ÅRSBERETNING 2017 Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2017 Retten på Frederiksberg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018

2 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten på Frederiksberg er den tredjestørste af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Frederiksberg kommune samt visse dele af Københavns kommune (Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn). Der bor i retskredsen ca personer. Rettens har samlet ca. 100 medarbejdere, herunder 15 dommere inkl. præsidenten og ca. 10 andre jurister samt kontor-, service- og vagtmedarbejdere. Efter retsplejelovens 9, stk. 3, er grundnormeringen 10 dommere, men på grund af rettens mange store retssager er tilført yderligere midlertidige dommere. Ved Domstolsreformens start 1. januar 2007 var grundnormeringen 12 faste dommere, men allerede i 2008 blev den faste normering reduceret til 10 dommere og det var givetvis en forhastet beslutning, som der ved lejlighed bør rettes op på, jf. nærmere herom under straffesager nedenfor. Retten er beliggende på Howitzvej 32 med 2 retsbygninger, hvoraf den oprindelige fra 1923 er tegnet af Hack Kampmann, og den anden bygning fra 2012 er tegnet af arkitektfirmaet 3xN. Begge retsbygninger er af helt enestående kvalitet, og den ældste er fredet både ind- og udvendigt. Samlet disponerer retten over ca kvm. Retten har gennem flere år målrettet anvendt driftsmidler på forøgelse af sikkerheden for rettens brugere og medarbejderne samt forberedt retsbygningerne, herunder særligt retssalene til digital afvikling af primært straffesager. Retten råder for tiden over 10 fuldt digitale retssale, der dækker behovet de kommende år. I det følgende gennemgås nøgletallene for retten, og yderligere informationer om retten findes på: 2. Resultater i 2017 Kort om DOMHUS-modellen DOMHUS-modellen er en fælles ramme for helhedsbaseret kvalitetsudvikling. Den indeholder en række indsatsområder, som skal tjene som inspiration i forhold til den løbende udvikling. Samtidig er der en række resultattemaer indbygget, som der løbende kan følges op på. Det er ligeledes et centralt element i modellen, at der løbende foretages en såkaldt selvevaluering, hvor aktuelle udfordringer og styrker identificeres. Neden for gennemgås resultaterne for 2017 opdelt på de enkelte resultattemaer efter modellen.

3 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Samarbejdsrelationer 3 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet STRATEGISK Administrationschef LEDELSE FAGLIG LEDELSE PERSONALELEDELSE Driftsledelse og organisering Effektive Arbejdsprocesser EFFEKTIVITET FAGLIG KVALITET TRIVSEL, MOTIVATION SAGSBEHANDLINGSTID BRUGEROPLEVET KVALITET OMDØMME Resultat 1: Effektivitet (aktivitet og produktivitet) Rettens aktivitet måles som vægtede afsluttede sager. Ved opgørelse af den samlede aktivitet sker der en vægtning inden for de enkelte sagsområder og derefter en samvægtning af aktiviteten på de enkelte sagsområder ud fra den gennemsnitlige tyngde af sagerne på disse områder. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke helt svarer til det samlede antal vægtede sager. Retten modtog i 2017 samlet sager, der er et mindre fald fra i 2016 og i Det samlede sagsantal ved byretterne faldt fra sager i 2016 til sager i 2017, og således forholdsmæssigt mere ved retten end i landet som helhed. Ved beregningen af den samlede produktivitet for retten, anvendes rettens samlede vægtede årsværksforbrug reduceret med årsværksforbruget til generel ledelse og administration mv. "Retssager" svarer til den samlede produktivitet for straffesager og civile sager, "Fogedsager" til den samlede produktivitet for øvrige fogedsager og tvangsauktioner, "Skiftesager" til den samlede produktivitet for Insolvensskifter og Dødsboskifter, men retten behandler ikke sager om konkurs, rekonstruktion, gældssanering og tvangsopløsning. Rettens samlede produktivitet er steget fra index 100,1 i 2015, 100,2 i 2016 til 101,2 i Denne udvikling skal ses i sammenhæng med produktivitetsudviklingen ved landets byretter, der i gennemsnit i 2017 er på 101,9 med en stigning fra 101,3 i 2016, og retten er således nu tættere på den gennemsnitlige produktivitet. Inden for de enkelte sagsområder kan følgende fremhæves: Civile sager I 2017 modtog retten samlet civile sager mod i De modtagne civile sager fordelte sig inden for hovedområderne med 589 alm. civile sager, 111 boligretssager, 931 småsager, 81 ægteskabssager og 181 forældreansvarssager. Bortset fra de førstnævnte sagstyper blev der i 2017 afviklet flere sager end modtaget, og det tegner således på sigt positivt for den samlede sagsbehandlingstid. Der er i 2017 anvendt megen tid på at forberede retten på at overgå til digital sagsbehandling fra februar Retten har indlånt medarbejdere til Domstolsstyrelsen under projektets udvikling og

4 4 implementering med henblik omfattende kursusaktivitet for rettens medarbejdere ultimo 2017 og primo Straffesager I 2017 modtog retten samlet straffesager mod i Helt særligt er det værd at fremhæve, at retten i 2017 modtog 17 nævningesager og afsluttede 25 til sammenligning afsluttede København Byret i nævningesager og retterne i Glostrup og Odense hver 10. I 2015 og 2016 modtog retten henholdsvis 19 og 25 nævningesager og afsluttede henholdsvis 19 og 13 nævningesager. Der er her tale om typisk langvarige og meget alvorlige straffesager med deltagelse af 3 dommere samt en retssekretær i alle retsmøder og derfor udgør særligt nævningesagerne et meget betydeligt ressourceforbrug. Herudover modtog retten henholdsvis 896 domsmandssager og 357 tilståelsessager i 2017 og afsluttede henholdsvis 847 og 383. Det anslås, at retten årligt har afsat mindst 150 retsdage til afvikling af nævningesagerne, og med 3 dommere svarer det således til 450 retsdage og 2 sekretærårsværk. Til sammenligning har en domsmandssag i gennemsnit en varighed af ca. 1 retsdag, og retten kunne således have afviklet mere end 400 domsmandssager i stedet svarende til hvad andre byretter med langt færre nævningesager kan nå. Fogedsager I 2017 modtog retten samlet fogedsager, heraf 180 tvangsauktioner, og til sammenligning modtog retten i fogedsager, heraf 114 tvangsauktioner. Produktivitetsmæssigt er det værd at fremhæve, at der på fogedområdet er sket en stigning fra index 91,5 i 2016 til 116,4 i 2017 fra et niveau noget under byretternes gennemsnit til blandt de bedste. Skiftesager I 2017 modtog retten samlet dødsboer mod i Ægtefælleskiftesagerne blev medio 2017 overført fra skifteretten til retsafdelingen med henblik på behandling i tilknytning til sagerne om separation og skilsmisse med så vidt mulig samlet anvendelse af retsmægling som konfliktløsningsordning. Retten modtog i anmodninger om ægtefælleskifte, og afsluttede 26 sager herom i Notarialforretninger Retten behandlede notarialforretninger i 2017 mod i Stigningen i notarialforretninger kan delvis tilskrives indførelsen af fremtidsfuldmagter fra september Udviklingen skyldes givetvis også, at retten har åbnet for notarforretninger i et større tidsrum. Derudover er indført online booking via rettens hjemmeside, som er en stor succes for retten og dens brugere. Resultat 2: Sagsbehandlingstid (målopfyldelse og gennemsnitlig sagsbehandlingstid De konkrete mål for sagsbehandlingstiden for de enkelte sagstyper ved retterne er fastsat af Folketinget og domstolene. De aktuelle måltal er fastlagt pr. 1. januar 2015, dog f.s.v.a. volds-, voldtægts- og våbensager for en del år siden som led i Folketingets behandling af lovgivning på områderne. Mulighederne for at realisere de opstillede mål afhænger bl.a. af sagernes kompleksitet ved den enkelte byret og domstolenes ressourcemæssige situation. Det kan konstateres, at sagsbehandlingstiden helt generelt for straffesagerne og især de prioriterede sager er betydeligt længere ved de store byretter i

5 5 hovedstadsområdet, og at dette netop kan tilskrives straffesagernes ganske anderledes og mere omfattende karakter end for landet som helhed. På de enkelte sagsområder kan følende fremhæves: Civile sager opfyldte retten ikke sagsbehandlingsmålene for. Særligt blev sagsbehandlingstiden for almindelige hovedforhandlede civile sager forøget til 660 dage i gennemsnit, og det kan givetvis tilskrives afslutningen af en række ældre civile sager samt de meget betydelige ressourcer, som afviklingen af de ekstraordinært mange nævningesager i 2017 har medført. I 2018 forventes det nye digitale civilsagssystem og en omlægning af forberedelsen af civile sager, herunder etablering af en samlet enhed for behandling af de familieretlige sager, at medføre en reduceret samlet sagsbehandlingstid for de civile sager. I 2017 har været fokus på at reducere sagsbehandlingstiden for særligt ægteskabs- og forældreansvarssager som led i domstolenes samlede øgede indsats på familieretsområdet. Indsatsen har vist betydelig effekt med en reduktion i sagsbehandlingstiden for henholdsvis ægteskabs- og forældreansvarssager med fra 135 og 230 dage i gennemsnit i 2016 til 111 og 165 dage i Uudviklingen forventes at fortsætte i Straffesager opfyldte retten den generelle målsætning om afslutning af 80% inden for 3 måneder. Når det gælder de særlige voldssager (40 sager i 2017) opnåede retten desværre ikke en målopfyldelse på mere end 22,5% i 2017 afsluttet inden for 37 dage. Der blev i andet halvår af 2017 fokuseret på at få afsluttet voldtægtssagerne (11 sager i 2017) inden for 37 dage, og det lykkedes samlet for 2017 i 45,5% af sagerne svarende til 5. bedste byret. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steg for henholdsvis nævninge- og domsmandssager fra 157 og 145 i dage i 2016 til 198 og 149 dage i Denne udvikling kan ganske klart tilskrives det store antal nævningesager, der er afviklet med mange retsdage i I marts 2017 overtog retten forkyndelsesopgaven i alle straffesager fra politiet. Denne opgave har stor betydning for gennemløbstiderne ved retten, hvorfor opgaveløsningen har høj prioritet også ressourcemæssigt. Efter en vanskelig implementeringsperiode fungerer forkyndelsen nu langt mere effektivt end tidligere. Det er oplevelsen, at retten modtog flere meddelelser til forkyndelse end forventet, men at rettens medarbejdere har formået at få indkaldt flere end tidligere til retsmøderne, således at færre hovedforhandlinger nu aflyses. Fogedsager opfyldte retten ikke sagsbehandlingsmålene for. Der er dog sket en reduktion i sagsbehandlingstiden for betalingspåkrav og tvangsauktioner i 2017, og hvoraf førstnævnte nu behandles hurtigere end gennemsnittet ved landets byretter. Et reduceret personale i fogedretten har formentlig spillet ind på sagsbehandlingstiden. Dødsbosagerne opfyldte retten ikke det overordnede sagsbehandlingsmål om udlevering af 80% af dødsboerne inden for 2 måneder, men udviklingen er positiv, og målet ses nået primo Sagsbehandlingstiden var stort set uændret i 2017 i forhold til året før, bortset fra privat skifte der med 336 dage i gennemsnit er noget bedre end gennemsnittet ved landets byretter. Tilsvarende gælder også for de bobestyrerbehandlede boer. Resultat 3: Faglig kvalitet Retten har i 2017 etableret et forum for faglige indlæg i de lokale juridiske miljøer ved CBS og Frederiksberg kommune, herunder har CBS været vært for flere faglige seminarer med bl.a. dr.jur. Frederik Waage om det offentlige som procespart. Som led i at bevare den faglige kvalitet i arbejdet ved retten afholdes jævnlige juristmøder, og flere dommere påtager sig at orientere om ny lovgivning og praksis.

6 6 Rettens fokus på sagsbehandling og kvalitet udmønter sig også i, at de samlede ressourcer så vidt muligt anvendes netop på rettens kerneaktivitet. Ressourcer anvendt på administration og ledelse er således i 2017 forholdsmæssigt reduceret til 14, 9 mod 16,5 i To dommere ved retten, Kari Sørensen og Jette-Marie Sonne, lod sig i 2017 udveksle med dommerne Pernille Kjærulf og Britt Falster Klitgaard fra henholdsvis Københavns Byret og Retten i Lyngby for derved at bidrage til den faglige udvikling og videndeling ved domstolene. Det var et meget positivt forløb, som forhåbentlig snarligt klan gentages. Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Retten har også i 2017 været vært for mange besøg fra både ind- og udland, herunder anvendes rettens lokaler som samlingssted for møder og kurser for domstolsansatte, advokater m.fl. I 2017 blev etableret et kontaktudvalg med retskredsens advokater - og første møde afholdt 6. december. Drøftelserne i udvalget har allerede udmøntet sig i etablering af nye advokatværelser og rum til nervøse vidner i den gamle retsbygning (tages i brug medio 2018). I september 2017 fik retten ved Allis Hellelands mellemkomst - et enestående tilbud om at lade Jørgen Haugen Sørensens skulptur Skyggen opstille på pladsen ved den nye retsbygning ud til Solbjergvej. Der var tale om en midlertidig opstilling, indtil skulpturen skulle indgå i en udstilling på Grønningen, men skulpturen blev så vel modtaget, og Haugen Sørensen så tilfreds med opstillingen, at skulpturen fortsat står ved retten. Der søges nu fondsstøtte til at gøre opstillingen permanent. Resultat 5: Trivsel og motivation samt udvalgte HR-nøgletal Ved Danmarks Domstole blev i efteråret 2017 gennemført en trivselsundersøgelse og lederevaluering. Medarbejdere ved alle landets retter modtog spørgeskemaer fra konsulenthuset Genitor, der forestod undersøgelserne. Svarprocenten var ved Retten på Frederiksberg 96%, og 87% (83% i gennemsnit ved alle landets retter) af de afgivne svar udtrykte, at de trives i deres daglige arbejde med plads til enkelte forbedringer (52%). Tilsvarende gjorde sig gældende for 78% (82% i gennemsnit ved alle landets retter) i relation til det psykiske arbejdsmiljø og 86% (92% i gennemsnit ved alle landets retter) i relation til meningsfulde arbejdsopgaver. Herudover kan det fremhæves, at 86% (88% i gennemsnit ved alle landets retter) fandt der generelt er balance mellem arbejdsliv og privatliv, mens kun 39% (55% ved alle landets retter) fandt en passende balance mellem mængden af arbejdsopgaver og tiden til at løse dem. Trivselsundersøgelsen viste således en generel god trivsel ved retten, men der arbejdes nærmere med resultaterne i alle rettens afdelinger, ligesom også lederevalueringen har givet et godt grundlag for at arbejde med trivsel og udvikling i retten. Et særligt fokusområde i 2017 har været at reducere sygefraværet, der i 2016 var på 19,8 dage i gennemsnit pr. medarbejder. En række forskellige tiltag er foretaget i 2017 med en ændret sygefraværspolitik og andre ordninger samt et konsulentforløb, der strækker sig over også Sygefraværet er således for 2017 reduceret til 14,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder, og denne udvikling søges således fortsat i de kommende år. Det samlede årsværksforbrug ved retten var i 2017 på 76,8 mod 78,0 i 2016 med et samlet lønsumsforbrug i 2017 på 44,7 mio. kr. Personaleomsætningen faldt fra 10,1% i 2016 til 8,8% i 2017, herunder tog retten ved udgangen af januar 2018 afsked med retspræsidenten siden reformen i Torben Goldin, der gik på en velfortjent pension. I oktober tog retten alt for tidligt afsked med

7 7 dommer Poul Egan, der kort tid efter måtte opgive en langvarig kamp mod kræft. Som nye dommere tiltrådte Kim Holst i januar og Dan Bjerring i oktober 2017 begge var forud herfor dommere ved andre retter, ligesom Chr. Lundblad der tiltrådte som ny retspræsident 1. februar Resultat 6: Omdømme mv. (kommunikation og PR-indsats) Retten på Frederiksberg har anvendt ressourcer på at udbygge og vedligeholde embedets hjemmeside, der næsten jævnligt opdateres med pressemeddelelser om afsluttede sager af offentlig interesse o.l. Hjemmesiden har meget stor offentlig interesse. I 2017 har retten oprettet en officiel profil på Facebook, så vigtige informationer fra retten hurtigt kan nå brugerne m.fl. Derudover anvender retten personaleressourcer på undervisning/folkeoplysning med henblik på at udbrede kendskabet til retsvæsenet og arbejdet ved domstolene. Dette sker primært via skolebesøg med foredrag og processpil, herunder deltagelse i Kammeradvokatens Sommerskole mv. 3. Udviklingsaktiviteter i 2018 Retten vil i 2018 arbejde mere indgående med sin organisering for at skabe bedre trivsel og effektivitet samt derved bedre målopfyldelse til glæde for rettens brugere. Retten vil også i 2018 have fokus på sikkerhed for rettens brugere og ansatte, så alle trygt kan komme i retsbygningerne. Det overvejes fortsat om, der skal gennemføres forsøg med vagters medvirken på udkørende fogedforretninger. Fra februar 2018 overgik retten til et nyt sagsbehandlingssystem, hvorefter alle nye modtagne civile sager behandles digitalt. Det stiller retten over for en ikke ubetydelig implementeringsopgave, da systemet påvirker sagsbehandlingen i alle afdelinger. Derfor vil retten arbejde på en styrkelse af de ansattes it-kompetencer gennem målrettet undervisning og videndeling. For Retten på Frederiksberg var 2017 et turbulent og travlt år, hvor meget blev sat i gang, og hvor det gode fundament i de kommende år forventes at give bedre resultater. Chr. Lundblad Retspræsident