Projektets/aktivitetens titel: Peer-støtte i den sammenhængende recovery-indsats for mennesker med psykiske lidelser

Transkript

1 Prjektets/aktivitetens titel: Peer-støtte i den sammenhængende recvery-indsats fr mennesker med psykiske lidelser Generelle plysninger I hvilken kmmune eller regin har prjektet pstadresse? Regin Hvedstadens Psykiatri Kristineberg København Ø Navn g adresse på tilskudsansvarlig Martin Lund, direktør Regin Hvedstadens Psykiatri Martin.lund@reginh.dk Organisatinens navn g CVR-nummer Her anføres den ansøgende rganisatins navn g CVR-nummer Regin Hvedstadens Psykiatri CVR: Ansøger type Regin Hvedstadens Psykiatri er ansøger på vegne af partnerskabet Øvrige aktuelle tilskud til prjektet Der er ikke søgt m tilskud fra andre puljer eller tilskudsgivere til prjektet. Støtte fra kmmune i.h.t. 18 i lv m scial service Angiv m rganisatinen, freningen eller gruppen har mdtaget støtte fra kmmune i.h.t. 18 i lv m scial service? Hvis ja, angiv da årstal g beløb. Partnerskabets brugerdrevne rganisatin Psykiatrifreningernes Fællesråd i Regin Hvedstaden har ikke søgt støtte i.h.t. 18 i Lv m Scial Service. Det har partnerskabets anden relevant partner Det Sciale Netværk heller ikke. Driftsverenskmst eller -aftale med kmmune/regin Angiv m der er indgået driftsverenskmst eller -aftale med kmmune eller regin eller anden frm fr støtte f.eks. fri afbenyttelse af lkale? Vælg ja/nej i bksen. Ja / Nej X Side 1 ud af 24 sider

2 Prjektplysninger Prjektets frmål Frmålet med prjektet Peer-støtte i den sammenhængende recveryindsats fr mennesker med psykiske lidelser er: At inddrage mennesker med erfaringskmpetencer i de kmmunale g reginale indsatser fr mennesker med psykiske lidelser g derigennem understøtte recveryprcesser g frbedre livsmuligheder fr både de, der mdtager peer-støtte samt de, der yder støtten. Fr at pfylde dette frmål udvikler g iværksætter prjektet t mdeller fr peer-støtte med henblik på knkret brug af peer-støttemedarbejdere i Regin Hvedstadens Psykiatri g kmmunerne København, Rudersdal g Helsingør. Fr den første primære målgruppe, sm er de persner, der mdtager peer-støtte i henhldsvis den kmmunale beskæftigelsesrettede g/eller psyksciale indsats g/eller den reginale behandlingspsykiatri, er frmålet: at mdvirke at psykisk sygdm udvikler sig til et livslangt psykscialt handicap, at understøtte recvery g fremme muligheder fr inklusin, gennem pbygning af håb, adgang til rllemdeller, erfaringsbaseret empati g adgang til erfaringsbaseret viden m mestringsstrategier i et ligeværdigt samspil at skabe håb ved mødet med psykisk sårbare, der er kmmet sig, sm støtte til den enkeltes genskabelse af en meningsfuld hverdag, at reducere de individuelle risici frbundet med vergange i støtte- g behandlingsfrløb, herunder udskrivelser fra en psykiatrisk indlæggelse. Fr den anden primære målgruppe, sm er de persner, der yder peer-støtten, er frmålet: at psykisk sårbare, der har gennemgået en recveryprces, gives muligheden fr at fungere sm rllemdeller fr andre mennesker med psykiske lidelser, herunder at tilbyde videreudvikling af g refleksin ver egen prces med at kmme sig, at supplere g styrke kvaliteten i den recvery-rienterede sundheds-, scial- g beskæftigelsesfaglige indsats i regin g kmmune, at udvikle g afprøve uddannelses- g implementeringsfrløb, der støtter psykisk sårbare mennesker, der har gennemgået en recveryprces, i at indtage g trives i rllen sm medarbejder med erfaringskmpetence. Frmålet med at udvikle g iværksætte t mdeller fr peer-støtte fr den sekundære målgruppe, sm er de kmmunale g reginale aktører - herunder de sundheds-, scial- g beskæftigelsesfaglige medarbejdere, er: at supplere g styrke kvaliteten i den recvery-rienterede fagprfessinelle indsats i regin g kmmune, herunder bl.a. ved at muliggøre tværsektrielle indsatser gennem prjektets partnerskab, at synliggøre værdien af at mennesker med erfaringskmpetencer varetager funktiner i frhld til rganisatinens værdier g fr de brgere, der mdtager peer-støtte, at udvikle systematisk viden m, hvilken frskel (effekt) en peer-støttet indsats kan have fr livskvaliteten g inklusinen af mennesker med psykiske lidelser, Side 2 ud af 24 sider

3 at udvikle systematisk viden m, hvilke frudsætninger, vilkår, rammer g rganisatinskultur ansættelse af peer-wrkers kræver fr at blive en succes i en dansk kntekst, at udvikle systematisk viden m hvad, der fremmer g hæmmer en recvery-rienteret implementering af peer-støtte i den fag scial- g sundhedsfaglige indsats i regin g kmmune. Frmålet med at udvikle g iværksætte t mdeller fr peer-støtte er herudver: At etablere et samarbejde med det nystiftede peer-netværk under puljen Organisering af medarbejdere, mentrer g frivillige, sm arbejder i peer-støttefunktiner Gegrafisk frdeling Regin Hvedstadens Psykiatri: Psykiatrisk Center København g Psykiatrisk Center Nrdsjælland Kmmuner: København g Rudersdal g Helsingør Prjektets målgrupper Målgruppen skal defineres nærmere i udviklingsfasen, men skitseres freløbigt i det følgende. Prjektets første primære målgruppe: Målgruppen fr de t mdeller i prjekt Peer-støtte i den sammenhængende recveryindsats fr mennesker med psykiske lidelser er mellem 18 g 40 år. Målgruppen har psykiske lidelser g psyksciale prblemer g mdtager indsatser fra de psyksciale tilbud g/eller fra de beskæftigelsesrettede tilbud g/eller er i ambulant behandling eller på vej til at blive udskrevet fra indlæggelse i Regin Hvedstadens psykiatri. Målgruppen er kendetegnet ved at være mtiveret fr at skabe frandringer i eget liv, hvilket i denne sammenhæng betyder brgere, der er mtiverede til at mdtage peer-støtte, g hvr prjektet vurderer, at der er en realistisk sandsynlighed fr, at peer-støtten vil kunne fremme en recveryprces hs brgeren. Mdel 1: Peer-bridging i Rudersdal, Helsingør g Københavns kmmuner Målgruppen kendetegnes ved at have ret til en støttende kmmunal indsats i frhld til en psykisk funktinsnedsættelse, hvr det er hensigtsmæssigt at afprøve peer-støtte. Målgruppen er kendetegnet ved, at kmmunen skal give tilbud med det frmål at frebygge, at prblemerne fr den enkelte frværres, at frbedre den enkeltes sciale g persnlige funktin samt udviklingsmuligheder, at frbedre mulighederne fr den enkeltes livsudfldelse gennem kntakt, tilbud m samvær, aktivitet, behandling, msrg g pleje samt at yde en helhedsrienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behv ( Lv m Scial Service, herunder 79, 85, 99, 103, 104, 107, 108). I et samarbejde mellem de kmmunale scial- g beskæftigelsesfrvaltningerne kan peerstøtten gså etableres i frbindelse med beskæftigelsesindsatserne ift. målgruppen beskrevet venfr. Peerstøtten kan bl.a. etableres i frbindelse med udskrivelse fra psykiatrisk afsnit, hvr brgeren Side 3 ud af 24 sider

4 har ret til et tilbud m mentrstøtte i p til 3 måneder frud fr udskrivelsen g fr en peride på mindst 6 måneder i alt (jf. Lv m aktiv beskæftigelsesplitik kap b-f). Kmmunen skal tilknytte en udskrivningskrdinatr, så snart udslusningsfrløbet påbegyndes. Krdinatren skal hjælpe målgruppen med at genetablere g understøtte et nrmalt hverdagsliv med blig, familie, øknmi, netværk g arbejde. Peerstøtten kan ligeledes tilbydes til brgere, sm indgår i et ressurcefrløb sm kmmunen skal tilbyde, frdi brgeren er under 40 år g har kmplekse prblemer ud ver ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lv eller efter lv m aktiv scialplitik, g sm kræver et helhedsrienteret frløb med en kmbinatin af indsats efter denne lv g sciale eller sundhedsmæssige indsatser. (Lv m aktiv beskæftigelsesplitik kp. 12 a, 68). Mdel 2: Peer-bridging i ambulant behandling i Regin Hvedstadens Psykiatri Målgruppen kendetegnes ved at mdtage ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller OPUS i Regin Hvedstadens Psykiatri. Målgruppen skal have et behv fr inklusin i sit nærmiljø samt særlig scial støtte til at pbygge eller genpbygge evnen til at kunne klare hverdagen g udvikle sig. Distriktspsykiatriens målgruppe er mennesker med alvrlige psykiske sygdmme. Det kan være patienter med psyktiske perider eller andre psykiatriske symptmer. Prjektets anden primære målgruppe Medarbejdere med erfaringskmpetence er psykisk sårbare brgere i Regin Hvedstaden, der har erfaring med at være enten indlagt eller ambulant patient i behandlingspsykiatrien g have benyttet sig af indsatser fra de kmmunale psyksciale tilbud g evt. fra de kmmunale beskæftigelsesrettede tilbud. Medarbejderne med erfaringskmpetencer har gennemlevet et eller flere recvery-frløb. Medarbejderne med erfaringskmpetencer skal være i stand til at sætte brgeren i centrum g reflektere ver egen indsats g ønsker med peer-støtten at skabe nye jbmæssige karrieremuligheder fr sig selv. Medarbejderne med erfaringskmpetence har i det seneste år ikke haft tilbagefald, psykiatrisk indlæggelse eller indgået i misbrugsbehandling eller retspsykiatriske tiltag. Medarbejderne har sm minimum aflagt Flkesklens 9. klasses afgangsprøve. Medarbejderne er ikke familiemæssigt relateret til de persner, der mdtager den - erfaringsbaserede støtte. Målgruppen vil typisk, jf. Scialstyrelsens definitin, være i en fase af nyrientering i deres recveryprces, hvr det er afgørende at kunne deltage i aktiviteter, der er tilrettelagt med hensyntagen til den enkeltes sårbarheder. Dette bidrager til, at den enkeltes recveryprces frtsat udvikler sig, samtidig med at den enkelte udvikler sin styrke til at kunne hnrere krav i frbindelse med beskæftigelsesrienterede rutiner i hverdagen. Prjektets sekundære målgruppe Side 4 ud af 24 sider

5 Udenlandske erfaringer med peer-støtte peger på, at det er afgørende fr peer-støttens effekt, at medarbejdere med erfaringskmpetencer arbejder i rganisatiner, der er åbne fr g er begyndt at implementere recvery-rienterede praksisser. 1 Derfr er den sekundære målgruppe: - Medarbejderne i de arbejdsmarkedsmæssige g psyksciale indsatser i Københavns, Rudersdal g Helsingør kmmuner - Medarbejdere i Regin Hvedstadens Psykiatri i distriktspsykiatrien g på døgnafsnit. I den sekundære målgruppe indgår gså: - Det reginale netværk af bruger- g pårørendefreninger - Det landsdækkende netværk af peers, der rganiseres af bruger- g pårørendefreninger g sm ønskes realiseret i puljen Organisering af medarbejdere, mentrer g frivillige, sm arbejder i peer-støttefunktiner. Målgruppernes invlvering sm medskabende del af prjektet. Målgruppernes invlvering sker primært via deltagelse i styre-, prjekt- g arbejdsgrupper, hvr samtlige målgrupper fr prjektet er repræsenterede. I prjektets udviklingsfase vil yderligere invlvering af målgrupperne blive planlagt. Antal frskellige brugere Beregningerne af antal brgere, sm er i prjektets første primære målgruppe, der indgår i prjektet, er baseret på et skøn bl.a. baseret på en frudsætning m fuld deltagelse i alle gruppefrløb, g baseret på, at det er muligt at rekruttere alle de frventede brugere i prjektet - med andre rd er der tale m det maksimalt mulige antal deltagere. Erfaringsmæssigt er der dg en del frafald til gruppefrløb, ligesm det kan være svært at rekruttere hertil. Antal brgere der vil mdtage peerstøtte: ca. 250 pr. år. I hele prjektperiden vil ca brgere have mdtaget peerstøtte. Antallet af brgere med psykiske lidelser, sm prjektet kmmer i kntakt med, afhænger af, hvr langt frløbet fr den enkelte persn er både i frbindelse med deltagelse i wrkshp g i individuelle peer-mentr støttefrløb. Herudver afhænger det af hvr mange peers, der i prjektfrløbet ansættes i partnerskabets kmmuner g regin. Sm minimum ansættes der 14 peers i prjektet, såfremt prjektets budget imødekmmes. Beregningsfrudsætningerne fr at estimere antal brgere kan dkumenteres, hvis der er behv herfr. Hvrdan pgøres antallet af brugere? Brgene visiteres til såvel peer-støtte-wrkshps sm peer-mentr-støtte-frløb g afsluttes tilsvarende herfra. Peer-støtte-medarbejderen registrerer løbende deltagelse af de enkelte brgere såvel i wrkshps sm ved mentrstøtte. 1 Jf. Evaluatin f the Delivering fr Mental Health Peer Supprt Wrker Pilt Scheme (2009) s. 9 Side 5 ud af 24 sider

6 Prjektets mål på brugerniveau De brgerplevede mål fr den første primære målgruppe De brgerplevede mål g dermed effekten fr den første primære målgruppe (persner, der mdtager peer-støtte) frventes at være: At mdvirke genindlæggelser g tilbagetrækning fra uddannelse g beskæftigelse g fremme den enkeltes recvery g inklusin ved at nyligt udskrevne persner g persner i ambulant, psykiatrisk behandling g kmmunale psyksciale, uddannelses- eller arbejdsrettede tilbud plever øget mtivatin, styrke g handlekraft til at: mestre hverdagen efter den akutte krise g ønske frandring i eget liv gennem plevelse af at have mestret frandringsprcesser, arbejde aktivt fr at kmme sig, definere persnlige målsætninger, pleve håb, samt krtlægge egne ressurcer, samarbejde/indgå i fælles beslutningstagning med medarbejdere i behandlingspsykiatrien, jbcenter g scialcenter m en meningsfuld behandlings- g rehabiliteringsplan øget civilsamfundsdeltagelse psitive udslag på 5 veje til et gdt liv: øge netværk lære nget nyt leve mere aktivt være mere til stede i nuet give af sig selv Dette skal samlet set bidrage til, at den første primære målgruppe pnår en bedring i sin livssituatin, sm kan registreres på behandlingsfrløb, sciøknmiske situatin g frbrug af ffentlige ydelser. Mål g effekter vil blive yderligere knkretiseret i prjektets udviklingsfase. De brgerplevede mål g dermed effekten fr den anden primære målgruppe De brgerplevede mål g dermed effekten fr den anden primære målgruppe (persner, der yder erfaringsbaseret støtte) frventes at være: At den enkelte erfaringskmpetente medarbejder udvikler beskæftigelsesrettede rutiner g kmpetencer i hverdagen, herunder: En tilknytning til arbejdsmarkedet sm frivillig eller lønnet Relevant erhvervserfaring på CV et Udvikling af en psitiv identitet, hvr ens egen erfaring med psykisk sygdm ses sm en ressurce Persnlig læring g videreudvikling i egen recvery-prces Tilegnelse af peratinelle færdigheder indenfr følgende kategrier: Scialt/ relatinelt Brug af recveryrienterede redskaber Side 6 ud af 24 sider

7 Kmmunikatin g frmidling Organisatrisk frståelse, herunder af relevant lvgivning g brgerrettigheder Civilsamfundsscialisering Dette skal samlet set bidrage til en plevet bedring i livssituatin, der kan registreres på behandlingsfrløb, sciøknmiske situatin g frbrug af ffentlige ydelser. Mål g effekter vil blive yderligere knkretiseret i prjektets udviklingsfase. De faglige g rganisatriske mål g dermed effekten i Rudersdal, Helsingør g Københavns Kmmuner g Regin Hvedstadens Psykiatri Prjektets faglige mål: At medarbejderne i den pågældende rganisatin pnår kmpetencer g indsigt i: En fælles frståelse fr hvilke værdier g etik, der ligger til grund fr såvel anvendelse af peer- wrkers både i arbejdet med den recvery-rienterede behandling g psyksciale rehabilitering g i det recvery-rienterede frivillige arbejde. At kunne tilbyde en mere sammenhængende indsats til brgerne Hvrdan de kmmunale g reginale rganisatiner kan anvende erfaringseksperterne, så de tilfører ekstra værdi fr både brgere g medarbejdere Prjektets rganisatriske mål: At de rganisatiner, der aftager medarbejdere med erfaringskmpetencer: Støttes i at udvikle en recvery-rienteret kultur, sm f.eks. viser sig ved: Mere systematisk inddragelse af brugerne/erfaringseksperter i behandlings- g rehabiliteringsindsatsen Mere systematisk inddragelse af brugernes/ erfaringseksperternes feedback i udviklingen g rganiseringen af ydelserne Større plevelse af sammenhæng g tværgående samarbejde mellem eksisterende indsatser g civilsamfund fr medarbejdere g brugere Udvikler sig i en mere rummelig g inkluderende retning, således at der skabes flere uddannelses- g jbmuligheder fr mennesker med erfaringskmpetencer. En øget frståelse af værdien af g muligheder fr - sammenhængende indsatser, hvr peer-støtte ses sm en relevant funktin. At kmmunale g reginale rganisatiner kan præcisere funktiner g pgaver fr erfaringseksperterne på baggrund af et velunderbygget kendskab til værdien af peerstøtte g peer-baserede aktiviteter. Dette skal samlet set bidrage til, at peer-støtte i højere grad udbredes g bliver veldkumenteret sm del af indsatsen i reginer, kmmuner g i øvrige indsatser Prjektets frandringsteri Prjektets frandringsterier er vedlagt i bilag. Prjektets videns- g værdigrundlag Side 7 ud af 24 sider

8 Vidensgrundlag valg af mdeller Prjektets ide bygger på: knkret viden m indlagte patienters behv i frhld til udskrivelsen knkret viden g erfaring med recvery-understøttende indsatser i samarbejde mellem reginale, kmmunale g brugerstyrede aktiviteter internatinale mdeller - f.eks NYARPS Dette uddybes i det følgende. Prjektets valg af mdeller tager udgangspunkt i kvalitative såvel sm kvantitative udenlandske studier, der viser, at mennesker med brugerbaggrund kan løfte pgaven sm støttepersn med en anden effekt end fagprfessinelle kllegaers. Dette viser sig ved en bedre evne til at nå mennesker, der ellers er vanskelige at få kntakt til, reduktin i indlæggelsesgrad g -varighed, reduktin af misbrug, styrkelse af sciale netværk g plevet tilhørsfrhld til lkalsamfundet, øget plevelse af håb, trivsel g magt ver egen situatin 2. Samtidig gælder en række særlige strukturelle risici fr mennesker med psykiske lidelser, der er veldkumenterede. Bl.a. knstaterede evalueringen af kmmunalrefrmen, at snitfladeprblematikker medfører uhensigtsmæssige frløb, hyppige behandlingsbrud, unødige genindlæggelser g ressurcespild. Dette har været medvirkende til, at Psykiatriudvalget i sin rapprt En mderne, åben g inkluderende indsats fr mennesker med psykiske lidelser har peget på øget sammenhæng sm et af rapprtens seks fkusmråder. Fr den enkelte brger med en psykisk lidelse viser disse risici sig ved, at de første tlv måneder efter udskrivning fra et psykiatrisk sengeafsnit, er en særlig sårbar peride med en stærkt frøget selvmrdsrisik. Dertil kmmer en øget risik fr genindlæggelse, islatin g kriminel aktivitet. Undersøgelser har yderligere vist at, selvmrdsrisiken ved udskrivning er p til 300 gange højere, end hs den almindelige beflkning. Mennesker med psykiatriske prblemstillinger lever mkring 20 år krtere end resten af beflkningen (Wahlbeck, Westman, Nrdentft, Gissler, & Laursen, 2011). Hertil kmmer en betragtelig verdødelighed blandt unge mennesker på scialpsykiatriske btilbud. Hver gang der dør en dansker mellem 18 g 30 år, dør der mere end 10 unge mænd g ver 14 unge kvinder på scialpsykiatriske btilbud. Fr persner mellem 30 g 64 år dør mere end 5 brgere på bstederne, hver gang der dør én i resten af beflkningen (Nrdentft, Pedersen, Pedersen, Blinkenberg, & Mrtensen, 2012). En undersøgelse peger på, at hvedparten af verdødeligheden fr persner med skizfreni eller biplar affektiv lidelse skyldes fysisk sygdm g medicinske tilstande (Laursen, 2011). En anden undersøgelse viser, at der i Danmark er mere end 5 gange frhøjet dødelighed sm følge af infektiner fr persner med skizfreni, i frhld til den øvrige beflkning. I andre nrdiske lande er den kun frhøjet med 2-3 gange (Nrdentft, et al., 2013). Fr at imødegå disse risici er der i frbindelse med kntanthjælpsrefrmen g førtidspensinsrefrmen indført en række særlige støtterdninger, hvr partnerskabet vurderer, at det er relevant at inddrage mennesker med erfaringskmpetencer i de kmmunale g reginale indsatser fr mennesker med psykiske lidelser. Vidensgrundlag - rganisering af peer-støtten på tværs Centralt fr prjektets kapacitet til at rganisere peer-støtten på tværs, er samarbejdet mellem prjektets brugerdrevne paraply-rganisatin Psykiatrifreningernes Fællesråd i Regin 2 Davidsn et.al Peer Supprt amng persns with severe mental illnesses: a review f evidence and experience. Wrld psychiatry 2012 Side 8 ud af 24 sider

9 Hvedstaden g Regin Hvedstadens Psykiatri, m udvikling g implementering af psykiatrisk g psykscial rehabilitering i en recvery rienteret tilgang. Dette samarbejde blev påbegyndt i 2008, g udspiller sig bl.a. inden fr følgende mråder, sm vurderes at være en væsentlig del af prjektets videns- g værdigrundlag: Etableringen af Prjektenhed fr psykiatrisk rehabilitering på Psykiatrisk Center Ballerup I 2006, efterfulgt af etablering af Kmpetencecenter fr rehabilitering g recvery I Kmpetencecentret indgår sm en af nøglepersnerne i nærværende prjektansøgning. Publicering af Psykiatrisk g psykscial rehabilitering en recvery rienteret tilgang Munksgaard 2010, hvr Regin Hvedstadens Psykiatris medarbejdere havde redaktinsansvaret, mens enkeltpersner fra de brugerdrevne rganisatiner bidrg med t kapitler. Prjekt Din Gde Udskrivning (prjektperide ), hvis prjektejere er Psykiatrifreningernes Fællesråd i Regin Hvedstaden, freningen Outsideren g Askvgården, g sm gennemføres via en partnerskabsaftale med Regins Hvedstadens Psykiatri g med øknmisk støtte fra Trygfnden g Regin Hvedstadens Psykiatri. Prjektlederen herfra indgår sm en af nøglepersnerne I nærværende prjektansøgning. Regin Hvedstadens Psykiatri har i 2014 vedtaget en strategi fr brugerinddragelse g samarbejde På vej md brugerdeltagelse i psykiatrien en strategi fr brugerinddragelse g samarbejde, der bl.a. lægger vægt på rganisatrisk g innvativ udviklingsinddragelse g en række indsatser med fkus på recvery, udvikling af brugeres g medarbejderes kmpetencer g struktureret dialg g samarbejde. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem Regin Hvedstadens Psykiatri g Psykiatrifreningernes Fællesråd. Nærværende prjektansøgning vil understøtte g være en del af implementering af denne strategi. Regin Hvedstadens Psykiatri vil i 2014 jf. vennævnte strategi udvikle en prjektbeskrivelse der skal ligge til grund fr et piltprjekt m at etablere en recveryskle i reginen, hvr ideen er at frbedre patient- g pårørendeuddannelserne ved at uddannelserne bliver recvery-rienterede g skabes i partnerskab med brugerne. Recvery-sklen vil bl.a. have erfaringskmpetente undervisere g vil således gså rumme peer-støttet kmpetence-udvikling fr brgere herunder patienter g pårørende samt medarbejdere. Nøglepersner bag nærværende prjektansøgning fra såvel Regin Hvedstadens Psykiatri sm Psykiatrifreningernes Fællesråd i Regin Hvedstaden har bidraget til udvikling af prjektbeskrivelse fr recvery-sklen. Parterne i prjektets partnerskab har gennemført en række peer-støtte-aktiviteter i Regin Hvedstaden eller indgår i et samarbejde med de, der står fr de nævnte peer-støtteaktiviteter. Det drejer sig m følgende, jf. Scialstyrelsens krtlægning af: PEER-STØTTE I DANMARK PEER-STØTTE I REGION HOVEDSTADEN, Juni 2014: Din Gde Udskrivning Inddragelse Og Recvery I Psykiatrien Side 7 Idrætshuset g Ifk98 Side19 Mmentum App Supprt Team Side 23 Recvery Mentrer I Regin Hvedstadens Psykiatri Side 26 Recverywrkshps i Regin Hvedstadens Psykiatri Side 26 Prjekt Vendepunkter Side 31 Partnerskab Mellem Scialpsykiatrisk Center Nrd-Vest, København Nv Og Vendepunkter. Side 37 Side 9 ud af 24 sider

10 Rejse Ind I Inklusinssamfundet Side 38 Min-Vej, Københavns Kmmune Side 39 MB-Uddannelsen Side 39 Freningen Outsideren Side 39 Sklen Fr Recvery Side 40 (Kilde: Scialstyrelsen) Prjektets værdigrundlag Den recvery-rienterede rehabilitering kbler de t begreber recvery g rehabilitering sammen. Det medfører, at rehabiliteringen til enhver tid: Bygger på velvervejet, kritisk, systematisk g eksplicit brug af aktuelt bedste viden m hvilke indsatser, metder g værktøjer, der har den største effekt fr brgeren. Kbler sig til det recvery-rienterede værdigrundlag. Det handler således ikke kun m hvilke metder eller værktøjer, der bruges i samarbejdet med brgeren men gså m, hvrdan disse vælges g bruges. I den recvery-rienterede rehabilitering er der værdier fr når medarbejderne møder, samarbejder g bringer metderne i spil sammen med brgeren. Værdierne er: - Selvbestemmelse - Persnrientering - Persninvlvering - Håb Selvbestemmelse: Fra et brgerperspektiv handler selvbestemmelse m retten til at bestemme ver eget liv. Alle har ret til at have håb g drømme fr fremtiden g dermed retten til at arbejde fr at vælge en psitin i samfundet jf. Handicapknventinen artikel 19. Fra et prfessinelt perspektiv handler selvbestemmelse m, at brgerens perspektiv altid er tilstrækkeligt udredt, er synligt g i udgangspunktet styrende fr rehabiliteringen. Den prfessinelle skal stille sin prfessinelle viden g faglighed til rådighed g kunne sætte den i spil, så den prfessinelle g brgeren i fællesskab kan tilrettelægge indsatsen indenfr den aktuelle lvgivning g de givne rganisatriske g plitiske rammer. Persnrientering: Fra et brgerperspektiv handler persnrientering m, at ethvert menneske er en unik persn med en særlig livshistrie, knkrete prblemer/udfrdringer samt drømme g håb fr fremtiden. Persnrientering handler m at pleve sig mødt fr alt det, man er - sm et helt menneske g ikke blt en diagnse eller et scialt prblem. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder persnrientering, at der er fkus på brgerens hele situatin g funktinsniveau - herunder gså de ressurcer brgeren har. Prfessinelle skal have respekt fr frskellighed g kunne understøtte de individuelle prcesser. Brgeren er ekspert på eget liv, den prfessinelle er ekspert på faglige tilgange g metder. Persninvlvering: Fra et brgerperspektiv handler persninvlvering m, at brgeren i udgangspunktet altid er invlveret i planlægning g tilrettelæggelse af eget rehabiliteringsfrløb. Brgeren plever at være en central g aktiv medspiller, sm altid invlveres, når indsatsen drøftes, g der tages nye beslutninger. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder persninvlvering, at alle dele af indsatsen fra udredning, plan til støtte g evaluering så vidt muligt gennemføres i en inddragende prces, sm baseres på et ligeværdigt samarbejde med brgeren. Håb: Fra et brgerperspektiv handler værdien håb m, at ethvert menneske har ptentiale fr Side 10 ud af 24 sider

11 frandring g udvikling. Det er en dybt frankret anerkendelse af, at intet er statisk, g at det, vi ser lige nu, er et øjebliksbillede, dvs. at alle uanset den aktuelle situatin, alder med videre kan udvikle sig. Ingen skal mødes med hæmmende, begrænsende g lave frventninger. Fra et rehabiliteringsperspektiv betyder håb, at brgeren altid mødes med en prigtig interesse fr, hvrdan den aktuelle situatin er pstået, g samtidig med en tr på, at situatinen kan frandres til det bedre. Selvm brgeren har mistet håbet fr en lysere fremtid, vil den prfessinelle altid bære håbet, indtil brgeren selv kan bære det igen. En recvery-rienteret rehabilitering handler m andet/mere end behandling g støtte, idet der er mange andre faktrer, der har afgørende betydning fr mulighederne fr at kmme sig g kmme videre i livet: At frstå recvery i knteksten af persnens eget hverdagsliv fjerner s fra den simple antagelse, at psykisk sygdm er en hjernesygdm. Det betyder ikke, at man hlder p med at tillægge brugerens lidelse eller vanskeligheder betydning. Det betyder heller ikke, at man behandler dem på en mindre empatisk måde. Men det understreger, at der er behv fr at anskue praktisk, materiel/instrumentel g scial støtte samt miljømæssig tilpasning sm værdifulde terapeutiske interventiner på linje med mere traditinelle interventiner sm medicinering g psykterapi. (Brg & Davidsn, 2007) Sm følge af vennævnte værdier i den recvery-rienterede rehabilitering arbejder vi desuden med en række værdier fr de implementeringsunderstøttende aktiviteter i rganisatinerne: At kmme sig er muligt g frventet. Frestillingen m, at alvrlige psykiske lidelser er krniske lidelser, må med udgangspunkt i den viden, vi har i dag, vige, g håbet skal have en fremtrædende rlle. Psykisk lidelse er en del af persnen, ikke det hele. Det er vigtigt, at persnen ikke ses sm en psykiatrisk patient eller f.eks. en skizfren, men sm et menneske. Mennesker med psykiske lidelser har de samme behv sm andre. Mennesker med psykiske lidelser er grundlæggende nrmale, dvs. ligesm alle andre, hvad angår håb g behv. Derfr er almindelige menneskers behv fr arbejde, kærlighed g leg vigtige, men de er mål, sm behandling ikke nødvendigvis bidrager til at fremme, g der er derfr behv fr andre indsatser g hjælp end behandling. Selvm man har en psykisk lidelse, er man i stand til at træffe gde beslutninger i eget liv. Når mennesker med psykiske lidelser får mulighed, støtte g pmuntring, vil de kunne træffe gde beslutninger m deres liv, så vi skal væk fra tanken m, at medarbejderne er nødt til at vertage ansvaret. Der er ikke én hjælp, der passer til alle. Mennesker med psykiske lidelser er lige så frskellige sm alle andre. De har frskellige knkrete prblemer i hverdagslivet g har brug fr mange frskellige frmer fr hjælp afstemt efter deres aktuelle behv. Værdsatte sciale rller er vigtigt fr at kmme sig. Værdsatte sciale rller fører til bedring af symptmer g reducerer indlæggelser, g vi skal derfr væk fra idéen m, at behandling er en nødvendighed, førend en persn er klar til at tage ansvar g livsrller. Mål skal udspringe fra brugeren. Side 11 ud af 24 sider

12 Disse mål skal understøttes af medarbejderne, g vi skal derfr brt fra behandlingsmål sat af medarbejderne, der efterfølgende skal efterleves af brugeren. Der skal være fkus på den enkeltes ressurcer. Vurderinger skal fkusere mere på menneskers stærke sider, præferencer g kmpetencer frem fr, hvad de ikke kan. Mennesker med psykiske lidelser har ret til deres egen pfattelse af situatinen. Langt fra alle mennesker frstår deres alvrlige psykiske lidelser i et bimedicinsk perspektiv, mange inddrager psyklgiske, sciale eller spirituelle frståelser g knytter deres vanskeligheder sammen med belastende levevilkår g livsbegivenheder, g de skal derfr ikke presses til en bimedicinsk frståelse. (Prjekt Recvery Orientering 2006; Jensen, 2006; Slade 2009) Side 12 ud af 24 sider

13 Beskrivelse af prjektets aktiviteter Nedenstående er en skitsering af prjektets t mdeller g dets leverancer. Det endelige indhld af prjektets undervisnings-, implementerings g frankringsaktiviteter udarbejdes i det samlede partnerskab i samarbejde med brgere g andre interessenter i udviklingsfasen frem til 1/ Medlemmerne af partnerskabet har givet tilsagn m ansættelser af medarbejdere med erfaringskmpetencer samt afprøvning af de aftalte mdeller i knkrete arbejdsfrhld senest pr. 1/ (se indledende samarbejdsaftale). Derfr er der sm udgangspunkt ikke behv fr generelle jbskabende aktiviteter. Prjektets t mdeller fkuserer således på udvikling g etablering af undervisnings- g ptræningsprgrammer samt hensigtsmæssig støtte af medarbejderne med erfaringskmpetence i deres ansættelser. Derudver rummer mdellerne implementerings- g frankringsaktiviteter i de tre kmmuner g Regin Hvedstadens Psykiatri. Peer-støtte mdellerne i prjektet: Prjektet udvikler g iværksætter t mdeller fr peer-støtte med henblik på knkret brug af: 1) Peer-støttemedarbejdere fr persner i ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller på vej til udskrivelse fra døgnafsnit i Regin Hvedstadens Psykiatri. 2) Peer-støttemedarbejdere fr persner i psyksciale tilbud g/eller i beskæftigelsesrettede tilbud i Københavns, Rudersdal g Helsingør Kmmuner. I de t valgte mdeller indgår t typer af peer-støtte-aktiviteter nemlig: a) Peer-t-peer individuel mentrstøtte b) Peer-t-peer gruppefrløb Begge mdeller skal skabe sammenhæng i indsatsen fr brgere med psyksciale prblemer g tager udgangspunkt i et fælles grundlag fr peer-støtte, inspireret af bl.a. den amerikanske NYAPRS peer-bridging 3 mdel. Mdellerne anvender peer-støtten til at pbygge en særlig relatin til brgere, hvr kendte individuelle g strukturelle risikfaktrer i frbindelse at have en psykisk lidelse skaber et behv fr håndhldt støtte, herunder ved udskrivelse, deltagelse i nye aktiviteter i hverdagen, kmplekse prblemstillinger, undgåelse af tilbagefald m.m. I kernen af mdellerne ligger, at peer-støttemedarbejderen, gennem prjektets partnerskab, kan pnå en vis grad af bemyndigelse til at støtte brgeren på tværs af sektrer, ved fx udskrivelse eller kmplekse prblemstillinger. Behvet fr peer-støtte vil variere fra brger til brger, men vil typisk vare 1/2 år g maksimalt 1 år. Mdellerne indehlder følgende basiselementer, bl.a. inspireret af NYAPRS g persncentreret planlægning (PATH 4 ): At skabe en stærk g støttende relatin til brgeren At assistere brgeren i varetagelsen af sine interesserer Frmulere egne behv g målsætninger g tage ejerskab til sit eget frløb Empwerment af brgeren ved at understøtte brgerens mestringsevne ift. eget velbefindende g være aktiv deltagende i sin egen recveryprces Jf. PATH mdellen se Side 13 ud af 24 sider

14 Styrke brgerens kmpetencer til - g frudsætninger fr - dialg, deltagelse g fælles beslutningstagen i eget frløb Give brgeren en øget plevelse af håb, trivsel g magt ver egen situatin. Støtte ikke kun fra peer-støttemedarbejderen, men gså fra brgerens eget netværk Deltagelse i recveryrienterede kmpetenceudviklende gruppefrløb I udviklingen af mdellernes knkrete faglige indhld, vil prjektet inddrage viden g erfaringer fra bl.a. følgende redskaber/mdeller g indsatser: Wellness Recvery Actin Plan (WRAP 5 ). Udskrivningsguiden 6 g Recvery guiden 7 Vendepunktsuddannelserne, herunder instruktøruddannelsen 8 MB-uddannelsen 9 IPS 10 Feedback Infrmed Treatment Readyness Assesment Scale / Recvery Assesment Scale 5 veje til et gdt liv Persncentreret planlægning (PATH) 11 Persnligt mbud 12 Prjekt Recvery-mentr i Regin Hvedstadens Psykiatri 13 Peer-støttemedarbejderen kan gså støtte brgeren i kntakt til egen læge g privatpraktiserende psykiater, at finde egen blig. Prjektets parter har i en årrække videreudviklet de udenlandske recveryrienterede redskaber g frløb, inklusiv materialer, undervisningsbeskrivelser m.m, herunder WRAP. Disse redskaber vil indgå i udviklingen af begge mdellers faglige indhld. De valgte t mdeller skal være brbyggende g sammenhængsskabende i indsatsen fr målgruppen af brgere, der er tilknyttet et psykscialt g/eller beskæftigelsesrettet tilbud i kmmunerne g er i ambulant behandling i distriktspsykiatrien eller på vej til at blive udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse fra Psykiatriske Centre i Regin Hvedstaden. Fællestræk i de t mdeller Se Jf. PATH mdellen se Side 14 ud af 24 sider

15 De t mdeller har mange fællestræk, da ønsket med prjektet er at skabe sammenhæng, g ikke bidrage til yderligere sektrpdeling g snitfladeprblematikker. Derfr beskrives først den grundlæggende mdel, der bygger på den amerikanske NYAPRS peer-bridging 14 mdel. Dernæst beskrives det særlige fr de t mdeller, der i særlig grad handler m: Målgruppens prblemstillinger, herunder sværhedsgraden af den psykiske lidelse Behvet fr implementerings- g frankringsunderstøttende aktiviteter, afhængigt af det funktinsmråde g den kultur hvr peer-støtten skal fungere De funktiner peer-støttemedarbejderen skal varetage hs aftager i hver mdel Rekruttering fra den første primære målgruppe, sm skal mdtage peer-støtte, sker i begge mdeller sm en knkret frespørgsel til den enkelte brger, i frbindelse med brgerens tilknytning til den knkrete ydelse. Rekruttering af målgruppen vil gså ske gennem partnerskabet g Det Sciale Netværk. De knkrete rekrutteringsprcesser - arbejdsgange skal udvikles g præciseres i prjektets udviklingsfase. Rekruttering til den anden primære målgruppe sker gennem ffentlige stillingspslag. Partnerne har tidligere rekrutteret til peer-stillinger med gde resultater g vurderer, at der er tilstrækkeligt med brgere fra denne målgruppe, der er interesserede i at indgå i prjektet. Udannelse af peer-støttemedarbejdere består af en række fælles basismduler, samt en række mduler rettet md de t mdeller. Uddannelsen skal ske ved et krt intensivt ptræningsfrløb, hvrefter peer-støttemedarbejderen starter p i sin funktin. Derefter gennemføres løbende støtte med inspiratin fra IPS mdellen. Det knkrete indhld af uddannelsesmdulerne samskabes af partnerskabet. Leverancer Samtlige leverancer er fælles fr de t mdeller. Leverance A: Uddannelsesaktiviteter fr peer-støttemedarbejdere Partnerskabet definerer i udviklingsfasen peer-støttens funktiner, pgaver g kmpetencer med udgangspunkt i vennævnte mdeller, herunder: Uddannelsesaktiviteter fr peer-støttemedarbejderne Partnerskabet krtlægger g inddrager relevant knw-hw m eksisterende uddannelser af peers i udfrmningen af uddannelsesaktiviteterne, herunder m der er tilgængelige instruktører, eller m der skal ptrænes instruktører fr de kmmende peerstøttemedarbejdere. Partnerskabet frbereder g iværksætter udviklingen af undervisningsredskaber, uddannelsesfrløb samt planlægger den løbende pfølgning g støtte til den enkelte medarbejder med erfaringskmpetencer. Partnerskabet har på nuværende tidspunkt defineret, at instruktørerne er erfarne mentrer, eller andre der har kendskab til at arbejde sm peer i psykiatrien samt fagprfessinelle undervisere Side 15 ud af 24 sider

16 Partnerskabet har på nuværende tidspunkt defineret hvilke grundlæggende kmpetencer, der er nødvendige fr at indgå i partnerskabernes mdeller fr peer-støtte. Det endelige indhld af uddannelserne, skal udfrmes i samarbejde med den første primære målgruppe samt medarbejdere, der hvr peer-støtten skal fungere i hverdagen. Dette skal sikre, at prfessinelle, brgere g pårørende inddrages i arbejdet med at udvikle peerstøttens indhld i begge mdeller. Der følges løbende p gennem erfa-grupper, pfølgning, yderligere uddannelsesmduler, supervisin, netværksmøder g m.m. Når partnerskabet i udviklingsfasen har defineret peer-støttens funktiner g pgaver, g dermed det knkrete behv fr kmpetencer i de t mdeller, fastlægges den endelig undervisningsplan. Det samlede kmpetenceudviklingsfrløb, der eksemplevis kan se således ud, skal give peerstøttemedarbejdere peratinelle færdigheder indenfr følgende kategrier : Temaer Erfaringskmpetencer Frmål: At ruste peer-støttemedarbejderen til at fungere sm rllemdel Sciale/relatinskmpetencer Frmål: At give peer-støttemedarbejderen de grundlæggende redskaber til at skabe en stærk g støttende relatin til brgeren Indhldselementer Intrduktin til det at arbejde med erfaringskmpetencer, at arbejde med individer, grupper, i rganisatiner g i civilsamfundet. Recvery g empwerment Beskrive g frtælle sin histrie g hvilken gavnlig støtte g hjælp man har mdtaget Erfaringer med afvikling af selvstigmatisering Erfaringer med perspektivskifte til ekspert i eget liv Erfaringer med frandringsfaser g ressurcefkus Aktiv lytning Assertiv kmmunikatin Filsfiske g anerkendende spørgsmålsteknikker, der stimulerer tryghed, håb, drømme, persnlige valg g ansvar Hvr går mine grænser i relatinsarbejdetherunder krpslig GPS /registrering g afgrænsning Faglige kmpetencer Frmål: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at yde instrumentel recveryrienteret støtte Psykscial rehabilitering - hvrdan kan vi facilitere en psitiv udvikling fr andre Terier m psykisk krise g persnlig medicin Recvery - den enkeltes egen vej - herunder brug af: PATH Udskrivningsguiden Recveryguiden "5 veje til et gdt liv" - 5 væsentlige mråder, sm har betydning fr recvery g Side 16 ud af 24 sider

17 mental sundhed - herunder persnlig livsplanlægning Frandringsfaser g frsvarsmekanismer / barriere fr egen udvikling Sikkerhed, knflikthåndtering g deeskalering Frmidlingsmæssige kmpetencer Frmål: At give peer-støttemedarbejderen de grundlæggende kmmunikative redskaber til at være en autentisk frmidler g støtte de, der mdtager peer-støtte i at kunne udtrykke målsætninger g behv Organisatriske kmpetencer Frmål: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at agere i den rganisatin, vedkmmende ansættes i, samt at guide de, der mdtager støtten igennem de frskellige ffentlige instanser, herunder i frhld til relevant lvgivning g brgerrettigheder Civilsamfundsmæssige kmpetencer Frmål: At sætte peer-støttemedarbejderen i stand til at være brbyggende til lkalsamfundet, uddannelsesinstitutiner m.m. i sin støtte til brgeren. Sprgets betydning g skaberkraft Kntekstfrståelse g kntekstafdækning i samtaler At tale ffentligt - at verkmme sceneskræk - g arbejde med eget sprg g egne narrativer Gennemgang af sprgfrmer: Det private sprg, sprgbrug i kntakt med ffentlige instanser Om det særlige ved at være ansat i en ffentlig rganisatin, værdigrundlag, tavshedspligt, sv. Viden m sammenhængen mellem Scialfrvaltningens, jbcenterets g behandlingspsykiatriens ydelser, lvgivninger g systemer Kendskab til støttemuligheder Hvr kmmer vres frståelse af s selv fra - tidsånd g kulturfrståelse Organisatinskultur g strukturer sm skaber håb, inklusin samt udgange Medbrgerskabsdannelse g frståelse Lkalsamfund g nærmiljø - hvad findes? Rettighedsperspektiver g FN s handicapknventin Leverance B: Implementeringsunderstøttende aktiviteter I begge mdeller skal prjektet krtlægge hvilke aktiviteter, der er nødvendige fr at infrmere m muligheden fr peer-støtte g sikre medarbejdernes kendskab til muligheden fr at tilbyde peer-støtte til deres brgergruppe. Dette vil typisk kræve, at der indgås samarbejdsaftaler, der tillader prjektet at distribuere materialer, afhlde lkale arrangementer m.m. Disse aftaler indgås mellem partnerskabets parter. Sm en del af implementeringsstøtten skal knkrete medarbejdere fra de teams, hvr peer-støtten skal fungere i hverdagen, løbende inddrages i prjektets udviklingsfase. Dette skal intrducere de kmmende nye peer-kllegaer, give medarbejderne ejerskab fr Side 17 ud af 24 sider

18 prjektet g sikre, at der i de enkelte teams er et basalt kendskab til recveryrientering g c-prduktin. Før peer-støttemedarbejdere begynder i deres funktin, skal prjektet besøge arbejdspladsen med henblik på en grundig frberedelse af rganisatinen/teamet. Prjektets udviklingsfase skal have et særligt fkus på, at udpege aktiviteter, der sikrer, at peer-støttemedarbejdere ses sm værdifulde af deres kllegaer g tydelig ledelsespbakning til funktinen. Brgere fra den første primære målgruppe, skal kunne finde infrmatin m muligheden fr peer-støtte på prjektets hjemmeside g facebkside. Implementeringskarakteristika fr mdel 1: Peer-bridging i de kmmunale indsatser Denne mdel karakteriseres ved, at den første primære målgruppe har ret til en individuel støttende indsats, der ydes af brgerens kmmune. De ydelser kan være støtte ved udskrivelse fra indlæggelse i Regin Hvedstadens Psykiatri, sm en del af beskæftigelsesrettet ressurcefrløb eller sm et tilbud i den psyksciale rehabiliteringsindsats. Mdellen rummer både 1:1 støtte (typisk kaldet en mentrfunktin) samt recveryrienterede gruppefrløb. Sm i den prindelige NYAPRS peer-bridging mdel, skal 1:1 peer-støtten fungere sm brbygger mellem brgeren g behandlings-, beskæftigelses- g scialfaglige indsatser samt sm brgerguide til hverdagslivet i civilsamfundet. Denne rlle skal tage udgangspunkt i en gd relatin til brgeren, hvr brgeren føler sig hørt g set, samtidig med at det er tydeligt, at der er knkret mål med samarbejdet mellem brger g peer-støttemedarbejderen. Ud ver grundprincipperne fr peer-bridging mdellen, sm beskrevet venfr, udvikles det endelige indhld i prjektets udviklingsfase i samarbejde med kmmunerne g reginen, der indgår i partnerskabet. Det vil sige med inddragelse af brgere, der skal mdtage støtten, g ledere g medarbejdere, der allerede er ansat i indsatserne. Lønnede funktiner g pgaver fr peer-støttemedarbejdere i mdel 1: At yde 1:1 peer-støtte ud fra de principper, der er beskrevet i peer-bridgermdellen, herunder især at: At være den medarbejder, der fasthlder et fkus på brgerens ressurcer g støtter den individuelle recveryprces At arbejde knkret med brgerens inddragelse g persnlige mål At fungere sm brbygger mellem ffentlige systemer g ud til civilsamfundet. At lede peer-t-peer gruppefrløb, der understøtter brgeren i selv at arbejde aktivt fr at kmme sig efter alvrlige psykiske prblemer g genskabe hverdagen, herunder gennem brugerdefineret dialg g udarbejdelse af persnlige handleplaner, baseret på refleksin m mental sundhed, 5 veje til et gdt liv m.m. Knkret at distribuere viden m g guide til lkalmrådets civilsamfundsaktiviteter. At facilitere undervisning g wrkshps m recvery, mental sundhed g dertilhørende kmpetenceudvikling. Aktiviteterne gennemføres både fælles g separat fr brugere g medarbejdere. Frivillige funktiner g pgaver i mdel 1: Brug af frivillige g de frivilliges rller skal afklares i prjektets udviklingsfase. Side 18 ud af 24 sider

19 Implementeringskarakteristika fr mdel 2: Peer-bridging i ambulant behandling i Regin Hvedstadens Psykiatri Denne mdel kendetegnes ved, at målgruppen mdtager ambulant behandling i distriktspsykiatrien i Regin Hvedstadens Psykiatri. Distriktspsykiatriens målgruppe er mennesker med alvrlige psykiske sygdmme. Det kan være patienter med psyktiske perider eller andre vanskeligheder. På de distriktspsykiatriske centre eksisterer allerede en tværfaglig behandling. Centrene tilbyder fte udver den medicinske behandling - individuel eller gruppeterapi, uddannelse i egen sygdm, samt scial støtte til at pbygge eller genpbygge evnen til at kunne klare sig selv g på den måde pnå mål g ønsker fr tilværelsen. Distriktspsykiatrien støtter desuden brgeren med kntakten til kmmunen i frhld til blig, uddannelse, arbejde g øknmi g tilbyder familiesamtaler, -vejledning g sundhedsrådgivning. Peer-støttemedarbejderens rlle i denne mdel er derfr at fungere sm brbygger mellem både brgeren g behandlingsindsatsen samt mellem brgeren g hverdagslivet. Denne rlle skal tage udgangspunkt i en gd relatin til brgeren, hvr brgeren føler sig hørt g set, samtidig med at det er tydeligt, at der er knkrete mål med samarbejdet mellem brger g peer-støttemedarbejderen. Ud ver grundprincipperne fr peer-bridging mdellen, sm beskrevet venfr, vil en række pgaver ligge fast sm en del af Regin Hvedstadens Psykiatris deltagelsesstrategi, herunder støtte til brgerens aktive deltagelse i fælles beslutninger, udarbejdelsen af persnlige mål g dertilhørende handleplaner, samt et samarbejde med behandlingsindsatsen m det relevante udbytte af behandlingen. Samtidig skal peer-støttemedarbejderen mtivere g støtte brgeren i at genskabe et meningsfyldt hverdagsindhld, herunder ved at krtlægge g bistå med at navigere i civile tilbud i lkalsamfundet. Lønnede funktiner g pgaver fr peer-støttemedarbejdere i mdel 2: At yde 1:1 peer-støtte ud fra de principper, der er beskrevet i peer-bridgermdellen, herunder især at: være den medarbejder, der fasthlder et fkus på brgerens ressurcer g støtter den individuelle recveryprces arbejde knkret med brgerens inddragelse g persnlige mål, herunder ved at sikre den nødvendige frhåndsviden g de nødvendige redskaber til at deltage i fælles beslutninger støtte brgeren g i visse tilfælde tale brgerens sag, hvr brgeren ikke selv føler sig i stand til at udtrykke persnlige mål g bekymringer ved møder. At lede peer-t-peer gruppefrløb, der understøtter brgeren i selv at arbejde aktivt fr at kmme sig efter alvrlige psykiske prblemer g genskabe hverdagen, herunder gennem brugerdefineret dialg g udarbejdelse af persnlige handleplaner baseret på refleksin m mental sundhed, 5 veje til et gdt liv m.m. Knkret at distribuere viden m g guide til lkalmrådets civilsamfundsaktiviteter. At facilitere undervisning g wrkshps m recvery, mental sundhed g dertilhørende kmpetenceudvikling. Aktiviteterne gennemføres både fælles g separat fr brugere g medarbejdere. De venfr beskrevne funktiner udføres i et samarbejde med medarbejderne, idet dette vil virke recvery-fkuserende i hele rganisatinen. Side 19 ud af 24 sider

20 Frivillige funktiner g pgaver i mdel 2: Brug af frivillige g de frivilliges rller skal afklares i prjektets udviklingsfase. Leverance C: Frankringsunderstøttende aktiviteter Det rganisatriske samarbejde i partnerskabet skal fkusere på at skabe frankring ved at sikre de nødvendige rammebetingelser fr mennesker med erfaringskmpetencer i de kmmunale g reginale indsatser fr mennesker med psykiske lidelser. Prjektet vil søge at frankre prjektets t mdeller ved at videreudvikle mdellerne så de kvalitets- g kapacitetsmæssigt kan indgå sm dele af Regin Hvedstadens Psykiatris g kmmunernes almindelige drift efter prjektperiden. Hvrvidt, hvrdan g hvr mdellerne kan frankres efter prjektet skal ske i tæt samarbejde med partnerne i partnerskabet Aktiviteter, metde g erfaringer fra prjektet under puljen Frsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige g brug af mentrer med bruger-baggrund i den reginale g kmmunale indsats g fra puljen Organisering af medarbejdere, mentrer g frivillige, sm arbejder i peer-støttefunktiner vil samlet indgå i prjektets afsluttende evaluering g anbefalinger til den fremadrettede frankring af peeraktivitet i regin g kmmuner. Leverance D: Øvrige udviklingsaktiviteter Efter prjektets udviklingsfase er afsluttet, vil andre kmmuner blive tilbudt at anvende de metder, der ligger i prjektets t mdeller. Sm en knsekvens af kntanthjælpsrefrmen skal alle kmmuner have et krps af udskrivningskrdinatrer. Det er imidlertid kun ganske få kmmuner, der har etableret denne funktin, hvrfr andre kmmuner i Regin Hvedstaden i august 2015 vil blive tilbudt leverancerne i prjektets mdel 1. Kmmuner, der ikke deltager i partnerskabet, vil selv skulle finansiere udgifterne til ptræning g ansættelse af peerstøttemedarbejdere. Fr at øge effekten af de implementeringsunderstøttende aktiviteter g med henblik på at udvikle den rganisatriske kapacitet i de reginale g kmmunale tilbud vil prjektet samarbejde med relevante aktører sm En-Af-Os kampagnen g det kmmende natinale peer-netværk m at gennemføre arrangementer lkalt g reginalt. Prjektets tids- g aktivitetsplan Se nedenstående freløbige tids- g aktivitetsplan. Planen videreudvikles g detaljeres i prjektets 1. udviklingsfase. Dkumentatin fr pnåelse af målene/resultaterne Ud fra såvel prjektets frmål, frmål fr de tre målgrupper g mål på brugerniveau vil prjektet pstille succeskriteriet g identificere hvilke indikatrer, der hensigtsmæssigt kan anvendes til dkumentatin fr pnåelse af mål/resultater. Målingerne vil være såvel kvalitative sm kvantitative. Brgene visiteres til såvel peer-støtte-wrkshps sm peer-mentr-støtte-frløb g afsluttes tilsvarende herfra. Dette indebærer, at prjektet kan stille brgerne en række spørgsmål ved pstart g afslutning af et frløb. Peer-støtte-medarbejderen registrerer løbende deltagelse af de Side 20 ud af 24 sider