ÅRSRAPPORT 2012 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2012 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk

2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 3 Påtegninger Ledelsespåtegning 21 Den uafhængige revisors erklæringer 22 Årsregnskab Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 23 Balance 24 Egenkapitalopgørelse 26 Noter 27 Supplerende oplysninger Forklarende tekst til nøgletal 50 Ordliste 51 Organisation 52 Side 2 af 52

3 Årsrapport 2012 En god pensionsordning giver høje, langsigtede investeringsafkast, har lave omkostninger, forrenter opsparingen godt og tilbyder bredt dækkende pensions og forsikringsydelser. Det kan JØP levere. Afkastet ligger blandt de højeste i branchen, og omkostningerne har et tilfredsstillende niveau, som falder yderligere, når effekterne af ny it og øget samarbejde med DIP og Lægernes Pensionskasse begynder at slå igennem. Omtegningerne i 2011 og 2012 udløste en rekordhøj pensionsforrentning i afdeling 1. Ved de to omtegninger har vi givet bonustilskrivninger på omkring 50 pct. Det er markant højere end de mange andre pensionskasser, der har tilbudt deres kunder og medlemmer omlægning af garantipensionerne, og det skyldes primært god timing: JØPs omtegninger er gennemført i en periode med historisk lave renter, der gjorde det muligt at indfri værdifulde renteafdækninger og tilskrive medlemmernes depoter gevinsten. Samtidig fik pensionskassen afviklet solvenspresset og rustet pensionskassen til at imødegå de stærkt øgede solvenskrav, som vi har set oven på finanskrisen. Efter rekordåret 2011, hvor JØP fik et af de bedste afkast overhovedet, opnåede de to investeringsprofiler i afdeling 1 i 2012 et afkast noget under gennemsnittet for branchen. Bedre gik det for investeringsprofilen i afdeling 2, hvor især yngre medlemmer sparer op. Her endte afkastet på niveau med gennemsnittet, og i de syv år afdeling 2 har eksisteret, har afkastet samlet set været tilfredsstillende. Ud over at skabe rammer for høje afkast og lave omkostninger skal bestyrelsen også sikre, at djøf erne tilbydes de rette produkter. Det kræver en bestyrelse, der er forankret i medlemsskaren og har de nødvendige kompetencer. Selv om Finanstilsynet i januar godkendte bestyrelsens kompetencer, mener vi selv, at der er brug for yderligere viden på centrale områder. Vores forslag til en ny bestyrelse for de kommende to år afspejler efter vores opfattelse de rette kompetencer og fylder samtidig det hul, som den anciennitetsbestemte afgang af bestyrelsens to mest erfarne medlemmer efterlader. Agnete Raaschou Nielsen Side 3 af 52

4 2012 overblik Omtegningen af pensionerne i november 2012 gav en samlet bonustilskrivning i intervallet 39,6 55,4 pct. (efter PAL skat) afhængig af kontributionsgruppe. Efter omtegning af pensioner i afdeling 1 i to omgange er der samlet set omlagt et beløb svarende til 88 pct. af depoterne hos de medlemmer, der fik tilbuddet. Over 90 pct. pensionskassens policer har nu en betinget garanti på 0 pct er valgår i JØP. Bestyrelsens forslag til kandidater vurderes at leve op til Finanstilsynets kompetencekrav. Medlemstallet steg til , en fremgang på i forhold til året før. Den samlede balance udgør mio. kr. Resultat for 2012 blev et underskud på mio. kr. (overskud på mio. kr. i 2011). Underskuddet skyldes tilskrivning af omtegningsbonus pr. 1. januar Indtægter udgjorde mio.kr. (8.575 mio. kr. i 2011), heraf udgjorde indbetalinger fra medlemmer mio. kr. og afkast af investeringerne mio. kr. De samlede udgifter (inkl. bonus) var på mio. kr. (7.261 mio. kr. i 2011). Heraf udgjorde udbetalingerne til pension mio. kr. (793 mio. kr. i 2011). Det samlede investeringsafkast blev 6,2 pct. før skat fordelt med 4,9 pct. i investeringsprofil 1 (afdeling 1 ikke omtegnede medlemmer), 9,5 pct. i investeringsprofil 2 (medlemmer af afdeling 2) og 6,1 pct. i investeringsprofil 3 (afdeling 1 omtegnede medlemmer samt ikke omtegnede medlemmer med lav grundlagssrente). For 2013 er den foreløbige kontorente i afdeling 1 fastsat til 4,4 pct. efter skat for omtegnede medlemmer, og et interval på 3,6 6,5 pct. efter skat for ikke omtegnede medlemmer. I afdeling 2 er den foreløbige kontorente for 2013 fastsat til 4,6 pct. Side 4 af 52

5 Fokus 2012 Kompetencekrav I 2011 begyndte bestyrelsen arbejdet med selvevaluering og kompetence beskrivelser af bestyrelsen, som Finanstilsynet i efteråret 2012 pålagde alle bestyrelser i finansielle virksomheder at dokumentere og indsende. Bestyrelsens medlemmer har udfyldt et selvevalueringsskema suppleret med et kort CV, hvorefter der er afholdt individuelle samtaler med formanden. Arbejdet mundede ud i en kompetenceprofil for bestyrelsesmedlemmerne samt en indstilling til Finanstilsynet om, at man finder bestyrelsens kompetencer tilstrækkelige, hvilket Finanstilsynet ikke havde bemærkninger til i sit svar, der kom i januar Samlet set dækker bestyrelsen alle relevante områder, som f.eks. formueforvaltning og risikoafdækning, pensionsprodukter og forsikringsrisici, som f.eks. levetids og invaliditetsrisici. Ikke desto mindre identificerede bestyrelsen nogle områder, hvor bestyrelsen med fordel kunne styrke sig i forbindelse med det ordinære valg af nye medlemmer i foråret Det drejer sig om kompetencer relateret til investeringer og de finansielle markeder til pensionsmarkedet, særligt på pensionsproduktområdet. Generalforsamling er valgår. Bestyrelsen består af otte medlemmer; hvoraf fire vælges af og blandt medlemmerne i pensionskassen, tre udpeges af DJØF og én vælges direkte på generalforsamlingen. Det direkte valgte medlem må ikke være medlem af pensionskassen. De to medlemsvalgte Peter Lotz og Jytte Bovbjerg har gennem deres nu tolv år i bestyrelsen ydet særdeles vægtige bidrag til bestyrelsesarbejdet og stået for kontinuitet i en periode med store vidtrækkende beslutninger. Bestyrelsen følger den generelle Corporate Governance anbefaling om maksimalt tolv års medlemskab af bestyrelser. På den baggrund foreslår bestyrelsen for den kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm og Sven Karsten Topp samt nyvalg af Peter Løchte Jørgensen og Torben Huss. Som kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. Som formand for Djøf Overenskomstforeningen forsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen og derudover har DJØF udpeget Charlotte Münter som afløser for Suzanne Aaholm, der grundet øget arbejdspres har ønsket at fratræde. Endelig har Djøf indstillet til JØPs generalforsamling, at generalforsamlingen genvælger Agnete Raaschou Nielsen som formand for bestyrelsen. Samlet set udgør de otte kandidater et hold, der i høj grad lever op til Finanstilsynets nye og skærpede kompetencekrav til bestyrelsesmedlemmerne. Kandidaterne vil hvis de vælges bl.a. styrke bestyrelsens samlede kompetencer inden for investering, finansielle markeder og pensionsprodukter, og der er en fornuftig fordeling med hensyn til køn, alder, geografi og uddannelse. Den fordeling vurderes at holde sig inden for rammerne af den nye lovgivning, hvor en virksomheds bestyrelse fremover skal opstille måltal og politikker, hvis kønsfordelingen er skæv. For yderligere oplysninger om kandidaterne og baggrunden for valg af dem henvises til generalforsamlingens dagsorden. Den politiske revisor Blandt forslagene til vedtægtsændringer af mere teknisk karakter stiller bestyrelsen i år forslag om afskaffelse af den politiske revisor. Der er nu så meget overvågning og regulering af pensionskasser fra bl.a. Finanstilsynet, at den politiske revisor reelt er overflødig. Side 5 af 52

6 To omtegninger på 12 måneder I november 2012 gennemførte JØP en ny runde med tilbud om omtegning af pensioner for medlemmerne i afdeling 1. Tilbuddet lignende til forveksling det tilbud, som blev givet i 2011, hvor næsten 80 pct. af medlemmernes depotværdier i afdeling 1 blev omtegnet fra en garanteret ordning med op til 4,25 pct. i grundlagsrente til en ordning med en lavere betinget garanti på 0 pct. Helt som forventet valgte relativt færre at omtegne i anden runde, nærmere bestemt medlemmer, svarende til 32 pct. af dem, der fik tilbuddet. En del medlemmer havde formentlig allerede sidste gang truffet endelig beslutning om at fastholde garantien. Omvendt havde flere medlemmer fortrudt, at de ikke havde omtegnet første gang, eller de havde ønsket længere betænkningstid. Den fortsat lave rente gav gode chancer for, at en ny omtegningsrunde ville give en omtegningsbonus på niveau med den første omtegning, og sådan blev det. Omtegningsbonus endte i intervallet 39,6 55,4 pct. (efter PAL skat) i samlet bonus afhængig af kontributionsgruppe, hvor medlemmer med høje garantier fik den højeste bonus. Tabel 1 viser omtegningsbonus for forskellige kontributionsgrupper. (170 medlemmer havde ved omtegningen i 2011 pga. tekniske problemer ikke mulighed for at se egne tal. Disse 170 medlemmer tildeles en bonus på mindst 47,2 pct. svarende til bonusprocenten i 2011.) Tabel 1. Kontributionsgruppe F (3,25 4,25%) E (2,25 3,25%) D (1,25 2,25%) C (0,25 1,25%) B (0,00 0,25%) Bonus på depot 28,2% 24,6% 23,7% 20,2% 24,9% Indiv. særlige bonushensættelser 27,2% 24,0% 21,8% 19,4% 23,1% Bonus i alt 55,4% 48,6% 45,4% 39,6% 48,0% Omtegningen svarer til en ekstraordinær forøgelse af kontorenten på hele 25,2 pct. opgjort i gennemsnit for de omtegnede medlemmer. Dertil kommer udlodninger fra de ugaranterede individuelle særlige bonushensættelser, som med det forbehold, at de ikke skal dække tab i pensionskassen, udbetales over 15 år ved pensionering. Tabel 2. Depotfordeling før og efter omtegning Depoter (mio. kr.) Omtegningsprocent i 2. Efter omtegning omtegningsrunde Afdeling Kontributionsgruppe Før 1. omtegn. Før 2. omtegn. pr. 1/ A (0,0 %) (Ingen omtegning) H (0,0 %) B (0,00 0,25%) % 1 C (0,25 1,25%) % 1 D (1,25 2,25%) % 1 E (2,25 3,25%) % 1 F (3,25 4,25%) % Med de gennemførte omtegninger har alle fået tilbuddet to gange, og der ventes ikke fremsat yderligere tilbud af denne art. Samarbejdet udvidet JØP har gennem flere år arbejdet fast sammen med pensionskasserne DIP og Lægernes Pensionskasse for at høste synergier og reducere omkostninger. Side 6 af 52

7 De tre pensionskasser flyttede 1. juli 2012 sammen i Flintholm Company House ved Flintholm Station på Frederiksberg. Den nye kontorbygning er indrettet med fælles reception, møde og kantinefaciliteter, og lokalerne er indrettet, så pensionskassernes beslægtede funktioner sidder samlet. På investeringsområdet samarbejder de tre pensionskasser om udvælgelse og overvågning af eksterne porteføljeforvaltere. På it området samarbejdes om den tekniske opbygning og vedligeholdelse af pensionskassernes hjemmesider. JØP indgår desuden i et samarbejde med ingeniørpensionskasserne DIP og ISP samt Bankpension om medlemsadministrationssystemet GALOP. Formålet med samarbejdet er at sikre omkostningseffektive løsninger baseret på størst mulig fælles udvikling. I slutningen af året valgte JØP og DIP at sammenlægge de to kassers investeringsafdelinger, der tilsammen forvalter 85 mia. kr. I stedet for to adskilte, men parallelt arbejdende investeringsafdelinger, varetages de to pensionskassers investeringsarbejde nu af én fælles afdeling. Det giver bredere investeringsmæssige kompetencer og færre omkostninger. Sammenlægningen af administrative funktioner ventes fortsat i de kommende år på de områder, hvor det kan betale sig, og hvor der kan opnås enighed om vilkårene. For JØP er det afgørende, at mere samarbejde giver omkostnings og servicemæssige fordele for JØPs medlemmer. Medlemsstrategi fokus på det grundlæggende Med afsæt i knap medlemmer og en jævn årlig medlemsvækst på cirka 5 pct. prioriterer bestyrelsen at løfte kvaliteten for de nuværende medlemmer frem for at forfølge en vækststrategi. Medlemsstrategien sætter jurister, økonomer og andre med en samfundsfaglig uddannelse i centrum for de ydelser og den service, som JØP skal kunne levere. Det indebærer, at JØP skal kunne yde medlemmerne dækkende og præcis service til tiden. Derfor har bestyrelsen skarpt fokus på optimering af interne forretningsgange, it og hensigtsmæssig organisation suppleret med en mere målrettet kommunikation, der i højere grad inddrager hjemmesiden med mulighed for mere selvbetjening. På produktsiden skal JØP yde medlemmerne dækkende økonomisk sikring på konkurrencedygtige vilkår. Det sker i form af enkle pensionsprodukter til lave omkostninger. Pensionsprodukterne er gennemsnitsrenteprodukter, og ordningen tilbydes som pakkeløsninger med kollektive solidariske dækninger og begrænsede valgmuligheder mellem dækningerne. For tiden omfatter pakken: Alders, invalide, ægtefælle og børnepension samt gruppeforsikringer bestående af livsforsikring, invalidesum, ulykkesforsikring samt forsikring ved visse kritiske sygdomme. Ved siden af pensionspakkerne tilbydes medlemmerne at spare yderligere op på ratepension (tidsbestemt pension) og/eller livrente (livsvarig pension), og gennem samarbejdet med den prisbillige Lægernes Pensionsbank tilbydes medlemmerne forskellige bankydelser. Før et nyt pensions eller forsikringsprodukt eventuelt lanceres, skal det kunne dokumenteres, at de øgede omkostninger ved det nye produkt i form af øget administration, it udvikling mv. kan tjene sig hjem gennem betalinger fra de medlemmer, der benytter det nye produkt. For at holde omkostningerne nede lægger JØP vægt på, at nye tilbud udvikles i samarbejde med andre pensionskasser. Den nye skattereform, der blev vedtaget i efteråret, introducerede et nyt produkt, aldersopsparing, som afløsning for kapitalpensioner/supplerende engangsydelser, hvor muligheden for at trække indbetalinger fra i Side 7 af 52

8 skat ophørte med udgangen af Indbetalinger til aldersopsparing kan ikke trækkes fra, til gengæld er udbetalingerne skattefri. Bestyrelsen vil se tiden an og har umiddelbart ingen planer om at oprette det nye produkt. Medlemmer over 60 år, der vælger at få udbetalt deres supplerende engangsydelse, får i 2013 en skatterabat på 2,7 procentpoint. I regeringens Vækstplan DK foreslås denne mulighed udvidet til Medlemsudvikling Medlemsservice varetages af JØPs medlemsafdeling, der tager sig af den direkte kontakt og kommunikation med medlemmerne. Medlemsafdelingen oplever i disse år et stigende antal henvendelser, med ekstraordinær travlhed under de to omtegninger. Det stigende antal henvendelser hænger naturligt sammen med det stigende antal alderspensionister. Ved udgangen af 2012 var medlemmer på alderspension, en stigning på 25 pct. i forhold til året før. Som figur 1 over medlemmernes aldersfordeling viser, vil et stigende antal medlemmer i afdeling 1 i de kommende år nå pensionsalderen. Figur 1. Medlemmernes aldersfordeling Ved udgangen af 2012 havde JØP medlemmer. Medlemmernes fordeling på grupper og afdelinger samt antallet af pensionister ses af tabel 3. Tabel 3. Udvikling i medlemstal og pensionister Afd. 1 Afd. 2 Medlemmer i alt heraf på alderspension heraf på invalidepension Ægtefællepensionister Børnepensionister Side 8 af 52

9 Medlemstilfredshed I takt med bedre udnyttelse af det nye medlemssystem, optimering af forretningsgange og en bedre tilrettelagt kommunikation med en øget grad af selvbetjening via hjemmesiden ventes det øgede antal henvendelser håndteret uden en tilsvarende forøgelse af bemandingen. Siden 2011 har JØP gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser sammen med en række andre danske pensionskasser. Undersøgelserne giver bestyrelsen et indblik i medlemmernes tilfredshed vurderet i forhold til andre pensionskasser. Billedet er, at JØP ligger over gennemsnittet, når det gælder vurdering af forsikringsdækningerne, forrentningen af pensioner og den økonomiske sikring i alderdommen. På produktfleksibilitet og vejledning herom ligger resultaterne under gennemsnittet, mens JØP på kundeservice følger gennemsnittet. Fra 2011 til 2012 steg medlemstilfredsheden. Kommunikation På sidste års generalforsamling blev vedtægten ændret til fordel for en mere udbredt anvendelse af digitale kommunikationsløsninger. Med næsten medlemmer betyder alene beslutningen om, at indkaldelse til generalforsamling og beretning ikke længere skal udsendes på papir til alle medlemmer af pensionskassen en mærkbar porto og printbesparelse. Det seneste bestyrelsesvalg i 2011 samt de to omtegninger er blevet afviklet elektronisk. JØPs kommunikationsstrategi har fokus på kundeloyalitet, enkel og forståelig kommunikation, der i stigende omfang opbygges som lagdelt information. Medlemmerne har i undersøgelser efterspurgt, at JØP henvender sig mere direkte, fremstår mindre anonym, kommunikerer mere klart og skaber mere synlighed og opmærksomhed om produkterne. På den primære kommunikationskanal, hjemmesiden, arbejdes på en fælles platform med Lægernes Pensionskasse og DIP. Hjemmesiden er omdrejningspunkt for den lagdelte information, hvor informationerne præsenteres enkelt og overordnet med mulighed for at grave dybere for en mere udtømmende forklaring. Din Pension indgangen til personlige pensionsoplysninger på JØPs hjemmeside servicerer både aktive og pensionerede medlemmer. Her findes bl.a. pensionsoversigt og oversigt over indbetalinger. Pensionister har adgang til både pensionsoversigt og pensionsoverblik, og der er oplysning om pensionsudbetalingerne med specifikationer. JØP er desuden tilsluttet PensionsInfo.dk, hvor medlemmerne har adgang til pensionsoplysninger fra såvel JØP som de fleste pensionsselskaber og banker samt ATP og LD. Systemet oplyser desuden om efterløn og folkepension. Omkostninger JØP støtter åbenhed omkring omkostninger, og bakker op om initiativer, der sammenligner, hvad pengene bruges til. Der findes i dag flere nøgletal, værktøjer og portaler til sammenligning af omkostninger. Siden juli 2012 har medlemmerne kunnet se de to standardnøgletal Årlige Omkostninger i Kroner (ÅOK) og Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) under Din Pension på hjemmesiden. På hjemmesiden findes også JØPs Omkostningsmåler, hvor de, der overvejer at blive medlem i JØP, kan taste personlige pensionsdata ind og med det samme se de forventede ÅOK og ÅOP. På portalen Fakta om Pension, der drives af Forsikring & Pension, kan alle sammenligne omkostningsniveauer mellem pensionskasser og selskaber. Målt efter ÅOP er JØPs omkostninger blandt de laveste i branchen med en ÅOP på 0,55 pct. ÅOK og ÅOP indeholder både direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger inkluderer administrations Side 9 af 52

10 omkostninger, mens de indirekte omkostninger f.eks. omfatter betaling til eksterne investeringsforvaltere. JØPs formue pr. medlem hører til de højeste i pensionssektoren. Da prisen for at få forvaltet formue hænger sammen med formuens størrelse, er JØPs omkostninger til forvaltningen pr. medlem større end i pensionskasser med lavere formue. Derfor ligger JØPs ÅOK højere end en del andre pensionskasser, hvor medlemmernes formue er mindre. Ses alene på administrationsomkostninger udgjorde de sidste år kr. pr. medlem mod kr. pr. medlem i Tallet for 2011 var højere end gennemsnittet for branchen. Bestyrelsen forventer dog, at administrationsomkostningerne pr. medlem i kraft af effektiviseringer og afskrivning af nyt medlemssystem vil falde mærkbart i de kommende år. I 2013 budgetteres med administrationsomkostninger pr. medlem på kr. Sættes administrationsomkostningerne i forhold til medlemmernes indbetalinger, udgjorde omkostningerne i ,2 pct. mod 2,7 pct. i Investeringer 2012 var året igennem præget af usikkerheden om den internationale økonomiske udvikling. Et nyt økonomisk opsving har fortsat meget svært ved at få fodfæste fire år efter finanskrisens kulmination i efteråret Trods usikkerheden blev 2012 et år med positive afkast på næsten alle aktivtyper, ført an af børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Renten lå igen i 2012 rekordlavt, og der er foreløbig kun svage tegn på rentestigninger. Afkastet kunne i 2012 dog ikke helt leve op til det flotte resultat i 2011, hvor en uvildig analyse rangerede JØP som næstbedst til afkast i perioden sammenlignet med undersøgelsens 38 pensionskasser og selskaber. På baggrund af en forventning om fortsat svag vækst og usikkerheden omkring udviklingen i Sydeuropa og om euroen valgte JØP i 2012 en formuesammensætning med overvægt af stats og realkreditobligationer og undervægt af aktier og virksomhedsobligationer og fik derfor ikke tilstrækkeligt udbytte af de kursstigninger, som prægede året inden for netop de mere risikobetonede aktiver som børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. Resultatet blev et gennemsnitligt samlet afkast for hele pensionskassen på 6,2 pct. før skat, klart under gennemsnittet for branchen, der ventes at ligge i niveauet pct. Undervægten i aktier og virksomhedsobligationer trak ned i JØPs afkast i Når afkastet blev lavere end branchegennemsnittet skyldes det dog først og fremmest, at der i afdeling 1 følges en mindre risikovillig investeringsstrategi end i den øvrige del af branchen. De tre Investeringsprofiler JØPs medlemmer er inddelt i tre forskellige investeringsgrupper med hver sin investeringsprofil. De ikke omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct. følger investeringsprofil 1. Her investeres midlerne alene i obligationer, renteafdækning og ejendomme. På grund af de høje grundlagsrenter, som disse medlemmer har, er JØP nødsaget til at følge denne meget forsigtige investeringsstrategi. Profilen gav i 2012 et afkast på 4,9 pct. før skat. De øvrige medlemmer i afdeling 1 dvs. omtegnede medlemmer samt den lille gruppe af medlemmer med grundlagsrenter under 1,25 pct. følger investeringsprofil 3. Der er her en bredere formuesammensætning end i investeringsprofil 1 med flere aktier, højrenteobligationer og alternative investeringer samt færre obligationer. Renteafdækningen er endvidere afviklet. Profilen gav i 2012 et afkast på 6,1 pct. før skat. Ved indgangen til 2012 var investeringsprofil 3 uden eksponering til risikofyldte aktiver. Da investeringerne i aktier og højrenteobligationer blev opbygget gradvist efter omtegningerne, var investeringsprofil 3 navnlig i begyndelsen Side 10 af 52

11 af året undervægtet i disse aktiver, hvilket reducerede afkastet i forhold til sammenligningsgrundlaget (benchmark). Årsagen til den forsigtige linje i investeringsstrategien skyldes som nævnt en forventning om fortsat stor usikkerhed på de finansielle markeder. Medlemmerne i afdeling 2 følger investeringsprofil 2, der i 2012 gav et afkast på 9,5 pct. før skat. Investeringsprofil 2 er den mest risikobetonede af de tre investeringsprofiler. Bestyrelsen besluttede i 2012 at hæve andelen af midler placeret i alternative investeringer med 3 procentpoint mod en tilsvarende reduktion af obligationsandelen. Alternative investeringer omfatter unoterede aktier, infrastruktur, skov mv. Investeringsprofil 2 nød i 2012 godt af den relativt store aktieandel, men også her har JØP i 2012 haft færre risikobetonede aktiver, end investeringsrammerne tillader. Tabel 4. Formuefordeling (benchmark) Investeringsprofil 1 Investeringsprofil 2 Investeringsprofil 3 Lange obligationer 90,0% 33,5% 57,5% Højrenteobligationer 0,0% 7,5% 7,5% Børsnoterede aktier 0,0% 32,0% 20,0% Ejendomme 10,0% 10,0% 10,0% Alternative investeringer 0,0% 17,0% 5,0% Total 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 5. Formuefordeling pr. 31. december 2012 Investeringsprofil 1 Investeringsprofil 2 Investeringsprofil 3 Lange obligationer 92,0% 51,9% 72,7% Højrenteobligationer 0,0% 4,0% 0,0% Børsnoterede aktier 0,0% 27,0% 16,4% Ejendomme 8,0% 6,2% 7,0% Alternative investeringer 0,0% 10,9% 3,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 4 viser fordelingen i sammenligningsgrundlaget (benchmark) i de tre investeringsprofiler, og Tabel 5 viser den faktiske fordeling ved årets udgang. Set i et lidt længere perspektiv vurderer bestyrelsen, at afkastmulighederne på især aktier ser attraktive ud sammenlignet med obligationer, også under hensyn til risikoen. I lyset heraf er aktieandelen i benchmark for 2013 forøget med 3 procentpoint i investeringsprofil 2 og 5 procentpoint i investeringsprofil 3. Afhængig af bedømmelsen af de aktuelle markedsforhold forventes der således en forøgelse af aktieandelen i begge profiler. Benchmark Aktivfordelingen lagde i nogen grad en dæmper på JØPs afkast i 2012, men inden for de givne rammer, gjorde aktieforvalterne det generelt tilfredsstillende. Især JØPs eksterne forvaltere på børsnoterede aktier leverede et stærkt afkast i Afkastet på 20,1 pct. ligger 2,4 pct. over benchmark. JØPs danske aktier steg i 2012 med næsten 30 pct. Den 38 mia. kr. store beholdning af lange obligationer gav 4,3 pct. i afkast, omtrent på niveau med markedet. Blandt de øvrige aktiver kom de højeste afkast fra højrenteobligationer (virksomhedsobligationer og statsobligationer fra emerging markets), der gav et afkast på 16,2 pct., mens unoterede aktier, lån til virksomheder med henblik på restrukturering mv. ( distressed debt ) samt ejendomme gav hhv. 11,9 pct., 7,2 pct. og 2,4 pct. i afkast. De tidligere så betydende renteafdækninger, der fortsat bruges til at afdække forpligtelserne for de ikke omtegnede medlemmer i investeringsprofil 1, gav et afkast på 7,3 pct. Side 11 af 52

12 Tabel 6. Afkast før skat i 2012 Afkast i pct. Performance Lange obligationer 4,3% 0,2% Børsnoterede aktier 20,1% 2,4% Højrenteobligationer 16,2% 1,2% Ejendomme 2,4% Alternative investeringer Unoterede aktier 11,9% Distressed Debt 7,2% Skov 2,1% Infrastruktur 0,8% Renteafdækning 7,3% Egenkapital 2,9% JØP Investeringsprofil 1 4,9% JØP Investeringsprofil 2 9,5% 0,2% JØP Investeringsprofil 3 6,1% 0,6% Performance måler merafkast i forhold til sammenligningsgrundlag. Afkastet i sammenligning med andre Hvor sektoren i 2011 havde en spredning i afkastet på fra 6 pct. til +26 pct. forventes afkastene for 2012 at ligge i niveauet pct. Set over en længere årrække har JØPs afkast ligget på niveau med eller bedre end branchen som helhed, se tabel 7. Tabel 7. Årlige afkast over forskellige perioder *) 15 år 10 år 5 år 4 år 3 år 2 år 1 år JØP 7,2% 7,8% 6,4% 7,6% 9,1% 11,1% 14,3% Kommercielle selskaber 6,5% 6,0% 4,7% 5,4% 8,1% 8,1% 7,7% Arbejdsmarkedspensioner 6,5% 5,9% 3,9% 5,0% 9,2% 10,1% 8,7% AC kasser 6,6% 5,8% 3,7% 3,9% 9,7% 8,3% 5,7% ATP og LD 8,1% 8,0% 7,8% 9,9% 11,6% 13,8% 13,2% Sektor 6,4% 5,9% 4,2% 5,0% 9,2% 9,5% 8,0% *) Tal for 2012 foreligger endnu ikke Side 12 af 52

13 Forventninger til 2013 Pensionsreguleringer JØP fastsætter en vejledende kontorente forud for det kommende år med mulighed for at regulere kontorenten op eller ned i løbet af året. Kontorenten for 2013 er fastsat særskilt for hver kontributionsgruppe ud fra det forventede afkast samt gruppens konsolideringsgrad. Medlemmernes placering i kontributionsgrupper afhænger af deres grundlagsrente og tilhørsforhold, jf. tabel 8. Hvis afkastet bliver lavere end kontorenten, dækkes forskellen ved træk på de kollektive reserver. Bliver afkastet omvendt højere end kontorenten, kan der gives en højere kontorente end ellers i efterfølgende år til gruppens medlemmer. For ikke omtegnede medlemmer i afdeling 1 med høje grundlagsrenter, dvs. grundlagsrenter over 1,25 pct., er kontorenten fastsat til 3,5 pct., svarende til det forventede afkast efter skat. For de formue og medlemsmæssigt meget små kontributionsgrupper med gennemsnitlige grundlagsrenter i intervallet 0,0 1,25 pct. er kontorenten fastsat til 6,5 pct. Da disse grupper har en høj konsolideringsgrad, er der grundlag for en højere kontorente end det forventede afkast. For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten for 2013 fastsat svarende til det forventede afkast på 4,4 pct. efter skat. I afdeling 2 er kontorenten for 2013 fastsat til 4,6 pct., svarende til det forventede afkast. Tabel 8. Investeringsprofiler, afkast og foreløbig kontorente. Foreløbig Kontributionsgruppprofil Investerings kontorente Afdeling Afkast A (0,0%) 2 9,5 pct. 4,6 pct. 1 H (0,0 %) 3 6,1 pct. 4,4 pct. 1 B (0,00 0,25%) 3 6,1 pct. 6,5 pct. 1 C (0,25 1,25%) 3 6,1 pct. 6,5 pct. 1 D (1,25 2,25%) 1 4,9 pct. 3,8 pct. 1 E (2,25 3,25%) 1 4,9 pct. 3,5 pct. 1 F (3,25 4,25%) 1 4,9 pct. 3,5 pct. Pensionisttillægget i afdeling 1 er for foråret 2013 fastsat individuelt i forhold til kontributionsgrupperne. Tillægget blev udbetalt i forbindelse med pensionsudbetalingerne i december 2012 til medlemmer, der ikke har omtegnet deres pension. Bestyrelsen fastsætter pensionisttillægget på basis af solvensoverskuddet i hver enkelt kontributionsgruppe med det forbehold, at pensionisttillægget helt eller delvist kan bortfalde, hvis den solvensmæssige situation skærpes. Satserne fastsættes to gange årligt, og beløbet udbetales samlet for et halvår ad gangen pr. den 1. januar og 1. juli. Pensionstillægget i afdeling 2 er indtil videre fastsat til 5 pct. Pensionstillægget fastsættes løbende og tager sigte på at udlodde de kollektive særlige bonushensættelser. Særlige bonushensættelser hæfter som egenkapital og kan eventuelt bortfalde med den virkning, at pensionstillægget nedsættes og eventuelt bortfalder. Investeringsafkast og resultat Vi forventer, at 2013 også vil blive præget af omskiftelige finansmarkeder, og at der fortsat er behov for at udvise forsigtighed. Den nuværende appetit på risiko flugter ikke med de konkrete økonomiske nøgletal. Der er tegn på optimisme, men statsgældskrisen i Europa er ikke blevet afblæst endegyldigt, og i USA er der fortsat Side 13 af 52

14 usikkerhed om budget og gældsproblemerne. Sammenholdt med tendenser til for høje aktiekursniveauer, er der derfor grund til forsigtige investeringer i For JØPs medlemmer er afkastforventningerne for 2013 helt overordnet styret af investeringsprofilen i den gruppe, man tilhører. Medlemmerne i afdeling 2 har den største andel af risikofyldte aktiver som aktier og virksomhedsobligationer, omtegnede medlemmer i afdeling 1 har en mindre andel af risikofyldte aktiver, og ikke omtegnede medlemmer har hverken aktier eller virksomhedsobligationer, men udelukkende obligationer, renteafdækning og ejendomme. Hvis udviklingen på de finansielle markeder i 2013 bliver en gentagelse af forløbet i 2012, vil afdeling 2 igen klare sig bedst, omtegnede medlemmer vil få et lidt lavere afkast, og ikke omtegnede medlemmer mindst. Denne afkastrækkefølge kan dog også blive den stik modsatte, hvis risikovilligheden aftager på grund af en genopblussen af euro krisen, bekymringer om statsgælden i USA og lignende. Risiko Bestyrelsen fastsætter rammerne for risikopolitikken. Risikopolitikken identificerer alle væsentlige risici ved pensionskassens aktiviteter, for derigennem at skabe den højest mulige sikkerhed for, at JØP kan leve op til forpligtelserne over for medlemmerne. De mest signifikante risikofaktorer for JØP er: Markedsrisiko er aktivernes og passivernes markedsværdiregulering, som følge af bevægelser på de finansielle markeder. Det være sig på både kapital, rente, valuta og kreditmarkeder. Markedsværdiopgørelsen af pensionskassens hensættelser er følsomme overfor bevægelser på de danske og europæiske rentemarkeder. Pensionskassen afdækker hovedparten af denne renterisiko ved brug af forskellige renteforsikringskontrakter. Biometrisk risiko er risikoen for, at pensionskassens estimater for levetid og invaliditet undervurderer fremtidig udvikling i medlemmernes levetid og invaliderisiko. I det individuelle solvensbehov skal pensionskassen hensætte kapital til at imødegå en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i medlemmers levetid og invaliditetsmønster. Der findes p.t. ikke noget effektivt marked til at afdække denne risiko. Modpartsrisiko er risikoen for, at pensionskassens modparter på især finansielle instrumenter går konkurs, og som følge heraf ikke kan leve op til deres forpligtelser. Pensionskassen afdækker denne risiko ved at forlange sikkerhedsstillelse for store udestående fordringer. Kreditrisiko er risikoen for, at udstedere af obligationer går konkurs og som følge heraf ikke kan leve op til deres forpligtelser. JØPs risikosystemer gør det muligt løbende at overvåge risici knyttet til ændringer i de finansielle markeder, det individuelle solvensbehov, Finanstilsynets stresstest samt at sikre, at risikorammer og investeringsbegrænsninger i medfør af lovgivningen overholdes. Måling og overvågning af risici JØP opgør på daglig basis markedsværdien af investeringsaktiverne og de forsikringsmæssige hensættelser samt kassens solvens. Der foretages endvidere dagligt afkastberegning samt risikoanalyser omfattende stresstest af solvensoverskuddet ved ændringer i renter og aktiekurser. Kassens solvens opgøres dels i form af det lovpligtige solvenskrav samt det af bestyrelsen fastsatte individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov definerer kravet til basiskapital med udgangspunkt i en række risikoscenarier, der måler kapitalbehovet ved en for kassen ugunstig udvikling i kurser på investeringsaktiver, rentesatser, valutakurser samt biometriske risici (f.eks. udviklingen i levetid). Side 14 af 52

15 Udgangspunktet for fastsættelsen af risikoscenarierne er det såkaldt røde trafiklys scenarie defineret af Finanstilsynet. Bestyrelsen har foretaget et review af metoden og forventer at skærpe de anvendte stresstest, idet man dog foreløbig afventer Finanstilsynets udmelding vedrørende skærpede solvenskrav, jf. nedenfor. Pr. 31. december 2012 udgør JØPs solvensmargenkrav mio.kr. mod mio. kr. i Det individuelle solvenskrav er opgjort til 461 mio. kr. mod 574 mio. kr. i Med en basiskapital på mio. kr. havde kassen dermed en meget betryggende solvensmæssig overdækning på mio. kr. Solvens II Finanstilsynet har bebudet en udsættelse af indførelsen af de nye EU solvensregler (Solvens II) til tidligst På denne baggrund har tilsynet meddelt, at kravene til det individuelle solvensbehov vil blive skærpet og samtidig skal beregnes på en mere ensartet måde. De nye regler vil blive indført efter drøftelse med branchen og forventes at få virkning fra Med gennemførelse af omtegningerne i vil JØP med meget stor sandsynlighed kunne opfylde de nye skærpede solvenskrav. Ny rentekurve Statsgældskrisen i Sydeuropa førte i 2012 overgangsvis til en flugt fra sydeuropæiske til nordeuropæiske statsobligationer, herunder danske. Det heraf følgende negative pres på den danske rente udløste stærkt stigende krav til hensættelser i pensionsselskaber med høje rentegarantier, hvilket risikerede at udløse et selvforstærkende pres på den danske rente på grund af øget behov for renteafdækning. På denne baggrund indførte Finanstilsynet en ny rentekurve, der hævede renterne på de lange løbetider. Dette reducerede presset på reserverne i selskaberne og medvirkede samtidig til at stabilisere renteudviklingen. Risikotolerance Bestyrelsen fastsætter investeringsstrategien for JØPs tre investeringsprofiler. Bestyrelsen har ansvaret for fastlæggelse af risikotolerancen, dvs. graden af risikovillighed i investeringsstrategien. Dette sker under hensyn til aldersprofilerne i afdelingerne samt de præferencer, der er kommet til udtryk i de gennemførte omtegninger. Overordnet har bestyrelsen fastsat en relativt lav risikotolerance. Samfundsansvar Etiske, sociale og miljømæssige overvejelser indgår som et centralt element, når JØP investerer medlemmernes midler. I forbindelse med sammenlægning af JØP og DIPs investeringsafdelinger i slutningen af 2012 har bestyrelsen valgt at afstemme retningslinjerne, hvorefter JØP skal føre en ansvarlig investeringspolitik, der lever op til samfundets forventninger skal efterstræbe at følge de love og internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt tror på, at det medvirker til et selskabs succes at udvise samfundsansvar vurderer, at den største indvirkning på selskaber, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet. er positiv over for engagement/aktivt ejerskab Side 15 af 52

16 JØP lægger vægt på disse faktorer, når der investeres. Da en stor del af investeringerne er lagt ud til eksterne forvaltere ikke mindst aktier og virksomhedsobligationer skal porteføljeforvalterne naturligvis også investere under hensyn til JØPs regler for samfundsansvar. I den forbindelse skal forvalterne mindst en gang årligt redegøre for, hvilke konkrete etiske problemer eller overvejelser, de har haft i det forløbne år. JØP har gennem flere år samarbejdet med Ethix, der rådgiver institutionelle investorer og kapitalforvaltere om etiske forhold vedrørende investeringer. Et samarbejde, der fortsætter også efter fusionen med DIPs investeringsafdeling. Ethix er blandt andet med til at udarbejde screeningslister over selskaber, som vurderes at have en adfærd, der kan stride mod JØPs regelsæt for god adfærd. JØP har underskrevet UNPRI, der er FN s principper for ansvarlige investeringer og er medlem af Dansif, der et forum for aktører med væsentlig interesse for social ansvarlighed i forbindelse med investeringer (SRI). JØP er endvidere underskriver af Carbon Disclosure Project, en organisation, der søger at fremme oplysninger om virksomhedernes CO 2 udledninger. Der er fuld åbenhed om JØPs investeringer. På hjemmesiden kan interesserede se en oversigt over de selskaber, JØP investerer i. Oversigten er opgjort pr. 31. december Selskabssammensætningen ændres hele tiden i takt med køb og salg af papirer. På grund af det betydelige arbejde med at udarbejde en dag til dag liste opgøres det samlede overblik kun en gang årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen. Medlemmer, medier og samarbejdspartnere kan dog altid få oplyst, om og i hvilket omfang JØP har engagementer i et givet selskab. Honorar og aflønning Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast honorar og fast løn uden variable løndele som f.eks. bonusordninger. Bestyrelsesformanden modtog kr. i honorar i 2012, næstformanden modtog kr., mens de øvrige medlemmer honoreredes med kr. Formanden for revisionsudvalget får et tillæg på et basishonorar, i kr., og de to øvrige medlemmer af revisionsudvalget får et tillæg på et halvt basishonorar, i kr. hver. I 2013 hæves basishonoraret for øvrige medlemmer til kr. årligt, og tillægget til medlemmer af revisionsudvalget forøges i overensstemmelse hermed. De øvrige bestyrelseshonorarer fastholdes. Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,3 mio. kr. i Lønnen reguleres i 2013 til 2,4 mio. kr. JØPs lønpolitik vedtaget på generalforsamlingen i 2012 fremgår af hjemmesiden på følgende adresse Bestyrelsen indstiller ændringer til lønpolitikken, som fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen. Side 16 af 52

17 Regnskab 2012 Resultatopgørelse Resultat for 2012 blev et underskud på mio. kr. mod et overskud på mio. kr. i Årets underskud overføres til egenkapitalen, der pr. 31. december 2012 udgør mio. kr. Underskuddet skyldes udlodning fra egenkapitalen til de individuelle særlige bonushensættelser i forbindelse med omtegningen i Udlodningen blev foretaget 1. januar De samlede indtægter udgjorde mio. kr. hvoraf mio. kr. vedrører indbetalinger fra medlemmer, og mio. kr. vedrører afkastet af investeringerne før omkostninger. Af de samlede udgifter på mio. kr. vedrører mio. kr. forøgelsen af de pensionsmæssige hensættelser, heraf vedrører mio. kr. tilbageførsel af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, mio. kr. henlæggelser til særlige bonushensættelser og mio. kr. forøgelse af de pensionsmæssige hensættelser er præget af udlodning af omtegningsbonus efter omtegningen i efteråret Der blev udloddet mio. kr. til særlige bonushensættelser fra egenkapitalen, og der blev udloddet mio. kr. til medlemmernes depoter fra kollektivt bonuspotentiale. I 2012 udgjorde de ordinære bidrag mio. kr. mod mio. kr. i 2011, en stigning på ca. 5 pct. Antallet af bidragsbetalende medlemmer er ved udgangen af ( i 2011), hvilket svarer til en stigning på 1 pct. i forhold til Det gennemsnitlige bidrag pr. bidragsbetalende medlem udgjorde kr. i 2012 ( kr. i 2011). De løbende pensionsydelser inkl. pensionisttillæg udgjorde 886 mio. kr. mod 789 mio. kr. i I 2012 er endvidere udbetalt udtrædelsesgodtgørelse samt individuelle og kollektive særlige bonushensættelser på i alt 278 mio. kr. Årets udtrædelsesgodtgørelser er steget med 156 mio. i forhold til Stigningen skyldes, at flere medlemmer har udskudt udtrædelse indtil efter omtegningerne. Endvidere er en række udtrædelser først færdigbehandlet i 2012 grundet manglende systemunderstøttelse i forbindelse med overgang til nyt medlemssystem i Antallet af pensionister steg til en stigning på 777 i forhold til Afkast af investeringer Koncernens investeringsafkast efter administrationsomkostninger ved investeringsvirksomhed udgjorde mio. kr. før skat (6.293 mio. kr. i 2011) og mio. kr. efter skat (5.379 mio. kr. i 2011). Der henvises til afsnittet om investeringer og investeringsprofiler. Pensionsafkastskat JØP betaler pensionsafkastskat (PAL) af afkastet af investeringerne. Det samlede investeringsafkast blev mio. kr., og den udgiftsførte netto PAL af årets afkast udgør 391 mio. kr. Det enkelte medlem betaler individuel PAL af forrentning tilskrevet depoterne og særlige bonushensættelser. Pensionskassen opnår fradragsret i Institut PAL for denne betaling. På grund af den store omtegningsbonus udbetalt i 2012 bliver den individuelle PAL på mio. kr., hvilket er væsentligt højere end PAL af investeringsafkastet. Pensionskassens Institut PAL til afregning bliver derfor nul i 2012, og pensionskassen kan Side 17 af 52

18 fremføre et udskudt PAL aktiv på mio. kr. til modregning i kommende års PAL skat. Hvis ikke det udskudte PAL aktiv modregnes fuldt ud inden fem år, udbetales restbeløbet til pensionskassen. Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne består af omkostninger ved pensionsvirksomhed og omkostninger ved investeringsvirksomhed. Administrationsomkostningerne har i 2012 i alt andraget 95,1 mio. kr. (88,9 mio. kr. i 2011). Stigningen i de samlede administrationsomkostninger skyldes ændret brugstid fra ti til fire år for medlemssystemet GALOP, samt engangsnedskrivninger i 2012 på 3,9 mio. kr. Den ændrede brugstid har medført afskrivninger i 2012 på 11,6 mio. kr. i forhold til 3,8 mio. kr. i blev også præget af engangsomkostninger i forbindelse til flytningen af pensionskassens administration til kontorfællesskabet med Lægernes Pensionskasse og DIP Omkostningerne hertil beløb sig til 1,2 mio. kr. Omkostningerne i 2011 var til sammenligning påvirket af engangsomkostninger i forbindelse med omtegningen i efteråret 2011 samt et ekstraordinært arbejdsvederlag på 5 pct. til medarbejdere i pensionskassens administration. Lønomkostninger blev på 44,7 mio. kr. i 2012 (47,8 mio. kr. i 2011). Af de afholdte lønomkostninger på 44,7 mio. kr. vedrører 775 t. kr. vederlag til pensionskassens bestyrelse og t. kr. løn til direktionen. Udviklingen i administrationsomkostningerne ved pensionsvirksomhed målt i forhold til medlemsbidrag samt i forhold til antallet af medlemmer fremgår af nøgletalsoversigt i note 2. Alle omkostningsnøgletal, jf. note 2, er således forbedret for 2012 sammenlignet med Omkostninger opdeles i administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed og administrationsomkostninger i forbindelse med pensionsvirksomhed. Omkostninger, som ikke direkte kan henføres til en af disse kategorier fordeles på baggrund af en vægtet vurdering. For 2012 er modellen for denne vægtede vurdering blevet revurderet og gjort mere detaljeret end i tidligere år. Som følge heraf udgør omkostninger til investeringsvirksomhed en større andel af de samlede omkostninger, og administrationsomkostninger i forbindelse med pensionsvirksomhed en mindre andel. Fordeling af resultat Årets realiserede resultat blev et underskud på mio. kr. Egenkapitalens andel af det realiserede resultat udgør 44 mio. kr. Årets negative realiserede resultat opstår på baggrund af udlodning af omtegningsbonus fra kollektivt bonuspotentiale til omtegnede medlemmers depot. I 2012 er egenkapitalens skyggekonto nedbragt med 330 mio. kr. og udgør 6,0 mio. kr. pr. 31. december Skyggekontoen på særlige bonushensættelser udgør 22,2 mio. kr. pr. 31. december 2012, hvilket er en stigning på 5,6 mio. kr. i forhold til Side 18 af 52

19 Balancen Sammensætningen og udviklingen i balancen fremgår af femårsoversigten i note 1. De store ændringer i kollektivt bonuspotentiale og egenkapitalen skyldes udlodning af omtegningsbonus i forbindelse med omtegningen i efteråret Udlodningen fra egenkapitalen blev overført til individuelle særlige bonushensættelser. Samlet steg de pensionsmæssige hensættelser til mio. kr. fra mio. kr. i Pensionskassen har en større andel af midlerne investeret i kapitalandele ved udgangen af 2012 end i 2011 som følge af den ændrede investeringsstrategi for omtegnede medlemmer i investeringsprofil 3 der henvises til afsnittet om investeringer for yderligere forklaring. I balancen ved udgangen af 2012 er der indregnet mio. kr. til betaling af PAL og samtidigt indregnet et udskudt PAL aktiv på mio. kr. Risici og usikkerhedsfaktorer Måling og styring af risikoen på investeringer og udviklingen i pensionshensættelserne er af afgørende betydning for pensionskasser og forsikringsselskaber. Pensionskasser og forsikringsselskaber afgiver løbende risikooplysninger til Finanstilsynet, de såkaldte trafiklys. Formålet med disse indberetninger er at vurdere, om pensionskassen kan modstå forskellige risikoscenarier for udviklingen i renten, aktiekurserne, ejendomspriserne og valutakurserne. Der opstilles følgende scenarie for rødt lys, der i hovedtræk indeholder følgende: Renten stiger/falder med 0,7 procentpoint Værdien af aktiebeholdningen falder med 12 pct. Værdien af ejendomme falder med 8 pct. Ved udgangen af 2012 var JØP i grønt lys, hvilket betyder, at JØP kan klare det røde risikoscenarie. Ved udgangen af februar 2013 er JØP fortsat i grønt lys. I tabellen i note 29 er vist, hvordan JØPs basiskapital, kollektivt bonuspotentiale samt bonuspotentiale på hvilende pensioner bliver påvirket af en række risikoscenarier. Begivenheder efter 31. december 2012 I forbindelse med det fremsatte omtegningstilbud i efteråret 2012 modtager de medlemmer, der valgte at tage imod tilbuddet om at omtegne, en omtegningsbonus i Bonussen er opdelt i en bonus, der overføres fra egenkapitalen til individuelle særlige bonushensættelser, og en bonus, der overføres fra kollektivt bonuspotentiale til depotet. De overførte bonusbeløb udgør henholdsvis 643 mio. kr. og 670 mio. kr. Effekten af omtegningen indregnes pr. 1. januar Der har ikke været begivenheder efter statusdagen, som har væsentlig indflydelse på pensionskassens og koncernens økonomiske forhold pr. 31. december Side 19 af 52

20 Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv Bestyrelsens ledelseshverv Agnete Raaschou Nielsen, lic.polit Formand for bestyrelsen Brdr. Hartmann A/S Næstformand for bestyrelsen Danske Invest samt 5 øvrige investeringsforeninger m.v, administreret af Danske Invest Management A/S Medlem af bestyrelsen Novozymes A/S Danske Invest Management A/S Dalhoff Larsen & Horneman A/S Arkil Holding A/S Solar A/S Aktieselskabet Schouw & Co Endvidere medlem af repræsentantskabet i Realdania og af investeringskomiteen i LD Invest Vietnam K/S Lars Qvistgaard, cand.jur. Formand for Djøf Overenskomstforening Medlem af Djøfs bestyrelse Repræsentantskabet i Djøf AC's bestyrelse og forhandlingsudvalg Suzanne Aaholm, cand.polit. Hospitalsdirektør, Hillerød Hospital Tina Aggerholm, Statsaut. Revisor VP Group Accounting, Carlsberg Breweries A/S Jytte Bovbjerg, cand.jur. Fuldmægtig, Skat Martin Randrup Klintholm, cand.scient.pol. Fuldmægtig, Økonomi og Indenrigsministeriet Medlem af repræsentantskabet, Djøf Overenskomstforening Peter Lotz, cand.polit. og ph.d Institutleder for Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, Copenhagen Business School (CBS) Sven Karsten Topp, cand.polit. Underdirektør, Regionale Bankers Forening Medlem af Repræsentantskabet i Djøf Djøf Privat's bestyrelse Direktionens ledelseshverv Direktør Torben Visholm Formand for bestyrelsen Ejendomsselskabet Pile Bo A/S (dattervirksomhed) A/S Kalkværksgrundene (dattervirksomhed) Ejendomsselskabet Ved Søerne A/S (dattervirksomhed) Medlem af bestyrelsen Ejendomsaktieselskabet Provstebo Pension Private Equity ApS Pension Private Equity K/S ll Pension Private Equity K/S lll (dattervirksomhed) Forsikring & Pension Revisionsudvalget Bestyrelsen har nedsat et revisionsudvalg bestående af tre af bestyrelsens medlemmer. Revisionsudvalget skal overvåge pensionskassens regnskabsaflæggelse samt interne kontrol og risikostyringssystemer. Formand: Tina Aggerholm, Statsaut. Revisor Ordinære medlemmer: Lars Qvistgaard, cand.jur. Sven Karsten Topp, cand.polit. Tina Aggerholm, Statsaut. Revisor, opfylder kravene i Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionsudvalg om at være uafhængig af pensionskassen og have kvalifikationer inden for revision eller regnskabsvæsen. Side 20 af 52

21 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt og godkendt årsrapporten for 2012 for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed samt pensionskassens vedtægter. Årsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af pensionskassens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i pensionskassens og koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen og koncernen kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 15. marts 2013 Direktion: Torben Visholm Bestyrelse: Agnete Raaschou-Nielsen Lars Qvistgaard Suzanne Aaholm Formand Næstformand Tina Aggerholm Jytte Bovbjerg Peter Lotz Martin Randrup Klintholm Sven-Karsten Topp Side 21 af 52