Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2003
|
|
- Malene Ibsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2004 Miljøstyrelsens Miljøredegørelse 2003
2
3 Indhold CERTIFIKAT 5 LEDELSENS BERETNING 7 1 ORGANISATIONSPLAN DECEMBER BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM MILJØSTYRELSEN 11 3 EMAS - EU'S FORORDNING OM MILJØLEDELSE AUDIT AF MILJØSTYRELSEN 12 4 DEN INTERNE MILJØ- OG ARBEJDSMILJØORGANISERING FORDELING AF ANSVAR OG BEFØJELSER I FORHOLD TIL KVALITETS- OG MILJØLEDELSESSYSTEMET MILJØ- OG SIKKERHEDSUDVALG 14 5 RESUMÉ AF MILJØPÅVIRKNINGER DE DIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER DE INDIREKTE MILJØPÅVIRKNINGER 16 6 REDEGØRELSE FOR MILJØPÅVIRKNINGER FORBRUG AF VAND, EL OG VARME PAPIRFORBRUG OG PAPIRINDSAMLING AFFALD INDKØB ARBEJDSMILJØ 19 7 MILJØMÅLSÆTNINGER OG MÅL MILJØMÅL 2004 HANDLINGSPLANEN 21 9 INSTITUTIONSMÅL ØKONOMISK OPGØRELSE AF ÅRETS MILJØINDSATS MILJØPOLITIKKEN BILAG 1: GRØNT REGNSKAB
4 4
5 5
6 6
7 Ledelsens beretning 2003 blev året hvor Miljøstyrelsen blev EMAS certificeret. Miljøstyrelsen blev EMAS-registreret den 14. marts Det er et løft for et mere systematiseret og målrettet arbejde med Miljøstyrelsens interne miljøindsats. Bevidstheden omkring såvel miljøstyrelsens direkte som indirekte miljøpåvirkning har været stigende og kvalitets- og miljøarbejdet er blevet en mere integreret del af styrelsens og direktionens arbejde. Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at miljøindsatsen har båret frugt. Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2003 både absolut og opgjort pr årsværk. Varmeforbruget er samlet set også faldet men set i relation til antal ansatte er forbruget steget lidt. Dette ventes dog at udjævne sig i 2004, hvor antallet af lokaler og arbejdspladser tilpasses antallet af medarbejdere. De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser ud til at have skabt en øget miljøbevidsthed om forbrug og besparelser. Renovering af toiletter har og vil fremover bidrage til lavere vandforbrug. Den samlede mængde af affald er mere end halveret og mængden af affald, der går til genbrug øget betragteligt fra 51% i 2002 til 69% i 2003 hvilket særligt skyldes en markant nedgang i fraktionen brændbart affald. Med EMAS har vi fået et kvalitets og miljøledelsessystem, der gør arbejdet med miljøforbedringer til en mere integreret del af vores virksomhed fremover og som samtidig bidrager til at strømline indsatserne i vores daglige drift og virke. Ole Christiansen Direktør Miljøstyrelsen 7
8 8
9 1 Organisationsplan december 2003 Miljøstyrelsen har i 2003 arbejdet med at udvikle sin organisation var det sidste år med en traditionel linie-organisation. I begyndelsen af 2003 blev ministeriets fælles kommunikationsenhed Frontlinien etableret og placeret i Miljøstyrelsen, men det formål at styrke service og effektiviteten i kommunikation med omverdenen. I efteråret blev det besluttet at samle ministeriets interne serviceopgaver i en ny institution, og frontlinen rykkes hertil i Fra efteråret blev der arbejdet med at ændre styrelsens generelle organisering så den afspejler styrelsens ny fokusområder. Pr. december 2003 så organisationen således ud. 9
10 10 Miljøstyrelsen vil pr være organiseret i 7 enheder og en tværgående projektorganisation. Ledelsen af Miljøstyrelsen varetages af direktion og kontorchefer. Mere specifikke beskrivelser af enheder, direktion m.v. kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside
11 2 Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse og havde ultimo knap 320 ansatte pr Miljøstyrelsen var indtil udgangen af 2003 organiseret i en klassisk linieorganisering med 15 kontorer, 3 afdelinger, samt et forsøg med en tværgående projektorganisering. Som det fremgår af det nye organisationsdiagram (pr ) er organiseringen nu i højere grad omkring opgaver fremfor i den traditionelle linieorganisering. Miljøstyrelsens arbejdsområder er primært udarbejdelse af forslag til love og bekendtgørelser, miljøpolitiske tiltag og strategier, vejledninger, miljøinformation, afgørelser og betjening af minister og Folketing. Miljøstyrelsens årsrapport præsenterer det samlede resultat for styrelsens virksomhed i forhold til de faglige, økonomiske, organisatoriske og personalemæssige områder. Ud over oplysninger om årsrapporten, kan du på Internettet ( finde en lang række andre oplysninger om Miljøstyrelsens arbejde. 11
12 3 EMAS - EU's forordning om miljøledelse EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) blev vedtaget i 1993 og en revideret version (kaldet EMAS II) blev vedtaget i , Formålet med forordningen er at få virksomheder og andre organisationer til frivilligt at arbejde systematisk og struktureret med miljøforbedringer. Hvis en uafhængig tredje part, en miljøverifikator, godkender at man opfylder alle kravene, kan man blive registreret og markedsføre sig som en miljømæssig troværdig leverandør og samarbejdspartner. Med den reviderede EMAS forordning i 2001 skete en udvidelse af hvilke typer organisationer, der kunne opnå certificering. Hvor EMAS tidligere primært var rettet mod virksomheder med industrielle aktiviteter, er den nu åben for alle typer organisationer, der har væsentlige miljøpåvirkninger og ønsker at forbedre miljøindsatsen. Kriteriet for at være med i EMAS II er således ikke længere afhængigt af, hvilken type organisation man er, men at organisationen har en række væsentlige miljøpåvirkninger, som kan forbedres år for år. 3.1 Audit af Miljøstyrelsen Det Norske Veritas (DNV), har verificeret de fornødne krav i MST. Omfattet af verifikationen er: - Strandgade 29, 1401 København K - Wilders Plads 15 A, bygning O 2. sal, 1403 København K - Prags Boulevard 49a, 1.sal, 2300 København S 1 Europaparlamentets og rådets forordning nr. 761/
13 4 Den interne miljø- og arbejdsmiljøorganisering Miljøstyrelsens Kvalitets- og Miljøledelsessystem er beskrevet i vores Kvalitets- og Miljøledelseshåndbog. 4.1 Fordeling af ansvar og beføjelser i forhold til Kvalitets- og Miljøledelsessystemet Direktionen i Miljøstyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens produktion, det vil sige kvalitet i sagsbehandling og ny viden, samt for driften af Miljøstyrelsen. Styregruppen for EMAS har det overordnede ansvar for EMAS- processen. Styregruppen varetager den overordnede koordination af EMAS-processen. Styregruppen består af medlemmer fra direktionen og chefgruppen. Direktøren er formand for styregruppen og ledelsens repræsentant. Arbejdsgrupper kan nedsættes under styregruppen, når der er behov for det, f.eks. til gennemførelse af kampagner eller særlige ad-hoc indsatser. I hvert kontor (efter enhed) er udpeget en tovholder der har ansvar for formidlingen af EMAS arbejdet til sit enhed. Herudover har tovholderen ansvar for at rapportere miljø-, arbejdsmiljø- eller sundhedsmæssige problemer fra enheden til betjentstuen (sikkerhedslederen) eller Miljø- og sikkerhedsudvalget ( MISU). Samarbejdsudvalget og Miljø- og sikkerhedsudvalget (SU og MISU) inddrages aktivt i EMAS arbejdet. MISUs medlemmer fungerer som udgangspunkt som Miljøstyrelsens interne auditorer for EMAS, personalechefen undtaget. SU inddrages i alle sager af personalemæssig eller organisatorisk art i forhold til samarbejdsaftalen. Auditorerne har ansvar for at gennemføre audits, der godtgør, om Miljøstyrelsen lever op til denne håndbog. Auditorerne gennemfører på mindst 2 gange årligt intern audit, og noterer alle afvigelser i en auditrapport. Den auditansvarlige er ansvarlig for planlægning, gennemførelse og afrapportering af audit. EMAS-koordinatoren er sekretær for styregruppen. Koordinatoren sikrer, at der bliver fulgt op på auditorernes rapporter, samt udarbejder en afvigelsesrapport med forslag til handlingsplan, samt følger op på eventuelle arbejdsgruppers arbejde, herunder at der udarbejdes korte referater af gruppernes arbejde, og at MISU samt styregruppen får forelagt relevante resultater og problemstillinger. EMAS-koordinatoren koordinerer informations- og uddannelsesaktiviteterne internt og eksternt i relation til styrelsens kvalitets- og miljøledelsessystem. 13
14 Alle medarbejdere har i relation til EMAS ansvar for at: Følge systemet herunder regler gældende for eget arbejdsområde. Identificere og rapportere interne miljø-, arbejdsmiljø- eller sundhedsmæssige problemer til enhedens EMAS-tovholder, betjentstuen eller sikkerhedsrepræsentanten. Medvirke til stadige forbedringer af kvalitet, sikkerhed og miljø i det daglige arbejde og om muligt reducere de væsentlige miljøpåvirkninger. Deltage i løsningen af forbedringsprojekter. Indkøbere, er personer, der enten køber varer eller tjenesteydelser til Miljøstyrelsens drift. De har ansvar for at følge de beskrevne procedurer for indkøb. 4.2 Miljø- og sikkerhedsudvalg Miljøstyrelsens miljø- og arbejdsmiljøarbejde ligger i Miljø- og Sikkerhedsudvalget (MISU). Her arbejdes med at tilrettelægge og igangsætte indsatser emner i relation til arbejdsmiljø samt styrelsens miljø- og EMAS arbejde. Langsigtede indsatsområder indgår i Miljøstyrelsens miljøhandlingsplan. 14
15 5 Resumé af miljøpåvirkninger Miljøstyrelsen påvirker med sin virksomhed det omgivende miljø. Med EMAS certificeringen redegøres for såvel direkte som indirekte miljøpåvirkninger af styrelsens virksomhed. Se afsnit 8 for specifik redegørelse af miljøpåvirkningerne. 5.1 De direkte miljøpåvirkninger Miljøstyrelsens drift giver anledning til en række direkte miljøpåvirkninger. Det er primært papir-, el-, vand- og varmeforbruget samt affaldsproduktion og indkøb. For de direkte miljøpåvirkninger som er specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser: - Gennemførelse af interne sparekampagner visualisering af forbrug. - Reduktion i elforbrug samt udbygning af energiovervågning til alle styrelsens lejemål. - Reduktion af det samlede papirforbrug. - Efteruddannelse af internt anvendte håndværkere. Miljøstyrelsens samlede forbrug af el, vand, og papir er faldet i 2003 både totalt og opgjort pr. årsværk. Varmeforbruget er samlet set også faldet, mens forbruget pr. ansat er steget svagt, hvilket skyldes at styrelsens lejemål ikke kunnet afvikles så hurtigt, at der er overensstemmelse mellem et reduceret antal medarbejdere og areal. For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Disse målinger er blevet offentliggjort i via organisationens intranet. Som følge af renovering af toiletter er ressourcerforbruget og reduceret for vand med ny skylleteknik og automatisk vandstyring ved vaskene og for el med montering automatisk tænd/sluk af lys. Miljøstyrelsens mål om at reducere elforbruget med 2% i forhold til forrige år, blev mere end nået da faldet udgør 8%. De interne kampagner i forbindelse med EMAS-registreringen ser hermed ud til at have skabt en øget bevidsthed om forbrug og besparelser, da alle områder på nær varmeforbruget viser faldende tendens. Med hensyn til efteruddannelse af internt anvendte håndværkere er der udarbejdet grundlaget for en folder til Miljøstyrelsens håndværkere, der indeholder miljøkrav til håndværkere ved etablering eller ombygninger. Folderen nåede dog ikke at blive sat op i en populærudgave. 15
16 5.2 De indirekte miljøpåvirkninger Miljøstyrelsens miljøpåvirkninger omfatter ikke kun de direkte miljøpåvirkninger ved vores daglige drift. Det er også effekten af vores produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv. Miljøstyrelsens handlinger og mål indenfor særligt prioriterede indsatsområder er beskrevet i styrelsens Institutionsmål og afrapporteres for 2003 i Miljøstyrelsens årsrapport. (Bilag 2) For de indirekte miljøpåvirkninger specifikt beskrevet i Miljøhandlingsplanen for 2003 er de udvalgte indsatser: - Udarbejdelse af kommunikationsregnskab Gennemføre Grønne indkøb - kontorartikler For at kunne måle på Miljøstyrelsens indsats i forhold til interessenter er der gennemført en undersøgelse og udarbejdet et kommunikationsregnskab med fokus på 3 områder: - Miljøstyrelsen sætter tydeligt beskyttelse af miljø og mennesker på dagsordenen i Danmark. - Miljøstyrelsen medvirker til, at de decentrale myndigheder kan udføre miljøopgaver effektivt og ensartet, så miljøet beskyttes godt overalt i Danmark. - Miljøstyrelsen kendes udadtil og indadtil som en troværdig, grøn virksomhed, ligesom vi kendes som en attraktiv, dynamisk arbejdsplads. Kommunikationsregnskabet offentliggøres i april/maj 2004 på Miljøstyrelsen har i samarbejde med hele ministeriet udarbejdet et egentligt grønt katalog for kontorartikler. Dette katalog er til rådighed for ministeriets indkøbere af kontorartikler på leverandørens hjemmeside. Kataloget er samtidig udarbejdet, så det kan implementeres direkte i den fælles offentlige indkøbsportal DOIP, når dette bliver relevant. 16
17 6 Redegørelse for miljøpåvirkninger 6.1 Forbrug af vand, el og varme På alle forbrugsområder er det samlede forbrug faldet i 2003 i forhold til Dette skyldes primært en reduktion i antal medarbejdere, og for varme-, vand- og elforbrug, også et reduceret kontorareal. Opgjort pr årsværk, kan der dog også for vand, el og papir konstateres en forbedret miljøperformance. Varmeforbruget er opgjort pr. ansat steg med ca. 4%, mens elforbruget er faldet ca. 8% og vandforbruget er faldet med 22%, hvilket viser at investeringer i renovering af en antal toiletter med ny vand- og el-styring begynder at have sin virkning på ressourceforbruget. For bedre at kunne holde kontrol med udviklingen af el-, varme- og vandforbruget, er der i Strandgade 29 installeret et overvågningssystem Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Denne overvågning forsætter i Udvikling i samlet forbrug (indeks 2000 =100) Vand Papir Fjernvarme El Figur 1 viser udviklingen i vand-, fjernvarme- elforbrug og papirforbrug i Miljøstyrelsen. 6.2 Papirforbrug og papirindsamling Miljøstyrelsens papirforbrug faldt i 2003 med 28% i forhold 2002, til det laveste forbrug endnu målt siden man begyndte at arbejde med grønne regnskaber. Nedgangen blev på ark. Dette skal ses på baggrund af en stigning på ca ark fra 2001 til 2002, som følge af ekstra papirforbrug i forbindelse med EU-formandskabet i andet halvår Stigningen var forventet. Papirforbruget opgjort pr årsværk, faldt med 4%, hvilket er det bedre end målsætningen på 2%. E-dag den 1. september 2003, hvor en række dokumenter udveksles elektronisk fremfor på papir, kan også have påvirket nedgangen i papirforbruget, men der er ikke foretaget specifikke analyser af dette i
18 Fra november 2003 blev en fast udgift på papirindsamling på ca. 125 kr. pr. tons papiraffald eksklusiv leje af containere m.m. ændret til en indtægt på 250 kr. pr tons inkl. containerleje m.m. Da aftalen ikke kunne ændres tidligere grundet opsigelse, vil den økonomiske effekt først være markant i Miljøstyrelsen opnåede dog en indtægt for 2 måneder i Affald. Efter flere år med stigende affaldsmængder, skete der i 2003 et betydeligt fald i affaldsproduktionen. Dog giver fraktions-opgørelsen ikke en tilfredsstillende udspecificering for affaldssorteringen for 2003, da transportøren fejlagtigt har registreret en stor del af papiraffald i 2003 som blandet pap og papir uagtet at Miljøstyrelsen udsorterer papirfraktion særskilt. Procentfordeling ved affaldssortering 100% 80% 60% 40% 20% 0% Brændbart Papir/pap Pap Papir Fig. 2 Sortering af affald i Miljøstyrelsen Herudover er mængden af affald, der går til genbrug øget betragteligt fra 51% i 2002 til 69% i 2003 hvilket skyldtes en markant nedgang i fraktionen brændbart affald fra godt 51 ton til 14 ton. Den samlede mængde af affald er reduceret fra godt 104 ton i 2002 til godt 48 ton i 2003, dvs. over en halvering. Fraktionen brændbart affalds store omfang i 2002 skyldtes bl.a. opsigelse af lejemål og deraf følgende fraflytning og oprydning, samt oprydning i forbindelse med afskedigede medarbejderes oprydning ved fratrædelse. 6.4 Indkøb Der købes så vidt muligt miljømærkede produkter og anvendes miljøcertificerede leverandører ved nyerhvervelse af møbler, belysning, kontorartikler, papir, kontormaskiner, tryksager m.m. Der arbejdes løbende med at finde nye miljøvenlige produkter, jf. tabel 1. 18
19 Tabel 1. Indkøb af kontorartikler og inventar i Miljøstyrelsen Produktgruppe Leverandør Miljøforhold (miljømærkning, Miljøcertificering e.a.) Elartikler Som deltager i A-klubben indkøber Miljøstyrelsen a- mærkede elartikler, hvor det er muligt Kontormøbler Scan Office EMAS og ISO Rengøringsmidler Diversy Lever Svanemærkede Papir Cyclus Office Køber svanemærket genbrugspapir Kontorartikler. Lyreco Der indkøbes i det omfang det er muligt udelukkende miljømærkede (svanemærkede) kontorartikler efter en fælles ministeriel aftale. Kontorartikler er pvc-fri It-udstyr Fujitsu - Siemens Energimærke A og svanemærket udstyr. Endvidere er elkabler til It-udstyr nu pvc-fri. Se elartikler. Vask og vaskemidler Diversy - Lever Svanemærkede produkter Kantinemad Eurest Økologisk mødeservering, mål for 50% økologisk kantinedrift, økologisk efteruddannelse af personalet m.m. 6.5 Arbejdsmiljø Der er ikke i 2003 registreret sager om uheld uden eller med personskade, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, ligesom der ikke er registreret fravær på grund af arbejdsskader. 19
20 7 Miljømålsætninger og mål 2003 Det nåede vi i 2003: Miljømål 2003 Opfyldt - Miljøstyrelsen skal EMAS-registreres. - Miljøstyrelsen blev i marts registreret efter EMAS - Der skal udarbejdes miljøredegørelse og grønt regnskab for Miljøstyrelsen. - I marts 2003 blev udarbejdet en miljøredegørelse, og med baggrund i redegørelsen blev der - Miljøhandlingsplanen skal revideres ud fra evaluering af miljøredegørelsen udarbejdet ny handlingsplan for Der skal udarbejdes en miljøpositivliste for indkøb af kontorartikler til Miljøstyrelsen. - Der skal gennemføres energiovervågning af el, vand og varme i alle lejemål Miljøstyrelsen benytter. - Der skal udarbejdes ensartede retningslinier for elbesparelser ved brug af IT-udstyr. - Det samlede papirforbrug skal reduceres med minimum 2% pr årsværk i forhold til Miljøstyrelsens håndværkere skal have kendskab til Miljøstyrelsens krav til ombygninger og brug af miljørigtige produkter. - Der skal gennemføres interne kampagner indenfor el-, varme-, affalds- og papirforbrug - Der skal måles på MST s evne til at opfylde visionerne for sit kommunikationsarbejde. - Miljøpositivlisten blev udarbejdet i samarbejde med ministeriet, og et egentligt grønt indkøbskatalog for kontorartikler blev udarbejdet til indkøb på Internettet. - I Strandgade 29 er installeret et overvågningssystem Keep Focus. Det måler forbruget hver time. Miljøstyrelsens mål om at etablere energiovervågning i yderligere lejemål blev udsat grundet personalenednormering der betød, at hovedparten af lejemålene blev opsagt. - Retningslinier for hvordan der kan opnås energibesparelser indenfor brug af IT-udstyr er udarbejdet, og implementering er planlagt i handlingsplanen for CFI (Center for Informatik) for Det samlede papirforbrug blev reduceret med 28% i forhold til Opgjort pr. årsværk er papirforbruget dog ikke faldet så markant, men alligevel 4%, svarende til det dobbelte af forventet. - Der blev udarbejdet en folder til Miljøstyrelsens håndværkere. Folderen nåede dog ikke at blive sat op i en populærudgave. Folderen indeholder miljøkrav til håndværkere ved etablering eller ombygning - Der er gennemført en række interne kampagner i perioderne februar til marts og oktober 2003 inden for energiforbrug, vandforbrug, affaldssortering og viden generelt om miljøarbejdet. Der er anvendt intranet til kampagnerne. - Der er gennemført og rapporteret på 3 prioriterede indsatsområder i forhold til Miljøstyrelsens kommunikation. 20
21 8 Miljømål 2004 handlingsplanen Det gør vi: Miljømålsætninger fra Miljøstyrelsens interne miljøpolitik det vil vi! - Vi vil årligt evaluere ministeriets interne miljøarbejde og udgive en miljøredegørelse. - Udnytte ressourcerne i affaldet bedre, ved at øge affaldssorteringen samt reducere eller undgå affald, der ikke kan genanvendes. - - livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning - Bidrage til ministeriets samlede reduktion af energi- og varmeforbrug med 4% inden Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse - -.livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning Miljømål 2004 for Miljøstyrelsen miljøhandlingsplanen det gør vi! - Udarbejder en miljøredegørelse for 2003 marts 2004 og en miljøhandlingsplan 2005 ultimo november Reduktion i mængden af brændbart affald og kampagner for bedre sortering - Reduktion af styrelsens natforbrug (tomgangsforbrug) af el med 25% i forhold til Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdelse og brug af kompetenceprofiler i MUS-samtaler 21
22 9 Institutionsmål 2004 Miljøstyrelsen har fastsat følgende institutionsmål for 2004: Institutionsmål 1: Sammenfattende vandmiljøindsats (Implementering af vandrammedirektivet og habitatdirektivet samt udformning af en ny Vandmiljøplan (VMP III)) 2: Miljøøkonomi samfundsøkonomiske analyser og opfølgning på grøn markedsøkonomi 3: Implementering af klimastrategi 4: Opfølgning på Virksomhedsudvalget 5: Serviceeftersyn af vandsektoren 6.Organisering af affaldsområdet 7: National kemikalieindsats 8: Den Nye Miljøstyrelse (Implementering af Miljøstyrelsens nye struktur, bedre planlægning (nyt arbejdsprogram og projekter og ny budgetstyring) samt bidrag til etablering af Miljøministeriets administrative servicecenter) Succeskriterier for disse institutionsmål fremgår af styrelsens resultatkontrakt, og målene afrapporteres i Miljøstyrelsens årsrapport. Miljøstyrelsen arbejder i 2004 videre med at finde en løsning på integrationen mellem indberetning i miljøredegørelsen og i årsrapporten, med det mål at finde en bedre model for næste års miljøredegørelse. 22
23 10 Økonomisk opgørelse af årets miljøindsats Miljøstyrelsens nednormeringer de seneste år har naturligt nok haft en direkte effekt på udgifterne til forbrug (tabel 2). Effekterne af ombygninger af toiletter og en øget indsats på at bevidstgøre medarbejderne om forbrug har betydet fald i ressourceforbruget (fig. 3). De samlede udgifter inden for de 4 områder der måles på er siden den første systematiserede opgørelse i 2000 nu faldet med i alt kr. ( ). Tabel 2 : Værdi af miljøbesparelser i Forbrugsområde 2002 Varmeforbrug (målt) Elforbrug Værdi af indsats priser* Sparede enheder Besparelse i kr. i forhold til ,87 kr./mwh 44 MWh ,32 kr/kwh ex. Moms kwh Vandforbrug 29,33 kr. pr. m m Papirforbrug 0,043 kr. pr. ark ark Besparelse samlet i 2003 i forhold til 2002: *El- vand og varmepriser er oplyst af Københavns Energi Besparelse opgjort i kr. pr årsværk Varme El Vand Papir kr Fig. 3 Besparelse/udgift i kr. pr årsværk i Miljøstyrelsen 23
24 11 Miljøpolitikken Miljøministeriet vedtog i marts 2001 en intern miljøpolitik som er fælles for hele ministeriet. Den gælder til udgangen af Miljøpolitikken består af en vision, suppleret af en række konkrete politikker. Miljøministeriets vision er: Grønt i eget hus ét skridt foran! Alle aktiviteter i ministeriet skal foregå med en så lille miljøpåvirkning som muligt. God husholdning med naturressourcerne, livscyklusvurderinger og sundhed er centrale tankegange ved al planlægning, indkøb, anlæg, drift og bortskaffelse. Målet er, at vi er i front inden for miljøledelse, at medarbejderne aktivt er inddraget og at vi har bidraget til at andre institutioner handler grønt. Vejen til at nå disse mål er information, uddannelse og øget bevidsthed om effekten af ministeriets handlinger. De dele af ministeriets miljøpolitik, som har relevans for Miljøstyrelsens aktiviteter, udgør Miljøstyrelsens interne miljøpolitik og fremgår af Miljøstyrelsens miljø- og kvaltetsledelseshåndbog. Styrelsens interne miljøpolitik opstiller mål for det interne miljøarbejde på følgende områder: Vi vil: Miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse - Arbejde aktivt via et miljøledelsessystem med at reducere påvirkningerne både fra Miljøstyrelsens direkte miljøeffekter, herunder indkøb og drift samt fra de indirekte miljøeffekter, der er et resultat af styrelsens samlede produktion af love, bekendtgørelser, vejledninger, politiske oplæg, afgørelser, projekter, strategier, handlingsplaner, ny viden, svar til Folketinget, formidlingsaktiviteter, forhandlingsresultater, tilskudsbevillinger mv. - sikre et lokalt engagement, aktiv medarbejderinddragelse og indflydelse på arbejdet med at nå miljømålene. - udarbejde en årlig miljøhandlingsplan. - årligt evaluere miljøhandlingsplanen og udgive en miljøredegørelse. Grønne Indkøb - fremme grønne indkøb på alle væsentlige indkøbsområder inkl. tjenesteydelser. - inddrage og vurdere de samlede påvirkninger af miljø og sundhed på lige fod med pris, kvalitet, levering og service m.m. ved indkøb af varer eller tjenesteydelser. Drift og produktion - tilrettelægge styrelsens daglige drift og forbrug, så miljøpåvirkninger reduceres mest muligt. 24
25 - løbende fastsætte nye miljøpræstationsmål for udvalgte drifts- og forbrugsområder. - bidrage til ministeriets samlede reduktion af energi- og varmeforbrug med 4% inden reducere det samlede rentvandsforbrug. - fortsat udvikle energistyringen og arbejdet med reduktion af vandforbrug, via en koordineret indsats og aktiv medarbejderinddragelse. - arbejde aktivt med mulighederne for at optimere energiforbruget samt udnytte alternative energikilder. Anlæg - ved nyanlæg eller ombygninger udfører disse med mindst mulig miljøpåvirkning, herunder både ved udvinding af råvaren, produktion, distribution, brug, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse. Affald - reducere styrelsens affaldsproduktion via krav allerede ved indkøb. - udnytte ressourcerne i affaldet bedre, ved at øge affaldssorteringen samt reducere eller undgå affald, der ikke kan genanvendes. Transport - reducere styrelsens samlede CO 2 belastning fra nationale og internationale tjenesterejser. - gennemføre konkrete tiltag for at fremme mere miljøvenlig pendling. - omlægge transporten ved tjenesterejser og drift til mest miljøvenlige transportform. Farlige stoffer - reducere styrelsens anvendelse af produkter med farlige/uønskede stoffer. - følge op på beredskabsplan og udarbejde instruktioner på områder hvor der kan ske spild eller udsættelse for påvirkning af farlige/uønskede stoffer. Formidling - tilbyde samt gennemføre efteruddannelse i dialog med styrelsens ansatte inden for relevante indsatsområder (indkøb, drift, miljøstyring m.v.) - formidle Miljøstyrelsen - internt og eksternt - som grøn virksomhed. - formidle muligheder og konsekvenser inden for indsatsområderne omfattet af Miljøstyrelsens interne miljøpolitik til medarbejderne. - internt og eksternt formidle muligheder og konsekvenser ved transportvalg. Miljøstyrelsens interne miljøpolitik suppleres af en række andre politikker, f.eks. vores indkøbspolitik. Miljøstyrelsen skal som minimum leve op til gældende lovgivning. Også på områder, der ikke er omfattet af håndbogen, skal det sikres, at Miljøstyrelsen til enhver tid overholder gældende lovgivning. 25
26 26
27 Bilag 1 Grønt regnskab 2003 Energiforbrug , Strandgade 29 Energiforbrug Energiforbrug, MWh målt Fjernvarme El, hovedbygning Energiforbrug, MWh korrigeret Fjernvarme Nøgletal(kWh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret El Forbrugsudv. - indeks 2000(%) Fjernvarme (korr) El, hovedbygning Energiforbrug , Wilders Plads, bygning O, D og W Energiforbrug Energiforbrug, MWh målt Fjernvarme El Energiforbrug, MWh korrigeret Fjernvarme Nøgletal(kWh/m 2 ) Fjernvarme, korrigeret El Forbrugsudv. indeks 2000 (%) Fjernvarme El, hovedbygning Vandforbrug (Strandgade 29) Vandforbrug Vandforbrug, m Nøgletal, (m 3 /ansat) ( 280 personer i Strandgade) Forbrugsudv. indeks 2000 (%) Vandforbrug (Wilders Plads). Vandforbrug Vandforbrug, m Nøgletal, (m 3 /ansat) Forbrugsudv. indeks 2000 (%) Papirforbrug Papirforbrug Forbrug, antal ark (1000) Energikonsulenten har oplyst, at der ultimo 1999 blev udskiftet en elmåler p.g.a. målerfejl. 3 Arealberegningsgrundlaget er ændret løbende. Af hensyn til sammenlignelighed er anvendt det tidligere grundlag på 6767 m2 for Strandgade Nøgletal pr. m 2 er ikke opgivet for 2003, da arealet varierer stærkt over året. 27
28 Nøgletal, ark/ansat % genbrugspapir, svanemærket Forbrugsudvikling - indeks Forbrug, internt trykkeri, antal ark (1000) NB.N B Affaldsmængder Affaldsfraktioner (ton) Papir 36,29 36,28 49,41 27,79 46,9 10,6 Pap 4,88 5,52 2,70 5, ,67 Blandet pap & papir 4,75 11,03 35, ,61 Glas 0,24 0,67 0,86 0,68 0 0,26 Elektronisk affald 0,23-0 0,72 Andet affald, brændbart 31,11 40,27 24,86 23,98 51,3 8 13,98 CO 2 emission, Strandgade 29 CO 2 i tons - samlet El Varme Total CO 2 emission, Wilders Plads CO 2 i tons - samlet El Varme Total Udvikling i antal ansatte i Miljøstyrelsen ultimo året r Miljøstyrelsen Papirforbruget er incl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. 6 Inkl. forbrug i Miljøstyrelsens interne trykkeri. 7 Affald fra en ekstraordinær enkeltstående makulering af ikke-relevant sagsmateriale efter sager overdraget til Rigsarkivet. 8 Ekstraordinært høj mængde af brændbart affald grundet nednormering af stillinger og rydning af kontorer 9 CO 2 emissionen: Der tages forbehold p.g.a. fejlmåler og deraf for lavt tal. 28
EMAS i Miljøstyrelsen. Miljøredegørelse 1.1. 31.12.2002
2003 EMAS i Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 1.1. 31.12.2002 Indhold EMASCERTIFIKAT 4 LEDELSENS BERETNING 5 1 ORGANISATIONSPLAN DECEMBER 2002 7 1.1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM MILJØSTYRELSEN 7 1.2 EMAS - EU'S
Læs mereMiljøstyrelsen. Miljøredegørelse
Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 1.1. 31.12. 2004 Miljøstyrelsen 13. oktober 2005 Indholdsfortegnelse: 1. EMAS certifikat 5 2. Ledelsens beretning 7 3. Organisationsplan 9 4. Baggrundsoplysninger om Miljøstyrelsen
Læs mereMiljøstyrelsen. Miljøredegørelse 2005
Miljøstyrelsen Miljøredegørelse 2005 Miljøstyrelsen 27. september 2006 Indhold EMAS CERTIFIKAT 5 LEDELSENS BERETNING 7 1 ORGANISATIONSPLAN 2005 9 2 BAGGRUNDSOPLYSNINGER OM MILJØSTYRELSEN 10 3 MILJØPOLITIKKEN
Læs mereFigur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Læs mereHvordan kommer vi videre og får alle med?
Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen
Læs mereMiljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA
Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til
Læs mereMiljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Læs mereÅrlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport
Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereMiljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden
Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereKlimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereAgenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009
Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereVI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE
HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over
Læs mereMiljøledelse i Albertslund kommune
Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereMiljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013
Miljøredegørelse for Miljøstyrelsen 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Udgivet 14. oktober 2014 Denne redegørelse verificeret af DNV-GL den 10. oktober 2014. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereMILJØ REDEGØRELSE 2014-2015
MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn
Læs mereEnergiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Læs mereIMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereC S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.
C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereGrønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse
Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens
Læs mereUdarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8
Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereDatarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen
Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.
Læs mereAFFALDSSTRATEGI December 2003
AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mereA/B Søpassagen. Miljøredegørelse og Handlingsplan 2007. for. November 2007
Miljøredegørelse og Handlingsplan 2007 for A/B Søpassagen November 2007 Kontakt personer: -Planlægning & styring: Martin KvK mkvk9@comxnet.dk 41440456 -Data og web: -Formidling: Henrik Jacobsen hejac@sopassagen.dk
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereÅRSRAPPORT. for. Regnskabsåret 2003. 23.2. Miljøstyrelsen
ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret 2003 23.2. Miljøstyrelsen Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BERETNING... 3 MISSION, VISION, VÆRDIGRUNDLAG OG HOVEDOPGAVER...3 OVERORDNEDE RESULTATER...3 DE KOMMENDE
Læs mereIDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:
Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereHolmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.
CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereDanish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
Læs mereMiljøredegørelse 2015
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs mereMiljøredegørelse 2014
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs meregrønne regnskaber og miljøledelse
Beretning til statsrevisorerne om grønne regnskaber og miljøledelse April 2002 RB B201/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, metode og afgrænsning... 13 A. Indledning...
Læs mereMiljøstyrelsens årsrapport 2002
2003 Miljøstyrelsens årsrapport 2002 Indhold BERETNING 5 MISSION, VISION, VÆRDIGRUNDLAG OG HOVEDOPGAVER 5 OVERORDNEDE RESULTATER 6 DE KOMMENDE ÅR 6 HOVEDKONTI 7 MÅLRAPPORTERING 9 OVERSIGT OVER MÅLOPFYLDELSE
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereBilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.
Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29. oktober 2014 Styrkelse og effektivisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereErritsø Idrætscenter, Miljømål
Erritsø Idrætscenter, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2017 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2016 blev Center for Miljø og Energi
Læs mereMiljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR
Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2016 I 2010 blev Center for Miljø og Energis ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev Center for Miljø og Energi
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereVi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Læs mereKommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).
Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag
Læs mereIntern audit Procedure nr.: 4.5.5
afsnit 4.5.5 Sidst rettet 01 09 2013 Side 1 af 5 Intern audit Dette er et kontrolleret dokument, som opdateres løbende. Den elektroniske version er den til enhver tid gældende. Indholdsfortegnelse 1 Formål
Læs mereVald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006
Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereHandleplan 2014 for Affald
Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereGrønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation
Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...
Læs mereErritsø-Hallen, Miljømål
Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst
Læs mereKlimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...
Læs mereArbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87
Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at
Læs mereSupplement 2015 CSR. redegørelse
CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereIndkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse
Indkøbspolitik For Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Indkøbspolitikkens formål 3. Indkøbspolitikkens omfang 4. Indkøbspolitikkens indhold 5. Indkøbsaftaler 6. Organisering 7. Grønne
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereEMAS - praktiske anliggender
EMAS - praktiske anliggender Indhold Trin i miljøledelse... 0 Miljøredegørelsen... 1 Beskrivelse af virksomheden... 2 Miljøpolitik og ledelsessystem... 3 Beskrivelse af virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger...
Læs mereINDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.
INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.
Læs mereIndsatskatalog til Grøn Butik
Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige
Læs mereRegnskab for genanvendelse og affald
123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab
Læs mereRanders Kommune. Vejledning i miljøstyring
Randers Kommune Vejledning i miljøstyring Randers Kommune, januar 2000 Forord Randers Kommune har igennem de sidste tre-fire år vedtaget og gennemført en række miljøpolitiske tiltag, der i dag placerer
Læs mereUnderudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereDig og de andre fordele
Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.
Læs mereHver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften
28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereScion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation
Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og
Læs mereHvordan foregår kontrol og overvågning af Blomsten og Svanen?
Kontrolrapporten for 2012 Kontrol af den europæiske Blomst og den nordiske Svane Der er ingen tvivl om at vores licenshavere overordnet set er glade for at der gennemføres kontrol. De synes, at det er
Læs mereNetværket for bygge- og anlægsaffald
Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereQMS- håndbog Kvalitet og Miljø
QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret
Læs mereMiljøredegørelse 2013
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs mereKvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereLedelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017
Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,
Læs mereINDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE
INDKØBSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 1. Indkøbspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Svendborg Kommunes indkøbspolitik er at sikre rammer for, at kommunen som helhed kan købe alle nødvendige
Læs mere