Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys"

Transkript

1 Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys af Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykolog Offentliggjort i Autismebladet nr Indledning Med offentliggørelsen af de seneste udgaver af DSM (IV) og ICD-10 klassifikationerne omkring 1990 faldt de diagnostiske begreber inden for Autisme-feltet sammen. Nu var man stort set enige om en meget detaljeret og specificeret diagnostisk tilgang til de forstyrrelser der henføres hertil. Samtidigt blev diagnose-undergruppen Aspergers syndrom lanceret for første gang som en selvstændig kategori og også her med stor grad af enighed om kriterierne i begge klassifikationssystemer. Det har medført en opblomstring af interessen blandt ungdoms- og voksenpsykiatere for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser udgør en gruppe af de psykiatriske diagnoser, der henføres til forstyrrelser i barnets psykiske udvikling. De omfatter en række undergrupper, hvor Infantil autisme i dag fremstår som "kernediagnosen", det vil sige den diagnostiske kategori, som er bedst beskrevet og hvis validitet skønnes at være mest velfunderet i det forskningsmæssige arbejde. Det er ud fra Infantil autisme at de andre undergrupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser beskrives og afgrænses. De er ifølge ICD-10: atypisk autisme Rett's syndrom andre desintegrative forstyrrelser i børnealderen hyperaktivitets-forstyrrelse associeret til mental retardering og stereotype bevægelser Aspergers syndrom andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser gennemgribende udviklingsforstyrrelser - uspecificeret Det fælles sæt af symptomer, som ses ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser, er et samspil af afvigelser, der optræder på tre forskellige kardinalområder: afvigelser i socialt samspil afvigelser i kommunikation tegn på gentagelsesprægede mønstre i interesser og adfærd Variationen i symptomernes udtryk, deres udviklingshistorie (starttidspunkt og forløb) og indbyrdes samspil skaber grundlag for opdelingen i forskellige undergrupper. Det er dog i dag stadig uklart om man samlet kan tale om et spektrum af forstyrrelser (autismespektret; se senere) med samme ætiologi (årsagsforklaringer) eller der er tale om selvstændige syndromer med et beslægtet sæt symptomer.

2 I nærværende artikel skal vi kun beskæftige os mere indgående med kernediagnosen Infantil autisme og den i voksenpsykiatrisk regi nok så vigtige undergruppe Aspergers syndrom. Børn og unge med infantil autisme eller Aspergers syndrom Når man ved autisme taler om afvigelser i socialt samspil og kommunikation, er der først og fremmest tale om en forstyrrelse i individets basale forståelse af sociale signaler (aflæsning af ansigtsmimik, blik og gestus, samt afkodning af sprog som del af det sociale samspil og kommunikation), respons på disse signaler og endelig egen brug af disse i regulering af social kommunikation. Hvor man tidligt i syndromets historie fokuserede på og antog, at det var manglende motivation for (forsvar mod) samspil, der var kerneproblemet i den infantile autisme, fokuserer man altså i dag mere på de kvalitative aspekter af den afvigende sociale kommunikation. Den grundlæggende forstyrrelse i forståelse og respons over for sociale signaler har tydeligvis også en gennemgribende indflydelse på individets måde at igangsætte egen social adfærd og hvorledes denne reguleres i samspil med andre mennesker. Det er kendetegnende for de bedst fungerende børn med autisme eller Aspergers syndrom, at de i børnehavealderen har en mangelfuld eller stærkt begrænset tendens til at igangsætte kontakt med eller respondere på jævnaldrende børns henvendelser. De har en mangelfuld udvikling af leg, og specielt den egentlige fantasileg synes at være meget begrænset. Som noget centralt i symptombilledet ses netop en specifik mangel på eller afvigelse i brug af nonverbale signaler (stiv mimik, afvigende blik-kontakt, ikke brug af udpegning og andre gestus). Der ses også en stærkt nedsat tilbøjelighed til spontant at dele egne interesser, følelser eller oplevelser spontant med andre og ofte ses ikke spontan tilbøjelighed til at trøste andre, ligesom de i mange tilfælde heller ikke selv opsøger trøst. I ungdoms- og voksenalderen har symptomerne oftest taget en anden form. Her ses ofte en stor grad af motivation for og igangsættelse af kontaktforsøg over for andre. Her er det tydeligt at den unge har svært ved at tilpasse samtaleemne eller -form til modtageren, at starte og afslutte samtaler på en "naturlig" måde, og almindelig konversation synes at være det sværeste af det hele. Også hos de unge opleves en afvigende brug af nonverbale udtryksformer i den sociale kommunikation: den unge vil have tendens til at "nedstirre" eller fastholde blik-kontakt for lang tid ad gangen, talerytme og intonation i talesproget stemmer ikke overens med indholdet i det der tales om (ofte alt for monoton eller decideret bizar stemmeføring). Ved siden af afvigelserne i socialt samspil og kommunikation kommer - af en eller anden grund, som vi ikke i dag kan forklare - også symptomer i form af repetitive eller indskrænkede mønstre i interesser og adfærd. For de normalt begavede børn med autisme eller Aspergers syndrom vil det ofte vise sig i form af meget intens optagelse af et særligt beskæftigelsesområde med specielle genstande, udvalgt legetøj, videofilm, computerspil eller specielle interesseområder, som dyrkes meget intenst og uden ønske om social deling af dette med andre. Der kan også vise sig tvangspræg i handlinger eller tale, f.eks. en insisteren på at tale om det samme emne om og om igen eller i form af særpræget brug af fraser eller vendinger. For unge og voksne vil det ofte være det meget indskrænkede interessefelt, der er dominerende. Men også mere udviklede tvangspræg i

3 handlinger og tanker ses ofte. De stereotype motoriske mønstre (manierismer) hvor fingre, hænder og større dele af kroppen bevæges stereotypt, opleves ikke altid hos de normalt begavede børn med autisme eller Aspergers syndrom, og hvis det er tilfældet oftest i barnealderen, medens symptomet aftager eller er helt væk i ungdoms- og voksenalder. De kliniske karakteristika ved Infantil autisme Ud over den diagnostiske afgrænsning af symptomer inden for de ovennævnte tre kardinalområder og starttidspunkt for disses fremkomst hersker der i dag inden for den internationale forskning på autismeområdet stort set enighed om følgende: Symptomerne inden for de 3 kardinalområder optræder samtidigt - uden at man i dag kan forklare dette på hverken et biologisk, psykologisk eller adfærdsmæssigt plan. Samtidig er man enige om at symptomerne også kan fremtræde i mildere former - en "fænotype" man finder i større omfang hos andre søskende eller andre nært beslægtede familiemedlemmer. For at stille diagnosen Infantil autisme skal symptomerne vise sig samtidigt, men det er uklart, hvornår de tidligst kan iagttages i deres karakteristiske form. Man mener at 18- måneders alderen formodentligt er det "sikre" tidspunkt for en diagnose. Med hensyn til Aspergers syndrom taler man dog om en langt senere fremkomst af tydelige symptomer - helt op til fem-seks-års alderen. Autisme er stærkt associeret med mental retardering; således viser alle større populationsundersøgelser fra de sidste årtier, at ca. 75 % af en autisme-population er mentalt retarderet (IQ mindre end 70). Der synes imidlertid ikke at være tale om en "sekundær" betinget forstyrrelse, som hænger sammen med den mentale retardering som sådan. Der ses således en meget nedsat hyppighed af autisme ved børn med Downs syndrom. Ligeledes ses stor forekomst af epilepsi i autisme-populationen. Man har også her flere større populationsstudier, der alle peger i retning af en forekomst op mod 30 %. Det bemærkelsesværdige her er, at der ses en større gruppe, som først debuterer med epilepsi i ungdomsalderen eller den tidlige voksenalder, og at der også blandt ikkeretarderede personer med autisme er øget forekomst af epilepsi. Psykofarmakologisk behandling er ikke virksom på selve kernesymptomerne, således som man ser, at psykofarmaka kan være ved OCD tilstande, Tourettes syndrom eller hyperaktivitetsforstyrrelser i barnealderen. Af fysiske karakteristika fremhæves specielt forekomsten af øget hovedomfang hos personer med autisme og motorisk kluntethed fremhæves specielt som et sekundært, men ofte forekommende symptom ved Aspergers syndrom. Det har rejst en del undren og diskussion, idet motoriske vanskeligheder ikke som sådan har været associeret til den autistiske udviklingsforstyrrelse. Autismens ætiologi

4 Der er ikke i dag fundet en entydig ætiologisk forklaring på autisme, men der er mange fund, der peger på en genetisk disponeret biologisk forstyrrelse. Familie- såvel som tvillinge-undersøgelser har påvist øget risiko for forekomst af autisme hos søskende i de "ramte" familier (mellem 3 til 6 %). Ved enæggede tvillinger er der påvist en øget risiko på helt op til mellem 60 og 90 %. Ligeledes ses et stort sammenfald af autisme-lignende symptomer hos andre grupper af børn med syndromer, hvor der er fundet en genetisk baggrund for deres forstyrrelse (Tuberøs Sclerose, Fragilt X m.fl.). Dog ses også øget forekomst af medicinske komplikationer i forbindelse med graviditet, fødsel og tidlig spædbarnsalder i autisme-populationen, som kunne pege på andre årsager end den "rent genetiske". Der har ikke kunnet påvises øget risiko for autisme hos børn, der lider af følgevirkningerne fra tidlig adskillelse eller et utilfredsstillende forhold mellem barnet og forældrene, men der kan dog ses autismelignende symptomer i en fase, inden der bliver taget hånd om børnene i en professionel og omsorgsrettet behandling (erfaringer med undersøgelser af adoptionsbørn fra Rumæniens børnehjem efter murens fald; mundtligt refereret af Prof. M. Rutter). Såfremt den genetiske baggrund for den autistiske udviklingsforstyrrelse bliver klarlagt (og her forventer man at finde måske mellem tre og helt op til otte forskellige gener involveret) vil det måske vise sig muligt at opdele og afgrænse de nuværende undergrupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser på en anden måde end i dag. Men indtil da vil den psykologiske "forståelse" af syndromet og den adfærdsmæssige beskrivelse og klassificering stadig være det bedste bud. Introduktion af det autistiske spektrum og Aspergers syndrom Det var den engelske psykiater Lorna Wing, som i 1979 (Wing, L. & Gould, J. 1979) hos børn med autisme lancerede "triaden af psykologiske forstyrrelser", der siden kom til at danne baggrund for den nutidige diagnostiske beskrivelse af syndromet. Netop den psykologiske forståelse af karakteren i de varierende former for symptomer, som man så hos børn med autisme, fik Lorna Wing til at se forstyrrelsen som sammenfaldende symptomer inden for tre afgrænselige udviklingsdomæner og ikke primært som en énstrenget forstyrrelse. Tidligere havde man i forskellige perioder fokuseret på "kontaktsvagheden" og "perceptions-bearbejdnings-problemer", henholdsvis "sprog- og kommunikations-vanskeligheder": Wings triade Da Wing og Gould ud fra denne model undersøgte en større population af børn, fandt man en langt større gruppe af børn med lignende vanskeligheder, end man tidligere havde villet stille diagnosen autisme hos. Det var således åbenbart, at "triaden af symptomer" ikke blot optrådte hos børn med "klassisk autisme" men også hos andre og i mange tilfælde bedre begavede børn. Det fik Wing til at introducere det "autistiske spektrum", som en afklarende model til at forstå den variation af symptomer som kunne ses hos børn med forskellige grader af begavelse. Wing introducerede også en supplerende "klassificering" af børn med autisme, hvor hun kunne se forskellige "typer" eller symptom-grupper:

5 de "fjerne", som er kendetegnet ved at være indesluttede og kontaktafvisende. de "passive" børn, som ikke selv igangsætter kontakt eller samspil, men heller ikke afviser andres forsøg herop. de "aktive, men sære", som selv opsøger kontakt med på en meget ensidig måde. de "over-formelle og stive", som er præget af en overdreven høflighed og korrekthed over for andre. Denne "type" ses overvejende hos unge og voksne velfungerende personer med Infantil autisme og Aspergers syndrom og blev af Lorna Wing tilføjet som en ekstra type til de ovenstående tre (Wing, L. 1997), bl.a. på baggrund af erfaringer med at følge disse personer fra barnealderen og ind i ungdom og voksenalder. Denne type-opdeling er ikke at betragte som en egentlig valid opdeling af specifikke "autisme-undergrupper" men dækker mere over en fænomenologisk beskrivelse (faktisk beskrivelse uden tydning) af de forskellige udtryk, som forstyrrelse i det sociale samspil kan medføre. På det klinisk beskrivende og behandlingsmæssige praktiske plan bruges opdelingen dog ofte, da det har vist sig at være et godt redskab til at beskrive symptomerne hos det enkelte individ og skitsere vigtige pointer i den behandlingsmæssige indsats. Det er imidlertid også tydeligt, at en del af de vanskeligheder, der er i dag med at "validere" (gøre diagnosen sikkert genkendelig) og afgrænse Aspergers syndrom som en selvstændig diagnostisk kategori hænger sammen med at forskellige forskere lægger vægt på én frem for andre af disse forskellige "typer". Diagnostisk introduktion af Aspergers syndrom Da Lorna Wing relancerede Aspergers artikel fra 1944 (Wing, L. 1981) om en gruppe børn og unge med en række ens symptomer, som lignede dem, man så hos de bedre begavede børn med autisme, fandt hun det passende at bruge betegnelsen "Aspergers syndrom " for de normalt begavede børn med autisme. Wing havde erfaring for, at forældre til normalt begavede børn med autisme havde overordentligt svært ved at acceptere diagnosebetegnelsen "autisme", hvor man på det tidspunkt forbandt "autisme" hos børn med svært handicappede og oftest meget indesluttede og kontakt-afvisende børn. Med introduktionen af betegnelsen "Aspergers syndrom " mente Wing, at det ville være lettere for forældre at acceptere en diagnose og dermed indgå i det nødvendige samarbejde om behandlingen. Efter Wings introduktion af begrebet "Aspergers syndrom " er der sket det samme, som da man i de tidligste år blev gjort bekendt med Leo Kanners artikel om "infantil autisme" (Kanner, L. 1943). Forskellige forskere forsøgte sig med forskellige egne "diagnoselister" (bl.a. Ehlers, S. & Gillberg, C. 1993; Szatmari, P. et. al. 1989) for at kunne efterprøve, om der var tale om en speciel gruppe af børn. Da ICD-10 og DSM (IV) udgaverne af klassifikationssystemerne skulle fornys i løbet af 1980 erne, vandt det indpas at afprøve den diagnostiske "validitet" af en selvstændig kategori. De opstillede kriterier for en afgrænsning i forhold til kernegruppen med infantil

6 autisme bærer da også præg af en noget "kunstig" formulering af kriterierne. I forhold til kriterierne for diagnosen infantil autisme blev Aspergers syndrom defineret som følger (iflg. ICD-10): Ingen tegn på generel forsinkelse i sprogudviklingen, i den kognitive udvikling, i tilpasningsadfærd eller i nysgerrighed over for omgivelserne. I forhold til infantil autisme betyder det, at der ikke må være tegn på en gennemgribende udviklingsforstyrrelse før efter det 3. leveår, specifikt fremhæves, at der ikke må være tale om en sproglig forsinkelse! Netop en sproglig forsinkelse er en af de hyppigste grunde til den første henvisning af et barn med autisme til en diagnostisk vurdering. Kvalitativ afvigelse i gensidig social interaktion. Kriterierne skal opfyldes som ved diagnosen infantil autisme. Indskrænkede, repetitive og stereotype mønstre i adfærd og interesser. Kriterierne skal opfyldes som ved infantil autisme. To symptomer ses ofte i relation til Aspergers syndrom, men er ikke nødvendige for at stille diagnosen: Forsinkelse i motorisk udvikling/motorisk kluntethed. Isolerede, specielle evner ofte i forbindelse med abnorm optagethed. I øvrigt må en diagnose ikke stilles, hvis personen også opfylder kriterierne for infantil autisme eller en af de andre undergrupper inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Til gengæld inkluderes diagnosen Skizoid forstyrrelse i barndommen. Afgrænsningsvanskeligheder Det har i løbet af de sidste 10 år vist sig overordentlig svært at afgrænse diagnosen Aspergers syndrom fra Infantil autisme. Det kliniske billede synes at pege i retning af følgende forskelle: Afvigelserne i socialt samspil i tilstrækkelig grad til, at kriterierne for Infantil autisme opfyldes på dette kardinalområde. I praksis synes de dog ikke at være så handicappende for personen med Aspergers syndrom som ved den typiske autisme. Det synes også som om, at personer med Aspergers syndrom generelt tilhører den "aktive men sære" type i barnealderen og senere i ungdom og voksenalder fremtræder som den "overformelle og stive type". Afvigelserne i kommunikation: kriterierne for at opfylde diagnosen Infantil autisme opfyldes ikke, men der optræder mange af de fælles karakteristika i sproglig kommunikation som er meget typisk for Infantil autisme, men som ikke indgår i diagnosekriterierne: fattig sprogmelodi, omstændig/detaljefikseret ekspressiv tale,

7 endeløse monologer over egne ideer, pedantisk og tvangsagtig udtryksmåde (skal gøre sætningerne færdige f.eks.). Repetitive eller indskrænkede mønstre i interesser og aktiviteter ses oftest i form af "specielle interesser" (intens og afvigende dyrkelse af specielle "vidensområder", fagkundskaber, hobbys osv. uden social orientering og mangel på progression i interessen). Ved den "typiske" infantile autisme ses ofte motoriske stereotypier (f.eks. basken, knipsen eller fiksering af fingre og hånd med en samtidig visuel udforskning af disse) eller bizarre beskæftigelser (interesse for hjulkapsler, varmeanlæg, exit-skilte el.lign.) eller repetitiv brug af dele af genstande eller legetøj (snurren, viften med ting). Imidlertid viser udviklingshistorien at kriterierne med hensyn til symptomernes starttidspunkt og form ikke kan opretholdes inden for denne kliniske opdeling. En del af de unge og voksne som opfylder de umiddelbare kliniske karakteristika for Aspergers syndrom, har faktisk vist tidlige tegn på en infantil autisme, haft en sproglig forsinkelse m.v. Omvendt har en del af de unge og voksne, som er normalt begavede og fremtræder med et typisk klinisk billede på infantil autisme, ikke haft sproglig forsinkelse. Andre aspekter af en mulig afgrænsning eller differential-diagnostisk validitet har været bl.a. følgende: Neurokognitiv funktion: intellektuelt fungerer personer med Aspergers syndrom generelt højere end Infantil autisme sprogniveau er generelt højere end nonverbal niveau, hvor det omvendte oftest er tilfældet ved Infantil autisme de eksekutive færdigheder er mindre forstyrret ved Aspergers syndrom Social kognition: Mennesker med Aspergers syndrom er i højere grad i stand til at "mentalisere" (udvikle Theory of mind) Neurobiologiske fund: Aspergers syndrom synes at være ramt af mindre alvorlige forstyrrelser i den biologiske modning. Der optræder ikke de samme specifikke biologiske markører for Aspergers syndrom som ved Infantil autisme (tillægsforstyrrelser). Familiære dispositioner synes at være stærkere i familier med Aspergers syndrom end med Infantil Autisme. Dog optræder begge forstyrrelser i samme familier. Comobiditet (samtidige forekomne handicap):

8 der synes at være et hyppigere sammenfald af andre psykiatriske lidelser (Tourettes, OCD etc.) ved Aspergers syndrom end ved Infantil autisme. Social og personlighedsmæssig tilpasning: synes generelt at være på et "højere" niveau end ved Infantil autisme, dvs. med bedre muligheder for at fungere selvstændigt med hensyn til bolig, uddannelse og arbejde (dog med en samtidig overhængende fare for social isolation med medfølgende social "deroute" og depressive eller psykotiske reaktionsmønstre). I relation til de andre grupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser synes der ikke at være de store vanskeligheder med en differential-diagnostisk afgrænsning, da disse ofte er præget af en mere retarderet udvikling og alvorligere symptomudvikling i den tidlige alder. Til gengæld udspiller der sig en faglig diskussion om en mulig afgrænsning mellem Aspergers syndrom og skizoid forstyrrelse i barnealderen. Denne diagnose kategori optræder ikke i DSM (IV) eller ICD-10 på barneområdet, hvilket den har gjort i tidligere udgaver. Man har da også inkluderet diagnosen under Aspergers syndrom. Ætiologisk synes den skizoide forstyrrelse i barnealderen dog at have et andet udgangspunkt end den autistiske forstyrrelse, da der bl.a. har vist sig en større grad af familiær disposition for skizofreni (Wolf, S. 1995) her, medens dette ikke er tilfældet ved Infantil autisme. Det er vor kliniske erfaring at følgende karakteristika synes at kunne opdele skizoid forstyrrelse og Aspergers syndrom i to forskellige grupper: Udviklingshistorien synes at være anderledes, idet personer med skizoid forstyrrelse har et mere stabilt eller vedvarende symptommønster, mens symptombilledet ændrer sig betydeligt med alderen ved Aspergers syndrom. På det sociale samspils område er personer med skizoid forstyrrelse primært kendetegnet af en mangelfuld interesse for eller direkte afvisning af kontakt, medens personer med Aspergers syndrom ofte vil udvikle sig fra en passiv interesse til en mere aktiv og formuleret motivation for at opbygge kontakt. Samtidigt har personer med SF umiddelbart en højere grad af kompetence til at indgå i socialt samspil (bl.a. behersker de almindelige nonverbale signaler), hvor personer med Aspergers syndrom har en mere gennemgribende mangel på kompetence for at kunne indgå i en sådan kontakt. Samtidig synes personer med skizoid forstyrrelse i barnealderen ikke at være ramt på så mange udviklingsområder som børn med Aspergers syndrom. Ud over det svækkede sociale samspil også de har alvorlige forstyrrelse i legefunktion, kommunikative ejendommeligheder og udprægede repetitive mønstre i adfærd og interesser, som virker mere ejendommelige og hæmmende for social udvikling og samspil. Litteratur:

9 Ehlers, S. & Gillberg, C. (1993). The epidemiology of Aspergers syndrom e: A total population on study. Journal of child Psychology and Psychiatry, 34, Kanner, L. (1943) Autistic disturbances of affective contact. Nervous Child, 2, P., Brenner, R. and Nagy, J. (1989) Aspergers syndrom: A review og clinical features. Canadian journal of Psychiatry 34, Szatmari. Wing, L. & Gould, J. (1979) Severe impairments of social interaction and associated abnormalities in children: epidemiology and classification. Journal of Autism and Developmental Disorders, 9, Wing, L. (1981) Aspergers syndrom e: A clinical account. Psychological medicine 11, Wing, L. (1997) Det autistiske spektrum. - En vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels Forlag, København Wolf, S. (1995) Loners: The path of unusual children. London: Routledge.

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Hvad er ASF? ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner

LANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Landsforeningen Autisme April 2012 Hvad er ASF? Autisme Spektrum

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.

Målgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere. KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Læs mere

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik

Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning for forældre hvis barn har en autismeproblematik Vejledning til forældre hvis barn har en autismeproblematik Denne vejledning giver en kort introduktion til de forskellige forstyrrelser inden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"

Empatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - Theory of Mind De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: 87-90479-40-8)

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne

LANDSFORENINGEN AUTISME. Aspergers syndrom hos voksne LANDSFORENINGEN AUTISME Aspergers syndrom hos voksne Landsforeningen Autisme April 2011 Aspergers syndrom hos voksne Aspergers syndrom (AS) er en ret ny diagnose, der blev taget i brug i Danmark i 1994,

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik og behandling Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk

Læs mere

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Det nye diagnosesystem DSM-5. 21. november 2013 LOS Torsten Warrer

Det nye diagnosesystem DSM-5. 21. november 2013 LOS Torsten Warrer Det nye diagnosesystem DSM-5 21. november 2013 LOS Torsten Warrer 1 ud af 176 diagnoser har ens kriterier: Forbigående tics DSM-IV Vs. ICD-10 Moderne diagnoser "looking forward, laying the groundwork

Læs mere

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet

Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s.

Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2. Målformulering s. 3. Problemformulering s. 4. 1.1 Social interaktion s. 4. 1.2 At være barn med autisme s. Autisme og venskab SKREVET AF: LOUISE GLAD 3. PRAKTIKPERIODE: 01.02.11 31.07.11 AUTISME CENTER VESTSJÆLLAND TEAM 21, ROSENKILDE EFTERSKOLE VEJLEDER: KATHRINE PAULSEN 0 Indholdsfortegnelse Indledning s.

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

INTEGRERING AF NORMALTBEGAVEDE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER

INTEGRERING AF NORMALTBEGAVEDE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER INTEGRERING AF NORMALTBEGAVEDE MED AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER PÅ ARBEJDSMARKEDET 2. udgave april 2008 Landsforeningen Autisme & Center for Autisme Mette Kyung INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 FORORD... 4 2 BAGGRUND...

Læs mere

Nogle spørgsmål og svar. Lena Nylander. Oversat af Lisbeth Hovmand Noter om danske forhold er udarbejdet af Lisbeth Hovmand og Bodil Sørensen

Nogle spørgsmål og svar. Lena Nylander. Oversat af Lisbeth Hovmand Noter om danske forhold er udarbejdet af Lisbeth Hovmand og Bodil Sørensen Autismespektrumsforstyrrelser hos voksne Nogle spørgsmål og svar Lena Nylander Oversat af Lisbeth Hovmand Noter om danske forhold er udarbejdet af Lisbeth Hovmand og Bodil Sørensen UDGIVET AF VIDENSCENTER

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Unge med psykiske vanskeligheder Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Dagens program. Diagnoserne autisme og ADHD. Erfaringer fra gymnasier og HF med specialtilbud. Den gode undervisning eksempler.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ved Anne Heurlin, overlæge, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ADHD Starter før det 7 år, symptomer skal have stået på i mindst 6 måneder Opmærksomhedsforstyrrelse Hyperaktivitet: sidder uroligt,

Læs mere

Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Vejleder: Inger Ottesen. Anslag 70.641

Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Vejleder: Inger Ottesen. Anslag 70.641 Opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp. Vejleder: Inger Ottesen Rikke Jensen, HV08027 Maria V Brønholt, HS09009 Anslag 70.641 Side 1 af 34 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles)... 3 Metodeafsnit

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Tidlig indsats for småbørn med ASF. National Autisme Plan

Tidlig indsats for småbørn med ASF. National Autisme Plan Tidlig indsats for småbørn med ASF National Autisme Plan Tidlig indsats for småbørn med ASF National Autisme Plan National Autisme Plan Tidlig indsats for småbørn med ASF Udgivet af: Videnscenter for

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik, ætiologi og behandling

Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik, ætiologi og behandling Autismespektrum forstyrrelser (ASD) - definition, diagnostik, ætiologi og behandling Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark Cathriona

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Autismediagnosen. Maleri af Jessica Park. Bacheloropgave. Københavns Socialpædagogiske Seminarium

Autismediagnosen. Maleri af Jessica Park. Bacheloropgave. Københavns Socialpædagogiske Seminarium Autismediagnosen Maleri af Jessica Park Bacheloropgave Københavns Socialpædagogiske Seminarium Jens P. Andersen og Lise Usinger Vejleder: Annette Hagenbo Aflevering: 6. februar 2006 Antal normalsider:

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet.

Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet. Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet. v/lennart Pedersen og Marianne T. Luckow, psykologer ved Center for Autisme Artiklen kan ligeledes ses på Videnscenter

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS)

Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS) Autisme spektrum forstyrrelser (ASF) herunder Aspergers Syndrom (AS) Historie Autisme og Asperger diagnosen Funktionsforstyrrelse kontra handicap Komorbiditet Forekomst og årsager Hjernens opbygning og

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

AUTISME med eller uden ADOS

AUTISME med eller uden ADOS Til Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. 40. årgang. 5/ November 2005 AUTISME med eller uden ADOS Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 3 Indledning... 3 Autismespektrumforstyrrelser...

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder

Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

ASF - Autismespektrumforstyrrelser. Lissen Tønnies Langagerskolen

ASF - Autismespektrumforstyrrelser. Lissen Tønnies Langagerskolen ASF - Autismespektrumforstyrrelser Lissen Tønnies Langagerskolen 1 Hvorfor er viden vigtig? Som fagpersoner og forældre har vi mulighed for at hjælpe ved at tilegne os viden og færdigheder på flere forskellige

Læs mere

modstand Når sproget gør

modstand Når sproget gør Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af

Læs mere

Opsporing og udredning. National Autisme Plan

Opsporing og udredning. National Autisme Plan Opsporing og udredning National Autisme Plan Opsporing og udredning National Autisme Plan National Autisme Plan Opsporing og udredning Udgivet af: Videnscenter for Autisme I samarbejde med Landsforeningen

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Aspergers Syndrom og høj begavelse

Aspergers Syndrom og høj begavelse Resumé Aspergers Syndrom, eller højtfungerende autisme, hører til spektret af autistiske forstyrrelser. Børn med Aspergers Syndrom kan være højt begavede og anses derfor som dobbelt exceptionelle eller

Læs mere

BARNETS udvikling og adfærd

BARNETS udvikling og adfærd ET SPØRGESKEMA AF ANEGEN TRILLINGSGAARD BARNETS udvikling og adfærd Præsentation af et nyt instrument til at vurdere vanskeligheder og styrker på en række udviklings- og adfærdsområder hos børn i alderen

Læs mere

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom.

Forord. Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Sotos syndrom Forord Vi udgiver denne pjece for at videregive de erfaringer, som vi synes er nyttige til personer som er i berøring med børn med Sotos Syndrom. Pjecen beskriver de lægelige facts og vores

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Center. Paarup Skole

Center. Paarup Skole Center for normalt begavede børn med ASF Paarup Skole Udviklingsområder, som vi vil kendes på: Individualitet i læringsmiljøer og differentierede fællesskaber Videns Center for ASF læringsmiljøer Fyn Tilværelseskompetencer

Læs mere

Programteori for. Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme)

Programteori for. Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme) Programteori for Det Sociale Indikatorprogram for botilbud til voksne med autisme spektrum forstyrrelse (SIP-autisme) Beskrivelse af design, formål og udviklingsproces September 2009 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD

WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD WORKSHOP ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD TIL ADOPTIVFORÆLDRE OG DERES BØRN I HILLERØD KOMMUNE ADOPTIONSRÅDGIVNINGEN I HILLERØD ET RÅDGIVNING OG BEHANDLINGSTILBUD FOR ADOPTIVFORÆLDRE

Læs mere

Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget

Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget Piger med autisme og piger med ADHD en dag med Svenny Kopp på Riget Kort før jul sidste år tog vi en hurtig tur til Køben havn i forbindelse med en temadag med den svenske specialist i børneneuropsykiatri,

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere