4. Påtegning af det samlede regnskab 17

Transkript

1 Årsrapport

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Beretning Præsentation af virksomheden: mission, vision og hovedopgaver Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Administrerede udgifter og indtægter Forventninger til kommende år 7 2. Målrapportering Opgaver og ressourcer Redegørelse for reservation Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger 8 3. Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Årets resultatopfyldelse Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Forelagte investeringer Anvendt regnskabspraksis Anvendt metode til omkostningsfordeling Oversigt over nøgletal Supplerende bilag Kapacitet Antal elever på skolen fordelt på klassetrin pr. 5/ Gennemført studentereksamen Tilgang/afgang i 10. klasse klasseelever der fortsætter i gymnasieafdelingen Tilgang/afgang på kostskolen Lærer/elev ratio Samlede lønudgifter til administration i forhold til den samlede lønsum Direkte omkostninger til drift af 10. klasse Enhedsomkostning pr. elev 26

3 3 1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden Mission Sorø Akademis Skole er et statsdrevet, offentligt gymnasium med kostskoleafdeling og en tilknyttet 10. klasse, der sorterer som en institution direkte under Undervisningsministeriet. Skolens primære mission er fastlagt i Stx-bekendtgørelsen af 2004, og det overordnede mål er at varetage undervisning frem til studentereksamen. Uddannelsen er målrettet unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Målet er at forberede eleverne til videregående uddannelse gennem tilegnelse af almendannelse, viden og kompetencer i en kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspil mellem fagene. Vision Skolens vision er indenfor den historiske og kulturbærende ydre ramme at skabe en gymnasieskole, hvor det indre skolemiljø giver optimale muligheder for engageret faglig fordybelse og frembyder moderne faciliteter for fagligt samspil, vidensdeling og samarbejde. Høj faglig kvalitet og fokus på talentudvikling er skolens adelsmærke. Skolens vision opnås gennem: Fokus på både elevers og ansattes kompetenceudvikling gennem bevidst efteruddannelsesog videreuddannelsespolitik Fortsat udvikling af det generelle studie- og undervisningsmiljø til bedste for både elever og undervisere Pædagogisk fokus på samspil og samarbejde mellem fag og faggrupper Fortsat udvikling af skolens IT-platform som avanceret kommunikationssystem og gennem anvendelse af virtuelle arbejdsformer En tæt opfølgning på udvikling, standpunkt, deltagelse og fravær hos den enkelte elev via samarbejde mellem lærerteam, studievejledere og skolens ledelse Systematisk skoleudvikling, hvor de naturvidenskabelige fags erfaringer med opbyggelsen af et nationalt talentplejecentrum på Akademigrunden bruges som løftestang for udvikling i øvrige fag og skolen generelt Hovedopgaver Pr har Sorø Akademis Skole 509 elever i gymnasiet, fordelt på 18 stamklasser, og 15 elever i 10. klasse. Kostskoleafdeling rummer 138 elever, inkl. alle elever i 10. klasse. Sorø Akademis Skole har fire hovedopgaver: undervisning frem til studentereksamen undervisning frem til 10. klasses afgangseksamen at drive en kostskole at huse national talentpleje indenfor de naturvidenskabelige fag Skolens bygninger ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, der stiller disse vederlagsfrit til rådighed for skolevirksomheden, samt finansierer anlægsopgaver og vedligeholder sportsanlæg og udeområder. Undervisningsministeriet afholder driftsudgifter, samt står for vedligeholdelse og renovering af skolens bygninger.

4 4 1.2 Årets faglige resultater For 2008 er der aftalt 18 resultatkrav med Undervisningsministeriet indenfor 4 hovedområder: Elevernes fastholdelse og gennemførelse (8), Forbedring af studie- og undervisningsmiljø (4), Udvikling af undervisningen (4) og Kvalitetsudvikling af kostskolen (2). I tabel 1 ses en sammenstilling af målopfyldelse og ressourceforbrug i henhold til opgavesystematikken på finansloven. Tabel 1. Omkostninger Mio. kr. Opfyldte resultatkrav Antal Delvis opfyldte resultatkrav Antal Ikke opfyldte resultatkrav Antal Andel opfyldte resultatkrav (%) Hovedformål 1. Gymnasium 34, Klasse 0, Kostskole 14, Talentaktiviteter 0, Hovedformål i alt 50, År 2008 har for lærere såvel som ledelse været præget af tre særligt arbejdskrævende fokusområder: 1. tilrettelæggelse af den afsluttende undervisning og eksamen for det første hold studenter efter gymnasiereformen, der blev færdiggjort i sommeren skærpet indsats i forhold til målopfyldelsen af de aftalte resultatkrav 3. tilrettelæggelse og integrering af den nye hovedopgave omkring talentpleje i skolens virksomhed, både på det praktiske/organisatoriske plan og på det fagligt/pædagogiske plan Hvor pkt. 1 og 2 i grove træk kan relateres til henholdsvis forårssemesteret og efterårssemesteret i 2008, er der med pkt. 3 tale om en indsats, der har løbet gennem hele året, om end den klart har taget momentum i efterårssemesteret med ansættelse på skolen af en talentchef for den nationale talentpleje, samt ved skolens medvirken i byggeprocessen vedr. indkvarteringshus og Sciencecenter og ikke mindst i forhold til budgetmæssig planlægning og regnskabsføring for skolens nye hovedaktivitet. Samlet set er året faglige resultat meget tilfredsstillende. Hvor andelen af opfyldte resultatkrav i 2007 var 47%, er der tale om en klar forbedring med resultatet på 78% opfyldte resultatkrav i Årets økonomiske resultat Årets ordinære omkostningsniveau har været svagt stigende i forhold til året før (se figur 1). Året har været præget at en god søgning til kostskolen såvel som dagskolen. Den ekstra 7. klasse på skolen (3g) er ophørt i året og på trods af en tilstrækkelig søgning fik skolen i 2008 afslag på en ansøgning om at måtte optage en ny 7. 1g-klasse. Takket være fastholdelse af tilfredsstillende klassekvotienter og en god belægning på kostskolen samt øgede øvrige indtægter, er det lykkedes at sikre en økonomi, som har kunnet skabe mulighed for et fornuftigt aktivitetsniveau for skolens pædagogiske virke i året.

5 5 Figur 1: Indtægter og omkostninger 60,00 50,00 40,00 Mio. kr. 30,00 20,00 10,00 0, Bevilling Indtægter Afskrivninger Øvrige omkostninger løn Indtægter, løn og øvrige omkostninger følger alle en rimelig stabil udvikling. Afskrivningerne, som i de enkelte år andrager omkring 0,2-0,3 mio. kr. er så tilpas små, at de ikke er aflæselige i diagrammet. Figur 2: Balancens sammensætning 15,00 13,00 11,00 Mio. kr. 9,00 7,00 5,00 3,00 1,00-1,00 Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Omsætningsaktiver Finansielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Kortfristet gæld Langfristet gæld Hensatte forpligtelser Egenkapital Balancen er i løbet af regnskabsåret øget en anelse. Der har været en mindre stigning i omsætningsaktiverne, nærmere betegnet i den likvide beholdning samt en tilsvarende stigning i passiverne, for så vidt angår hensættelser og egenkapital. Figur 3: Egenkapitalens sammensætning

6 6 Mio. kr. 2,2 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Overført overskud Startkapital Øvrige Samlet egenkapital Skolens egenkapital er øget med det overførte overskud for året således, at egenkapitalen med udgangen af året er positiv med 2,2 mio. kr. Det forventes at aktivitetsniveauet i 2009 vil medføre et resultatmæssigt underskud, som skal inddækkes via egenkapitalen, således at denne reduceres til niveauet i Figur 4: Låneramme og SKB-gæld 2 1,5 Mio. kr. 1 0, Kassekredit Bygge- og IT-kredit Langfristet gæld Låneramme Skolens rentebærende gæld udgør 0,3 mio. kr. ultimo 2008 og består udelukkende af FF4 anden langfristet gæld. Skolens låneramme er fastsat til 1,8 mio. kr. Udnyttelsesgraden udgør herefter 15,9 %. Det forventes at udnyttelsen vil stige i 2009, som følge af tiltagende investeringer indenfor anskaffelser på AV og IT området samt øvrigt afskrivningsberettiget inventar. 1.4 Administrerede udgifter og indtægter

7 7 Årsrapporten aflægges for hovedkonti på Finansloven (Driftsbevilling) og (Anlægsbevilling). Nedenstående tabel viser disse hovedkonti: Tabel 2. Sorø Akademis Skoles administrerede udgifter og indtægter (Mio. kr.) Art Bevillingstyper Hovedkonti Bevilling Regnskab Administrerede udgifter og Anden bevilling, Lovbunden bevilling, indtægter Reservationsbevilling Udgifter 42,7 42,1 Indtægter 8,1 8,4 Øvrige admini- Anden bevilling Udgifter 7,9 6,4 strerede udgifter anlægsbevilling 1) Indtægter 0 0 og indtægter (eksklusiv anlægsbevilling til virksomhedens drift) 1) Sorø Akademis Skole ejer ingen bygninger, men er udelukkende bruger af et større bygningskompleks, som er stillet til rådighed for skolens drift. Anlægsbevillingen bestyres af Undervisningsministeriet, hvorfra Sorø Akademis Skole i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten modtager oplysninger for så vidt angår anlægsbevillingsafregningen. 1.5 Forventninger til kommende år De økonomiske rammer for 2009 er betinget af fortsat god søgning til skolen. For at sikre et tilstrækkeligt råderum kalkuleres der endvidere med, at tidligere års akkumulerede overskud kan anvendes i driften samt at et merforbrug i forhold til årets indtægter kan opsuges via egenkapitalen. Skolen forventer, at de samlede egne indtægter vil ligge nogenlunde på niveau med forudgående år. Der vil blive foretaget investering i læremidler, inventar og IT med henblik på at fortsætte udviklingen for at opfylde interne målsætninger indenfor de aftalte hovedområder, især udvikling af undervisningen og elevernes fastholdelse og gennemførelse. I august 2009 vil der, takket være donationer fra henholdsvis A.P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og fra Stiftelsen Sorø Akademi, være indvielse af det nye Science-center. Det nye Science-center har topmoderne undervisnings- og laboratoriefaciliteter samt auditorium og skal huse såvel skolens som gæstende elever i forbindelse med den nationale, naturvidenskabelige talentplejeaktiviteter. Samtidig tages et tilhørende indkvarteringshus for de unge talenter i brug. Skolens nyansatte talentchef er godt i gang med at forberede og tilrettelægge integrering af denne nye hovedopgave i skolens virksomhed, som bliver den ubetinget væsentligste udfordring for Sorø Akademis Skole i For at denne opgave kan blive løftet rent organisatorisk, vil der blive tilknyttet yderligere teknisk administrativt personale. Det er dog væsentligt for et tilfredsstillende afsæt og udvikling af selve talentaktiviteten, at denne tilføres et tilstrækkelig budgetmæssig fundament ikke blot i 2009, men også i de følgende år. Skolen tilføres endvidere ved donationen ca m2 nye bygninger, hvis driftsmæssige forhold også skal finansieres udover det der hidtil er afset til den nuværende bygningsmasse. Skolens gamle naturfagsbygning tages samtidig ud af drift i sommeren 2009, idet denne skal undergå en gennemgribende renovering med henblik på igen at indgå i undervisningsmæssig sammenhæng for såvel skole som talentaktivitet i skoleåret 2010/ Målrapportering

8 Opgaver og ressourcer Skolen har fået tilført en ny hovedopgave ved beslutningen om, at skolen skal huse national talentpleje indenfor de naturvidenskabelige fag. Dette sker i forlængelse af, at der opføres et nyt Science-center på skolen samt et indkvarteringshus til overnatning af unge talenter. Skolen har derudover 3 hovedopgaver vedrørende undervisning frem til studentereksamen, undervisning frem til 10. klasses afgangseksamen og at drive en kostskole. Nedenstående tabel viser de ressourcer som skolen har administreret i året. Skolens samlede bevilling, øvrige indtægter samt årets omkostninger er søgt fordelt på de 4 hovedopgaver som skolen varetager. Forskellen mellem de skønsmæssigt fordelte samlede indtægter og årets omkostninger vises i sidste kolonne som de enkelte hovedopgavers andel i årets overskud. Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for skolens ydelser Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af overskud 1. Gymnasium 32,9 1,4 34,6-0, Klasse 0,6 0 0,8-0,2 3. Kostskole 8,4 6,6 14,2 0,8 4. Talentaktiviteter 0,8 0 0,5 0,3 I alt 42,7 8,0 50,1 0,6 Der skal dog tages et vist forbehold for fordelingerne, idet de skal opfattes som skøn og dermed ikke er udtryk for et egentligt regnskab Redegørelse for reservation Sorø Akademis Skole har ikke foretaget nogen reservation af bevilling i forbindelse med regnskabets afslutning. 2.2 Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Oversigt over årets målopfyldelse fremgår af tabel 1 under pkt. 1.2 Årets faglige resultater, ligesom de væsentligste begivenheder i året, der har haft indflydelse på resultatet, er beskrevet i pågældende afsnit. En fyldig fremstilling af alle mål og resultatkrav fremgår af oversigten i bilagsmaterialet pkt Årets resultatopfyldelse Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger Af skolens i alt 18 resultatkrav er der 2 delvis opfyldte og 2 ikke-opfyldte. De delvis opfyldte resultatkrav vedrører fravær og frafald, og de ikke-opfyldte angår kosteleverne fravær vs. dagelevernes, samt andelen af skriftlige eksamenskarakter på 4 eller derunder. For alle 4 resultatkravs vedkommende er der dog tale om forbedringer i forhold til tilsvarende målinger i Skolens indsats overfor elevernes fravær (resultatkrav 1.1.) er ganske betydelig, hvilket fremgår af

9 9 nedenstående sammenligning mellem resultatet i 2007 og 2008, hvor samtlige måletal i tabellen viser forbedring. Både lærerteam, studievejledere og rektor følger den enkelte elev nøje, og området er højt prioriteret. Oversigt over elevernes fravær pr Samlet >8% 9% >10% >12% >14% 1. g 12,5 10,7 8,9 6,5 3,6 2. g 18,1 13,1 10,0 6,3 3,8 3. g 32,9 26,2 16,5 10,4 6,7 Oversigt over elevernes fravær pr Samlet >8% 9% >10% >12% >14% 1. g 8,0 8,0 5,1 4,5 2,8 2. g 22,2 12,0 7,8 3,6 2,4 3. g 25,3 18,8 14,3 7,8 4,5 Der er tale om et vanskeligt resultatmål, og det er i realiteten ikke muligt at opfylde kravet om, at elevernes fravær på det enkelte klassetrin ikke må overstige 9%. Der vil altid være elever, der er langtidssyge eller kronisk syge, samt rammes af ulykker eller følelsesmæssigt belastende hændelser i privatlivet. Derfor vil der være elever, der kommer over 9% i fravær, og tabellen viser, hvor stor en procentdel af eleverne på det enkelte klassetrin, for hvem dette er gældende. Som en følge af dette er resultatkravet ændret i det kommende år 2009 til, at det gennemsnitlige fravær ikke må overstige 9% på det enkelte klassetrin. Når dette er sagt, viser tabellen også en klar tendens til, at fraværet er stigende hen over de tre gymnasieår. Det kan ikke være meget mindre i 1g; men der sker en stigning i 2g og igen i 3g. Vi gør, hvad vi kan for at holde stigningen nede, men det er et faktum, at elevernes livssituation bliver mere kompliceret, eftersom de bliver ældre. De 18 til 19-årige har tydeligvis mere komplekse problemstillinger at tage stilling til i deres omverdensrelationer, og det får konsekvenser for skolegangen. Dette fremgår klart af de mange samtaler, som både studievejledere og rektor har med de ældste elever. De redskaber, vi anvender, er vejledningssamtaler og sanktioner i forhold til skolens studie- og ordensregler. Ca. et dusin elever, især fra 3g, må således tage konsekvensen og aflægge eksamen i alle fag. Skolens betragtelige indsats på området har den positive effekt, at selv de elever, der har det svært, ender med at gennemføre uddannelsen, og skolens frafaldsprocent er lav. Til fraværsproblematikken på Sorø Akademis Skole hører et særligt delområde, der vedrører kostelevernes fravær i forhold til dageleverne, idet vores mål er, at fraværet hos kosteleverne skal være lavere end fraværet hos dageleverne. Dette mål er ikke opfyldt, om end der også her kan fremvises en klar forbedring i 2008 sammenlignet med Fravær Kostelever Antal>9% % > 9% Dagelever Antal>9% % > 9% 1g , ,6 2g , ,6 3g , ,2 Fravær Kostelever Antal>9% % > 9% Dagelever Antal>9% % > 9% 1g , ,1 2g , ,1 3g , ,3

10 10 Antalsmæssigt er der, som det fremgår, tale om 21 kostelever, der har et fravær over 9%, og blandt disse er der flere, der har været langtidssyge eller er ramt af kronisk sygdom. Det kan også være relevant at påpege, at kosteleverne er mere udsat for at smitte hinanden med forkølelse og influenza på grund af et tæt samvær på husene. Sammenholdes andelene af elever med fravær over 9% i de to grupper, udgør de 17% af eleverne i kostskolen og 11% af dageleverne. Bruges denne måde til at eksemplificere forskellen, burde antallet af kostelever med fravær over 9% være 12, og ikke 21, hvis kostelevernes fravær skulle reduceres til niveau med dageleverne. Øget opmærksomhed på resultatkravet har dog skabt forbedringer i 2008, og vi fortsætter indsatsen i Karakterniveauet for de skriftlige eksamener udgør et ikke-opfyldt resultatkrav. Den officielle normalfordeling af karakter efter 7-trinsskalaen viser, at 25% af karaktererne falder på 4 og 10% af karaktererne falder på 2, vel at mærke når ikke-bestået karaktererne 0 og -3 ikke medregnes statistisk. Fradraget karaktererne 0 og -3, er Sorø Akademis Skoles andel af karakterer på 4 og derunder = 37,5%, hvilket er ganske tæt på det kalkulerede landsgennemsnit. Det rokker selvfølgelig ikke ved den kendsgerning, at når 0 og -3 er medtaget, ligger 47,8% af skolens karakterer ved skriftlige eksamen på 4 og derunder, og det er ikke et tilfredsstillende resultat. Området kræver nærmere analyse, som vil blive foretaget i Umiddelbart kan der peges på flere parametre, der kan undersøges nærmere: allokeringen af elevtid til skriftligt arbejde fordelt på fagene, placeringen af den skriftlige arbejdsbyrde i de enkelte fag hen over skoleåret/årene, koordineringen af skriftlige opgaver fagene imellem, fagenes indarbejdelse af træning i nye opgavetyper, progression i elevernes skriftlige kompetenceudvikling. Som nævnt under pkt. 1.2 Årets faglige resultater, har 2008 været præget af en betydelig indsats i forhold til at tilrettelægge det nye, stor hovedområde vedr. talentaktiviteter. Dette afspejles af en lige så betragtelig indsats på det pædagogiske område i et ønske om at profilere det naturvidenskabelige fagområde på skolen gennem udvikling af de naturvidenskabelige fag og det naturvidenskabelige miljø. Således deltager en lang række af skolens lærere fortsat i pædagogisk udviklingsarbejde i regi af Danske Science Gymnasier, og lærerne er organiseret i tematiske fokusgrupper, der udover at skabe pædagogisk udvikling og overblik indenfor de vedtagne felter, også medvirker ved instrumentaliseringen af Science-centeret og i planlægningen af den forestående renovering af den gamle naturfagsbygning. I samarbejde med talentchefen er 1. fase af et pilotprojekt i.f.m. talentpleje gennemført med skolens lærerkræfter, ligesom år 2008 også har budt på nye initiativer så som afholdelse af Naturvidenskabsfestival for Sorø Kommunes 9. klasser og deltagelse i Zealand Consensus, et klimaprojekt under Region Sjælland, der afsluttes i Samarbejde mellem fagene er et centralt omdrejningspunkt i det udviklingsarbejde, der foregår i de naturvidenskabelige fag, og det samme gælder skolens udvikling af indhold og samarbejde i Almen Studieforberedelse (AT). Der er i 2008 ydet en stor indsats fra lærerens side i AT, og ved den mundtlige eksamen for det første hold studenter var der 42 ud af 162 studenter, der scorede topkarakteren 12. Dette desuagtet arbejdes der fortsat med forbedring af flere elementer i AT på baggrund af de erfaringer, vi har draget og fortsat drager vedrørende tilrettelæggelse og indhold. Indførelse af en tovholderfunktion for hvert AT-emne har befordret bedre og mere rettidig planlægning, ligesom den voksende erfaring med en ligeledes voksende emnerække har bevirket selektion og tilretning af de bedst fungerende emner. Samarbejdet mellem studieretningsfagene falder i tråd med ovenstående, idet samarbejdet også på dette område er et centralt omdrejningspunkt. I 2008 er vi nået et stykke vej, idet studieretnings-

11 11 fagene i skolens 1g klasser har udarbejdet en skriftlig beskrivelse af, hvorledes det faglige samarbejde i de toneangivende studieretningsfag støtter hinanden. Dette arbejde følges op i 2009 med et resultatkrav om en beskrivelse af studieretningsfagenes samarbejde i 2g med henblik på opbygning af idébank. Det er vores vurdering, at det er i 2g, at samarbejdet mellem studieretningsfagene skal fremstå klarest for eleverne. Første semester i 1g er et grundforløb, der gennemføres overordnet set ens i alle klasser. I andet semester i 1g påbegyndes studieretningerne; men timemæssigt set fylder studieretningsfagene først for alvor i 2g. På grund af skolens tilrettelæggelsesmåde af det samlede forløb vil der ofte kun være ét studieretningsfag tilbage i 3g, så det er i 2g, at der skal ydes en dedikeret indsats omkring samarbejde. Dette arbejde er der derfor lagt op til i 2008, og det forfølges og konkretiseres i Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Der henvises til bilag Resultatopgørelse Nedenstående tabel viser årets økonomiske resultat. Udover regnskabsåret 2008 er budgetåret 2009 anført til sammenligning, begge efter de omkostningsbestemte regler. Årets indtægter bærer præg af et aktivitetsniveau, som ikke afviger i væsentlig grad i forhold til forrige år. Dog har der været stigende indtægter som følge af en højere klassekvotient, der har medført forøgede tillægsbevillinger. Tilsvarende er egne indtægter påvirket i positiv retning af regulering af opholdsbetaling for skolens alumner. Dette har medvirket til at imødegå den centralt udstukne effektiviseringsbesparelse, som skolen blev påvirket negativt af siden den blev udmeldt i Årets bevilling samt egne indtægter, har således gjort det muligt at foretage investeringer og istandsættelser, udover at afholde en planmæssig afvikling af de undervisningsmæssige aktiviteter og driftmæssige forhold på skolen. Således er der i skoleåret investeret i anskaffelse af nye læremidler, istandsættelse af 4 boliger, hvoraf 3 fungerer som tjenesteboliger for skolens kostlærere, samt i et begrænset omfang køb af øvrigt inventar og istandsættelser på såvel dag- som kostskole. Der er desuden i løbet af året udgiftsført til hensættelser, bl.a. til imødegåelse af forventede udgifter til flyttegodtgørelser til enkelte af skolens kostlærere og endvidere aftalte fratrædelsesgodtgørelser til andre. Der er i 2008 gennemført lovpligtig energimærkning af relevante bygninger på skolens område ved hjælp af tidligere års hensættelser. Årets bevilling udgør 84,6 % af de ordinære driftsindtægter. Til sammenligning udgjorde bevillingen 84,2 % i 2007 og 86,6 % i Bevillingen er således rimelig konstant i forhold til de samlede indtægter. Ud af årets samlede bevilling udgør de nye talentaktiviteter 0,8 mio. kr. Andre driftsindtægter vedrører statslige overførsler til dækning af udgifter forbundet med brobygning og pædagogikum. Endvidere indeholder beløbet diverse erstatninger for bortkomst eller ødelæggelse af undervisningsmaterialer og inventar. Årets ekstraordinære poster vedrører donationer og er i væsentligst grad relateret til honorering af udgifter til et forstudie vedrørende en kantinerenovering. Desuden er der tale om midler modtaget

12 12 fra SPS til køb af handicaphjælpemidler. Dette er anført som ekstraordinære udgifter, og donationerne og tilskud til hjælpemidlerne er modsvarende ført som en ekstraordinær indtægt. Resultatopgørelsen for den samlede drift af skolen udviser et overskud på 0,6 mio. kr. som overføres til egenkapitalen, jf. tabel 4. Året overskud skyldes dels, at det fra centralt hold er bestemt, at der skal indfryses ½ % af årets nettobevilling, samt det forhold at skolens talentchef er ansat flere måneder senere end budgetteret. Årets overskudsgrad udviser 1,3, hvilket kan omskrives til, at det bevillingsmæssige råderum udgør 98,7 %. Tabel 4: Resultatopgørelse Note Mio. DKK Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -40,7-42,7-42,8 Salg af varer og tjenesteydelser -6,7-7,8-7,7 Tilskud til egen drift 0 0 Øvrige driftsindtægter 0 0 Gebyrer 0 0 Ordinære driftsindtægter i alt -47,4-50,5-50,5 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre 0 0 Forbrugsomkostninger Husleje 0 0 Andre forbrugsomkostninger 0 0 Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger 32,6 34,3 35,4 Pension 4,5 4,6 4,7 Lønrefusion -1,8-1,8-1,9 Andre personaleomkostninger 0 Personaleomkostninger i alt 35,3 37,1 38,2 Andre ordinære driftsomkostninger 12,2 12,8 12,8 Af- og nedskrivninger 0,3 0,2 0,3 Ordinære driftsomkostninger i alt 47,8 50,1 51,3 Resultat af ordinær drift 0,4-0,4 0,8 Andre driftsposter 2 Andre driftsindtægter -0,9-0,3-0,3 Andre driftsudgifter 0,1 0,1 0,1 Resultat før finansielle poster -0,4-0,6 0,6 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før ekstraordinære poster -0,4-0,6 0,6

13 13 3 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter -0,4-0,2 0 Ekstraordinære udgifter 0,4 0,2 0 Årets resultat -0,4-0,6 0,6 Tabel 5. Resultatdisponering Disponeret til overført overskud -0,4-0,6 0,6 3.3 Balancen Balancen udviser skolens aktiver og passiver pr , jf. tabel 6. Balancesummen er samlet set øget med 1,0 mio. kr. til 13,5 mio. kr. i forhold til forrige år. Der har således været en mindre stigning i omsætningsaktiverne især i form af stigende post for tilgodehavender (+ 0,1 mio. kr.), FF5 - uforrentet konto (+ 0,2 mio. kr.) og FF7 finansieringskonto (+ 0,7 mio. kr.). Materielle anlægsaktiver er konstante, som følge af afdæmpede investeringer, hvilket bevirker et formindsket afskrivningsgrundlag for året. De langfristede og kortfristede gældsposter er tilnærmelsesvist konstante i forhold til forrige år. Ændringen i passivsiden kan således tilskrives en tilsvarende stigning i omfanget af hensættelser (+ 0,5 mio. kr.) og egenkapital (+ 0,6 mio. kr.), sidstnævnte som følge af årets overskud. Der er endvidere et mindre fald i kortfristet gæld (- 0,1 mio. kr.). Egenkapitalen udgør i forhold til de samlede passiver 16,3 procent. Tabel 6: Balancen AKTIVER Note Mio. kr Note PASSIVER ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL 4 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 0,9 0,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0 0 Opskrivninger 0 0 Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. 0 0 Reserveret egenkapital 0 Udviklingsprojekter under udførelse 0 0 Overført overskud 0,7 1,3 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0 0 Egenkapital i alt 1,6 2,2 5 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Hensatte forpligtelser 0,7 1,2 Infrastruktur 0 0 Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Langfristede gældsposter Transportmateriel FF4 Anden langfristet gæld 0,4 0,3 Inventar og IT udstyr 0,5 0,5 FF6 Bygge- og IT-kredit 0 0 Igangværende arbejder for egen Anden langfristet gæld 0,1 0,2 regning 0 0 Materielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,5 Langfristede gældsforpligtelser i alt 0,5 0,5 Finansielle anlægsaktiver Kortfristede gældsposter Statsforskrivning 0,9 0,9 Leverandører af varer og tjenesteydelser 2,3 2,6 Finansielle anlægsaktiver i alt 0,9 0,9 Anden kortfristet gæld 2,6 1,9 Anlægsaktiver i alt 1,4 1,4 Skyldige feriepenge 4,8 5,1 Omsætningsaktiver Igangværende arbejder for fremmed 0 0

14 14 regning Varebeholdninger 0 0 Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser 0 0 Tilgodehavender 1,2 1,3 Kortfristet gæld i alt 9,7 9,6 Værdipapirer 0 0 Gæld i alt 10,2 10,1 Likvide beholdninger FF5 Uforrentet konto 6,7 6,9 Passiver i alt 12,5 13,5 FF7 Finansieringskonto 3,0 3,7 Andre likvider 0,2 0,2 Likvide beholdninger i alt 9,8 10,8 Omsætningsaktiver i alt 11,1 12,1 Aktiver i alt 12,5 13,5 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 7: Egenkapitalforklaring Mio. kr. Egenkapital primo ,6 Startkapital primo 0,9 Ændring i startkapital 0 Startkapital ultimo 1,6 Opskrivninger primo 0 Ændring i opskrivninger 0 Opskrivninger 0 Reserveret egenkapital primo 0 Ændringer i reserveret egenkapital 0 Reserveret egenkapital ultimo 0 Overført overskud primo 0 Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 Mellemregning med andre statsinstitutioner 0 Regulering af det overførte overskud 0 Overført fra årets resultat 0,6 Bortfald af årets resultat 0 Overført overskud ultimo 0,6 Egenkapital ultimo ,2 Årets egenkapital var primo året 1,6 mio. kr., hvoraf startkapitalen udgjorde 0,9 mio. kr. Egenkapitalen ultimo året er øget med overførsel af årets overskud på 0,6 mio. kr., hvorefter denne udgør i alt 2,2 mio. kr. Det forventes, at der i 2009 forbruges af egenkapitalen til inddækning af et underskud for året på 0,6 mio. kr. som følge af et større aktivitetsniveau primært i form af øget forbrug og investeringer. 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen hen over året Trækket af likviditet har igennem året holdt sig indenfor lånerammen. Endvidere kan det bekræftes, at FF4 samt anden langfristet gæld igennem året har været lig med summen af de materielle anlægsaktiver (se også note 6).

15 Opfølgning på lønsumsloftet Sorø Akademis Skoles udgifter til løn har i regnskabsåret været afholdt indenfor lønsumsloftet. Indtægter fra indtægtsdækket virksomhed har været anvendt til bl.a. at svare det medgåede forbrug af løn allokeret til denne aktivitet. Fratrukket indtægtsdækket virksomheds lønandel fremkommer en positiv difference for året på 0,7 mio. kr. Den samlede akkumulerede lønmæssige opsparing udgør herefter 1,1 mio. kr. Forklaring på det mindre forbrug i året set i forhold til lønsumsloftet, skyldes i væsentligst grad en senere ansættelse af skolens talentchef. Disse lønsumsmidler, der som følge heraf er uforbrugte, anvendes efter aftale med Undervisningsministeriet i 2009, og er følgelig via driften hensat i balancen. Tabel 8 Inddækning af merforbrug Akkumuleret opsparing ultimo Mio. kr Lønsumsloft - 35,3 37,6 Lønforbrug - 35,4 37,2 Lønforbrug vedrørende IV -0,3-0,3 Difference 0,2 0,2 0,7 Se note Bevillingsregnskabet Året er forløbet således, at årets egne indtægter har oversteget den tilsvarende post i budgettet, som er forudsat i FL Dette skyldes blandt andet en fastholdelse af den positive belægning på kostskolen, en positiv TB og en fornuftig tilgang af øvrige indtægtsgivende aktiviteter. De forøgede indtægter er blevet indkalkuleret i budgettet og er indgået i den løbende drift. Det forøgede årselevtal i forhold til de estimerede tal i FL har således i året netto udløst en positiv TB på 2,0 mio. kr., og der er tilgået skolen yderligere statslige overførsler på 0,3 mio. kr. til dækning af afholdte udgifter til brobygning og pædagogikum. Årets resultat udviser et driftsmæssigt nettooverskud på 0,6 mio. kr. Tabel 9 Bevillingsregnskab Regnskab Budget Mio. kr Regnskab 2008 Difference Budget 2009 Nettoudgiftsbevilling* -40,7 42,7 42,7 0 42,8 Nettoforbrug af Reservation Indtægter 8,0 8,1 8,4 0,3 7,7 Udgifter 48,3 50,8 50,5 0,3 51,1 Årets resultat 0 0 0,6 0,6 0,6 Bevillingen er inkl. TB for året. Resultatet for året har i hovedtræk været i rimelig overensstemmelse med budgettet. De lidt større indtægter end budgetteret (når andre driftsindtægter og ekstraordinære indtægter medregnes) har medført et tilsvarende mindre forøget forbrug og har på tidspunktet for regnskabets afslutning bevirket et mindre underforbrug, fordelt mest på løn og i mindre grad på drift. Det væsentligste underforbrug på løndelen, svarende til 0,3 mio. kr., relaterer sig således til, at en budgetteret ansættelse af talentchefen først blev gennemført i efteråret. Der resterer herefter 1,3 mio. kr. i

16 16 samlet akkumuleret overskud til videreførelse ultimo Det har i året ikke været muligt at anvende forrige års akkumulerede midler som følge af den fastfrysning, der blev udstukket ved en særlig instruks fra Finans- og Undervisningsministeriet primo Tabel 10: bevillingsafregning (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Sorø Akademis Skole 11. Renovering og modernisering af "Alumnat" 21. Mindre byggearbejder 7,9 6,4 1, Disp. Akkumuleret Overskud der overskud til bortfalder videreførelse ultimo ,9 6,4 1,5-7, , Renovering og modernisering af Alumnat Projektet er afsluttet i Mindre byggearbejder Der er på underkontoen et mindre forbrug på 1,5 mio. kr. Beholdningerne, der vedrører flere projekter, forventes bl.a. anvendt til renoveringen af Naturfagsbygningen i 2009 og Tabel 11 og 12 viser henholdsvis afsluttede og i gangværende anlægsprojekter under Tilskud til vedligeholdelsesarbejder ved Sorø Akademis Skole. Der udestår kun ét projekt, hvorefter 2005 aftalen kan lukkes. Denne sidste sag fra 2005 består af nogle brandsikringsarbejder i den fredede hovedbygning, som i forhold til Kulturarvsstyrelsens retningslinier og Brandmyndighedernes krav har været meget vanskelige at få på plads. Sagen forventes at kunne afsluttes i løbet af ca. 3-4 måneder. For så vidt angår 2006 aftalen, udestår kun afregning af arkitektbistanden i forbindelse med renoveringsarbejderne, hvilket sker snarest. Tabel 11: Oversigt over afsluttede anlægsprojekter (mio. kr.) Afsluttede Anlægsprojekter Byggestart Forventet afslutning ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Oprindelig budgetteret totaludgift Totaludgift Bevilling modtaget A. Renovering af det nye alumnat ,7 26,1 B. Reparation af tag på lærerbolig ,0 2,5 2,5 C. Bygningsvedligeholdelse ,7 2,9 2,9 D. Bygningsvedligeholdelse ,5 3,0 3,0 E. Bygningsvedligeholdelse ,4 4,4 4,4 Tabel 12: Oversigt over igangværende anlægsprojekter (mio. kr.) Igangværende anlægsprojekter Byggestart Forventet Udgift til og Forventet afslutning med året totaludgift A. Vedligeholdelsesarbejder ,6 5,0 B. Vedligeholdelsesarbejder ,7 6,0 C. Vedligeholdelsesarbejder ,0 6,3 D. Vedligeholdelsesarbejder ,9 4,4

17 17

18 18 5. Bilag til årsrapporten 5.1. Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen 5.2 Årets resultatopfyldelse 5.3 Indtægtsdækket virksomhed 5.4 Gebyrfinansieret virksomhed 5.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter 5.6 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger 5.7 Forelagte investeringer 5.8 Anvendt regnskabspraksis 5.9 Anvendt metode til omkostningsfordeling 5.10 Oversigt over nøgletal 5.1 Noter til resultatopgørelsen og balance Noter til resultatopgørelsen Note 1. Personaleomkostninger Tabel 13: Personaleomkostninger Antal årsværk 82, ,7 84,5 87 Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere Ovenstående tabel viser at der fra 2007 til 2008 har været en mindre stigning i antal årsværk, hvilket bl.a. skyldes tilgang af talentchefen i året. Den gennemsnitlige årsværkspris synes svagt stigende fra ca. 422 tkr. (2007) til ca. 439 tkr. (2008), men renset for inflation må gennemsnittet betegnes som værende konstant. For 2009 forventes personaleomkostninger målt i årsværk at være opadgående, idet skolens nye hovedopgave omkring talentaktivitet i andet halvår fordrer tilknytning af mere personale svarende til ca. 2 årsværk. Note 2. Andre driftsindtægter Beløbet vedrører i hovedsagelig grad driftsindtægter vedrørende skolens indirekte virksomhed. Note 3. Ekstraordinære poster Skolen har i årets løb helt ekstraordinært modtaget eksterne donationer (ekstraordinære indtægter), som primært er anvendt til anskaffelse af læremidler eller til gavn for kostskolen (ekstraordinære udgifter). Skolen forventer større donationer i 2009 i forbindelse med anskaffelse af inventar til de nye Science-bygninger, men har ikke mulighed for at kvantificere dette på nuværende tidspunkt Noter til balancen

19 19 Note 4. Immaterielle anlægsaktiver Skolen har ingen immaterielle anlægsaktiver. Note 5. Materielle anlægsaktiver Skolen har ingen igangværende arbejder for egen regning. Tabel 14: Materielle anlægsaktiver Grunde, Infra- Produktions- Transport- Inventar Materielle arealer og struktur anlæg og materiel og anlægsaktiver kr. bygninger maskiner IT udstyr I alt Kostpris Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang Afgang Kostpris pr. 31. december Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Af- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Lineære afskrivninger, afskrivningsperiode (år) Saldoafskrivning (%)/ lineær afskrivning (år) /3 Tallet for årets afskrivninger er inklusive donationer. Renset for donationer udgør afskrivningerne kr. Ud af den regnskabsmæssige værdi for de materielle anlægsaktiver er 0,2 mio. kr., som vedrører donationer, finansieret under den langfristede gæld og resten under FF4. Note 6 Hensættelser Der er i balancen samlet set hensat 1.2 mio. kr. under hensatte forpligtelser, som i væsentligst grad vedrører bevilliget løn til talentchefen, som ikke er anvendt i året (296 tkr.), men som efter aftale med Undervisningsministeriet hensættes med henblik på udmøntning i næste regnskabsår. Der er hensat beløb til imødegåelse af fratrædelsesgodtgørelse (284 tkr.) samt flyttegodtgørelser til kostlærere (489 tkr.). Der er foretaget korrektioner i forhold til den akkumulerede opsparing, idet denne er nedskrevet med henholdsvis kr. vedrørende 2006, kr. vedrørende 2007 og kr. vedrørende De foretagne korrektioner skyldes alle hensættelser til fratrædelsesgodtgørelse, hvor der er foretaget omposteringer mellem lønsum og øvrig drift

20 20 Note 7 Anden langfristet gæld Donationer givet til skolen er anført som en uforrentet, langfristet gældsforpligtelse. Skolen ejer ingen bygninger, men er udelukkende bruger af et større bygningskompleks, som er stillet til rådighed for skolens drift, og som en følge heraf har skolen ingen prioritetsgæld. Eventualaktiver og -forpligtelser Kontraktlige forpligtelser vedrørende kopimaskiner er ophørt ved udgangen af regnskabsåret. Forpligtelser i forbindelse med flyttegodtgørelser (udflytning) vedrørende skolens tjenesteboliger skønnes at udgøre i alt ca. 1,7 mio. kr. Der er bortset fra nogle konkrete forventede opsigelser af tjenesteboliger, ikke hensat til disse forpligtelser heraf i balancen, hvorfor oplysningerne alene er af informativ karakter. 5.2 Årets resultatopfyldelse Produkt/opgave Resultatkrav Opnåede resultater Grad af målopfyldelse 1. Elevernes fastholdelse og gennemførelse 1.1 Elevernes fravær må højst udgøre 9% på det enkelte klassetrin i gymnasiet. 1.2 Fraværet hos kosteleverne skal være lavere end fraværet hos dageleverne. 1.3 Nettofrafaldet må højst være: 3% i 1.g 6% i 2.g 9% i 3.g Frafaldet differentieres m.h.p. frafaldsårsager. 1.4 Af de elever, der starter i 3.g pr. august 2007 må max. 1 elev pr. klasse afslutte uden studentereksamen i juni Frafald i 10. klasse = max. 1 elev. 1.6 Af de elever, der gennemfører 10. klasse, må der max. være 1, der ikke umiddelbart fortsætter i en gymnasial ungdomsuddannelse. Ved opgørelse af fravær pr er der 8,0% af 1.g eleverne, 12,0% af 2.g eleverne og 18,8% af 3.g eleverne, der har et fravær over 9%. Ved opgørelse af fravær pr er der en højere fraværsprocent hos kostelever end hos dagelever på alle klassetrin. Frafaldet pr er: 1,1% i 1.g 7,2% i 2.g 8,3% i 3.g Skolen fører løbende statistik over frafaldsårsager. Hyppigste årsag er overgang til anden ungdomsuddannelse. Der var 165 elever i 3.g pr. august 2007 og dimitterede 161 studenter i juni Der startede 16 elever i 10. kl. i august 2007, og med en tilgang på 1 elev aflagde 17 elever afsluttende eksamen. 1 elev ud af de 17 afgangselever valgte en ikke-gymnasial uddannelse efter 10. kl. Målet er delvis opfyldt. Målet er ikke opfyldt. Målet er delvis opfyldt.

21 21 2. Forbedring af studieog undervisningsmiljø 1.5 Frafald i 10. klasse = max. 1 elev. 1.6 Af de elever, der gennemfører 10. klasse, må der max. være 1, der ikke umiddelbart fortsætter i en gymnasial ungdomsuddannelse. 1.7 Maksimalt 35% af de skriftlige eksamenskarakterer må være 4 eller derunder. 1.8 Ved en opgørelse af uddannelsesstatus pr. 1. oktober 2008 skal mindst 70% af studenterårgangen være i gang med en videregående uddannelse Løbende inddragelse af elevrådet i dialog om forbedringer i skolemiljøet. 2.2 Løbende inddragelse af de naturvidenskabelige lærere i.f.m. indretning af det nye Science-hus, der bygges i 2008, samt den forestående renovering af den gamle naturvidenskabsbygning Synliggørelse og udvikling af skolens tilbud om lektiecafé og andre ekstraskolære aktiviteter, der sikrer elevernes gennemførelse og personlige udvikling. 2.4 Færdiggørelse af arbejdet med at fastlægge et kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssyst em for bundne og Der startede 16 elever i 10. kl. i august 2007, og med en tilgang på 1 elev aflagde 17 elever afsluttende eksamen. Jf. Supplerende bilag, pkt elev ud af de 17 afgangselever valgte en ikke-gymnasial uddannelse efter 10. kl. Ved sommereksamen 2008 var 47,8% af de skriftlige karakterer 4 eller derunder. Uni-C oplyser, at overgang til videregående uddannelse efter 27 mdr. er 75,0% for studenterårgangen fra Der er tæt, omtrent ugentlig kontakt mellem rektor og elevrådets formand. Eleverne er repræsenterede i alle skolens udvalg. Ny ledende inspektor med naturvidenskabelig baggrund er ansat som koordinator for Scienceområdet, både pædagogisk og hvad angår de fysiske faciliteter (nybyggeri og renovering af den gamle naturfagsbygning). Ledende inspektor inddrager løbende lærerne. Annoncering af lektiecafé og ekstraskolære aktiviteter foregår via morgensamlinger og via skolens hjemmeside. Udviklingspunkter er tilvejebragt via brugerundersøgelse af lektiecaféen., og ændringer er foretaget. Arbejdet er gennemført. Skolens kvalitetssikrings- og kvalitetsvurderingssystem er offentliggjort på skolens hjemmeside. Målet er ikke opfyldt.

22 22 3. Udvikling af undervisningen 4. Kvalitetsudvikling af kostskolen tilvalgte områder Studieretningslærerne formulerer formål og indhold for de enkelte studieretninger Udvikling af fokus, indhold og samarbejde i AT (almen studieforberedelse) Etablering af tematiske fokusgrupper med udgangspunkt i de naturvidenskabelige fag og med inddragelse af øvrige fag til forberedelse af talentplejeaktiviteter Gennemførelse af pilotprojekt i.f.m. talentpleje Fokus på kostelevernes generelle trivsel og omgangsform Løbende drøftelse af forbedringsmuligheder i relation til de fysiske og sociale vilkår på kostskolen. Studieretningernes profil og indhold var et fokuspunkt på pædagogisk dag i efteråret 08. Skriftlig redegørelse blev afleveret fra arbejdsgrupperne for hver studieretning. Der er kommet en række initiativer fra Pædagogisk Udvalg (eksamensdrejebog, ny og fast plan for emner m.v. fra 1g-3g) og fra ledelsen (evaluering af AT-eksamen og AT generelt på alle klassetrin, opstramning vedr. tovholderfunktion for hvert AT-emne, samt aftale om anvendelse af Lectios studierapport). De tematiske fokusgrupper var i aktion på pædagogisk dag i efteråret og har fortsat arbejdet bl.a. i relation til instrumentalisering af Sciencecenteret. 1. fase af projektet er planmæssigt gennemført og evalueret, under inddragelse af talentchefen for Science-centeret. Anti-mobning kontrakt er indgået med alle kostelever. Trivsel er et fast punkt til drøftelse på de ugentlige kostinspektionsmøder. Rektor har deltaget i husmøder på alle huse. Der er efterfølgende samlet op via Alumnerådet og drøftelse med kostlærerne, samt iværksat forbedringer. Oversigt over årets resultat opdelt på hovedformål Tabel 15: Hovedformål Mio. kr. Øvrige Indtægter Udgifter Resultat 1. Gymnasium 1,4 34,6 33, Klasse 0 0,8 0,8 3. Kostskole 6,6 14,2 7,6 4. Talentaktivitet 0 0,5 0,5 Total 8,0 50,1 42,1 Bevilling (nettotal) 42,7 Resultat, netto 0,6

23 23 Årets udgifter til hjælpefunktioner (forbrugsudgifter og udgifter til daglig vedligehold) samt generel ledelse og administration er i skemaet fordelt på skolens hovedopgaver. Tallene viser således ud fra anvendte omkostningsfordelingsnøgler, hvorledes den samlede økonomi andrager de enkelte hovedopgaver. De væsentligste indtægter hidrører fra opholdsbetaling til Sorø Akademis Skoles kostafdeling, lejeindtægter, indtægtsdækket virksomhed og salg fra skolens kantine mm. Der henvises i øvrigt til tabel 1, som viser opfyldelse af resultatkrav. 5.3 Indtægtsdækket virksomhed Sorø Akademis Skole har fået tilladelse til pr. 1. januar 2007 at drive indtægtsdækket virksomhed, hvorfor der nu kan fremvises 2 års resultater. Virksomheden består i afviklingen af eksterne arrangementer i skolens bygninger. Overskuddet fra denne virksomhed indgår i skolens almindelige løbende drift. Mio. kr Akkumuleret resultat fra IDV 0,3 0,5 5.4 Gebyrfinansieret virksomhed Skolen arbejder ikke med gebyrfinansieret virksomhed. 5.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter Skolen har ingen tilskudsfinansierede aktiviteter. 5.6 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Skolen udarbejder ikke regnskab for tilskudsordninger og lovbundne ordninger, da disse ikke er en del af skolens aktivitetsområde. 5.7 Forelagte investeringer Skolen har ingen projekter finansieret under bygge- og IT-kredit. 5.8 Anvendt regnskabspraksis Den anvendte regnskabspraksis har taget udgangspunkt i Regnskabsbekendtgørelsen og Finansministeriets Økonomisk Administrativ Vejledning, hvis principper for den omkostningsbaserede regnskabspraksis igennem året er blevet fulgt for såvel resultatopgørelsens som balancens vedkommende. Skolen afregner i forhold til den omkostningsbaserede bevilling, som er modtaget i regnskabsåret De anvendte data til brug for udarbejdelse af regnskabet er henholdsvis fra SKS og Navision Stat. I forbindelse med en omkostningsfordeling af skolens årlige udgifter til hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration ud på skolens 4 hovedopgaver, er der anvendt skøn i form af nogle fordelingsnøgler. 5.9 Anvendt metode til omkostningsfordeling Skolen har foretaget en beregning på fordeling af omkostninger på hovedopgaverne, som angivet i Finanslovens virksomhedsoversigt.

24 24 Skolen anvender til daglig ikke tidsregistrering og budgetterer som udgangspunkt ikke på de 4 hovedopgaver rent operationelt, idet aktiviteterne alle er en integreret del af skolens daglige virke. Ud fra en budgettering på interne aktiviteter samt ud fra skøn, er det dog muligt at fordele mange af de direkte udgifter til løn og direkte henførbare driftsudgifter på hovedopgaverne. De årlige forbrugsudgifter og udgifter til daglig vedligehold er som udgangspunkt ikke fordelt på hovedopgaverne, men er en del af fællesomkostningerne under kategorien hjælpefunktioner. Tilsvarende gælder for løn til administrativt personale samt ledelse. I nærværende årsrapport er disse dog søgt fordelt bedst muligt. Dette er sket ud fra drøftelser med revisionsfirmaet Ernst & Young, som har bistået med forslag til fordelingsnøgler. Således er der sket fordeling dels ved hjælp af en nøgle i form af et forholdstal mellem skolens udgifter på hovedopgaver i øvrigt og dels ved hjælp af en nøgle, som relaterer sig til udnyttelse af bygninger målt i kvadratmeter. Valget af disse nøgler, vurderes at give det bedste skøn over en fordeling, som tilnærmelsesvist vil give et retfærdigt billede af driften. Der skal dog tages et vist forbehold for beregningernes rigtighed, da de skal opfattes som skøn Oversigt over nøgletal Tabel 16. Nøgletal Kommentar Negativ udsvingsrate - 0,22 0,55 1,44 Ingen startkapital før 2006 Akk. Overskudsgrad 1,5 0,4 1,0 2,6 Udnyttelsesgrad af låneramme - 33,3 22,2 15,9 Afsnit 1.3 (Der forelå ingen låneramme før 2006) Overskudsgrad 2,2 0,8 0,8 1,3 Afsnit 3.2 Bevillingsandel 86,8 84,6 84,2 84,6 Afsnit 3.2 Ekstraord. udgifter -1,1-1,9-0,6 0,4 De ekstraordinære poster Ekstraord. indtægter 1,1 1,8 0,6 0,4 vedrører donationer. Tab på debitorer 0,2 0,4 0,4 1,2 Kapitalandel 0,8 0,5 0,7 0,3 Nedskrivningsratio Der er ikke foretaget nedskrivning Opretholdelsesgrad 133,8 220,0 27,1 159,1 Ex afskrivning på donationer Gns. Årsværkspris 0,4 0,4 0,4 0,4 Afsnit 5.1 mio. kr. Soliditetsgrad 236 9,5 12,8 16,3 Afsnit 3.3 Reservationsflow Der er ikke foretaget Reservationsandel reservationer i årene, Akk. reservationsandel hvorfor nøgletal ikke anføres 6. Supplerende bilag til årsrapporten 6.1 Kapacitet 6.2 Antal elever på skolen fordelt på klassetrin pr. 5/9 6.3 Gennemført studentereksamen 6.4 Tilgang/afgang i 10. klasse klasseelever der fortsætter i gymnasieafdelingen 6.6 Tilgang/afgang på kostskolen 6.7 Lærer/elev ratio 6.8 Samlede lønudgifter til administration i forhold til den samlede lønsum 6.9 Direkte omkostninger til drift af 10. klasse 6.10 Enhedsomkostning pr. elev 6.1 Kapacitet (normering) Tabel 17 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 Kapacitet