ÅRSBERETNING 2018 Retten på Frederiksberg

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2018 Retten på Frederiksberg Marts 2019

2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten Bemærkninger til resultater i : Effektivitet (aktivitet og produktivitet) : Sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlige sagsbehandlingstider) : Målopfyldelse for VVV-sager : Udvalgte HR-nøgletal (sygefravær og personaleomsætning mv.) : Eventuelle andre bemærkninger Udviklingsinitiativer i

3 1. Indledning kort præsentation af retten Retten på Frederiksberg er den tredjestørste af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Frederiksberg kommune samt visse dele af Københavns kommune (Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Valby-Vanløse Provsti og Sydhavn Sogn). Der bor i retskredsen ca personer. Retten har samlet ca. 100 medarbejdere, herunder 14 dommere inkl. præsidenten og ca. 13 andre jurister samt kontor-, service- og vagtmedarbejdere. Efter retsplejelovens 9, stk. 3, er grundnormeringen 10 dommere, men på grund af rettens mange store retssager er tilført yderligere midlertidige dommere. Ved Domstolsreformens start 1. januar 2007 var grundnormeringen 12 faste dommere, men allerede i 2008 blev den faste normering reduceret til 10 dommere og det var givetvis en forhastet beslutning, der ved lejlighed bør rettes op på, jf. nærmere herom under straffesager nedenfor. Retten er beliggende på Howitzvej 32 med 2 retsbygninger, hvoraf den oprindelige fra 1923 er tegnet af Hack Kampmann, og den anden bygning fra 2012 er tegnet af arkitektfirmaet 3xN. Begge retsbygninger er af enestående kvalitet, og den ældste er fredet både ind- og udvendigt. Samlet disponerer retten over ca kvm. Retten har gennem flere år målrettet anvendt driftsmidler på forøgelse af sikkerheden for rettens brugere og medarbejderne samt forberedt retsbygningerne, herunder særligt retssalene til digital afvikling af både civile som straffesager. Retten råder for tiden over 10 fuldt digitale retssale, der dækker behovet de kommende år. I det følgende gennemgås nøgletallene for retten, og yderligere informationer om retten findes på: 2. Bemærkninger til resultater i : Effektivitet (aktivitet og produktivitet) Rettens aktivitet måles som vægtede afsluttede sager. Ved opgørelse af den samlede aktivitet sker der en vægtning inden for de enkelte sagsområder og derefter en samvægtning af aktiviteten på de enkelte sagsområder ud fra den gennemsnitlige tyngde af sagerne på disse områder. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke helt svarer til det samlede antal vægtede sager. Retten modtog i 2018 samlet sager, der er et mindre fald fra i 2017 og i Det samlede sagsantal ved byretterne steg i 2018 fra sager i 2017 til sager. Ved beregningen af den samlede produktivitet for retten anvendes rettens samlede vægtede årsværksforbrug reduceret med årsværksforbruget til generel ledelse og administration mv. "Retssager" svarer til den samlede produktivitet for straffesager og civile sager, "Fogedsager" til den samlede produktivitet for øvrige fogedsager og tvangsauktioner, "Skiftesager" til den samlede produktivitet for Insolvensskifter og Dødsboskifter, men retten behandler ikke sager om konkurs, rekonstruktion, gældssanering og tvangsopløsning. Rettens samlede produktivitet steg i perioden fra fra index 100,1 i 2015, 100,2 i 2016, 101,2 i 2017, men faldt i 2018 til 96,6. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med produktivitetsudviklingen ved landets byretter, der i gennemsnit i 2018 var på 105,9. Til sammenligning var Københavns Byret i 2018 på 95,3 %. Inden for de enkelte sagsområder kan følgende fremhæves: Civile sager 3

4 I 2018 modtog byretterne samlet civile sager mod i De modtagne civile sager fordelte sig inden for hovedområderne med 567 alm. civile sager, 170 boligretssager, 828 småsager, 69 ægteskabssager og 145 forældreansvarssager. Bortset fra boligretssagerne blev der i 2018 afviklet flere sager end modtaget, og det tegner således på sigt positivt for den samlede sagsbehandlingstid. Retten overgik 1. februar 2018 til digital behandling af civile sager på sagsportalen minretssag.dk, og implementeringen heraf forløb, trods it-mæssige udfordringer for det samlede system, planmæssigt og godt. Straffesager I 2018 modtog retten samlet straffesager mod i I 2017 modtog retten 17 nævningesager og afsluttede 25, og i 2018 er udviklingen fortsat med et eksorbitant stort antal nævningesager med 36 modtagne og 16 afsluttede sager til sammenligning afsluttede København Byret i nævningesager. I 2015 og 2016 modtog retten henholdsvis 19 og 25 nævningesager og afsluttede henholdsvis 19 og 13 nævningesager. Der er her tale om typisk langvarige og meget alvorlige straffesager med deltagelse af 3 dommere samt en retssekretær i alle retsmøder og derfor udgør særligt nævningesagerne et meget betydeligt ressourceforbrug. Denne for retten ganske særegne sagsudvikling kan tilskrives retskredsens demografi og kan forventes at fortsætte i lyset af strafskærpelserne knyttet til den alvorlige organiserede kriminalitet. Herudover modtog retten i 2018 henholdsvis 774 domsmandssager og 312 tilståelsessager og afsluttede henholdsvis 879 og 358. Det anslås, at retten årligt har afsat mindst 150 retsdage til afvikling af nævningesagerne, og med 3 dommere svarer det således til 450 retsdage og 2 sekretærårsværk. Til sammenligning har en domsmandssag i gennemsnit en varighed af ca. 1 retsdag, og retten kunne således have afviklet mere end 400 domsmandssager i stedet svarende til hvad andre byretter med langt færre nævningesager kan nå. Fogedsager I 2018 modtog retten samlet fogedsager, heraf 228 tvangsauktioner, og til sammenligning modtog retten i 2017 samlet fogedsager, heraf 180 tvangsauktioner. Der er således tale om en stigning af fogedsager generelt, og en mere markant stigning af tvangsauktioner i retskredsen i Produktivitetsmæssigt er det værd at fremhæve, at der på fogedområdet er sket en stigning fra index 91,5 i 2016 til 116,4 i 2017 til hele 121,7 i 2018 fra et niveau noget under byretternes gennemsnit til landets 3. bedste. Dødsboskiftesager I 2018 modtog retten samlet dødsboer mod i I 2018 blev skifteretten lagt sammen med fogedretten i en ny samlet afdeling under samme funktionschef. Notarialforretninger Retten behandlede notarialforretninger i 2018 mod i : Sagsbehandlingstider (målopfyldelse og gennemsnitlige sagsbehandlingstider) De konkrete mål for sagsbehandlingstiden for de enkelte sagstyper ved retterne er fastsat af Folketinget og domstolene. De aktuelle måltal er fastlagt pr. 1. januar 2015, dog for så vidt angår volds-, voldtægts- og våbensager for en del år siden som led i Folketingets behandling af lovgivning på områderne. Mulighederne for at realisere de opstillede mål afhænger bl.a. af sagernes kompleksitet og domstolenes ressourcemæssige situation. Det kan konstateres, at sagsbehandlingstiden helt generelt for straffesagerne og 4

5 især de prioriterede sager er betydeligt længere ved de store byretter i hovedstadsområdet, og at dette netop kan tilskrives straffesagernes ganske anderledes og mere omfattende karakter end for landet som helhed. På de enkelte sagsområder kan følgende fremhæves: Civile sager Retten opfyldte ikke målsætningen om at have afsluttet 80% af de modtagne civile sager indenfor 6 måneder. Således blev 67,5% af de modtagne civile sager afsluttet indenfor 6 måneder. Til sammenligning var tallet for Københavns Byret 63,2%. Sagsbehandlingstiden for almindelige hovedforhandlede civile sager blev dog væsentligt forbedret fra 660 dage i gennemsnit til 587, og det kan givetvis tilskrives det nye digitale civilsagssystem og en omlægning af forberedelsen af civile sager, herunder etablering af en samlet enhed for behandling af de familieretlige sager. Mens sagsbehandlingstiden for de hovedforhandlede boligretssager steg fra 467 dage i gennemsnit i 2017 til 500 dage i gennemsnit i 2018, skal særligt fremhæves, at sagsbehandlingstiden for de hovedforhandlede småsager faldt fra 323 dage i gennemsnit i 2017 til 270 dage i De hovedforhandlede småsager ved retten var tættest på at opfylde målsætningen om at have afsluttet 70% af sagerne indenfor 9 måneder, idet retten afsluttede 65,7% af sagerne indenfor denne periode. Til sammenligning var målopfyldelsen for henholdsvis Københavns Byret og Retten i Glostrup 44,8 og 56,7. I 2018 har der været fortsat fokus på at reducere sagsbehandlingstiden for særligt ægteskabs- og forældreansvarssager som led i domstolenes samlede øgede indsats på familieretsområdet. Indsatsen viste allerede i 2017 betydelig effekt med en reduktion i sagsbehandlingstiden for henholdsvis ægteskabs- og forældreansvarssager med fra 135 og 230 dage i gennemsnit i 2016 til 111 og 165 dage i Udviklingen er for så vidt angår forældreansvarssagerne fortsat i 2018 med et fald i sagsbehandlingstiden til 161 dage i gennemsnit, mens der i ægteskabssagerne er sket en stigning til en sagsbehandlingstid på 121 dage i gennemsnit. Straffesager Retten opfyldte den generelle målsætning om afslutning af 80% inden for 3 måneder. Når det gælder de særlige voldssager, opnåede retten en væsentlig forbedring fra 2017, hvor målopfyldelsen var på 22,5% afsluttede sager inden for 37 dage til 52,2% afsluttede sager inden for 37 dage i I voldtægtssagerne lykkedes det samlet for 2018 i 38,5% af sagerne mod 45,5 % i Til sammenligning var tallet for Københavns Byret 29% af sagerne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt for henholdsvis nævninge- og domsmandssager fra 198 og 149 dage i 2017 til 152 og 144 dage i Den positive udvikling skyldes blandt andet, at retten siden overtagelse af forkyndelsesopgaven fra politiet i marts 2017, har haft stor succes med få flere indkaldelser til retsmøder forkyndt, således at færre hovedforhandlinger nu aflyses eller udsættes. Fogedsager Retten opfyldte ikke sagsbehandlingsmålene for 2018 om afslutning af 80% af fogedsagerne indenfor henholdsvis 3 måneder (almindelige fogedsager og betalingspåkrav) 2 måneder (særlige fogedsager) og 5 måneder (tvangsauktioner). Der er dog sket en reduceret gennemsnitlig sagsbehandlingstid for tvangsauktioner fra 85 dage i 2017 til 78 dage i Et reduceret personale i fogedretten har formentlig spillet ind på sagsbehandlingstiden i de øvrige fogedsager. Dødsbosagerne Retten opfyldte ikke det overordnede sagsbehandlingsmål om udlevering af 80% af dødsboerne inden for 2 måneder, men udviklingen var positiv, og målet var tæt på at være nået i 2018 med 77,4%. Målet forventes at være nået i Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt for så vidt angår boudlæg fra 50,2 dage i 5

6 2017 til 46,1 dage i 2018, vedrørende de uskiftede boer fra 107,2 til 103,1 dage, og i de forenklede private skifter fra 90,0 til 71,5 dage. Der var en mindre stigning i sagsbehandlingstiden for de private skifter, der steg fra 335,8 dage i 2017 til 341,9 dage i Det skal her bemærkes, at retten vedrørende de private skifter fortsat er noget bedre end gennemsnittet ved landets byretter. Tilsvarende gælder for boudlæg og forenklede private skifter. 2.3: Målopfyldelse for VVV-sager 1 Retten afsluttede i alt 131 VVV-sager i 2018, hvoraf 50% blev afsluttet indenfor 37 dage. Sagerne fordelte sig over perioden således, at retten i første kvartal afsluttede 22 sager indenfor 37 dage (27 %), i anden kvartal 15 sager (27 %), i tredje kvartal 37 sager (57 %) og fjerde kvartal 57 sager (60%). Retten afsluttede i alt 92 særlige voldssager i 2018, hvoraf 52% blev afsluttet indenfor 37 dage. Sagerne fordelte sig over perioden således, at retten i første kvartal afsluttede 13 sager indenfor 37 dage (15%), i anden kvartal 9 sager (44%), i tredje kvartal 25 sager (60 %) og fjerde kvartal 45 sager (60%). Retten afsluttede i alt 13 voldtægtssager i 2018, hvoraf 38% blev afsluttet indenfor 37 dage. Sagerne fordelte sig over perioden således, at retten i første kvartal afsluttede 5 sager indenfor 37 dage (40 %), i anden kvartal 1 sag (0 %), i tredje kvartal 5 sager (20 %) og fjerde kvartal 2 sager (100%). Retten afsluttede i alt 26 våbensager i 2018, hvoraf 46% blev afsluttet indenfor 37 dage. Sagerne fordelte sig over perioden således, at retten i første kvartal afsluttede 4 sager indenfor 37 dage (50%), i anden kvartal 5 sager (0 %), i tredje kvartal 7 sager (71%) og fjerde kvartal 10 sager (50%). 2.4: Udvalgte HR-nøgletal (sygefravær og personaleomsætning mv.) Ved Danmarks Domstole blev i efteråret 2017 gennemført en trivselsundersøgelse og lederevaluering. Trivselsundersøgelsen viste en generel god trivsel ved retten. Der blev i 2018 arbejdet nærmere med resultaterne i alle rettens afdelinger, ligesom også lederevalueringen gav et godt grundlag for at arbejde videre med trivsel og udvikling i retten. Et særligt fokusområde i 2018 har været fortsat at reducere sygefraværet, der i 2016 var på 19,8 dage i gennemsnit pr. medarbejder. En række forskellige tiltag blev foretaget i 2017 med en ændret sygefraværspolitik og andre ordninger samt et konsulentforløb, der også strakte sig over Sygefraværet er således for 2017 reduceret til 14,9 dage i gennemsnit pr. medarbejder, og i 2018 fortsatte denne udvikling med et fald til 13,1 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Denne udvikling søges fortsat i de kommende år. Til sammenligning var gennemsnittet i 2018 for alle retter 9,8 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Det samlede årsværksforbrug ved retten var i 2018 på 77,9 mod 76,8 i 2017 med et samlet lønsumsforbrug i 2018 på 45,4 mio. kr. mod 44,7 mio. kr. i Personaleomsætningen steg fra 8,8% i 2017 til 10,2%. Som nye dommere tiltrådte Michael de Thurah i april, og Louise Falkenberg og Jesper Jarnit tiltrådte i december. Alle tre var nyudnævnte dommere. Herudover var dommer Christian Wenzel tilknyttet retten i perioden juli til december. Dommer Jacob Waage blev udnævnt til landsdommer og fratrådte i oktober Dommer Jakob Ebbensgaard har orlov fra september 2018 for at deltage i Skattekommissionen. 1 Ved en VVV-sag forstås sager, som anklagemyndigheden har markeret som værende en særlig prioriteret voldssag, voldtægtssag eller våbensag. VVV-sagerne er omfattet af en politisk målsætning om, at sagerne skal være løst inden for 37 dage. 6

7 2.5: Eventuelle andre bemærkninger Faglig kvalitet Som led i at bevare den faglige kvalitet i arbejdet ved retten afholdes jævnlige juristmøder, og flere dommere påtager sig at orientere om ny lovgivning og praksis. Rettens fokus på sagsbehandling og kvalitet udmønter sig også i, at de samlede ressourcer så vidt muligt anvendes netop på rettens kerneaktivitet. Ressourcer anvendt på administration og ledelse er således i 2018 forholdsmæssigt reduceret til 12,6 mod 14, 9 i 2017 og 16,5 i Rettens administration er således blandt de mest effektive i landet. Brugeroplevet kvalitet Retten har også i 2018 været vært for mange besøg fra både ind- og udland, herunder anvendes rettens lokaler som samlingssted for møder og kurser for domstolsansatte, advokater m.fl. I 2018 blev etableret nye advokatværelser og rum til nervøse vidner i den gamle retsbygning, ligesom der blev indrettet et ekstra børnerum til familieretssagerne. I september 2018 åbnede CBS retshjælp til iværksættere i rettens lokaler med kontortid hver tirsdag eftermiddag. Retshjælpen er etableret som et samarbejde mellem CBS og retten. I september 2017 fik retten ved Allis Hellelands mellemkomst - et enestående tilbud om at lade Jørgen Haugen Sørensens skulptur Skyggen opstille på pladsen ved den nye retsbygning ud til Solbjergvej. Der var tale om en midlertidig opstilling, indtil skulpturen skulle indgå i en udstilling på Grønningen, men skulpturen blev så vel modtaget og Haugen Sørensen så tilfreds med opstillingen, at skulpturen fortsat står ved retten. Der er i 2018 søgt fondsstøtte til at gøre opstillingen permanent, og Frederiksberg kommune har ladet pladsen opkalde efter skulpturen til Skyggens Plads. Idet retten huser både en ny og en gammel retsbygning, har retten haft mulighed for at huse såvel Tibetkommissionen som Skattekommissionen, der i 2018 påbegyndte forberedelsen af kommissionsarbejdet. Omdømme mv. (kommunikation og PR-indsats) Retten på Frederiksberg har anvendt ressourcer på at udbygge og vedligeholde embedets hjemmeside, der næsten jævnligt opdateres med pressemeddelelser om afsluttede sager af offentlig interesse o.l. Hjemmesiden har meget stor offentlig interesse. Derudover anvender retten personaleressourcer på undervisning/folkeoplysning med henblik på at udbrede kendskabet til retsvæsenet og arbejdet ved domstolene. Dette sker primært via skole- og gymnasiebesøg med foredrag og processpil, herunder deltagelse i Kammeradvokatens Sommerskole mv. 3. Udviklingsinitiativer i 2019 Retten står i 2019 overfor en større organisationsændring med henblik på at skabe bedre trivsel og effektivitet samt derved bedre målopfyldelse til glæde for rettens brugere. Således træder den nye familieret i kraft den 1. april Dette betyder oprettelse af en ny afdeling, Familieretten, med overtagelse af mange nye sager, herunder sager, der indtil da har været behandlet i Ankestyrelsen. Det betyder desuden ændring af den eksisterende organisering i skifte- og fogedretten, idet skifteretten lægges sammen med familieretten. Personalet vil bestå hovedsageligt af rettens eget personale, men med øvrig personaletilførsel. Fogedretten vil desuden 1. april 2019 blive lagt sammen med Centralsekretariatet med henblik på at opnå større effektivitet. 7

8 Arbejdet med Familieretten ved retten blev så småt påbegyndt allerede i 2018 med en delvis organisationsændring med henblik på at imødekomme den større ændring, der vil træde i kraft den 1. april Herudover har Retten på Frederiksberg indgået aftale med Domstolsstyrelsen om placeringen af en ny enhed for udlandsforkyndelser. Enheden bliver geografisk placeret ved retten. Enheden vil betjene alle landets byretter, landsretterne og Højesteret. I første omgang vil enheden pr. 15. januar 2019 overtage alle udlandsforkyndelser i EU- og 3. lande i straffesager. Denne opgave er hidtil blevet varetaget af Domstolsstyrelsen i overensstemmelse med en samarbejdsaftale indgået i 2017 med blandt andre Justitsministeriet og politimyndighederne. Den 1. april 2019 vil enheden tillige overtage udlandsforkyndelserne i EU- og 3. lande i civile sager, en opgave der hidtil er blevet varetaget af retterne selv. Retten vil i 2019 fokusere på personaletilførsel til enheden og implementering af aftalen, herunder indføre nødvendige sagsbehandlingssystemer, oplære personale samt implementere en effektiv og serviceminded sagsgang til gavn for retterne. Det nye Ungedomskriminalitetsnævn bliver oprettet med virkning fra 1. januar 2019 med dommerne Søren Hafstrøm og Louise Falkenberg, begge fra retten, førstnævnte som næstformænd. Nævnet, der omfatter både Københavns og Frederiksberg kommuner, vil fast afholde sine nævnsmøder i den gamle retsbygning. Retten vil også i 2019 have fokus på sikkerhed for rettens brugere og ansatte, så alle trygt kan komme i retsbygningerne. For Retten på Frederiksberg var 2018 et travlt år, dels med sagsbehandling og afvikling af sager, dels med planlægning og påbegyndelse af den kommende og omfattende organisationsændring og tilførsel af nye sagsområder i Ændringen af rettens organisation forventes i de kommende år at give bedre resultater. Chr. Lundblad Retspræsident 8