Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys
|
|
- Ada Winther
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostisk afgrænsning mellem autisme - Aspergers syndrom set i voksenpsykiatrisk lys af Lennart Pedersen, faglig leder og specialist i børneneuropsykolog Offentliggjort i Autismebladet nr Indledning Med offentliggørelsen af de seneste udgaver af DSM (IV) og ICD-10 klassifikationerne omkring 1990 faldt de diagnostiske begreber inden for Autisme-feltet sammen. Nu var man stort set enige om en meget detaljeret og specificeret diagnostisk tilgang til de forstyrrelser der henføres hertil. Samtidigt blev diagnose-undergruppen Aspergers syndrom lanceret for første gang som en selvstændig kategori og også her med stor grad af enighed om kriterierne i begge klassifikationssystemer. Det har medført en opblomstring af interessen blandt ungdoms- og voksenpsykiatere for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser udgør en gruppe af de psykiatriske diagnoser, der henføres til forstyrrelser i barnets psykiske udvikling. De omfatter en række undergrupper, hvor Infantil autisme i dag fremstår som "kernediagnosen", det vil sige den diagnostiske kategori, som er bedst beskrevet og hvis validitet skønnes at være mest velfunderet i det forskningsmæssige arbejde. Det er ud fra Infantil autisme at de andre undergrupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser beskrives og afgrænses. De er ifølge ICD-10: atypisk autisme Rett's syndrom andre desintegrative forstyrrelser i børnealderen hyperaktivitets-forstyrrelse associeret til mental retardering og stereotype bevægelser Aspergers syndrom andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser gennemgribende udviklingsforstyrrelser - uspecificeret Det fælles sæt af symptomer, som ses ved gennemgribende udviklingsforstyrrelser, er et samspil af afvigelser, der optræder på tre forskellige kardinalområder: afvigelser i socialt samspil afvigelser i kommunikation tegn på gentagelsesprægede mønstre i interesser og adfærd Variationen i symptomernes udtryk, deres udviklingshistorie (starttidspunkt og forløb) og indbyrdes samspil skaber grundlag for opdelingen i forskellige undergrupper. Det er dog i dag stadig uklart om man samlet kan tale om et spektrum af forstyrrelser (autismespektret; se senere) med samme ætiologi (årsagsforklaringer) eller der er tale om selvstændige syndromer med et beslægtet sæt symptomer.
2 I nærværende artikel skal vi kun beskæftige os mere indgående med kernediagnosen Infantil autisme og den i voksenpsykiatrisk regi nok så vigtige undergruppe Aspergers syndrom. Børn og unge med infantil autisme eller Aspergers syndrom Når man ved autisme taler om afvigelser i socialt samspil og kommunikation, er der først og fremmest tale om en forstyrrelse i individets basale forståelse af sociale signaler (aflæsning af ansigtsmimik, blik og gestus, samt afkodning af sprog som del af det sociale samspil og kommunikation), respons på disse signaler og endelig egen brug af disse i regulering af social kommunikation. Hvor man tidligt i syndromets historie fokuserede på og antog, at det var manglende motivation for (forsvar mod) samspil, der var kerneproblemet i den infantile autisme, fokuserer man altså i dag mere på de kvalitative aspekter af den afvigende sociale kommunikation. Den grundlæggende forstyrrelse i forståelse og respons over for sociale signaler har tydeligvis også en gennemgribende indflydelse på individets måde at igangsætte egen social adfærd og hvorledes denne reguleres i samspil med andre mennesker. Det er kendetegnende for de bedst fungerende børn med autisme eller Aspergers syndrom, at de i børnehavealderen har en mangelfuld eller stærkt begrænset tendens til at igangsætte kontakt med eller respondere på jævnaldrende børns henvendelser. De har en mangelfuld udvikling af leg, og specielt den egentlige fantasileg synes at være meget begrænset. Som noget centralt i symptombilledet ses netop en specifik mangel på eller afvigelse i brug af nonverbale signaler (stiv mimik, afvigende blik-kontakt, ikke brug af udpegning og andre gestus). Der ses også en stærkt nedsat tilbøjelighed til spontant at dele egne interesser, følelser eller oplevelser spontant med andre og ofte ses ikke spontan tilbøjelighed til at trøste andre, ligesom de i mange tilfælde heller ikke selv opsøger trøst. I ungdoms- og voksenalderen har symptomerne oftest taget en anden form. Her ses ofte en stor grad af motivation for og igangsættelse af kontaktforsøg over for andre. Her er det tydeligt at den unge har svært ved at tilpasse samtaleemne eller -form til modtageren, at starte og afslutte samtaler på en "naturlig" måde, og almindelig konversation synes at være det sværeste af det hele. Også hos de unge opleves en afvigende brug af nonverbale udtryksformer i den sociale kommunikation: den unge vil have tendens til at "nedstirre" eller fastholde blik-kontakt for lang tid ad gangen, talerytme og intonation i talesproget stemmer ikke overens med indholdet i det der tales om (ofte alt for monoton eller decideret bizar stemmeføring). Ved siden af afvigelserne i socialt samspil og kommunikation kommer - af en eller anden grund, som vi ikke i dag kan forklare - også symptomer i form af repetitive eller indskrænkede mønstre i interesser og adfærd. For de normalt begavede børn med autisme eller Aspergers syndrom vil det ofte vise sig i form af meget intens optagelse af et særligt beskæftigelsesområde med specielle genstande, udvalgt legetøj, videofilm, computerspil eller specielle interesseområder, som dyrkes meget intenst og uden ønske om social deling af dette med andre. Der kan også vise sig tvangspræg i handlinger eller tale, f.eks. en insisteren på at tale om det samme emne om og om igen eller i form af særpræget brug af fraser eller vendinger. For unge og voksne vil det ofte være det meget indskrænkede interessefelt, der er dominerende. Men også mere udviklede tvangspræg i
3 handlinger og tanker ses ofte. De stereotype motoriske mønstre (manierismer) hvor fingre, hænder og større dele af kroppen bevæges stereotypt, opleves ikke altid hos de normalt begavede børn med autisme eller Aspergers syndrom, og hvis det er tilfældet oftest i barnealderen, medens symptomet aftager eller er helt væk i ungdoms- og voksenalder. De kliniske karakteristika ved Infantil autisme Ud over den diagnostiske afgrænsning af symptomer inden for de ovennævnte tre kardinalområder og starttidspunkt for disses fremkomst hersker der i dag inden for den internationale forskning på autismeområdet stort set enighed om følgende: Symptomerne inden for de 3 kardinalområder optræder samtidigt - uden at man i dag kan forklare dette på hverken et biologisk, psykologisk eller adfærdsmæssigt plan. Samtidig er man enige om at symptomerne også kan fremtræde i mildere former - en "fænotype" man finder i større omfang hos andre søskende eller andre nært beslægtede familiemedlemmer. For at stille diagnosen Infantil autisme skal symptomerne vise sig samtidigt, men det er uklart, hvornår de tidligst kan iagttages i deres karakteristiske form. Man mener at 18- måneders alderen formodentligt er det "sikre" tidspunkt for en diagnose. Med hensyn til Aspergers syndrom taler man dog om en langt senere fremkomst af tydelige symptomer - helt op til fem-seks-års alderen. Autisme er stærkt associeret med mental retardering; således viser alle større populationsundersøgelser fra de sidste årtier, at ca. 75 % af en autisme-population er mentalt retarderet (IQ mindre end 70). Der synes imidlertid ikke at være tale om en "sekundær" betinget forstyrrelse, som hænger sammen med den mentale retardering som sådan. Der ses således en meget nedsat hyppighed af autisme ved børn med Downs syndrom. Ligeledes ses stor forekomst af epilepsi i autisme-populationen. Man har også her flere større populationsstudier, der alle peger i retning af en forekomst op mod 30 %. Det bemærkelsesværdige her er, at der ses en større gruppe, som først debuterer med epilepsi i ungdomsalderen eller den tidlige voksenalder, og at der også blandt ikkeretarderede personer med autisme er øget forekomst af epilepsi. Psykofarmakologisk behandling er ikke virksom på selve kernesymptomerne, således som man ser, at psykofarmaka kan være ved OCD tilstande, Tourettes syndrom eller hyperaktivitetsforstyrrelser i barnealderen. Af fysiske karakteristika fremhæves specielt forekomsten af øget hovedomfang hos personer med autisme og motorisk kluntethed fremhæves specielt som et sekundært, men ofte forekommende symptom ved Aspergers syndrom. Det har rejst en del undren og diskussion, idet motoriske vanskeligheder ikke som sådan har været associeret til den autistiske udviklingsforstyrrelse. Autismens ætiologi
4 Der er ikke i dag fundet en entydig ætiologisk forklaring på autisme, men der er mange fund, der peger på en genetisk disponeret biologisk forstyrrelse. Familie- såvel som tvillinge-undersøgelser har påvist øget risiko for forekomst af autisme hos søskende i de "ramte" familier (mellem 3 til 6 %). Ved enæggede tvillinger er der påvist en øget risiko på helt op til mellem 60 og 90 %. Ligeledes ses et stort sammenfald af autisme-lignende symptomer hos andre grupper af børn med syndromer, hvor der er fundet en genetisk baggrund for deres forstyrrelse (Tuberøs Sclerose, Fragilt X m.fl.). Dog ses også øget forekomst af medicinske komplikationer i forbindelse med graviditet, fødsel og tidlig spædbarnsalder i autisme-populationen, som kunne pege på andre årsager end den "rent genetiske". Der har ikke kunnet påvises øget risiko for autisme hos børn, der lider af følgevirkningerne fra tidlig adskillelse eller et utilfredsstillende forhold mellem barnet og forældrene, men der kan dog ses autismelignende symptomer i en fase, inden der bliver taget hånd om børnene i en professionel og omsorgsrettet behandling (erfaringer med undersøgelser af adoptionsbørn fra Rumæniens børnehjem efter murens fald; mundtligt refereret af Prof. M. Rutter). Såfremt den genetiske baggrund for den autistiske udviklingsforstyrrelse bliver klarlagt (og her forventer man at finde måske mellem tre og helt op til otte forskellige gener involveret) vil det måske vise sig muligt at opdele og afgrænse de nuværende undergrupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser på en anden måde end i dag. Men indtil da vil den psykologiske "forståelse" af syndromet og den adfærdsmæssige beskrivelse og klassificering stadig være det bedste bud. Introduktion af det autistiske spektrum og Aspergers syndrom Det var den engelske psykiater Lorna Wing, som i 1979 (Wing, L. & Gould, J. 1979) hos børn med autisme lancerede "triaden af psykologiske forstyrrelser", der siden kom til at danne baggrund for den nutidige diagnostiske beskrivelse af syndromet. Netop den psykologiske forståelse af karakteren i de varierende former for symptomer, som man så hos børn med autisme, fik Lorna Wing til at se forstyrrelsen som sammenfaldende symptomer inden for tre afgrænselige udviklingsdomæner og ikke primært som en énstrenget forstyrrelse. Tidligere havde man i forskellige perioder fokuseret på "kontaktsvagheden" og "perceptions-bearbejdnings-problemer", henholdsvis "sprog- og kommunikations-vanskeligheder": Wings triade Da Wing og Gould ud fra denne model undersøgte en større population af børn, fandt man en langt større gruppe af børn med lignende vanskeligheder, end man tidligere havde villet stille diagnosen autisme hos. Det var således åbenbart, at "triaden af symptomer" ikke blot optrådte hos børn med "klassisk autisme" men også hos andre og i mange tilfælde bedre begavede børn. Det fik Wing til at introducere det "autistiske spektrum", som en afklarende model til at forstå den variation af symptomer som kunne ses hos børn med forskellige grader af begavelse. Wing introducerede også en supplerende "klassificering" af børn med autisme, hvor hun kunne se forskellige "typer" eller symptom-grupper:
5 de "fjerne", som er kendetegnet ved at være indesluttede og kontaktafvisende. de "passive" børn, som ikke selv igangsætter kontakt eller samspil, men heller ikke afviser andres forsøg herop. de "aktive, men sære", som selv opsøger kontakt med på en meget ensidig måde. de "over-formelle og stive", som er præget af en overdreven høflighed og korrekthed over for andre. Denne "type" ses overvejende hos unge og voksne velfungerende personer med Infantil autisme og Aspergers syndrom og blev af Lorna Wing tilføjet som en ekstra type til de ovenstående tre (Wing, L. 1997), bl.a. på baggrund af erfaringer med at følge disse personer fra barnealderen og ind i ungdom og voksenalder. Denne type-opdeling er ikke at betragte som en egentlig valid opdeling af specifikke "autisme-undergrupper" men dækker mere over en fænomenologisk beskrivelse (faktisk beskrivelse uden tydning) af de forskellige udtryk, som forstyrrelse i det sociale samspil kan medføre. På det klinisk beskrivende og behandlingsmæssige praktiske plan bruges opdelingen dog ofte, da det har vist sig at være et godt redskab til at beskrive symptomerne hos det enkelte individ og skitsere vigtige pointer i den behandlingsmæssige indsats. Det er imidlertid også tydeligt, at en del af de vanskeligheder, der er i dag med at "validere" (gøre diagnosen sikkert genkendelig) og afgrænse Aspergers syndrom som en selvstændig diagnostisk kategori hænger sammen med at forskellige forskere lægger vægt på én frem for andre af disse forskellige "typer". Diagnostisk introduktion af Aspergers syndrom Da Lorna Wing relancerede Aspergers artikel fra 1944 (Wing, L. 1981) om en gruppe børn og unge med en række ens symptomer, som lignede dem, man så hos de bedre begavede børn med autisme, fandt hun det passende at bruge betegnelsen "Aspergers syndrom " for de normalt begavede børn med autisme. Wing havde erfaring for, at forældre til normalt begavede børn med autisme havde overordentligt svært ved at acceptere diagnosebetegnelsen "autisme", hvor man på det tidspunkt forbandt "autisme" hos børn med svært handicappede og oftest meget indesluttede og kontakt-afvisende børn. Med introduktionen af betegnelsen "Aspergers syndrom " mente Wing, at det ville være lettere for forældre at acceptere en diagnose og dermed indgå i det nødvendige samarbejde om behandlingen. Efter Wings introduktion af begrebet "Aspergers syndrom " er der sket det samme, som da man i de tidligste år blev gjort bekendt med Leo Kanners artikel om "infantil autisme" (Kanner, L. 1943). Forskellige forskere forsøgte sig med forskellige egne "diagnoselister" (bl.a. Ehlers, S. & Gillberg, C. 1993; Szatmari, P. et. al. 1989) for at kunne efterprøve, om der var tale om en speciel gruppe af børn. Da ICD-10 og DSM (IV) udgaverne af klassifikationssystemerne skulle fornys i løbet af 1980 erne, vandt det indpas at afprøve den diagnostiske "validitet" af en selvstændig kategori. De opstillede kriterier for en afgrænsning i forhold til kernegruppen med infantil
6 autisme bærer da også præg af en noget "kunstig" formulering af kriterierne. I forhold til kriterierne for diagnosen infantil autisme blev Aspergers syndrom defineret som følger (iflg. ICD-10): Ingen tegn på generel forsinkelse i sprogudviklingen, i den kognitive udvikling, i tilpasningsadfærd eller i nysgerrighed over for omgivelserne. I forhold til infantil autisme betyder det, at der ikke må være tegn på en gennemgribende udviklingsforstyrrelse før efter det 3. leveår, specifikt fremhæves, at der ikke må være tale om en sproglig forsinkelse! Netop en sproglig forsinkelse er en af de hyppigste grunde til den første henvisning af et barn med autisme til en diagnostisk vurdering. Kvalitativ afvigelse i gensidig social interaktion. Kriterierne skal opfyldes som ved diagnosen infantil autisme. Indskrænkede, repetitive og stereotype mønstre i adfærd og interesser. Kriterierne skal opfyldes som ved infantil autisme. To symptomer ses ofte i relation til Aspergers syndrom, men er ikke nødvendige for at stille diagnosen: Forsinkelse i motorisk udvikling/motorisk kluntethed. Isolerede, specielle evner ofte i forbindelse med abnorm optagethed. I øvrigt må en diagnose ikke stilles, hvis personen også opfylder kriterierne for infantil autisme eller en af de andre undergrupper inden for de gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Til gengæld inkluderes diagnosen Skizoid forstyrrelse i barndommen. Afgrænsningsvanskeligheder Det har i løbet af de sidste 10 år vist sig overordentlig svært at afgrænse diagnosen Aspergers syndrom fra Infantil autisme. Det kliniske billede synes at pege i retning af følgende forskelle: Afvigelserne i socialt samspil i tilstrækkelig grad til, at kriterierne for Infantil autisme opfyldes på dette kardinalområde. I praksis synes de dog ikke at være så handicappende for personen med Aspergers syndrom som ved den typiske autisme. Det synes også som om, at personer med Aspergers syndrom generelt tilhører den "aktive men sære" type i barnealderen og senere i ungdom og voksenalder fremtræder som den "overformelle og stive type". Afvigelserne i kommunikation: kriterierne for at opfylde diagnosen Infantil autisme opfyldes ikke, men der optræder mange af de fælles karakteristika i sproglig kommunikation som er meget typisk for Infantil autisme, men som ikke indgår i diagnosekriterierne: fattig sprogmelodi, omstændig/detaljefikseret ekspressiv tale,
7 endeløse monologer over egne ideer, pedantisk og tvangsagtig udtryksmåde (skal gøre sætningerne færdige f.eks.). Repetitive eller indskrænkede mønstre i interesser og aktiviteter ses oftest i form af "specielle interesser" (intens og afvigende dyrkelse af specielle "vidensområder", fagkundskaber, hobbys osv. uden social orientering og mangel på progression i interessen). Ved den "typiske" infantile autisme ses ofte motoriske stereotypier (f.eks. basken, knipsen eller fiksering af fingre og hånd med en samtidig visuel udforskning af disse) eller bizarre beskæftigelser (interesse for hjulkapsler, varmeanlæg, exit-skilte el.lign.) eller repetitiv brug af dele af genstande eller legetøj (snurren, viften med ting). Imidlertid viser udviklingshistorien at kriterierne med hensyn til symptomernes starttidspunkt og form ikke kan opretholdes inden for denne kliniske opdeling. En del af de unge og voksne som opfylder de umiddelbare kliniske karakteristika for Aspergers syndrom, har faktisk vist tidlige tegn på en infantil autisme, haft en sproglig forsinkelse m.v. Omvendt har en del af de unge og voksne, som er normalt begavede og fremtræder med et typisk klinisk billede på infantil autisme, ikke haft sproglig forsinkelse. Andre aspekter af en mulig afgrænsning eller differential-diagnostisk validitet har været bl.a. følgende: Neurokognitiv funktion: intellektuelt fungerer personer med Aspergers syndrom generelt højere end Infantil autisme sprogniveau er generelt højere end nonverbal niveau, hvor det omvendte oftest er tilfældet ved Infantil autisme de eksekutive færdigheder er mindre forstyrret ved Aspergers syndrom Social kognition: Mennesker med Aspergers syndrom er i højere grad i stand til at "mentalisere" (udvikle Theory of mind) Neurobiologiske fund: Aspergers syndrom synes at være ramt af mindre alvorlige forstyrrelser i den biologiske modning. Der optræder ikke de samme specifikke biologiske markører for Aspergers syndrom som ved Infantil autisme (tillægsforstyrrelser). Familiære dispositioner synes at være stærkere i familier med Aspergers syndrom end med Infantil Autisme. Dog optræder begge forstyrrelser i samme familier. Comobiditet (samtidige forekomne handicap):
8 der synes at være et hyppigere sammenfald af andre psykiatriske lidelser (Tourettes, OCD etc.) ved Aspergers syndrom end ved Infantil autisme. Social og personlighedsmæssig tilpasning: synes generelt at være på et "højere" niveau end ved Infantil autisme, dvs. med bedre muligheder for at fungere selvstændigt med hensyn til bolig, uddannelse og arbejde (dog med en samtidig overhængende fare for social isolation med medfølgende social "deroute" og depressive eller psykotiske reaktionsmønstre). I relation til de andre grupper af gennemgribende udviklingsforstyrrelser synes der ikke at være de store vanskeligheder med en differential-diagnostisk afgrænsning, da disse ofte er præget af en mere retarderet udvikling og alvorligere symptomudvikling i den tidlige alder. Til gengæld udspiller der sig en faglig diskussion om en mulig afgrænsning mellem Aspergers syndrom og skizoid forstyrrelse i barnealderen. Denne diagnose kategori optræder ikke i DSM (IV) eller ICD-10 på barneområdet, hvilket den har gjort i tidligere udgaver. Man har da også inkluderet diagnosen under Aspergers syndrom. Ætiologisk synes den skizoide forstyrrelse i barnealderen dog at have et andet udgangspunkt end den autistiske forstyrrelse, da der bl.a. har vist sig en større grad af familiær disposition for skizofreni (Wolf, S. 1995) her, medens dette ikke er tilfældet ved Infantil autisme. Det er vor kliniske erfaring at følgende karakteristika synes at kunne opdele skizoid forstyrrelse og Aspergers syndrom i to forskellige grupper: Udviklingshistorien synes at være anderledes, idet personer med skizoid forstyrrelse har et mere stabilt eller vedvarende symptommønster, mens symptombilledet ændrer sig betydeligt med alderen ved Aspergers syndrom. På det sociale samspils område er personer med skizoid forstyrrelse primært kendetegnet af en mangelfuld interesse for eller direkte afvisning af kontakt, medens personer med Aspergers syndrom ofte vil udvikle sig fra en passiv interesse til en mere aktiv og formuleret motivation for at opbygge kontakt. Samtidigt har personer med SF umiddelbart en højere grad af kompetence til at indgå i socialt samspil (bl.a. behersker de almindelige nonverbale signaler), hvor personer med Aspergers syndrom har en mere gennemgribende mangel på kompetence for at kunne indgå i en sådan kontakt. Samtidig synes personer med skizoid forstyrrelse i barnealderen ikke at være ramt på så mange udviklingsområder som børn med Aspergers syndrom. Ud over det svækkede sociale samspil også de har alvorlige forstyrrelse i legefunktion, kommunikative ejendommeligheder og udprægede repetitive mønstre i adfærd og interesser, som virker mere ejendommelige og hæmmende for social udvikling og samspil. Litteratur:
9 Ehlers, S. & Gillberg, C. (1993). The epidemiology of Aspergers syndrom e: A total population on study. Journal of child Psychology and Psychiatry, 34, Kanner, L. (1943) Autistic disturbances of affective contact. Nervous Child, 2, P., Brenner, R. and Nagy, J. (1989) Aspergers syndrom: A review og clinical features. Canadian journal of Psychiatry 34, Szatmari. Wing, L. & Gould, J. (1979) Severe impairments of social interaction and associated abnormalities in children: epidemiology and classification. Journal of Autism and Developmental Disorders, 9, Wing, L. (1981) Aspergers syndrom e: A clinical account. Psychological medicine 11, Wing, L. (1997) Det autistiske spektrum. - En vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels Forlag, København Wolf, S. (1995) Loners: The path of unusual children. London: Routledge.
Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych
Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereHvad er Autisme - Aspergers Syndrom. Autisme
Hvad er Autisme - Aspergers Syndrom Autisme Autisme er det man kalder en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Med gennemgribende udviklingsforstyrrelse mener man, at barnets udvikling adskiller sig væsentligt
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs merePsykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme
Psykiske udviklingsforstyrrelser med særlig vægt på autisme Niels Bilenberg, M.D., Professor, Ph.D. Child and Adolescent Psychiatric Department University of Southern Denmark e-mail: niels.bilenberg@rsyd.dk
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereAutisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2. Indledning... 2
Bragt i Autismebladet, 2010, nr. 1. Indhold Autisme Diagnostisk Observations Skema (ADOS) og Autisme Diagnostisk Interview Rev. (ADI-R)... 2 Indledning... 2 ADOS og ADI-R i den diagnostiske proces... 2
Læs merePlan. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne. Januar 2014. Ungdomsuddannelserne og diagnoserne i praksis Afgrænsning og beskrivelse.
Ungdomsuddannelserne og diagnoserne, autisme og de andre i praksis Psykiatriformidlingen Frederiksberg (Børne-ungdomspsykiatrisk Center Glostrup) Uddannelsesforbundet Svendborg Onsdag d. 29. januar 0.00.00
Læs mereBehov for et system, der kigger på flere niveauer!
Behov for et system, der kigger på flere niveauer! TrekanterASD119A TrekanterASD119A TrekanterASD119A.5 23 Metode 30 med ASD fra vores studie med matchede kontroller, alder M:11 (1.4), 6 piger. Diagnoseret
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereInformation om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet
Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos
Læs mereVejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor. Autismespektrumtilstande
Vejledning for fagfolk i den primære sundhedssektor Autismespektrumtilstande Introduktion Autismespektret 1 omfatter en række komplekse udviklingsforstyrrelser. Mange finder det derfor vanskeligt at identificere
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs mereAutismespektret og nyt diagnosesystem. Før og efter
Autismespektret og nyt diagnosesystem Før og efter Indtil 1971 blandes autisme med skizofreni Childhood schizophrenia Infantile psychosis Autism/Autistic disorder ICD-10 1990/95 og DSM-IV 1994 : Gennemgribende
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Metode side 3 Autisme og Aspergers syndrom side 3 Delkonklusion side 4 Relationer side 4 Delkonklusion side 5 Infantil
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereUdviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser
Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser Fagkonference, 9. maj Marie Louise Stochholm, Cand.scient.soc i psykologi og socialvidenskab VISO-specialist 1 Oplæggets opbygning Udviklingsforstyrrelser
Læs mereAutisme og seksualitet
Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere
Læs mereProblemer med autismebegrebet?
Thomas Hvid Thingstrup, filosof, lærer på Fjordskolen i Roskilde Problemer med autismebegrebet? I en række sammenhænge nævnes det, at autismebegrebet ikke er entydigt, at der ikke er nogen endelig forklaring
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereGennemgribende Udviklingsforstyrrelser
Page 1 of 15 Gennemgribende Udviklingsforstyrrelser Af: Ann Mari Etting Artiklen stammer fra Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, april 2003, side 597-608 og bringes her i en, af forfatteren, let omredigeret
Læs mereIndledning. Problemformulering. Infantil autisme. Liselotte Nautrup V04A
Indledning Jeg har valgt at skrive om dette emne, idet man kan møde disse børn i institutionerne inden diagnosen autisme er stillet. Derfor er det godt at have en viden om autisme symptomer, så man kan
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between. Udviklingsforstyrrelser
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs merePROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme
PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af
Læs mereAutismespektrumforstyrrelser hos børn og unge. Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut.
Autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge Den 4. marts 2014 v. Birgit D. Søgaard Isene Cand. Psych. Aut. Indhold Autismespektrumforstyrrelser (ASF) set ud fra diagnoseperspektiv Pædagogiske principper
Læs mereAsperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser
Asperger syndrom og andre AutismeSpektrumForstyrrelser ADHD og Autisme Spektrum Forstyrrelser Handlemuligheder hos unge og voksne Torben Isager Psykiatriformidlingen, Frederiksberg 3-5 % ADHD 1 % ASF Uddannelsesforbundet
Læs mereFamilier med handikappede børn. En forældrevinkel
Familier med handikappede børn En forældrevinkel Introduktion Lidt om autisme De pårørendes udfordringer i hverdagen Sagsbehandlerens vinkel Forventninger Opsamling Hvem er jeg Winnie Skjødt Mor til 2
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereGuldborgsund autismecenter
Overskrift: Målgruppe Beskrivelse af målgruppen Guldborgsund autismecenter Målgruppen er børn og unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF). ASF er en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse,
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereDe nye diagnosekriterier
De nye diagnosekriterier Au8sme personale træf 2015 Psykolog og ph.d.- studerende 1 Leo Kanner (1943) Historisk rids Hans Asperger (1944) 3 Diagnosesystemer ICD WHO Gælder for hele verden Anvendes som
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereMit hospitalspas. Til mennesker med autisme.
Mit hospitalspas Til mennesker med autisme www.autismeforening.dk inspireret af National Autistic Societys folder: My Hospital Passport Oversættelse og tilpasning til dansk kontekst: MIT HOSPITALSPAS TIL
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereFUGLENÆB DOBBELT, HALVT
ASPERGERS SYNDROM AF LOUISE BRÜCKNER WIWE DOBBELT, HALVT FUGLENÆB Psykolog Louise Brückner Wiwe har testet et antal voksne med Aspergers Syndrom. I en større ramme redegør hun for nogle af sine testfund
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereStore Praksisdag 2014
Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt
Læs mereTemadag. 21. januar Kl Ved. Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel
Temadag 21. januar 2017 Kl. 13 15.15 Ved Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Telefon 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Tema om at være bedsteforældre til et barn med
Læs mereEUROPAHALLEN Aalborg Kongres- og Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg. Lørdag den 13. september 2014 kl. 08.00-16.00.
Komplekse autismetilstande: Når autismeperspektiv og autismepædagogik ikke rækker - en temadag om Gua-diagnosen og andre blandingstilstande ved autismespektrum forstyrrelser Niels Bilenberg Niels Bilenberg
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereAUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018
AUTISME SILKEBORG BIBLIOTEK 21. MARTS 2018 Præsentation Helle Fiirgaard Andersen, autisme pædagog og autisme konsulent i Silkeborg Kommune. Erik, tilknyttet Aktivitetshuset. Mette, samarbejder med Erik
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs merePÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN
PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.
Læs mereLige lidt historie. Hvorfor gives diagnosen? Go between. Fokus i mit oplæg
Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: 24657309 Fokus i mit oplæg Oplæg
Læs mereHARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2013-2014 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner
LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) Børn med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Landsforeningen Autisme April 2012 Hvad er ASF? Autisme Spektrum
Læs mereUniversity of Copenhagen
University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner
LANDSFORENINGEN AUTISME Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner Hvad er ASF? ASF er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
Læs mereSocial og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser
Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og
Læs mereAUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner
AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER (ASF) Barnet med ASF Diagnoser Behandling Rådgivning og nyttige adresser Kontaktpersoner April 2010 Hvad er ASF? Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en gruppe af gennemgribende
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereAutismens diagnosticering.
Autismens diagnosticering. Udarbejdet af: Vibeke Nielsen Vejleder: Gorm Hetmar Psykologi, Roskilde Universitetscenter, modul 1 Forår 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 2 METODE 3 PROBLEMFELT 4 PROBLEMFORMULERING
Læs mereJeg åbnede en dør
Jeg åbnede en dør 1 Unnur? SVÆRE OPGAVER! 2 BESTEMT OGSÅ GODE! 3 Hjerneopvarmning - Snak med en af de andre 1. Hvem er du og hvordan kom du hertil i dag 2. Hvilken MÅLGRUPPE arbejder du med? 3. Hvad synes
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereBAG OM AUTISME AF BERIT VIUF, JOURNALIST ILLUSTRATION AF CACHETE JACK. 8 Diagnoser
BAG OM AUTISME AF BERIT VIUF, JOURNALIST ILLUSTRATION AF CACHETE JACK Antallet af børn, der får en autismediagnose, har været støt stigende de seneste årtier. Derfor har fagfolk længe været optaget af,
Læs mereMålgruppe Pædagoger, specialpædagoger, AKT-lærere, speciallærere, pædagogiske vejledere.
KURSUSFORLØB for lærere og pædagoger GUA - en kompleks autismespektrumforstyrrelse onsdag d. 20. og torsdag d. 21. november 2013 GUA-ramte anskues ofte ud fra en autisme-tilgang. De gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Læs mereNU KOMMER DEN NYE DIAGNOSE-
NU KOMMER M DEN NYE DIAGNOSE- MANUAL 4 Diagnoser AF HENNING DUE, JOURNALIST Verdenssundhedsorganisationen er (næsten) klar med ny udgave af diagnosesystemet, ICD. Revisionen har været undervejs i 28 år
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereEmpatiforstyrrelser eller forstyrrelser af mentaliseringsevnen - "Theory of Mind"
De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Klinisk børneneuropsykolog Lennart Pedersen og psykolog Demetrious Haracopos (fra bogen "Aspergers syndrom - Fra diagnose til behandling) - ISBN: 87-90479-40-8)
Læs mereUngdomscentret. Centerchef Marianne Berthelsen Socialudvalgsmøde den 28. februar Aarhus Kommune Ungdomscentret Socialforvaltningen
Ungdomscentret Centerchef Marianne Berthelsen Socialudvalgsmøde den 28. februar 2013 Unge med psykiatriske vanskeligheder Hvem er de? Kategorier Unge, der som unge er blevet diagnosticerede Unge, der debuterer
Læs mereDiagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?
Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereDen nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan
Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mere