiatrien (n=637) Over 20 år Mellem år Mellem 5-10 år Under 5 år 0% Tiden på arbejde De ansatte er blevet bedt om at svare på spørgsmål omkring, hvornår på døgnet de arbejder, og hvordan de oplever arbejdstiden. En stor andel af svarpersonerne har skiftende arbejdstider (83 %), og størstedelen af personalet arbejder om dagen, hvor knap halvdelen har dagsvagter i kombination med andre tidspunkter jævnfør figur Svarpersoner, som har vagter om dagen, har større tendens til at opleve, at de ikke har tilstrækkelig tid at nå alle arbejdsopgaver i forhold til personale, der ikke arbejder om dagen, hvilket ses i figur Svarpersoner, der kun arbejder om dagen oplever i højere grad, at deres arbejde er fagligt udviklende, hvorimod personale, der kun arbejder om natten eller har skiftende arbejdstider, generelt vurderer spørgsmålet mindre positivt jævnfør figur Personale, der kun arbejder om dagen, vurderes arbejdsmiljøet mere positivt end personalegrupper, der arbejder på andre tidspunkter. Særlig har det en negativ effekt på vurderingen af arbejdsmiljøet at arbejde om aftenen, hvilket gør sig gældende både for de, der har skiftende arbejdstider og de, der udelukkende har aftenvagter jævnfør figur Der er ingen nævneværdige forskelle i hvorvidt personalet er imødekommende overfor udvikling af kvalitetsarbejdet på det afsnit, hvor de er ansat. Det overordnede billede er, at der er en stor åbenhed overfor dette, hvilket illustreres i figur Forskellene er signifikante Side 14

19 Figur Vagttype (n=633) Aften/nat Dag/nat Nat Aften Dag Dag/aften Alle tidspunkter 0% Figur Personale, der oplever at have tilstrækkelig tid til at udføre arbejdsopgaver fordelt på arbejdstider (n=626) Dag/aften Alle tidspunkter Dag Dag/nat Aften Aften/nat Nat 0% 60% 80% 100% Har tilstrækkelig tid Har ikke tilstrækkelig tid Figur Andel, der oplever, at arbejdet er fagligt udviklende fordelt på vagttype (n=626) Aften/nat Nat Dag/aften Alle tidspunkter Dag/nat Aften Dag 0% 60% 80% 100% Arbejdet er fagligt udviklende Arbejdet er ikke fagligt udviklende Side 15

20 Figur Det psykiske arbejdsmiljø fordelt på vagttype (n=631) Aften Dag/aften Aften/nat Dag/nat Alle tidspunkter Nat Dag 0% 60% 80% 100% Godt Dårligt Figur Åbenhed overfor udviklingen af afsnittenes kvalitetsarbejde fordelt på vagttype (n=630) Aften/nat Aften Alle tidspunkter Dag/aften Dag/nat Dag Nat 0% 60% 80% 100% Er åben overfor kvalitetsarbejde Er ikke åben overfor kvalitetsarbejde Side 16

21 [7] Præsentation af undersøgelsens temaer I dette kapitel præsenteres undersøgelsens temaer, der er indenfor områderne personale, behandling, miljø og særlige forhold for retspsykiatriske patienter. Fokus i afsnittet er på hvilke spørgsmål, der danner de enkelte temaer. IMØDEKOMMENHED overfor patienten Patienter 07. Jeg oplever, at jeg får støtte og samtaletilbud, når jeg har brug for det 10. Jeg oplever, at personalet er engageret og opholder sig hos patienterne på afsnittet 11. Jeg oplever, at personalet møder mig med omsorg og omtanke 12. Jeg oplever, at personalet interesserer sig for hvad der er galt, hvis jeg er irriteret og vred Personale 07. Jeg oplever, at patienterne får støtte og samtaletilbud, når de har brug for det 10. Jeg oplever, at personalet er engageret og opholder sig hos patienterne på afsnittet 11. Jeg oplever, at personalet møder patienterne med omsorg og omtanke 12. Jeg oplever, at personalet interesserer sig for, hvad der er galt, hvis patienterne er irriterede og vrede 15. Jeg oplever, at personalet respekterer mig 15. Jeg oplever, at personalet respekterer patienterne 17. Jeg oplever, at personalet viser forståelse for mine følelser 17. Jeg oplever, at personalet viser forståelse for patienternes følelser 19. Jeg oplever, at personalet har tid til at lytte til mig 19. Jeg oplever, at personalet har tid til at lytte til patienterne 24. Jeg oplever, at personalet er interesseret i min behandling 24. Jeg oplever, at personalet er interesseret i patienternes behandling Støtte til patienten Patienter 18. Jeg oplever, at personalet forhindrer mig i at chikanere eller skade andre, hvis jeg får sådanne tanker 21. Jeg oplever, at personalet forhindrer mig i skade mig selv, hvis jeg får sådanne tanker 22. Jeg oplever, at personalet hjælper mig med at forstå, at det ikke er en skam at have en psykisk sygdom 23. Jeg oplever, at personalet hjælper mig med at forstå at skyld- og skamfølelser aldrig må forhindre mig i at søge behandling Personale 18. Jeg oplever, at personalet forhindrer patienterne i at chikanere eller skade andre, hvis de får sådanne tanker 21. Jeg oplever, at personalet forhindrer patienterne i at skade sig selv, hvis de får sådanne tanker 22. Jeg oplever, at personalet hjælper patienterne med at forstå, at det ikke er en skam at have en psykisk sygdom 23. Jeg oplever, at personalet hjælper patienterne med at forstå at skyld- og skamfølelser aldrig må forhindre dem i at søge behandling PATIENTINVOLVERING Patienter Personale 01. Jeg oplever, at jeg er inddraget i min egen behandling 01. Jeg oplever, at patienterne er inddragede i deres egen behandling 05. Jeg oplever, at min mening om, hvad der er den rette behandling for mig, bliver respekteret 06. Jeg oplever, at jeg er inddraget i beslutninger om min behandling 08. Jeg oplever, at jeg er med i planlægningen af min behandling og daglige aktiviteter 13. Jeg oplever, at der bliver taget hensyn til mine tidligere erfaringer med medicinsk behandling 05. Jeg oplever, at patienternes mening om, hvad der er den rette behandling for dem, bliver respekteret 06. Jeg oplever, at patienterne er inddraget i beslutninger om deres behandling 08. Jeg oplever, at patienterne er med i planlægningen af deres behandling og daglige aktiviteter 13. Jeg oplever, at der bliver taget hensyn til patienternes tidligere erfaringer med medicinsk behandling Side 17

22 14. Jeg oplever, at jeg får mulighed for at lære at genkende tegn på forværring af min psykiske tilstand 25. Jeg oplever, at jeg bliver informeret om min psykiske sygdom/diagnose på en let forståelig måde 27. Jeg oplever, at jeg får viden om min psykiske sygdom, så jeg kan deltage i min behandling 28. Jeg oplever, at jeg får information om forskellige muligheder for behandling, så jeg kan tale med personalet om, hvad der passer bedst t 14. Jeg oplever, at patienterne får mulighed for at lære at genkende tegn på forværring af deres psykiske tilstand 25. Jeg oplever, at patienterne bliver informeret om deres psykiske sygdom/diagnose på en let forståelig måde 27. Jeg oplever, at patienterne får viden om deres psykiske sygdom, så de kan deltage i deres behandling 28. Jeg oplever, at patienterne får information om forskellige muligheder for behandling, så de kan tale med personalet om, hvad der passer bedst til dem UDSKRIVELSE fra afsnittet Patienter 16. Jeg oplever, at jeg bliver tilbudt opfølgning efter udskrivelsen 20. Jeg oplever, at jeg får information om, hvor jeg kan henvende mig, hvis jeg får brug for hjælp efter udskrivelsen Personale 16. Jeg oplever, at patienterne tilbydes opfølgning efter udskrivelsen 20. Jeg oplever, at patienterne får information om, hvor de kan henvende sig, hvis de får brug for hjælp efter udskrivelsen ROLIGT MILJØ på afsnittet Patienter 03. Jeg oplever, at jeg har adgang til et roligt sted, hvor jeg kan trække mig tilbage, når jeg vil være i fred 26. Jeg oplever, at der er et roligt sted, hvor jeg kan få besøg af mine pårørende Personale 03. Jeg oplever, at patienterne har adgang til et roligt sted, hvor de kan trække sig tilbage, når de vil være i fred 26. Jeg oplever, at der er et roligt sted, hvor patienterne kan få besøg af deres pårørende TRYGT MILJØ på afsnittet Patienter Personale 02. Jeg oplever, at sikkerheden er høj på afsnittet 02. Jeg oplever, at sikkerheden er høj på afsnittet 04. Jeg oplever, at jeg kan føle mig tryg sammen med mine medpatienter 09. Jeg oplever, at jeg ikke bliver forstyrret af mine medpatienter 04. Jeg oplever, at patienterne kan føle sig trygge sammen med deres medpatienter 09. Jeg oplever, at patienterne ikke bliver forstyrret af deres medpatienter SÆRLIGE FORHOLD for retspsykiatriske patienter Patienter 29. Jeg oplever at jeg er blevet informeret om min rettighed til at have en bistandsværge/advokat 30. Jeg oplever, at personalet hjælper mig med at skabe kontakt til min bistandsværge/advokat, hvis jeg ønsker det 31. Jeg oplever, at udtalelser fra lægen til retten bliver forklaret på en måde, som jeg forstår 32. Jeg oplever, at jeg får støtte og hjælp af min advokat før og under en retssag 33. Jeg oplever, at jeg får hjælp af personalet til at tale om min lovovertrædelse 34. Jeg oplever, at min faste kontaktperson er engageret i min behandling Personale 29. Jeg oplever, at patienterne bliver informeret om deres rettighed til at have en bistandsværge/advokat 30. Jeg oplever, at personalet hjælper patienterne med at skabe kontakt til deres bistandsværge/advokat, hvis de ønsker det 31. Jeg oplever, at udtalelser fra lægen til retten bliver forklaret på en måde, som patienterne forstår 32. Jeg oplever, at patienterne får støtte og hjælp af deres advokat før og under en retssag 33. Jeg oplever, at patienterne får hjælp af personalet til at tale om deres lovovertrædelse 34. Jeg oplever, at patienternes faste kontaktperson er engageret i patientens behandling Side 18

23 [8] Sammenligning af undersøgelsens temaer I dette kapitel sammenlignes de syv temaer på landsniveau. Herved er det muligt at få indblik i hvilke af disse områder, der er størst og hvilke der er mindst tilfredshed med, samt hvad der er kendetegnet ved dem. Tilfredsheden med temaerne er opgjort ved, at svarpersoner, der har svaret positivt (se eventuelt afsnittet Opgørelse af tilfredshed i kapitel [3]) på halvdelen af spørgsmålene eller derover indenfor hvert tema, er vurderet til at være tilfredse med temaet. Dermed er det muligt at opgøre hvorvidt svarpersonerne tenderer til at opleve temaerne positivt eller negativt. Figur 8.1 Sammenligning af tilfredshed ved temaer (patienter) Figur 8.2 Sammenligning af tilfredshed ved temaer (personale) Roligt miljø på afsnittet (n = 141) Særlige forhold for retspsykiatriske patienter (n = 139) Særlige forhold for retspsykiatriske patienter (n = 637) Støtte overfor patienten (n = 634) Støtte overfor patienten (n = 130) Roligt miljø på afsnittet (n = 638) Udskrivelse fra afsnittet (n = 110) Trygt miljø på afsnittet (n = 140) Imødekommenhed overfor patienten (n = 141) Imødekommenhed overfor patienten (n = 638) Udskrivelse fra afsnittet (n = 569) Patientinvolvering (n = 638) Patientinvolering (n = 141) 0% 60% 80% 100% Tenderer til at vurdere temaet positivt Tenderer til at vurdere temaet negativt Trygt miljø på afsnittet (n = 635) 0% 60% 80% 100% Oplever temaet positivt Oplever temaet negativt Både patienter og personale er overordnet set mest tilfredse med temaerne roligt miljø på afsnittet, særlige forhold for retspsykiatriske patienter samt støtte til patienten. Der er mindst tilfredshed med temaerne imødekommenhed overfor patienten, patientinvolvering, trygt miljø på afsnittet samt udskrivelse fra afsnittet. Personalet er generelt mere tilfreds end patienterne. Personalets tilfredshed er dog lavere ved temaet trygt miljø på afsnittet, hvor de vurderer trygheden på afsnittet lavere, end patienterne gør. 8.1 Patienten i fokus Nedenfor vil temaerne blive gennemgået med udgangspunkt i patienternes svar. Patienterne er blevet stillet spørgsmålet Ville du gerne tilbage til dette afsnit, hvis du skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit igen?. Dette spørgsmål kan tolkes som patienternes samlet tilfredshed med kvaliteten på afsnittet. Der er en patientgruppe i retspsykiatrien, der ikke er i deres diagnoser (se eventuelt figur ). Dette påvirker patienternes oplevelse af temaerne, hvor der er signifikante forskelle 2 ved temaerne imødekommenhed overfor patienten og udskrivelse fra afsnittet, hvor patienter, der er e i deres diagnose, har større tendens til at opleve temaerne som positive. Ligeledes er patientens indstilling overfor at blive indlagt på samme afsnit igen påvirket af, hvorvidt patienten er i den diagnose, patienten har fået, hvor patienter, der er e i deres diagnose, ligeledes har større tendens til at svare positivt på spørgsmålet. Derudover er der er ingen nævneværdige forskelle, når temaerne kontrolleres for baggrundsvariabler som køn, alder, boligforhold inden indlæggelsen, beskæftigelse, uddannelse, indlæggelsesgrundlag og diagnose. 2 Forskellene er signifikante ved både binære sammenhæng og ved multipel kontrol, hvor effekten af de enkelte temaer er kontrolleret for de øvrige. Et resultat af en statistisk analyse betegnes som statistisk signifikant, hvis der en stor sandsynlighed for, at resultaterne ikke er tilfældige. Side 19

24 Som nedenstående figurer viser, har patienter, der oplever temaerne imødekommenhed overfor patienten og patientinvolvering positivt, større sandsynlighed for at være positivt indstillet overfor at blive indlagt på samme afsnit igen. 3 Det interessante er, at der ved disse to temaer er lavest tilfredshed blandt patienterne jævnfør figur 8.1. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet imødekommenhed overfor patienten Oplever temaet imødekommenhed overfor patienten negativt (n = 43) Oplever temaet imødekommenhed overfor patienten positivt (n = 94) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet imødekommenhed overfor patienten positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Forskellen er på 47 procentpoint. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet patientinvolvering Oplever temaet patientinvolvering negativt (n = 56) Oplever temaet patientinvolvering positivt (n = 81) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet patientinvolvering positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Forskellen er på 41 procentpoint. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter Oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter negativt (n = 22) Oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter positivt (n = 112) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele patientgruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er på 47 procentpoint. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet roligt miljø på afsnittet 3 Forskellene er signifikante ved binære sammenhæng undtagen ved temaet trygt miljø på afsnittet, men ved multipel kontrol/signifikanstest er temaerne støtte til patienter, særlige spørgsmål for retspsykiatriske afdelinger og roligt miljø på afsnittet ikke signifikante. Da undersøgelsen er baseret på en totalundersøgelse, betyder det dog ikke, at de sammenhænge, der ikke er signifikante, nødvendigvis er uinteressante. Side 20

25 Oplever temaet et roligt miljø på afsnittet negativt (n = 14) Oplever temaet et roligt miljø på afsnittet positivt (n = 123) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet roligt miljø på afsnittet positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele patientgruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er på 41 procentpoint. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet støtte til patienten Oplever temaet støtte til patienten negativt (n = 24) Oplever temaet støtte til patienten positivt (n = 102) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet støtte til patienten positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det dog vigtigt at have for øje, at stort set hele patientgruppen vurderer dette tema positivt. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele patientgruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er på 26 procentpoint. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på temaet trygt miljø på afsnittet Oplever temaet trygt miljø på afsnittet negativt (n = 34) Oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt (n = 102) Ønsker ikke at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlægges Ønsker at skulle modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse Patienter, der oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor at modtage behandling på samme afsnit ved genindlæggelse. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele patientgruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er dog lille, og der er en forskel mellem de to kategorier på 8 procentpoint. Side 21

26 8.2 Personalet i fokus I det følgende vil temaerne blive gennemgået med udgangspunkt i personalet. Der er ingen nævneværdige forskelle, når temaerne kontrolleres for baggrundsvariable som køn, alder og erhvervserfaring. Personalet er blevet stillet spørgsmålet Hvis du havde en pårørende, der skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit, ville du så ønske, at han/hun modtog behandling på dette afsnit? (se venligst bort fra, at du selv arbejder på afsnittet). Spørgsmålet kan tolkes som udtryk for personalets samlede tilfredshed med kvaliteten på afsnittet. Som nedenstående figurer viser, har personale, der oplever temaerne positivt, langt større tendens til at være positive over for ovennævnte spørgsmål 4. I denne sammenhæng er det særlig interessant, at der ved de fire temaer, som personalet er mindst tilfredse med jævnfør figur 8.2, har stærkere sammenhæng mellem at opleve temaerne som positive og være åben overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit. Som nedenstående figurer viser, har patienter, der oplever temaerne imødekommenhed overfor patienten og patientinvolvering positivt, større sandsynlighed for at være positivt indstillet overfor at blive indlagt på samme afsnit igen. 5 Det interessante er, at der ved disse to temaer er lavest tilfredshed blandt patienterne Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet imødekommenhed overfor patienten Oplever temaet imødekommenhed overfor patienten negativt (n = 56) Oplever temaet imødekommenhed overfor patienten positivt (n = 568) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet imødekommenhed overfor patienten positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Forskellen er på 55 procentpoint. Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet trygt miljø på afsnittet Oplever temaet trygt miljø på afsnittet negativt (n = 262) Oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt (n = 359) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Forskellen er på 36 procentpoint. 4 Disse forskelle er signifikante ved binære sammenhæng, men ved multipel kontrol/signifikanstest er temaerne støtte til patienter, særlige forhold for retspsykiatriske patienter og roligt miljø på afsnittet ikke signifikante. Da undersøgelsen er baseret på en totalundersøgelse, betyder det dog ikke, at de sammenhænge, der ikke er signifikante, nødvendigvis er uinteressante. 5 Forskellene er signifikante ved binære sammenhæng undtagen ved temaet trygt miljø på afsnittet, men ved multipel kontrol/signifikanstest er temaerne støtte til patienter, særlige spørgsmål for retspsykiatriske afdelinger og roligt miljø på afsnittet ikke signifikante. Da undersøgelsen er baseret på en totalundersøgelse, betyder det dog ikke, at de sammenhænge, der ikke er signifikante, nødvendigvis er uinteressante. Side 22

27 Temaet trygt miljø på afsnittet er det tema som personalet er mindst tilfredse med, som vist i figur 8.2, og nedenstående figur viser, hvordan temaet påvirker personalets psykiske arbejdsmiljø. Figur Personalets vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, fordelt på temaet trygt miljø på afsnittet Oplever temaet trygt miljø på afsnittet negativt (n = 262) Oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt (n = 366) Oplever det psykiske arbejdsmiljø som dårligt Oplever det psykiske arbejdsmiljø som godt Der er 43 procentpoint flere ansatte, der vurderer, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø blandt dem, der oplever temaet trygt miljø på afsnittet positivt. Figur Personale, der er tilfredse med temaet trygt miljø på afsnittet fordelt på vagttyper (n=629). Aften Aften/nat Nat Dag/aften Dag/nat Alle tidspunkter Dag 0% 60% 80% 100% Tenderer til at vurdere temaet positivt Tenderer til at vurdere temaet negativt Der er signifikant forskel mellem vagttyper og tilfredsheden med temaet trygt miljø på afsnittet. Personale, der arbejder om dagen er mere tilfredse med trygheden end personalet, der ikke arbejder om dagen. Det har således en negativ effekt på personalets oplevelse af temaet, hvis de arbejder aften og/eller nat. Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet udskrivelse fra afsnittet. Oplever temaet udskrivelse fra afsnittet negativt (n = 82) Oplever temaet udskrivelse fra afsnittet positivt (n = 477) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet udskrivelse fra afsnittet positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Forskellen er på 33 procentpoint. Side 23

28 Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet patientinvolvering Oplever temaet patientinvolvering negativt (n = 158) Oplever temaet patientinvolvering positivt (n = 466) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personale, der oplever temaet patientinvolvering positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Forskellen er på 34 procentpoint. Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet roligt miljø på afsnittet. Oplever temaet et roligt miljø på afsnittet negativt (n = 50) Oplever temaet et roligt miljø på afsnittet positivt (n = 573) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet roligt miljø på afsnittet positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Forskellen er på 36 procentpoint. Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet støtte til patienten Oplever temaet støtte til patienten negativt (n = 18) Oplever temaet støtte til patienten positivt (n = 608) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet støtte til patienten positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele personalegruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er på 61 procentpoint. Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på temaet særlige forhold for retspsykiatriske afdelinger Oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter negativt (n = 12) Oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter positivt (n = 611) Ønsker ikke at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Ønsker at pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit Personalet, der oplever temaet særlige forhold for retspsykiatriske patienter positivt, har større sandsynlighed for at være åbne overfor, at en pårørende skulle modtage behandling på eget afsnit, såfremt den pårørende skulle indlægges på et retspsykiatrisk afsnit. Når forskellen mellem de to grupper sammenlignes, er det vigtigt at have for øje, at stort set hele personalegruppen vurderer dette tema positivt. Forskellen er på 60 procentpoint. Side 24

29 8.3 Regionale forskelle I det følgende præsenteres de regionale forskelle ved spørgsmålet, omkring genindlæggelse/indlæggelse. I patientundersøgelsen skal fordelingen tolkes med forbehold jævnfør det lille antal svarpersoner, der er i hver region. Figur Genindlæggelse på samme afsnit fordelt på regioner Figur Indlæggelse af pårørende på eget afsnit fordelt på regioner Region Hovedstaden (n = 40) Region Hovedstaden (n = 243) Region Midtjylland (n = 46) Region Midtjylland (n = 152) Region Nordjylland (n = 13) Region Nordjylland (n = 36) Region Sjælland (n = 20) Region Sjælland (n = 103) Region Syddanmark (n = 19) Region Syddanmark (n = 90) % 60% 80% 100% 0% 60% 80% 100% Positive svar Negative svar Positive svar Negative svar Side 25

30 [9] Personale Følgende kapitel bidrager med en sammenligning af spørgsmålene indenfor området personale. Der ses nærmere på tilfredsheden ved de enkelte spørgsmål, der danner de to temaer imødekommenhed overfor patienten samt støtte til patienten indenfor området. Formålet er at illustrere, om der er nogle specifikke steder inden for temaerne, der skiller sig ud. 9.1 Imødekommenhed overfor patienten Figur Patienternes tilfredshed med spørgsmål indenfor temaet imødekommenhed overfor patienten Figur Personalets tilfredshed med spørgsmål indenfor temaet imødekommenhed overfor patienten 07. Jeg oplever, at jeg får støtte og samtaletilbud, når jeg har brug for det (n = 138) Jeg oplever, at patienterne får støtte og samtaletilbud, når de har brug for det (n = 632) Jeg oplever, at personalet er engageret og opholder sig hos patienterne på afsnittet (n = 135) Jeg oplever, at personalet er engageret og opholder sig hos patienterne på afsnittet (n = 632) Jeg oplever, at personalet møder mig med omsorg og omtanke (n = 140) 12. Jeg oplever, at personalet interesserer sig for hvad der er galt, hvis jeg er irriteret og vred (n = 134) Jeg oplever, at personalet møder patienterne med omsorg og omtanke (n = 631) 12. Jeg oplever, at personalet interreserer sig for, hvad der er galt, hvis patienterne er irriterede og vrede (n = 631) Jeg oplever, at personalet respekterer mig (n = 133) Jeg oplever, at personalet respekterer patienterne (n = 632) Jeg oplever, at personalet viser forståelse for mine følelser (n = 130) Jeg oplever, at personalet viser forståelse for patienternes følelser (n = 631) Jeg oplever, at personalet har tid til at lytte til mig (n = 136) Jeg oplever, at personalet har tid til at lytte til patienterne (n = 631) Jeg oplever, at personalet er interesseret i min behandling (n = 133) Jeg oplever, at personalet er interesseret i patienternes behandling (n = 634) % 60% 80% 100 % Enig Ikke 0% 60% 80% 100 % Enig Ikke 9.2 Støtte til patienten Figur Patienternes tilfredshed med spørgsmål indenfor temaet støtte til patienten Figur Personalets tilfredshed med spørgsmål indenfor temaet støtte til patienten 18. Jeg oplever, at personalet forhindrer mig i at chikanere eller skade andre, hvis jeg får sådanne tanker (n = 93) Jeg oplever, at personalet forhindrer patienterne i at chikanere eller skade andre, hvis de får sådanne tanker (n = 631) Jeg oplever, at personalet forhindrer mig i skade mig selv, hvis jeg får sådanne tanker (n = 90) Jeg oplever, at personalet forhindrer patienterne i at skade sig selv, hvis de får sådanne tanker (n = 630) Jeg oplever, at personalet hjælper mig med at forstå, at det ikke er en skam at have en psykisk sygdom (n = 118) 23. Jeg oplever, at personalet hjælper mig med at forstå at skyld- og skamfølelser aldrig må forhindre mig i at søge behandling (n = 113) % 60% 80% 100 % Enig Ikke 22. Jeg oplever, at personalet hjælper patienterne med at forstå, at det ikke er en skam at have en psykisk sygdom (n = 625) 23. Jeg oplever, at personalet hjælper patienterne med at forstå at skyld- og skamfølelser aldrig må forhindre dem i at søge behandling (n = 606) % 60% 80% 100 % Enig Ikke Side 26