Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007

2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE 1. Suppleringsuddannelsen i Infrmatinsvidenskab IT g rganisatiner ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhld til Bekendtgørelse m humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut fr Infrmatins- g Medievidenskab, Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab. 2. Uddannelsen intrducerer til udvalgte dele af Infrmatinsvidenskabs frskningsmråder (IT g rganisatiner) med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden g øge deres teretiske kvalifikatiner indenfr fagets grundlæggende metder, med henblik på at pnå faglige frudsætninger fr at arbejde med g frmidle fagets stfmråder. Stk. 2 Frmålet med uddannelsen er at supplere en humanistisk bachelr- eller kandidatuddannelse med kendskab til infrmatinsteknlgiens funktin g anvendelse på et humanvidenskabeligt grundlag, således at den studerende bliver bedre i stand til at vurdere de frandringer, sm indførelsen af infrmatinsteknlgi medfører fr mennesker, virksmheder g samfund. Gennem uddannelsen får den studerende en bestemt prfil på sit hvedfaglige mråde: At kunne frhlde sig til teknlgiske g rganisatriske prblemstillinger på et humanvidenskabeligt grundlag. 3. Kvalifikatiner g kmpetencer fr hele uddannelsen Kvalifikatiner Den studerende skal i løbet af suppleringsuddannelsen pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Systemudviklingsteri, herunder færdigheder i beskrivelse, design g knstruktin af et ITsystem til en knkret kntekst. Kendskab til rganisatinsteri g frhldet mellem aktører, teknlgi g rganisatin samt til kvalitative undersøgelsesmetder Færdighed i at analysere kmmunikatinsfrmer i ffentligheden, rganisatiner g privatliv g frhlde disse til kmmunikatinsteri g infrmatinsteknlgiske udviklinger Terier g viden m grundlæggende træk i virksmhedernes histriske udvikling sammenhldt med terier g viden m hvedtrækkene i den teknlgiske udvikling, især infrmatinsteknlgien Kmpetencer Gennem arbejdet med faget skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne anvende frskellige IT-værktøjers/-systemers, sm støtter system-udviklingsprcessen. samt kunne reflektere ver frmaliseringens muligheder g begrænsninger i et knkret arbejde med systemudvikling. Kunne vurdere, analysere g agere i samspillet mellem infrmatinsteknlgi, mennesker, rganisatiner g samfund. Kunne indgå i systemudviklings- g infrmatinsprjekter g frmidle mellem frskellige faglige perspektiver/fagmråder, g sm sådan kunne bruges i rganisatiner. Kunne anvende analytiske begreber til at frstå virksmhedernes samspil med samfundet g deres brug af infrmatinsteknlgier. 2

3 KAPITEL 2: UDDANNELSESSTRUKTUR OG OPTAGELSESKRAV 4. Suppleringsuddannelsen i Infrmatinsvidenskab IT g rganisatiner er nrmeret til 1 årsværk (60 ECTS pint) g er tilrettelagt sm et afrundet frløb med henblik på at indgå i en t-faglig bachelruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hvedmråder ved Universitetet g andre videregående uddannnelsesinstitutiner. Stk. 2. Uddannelsen giver adgang til kandidatuddannelsen i Infrmatinsvidenskab. 5. Frudsætning fr ptagelse på suppleringsuddannelsen i Infrmatinsvidenskab er 2 års beståede grundfagsstudier inden fr et andet fag/fagligt mråde, herunder Studium Generale af et mfang sm 10 ECTS. KAPITEL 3: ALMENE EKSAMENSBESTEMMELSER 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås fr sig. Beståede prøver kan ikke tages m. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan ved dispensatin tillade indstilling fr fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige frhld. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminatr(erne), eller eksaminatr(erne) g én eller flere interne censrer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminatr(erne) sammen med én eller flere ministerielt beskikkede censrer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herm gældende regler (p.t. 7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, frudsætter aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv frstås, at man deltager i de med undervisningen frbundne aktiviteter (almindelig frberedelse, mundtlige plæg, mindre skriftlige pgaver, etc.). Med regelmæssig frstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt frdelt ver semestret. Med tilfredsstillende frstås, at man har pnået det fr beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden g fri prøve. Ved bunden prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatr(erne) g evt. censr(erne). Ved fri prøve frstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminatr(erne) g den studerende. 12. Alle prøver aflægges sm individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig pgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig pgavebesvarelse kan nrmalt højst udarbejdes af 4 studerende. Prøvens mfang, beskrevet under de enkelte prøver, multipliceres med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved smmereksamen freligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 3

4 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutiner i Danmark eller i udlandet, gdskrives sm dele af uddannelsen. Ved gdskrivning af eksaminer bestået i udlandet verføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de invlverede institutiner. 15. Årsværkspint markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt ud fra en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats (60 ECTS pint pr. år). 16. Aarhus Universitet udsteder bevis fr gennemført uddannelse. Stk. 2. Til studerende, der frlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis fr beståede dele af uddannelsen. 17. Nrmalsidetælling ved pgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter) 18. Nrmalsidetælling ved skriftlige pgaver: 2400 typeenheder (tegn inkl. mellemrum g nter). 19. Studienævnet fr Infrmatinsvidenskab kan dispensere fra de regler i studierdningen, der alene er fastsat af studienævnet. KAPITEL 4: GENERELLE FAGLIGE MÅL 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise indsigt i basale teridannelser g metder inden fr mrådet g kan anvende disse i frhld til prblemstillinger i relatin til infrmatinsteknlgiens rganisatriske g individuelle frandringsprcesser, dkumenterer kendskab til infrmatinsteknlgiens muligheder g begrænsninger i en rganisatrisk g kulturel kntekst. KAPITEL 5: UNDERVISNINGSFORMER 21. Ud ver hldundervisning, frelæsninger g vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige g skriftlige plæg af såvel undervisere sm deltagere. En del discipliner pretter øvelseshld, på hvilke deltagerne kan blive støttet i indlæringen i frm af praktiske øvelser eller diskussinsg plægsøvelser. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. KAPITEL 6: SÆRLIGE STUDIEFORUDSÆTNINGER 22. Studiet frudsætter engelskkundskaber svarende til gymnasialt B-niveau. 4

5 KAPITEL 7: OVERSIGT OVER UDDANNELSENS PRØVER 23. Suppleringsuddannelsen består af følgende mduler g prøver Mduler g prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering IT mdul Intrduktin til Intern 10 Best./ikkebest. 1. semester prgrammering Systemudvikling Ekstern 10 7-trinsskala 2. semester Histrisk-samfundsvidenskabelige mdul Intrduktin til Intern 5 Best/ikkebest. 1. semester Organisatinsanalyse Organisatinsanalyse Ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Viden, samfund g Intern 10 7-trinsskala 2. semester teknlgi Kmmunikatinsmdul Kmmunikatin i rganisatiner Intern 10 7-trinsskala 1. semester 24. Prøverne kan aflægges generelt i valgfri rækkefølge. Dg skal eksamen i Intrduktin til prgrammering aflægges senest samtidig med eksamen i Systemudvikling, ligesm eksamen i Intrduktin til Organisatinsanalyse skal aflægges senest samtidig med Organisatinsanalyse. KAPITEL 8: UNDERVISNINGEN 25 Disciplinerne undervises i følgende rækkefølge: Semester 1 Intrduktin til prgrammering 2 Systemudvikling Kmmunikatin i rganisatiner Viden, samfund g teknlgi Intrduktin til OA Organisatinsanalyse KAPITEL 9: UDDANNELSENS ENKELTE DISCIPLINER OG PRØVER 26. Reglerne fr de enkelte prøver er pstillet nedenfr, således at der skelnes mellem faglige mål (de indhldsmæssige krav ved prøven) g eksamensbestemmelser (retningslinier fr prøvens afhldelse g bedømmelse). 5

6 27. Intrduktin til prgrammering Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Prgrammeringsteri, herunder færdigheder i knstruktin af prgrammer Knkrete IT-værktøjer, herunder prgrammeringsværktøjer g værktøjer der støtter udviklingsprcessen. Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne medvirke til evaluering af frskellige IT-værktøjers/-systemers brugbarhed i frskellige kntekster/situatiner. Kunne tilegne sig viden m g anvende eksisterende g nye IT-værktøjer/-systemer. Disciplinbeskrivelse Frmålet med disciplinen er at intrducere ngle centrale værktøjer g teknikker i arbejdet med cmputeren sm medie. Specielt vil der være en intrduktin til prgrammering, hvr der fkuseres på begreber sm variable, kntrlstrukturer g funktiner. Desuden vil der være en intrduktin til analyse g mdellering af data, samt til en analytisk tilgang til prblemløsning. Disciplinen beskæftiger sig med basale principper vedr. cmputerens pbygning g funktin, samt til prgrammering g databaser. Endelig vil Den studerende lære teknikker g metder, der vil bringe sammenhæng mellem teri g praksis. stk. 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere viden m centrale begreber i frhld til IT, samt grundlæggende færdigheder i prgrammering g datamdellering, i frhld til knstruktin af IT-systemer. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen, samt tilfredsstillende besvarelse af et antal bligatriske pgaver, består prøven i en mundtlig eksamen, hvri der indgår en praktisk del relateret til prgrammering. Prøvefrm: Individuel Hjælpemidler: Alle Varighed: 20 min. inkl. censur Censur g bedømmelse: intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ECTS b) Prøven er en bunden skriftlig pgave samt en mundtlig prøve. Opgaven mfatter knstruktin af et mindre IT-system. Desuden skal der udarbejdes en rapprt, der indehlder en begrundet redegørelse fr prduktets udfrmning set i relatin til pensum. Omfanget af pgaven er 8-10 sider. I den mundtlige prøve indgår en praktisk del relateret til prgrammering. Prøvefrm: Individuel. Hjælpemidler: Alle Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen af den skriftlige pgave. Der er 20 min. til den mundtlige eksamen inkl. censur. Censur g bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Den mundtlige g skriftlige del bedømmes sm en helhed Vægtning: 10 ECTS 6

7 28. Systemudvikling Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Systemudviklingsteri, herunder færdigheder i beskrivelse, design g knstruktin af et ITsystem til en knkret kntekst. Viden m IT-udvikling g anvendelse i virksmhed/rganisatin g knkrete praksisser Viden m knkrete IT-værktøjer, der støtter systemudviklingsprcessen. Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne anvende frskellige IT-værktøjers/-systemers, sm støtter system-udviklingsprcessen. Kunne reflektere ver frmaliseringens muligheder g begrænsninger ud fra knkret arbejde med den frmalisering, sm udvikling af et IT-system betyder. Kunne reflektere ver hvrledes brugere g udviklere kan samarbejde i en udviklingsprces Disciplinbeskrivelse Disciplinen behandler infrmatinsprcesser med hvedvægt på cmputer-baseret frmalisering g repræsentatin. Centralt står en intrduktin til begrebsapparater i relatin til prgrammering g systemudvikling. Dette mfatter metder g teknikker til analyse g design af større IT-systemer, samt en intrduktin til aspekter af videregående prgrammering. Systemudviklingsdelen i disciplinen vil behandle iterative udviklingsmetder, brugerinddragelse i udviklingsprcessen samt grundlæggende vervejelser vedr. brugergrænseflader. stk 2. Faglige mål Den studerende skal demnstrere viden m g praktisk færdighed i brug af prgrammeringssprglige udtryksmidler g i frmalisering af infrmatin sm led i systemudvikling, samt principper i frbindelse med brugerinddragelse g grænsefladedesign. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen samt besvarelse af et antal bligatriske pgaver, består prøven af en fri skriftlig pgave. Emnet fr de bligatriske pgaver er udviklingen af et IT-system. Den skriftlige pgave skal indehlde refleksiner i frhld til udviklingsprcessen. Opgavens mfang er 5-8 sider ekskl. prgramtekst. pr. studerende. De bligatriske pgaver vedlægges sm bilag til pgaven g indgår i den samlede bedømmelse. Prøvefrm: Individuel. Den skriftlige pgave g de bligatriske pgaver kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaverne, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Hjælpemidler: Alle Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS b) Prøven er en bunden skriftlig pgave. Opgaven mfatter knstruktin af et mindre IT-system. Desuden skal der udarbejdes en rapprt, der indehlder en begrundet redegørelse fr prduktets udfrmning set i relatin til pensum. Omfanget af pgaven er sider ekskl. prgramtekst. Prøvefrm: Individuel. 7

8 Varighed: Der gives 5 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 29. Intrduktin til rganisatinsanalyse Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Grundlæggende rganisatinsteri g frhldet mellem aktører, teknlgi g rganisatin Tilgange til kvalitative metder på et grundlæggende niveau Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne analysere rganisatiner ud fra frskellige perspektiver Kunne planlægge g udføre kvalitative analyser i tentativ frm Disciplinbeskrivelse Disciplinen intrducerer til rganisatinsanalyse. Desuden gennemgås videnskabelig metde i frm af en indføring i kvalitative metder. stk 2. Faglige mål Den studerende skal dkumentere sin basale indsigt i rganisatinsteri g kvalitative metder ved at aflevere en rganisatinsanalyse g et undersøgelsesdesign ud fra en kvalitativ tilgang. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven afløses ved deltagelse i undervisnngen herunder aflevering af t bligatriske, skriftlige pgaver af hver 4-6 siders mfang (ekskl. bilag) i frbindelse med pgaven i kvalitative metder. Gdkendes de bligatriske pgaver g er kurset fulgt aktivt, regelmæssigt g tilfredsstillende, afløses prøven. Prøvefrm: Undervisningsdeltagelse. Censur g bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 ECTS 30. Organisatinsanalyse Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Frståelse af sammenhæng mellem teknlgi, aktører g rganisatin på videregående niveau Frståelse af kvalitative metders ptentiale i analyse af rganisatiner Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne anvende frskellige analytiske perspektiver på sammenhænge mellem teknlgi, aktører g rganisatin. Kunne planlægge g udføre kvalitativ analyse af en rganisatin 8

9 Disciplinbeskrivelse Der arbejdes med samspillet mellem arbejdsprcesser, teknlgi g rganisatiner. Kurset gennemgår en række terier til belysning af frhldet mellem IT g rganisatin g centrale tematikker såsm viden & læring, frmalisering & kategrisering, rganisatinskultur, arbejdsgangsanalyse g implementering af IT g anden teknlgi i rganisatiner. stk 2. Faglige mål Den studerende skal på grundlag af det relevante kildemateriale kunne gennemføre en rganisatinsanalyse, der demnstrerer frtrlighed med centrale teretiske g metdiske prblemstillinger. Organisatinsanalysen skal være baseret på egen empiri, indhentet via kvalitative metder. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af følgende t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri, skriftlig pgave. Opgaven skal rumme en rganisatinsanalyse, samt relevante teretiske g metdiske vervejelser g udarbejdes inden fr et af eksaminatr gdkendt emnemråde. Omfanget af pgaven er sider pr. studerende, excl. bilag. Prøvefrm: Individuel. Den skriftlige pgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Censur g bedømmelse: Ekstern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 15 pint. b) Prøven er en bunden, skriftlig pgave. Opgaven skal rumme en rganisatinsanalyse, samt relevante teretiske g metdiske vervejelser g udarbejdes inden fr et af eksaminatr gdkendt emnemråde. Omfanget af pgaven er sider. Prøvefrm: Individuel. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala, Vægtning: 15 pint. 31. Kmmunikatin i rganisatiner Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Viden m teretiske psitiner i relatin til kmmunikatin Færdighed i at analysere kmmunikatinsfrmer i ffentligheden, rganisatiner g privatliv g frhlde disse til infrmatinsteknlgiske udviklinger. Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne analysere g vurdere ITs ptentiale i kmmunikatin Kunne anvende kmmunikatinsteretiske psitiner i analyse af kmmunikatin Kunne indgå i designprjekter hvr der kræves kendskab til, hvrdan mennesker frtlker grænseflader i en kmbinatin af sprglige g visuelle tegn. Disciplinbeskrivelse Frmålet med disciplinen er at give en grundlæggende teretisk frståelse af menneskelig kmmu- 9

10 nikatin med vægt på det sciale samspil. Disciplinen indfører i Kmmunikatinsteri Systemteri Tegnteri (lingvistiske g visuelle tegn) Diskursanalyse IT-baseret kmmunikatin. stk 2. Faglige mål Den studerende skal kunne redegøre fr de grundlæggende begreber i frhld til terien g ved hjælp af begrebsdannelsen kunne analysere knkrete kmmunikatinssituatiner. Der lægges vægt på at anvende den teretiske viden i knkrete kntekster. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri, skriftlig pgave efter aftale med eksaminatr. Opgaven skal indehlde et empirisk studium af en kmmunikatinssituatin, hvr det teretiske grundlag bliver eksemplificeret. Opgavens mfang er sider pr. studerende. Prøvefrm: Individuel. Den skriftlige pgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Censur g bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 pint. b) Prøven er en bunden, skriftlig pgave i fuldt pensum. Opgaven skal indehlde et empirisk studium af en kmmunikatinssituatin, hvr det teretiske grundlag bliver eksemplificeret. Opgavens mfang er sider. Prøvefrm: Individuel. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 pint. 32. Viden, samfund g teknlgi Kvalifikatiner Den studerende skal pnå kvalifikatiner i frm af viden, frståelse g færdigheder inden fr følgende mråder: Terier g viden m grundlæggende træk i virksmhedernes histriske udvikling sammenhldt med terier g viden m hvedtrækkene i den teknlgiske udvikling, især infrmatinsteknlgien Terier g viden m samspillet mellem virksmheder, samfundet, markedet g infrmatinsteknlgi ud fra en histrisk g sciøknmisk tilgang Terier g viden m virksmheders udvikling g anvendelse af infrmatinsteknlgi Kmpetencer Gennem arbejdet skal Den studerende erhverve sig følgende faglige kmpetencer: Kunne anvende analytiske begreber til at frstå virksmhedernes samspil med samfundet, g deres brug af infrmatinsteknlgier. Herunder inddrage sciøknmiske begreber sm 10

11 virksmhedsstrategi, rganisatin mv. Kunne bruge det histriske perspektiv til at anlægge en dybere betragtning på de frhld, sm natinalt, reginalt g glbalt er bestemmende fr virksmheders udvikling Kunne tilegne sig ny viden m samfundets, virksmheders g IT-teknlgiens udvikling Kunne vurdere frskellige virksmheders strategier i frhld til den fr virksmheden gældende knkurrencesituatin Disciplinbeskrivelse Frmålet med disciplinen er at sætte den studerende i stand til at analysere teknlgiske prblemstillinger i et mderne histrisk perspektiv i frhld til samfund, rganisatiner g hverdagsliv. Der tages udgangspunkt i den 2. industrielle revlutin g det diskuteres, hvrledes industrialiseringsens gennembrud skaber grundlaget fr mderne industrivirksmheder. Hvedvægten vil være på den mderne udvikling g de krav sm stilles til virksmhederne i frbindelse med glbaliseringen g fremkmsten af infrmatins- g kmmunikatinsteknlgier fra 1970erne g fremefter. IT ændrer betingelserne fr virksmhederne, g gennem kurset skal Den studerende lære at analysere betingelserne fr frandringerne i spændingsfeltet mellem markedsmuligheder samt samfundsmæssige g øknmiske betingelser. Endvidere vil udvikling af nye analysemetder blive tematiseret. Der arbejdes på kurset med histrisk, samt samfundsvidenskabelig g øknmisk teri g metde. stk. 2. Faglige mål Den studerende skal kunne fremlægge en teknlgihistrisk baseret virksmhedsanalyse, der frklarer virksmhedens udvikling i de sammenhænge, hvr den søger at gøre sig gældende. Analysen skal bygge på den relevante litteratur fra pensum g inddrage centrale terier g metder. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på én af t måder: a) Under frudsætning af aktiv, regelmæssig g tilfredsstillende deltagelse i undervisningen består prøven af en fri skriftlig pgave. Opgaven udarbejdes inden fr et af eksaminatr gdkendt emnemråde. Opgavens mfang er sider pr. studerende. Prøvefrm: Individuel. Den skriftlige pgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dg således at alle dele af pgaven, undtagen prblemfrmulering g knklusin, kan gøres til genstand fr individuel bedømmelse. Censur g bedømmelse: Intern censur; 7-trinsskala. Vægtning: 10 pint. b) Prøven er en bunden, skriftlig pgave. Eksaminatr udarbejder pgavefrmuleringen. Opgavens mfang er sider. Prøvefrm: Individuel. Varighed: Der gives 4 uger til besvarelsen. Censur g bedømmelse: Intern censur efter 7-trinsskala. Vægtning: 10 pint. 11

12 KAPITEL 10 IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER 33. Ordningen træder i kraft 1.september De enkelte prøver meritverføres sm følger: Suppleringsudddannelsen af 2000 Suppleringsuddannelsen af 2005 Prgrammering g Systemudvikling IT, teri g praksis samt Systemudvikling Organisatinsanalyse Intrduktin til Organisatinsanalyse samt Organisatinsanalyse *Valgfrit emne (C) Viden, samfund g teknlgi Kmmunikatin i rganisatiner Kmmunikatin i rganisatiner Suppleringsudddannelsen af 2003 Suppleringsuddannelsen af 2005 IT teri g praksis IT teri g praksis Systemudvikling Systemudvikling Organisatinsanalyse Intrduktin til rganisatinsanalyse samt Organisatinsanalyse inkl. bachelrprjekt Viden, samfund g teknlgi Viden, samfund g teknlgi Kmmunikatin i rganisatiner Kmmunikatin i rganisatiner De med * mærkede prøver kan kun verføres efter knkret vurdering. 35. Indgår suppleringsfaget i en bachelruddannelse med ½ års gdkendt prpædeutik afhldes der sidste gang eksamen iht. denne studierdning ved vintereksamen 2008/2009. Indgår suppleringsfaget i en bachelruddannelse med 1 års gdkendt prpædeutik afhldes der sidste gang eksamen iht. denne studierdning ved smmereksamen 2009 Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afhldes der sidste gang eksamen iht. denne studierdning ved smmereksamen Gdkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 23, 26, 27 stk. 2, 28 stk. 2 g 3, 29 stk. 2, 30 stk. 2 g 3, 31 stk. 2 g 3 g 32 stk. 2 g 3 gdkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september