Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007

2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsfaget i Design g Designprcesser ved Aarhus Universitet er et humanistisk, akademisk tilvalg i henhld til 17 i bekendtgørelse m bachelr- g kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Suppleringsfaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut fr Infrmatins- g Medievidenskab, Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab. 2. Faget intrducerer til emnemråder inden fr Design g Human-Cmputer Interactin (HCI) med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden g øge deres teretiske kvalifikatiner indenfr fagets grundlæggende metder, således at de kan pnå faglige frudsætninger fr at arbejde med g frmidle fagets stfmråder. 3. Kvalifikatiner fr hele suppleringsfaget De studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: indsigt i grundlæggende g avancerede terier m g traditiner fr design, indsigt g færdigheder i at bruge knkrete metder g teknikker sm kan bruges i designprcesser (i frbindelse med design af prdukter, hvr IT indgår), frståelse fr det særegne ved IT-design- g innvatinsprcesser, indsigt i g erfaring med arbejdsfrmer i frbindelse med design, viden m interaktinsfrmer g egenskaber fr IT-prdukter, indenfr frskellige anvendelsesmråder, indsigt i g frståelse fr brugergrænsefladers karakteristika g interaktinsfrmer, indsigt i designteknikker g -arbejdsfrmer, frståelse fr praktiske designprcesser, færdighed i at udarbejde interaktive prttyper samt i at tilrettelægge g afvikle designscenarier, Kmpetencer fr hele suppleringsfaget De studerende skal erhverve sig følgende faglige g sciale kmpetencer: kunne tilrettelægge, gennemføre g dkumentere en designprces i frhld til den knkrete situatin g betingelser, dvs. kunne fretage relevante valg af metder g teknikker, kunne udvikle prttyper, tilrettelægge, gennemføre g vurdere design-scenarier, kunne samarbejde i kreative udviklingsprcesser, kunne tilrettelægge g gennemføre design, test g evalueringer af brugergrænseflader g interaktinsfrmer, kunne vurdere anvendeligheden af frskellige terier, metder g teknikker i frhld til design, test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer i frhld til knkrete situatiner, kunne frmidle designprblemstillinger til relevante målgrupper (brugere, medstuderende, andre designere,.l.), KAPITEL 2: ADGANGSKRAV 4. Frudsætning fr ptagelse på suppleringsfaget i Design g Designprcesser er 1,5 års beståede grundfagsstudier inden fr et andet fag/fagligt mråde. Dg kan studerende med grundfag i Infrmatinsvidenskab ikke ptages efter 1/ Stk. 2 Suppleringsfaget frudsætter engelskkundskaber svarende til gymnasialt B-niveau.

3 KAPITEL 3: SUPPLERINGSFAGETS LOVGRUNDLAG 5. Suppleringsfaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende lve g bekendtgørelser: Universitetslven af 4. juli 2003 Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 m bachelr- g kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 m eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 m karakterskala g anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- g indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetslven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler g vejledning m eksamen, regler m disciplinære franstaltninger fr studerende samt regler m administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler g vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studierdning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er frpligtigede til selv at hlde sig rienteret m gældende regler fr suppleringsfaget g fr deres uddannelse sm helhed. KAPITEL 4: UDDANNELSESSTRUKTUR 6. Suppleringsfaget i "Design g designprcesser" er tilrettelagt sm et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå sm tredje år af en bachelruddannelse inden fr det humanistiske eller andre fagmråder, dg ikke i kmbinatin med Infrmatinsvidenskab. Stk. 2. Suppleringsfaget er samlet nrmeret til 60 ECTS-pint, jf Suppleringsfaget er pbygget af mduler. Et mdul er et sammenhængende studiefrløb relateret til et fagligt emnemråde/fagelement inden fr et fag. Et mdul kan bestå af en eller flere discipliner g har sm mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikatiner g kmpetencer. KAPITEL 5: ALMENE EKSAMENSBESTEMMELSER 8. Suppleringsaget består af et antal prøver. Hver prøve bestås fr sig. Beståede prøver kan ikke tages m. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan ved dispensatin tillade indstilling fr fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige frhld. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminatr(erne), eller eksaminatr(erne) g én eller flere interne censrer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatr(erne) g én eller flere ministerielt beskikkede censrer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herm gældende regler (p.t. 7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, frudsætter aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv frstås, at man deltager i de med undervisningen frbundne aktiviteter (almindelig frberedelse, mundtlige plæg, mindre skriftlige

4 pgaver, etc.). Med regelmæssig frstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt frdelt ver undervisningsfrløbet. Med tilfredsstillende frstås, at underviser bedømmer den studerende til at have pnået det nødvendige niveau fr beståelse af eksamen. 13. Der skelnes mellem bunden g fri prøve. Ved bunden prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatr(erne) g evt. censr(erne). Ved fri prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminatr(erne) g den studerende. 14. Alle prøver aflægges sm individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig pgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig pgavebesvarelse kan nrmalt højst udarbejdes af 4 studerende.prøvens mfang, beskrevet under de enkelte prøver, multipliceres almindeligvis med deltagernes antal. 15. Fr prøver, hvr bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afhldelsen, fastsætter studienævnet en dat fr hvrnår bedømmelsen bliver ffentliggjrt. Daten bliver meddelt den studerende ved pslag eller på anden måde. Stk. 2. Daten efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afhldelse, fr bachelrprjektets vedkmmende dg senest 2 måneder efter, at prjektet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de t måneder indgår juli måned ikke. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i stk. 1 g 2 fastsatte frister, hvis der freligger særlige mstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dat, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herm med en begrundelse herfr g plysning m, hvrnår bedømmelsen vil blive ffentliggjrt. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver ffentliggjrt på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvr hver enkelt studerende kan få persnlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, gdkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter bekendtgørelsen træder i stedet fr uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige gdkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet fr uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/gdkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitutin meritverføres sm bestået/gdkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutiner, skal bedømmelsen verføres med karakterer. 17. ECTS-pint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i frhld til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS pint svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Nrmalsidetælling ved pgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter) Stk. 2 Pensum varierer fra disciplin til disciplin, men udgør fr aktiviteter på 5 ECTS ca. 500 sider, 10 ECTS ca sider, g fr aktiviteter på 15 ECTS ca sider. 19. Nrmalsidetælling ved skriftlige pgaver: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter) Stk. 2. Skriftlige pgaver, der ikke verhlder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke verhlder studierdningens frmkrav.

5 Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprg der er skrevet på, indgår den studerendes stave- g frmuleringsevne. Det faglige indhld vægter tungest, mens stave- g frmuleringsevnen indgår mdificerende i bedømmelsen. 20. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan dispensere fra de regler i studierdningen, der alene er fastsat af studienævnet. KAPITEL 6: OVERSIGT OVER SUPPLERINGSFAGETS MODULER OG PRØVER 21. Suppleringsddannelsen består af følgende mduler g discipliner: 1) Mdulet i Designprcesser vægter 35 ECTS pint g består af disciplinerne: Intrduktin til designprcesser, vægter 20 ECTS pint Avancerede designprcesser, vægter 15 ECTS pint 2) Mdulet i Human-Cmputer Interactin vægter 10 ECTS pint g består af disciplinen: Human-Cmputer Interactin, sm vægter 10 ECTS pint 3) Mdulet i Bachelrprjekt vægter 15 ECTS pint g består af disciplinen: Bachelrprjekt, sm vægter 15 ECTS pint Stk. 2. Oversigt ver fagets prøver Prøvens navn Censur Vægt Bedømmelse Prøveplacering Intrduktin til designprcesser Intern 20 7-trinsskala 1. semester Human-Cmputer Interactin (HCI) Intern 10 B/IB 1. semester Avancerede designprcesser Ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Bachelrprjekt Ekstern 15 7-trinsskala 2. semester KAPITEL 7: STUDIEFORLØB OG PROGRESSION 22. Undervisningen strækker sig ver 2 semestre g fregår efter følgende figur: 2. semester 1. semester

6 23. Prøverne kan generelt aflægges i valgfri rækkefølge, dg kan prøven i bachelrprjektet tidligst aflægges når begge prøver på 1. semester er bestået. KAPITEL 8: EKSAMENSBESTEMMELSER FOR FAGETS ENKELTE DISCIPLINER 24. Reglerne fr de enkelte prøver er pstillet nedenfr, således at der skelnes mellem faglige mål (de indhldsmæssige krav ved prøven) g eksamensbestemmelser (retningslinier fr prøvens afhldelse g bedømmelse). 25. Mdulet Designprcesser Mdulet består af t discipliner Intrduktin til designprcesser Avancerede designprcesser Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: indsigt i grundlæggende terier m g traditiner fr design indsigt g færdigheder i at anvende knkrete metder g teknikker sm indgår i designprcesser (i frbindelse med design af prdukter, hvr IT indgår) frståelse fr det særegne ved IT-design- g innvatinsprcesser indsigt i g erfaring med arbejdsfrmer i frbindelse med design kendskab til avancerede designterier, metder g tilgange kendskab til interaktinsfrmer g egenskaber fr IT-prdukter, inden fr frskellige anvendelsesmråder Kmpetencer Den studerende skal erhverve sig følgende faglige g sciale kmpetencer: kunne tilrettelægge g gennemføre en designaktivitet i frhld til den knkrete situatin g de knkrete betingelser, dvs. kunne fretage relevante valg af metder g teknikker kunne udvikle prttyper kunne tilrettelægge, gennemføre g vurdere design-scenarier kunne dkumentere g vurdere frløbet af en designaktivitet kunne samarbejde i kreative udviklingsprcesser kunne analysere, vurdere g reflektere ver teknlgiens rlle i en brugssammenhæng sm en helhed 26. Intrduktin til designprcesser Intrductin t Design Prcesses Disciplinbeskrivelse Der arbejdes med teri, metder g teknikker med hvedvægt på en eksperimentel tilgang til designprcessen med udgangspunkt i en brugs- g kntekstrienteret tilgang til design. Det tematiseres, hvrledes valget g tilrettelæggelsen af den enkelte designaktivitet afhænger af den situatin, der designes i/til. Endvidere tematiseres det, hvrledes der etableres en designprces hvr undersøgelser, analyser, eksperimenter g frskellige frmer fr design-artefakter understøtter fremdrift i designprcessen gennem samarbejde mellem de invlverede designere g brugere. Undervisningsfrmen består af teretiske g metdiske plæg samt arbejde med knkrete metder g teknikker. I kurset indgår et antal værkstedsdage, hvr der blandt andet gennemføres knkrete designaktiviteter, hvrigennem den studerende pbygger en designprtefølje.

7 Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere indsigt i grundlæggende terier m design have indsigt i et repertire af designmetder g teknikker g deres anvendelighed i frskellige knkrete situatiner dkumentere evnen til at tilrettelægge g gennemføre en designaktivitet kunne dkumentere evnen til at vurdere g reflektere ver egen designpraksis Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af t måder. a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen g tilfredsstillende besvarelse af et antal bligatriske pgaver, er prøven en kmbineret mundtlig g skriftlig prøve, der tager udgangspunkt i den designprtefølje, sm den studerende har udarbejdet gennem kursusfrløbet. Prøvens emne fastlægges af eksaminatr efter aftale med den studerende. Kpi af design prteføljen afleveres til sekretariatet senest 14 dage før afhldelse af den mundtlige prøve. Designprteføljen/den skriftlige del af prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dens dele, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt prteføljen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslkalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøvefrm: Individuel prøve Varighed: 30 minutter incl. censur Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Den mundtlige g den skriftlige del bedømmes sm en helhed. 20 ECTS. b) Prøven er mundtlig g tager udgangspunkt i den af den studerende udarbejdede designprtefølje. Prøvens emne fastlægges af eksaminatr. Kpi af designprteføljen afleveres senest 3 uger før afhldelse af den mundtlige prøve. Designprteføljen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dens dele, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt prteføljen er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslkalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøvefrm: Individuel prøve Varighed: 60 minutter incl. censur Censur g bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Den mundtlige g designprteføljen bedømmes sm en helhed. 20 ECTS. 27. Avancerede designprcesser Advanced Design Prcesses Disciplinbeskrivelse Der arbejdes med frdybelse i teri, metder g teknikker med udgangspunkt i et af underviser udvalgt tema, sm er defineret ud fra en bestemt brugssammenhæng (eksempelvis: IT i hjemmet; leg g læring; plevelse g underhldning) eller en bestemt teknlgi (fysisk interaktin; display teknlgier, 3D). Frdybelsen skal ses i frhld til det specifikke tema med særlig henblik på at pnå en dybere erkendelse af centrale prblemstillinger inden fr design-faget. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere indsigt i avancerede terier m design g, at vedkmmende kan vurdere en designsituatin i frhld til det knkrete tema g de knkrete betingelser. Endvidere skal den studerende kunne analysere g vurdere samspillet mellem teknlgidesign g (re-)- design af

8 brugssituatinen, herunder hvrledes disse aspekter udfrdrer hinanden. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af t måder. a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen er prøven en fri skriftlig pgave i et emne indenfr pensum, hvr emnet fastlægges efter aftale mellem den studerende g eksaminatr. Opgavens mfang er sider pr. studerende. Hvis der indgår et prdukt i afleveringen reduceres mfanget af rapprten til 8 10 sider pr. studerende. Prøvefrm: Individuel prøve. Den skriftlige pgave g det evntuelle prdukt kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven/prduktet, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Der vedlægges en versigt ver en enkelte studerendes bidrag til prduktet. Højst 4 studerende per pgave. Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala 15 ECTS pint b) Prøven en bunden skriftlig pgave i et emne indenfr pensum. Prøvens emne fastlægges af eksaminatr. Opgavens mfang er sider. Hvis der indgår et prdukt i afleveringen reduceres mfanget af rapprten til sider. Prøvefrm: Individuel Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige pgave Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala 15 ECTS pint 28. Mdulet Human-Cmputer Interactin - HCI Human-Cmputer Interactin Mdulet består af disciplinen Human-Cmputer Interactin 29. Human-Cmputer Interactin Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: indsigt i g frståelse af brugergrænsefladers karakteristika g interaktinsfrmer, kendskab til udvalgte terier, sm kan bruges sm grundlag fr interaktinsdesign, indsigt g færdigheder i at bruge frskellige metder g teknikker til design, test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer med sigte på videreudvikling af teknlgi. Kmpetencer De faglige kmpetencer udvikles gennem at anvende den erhvervede teretiske g metdiske indsigt på knkrete cases. Herved udvikler den studerende evnen til at: kunne tilrettelægge g gennemføre design, test g evalueringer af brugergrænseflader g interaktinsfrmer, kunne analysere g vurdere tests g evalueringer af brugergrænseflader g interaktinsfrmer med henblik på videreudvikling af grænsefladerne, kunne vurdere anvendeligheden af frskellige terier, metder g teknikker i frhld til design, test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer i frhld til knkrete situatiner. Stk. 2. Disciplinbeskrivelse Målet med kurset er, at den studerende skal kunne indfange, fasthld, analysere g frtlke knkrete tilfælde af menneske-maskine interaktin g kunne anvende denne viden på en knstruktiv måde i design af brugergrænseflader. Den studerende skal pnå indsigt i centrale prblemstillinger i

9 frbindelse med grænsefladen mellem menneske g IT-baserede artefakter. Der præsenteres g diskuteres teri sm grundlag fr frståelse g design af interaktinen mellem mennesker g teknlgi, fx. kgnitive, perceptuelle, kulturelle g semitiske perspektiver. Endvidere præsenteres knkrete metder g teknikker til analyse g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer. Stk 3. Faglige mål Den studerende skal dkumentere evnen til at tilrettelægge g genemføre test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer, g kunne vurdere anvendelighed af teri, metder g teknikker i en knkret situatin. Endvidere skal den studerende kunne vurdere g reflektere ver, hvrledes evalueringen kan bidrage til videreudvikling af brugergrænsefladen g interaktinen. Stk. 4. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på en af t måder. a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen g tilfredsstillende besvarelse af et antal bligatriske pgaver, består prøven i en fri skriftlig pgave. Opgavens indhld aftales mellem den studerende g eksaminatr g kan mfatte en kritisk diskussin af kursets teretiske stf. Herunder kan inddrages egne erfaringer fra test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer fretaget sm en del af kurset. Opgavens mfang er sider. Prøvefrm: Individuel prøve Censur g bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. 10 ECTS pint. b) Prøven er en bunden skriftlig pgave, hvr den studerende skal demnstrere såvel indsigt i litteraturen sm erfaringer med knkrete metder g teknikker g vurdering af disse i frhld til knkret test g evaluering af brugergrænseflader g interaktinsfrmer. Opgavens emne fastlægges af eksaminatr. Opgavens mfang er sider. Prøvefrm: Individuel prøve Varighed: Der gives 4 uger til den skriftlige pgave Censur g bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. 10 ECTS pint. 30. Mdulet Bachelrprjekt Mdulet består af disciplinen Bachelrprjekt 31. Bachelrprjekt B.A. Prject Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: indsigt i designteknikker g design arbejdsfrmer, frståelse fr praktiske designprcesser, færdighed i at udarbejdelse interaktive prttyper. Kmpetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: selvstændigt kunne tilrettelægge g gennemføre en designprces, kunne dkumentere g reflektere ver frløbet af en designprces, kunne diskutere g vurdere design-situatin g anvendelse af relevante metder g teknikker kunne indgå i en kreativ samarbejdsprces, kunne inddrage g vurdere viden, indsigt g kunnen fra grundfaget i frhld til bachelrprjektet, kunne frmidle af designprblemstillinger til relevante målgrupper (brugere, medstuderende,

10 andre designere,.l.). Disciplinbeskrivelse Bachelrprjektet bygger videre på den frudgående undervisning i en undersøgelse af en nøjere afgrænset prblemstilling inden fr feltet design, der tillige skal inddrage viden, terier g metder fra den studerendes centrale fag g således afspejle hvedvægten i uddannelse. Frmålet med prjektet er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et selvstændigt teambaseret prjektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling evt. med tilhørende artefakt. Den studerende skal gennemføre et knkret designprjekt inden fr et af underviseren defineret tema. Ud fra en eksperimentel tilgang til design med fkus på frståelse af teknlgiens samspil med brugsknteksten gennemføres et udviklingsprjekt, der kan resultere i en interaktiv prttype. Undervisningsfrmen er enkelte plæg kmbineret med vejledning. Prjektet kmbinerer den studerendes grundfag med suppleringsfaget. Stk. 2. Faglige mål Den studerende skal gennem designprjektet demnstrere, evne til på kvalificeret måde at frmulere, analysere, bearbejde prblemstillinger inden fr et afgrænset emne. Ligeledes skal den studerende vise evne til selvstændigt at fretage relevante valg, begrunde g vurdere hensigtsmæssigheden af disse valg g reflektere ver terier, metder, g teknikker præsenteret på suppleringsfaget, samt at anvende dette i praksis. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges på følgende måde: Prøven er en prtfli-eksamen i frm af en gennemført g dkumenteret designprces, der tager frm af et antal bligatriske pgaver efterfulgt af en mundtlig prøve. Prteføljens skriftlige mfang er sider pr. studerende. Der skal herudver indgå et resumé på engelsk på 2-5 sider. Prteføljen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af prteføljen, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Der vedlægges en versigt ver den enkelte studerendes bidrag til designprcessen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige pgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslkalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøvefrm: individuel prøve Varighed: Der gives 30 minutter pr. studerende til den mundtlige prøve Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Prteføljen g den mundtlige prøve bedømmes sm en helhed. 15 ECTS pint. KAPITEL 10: IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER 32. Ordningen træder i kraft Stk. 2. Studerende, sm er indskrevet efter andre studierdninger kan efter ansøgning g individuel vurdering af studienævnet verflyttes til denne rdning. Stk. 3. Eksaminer efter studierdning fr suppleringsuddannelsen i Design g Designprcesser af , kan verføres direkte til nærværende rdning. Gdkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2006.

11 Ændring af 5 stk. 1, 11, 14, 16 stk. 2, 21 stk. 2, 24, 26 stk. 2 g 3, 27 stk. 2 g 3, 29 stk. 3 g 31 stk. 2 g 3 gdkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september 2007.