Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion Bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3 Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 29. april 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 UBST har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Civil Engineering; Structural and Civil Engineering) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det teknisk-videnskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Matematik A. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7948 AUDD 7948 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. adgangsbekendtgørelsens 13. Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. 4 Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne fagområdet bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Danmarks Tekniske Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Bacheloruddannelser i byggeri og anlæg Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Indstilling... 9 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Juridiske opmærksomhedspunkter... 9 Indstilling Resumé af kriterievurderingerne Juridiske opmærksomhedspunkter Indstilling Resumé af kriterievurderingerne Juridiske opmærksomhedspunkter Grundoplysninger Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsernes struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsernes struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelserne Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det teknisk videnskabelige fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teknisk videnskabelige fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelserne i byggeri og anlæg består af: Kernefaglig ekspert Professor Carl-Eric Hagentoft, Department of Civil and Environmental Engineering, Chalmers Tekniska Högskola Kernefaglig ekspert Lektor, Britt-Marie Wilen, Bygg- och Miljøteknik, Chalmers Tekniske Högskola Kernefaglig ekspert Professor, Stein Johannesen, Institutt for bygg, anlegg og transport, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet Aftagerrepræsentant HR-chef Vibeke Schreiber, Per Aarsleff A/S Studerende Kandidatstuderende Casper Kaae Sønderby, medicin og teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er ikke indhentet supplerende oplysninger til sagen. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. september Der er gennemført et samlet besøg den 30. september og 1. oktober for følgende uddannelser: Bachelor (BSc) i byggeri og anlæg Bachelor (BSc) i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg) Cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg og Ålborg) Cand.polyt. i byggeledelse Cand.scient.techn. i bygge og anlæg Cand.polyt. i vej og trafikteknik Cand.polyt. i vand og miljø Cand.polyt. i indeklima og energi Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december

9 Høringssvar modtaget ACE Denmark har den 10. januar 2011 modtaget Aalborg Universitets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 20. januar Bemærkninger Aalborg Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af den eksisterende bacheloruddannelse Bachelor (BSc) i byggeri og anlæg. ACE Denmarks vurderer imidlertid, at der er tale om flere uddannelser, hvorfor denne akkrediteringsrapport omfatter 4 bacheloruddannelser, som angives i den studerendes valg af studie henholdsvis: 1. Studievalg i bygge- og anlægskonstruktion 2. Studievalg i indeklima og energi 3. Studievalg i vand og miljø 4. Studievalg i vej og trafikteknik Vurderingen bygger særligt på, at den studerendes valg af specialisering betinger, hvilken kandidatuddannelse den studerende efterfølgende er retskravsbachelor i forhold til og der ifølge studieordningen gives separate titler afhængig af valg af specialisering. Det er således ACE Denmarks vurdering, at den studerendes valg af specialisering (60 ECTS) på uddannelsens 5. og 6. semester reelt er et udskudt studievalg, og at der derfor er tale om 4 forskellige bacheloruddannelser. Således indeholder denne akkrediteringsrapport afgørelsesgrundlaget for i alt 4 akkrediteringer. I af 8. december 2010 anfører universitetet, at Vedr. bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg nævner ACE Denmark tilsvarende, at der reelt er tale om fire forskellige uddannelser. Såfremt dette er ACE Denmarks vurdering, finder universitetet det vigtigt, at den nuværende uddannelsesstruktur (hvor de studerende først vælger specialisering efter 4. semester) kan beholdes, hvilket fordrer ét fælles KOT-optag. Af universitetets høringssvar fremgår det videre, at Ved en eventuel opsplitning af bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg med tilhørende specialiseringer til fire separate bacheloruddannelser forudsættes det, at der kan anvendes et fælles KOT-optag under paraplyen byggeri og anlæg, hvorefter de studerende vælger den specifikke bacheloruddannelse efter 4. semester. Ved en opsplitning indstiller universitetet følgende titler: Bachelor i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; indeklima og energi) / Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering; Indoor Environmental and Energy Engineering) Bachelor i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; vand og miljø) / Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering; Water and Environment) Bachelor i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; veje og trafik) / Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering; Transportation Engineering) Bachelor i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) / Bachelor of Science in Engineering (Civil Engineering; Structural and Civil Engineering) Det bemærkes i øvrigt i forhold til ovenstående titler at vej- og trafikteknik ønskes ændret til veje og trafik. (Universitetets høringssvar af 10. januar 2011) Ifølge Aalborg Universitet organiseres fakultetets uddannelser i tre skoler, der koordinerer udvalgte opgaver for studienævnene. Hver skole har et studieråd, hvis medlemmer består af formanden og næstformanden for de respektive studienævn samt studielederen. Skolerne benævnes School of Information and Communication Technology, School of Engineering and Science samt School of Architecture, Design and Planning. Uddan- 6

10 nelserne i nærværende akkrediteringsrapport henhører under School of Engineering and Science. (Udleveret materiale på besøget dok nr ) Universitetets dokumentationsrapport bygger på den gældende studieordning for uddannelsen, som trådte i kraft pr. 1. september (Dokumentationsrapport, s. 4) 7

11 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen med studievalg i bygge- og anlægskonstruktion til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 8

12 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen med studievalg i indeklima- og energi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 9

13 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen med studievalg i vand og miljø til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Det vurderes videre, at være uklart, hvorvidt uddannelsen giver direkte adgang til mindst 2 kandidatuddannelser. 10

14 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen med studievalg i vej- og trafikteknik til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 11

15 Grundoplysninger Udbudssted Alle bacheloruddannelserne udbydes i Ålborg. Sprog Alle bacheloruddannelserne udbydes på dansk. Hovedområde Alle bacheloruddannelserne henhører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. Bacheloruddannelsernes grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Det bemærkes, at der er fælles optag på uddannelserne og at studievalget først endeligt foretages på 5. semester. Det er derfor heller ikke muligt af tallene ovenfor at se fordelingen på de enkelte uddannelser. 12

16 Uddannelsens kompetenceprofil Personer der opnår bachelorgraden i byggeri og anlæg: Viden Skal have grundlæggende viden om og forstå teori, metode og praksis inden for alle klassiske byggeog anlægsingeniør-specialiseringer: bygge- og anlægskonstruktion, indeklima og energi, vand og miljø samt vej- og trafikteknik Skal have viden om og forstå det matematiske og statistiske grundlag, der ligger til grund for ingeniørdisciplinernes metoder, teori og praksis Skal have viden om og forstå grundlæggende begreber knyttet til statiske beregninger af plane bærende konstruktioner herunder også viden om og forståelse af grundlæggende mekaniske egenskaber af bygningsmaterialer som stål, træ og beton samt grundlæggende begreber indenfor geoteknik Skal have viden om og forstå metoder til klimateknisk analyse af en bygning, herunder også viden om og forståelse af varme- og fugttransport, samt bygningers energiforbrug Skal have viden om og forstå samspillet mellem areal- og anvendelsesplanlægning og planlægning og udformning af infrastrukturanlæg for vejtrafik, spildevand mv. Skal have kendskab til grundlæggende videnskabsteori og entrepreneurskab Skal have viden om metoder til planlægning og styring af teamarbejde Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere af ingeniørspecialiseringernes metoder og redskaber (analytiske, numeriske såvel som eksperimentelle) samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ingeniørspecialiseringerne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere herunder kunne strukturere og udforme teknisk dokumentation i overensstemmelse med fagenes standarder og tradition og med anvendelse af korrekt fagterminologi Skal kunne foretage grundlæggende styrke- og stivhedsberegninger for bærende konstruktioner i bygningsmaterialerne stål, træ, og beton i sammenhæng med analyse/projektering af konstruktioner udført i disse materialer Skal kunne gennemføre og dokumentere energitekniske beregninger knyttet til bygningers energiforbrug Skal kunne projektere anlæg til transport, forsinkelse og rensning af regnvand, idet funktionskrav dokumenteres ved simulering, Skal kunne planlægge, designe og dimensionere veje og stier på bydelsniveau Kompetencer Skal kunne håndtere såvel praktiske som komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge og træffe fagligt funderede beslutninger Skal kunne sammenstille, afveje og kommunikere løsninger og vurderinger heraf Skal kunne analysere løsninger inden for byggeri og anlæg i en samfundsmæssig kontekst Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en ingeniørprofessionel tilgang Skal kunne håndtere grundlæggende problemstillinger indenfor analyse/projektering af bærende konstruktioner indenfor byggeri og anlæg og kunne tilvejebringe/analysere løsninger Skal kunne håndtere grundlæggende problemstillinger i relation til klimaskærm og bygningers energiforbrug og kunne tilvejebringe/analysere løsninger 13

17 Skal kunne håndtere problemstillinger mellem byplanlægning, landskab og infrastruktur og tilvejebringe løsninger, der integrerer de infrastrukturelle elementer i by- og landskabsmiljøet på begrundet og bæredygtig vis Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (Studieordning, s. 43) Endvidere gælder, at personer der opnår bachelorgraden i byggeri og anlæg med specialisering i bygge-anlægskonstruktion: Viden Skal have viden om og forstå metoder til analyse og projektering af rumlige konstruktioner på såvel komponentniveau (konstruktionselementer) som på systemniveau (bygningen som helhed) Skal have viden om og forstå statiske beregnings-principper knyttet hertil, herunder også grundlæggende begreber indenfor kontinuum-mekanik, effekter af vridnings-belastning og instabilitetsfænomener som kipning og foldning Skal have viden om og forstå betonteknologi/byggematerialeteknologi, herunder bl.a. forhold knyttet til tildannelses-processen samt materialers holdbarhed og levetid Skal have viden om økonomi og praktisk ledelse af et bygge- og anlægsprojekt, herunder også ressourcer på byggepladsen og organisering af disse, samt viden om udførelsesmetoder og arbejdsmiljø Færdigheder Skal udover at kunne projektere træ-, beton- og stålkonstruktioner kunne projektere bærende konstruktioner som rumlige stålkonstruktioner, spændbetonkonstruktioner, elementbyggeri og interimskonstruktioner. Skal kunne projektere bygningsfundamenter (pælefundamenter og direkte fundering) samt jordtrykspåvirkede konstruktioner og grundvandssænkningsanlæg. Skal kunne anvende numeriske metoder i forbindelse med konstruktionsdimensionering, hvor relevant, og generelt kunne formidle resultater og teknisk dokumentation iht. fagets standarder og tradition Skal kunne anvende metoder til etablering af prisoverslag for et bygge- og anlægsprojekt, anvende metoder til udarbejdelse af tids- og arbejdsplaner for implementering af et bygge- og anlægsprojekt, og kunne vurdere løsninger med hensyn til materiel og bemanding. Kompetencer Skal på kompetent niveau kunne indgå i et team med opgaver spændende fra etablering af prisoverslag for et givet projekt, dimensionering af projektets bærende konstruktioner, vurdering og analyse af forskellige løsningsforslag, planlægning og styring af udførelsesfasen, til vurdering af betonkonstruktioners tilstand og levetid. Endvidere gælder, at personer der opnår bachelorgraden i byggeri og anlæg med specialisering i indeklima og energi: Viden: Skal have viden om og forstå installationsfaglige principper og teorier for samlet projektering af bygningers VVS tekniske installationer Skal have viden om og forstå samspillet mellem energibehov, energilagring og vedvarende energiproduktion Færdigheder: Skal kunne gennemføre detaljerede simuleringer af bygningens samlede indeklima og energiforbrug 14

18 Skal kunne designe vedvarende energikoncepter for lavenergibyggeri, der minimerer bygningens totale energiforbrug Kompetencer: Skal på kompetent niveau kunne indgå i et team, der varetager opgaver indenfor analyse af indeklima og energiforbrug, design af VVS tekniske installationer og vurdering af de samlede energisystemers relevans i forhold til en specifik bygning og det ønskede energiforbrug Endvidere gælder, at personer der opnår bachelorgraden i byggeri og anlæg med specialisering i vand og miljø: Viden Skal have viden om og forstå hvorledes grundvandsindvinding påvirker vandkredsløbet herunder hvorledes en sådan indvinding miljømæssigt påvirker nærliggende recipienter og sårbare naturområder. Skal have viden om forvaltning og regulering af grundvandsressourcen i Danmark herunder de virkemidler, der benyttes i den tilhørende fysiske planlægning Skal have viden om og forstå hvorledes en analyse af et eksisterende afløbssystems funktionalitet under regn- og tørvejrsforhold kan gennemføres herunder hvilke tiltag der kan benyttes for at forbedre de eksisterende forhold, hvis disse miljømæssigt set er uholdbare eller vurderes at blive det i fremtiden. Skal have viden om hvilke fysiske, kemiske og biologiske forhold, der indgår i bedømmelsen af en ferskvandsrecipients kvalitet herunder hvorledes disse forhold kan påvirkes af både naturligt og kunstigt tilført vand, eksempelvis via de regnbetingede tilløb fra afløbssystemer under regn. Færdigheder: Skal kunne anvende analytiske og numeriske metoder til beregning af såvel stationære som ikkestationære grundvandsstrømninger. Skal kunne designe systemer til indvinding, rensning, behandling og distribution af vand til forskelligt forbrug. Skal kunne kalibrere og anvende afstrømningsmodeller til simulering af stof- og vandafstrømning fra byområder under regn. Skal kunne beregne vand- og stoftransport i vandløb og kunne vurdere et vandløbs forureningstilstand. Kompetencer: Skal på kompetent niveau kunne indgå som ingeniør i et team, der varetager opgaver som vurdering af vandbalance- og miljømæssige konsekvenser af en eksisterende indvindings- og forsyningsstruktur, afvejet og bæredygtig planlægning af grundvands-ressourcens udnyttelse, samt vurdering af et eksisterende afløbssystems funktionsduelighed, bynært vandløbs recipientkvalitet. Endvidere gælder, at personer der opnår bachelorgraden i byggeri og anlæg med specialisering i vej- og trafikteknik: Viden Skal have viden om og forstå begreber, metoder og procedurer anvendt ved planlægning, projektering og udførelse af vejanlæg Skal have viden om vejes opbygning, om vejbygningsmaterialer, om prøvningsmetoder og om metoder til at dimensionere vejbefæstelser Skal have viden om vejforvaltning og om vejforvaltningssystemer Skal have viden om økonomi, praktisk projektledelse af og arbejdsmiljø i et bygge- og anlægsprojekt Færdigheder 15

19 Skal kunne planlægge, projektere og dimensionere et større vejanlæg med tilhørende krydsninger og forlægninger samt kunne vurdere løsningerne med hensyn til blandt andet miljø, trafikafvikling og sikkerhed, kørselsdynamik og æstetisk Skal kunne anvende et professionelt computerstøttet projekteringsværktøj til beregning, tegningsfremstilling og præsentation af vejprojekter Skal kunne anvende GIS til at foretage areal-, linje- og punktbaserede analyser og til præsentation af resultater Skal kunne vurdere funderingsproblemer ved vejanlæg og løsningsmetoder Skal kunne skrive en vejfaglig, teknisk rapport med anvendelse af korrekt vej- og trafikfaglig terminologi Kompetencer Skal på kompetent niveau kunne indgå som ingeniør i et team, der varetager opgaver i relation til veje og stier, og her beskæftige sig med vedrørende planlægning, dimensionering, projektering, udførelse, forvaltning, drift, vedligeholdelse, tilpasning og udvikling af vejtrafiksystemet (Studieordning, s. 45) 16

20 Uddannelsernes struktur Figur 1: Viser den overordnede struktur. (Studieordning, s. 47) Figur 2: Viser strukturen for den del, som alle uddannelserne har tilfældes. (Studieordning, s. 47) 17

21 Figur 3: Viser strukturen for bacheloruddannelsen med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion. (Studieordning, s. 47) Figur 4: Viser strukturen for bacheloruddannelsen med specialisering i indeklima og energi. (Studieordning, s. 47) Figur 5: Viser strukturen for bacheloruddannelsen med specialisering i vand og miljø. (Studieordning, s. 47) 18

22 Figur 6: Viser strukturen for bacheloruddannelsen med specialisering i vej og trafikteknik. (Studieordning, s. 47) 19

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen (studievalg bygge- og anlægskonstruktion) Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vand og miljø) Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg indeklima og energi) Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vej og trafikteknik) Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet noterer, at de 48 studerende, som dimitterede fra uddannelsen, ifølge universitetet fortsatte 47 på en overbygningsuddannelse under studienævnet for Byggeri og Anlæg, mens 1 studerende fortsatte på en kandidatuddannelse under et andet studienævn end Byggeri og Anlæg. Bachelorer i byggeri og anlæg forventes derfor som hovedregel at studere videre på de relevante kandidatuddannelser inden for byggeri og anlæg, hvorfor repræsentanter for de kandidatuddannelser, der aftager hovedparten af bachelorerne, ifølge universitetet er tæt involveret i studieordningsrevisioner, idet det er de samme personer der er involveret i begge typer uddannelser. (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer videre, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Ifølge universitetet er der nedsat et aftagerpanel for ingeniørvidenskab forankret centralt på fakultetsniveau. Aftagerpanelet har holdt sit seneste møde i medio maj 2010 og består ifølge universitetet af følgende personer: Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium Palle Klærke Christensen, Systematic Software Engineering A/S Grimur Lund, Logimatic A/S Torben Søgaard Jensen, COWI A/S Peter Samuelsen, Coloplast A/S Michael Vaag, Ingeniørhøjskolen i Århus Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue Børge Diderichsen, Novo Nordisk A/S Michael Damm, Aalborg Kommune Michael Andersen, Team Danmark Jacob Dirks, Grundfos A/S Jens Peter Stigkjær, Mærsk Olie og Gas A/S Michael Jentsch, Frederikshavn Kommune (Bilag 1.a) På besøget tilkendegav ledelsen, at specifikke aftagergrupper nedsættes ved, at de enkelte fagmiljøer kommer med forslag til medlemmerne og, at man primært vælger at være i dialog med personer, som har en over- 20

24 ordnet funktion i den pågældende virksomhed eller organisation. Endvidere er det intensionen at sikre et repræsentativt udsnit fra aftagersiden. Uddannelsens ledelse tilkendegav endvidere på besøget, at der efter hvert møde med aftagerpanelet og i forbindelse med det aktuelle revisionsarbejde af uddannelsernes studieordninger udarbejdes detaljerede referater, som sendes ud til de fagmiljøer, som arbejder med studieordningerne. Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at universitetet i forbindelse med den gennemførte strukturændring og justeringerne i uddannelsens studieordning har været i dialog med en lang række aftagere udover de nævnte medlemmer af fakultetets aftagerpanel, som har givet konkret feedback på uddannelserne. Universitetet anfører således, at man har afholdt et møde den 14. januar 2010, hvor en række rådgivende ingeniører samt enkelte entreprenører og producenter som eksempelvis Grontmij-CarlBro, COWI, Niras, Enggaard og Siemens Windpower deltog. Det fremgår af referatet i bilag 1b, at aftagerne i grupper har diskuteret det konkrete indhold i de enkelte bacheloruddannelser. Således har repræsentanter fra Carl Bro, COWI samt Siemens Windpower har diskuteret specialiseringen i bygge- og anlægskonstruktion, mens repræsentanter fra Statens Byggeforskningsinstitut og Region Nordjylland har forholdt sig eksplicit til specialiseringen i indeklima og energi. Tilsvarende har repræsentanter fra Vejdirektoratet og Carl Bro samt repræsentanter fra Orbicon og ENVIDAN forholdt sig til henholdsvis specialiseringen i vej og trafikteknik og vand og miljø. Af dokumentationsrapporten fremgår såvel referat fra aftagerpanelets seneste møde samt mødet med aftagerne den 14. januar Af sidstnævnte fremgår det eksempelvis, at aftagerne i forhold til specialiseringen i byggeledelse blandt andet tilkendegav, at Generelt opfattes som en god ide, at ændre undervisningen i statik / konstruktionsmaterialernes statik, således at undervisningen i de enkelte materialer strømlinjes mod en mere ensartet fremstilling. Ligeledes tilkendegav aftagerne, at det er vigtigt, at de studerende lærer at programmere og gerne i MATLAB og at Grundlæggende fysik er vigtigt, det bør indgå i et relevant omfang i termodynamik / mekanikkurset på 1. semester. Endvidere fremgår det, at aftagerne tilkendegav at fagelementet Betonteknologi er et for smalt kursus, det ønskes at dække konstruktionsmaterialer generelt, træ, aluminium, stål, glas, m.m. Eksempelvis er der ikke indhold om korrosion i stål og korrosionsforebyggelse i den nuværende opbygning videre anbefales, at frie studieaktiviteter udnyttes til at supplere statikundervisningen. (Bilag 1b) Tilsvarende havde aftagerne en række konkrete tilkendegivelser i forhold til de øvrige uddannelser i henholdsvis indeklima og energi, vej og trafikteknik og vand og miljø. Eksempelvis tilkendegav aftagerne et Ønske om mere reguleringsteori mht. ventilation, varmeanlæg, vand- og afløbsinstallationer og at der også blev sat fokus på fjernvarme, kraftvarme og kedler samt lagre i forhold til varmepumper og grundvand i forhold til bacheloruddannelsen i indeklima og energi. Videre nævnte aftagerne ifølge universitetet, at man syntes at mangle emner som vedligeholdelse, samfundsøkonomi og samfundsforståelse i forhold til bacheloruddannelsen i vej og trafikteknik samt efterlyste mere Vand og Miljø på 4. semester af bacheloruddannelsen i vand og miljø. (Bilag 1b) Af dokumentationsrapportens s. 4 fremgår det, at universitetet i den videre proces i forbindelse med studieordningsrevisionerne har været opmærksomt på aftagernes kommentarer om end det er akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan aftagernes kommentarer er indarbejdet i revisionen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetets ledelse på besøget tilkendegav generelt at forholde sig kritisk til aftagernes forskellige ønsker som i flere tilfælde kan opleves som snævre virksomhedsspecifikke ønsker mere end som principielle spørgsmål. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagere og aftagerpaneler anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 21

25 Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fakultetet fremover ønsker at reetablere dets nuværende aftagerpanel, så det følger fakultetets nye organisatoriske struktur og dermed fremover vil blive tilknyttet de enkelte skoler. Se akkrediteringsrapportens s. 5 for flere detaljer. Universitetet anfører, at Der blev lagt op til, at de nuværende aftagerpaneler for ingeniør- og naturvidenskab opløses, og at der i stedet oprettes et eller flere aftagerpaneler for hver af de fire schools (Bilag 1a). På besøget tilkendegav uddannelsens ledelse videre, at de nye aftagerpaneler skal bemandes af allerede kendte profiler fra fakultetets nuværende panel og mødes 1-2 gange om året og have fokus på mere langsigtede forhold, mens ad hoc grupperne skal indkaldes mere løbende. Dialog med dimittender Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet noterer, at mere end 75 % af dimittenderne ifølge universitetet fortsætter på en kandidatuddannelse. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at institutionen generelt er i løbende dialog med dens dimittender. Universitetet anfører, at dialogen med dimittenderne systematiseres i form af en dimittendundersøgelse, der gennemføres hver 5. år. Beskæftigelse Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet noterer, at langt hovedparten dvs. knap 100% af dimittenderne fra bacheloruddannelserne, ifølge universitetet fortsætter videre på en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet under studienævnet for byggeri og anlæg. Samlet vurdering af kriteriet der gælder alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 4-6 Bilag 1a: Fakultetets aftagerpanel for ingeniørvidenskab, referat fra møde Bilag 1b: Referat fra møde med aftagere Bilag 1c: Kandidat og aftagerundersøgelsen , Delrapport for Byggeri & Anlæg. Bilag 1d Deltagelse i Livslang Læring fra Byggeri og Anlæg. 22

26 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet (studievalg bygge- og anlægskonstruktion) Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vand og miljø) Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg indeklima og energi) Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vej og trafikteknik) Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og deres fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelserne udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenheder, og at forskningen ved disse enheder som beskrevet nedenfor vurderes at afspejle sig i uddannelsens konstituerende fagelementer. De centrale forskningsenheder bag uddannelsen er ifølge universitetet: Sektionen for Bygningsmekanik, Institut for Byggeri og Anlæg Sektionen for Architectural Design ved Institut for Byggeri og Anlæg Sektionen for Vand og Jord, Institut for Byggeri og Anlæg Forskningsgruppen for trafikplanlægning ved Institut for Samfundsudvikling og planlægning Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Instituttet for Matematik. (Dokumentationsrapport, s. 7) Endvidere leverer VIP ere fra Institut for Fysik og Nanoteknologi og Institut for Mekanik og Produktion forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. Universitetet anfører, at forskningen ved sektionen for bygningsmekanik fokuserer på komplekse bærende konstruktioner f.eks. i offshorekonstruktioner, vindmøller eller broer. Analyserne kan enten omhandle hele konstruktionen, detaljer f.eks. samlinger eller på materialeniveau. Forskningen har ofte særligt fokus på vedvarende energi typisk vindmøller, men også bølgeenergianlæg, og et særligt indsatsområde er pålidelighed/sikkerhed af konstruktioner centrale område er analyse og beregninger af de bærende konstruktioners opførsel specielt med henblik på ikke-lineære fænomener stammende fra dynamik, stabilitet eller ikkelineær materialeopførsel. Et andet væsentligt område er udvikling af metoder til praktisk design af konstruktioner herunder optimering f.eks. for at reducere materialeforbrug. (Dokumentationsrapport, s. 8) Herudover beskæftiger den øvrige forskning bag uddannelsen sig med emner som indeklima og energiforbrug i bygninger, kystbyggeri, geoteknik, regn og spildevandsafstrømning, bølgeenergi, fluidmekanik, multifasestrømning, reagerende strømning, byggeledelse samt videnskabelige metoder til rationel og systematisk design af datamatstøttet design af mekaniske systemer og produkter. (Dokumentationsrapport, s. 9f) 23

27 Videre anfører universitetet, at forskningsgruppen for trafikplanlægning, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning arbejder indenfor trafik og veje samt forskellige aspekter af den fysiske planlægning. Inden for trafik- og vejfagene ligger hovedvægten på trafikplanlægning, trafikledelse, trafiksikkerhed, vejbygning samt drift, vedligeholdelse og forbedring af veje. (Dokumentationsrapport, s. 11) Endvidere omfatter forskningen ved institutterne for henholdsvis matematik og fysik og nanoteknologi ifølge universitetet grundfagsrelaterede forskningsområder. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer videre, at forskningen bag de individuelle studievalg, bygge- og anlægskonstruktion, indeklima og energi, vand og miljø samt vej og trafikteknik udgøres af de samme forskningsmiljøer som anført ovenfor, og at forskningsbaseringen også her er tilpasset indholdet i det konkrete studievalg. Forskningens samvirke med praksis Gælder for alle bacheloruddannelserne Det fremgår af Aalborgs Universitets hjemmeside at en række af forskningsmiljøernes forskningsprojekter sammenvirker med praksis og blandt andet involverer projektpartnere fra praksis, herunder rådgivende ingeniører, producenter og udviklingsvirksomheder som eksempelvis Rambøll, NCC A/S, Danfoss, Velux samt Dexawave. Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at forskningen bag uddannelsen sammenvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse s. 10f, hvoraf det fremgår, at følgende VIP ere har været involveret i forbindelse med den nylige revision af uddannelsernes studieordninger: Lektor og studieleder, Henrik Brohus (Architectural Design) Lektor og studienævnsformand, Christian Frier (Bygningsmekanik) Lektor Michael Rasmussen, (Vand og Jord) Lektor Lars Bolet (Trafikplanlægning) Lektor Kjeld Svidt (Architectural Design) Lektor Søren Wandahl (Byggeledelse) Lektor Jette Holgaard (Samfundsudvikling og planlægning) Professor Morten Nielsen (Matematiske fag) Lektor Lars Diekhöner (Fysik og nano-teknologi) (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående VIP ere samlet repræsenterer de centrale forskningsmiljøer, som er relevante i forhold til uddannelserne. Endvidere er følgende undervisere ifølge universitetet centralt deltagende i den praktiske planlægning og drift af undervisningen på uddannelserne. Professor, John Dalsgaard Sørensen (Bygningsmekanik) Professor, Lars Damkilde (Bygningsmekanik) Professor, Peter V. Nielsen (Architectural Design Bygningsinformatik) Lektor, Harry Lahrman (Trafikplanlægning) Professor, Torben Larsen (Vand og jord) 24

28 Professor, Per Christiansson (Architectural Design - Bygningsinformatik) Lektor, Erik Bejder (Byggeledelse) Lektor, Willy Olsen (Byggeledelse) Professor, Lars Bo Ibsen (Vand og jord) (Dokumentationsrapport, s. 13) VIP/DVIP-ratio Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP ratioen for uddannelserne samlet er opgivet til 5,0, idet der er leveret 7,0 VIP- og 1,4 DVIP årsværk til uddannelserne. Dermed ligger ratioen noget lavere end ratioen på hovedområdet, der er 7,2. Ifølge universitetet skyldes den mindre ratio, at uddannelsen har tilknyttet eksterne undervisere fra erhvervslivet, der er med til at sikre undervisningens erhvervsrettede sigte, hvorimod de faste VIP sikrer den tætte forskningsmæssige tilknytning. (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i nogen grad undervises af VIP ere. Antal studerende pr. VIP Gælder for alle bacheloruddannelserne Ifølge universitetet var der i ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen, som samlet set optjente 185,8 STÅ. I samme år leverede 40 VIP er 7,0 undervisningsårsværk. Dette giver en STUD/VIP ratio på 26,5 opgjort i årsværk og 6 opgjort i antal personer. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne i de bagvedliggende forskningsmiljøer. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger på universitetet redegørelse samt tabel 5 og 6 gengivet nedenfor. Heraf fremgår det, at alle forskningsenheder bag uddannelsen er aktivt publicerende med en væsentlig andel af peer reviewed artikler. Tabel 5: Dokumentationsrapport, s

29 Tabel 6: Dokumentationsrapport, s. 15 Således angives eksempelvis forskningsproduktionen for sektionen for Sektionen for Bygningsmekanik i til henholdsvis 69, 64 og 66. Heraf var i 2007 og 2008 knap halvdelen peer reviewed artikler. (Dokumentationsrapport, s. 18) Akkrediteringspanelet bemærker, at antallet af peer reviewed artikler for sektionen for bygningsmekanik er faldet markant i 2009 fra 20 artikler i 2007 til 8 artikler i Ifølge uddannelsens ledelse skyldes dette, i særlig grad det generationsskifte, som miljøet aktuelt gennemgår. Ledelsen tilkendegav videre, at man aktuelt søger at besætte 11 stillinger. Ifølge universitetets egen hjemmeside tæller sektionen for bygningsmekanik aktuelt 24 forskere. ( Videre vurderer akkrediteringspanelet på baggrund af tabel 5, at forskningsmiljøer Sektionen for Vand og Jord, Sektionen for Architectural Design samt Sektionen for Trafikplanlægning også er aktivt publicerende, herunder med en række peer reviewed artikler. Tilsvarende fremgår det af tabel 6 at de øvrige fagmiljøer, som leverer særligt grundfagsundervisning til uddannelserne i perioden ligeledes har publiceret aktivt. Eksempelvis har institut for matematik i gennemsnit i perioden publiceret godt 70 produktioner, hvoraf knap halvdelen hvert år har været peer reviewed artikler. Akkrediteringspanelet bemærker dog i relation til den opgjorte forskningsproduktion ovenfor, at Sektionen for Vand og Jord, Sektionen for Architectural Design og Sektionen for Trafikplanlægning ifølge Aalborg Universitets hjemmeside udgøres af henholdsvis 30, 12 og 10 VIP er. Samlet vurdering af kriteriet, der gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2a: Cv er fra centrale planlæggere og undervisere BSc.pdf Bilag 2b: Beskrivelse af de til uddannelsen knyttede laboratoriefaciliteter BSc.pdf 26

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau (studievalg bygge- og anlægskonstruktion) Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vand og miljø) Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg indeklima og energi) Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende (studievalg vej og trafikteknik) Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilerne for de enkelte bacheloruddannelser svarer til uddannelsernes titel og navn; bachelor (BSc) i byggeri og anlæg. Således vurderes uddannelsernes hovedvægt for alles vedkommende at ligge inden for det teknisk-videnskabelige område, og uddannelsernes faglige profiler vurderes dermed at stemme overens med og lever op til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 12, stk. 3 og dermed til titlen bachelor (BSc). Den øvrige del af titlen byggeri og anlæg vurderes videre at have en tilstrækkelig bredde til overordnet set at kunne være retvisende i forhold til de enkelte uddannelsers specialiserede indhold inden for henholdsvis bygge og anlægskonstruktion, indeklima og energi, vand og miljø samt vej og trafikteknik. Denne vurdering bygger i særlig grad på, at også studievalgene inden for vand og miljø samt vej og trafikteknik fokuserer på de anlægskonstruktionsmæssige forhold omkring vandafledning og veje. Kompetenceprofiler for de enkelte studievalg vurderes videre at være formuleret inden for byggeri og anlægsområdet. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at den studerende skal have grundlæggende viden om og forstå teori, metode og praksis inden for alle klassiske bygge- og anlægsingeniørspecialiseringer: bygge- og anlægskonstruktion, indeklima og energi, vand og miljø samt vej- og trafikteknik samt færdigheder i at kunne anvende et eller flere af ingeniørspecialiseringernes metoder og redskaber (analytiske, numeriske såvel som eksperimentelle) samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ingeniørspecialiseringerne (Dokumentationsrapport, s. 17). Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at forskellige kompetenceprofiler ikke kan lede til en identisk titel, hvorfor de enkelte studievalg bør kunne adskilles ved den tildelte titel jf. akkrediteringsrapportens legalitetsafsnit s. 38. Niveau Gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil i overvejende grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Den studerende skal eksempelvis opnå grundlæggende 27

31 viden om og forstå teori, metode og praksis inden for alle klassiske bygge- og anlægsingeniør specialiseringer: bygge- og anlægskonstruktion, indeklima og energi, vand og miljø samt vej- og trafikteknik samt færdigheder i at kunne anvende et eller flere af ingeniørspecialiseringernes metoder og redskaber (analytiske, numeriske såvel som eksperimentelle) samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ingeniørspecialiseringerne. Viden og færdigheder som akkrediteringspanelet vurderer, blandt andet er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens krav om at den studerende Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. Ifølge universitetet skal de studerende videre kunne foretage grundlæggende styrke- og stivhedsberegninger for bærende konstruktioner i bygningsmaterialerne stål, træ, og beton i sammenhæng med analyse/projektering af konstruktioner udført i disse materialer. En færdighed, som blandt andet vurderes at være i overensstemmelse med kvalifikationsrammens krav om, at den studerende Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne (Studieordning, s. 45). Endvidere skal den studerende opnå kompetence til at kunne håndtere grundlæggende problemstillinger indenfor analyse/projektering af enten bærende konstruktioner indenfor byggeri og anlæg eller i relation til klimaskærm og bygningers energiforbrug eller mellem byplanlægning, landskab og infrastruktur og tilvejebringe løsninger i forhold hertil. (Studieordning, s. 43) Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at uddannelsernes kompetenceprofiler på vidensniveauet ikke stiller tydeligt krav jf. kvalifikationsrammen om, at de studerende også skal kunne reflektere over teorier, metode og praksis. Samlet vurdering af kriteriet, som gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 16 og 17 Bilag 3a: Sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen for bacheloruddannelser BSc. 28