Patienterne og de pårørende har ordet

Transkript

1 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien Danmark LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER JUNI 2011

2

3 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark 2010 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Juni 2011

4 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien i Danmark 2010 Undersøgelsen er iværksat af Danske Regioner. Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland (tidligere Center for Kvalitetsudvikling). Udover denne landsdækkende rapport er der til hver region udarbejdet to rapporter med de lokale resultater for henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen i distriktspsykiatrien. Rapporten kan læses på og kan rekvireres hos Danske Regioner på publ@regioner.dk Der findes mere information om undersøgelserne på: Henvendelse vedrørende undersøgelsen: Gitte Dahl Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK) Olof Palmes Allé Århus N Telefon: ISBN-nr Pris: Kr. 85,00 (ekskl. moms og forsendelse) Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf Tryk: Danske Regioner Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Juni 2011 Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

5 Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af den tredje undersøgelse af patienternes og de pårørendes oplevelser i distriktspsykiatrien. Undersøgelsen viser på landsplan, at de pårørende samlet set er mere tilfredse med distriktspsykiatriens kontakt til dem i denne undersøgelse sammenlignet med resultaterne fra Der er tale om en forbedring på fire procentpoint. Også patienternes samlede tilfredshed med forløbet er forbedret lidt, her er der tale om en lille forbedring på et enkelt procentpoint. Undersøgelsen viser også, at der er store forskelle i resultaterne mellem forskellige enheder og der er på mange spørgsmål fortsat et betydeligt forbedringspotentiale mange steder. Det gælder særligt i forhold til de pårørende. Regionerne har brug for patienter og pårørendes erfaringer med psykiatriens behandlings- og plejeindsats og undersøgelsen sætter fokus på både de positive og de negative oplevelser. Regionerne arbejder på baggrund af resultaterne målrettet med at forbedre de psykiatriske tilbud og herved sikre den bedst mulige behandling af de psykiatriske patienter. Det er forventningen, at undersøgelsen bruges på de enkelte afdelinger og afsnit til at videreudvikle og igangsætte initiativer til at forbedre patienter og pårørendes oplevelser. Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke de mange patienter og pårørende, der via besvarelse af spørgeskemaet har givet et vigtigt bidrag til løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet i psykiatrien. Flemming Stenild Formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg

6

7 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 DEL 1. HOVEDRESULTATER Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN Resultater fra patientundersøgelsen Patientundersøgelsens datagrundlag Multivariate analyser af patientundersøgelsens data Patienternes skriftlige kommentarer Registreringsskema på patienter Spørgeskema til patienter DEL 3. PÅRØRENDEUNDERSØGELSEN Resultater fra pårørendeundersøgelsen Pårørendeundersøgelsens datagrundlag Multivariate analyser af pårørendeundersøgelsens data Pårørendes skriftlige kommentarer Spørgeskema til pårørende DEL 4. ORGANISERING OG METODE Deltagende enheder Undersøgelsesmetode og organisering Bilag A. Oversigt over spørgsmål der er med i Den Danske Kvalitetsmodel...276

8

9 1 Indledning De landsdækkende psykiatriundersøgelser giver viden om patienters og pårørendes oplevelser og vurdering af psykiatrien. Med undersøgelserne kan man afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer lokalt og lave sammenligninger inden for og på tværs af regioner. Ved tredje undersøgelsesrunde er der desuden mulighed for systematisk opfølgning på udviklingen i patient- og pårørendetilfredsheden fra til Det er håbet, at undersøgelsen kan danne afsæt for lokal kvalitetsudvikling i distriktspsykiatrien. Denne rapport Denne rapport indeholder tredje runde af de landsdækkende psykiatriundersøgelser for patienter og pårørende i distriktspsykiatrien i Danmark. Patientundersøgelsen blev gennemført fra 1. oktober 2010 til 30. november På baggrund af indkomne registreringsskemaer blev der udsendt spørgeskemaer til pårørende fra slutningen af oktober til ca. 31. januar Udover denne landsrapport er der udarbejdet to lokale rapporter til hver region med resultaterne fra henholdsvis patient- og pårørendeundersøgelsen. I disse præsenteres resultaterne opdelt på lokalt behandlingsenhedsniveau. Temaer i undersøgelsen Undersøgelsen afdækker, hvordan patienter og pårørende opfatter temaerne: Den faglige indsats i undersøgelser og behandling Kommunikation mellem personale og patienter/pårørende Information om sygdommen, behandlingen m.v. Patientindflydelse og inddragelse (også pårørende) Koordination og kontinuitet i behandlingen og i de forskellige tilbud Stedet for kontakten med behandlerne Spørgsmålene er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at både patienter, pårørende, ledelse og personale finder grundlæggende for en god patient- og pårørendeoplevelse. Den Danske Kvalitetsmodel Undersøgelserne dækker relevante standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. I bilag A kan der ses en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Flere slags kvalitet Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienters og pårørendes oplevelser den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i psykiatriens arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelsen kan ikke stå alene som kvalitetsmål. Den skal ses i sammenhæng med andre kvalitetsmål. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 1

10 Anvendelse af resultaterne Undersøgelser som disse kan give et generelt overblik over, hvilke områder der kan kvalitetsudvikles. Med henblik på nøjere identifikation af problemer kan der være behov for, at de enkelte regioner efterfølgende foretager supplerende undersøgelser af områder, som landsundersøgelsen har vist er problematiske. Det er centralt, at den enkelte enhed og dens ledelse selv arbejder videre med rapporten og ser undersøgelsesresultaterne i lyset af de målsætninger og den faglige viden, man i øvrigt har om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for distriktspsykiatrien. Rapportens opbygning Del 1 indeholder hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelsen. Del 2 indeholder resultaterne fra patientundersøgelsen. Resultaterne fra de enkelte spørgsmål fremstilles i søjlediagrammer og tabeller, der gør det muligt at sammenligne på regionalt niveau. Patientundersøgelsens datagrundlag fremstilles i form af svarprocenter, bortfaldsanalyse, signalement af svarpersoner, repræsentativitet m.m. Dernæst er der lavet multivariate analyser af resultaterne. Analyserne viser hver baggrundsvariabels indflydelse på tilfredsheden efter kontrol for de øvrige baggrundsvariable. Til sidst er der et lille udpluk af de skriftlige kommentarer fra patienterne. Del 3 indeholder resultaterne fra pårørendeundersøgelsen efter samme model som for patientundersøgelsen ovenfor. Del 4 beskriver undersøgelsernes organisering og giver et overblik over de distriktspsykiatriske enheder, der indgår i undersøgelserne. Desuden beskrives undersøgelsesmetoden. Bilag A indeholder en oversigt over, hvilke spørgsmål, der dækker hvilke standarder i Den Danske Kvalitetsmodel. Der kan læses mere om de landsdækkende undersøgelser i psykiatrien på Side 2 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

11 DEL 1. HOVEDRESULTATER 2 Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra patientundersøgelsen i Danmark. Undersøgelsens datagrundlag Fra 1. oktober 2010 til 30. november 2010 fik af mulige patienter fra 160 distriktspsykiatriske enheder i Danmark udleveret et spørgeskema patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 61. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således: Tabel 2.1 Svarprocenten i patientundersøgelsen Nægtede at modtage et spørgeskema Udleverede spørgeskemaer Mulige respondenter Besvarede spørgeskemaer Svarprocent Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Region Sjælland % Region Syddanmark % Hele landet % Repræsentativitet En bortfaldsanalyse blandt patienter viser, at svarpersonerne er repræsentative for de patienter, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan ses i kapitel 5. Diagnose er dog ikke angivet på 20 % af de besvarede spørgeskemaer. Svarpersonerne har følgende baggrund: (Diagnosekodernes betydning fremgår af side 88) Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 3

12 Tabel 2.2 Svarpersonernes karakteristika Hele landet besvarelser Patientens køn Patientens alder Patientens modersmål Varighed af kontakt med distriktspsykiatrien Diagnose Procent Mand 38 Kvinde 61 Uoplyst 1 29 år og derunder år år år år og derover 15 Uoplyst 2 Dansk 91 Ikke dansk 7 Uoplyst måneder måneder år 26 Over 3 år 33 Uoplyst/Husker ikke 5 F0 2 F1 1 F2 33 F3 24 F4 6 F5 1 F6 7 Andet 6 Uoplyst 20 Patienternes samlede vurdering Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen gennem tildeling af 1-5 stjerner. 5 stjerner (enestående) 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) 1 stjerne (uacceptabelt) Figur 2.1 på næste side viser patienternes samlede vurdering i 2010 og Side 4 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

13 Figur 2.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatrien? (2010 og 2007) Hele landet 2010 (n=9579) Hele landet 2007 (n=9974) 83% 82% Region Hovedstaden 2010 (n=1990) Region Hovedstaden 2007 (n=2536) 81% 81% Region Midtjylland 2010 (n=2020) Region Midtjylland 2007 (n=2062) 85% 82% Region Nordjylland 2010 (n=1088) Region Nordjylland 2007 (n=1013) 80% 78% Region Sjælland 2010 (n=1425) Region Sjælland 2007 (n=1637) 81% 81% Region Syddanmark 2010 (n=3056) Region Syddanmark 2007 (n=2718) 85% 83% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Figuren viser, at der samlet set ikke er nævneværdig forskel på patienternes samlede indtryk af deres kontakt med distriktspsykiatrien i 2010 og På enhedsniveau er der en større variation i patienternes samlede indtryk af deres kontakt med distriktspsykiatrien. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der er relativt flest tilfredse patienter, giver 100 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 57 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 5

14 Forskel mellem patientgrupper Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan patienternes alder, region enheden er beliggende i, varighed af kontakt med distriktspsykiatrien, køn, modersmål og diagnose påvirker svarpersonernes oplevelse og vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes betydning er analyseret for alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 6. På spørgsmålet om patienternes samlede indtryk af distriktspsykiatrien viser analysens resultater, at aldersgruppen år er signifikant mindre tilfredse end patienter over 49 år. Patienter med en kontaktvarighed på 0-3 år er signifikant mere tilfredse end patienter med over 3 års kontakt med distriktspsykiatrien. Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end patienter, der har dansk som modersmål. Patienter med diagnosen F3 (affektive sindslidelser) er signifikant mere tilfredse end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.), mens patienter med diagnosen F6 (forandringer i personlighedsstruktur m.m.) er signifikant mindre tilfredse end patienter med diagnosen F2 (skizofreni o.l.). Tilfredshed med kontakten med distriktspsykiatrien I figuren på næste side vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens kontakt med distriktspsykiatrien. Spørgsmålene er sorteret efter tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 2. Side 6 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

15 Figur 2.2: 17 tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens kontakt med distriktspsykiatrien (2010 og 2007) 4. Uforstyrret samtale 2010 (n=9817) 4. Uforstyrret samtale 2007 (n=10117) 99% 98% 1. Føler sig velkommen 2010 (n=9891) 1. Føler sig velkommen 2007 (n=10257) 98% 98% 12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner 2010 (n=9294) 98% 15. Stedet for kontakten 2010 (n=9924) 15. Stedet for kontakten 2007 (n=10226) 97% 97% 5. Forberedelse til samtaler 2010 (n=9782) 96% 13. Kontakten med kontaktpersoner 2010 (n=9276) 13. Kontakten med kontaktpersoner 2007 (n=8593) 96% 96% 2. Kontakten med sekretærerne 2010 (n=8397) 2. Kontakten med sekretærerne 2007 (n=8802) 95% 94% 6. Planlægning af forløb 2010 (n=9504) 94% 10. Hensyn og respekt fra lægen 2010 (n=8687) 10. Hensyn og respekt fra lægen 2007 (n=8984) 93% 94% 16. Egen indflydelse på behandlingen 2010 (n=9541) 16. Egen indflydelse på behandlingen 2007 (n=9940) 92% 90% 3. Behandlernes tilgængelighed 2010 (n=9265) 3. Behandlernes tilgængelighed 2007 (n=9556) 92% 90% 17. Relevant behandling 2010 (n=9737) 17. Relevant behandling 2007 (n=10165) 91% 90% 11. Kontakten med lægen 2010 (n=8698) 11. Kontakten med lægen 2007 (n=8971) 88% 90% 18. Fået det bedre 2010 (n=9632) 18. Fået det bedre 2007 (n=10069) 85% 85% 7. Info om livsstil 2010 (n=9537) 80% 9. Info om sygdom og behandl (n=9619) 9. Info om sygdom og behandl (n=10145) 79% 85% 19. Øget håb og livsmod 2010 (n=9536) 19. Øget håb og livsmod 2007 (n=9898) 79% 79% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel tilfredse Andel utilfredse Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 7

16 Variation i Besvarelserne Figuren nedenfor viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for tilfredshedsspørgsmålene. Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder, hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af tilfredse patienter er lavest. Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed. Figur 2.3 Variation mellem enheder Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre enheder med relativt færrest tilfredse patienter 4. Uforstyrret samtale 1. Føler sig velkommen 12. Hensyn og respekt fra kontaktpersoner 5. Forberedelse til samtaler 13. Kontakten med kontaktpersoner 6. Planlægning af forløb 15. Stedet for kontakten 17. Relevant behandling 10. Hensyn og respekt fra lægen 2. Kontakten med sekretærerne 3. Behandlernes tilgængelighed 16. Egen indflydelse på behandlingen 11. Kontakten med lægen 19. Øget håb og livsmod 18. Fået det bedre 9. Info om sygdom og behandl. 7. Info om livsstil % 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet. Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder, hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større. Side 8 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

17 Faktuelle spørgsmål Patienterne bliver spurgt om 7 faktuelle spørgsmål vedrørende, hvorvidt de har modtaget skriftlig information om deres sygdom og behandling, hvorvidt de oplevede fejl i forbindelse med deres kontakt med distriktspsykiatrien, hvorvidt personalet havde kontakt med deres pårørende, om der er samarbejde mellem de forskellige steder, som patienten har kontakt med vedrørende sygdommen, om patienten har fået tilbud om undervisning om sin sygdom og behandling om patienten savner andre behandlingstilbud i psykiatrien og endelig om patienten samtidig med sit nuværende forløb i distriktspsykiatrien har været indlagt. Til flere af disse spørgsmål knytter der sig et tillægsspørgsmål, der fokuserer på, hvorvidt patienten var tilfreds med det pågældende. Spørgsmålene fremstilles samlet i figur 2.4, hvor tilfredshedsspørgsmålene er dikotomiseret, således at de to positive svarkategorier og de to negative svarkategorier er lagt sammen. Svarene til spørgsmål 14, 20.B, 23.B, 24.a og 25 er vendt således, at nej svarene er lig med andelen af tilfredse patienter. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed, hvis en patient har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har haft brug for undervisning. Spørgsmål 8 bliver fremstillet i denne tabel, da spørgsmålet burde have været et faktuelt spørgsmål på spørgeskemaet, men det havde ved en fejl fået samme svarkategorier som tilfredshedsspørgsmålene. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 9

18 Figur 2.4: 7 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål 8. Skriftlig information 2010 (n=9177) 56% 14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien 2010 (n=9299) 81% 20. Pårørendekontakt fra personalet 2010 (n=9379) 20. Pårørendekontakt fra personalet 2007 (n=9802) 47% 41% 20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2010 (n=4183) 20a. Tilfreds med pårørendekontakt 2007 (n=3998) 93% 94% 20b. Ønske om pårørendekontakt 2010 (n=3755) 20b. Ønske om pårørendekontakt 2007 (n=4793) 69% 63% 23. Samarbejde mellem instanser 2010 (n=7634) 23. Samarbejde mellem instanser 2007 (n=8062) 79% 79% 23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2010 (n=5732) 23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 2007 (n=6236) 91% 92% 23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2010 (n=1358) 23b. Ønske om samarb. ml. instanser 2007 (n=1784) 32% 28% 24. Tilbud om undervisning 2010 (n=8808) 24. Tilbud om undervisning 2007 (n=9481) 47% 41% 24a. Brug for undervisning 2010 (n=3886) 24a. Brug for undervisning 2007 (n=5787) 57% 53% 25. Mangler behandlingstilbud 2010 (n=8515) 25. Mangler behandlingstilbud 2007 (n=8304) 67% 66% 26. Indlagt samtidig med nuværende forløb 2010 (n=9921) 38% 26a. Planlægning af overgange 2010 (n=3373) 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel tilfredse Andel utilfredse Fejl Af de patienter, der har oplevet fejl, mener 66 %, at personalet klarede fejlen virkelig godt eller godt, 27 % mener, at personalet klarede fejlen dårligt eller virkelig dårligt, og endelig siger 7 %, at personalet ikke har erkendt eller opdaget fejlen. Side 10 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

19 Variation i Besvarelserne Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de faktuelle spørgsmål. Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder, hvor andelen af tilfredse patienter er størst og de tre enheder, hvor andelen af tilfredse patienter er lavest. Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed. Figur 2.5 Variation mellem enheder Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse patienter og de tre enheder med relativt færrest tilfredse patienter 8. Skriftlig information 14. Fejl i kontakten med distriktspsykiatrien 20. Pårørendekontakt fra personalet 20a. Tilfreds med pårørendekontakt 20b. Ønske om pårørendekontakt 23. Samarbejde mellem instanser 23a. Tilfreds med samarb. ml. instanser 23b. Ønske om samarb. ml. instanser 24. Tilbud om undervisning 24a. Brug for undervisning 25. Mangler behandlingstilbud 26. Indlagt samtidig med nuværende forløb 26a. Planlægning af overgange % 20% 40% 60% 80% 100% De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet. Forskellen mellem andelen af tilfredse patienter i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder, hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse patienter og én enhed med relativt færrest tilfredse patienter, ville variationen være lidt større. Kommentarer Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien, om de har oplevet fejl og om de savner behandlingstilbud i psykiatrien som helhed. De lokale svar kan læses i de regionale rapporters del II. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 11

20 Side 12 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

21 3 Hovedresultater fra pårørendeundersøgelsen i Danmark I dette kapitel præsenteres hovedresultaterne fra pårørendeundersøgelsen i Danmark. Undersøgelsens datagrundlag Fra ca. midten af oktober 2010 til 31. januar 2011 fik pårørende fra 160 distriktspsykiatriske enheder i Danmark tilsendt et spørgeskema pårørende besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 47. Svarprocenten fordeler sig på regionsplan således: Tabel 3.1 Svarprocenten i pårørendeundersøgelsen Tilsendte spørgeskemaer Spørgeskemaer returneret pga. ubekendt på adr. Besvarede spørgeskemaer Svarprocent Region Hovedstaden % Region Midtjylland % Region Nordjylland % Region Sjælland % Region Syddanmark % Hele landet % Repræsentativitet En bortfaldsanalyse blandt de pårørende viser, at svarpersonerne er repræsentative for de pårørende, der fik tilbudt et spørgeskema. Bortfaldsanalysen kan ses i kapitel 11. Selvom svarprocenterne er under 50, ser det ikke ud til, at frafaldet er selektivt, og det skaber derfor ikke problemer for generaliseringen af resultaterne på landsniveau. Svarpersonerne har følgende baggrund: Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 13

22 Tabel 3.2 Svarpersonernes karakteristika Hele landet 4533 besvarelser Den pårørendes køn Den pårørendes alder Den pårørendes modersmål Den pårørendes relation til patienten Den pårørendes oplevelser af egen belastning af patientens sygdom og problemer Længde på den pårørendes kontakt med det psykiatriske system Antal samtaler mellem den pårørende og personalet i distriktspsykiatrien Procent Mand 35 Kvinde 64 Uoplyst 1 29 år og derunder år år år år og derover 34 Uoplyst 1 Dansk 96 Ikke dansk 3 Uoplyst 1 Ægtefælle/samlever 37 Mor/far 39 Datter/søn 12 Søster/bror 6 Ven 2 Andet 4 Uoplyst 0 Meget belastet 26 En del belastet 42 Lidt belastet 24 Slet ikke belastet 5 Ved ikke 1 Uoplyst måneder måneder år 22 Over 3 år 39 Ved ikke/husker ikke 3 Har ikke haft kontakt 9 Uoplyst 8 Ingen samtaler samtaler samtaler samtaler 11 Over 10 samtaler 16 Husker ikke 4 Uoplyst 8 Side 14 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

23 De pårørendes samlede vurdering af distriktspsykiatrien De pårørende bliver bedt om at give deres samlede indtryk af distriktspsykiatrien kontakt til dem gennem tildeling af 1-5 stjerner. 5 stjerner (enestående) 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) 1 stjerne (uacceptabelt) Figuren nedenfor viser de pårørendes samlede vurdering i 2010 og Figur 3.1: Hvad er dit samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dig? (2010 og 2008) Hele landet 2010 (n=3857) Hele landet 2008 (n=3701) 52% 48% Region Hovedstaden 2010 (n=545) Region Hovedstaden 2008 (n=587) 43% 38% Region Midtjylland 2010 (n=911) Region Midtjylland 2008 (n=844) 55% 52% Region Nordjylland 2010 (n=521) Region Nordjylland 2008 (n=468) 42% 49% Region Sjælland 2010 (n=575) Region Sjælland 2008 (n=595) 44% 46% Region Syddanmark 2010 (n=1305) Region Syddanmark 2008 (n=1151) 57% 55% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt), 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Figuren viser, at de pårørende samlet set er blevet mere tilfredse med distriktspsykiatriens kontakt til dem i 2010 i forhold til På enhedsniveau er der en større variation i de pårørendes samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dem. I de tre enheder i landet i 2010, hvor der er relativt flest tilfredse pårørende, giver 100 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner. I de tre enheder i landet i 2010, der har den laveste tilfredshed, giver 10 % af de pårørende 5 eller 4 stjerner. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 15

24 Forskel mellem pårørendegrupper Blandt besvarelserne fra alle enheder er det analyseret, hvordan de pårørendes alder, region enheden er beliggende i, modersmål, køn, belastning af patientens sygdom og samtaler med personalet i distriktspsykiatrien påvirker svarpersonernes oplevelse og vurdering af distriktspsykiatrien. Baggrundsforholdenes betydning er analyseret for alle tilfredshedsspørgsmål, og kan ses i kapitel 12. På spørgsmålet om de pårørendes samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontakt med dem viser analysens resultater, at det der i særlig grad påvirker tilfredsheden, er antallet af de pårørendes samtaler med personalet. Der er en markant tendens til, at pårørende, der ikke har haft samtaler med personalet i distriktspsykiatrien, er signifikant mindre tilfredse end pårørende, der har haft samtaler. Pårørende i aldersgruppen år er signifikant mindre tilfredse end pårørende over 49 år. Pårørende, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end patienter, der har dansk som modersmål. Pårørende, der føler sig lidt eller slet ikke belastet af patientens sygdom og problemer, er signifikant mere tilfredse end pårørende, der føler sig en del eller meget belastet. Tilfredshed med kontakten med enheden og det psykiatriske system som helhed I figur 3.2 nedenfor vises landsresultatet for de øvrige spørgsmål, der vedrører de pårørendes kontakt med enheden og med psykiatrien som helhed. Spørgsmålene er sorteret efter tilfredshed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 3. Side 16 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

25 Figur 3.2: 7 spørgsmål vedr. kvaliteten af information og kontakt 1) 14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2010 (n=2161) 14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 3) 2008 (n=2038) 66% 65% 12. Information om sygdommen 2010 (n=4246) 12. Information om sygdommen 2008 (n=4125) 64% 62% 6. Interesse for pårørendes viden 2) 2010 (n=3958) 6. Interesse for pårørendes viden 2) 2008 (n=3745) 60% 56% 8. Pårørende som samarbejdspartner 2010 (n=4115) 8. Pårørende som samarbejdspartner 2008 (n=3980) 58% 56% 13. Information om behandlingen 2010 (n=4274) 13. Information om behandlingen 2008 (n=4124) 58% 56% 9. Støtte til pårørende 2010 (n=3874) 9. Støtte til pårørende 2008 (n=3720) 56% 54% 7. Medinddragelse af pårørende 2010 (n=4256) 7. Medinddragelse af pårørende 2008 (n=4080) 50% 46% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel tilfredse Andel utilfredse 1. Spørgsmål 6-9 drejer sig om distriktspsykiatrien, mens spørgsmål vedrører psykiatrien som helhed. 2. Pårørende, der kun har haft kontakt med et enkelt sted, bliver opfordret til at svare Ved ikke/ej relevant. 3. Pårørende, der ikke mener, at de har nogen erfaring eller viden, som personalet bør kende, bliver opfordret til at svare Ved ikke/ej relevant. Variation i Besvarelserne Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for tilfredshedsspørgsmålene. Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder, hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af tilfredse pårørende er lavest. Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 17

26 Figur 3.3 Variation mellem enheder Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre enheder med relativt færrest tilfredse pårørende 12. Information om sygdommen 13. Information om behandlingen 7. Medinddragelse af pårørende 8. Pårørende som samarbejdspartner 14. Samme oplysn. fra forsk. Instanser 6. Interesse for pårørendes viden 9. Støtte til pårørende % 20% 40% 60% 80% 100% Spørgsmålene er sorteret efter variationens størrelse. De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet. Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder, hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større. Faktuelle spørgsmål De pårørende bliver spurgt om 8 faktuelle spørgsmål, der vedrører deres kontakt til personalet, om de er blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme og informeret om nogle pårørenderådgivninger og endelig, om de savnede tilbud til dem som pårørende i psykiatrien. Til spørgsmålet om de pårørende er blevet tilbudt undervisning om psykiske sygdomme, knytter der sig et tillægsspørgsmål. Dette fokuserer på, hvorvidt de pårørende har haft brug for undervisning, hvis de har svaret nej til at have modtaget tilbud om undervisning. Spørgsmålet fremstilles også i figur 3.4 blot i dikotomiseret form, således at de to positive svarkategorier og de to negative svarkategorier er lagt sammen. Svarene til spørgsmål 15.a og 17 er vendt således, at nej svarene er lig med andelen af tilfredse pårørende. Eksempelvis er det et udtryk for tilfredshed, hvis en pårørende har svaret nej til spørgsmålet om, hvorvidt denne har behov for psykoedukation. Side 18 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

27 Figur 3.4: 8 faktuelle spørgsmål med tilhørende tilfredshedsspørgsmål 1. Komme i kontakt når behov 2010 (n=3222) 1. Komme i kontakt når behov 2008 (n=3181) 87% 86% 2. Ved hvem behandler(ne) er 2010 (n=4356) 2. Ved hvem behandler(ne) er 2008 (n=4183) 83% 83% 3. Inviteret til møde i begyndelsen 2010 (n=3189) 3. Inviteret til møde i begyndelsen 2008 (n=2791) 61% 57% 4. Personalet taget initiativ til kontakt 2010 (n=4262) 4. Personalet taget initiativ til kontakt 2008 (n=4108) 46% 43% 5. Talt om forventninger til kontakten 2010 (n=3863) 5. Talt om forventninger til kontakten 2008 (n=3751) 51% 50% 15. Tilbudt psykoedukation 2010 (n=4202) 15. Tilbudt psykoedukation 2008 (n=4075) 33% 27% 15a. Behov for psykoedukation 2010 (n=2520) 15a. Behov for psykoedukation 2008 (n=2850) 41% 40% 16. Informeret om pårørenderådgivninger 2010 (n=3984) 16. Informeret om pårørenderådgivninger 2008 (n=3922) 36% 34% 17. Mangler tilbud 2010 (n=3332) 17. Mangler tilbud 2008 (n=3195) 49% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel tilfredse Andel utilfredse Variation i besvarelserne Figuren på næste side viser variationen i besvarelserne på enhedsniveau for de faktuelle spørgsmål. Hver bjælke i figuren viser antal procentpoints forskel mellem de tre enheder, hvor andelen af tilfredse pårørende er størst og de tre enheder, hvor andelen af tilfredse pårørende er lavest. Som det fremgår af figuren, er der på flere spørgsmål store forskelle på de enheder, hvor der er størst tilfredshed og de enheder, hvor der er lavest tilfredshed. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 19

28 Figur 3.5 Variation mellem enheder Procentpointforskel mellem de tre enheder med relativt flest tilfredse pårørende og de tre enheder med relativt færrest tilfredse pårørende 1. Komme i kontakt når behov 2. Ved hvem behandler(ne) er 3. Inviteret til møde i begyndelsen 4. Personalet taget initiativ til kontakt 5. Talt om forventninger til kontakten 15. Tilbudt psykoedukation 15a. Behov for psykoedukation 16. Informeret om pårørenderådgivninger 17. Mangler tilbud % 20% 40% 60% 80% 100% De positive svarkategorier er lagt sammen, og de negative svarkategorier er lagt sammen, før variationen er beregnet. Forskellen mellem andelen af tilfredse pårørende i enheder, hvor tilfredsheden er størst og i enheder, hvor den er mindst, er udregnet efter sammenlægning af de tre enheder, hvor tilfredsheden er størst og de tre enheder, hvor tilfredsheden er mindst. Herved undgås det, at meget små enheder, hvor helt specielle forhold måske gør sig gældende, alene kommer til at udgøre yderpunkterne. Hvis forskellene var beregnet med udgangspunkt i én enhed med relativt flest tilfredse pårørende og én enhed med relativt færrest tilfredse pårørende, ville variationen være lidt større. Den pårørendes vurdering af psykiatriens behandling af patienten I figur 3.6 fremstilles svarene på de to holdningsspørgsmål, der vedrører den pårørendes oplevelse af behandlingen af patienten i psykiatrien som helhed. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses af spørgeskemaet i slutningen af del 3. Figur 3.6: 2 spørgsmål vedr. psykiatriens behandling af patienten 19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2010 (n=3781) 19. Pt. støttes i pårørendekontakt 2008 (n=3618) 84% 84% 18. Rette psyk. behandling af patienten 2010 (n=4314) 18. Rette psyk. behandling af patienten 2008 (n=4157) 82% 82% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Andel tilfredse Andel utilfredse Kommentarer De pårørende bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner, hvad der havde størst betydning for dem i deres kontakt med distriktspsykiatrien, hvilke tilbud de savner til dem selv i psykiatrien samt deres indtryk af psykiatriens behandling af patienten som helhed. De lokale svar kan læses i de regionale rapporter. Side 20 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

29 DEL 2. PATIENTUNDERSØGELSEN 4 Resultater fra patientundersøgelsen I dette kapitel fremstilles resultaterne fra patientundersøgelsen. Først fremstilles patienternes svar på det enkelte spørgsmål i undersøgelsen i søjlediagrammer, som giver mulighed for et hurtigt overblik. Dernæst vises resultaterne i tabelform opgjort på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning regionerne imellem og på landsplan og i forhold til resultaterne fra 2007 undersøgelsen. I rapportens del 4 er der beskrevet en række kommentarer vedrørende organisering og afvikling af undersøgelsen på de enkelte enheder. De er vigtige at være opmærksomme på ved læsningen af søjlediagrammerne. Søjlediagrammer - venstre side Søjlediagrammerne er opstillet på følgende måde: 1. søjle viser landsresultatet for søjle viser resultaterne fra de fem regioner Tal i parentes viser, hvor mange patienter der besvarede spørgsmålet. Spørgsmålsformuleringen fremgår øverst af søjlediagrammet. Hele spørgeskemaet kan ses i slutningen af denne del af rapporten. Tabeller - højre side Af højresiden fremgår procenttallene fordelt på de enkelte regioner med mulighed for sammenligning med landsresultatet. I tredje sidste kolonne angives antallet af svar, der ligger bag procentberegningen. I nogle tilfælde er der tale om ret små absolutte tal. Derfor bør man være opmærksom på, om talmaterialet er tilstrækkelig stort til, at der kan drages sikre konklusioner. Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 21

30 Udvikling mellem 2007 og 2010 De to kolonner yderst til højre i tabellerne angiver andelen af patienter, der har svaret bekræftende på spørgsmålet i henholdsvis 2010 og Ved at sammenligne disse to kolonner kan man se, om der har været en positiv eller negativ udvikling i tilfredsheden mellem 2007 og Til alle spørgsmål er der dog ikke 2007 tal, hvilket skyldes, at spørgsmålet ikke var med i spørgeskemaet i anden runde af undersøgelsen. Ej heller er der 2007 tal for alle enheder. Dette skyldes enten, at det ikke har været muligt at sammenligne enhedens resultater i denne rundes med dets resultater fra 2007 eller, at enheden i 2007 havde for få svarpersoner til at få opgjort egne resultater. Resultaterne er ikke signifikanstestet. Derfor bør antallet af svarpersoner og ændringens størrelse ved fortolkning af udviklingen tages med i betragtning. De detaljerede opgørelser over resultaterne i 2007 kan findes i de regionale rapporter, som kan downloades på Antal svarpersoner Ved læsningen af søjlediagrammerne og tabellerne er det vigtigt at huske på, at der ikke skal meget til at rykke tilfredshedsprocenterne op eller ned i de enheder, der har få svarpersoner. Hvis årsagen til det begrænsede antal svarpersoner er en lav patientnormering, og hvis enhedens svarprocent i øvrigt er acceptabel, kan man regne med, at svarfordelingen afspejler virkeligheden, selvom der ikke skal meget til at rykke procenterne. Bunder det begrænsede antal svarpersoner imidlertid i, at svarprocenten er for lav, bør resultaterne tages med forbehold. Ved ikke/ikke relevant I den indledende tekst på forsiden af spørgeskemaet bliver patienterne opfordret til at krydse af i svarkategorien "Ved ikke/ikke relevant", når spørgsmålene ikke passer på deres situation. Svarpersoner, der har svaret Ved ikke/ikke relevant, er frasorteret i figurerne i dette kapitel, hvilket er forklaringen på, at antallet af svarpersoner varierer fra spørgsmål til spørgsmål. Skriftlige kommentarer Opsamlende kan svarpersonerne begrunde deres stjernetildeling. De bliver også spurgt om, hvad der har størst betydning for dem i kontakten med distriktspsykiatrien, om de har oplevet fejl, og om de savner tilbud i psykiatrien. Der er udvalgt 200 tilfældige patientkommentarer, som fremstilles i kapitel 7. De øvrige kommentarer kan læses i patientrapporternes del II. Side 22 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

31 Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 23

32 Figur 4.1: Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9891) Region Hovedstaden (2057) Region Midtjylland (2083) Region Nordjylland (1124) Region Sjælland (1487) Region Syddanmark (3140) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 24 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

33 Føler du dig velkommen i distriktspsykiatrien? Hele landet, Spørgsmål 1 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 25

34 Figur 4.2: Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (8397) Region Hovedstaden (1801) Region Midtjylland (1687) Region Nordjylland (919) Region Sjælland (1328) Region Syddanmark (2662) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 26 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

35 Er du tilfreds med kontakten med sekretærerne i distriktspsykiatrien? Hele landet, Spørgsmål 2 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 27

36 Figur 4.3: Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9265) Region Hovedstaden (1986) Region Midtjylland (1918) Region Nordjylland (1036) Region Sjælland (1401) Region Syddanmark (2924) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 28 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

37 Kan du komme i kontakt med behandlerne i distriktspsykiatrien, når du har brug for det? Hele landet, Spørgsmål 3 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 29

38 Figur 4.4: Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9817) Region Hovedstaden (2071) Region Midtjylland (2061) Region Nordjylland (1114) Region Sjælland (1473) Region Syddanmark (3098) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 30 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

39 Er der mulighed for, at du kan tale uforstyrret med behandlerne i distriktspsykiatrien? Hele landet, Spørgsmål 4 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 31

40 Figur 4.5: Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9782) Region Hovedstaden (2025) Region Midtjylland (2066) Region Nordjylland (1116) Region Sjælland (1457) Region Syddanmark (3118) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 32 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

41 Er behandlerne godt forberedt til vigtige samtaler? Hele landet, Spørgsmål 5 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 33

42 Figur 4.6: Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9504) Region Hovedstaden (1968) Region Midtjylland (2011) Region Nordjylland (1083) Region Sjælland (1416) Region Syddanmark (3026) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 34 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

43 Er dine undersøgelser og behandling i din kontakt med distriktspsykiatrien godt tilrettelagt? Hele landet, Spørgsmål 6 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 35

44 Figur 4.7: Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9537) Region Hovedstaden (1995) Region Midtjylland (1992) Region Nordjylland (1089) Region Sjælland (1425) Region Syddanmark (3036) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 36 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

45 Har behandlerne informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom? Hele landet, Spørgsmål 7 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 37

46 Figur 4.8: Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9177) Region Hovedstaden (1903) Region Midtjylland (1930) Region Nordjylland (1054) Region Sjælland (1365) Region Syddanmark (2925) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 38 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

47 Har du fået skriftlig information om din sygdom og behandling? Hele landet, Spørgsmål 8 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 39

48 Figur 4.9: Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9619) Region Hovedstaden (1995) Region Midtjylland (2032) Region Nordjylland (1091) Region Sjælland (1428) Region Syddanmark (3073) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 40 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

49 Får du de informationer om din sygdom og behandling, som du har brug for? Hele landet, Spørgsmål 9 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 41

50 Figur 4.10: Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som menneske? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (8687) Region Hovedstaden (1965) Region Midtjylland (1676) Region Nordjylland (993) Region Sjælland (1336) Region Syddanmark (2717) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 42 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

51 Synes du, at lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien viser hensyn og respekt over for dig som menneske? Hele landet, Spørgsmål 10 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 43

52 Figur 4.11: Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (8698) Region Hovedstaden (1972) Region Midtjylland (1686) Region Nordjylland (990) Region Sjælland (1345) Region Syddanmark (2705) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 44 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

53 Er du tilfreds med kontakten med lægen/psykiateren i distriktspsykiatrien? Hele landet, Spørgsmål 11 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 45

54 Figur 4.12: Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske? 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hele landet (9294) Region Hovedstaden (1990) Region Midtjylland (1958) Region Nordjylland (1017) Region Sjælland (1368) Region Syddanmark (2961) Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Side 46 Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Juni 2011

55 Synes du, at din(e) kontaktperson(er), viser hensyn og respekt over for dig som menneske? Hele landet, Spørgsmål 12 Ja i høj grad Ja i nogen grad Nej kun i mindre grad Nej slet ikke Antal Samlet Ja 2010 Samlet Ja 2007 % % % % % % Hele landet Region Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse i distriktspsykiatrien 2010 Side 47