Teammanual for hfe

Transkript

1 Rammerne for hfe-teamenes arbejde: Teammanual for hfe Der afholdes 10 teammøder inkl. teamdagen i august og 3 TUS. Teamene aftaler teammødernes placering og lægger dem ind i LudusWeb inden Nærmeste leder melder så ud hvilke møder, der er TUS-møder. I år afprøver vi at have et klasseteam omkring den 3-årige tilrettelæggelse (Thisted) og to team omkring pakkeforløbene + øvrige kursisterne (et i Nykøbing og et i Thisted). Vi starter med at bruge samme teammanual for den 3-årige tilrettelæggelse og for hfenkeltfag. Teamet omkring den 3-årige tilrettelæggelse retter løbende nedenstående teammanual til, så den kommer til at passe til den type tilrettelæggelse. Ved skoleårets afslutning evaluerer vi formativt forsøgsordningen med teamorganiseringen og teammanualen på hfe. På første teammøde aftales følgende: Teamets organisering og roller: indkalde til møde, bestille lokale/skrive i LudusWeb, indkalde punkter fra teammedlemmer, lave dagsordener, lede møderne, lave referater/uploade i teamkonferencen, være kontaktperson til ledelsen, kommunikere med ikketeamlærerne, være ansvarlig for introduktionskursus, sørge for at studieplanen opdateres, følge fravær løbende i fagene. Disse opgaver kan med fordel deles op på de enkelte teammedlemmer. Særligt vigtigt på hfe er det, at alle lærere, der har klassen opfatter sig som klasselærere. Det betyder at tage vare på den enkelte kursist og på klassen (klasseledelse). Det betyder at man skal være ekstra opmærksom på at handle på det, der opstår, og have et meget tæt samarbejde med vejleder, coach, mentor, SPS-lærer og teamet og hurtigt søge faglig hjælp til de kursister der har brug for det. Det betyder også at man skal lave tryghedsskabende aktiviteter allerede fra den første dag af. Teamets overvejelser vedr. forventningsafklaring til samarbejdet, kortlægning af menneske- og læringssyn i undervisningen. Teamet overvejer mødestruktur, mødeledelse, og kommunikationsform. Sørg for at have alt skrevet ned og læg det i jeres konference. Thy-Mors Hf & VUC har god erfaring med følgende: 1

2 forventningsafklaring og aftaler for teamsamarbejdet. Hvilke aftaler for vil I lave med hinanden ang. teamets måde at samarbejde på? Start med at inspirere hinanden med hvilke ønsker I har på egne vegne om udbyttet af samarbejdet og hvilke håb I har om udbyttet for fællesskabet. På baggrund af den samtale kan I lave en slags aftale og forventningsafklaring til jeres samarbejde i teamet kollegial supervision. Vil I give plads til lejlighedsvist at gennemføre en kollegial supervision på 30 minutter? Vil I melde jeres team til kollegial supervision? autopoiese vær opmærksom på at vi ikke altid forstår x begreb ens. Hvad mener vi egentlig, når vi siger gruppearbejde lav begrebsafklaring i teamet og udforsk forskellighederne. Hvordan skal jeres klasse køres mht. klasseledelse (læringsledelse + adfærdsledelse)? Hvordan vil I styre og udnytte kursisternes brug af web 2.0 mm? fast mødestruktur, hvor der er sat en tidsramme af til kursistgennemgangen til sidst på mødet lejlighedsvis at give plads til en afløbsrunde. Dette kan give anledning til en drøftelse i teamet, men så skal det aftales på forhånd om I vil sætte tid af. Alternativt kan man sætte x på næste teammødes dagsorden. Nedenfor følger en udspecificeret oversigt over teamenes opgaver. Opgaverne er beskrevet ret pragmatisk og der er forsøgt at tage højde for alt det, der ofte er tavs viden i en kompleks organisation som vores. Derfor er der tilføjet hvilke faglærere, der typisk varetager x opgave, så teamet ved hvilke faglærere, de kan trække på. Teamenes opgaver: 1. Der er ikke et introduktionskursus på hfe, men der er noget, der minder lidt om det: Ud over de særfaglige krav til metodebevidsthed og studiekompetencer, har teamet ansvar for at følgende kompetencer trænes: mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og formidlingsevne, grundlæggende it-kompetencer, herunder sikring af at kursisterne behersker it-baserede kommunikationsfora (fronter og LudusWeb), og bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis teamet er opmærksom på følgende (i overskriftsform): De indledende screeninger i dansk, matematik og engelsk for at afdække kursistens faglige indgangsniveau skal ikke ligge oven i hinanden. Faglæreren i de 3 fag gennemfører screeningerne, som skal ligge hurtigt efter opstarten og helst ikke samme dag. Her kan være særlige hensyn at tage, hvis der er niveaudeling. 2

3 Introduktion til generelle studiemetoder (notat- og studieteknik, taksonomiske niveauer, formulering af faglige problemstillinger (alle fag), herunder mindmap, tænkespørgsmål, begrebskort mv., læreprocesser i fagene, f.eks. kan kursisterne have glæde af at stifte bekendtskab med læringskurver). Kan være alle fag, men kan også deles ud på fagene. Introduktion til tutorens opgaver og studiebogen. Teamet gennemfører dette. Introduktion til forskellige arbejdsmetoder, herunder gruppearbejde, ligger typisk i danskfaget, men alle fag følger op. Introduktion til mundtlig og skriftlig fremstilling, herunder skriftligt basiskursus og skriveteknik (- typisk dansklæreren, men alle fag følger op) 2. Studieforberedende skrivekompetencer i alle fag. Kompetenceopbygning er et fællesfagligt ansvar, og teamet har her en koordinerende rolle. Kursisterne skal gennem anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed, sproglig korrekthed, disposition, argumentation, anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v., præsentation, relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Herunder også hvordan man bruger referencer, citerer og hvornår det er plagiat teamet kan lave et lille kursus. 3. Tutorsamtaler, mestringskursus og elektronisk studiebog (teamet gennemfører dette). På hf3 får alle en tutor. Teamet fordeler mellem sig. Der gennemføres 3 tutorsamtaler af ca minutters varighed. På pakkerne er det teamet selv der afgør hvem, der skal have en tutor. Se mere om tutorsamtalernes indhold (skabeloner), mestringskurset og den elektroniske studiebog bagerst i Teammanualen. 4. Klassens overordnede studieplan. Studieplanen skal for kursister, der følger en fagpakke eller andre sammenhængende forløb, sikre sammenhæng og kontinuitet i den enkelte kursists uddannelse. Studieplanen, der er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning, skal angive en klar ansvarsfordeling mellem holdets lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og eventuelle flerfaglige forløb. Studieplanen skal sikre, at kursisternes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele undervisningsforløbet. Studieplanen skal omfatte undervisningen på alle hold og sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder kursisternes skriftlige arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner. De skriftlige afleveringer i alle klassens fag koordineres til kursistens fordel sammen med andre fælles aktiviteter samt emner i fagene. Den overordnede studieplan er kort og skal fungere som et planlægningsværktøj for kursistens arbejdsbyrde og skriftlige arbejde. Teamene får en overordnet studieplan (word-fil), som er delvist udfyldt med vigtige datoer, som vi kender fra skoleårets start. Studieplanen er en ugeplan, der udfyldes gradvist af lærerteamet 4 gange om året. Det vil være en fordel at dansk og engelsk starter med at udfylde planen. Det er vigtigt, at studieplanen forbliver overordnet, og LudusWeb er det sted kursisten kigger for at få detaljerne med. 1-sides afleveringer behøver ikke stå i planen. Studieplanen mailes i en 3

4 pdf-fil til nærmeste leder og Naja 4 gange om året, som lægger den på skolens hjemmeside. Filnavnet er teamnavnet, som det fremgår af teamoversigten. 5. Fastholdelse. Teamet har til opgave at have fokus på klassens trivsel, igangsætte trivselsunderstøttende initiativer samt afhjælpe eventuelle problemer. Teamet har også til opgave at følge op på kursisternes fremmøde og studieaktivitet og herunder samarbejde med vejledere, coach og ledelse om eventuelle problemer. Det er særdeles vigtigt at teamet med det samme får etableret LudusWeb som det eneste sted man kan finde konkrete oplysninger om hverdagen på skolen, skemaændringer osv. Bemærk, at vi har en politik omkring samarbejdet med studievejlederen på opfølgning på manglende skriftlige afleveringer. 6. Studietur eller københavnertur. Teamet kan lave en opsparingsordning med klassen med et månedligt indbetalt beløb, fx 100 kr eller mere. Vi ved af erfaring, at det er vigtigt løbende at være meget synlig omkring opsparingen og følge op på manglende indbetalinger. Rejseugen er uge 9. Vi har ganske god erfaring med at lave en københavnertur for hfe, men det betyder ikke, at der ikke kan laves en studietur i et fag. 7. Koordinering med ikke-teamlærere. Det er vigtigt, at der er et højt og relevant kommunikationsniveau mellem ikke-teamlærere og teamet både den ene og den anden vej. Her er studieplanen tænkt som et vigtigt samarbejdsværktøj. 9. SSO. Processen starter i uge 45 og skriveugen er i uge 6. Det er teamets opgave at støtte op om kursisternes opgaveproces og evt. afholde skrivekurser, vejledningsmøder mm. Hfe-kursisterne skriver typisk på 2. år, men der kan være nogen på pakkeholdene, der gerne vil skrive i deres 1. (og eneste) år. For de kursister, der er tilknyttet den 3-årige tilrettelæggelse, kan det for flere være en fordel at få kursisterne til at vente til det sidste år. Men vær opmærksom på, at en ganske lille håndfuld kursister også skal skrive EP, og at der kan opstå et overlap, som de ikke kan magte. Der er en liste i receptionen, hvor de skal skrive sig på. 10. Eksamensprojekt. Teamet arbejder tæt sammen med pædagogisk hf-leder om at få så mange som muligt til at deltage i synopsisforløbet. Der er en liste i receptionen, hvor de skal skrive sig på. Nedenfor følger en drejebog, som teamet kan tilrettelægge deres arbejde efter: 4

5 Teamets drejebog August/ opstarten September/ opstarten På første teammøde organiserer teamet sig mht. opgaver og gensidig forventningsafklaring. Giv jer tid til at lære hinanden og hinandens lærings- og menneskesyn at kende (jf. autopoesis). Arrangere første skoledag for klassen det skal være en god, klar og tydelig opstart, hvor der både er fokus på tryghed, trivsel, teambuilding faglige krav og forventninger. Arrangere klassens time (opsparing, kursistrådsrepræsentant, osv.) Opbygge en klasserumskultur og samarbejdskultur (jf. skolens Fastholdelsespolitik). Her kan man også drøfte med holdet hvad det egentlig kræver at gå på hf og hvad den gode time egentlig er - husk altid at synliggøre resultaterne af klassesnakker i klassen) Studieplan præsenteres for klassen med henblik på bl.a. at vise at deres skriftlige afleveringer er koordineret og at der er tænkt på det faglige samarbejde osv. Evt. planlægge og afholde tutorformiddag/mestringskursus. Det er en fordel at lægge de første tutorsamtaler lige efter mestringskurset. Husk vi har en tutorfolder, som alle kursister skal have udleveret forud for kurset. Tildele tutor og planlægning af fælles fokus i 1. tutorsamtale. Drøft og beslut om det er ok at samtalerne gennemføres i andre læreres timer. NB. Vær opmærksom på at nogle kursister skal have en mentor/coach. Lave introduktion til LudusWeb, Fronter og SKY-print. Det vil være fornuftigt at undervise kursisterne i hvordan de kan se deres fravær og hvor hurtigt ens fravær kan stige, få overblik over deres afleverede opgaver, de info vi har om dem (det sidste her gælder både fronter og LudusWeb). Organisere at I får en god snak med kursisterne om det at gå i skole (igen), at få struktur på deres hverdag, lektielæsning og læringskurver, at det er hårdt for hjernen at komme i gang, at det er naturligt at man vil være træt her i opstarten osv Gennemføre screeninger i dansk, matematik og engelsk. NB. OBU screener alle danskkursister for ordblindhed og læsevanskeligheder. Disse screeninger overlapper ikke. Men sørg for at koordinere med OBU-afdelingen. Nogle kursister skal have SPS-timer. Tutorsamtale 1. Opsamling af tutorsamtaler i teamet, evt. i klassen Introduktionskurset planlægges og gennemføres etapevis. Husk derefter at alle fag sætter fokus på fagenes metoder - alle fag træner i løbet af året følgende: Referat - redegørelse - analyse - vurdering/diskussion Læsemetoder (skimning, overblikslæsning, studielæsning) Notatmetoder (nøgleord i teksten/margin, notatark) - (kursisterne efterlyser elektronisk notatprogram, fx OneNote) 5

6 Skrivemetoder (mindmap, hurtigskrivning, tænkeskrivning, mindmap) Informationssøgning, kildehenvisninger, citatteknik og kildekritik og plagiat Sproglig bevidsthed og grammatik (abstrakt og konkret sprogbrug, objektiv og subjektiv sprogbrug, dansk og engelsk koordinerer). Typisk vil det være et grundgrammatikkursus Klassen afprøver forsk. arbejdsmetoder, fortsat arbejde med at formulere og bevidstgøre gruppearbejdskompetencer/relationskompetencer og samarbejde Oktober Fortsat fokus på fagenes metoder og skriftlighed Planlægning af undervisningsevaluering. Evt. opsamling i teamet er der noget teamet skal samle op på med klassen? Studieplanen opdateres (husk at synliggøre den i klassen) November Undervisningsevaluering i alle fag og opsamling i teamet, hvem hænger? Tutorsamtale 2. Hvad er fokus denne gang? Er det fx fremmøde/ studieaktivitet eller adfærd i klassen? Opsamling i teamet efterfølgende. Afklaring af om der skal kursistcoach/mentor på enkelte kursister. December Standpunktssamtaler i alle fag og opsamling i teamet med de fag, der er i teamet hvem hænger? Julearrangement for klassen Studieplanen opdateres (husk at synliggøre den i klassen) Januar Studievejleder kommer og snakker om valgfag til næste år Snakke med klassen om hvor der studietur skal gå hen og hvilket fagligt indhold der skal være Februar Marts Rejseuge er uge 9 Terminsprøver i uge 11 opmærksomhed på det hvordan udnytter man tiden til eksamen bedste, korrekturlæsning Tutorsamtale3. Tutorsamtalens fokus, fx eksamen og eksamensangst. Afklaring af om der er nogle få, der skal på kursus i eksamenstræning (ikke faglig) Undervisningsevaluering i alle fag og opsamling i teamet med de fag, der er i teamet hvem hænger? April Standpunktssamtaler i fagene kursisterne skal være helt klar over deres faglige niveau og hvor de kan forbedre sig ift. eksamen opsamling i teamet 6

7 Faglig eksamenstræning i eksamensfagene Præcis information om hvad eksamen går ud på og hvordan det foregår Maj Juni Få etableret læsegrupper til eksamen Teamet evaluerer og samler op på årets erfaringer - gerne skriftligt. Teamet kommunikerer med pæd. hf-leder om erfaringer med disse teamtyper Teamets medlemmer/tutorerne holder øje med hvordan det går til eksamen og støtter op hvor det er nødvendigt Teamet deltager i oprykningsmøde med nærmeste leder og vejleder Teamets opgaver 2. år August Ny teamsammensætning roller og opgaver aftales (se 1. år). Opdatere tutorfordeling og tutorliste kontakte coach om de kursister, der trænger til støtte Evaluering af 1. år på hf med klassen hvad var det der gjorde at I, der sidder her i dag klarede 1. hf, og hvad der er vigtigt at fokusere på i 2. hf? Tag en anerkendende tilgang til spørgsmålet. Fokus på hvad det vil sige at tage en hf - den får man ikke bare!! Pep-talk! September Tutorsamtale 4 (fokus evt. hvad har du lært fra første år om at gennemføre og gå til eksamen?) Oktober Brobygning AAU/studievalg teamet samarbejder evt. med vejleder og evt. tager næste år og videreuddannelse op med klassen November SSO - Større Skriftlig Opgave-orienteringsmøde for kursister. Lærerne følger op. I den forbindelse repeterer de enkelte fag deres metoder Undervisningsevaluering i alle fag opsamling i teamet. Standpunktssamtaler i alle fag opsamling i teamet hvem hænger? SSO-opstart - valg af SSO-emne/område teamet sikrer sig at alle afleverer December Planlægges og gennemføre Skrivekursus 1 (Indsamlingsfase, mindmap, mest processkrivning og problemformulering) 7

8 Lærerne støtter op om SSO-processen mundtligt med kursisterne og skriftligt med klassen Julearrangement i klassen eller andet sted Studieplan opdateres Januar Vejledningsfasen i SSO intensiveres Skrivekursus 2 (Skrivefase, opbygning, dokumentation, formelle krav, mest formidlingsskrivning og produkt)) Engelsklæreren underviser i SSO ens abstract Februar SSO skrives i uge 6 Timer på klassen til at forberede og komme i gang med SSO Tutorsamtale 5 - indholdet i tutorsamtalen fastlægges (frem mod eksamen). Afklaring af om nogle skal have særlig støtte/kursus i eksamenstræning Marts Terminsprøver i engelsk B, A, dansk A, matematik B, A Undervisningsevaluering i alle fag evt. forberedelse og opsamling i teamet Undervisningsevaluering i alle fag opsamling i teamet April Undervisningsevaluering i alle fag evt. forberedelse og opsamling i teamet. Faglig eksamenstræning i eksamensfag for alle Præcis både skriftlig og mundtlig information om hvad eksamen går ud på og hvordan det foregår. Repetition af kildehenvisning, citatteknik og plagiat Maj Få evt. etableret læsegrupper til eksamen Afslutning med holdet og evaluering af de to år med kursisterne evalueringsskema i PU-konferencen i skolekom. Fokus på fremtiden Juni Tutorerne holder øje med ens kursister og deres eksamensforløb måske skal der støttes lidt op Teamets erfaringspapir med teamarbejdet og anbefalinger til næste år udarbejdes og lægges i hf-konf. (kursisternes afsluttende evaluering sammenskrives og lægges ind i erfaringspapiret) 8

9 Tutorordningen for HF på VUC Thy-Mors Formålet Tutorordningen skal understøtte kursistens mulighed for at gennemføre uddannelsen gennem en styrkelse af kursistens faglige, personlige, sociale kompetencer og studiekompetencer. Tutorkursets indhold (varighed 3-4 lektioner, tutorintroduktion + mestringskursus) Programudkast til tutorkurset: Mestringskurset ca 2 lektioner: se bilag om mestringskursus bagerst i denne fil. Her ligger udkast til hvordan det kan gennemføres. Studiebog og tutorordning 1-2 lektioner. I løbet af disse 1-2 lektioner skal kursisterne ind på LudusWeb og se studiebogen og slutte med at skrive et lille essay (mere om det nedenunder). Tutorfolderen udleveres (jeg har ekstra kopier liggende). Herunder er der en række ideer/stikord til hvad man kan lave med kursisterne: Hvad er formålet og indholdet i tutorfunktionen? Altså, hvad kan tutorsamtalerne for eksempel indeholde? Hvad er en tutor? (Faglig og tværfaglig sparringspartner og støttefunktion, opstille mål med uddannelsen og i fagene) Synliggøre for kursisterne hvem der er vedkommendes tutor Undersøge om kursisterne har spørgsmål til tutorfunktionerne Opnå ejerskab til studiebogen. Fortrolighed. (Alle lærerne/vejlederne/ens tutor kan læse i den, men den er fortrolig). Hvad kan man opnå ved at have en tutor? (undersøg om kursisterne har specielle problemer/bekymringer/behov - i forhold til gennemførelse af kurset) Hvad er en studiebog? (indeholder resultatet af resumeer af alle tutorsamtaler, læsetest, screeninger i da, eng, mat, resume/aftaler lavet i individuelle faglige standpunktssamtaler samt naturligvis det essay de skal skrive på tutorformiddagen) Det vi snakkede om i morges (mestringskurset), hvordan hænger det sammen med studiebog og tutorfunktion. (byg bro til mestringskurset) Essay: Hvad synes jeg mine lærere skal vide om mig? (- for at jeg kan gennemføre et hf-forløb - mine læringsvaner eller uvaner, styrker/svagheder, er der noget i mit bagland jeg gerne vil at mine lærere/tutor kender osv.) 9

10 Tutorens opgaver: Umiddelbart efter skolestart fordeler tutorerne/teamlærerne kursisterne mellem sig, således at ledelse, studievejledere og faglærere altid ved, hvem der er tutor for en given kursist. En tutor har følgende opgaver: Teamlærerne uddeler information om tutorordningen (tutorfolderen). Læg en liste i teamets elektroniske konference. Husk at opdatere ved udmeldinger. Synliggør for kursisterne hvem der er vedkommendes tutor. Undersøg om kursisterne har specielle problemer/bekymringer/behov - i forhold til gennemførelse af deres uddannelsesforløb Læg et kort, gerne stikordsagtigt resume af tutorsamtalerne ind i studiebogen sammen med kursisten i forbindelse med samtalerne. Kursisten skriver, men det er godt hvis tutoren hjælper med at opsummere. Formidl relevant information om kursisten til klassens øvrige lærere og studievejleder. Løbende udvis opmærksomhed på den enkelte kursists trivsel og faglige progression. Tips til tutorsamtalerne: Inden samtalen undersøges kursistens aktuelle fravær, herunder det skriftlige fravær, samt evalueringer. Tutoren orienterer sig fx om resultatet af screeninger, faglige standpunkter, læsetest, studieaktivitet, fraværsproblemer osv. forud for en tutorsamtale. Kursistens faglighed og dannelse er omdrejningspunkt for disse samtaler. Mange forhold kan imidlertid have indflydelse på fagligheden, herunder forholdet til andre kursister, forholdet til lærerne og problemer af social karakter i eller uden for skolen. Disse emner vil derfor ofte være en naturlig del af samtalen, men har kursisten omfattende sociale eller psykiske problemer henvises til studievejlederen - måske med henblik på at skaffe kursisten en mentor i stedet for en tutor. Den første forudsætning for en givende samtale er, at der etableres en god og tryg kontakt til kursisten, at tutor møder kursisten, hvor han/hun er og udviser interesse og nærvær. Desuden er det vigtigt at skelne mellem rollen som faglærer og som tutor. I undervisningen kender faglæreren svarene, men i tutorsamtalen er det i princippet kursisten, der er eksperten i sit eget liv, og tutoren skal ved spørgsmål (aktiv lytning) hjælpe kursisten til at finde frem til sine egne svar og motivation til at handle på problemerne. Det handler således ikke om at fortælle kursisten hvad han/hun skal eller komme med gode råd, men at katalysere at kursisten med egne ord får formuleret nogle løsningsmuligheder, som derved bliver vedkommendes eget projekt med dertil hørende større ansvarsfølelse. Det kan være en god idé at slutte samtalen af med at spørge kursisten hvad det vigtigste er, de har fået ud af samtalen. Ofte vil en tutorsamtale munde ud en handlingsanvisning, så dette kan man også bede kursisten opsummere, inden man skilles. 10 gode råd til tutorsamtalen: 10

11 - Lyt aktivt og skab tillid. - Spørg åbent og nysgerrigt ind til det, der bliver sagt - også til selvfølgeligheder. - Vær tålmodig, anerkendende og accepterende. Vær mest støttende, men nogle gange konfronterende. - Stil hv-spørgsmål, men undgå så vidt muligt»hvorfor«. Erfaringen viser, at mange går i baglås. Sig i stedet»hvordan kan det være...?«- Stil uddybende spørgsmål. Spørg ind til konkrete eksempler, tankemønstre og følelsesmæssige reaktioner. - Undgå ledende og retoriske spørgsmål. - Forhold dig neutralt. Giv ikke gode råd. Døm og vurdér ikke elevens udsagn. - Lad eleven selv finde svarene. - Bevar overblikket og bring eleven tilbage til emnet. - Afslut altid med: Hvad er det vigtigste, du har fået ud af den her samtale? (fra: Tutorsamtalernes indhold: Forslag til en spørgeguide til tutorsamtalerne: Samtale 1. Hvorfor har du valgt en hf-eksamen? Hvordan er din baggrund - skolegang og/eller erhvervserfaring? Hvordan bruger du din tid? Fritidsinteresser, arbejde, andet? Hvordan vil du nå dine mål? Hvad er dine faglige styrker og svagheder? Hvilke områder vil du gøre en indsats for at forbedre? Hvordan? Samtale 2. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: - Faglige styrker/svagheder - Studievaner i hjemmet/i skolen - Arbejdsformer - Beherskelse af IT 11

12 Samtale 3. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: - Læringsmiljø - Arbejdsformer - Skriftlige afleveringer - Mundtlige oplæg på klassen - Eksperimentelt arbejde - Beherskelse af IT - Eksamen Samtale 4. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursisternes selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: Faglige styrker og svagheder Klassens læringsmiljø Egen indsats i fht. læring SSO Samtale 5. Samtalerne tager udgangspunkt i fagenes evalueringer og kursistens selvevaluering og drejer sig om følgende punkter: Faglige standpunkter Eksamen: - Planlægning af repetition, evt. læsegrupper - Eksamensprojekt - Eksamensteknik Få mere inspiration til tutorsamtalerne og studiebogen: (hf)/~/media/uvm/filer/udd/gym/pdf07/vejledninger/hf/070901_tutorordning_og_studiebog_hf_vejledning.ashx Materiale til mestringskurset - oversigt: 12

13 Notater til Ulla Søgaard bog Mønsterbrud (2002), som har inspireret til forsøget med mestringskursus for alle HF kursister, samt kursusmateriale inkl. lærervejledning Fordelen ved at arbejde med cases er, at man kan diskutere personlige problemer i tredje person. Det er således tanken, at de supplerende cases kan bruges ved diskussioner på holdet, ved tutorsamtaler osv. Ulla Søgaard nævner, at de cases, der er arbejdet med/diskuteret kommer til at udgøre en fælles referenceramme, som man kan henvise til i stedet for at pege på hinanden på holdet. Alle er taget fra Ulla Søgaards materiale, som LP fik udleveret på et kursus, og de er ikke lige velegnede til vore kursister, ligesom ikke alle arbejdsspørgsmål måske er lige gode. Nogle kan sikkert bruges direkte, andre skal omskrives lidt, og atter andre kan måske fungere som inspiration til selv som lærer (eller kursist?) at skrive en case. Lærervejledning: Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at afgøre, hvor meget og hvilken introduktion, der skal gives til arbejdet med casene. Følgende introduktion er en mulighed: Mange faktorer afgør, om man har et vellykket skoleforløb. Vi skal i dag arbejde med nogle cases, som handler om nogle af de problemer, man kan støde ind i som kursist på VUC. Det kan også diskuteres, hvor meget tid, der skal bruges på den kognitive teori. Ulla Søgaard forklarede på det kursus LP var på, at hun har skåret mere og mere ned på teoridelen i de år, hun har arbejdet med mestringskurser. Hendes erfaring var, at kursisterne meget gerne ville arbejde med casene og et af de positive resultater af kurset havde været, at kursisterne efterfølgende var hurtigere til at henvende sig til vejledere/lærere med problemer. Det ville jo være skønt, hvis det ikke nødvendigvis var for meget fravær og andre lovovertrædelser, der var anledning til samtaler om kursistens undervisning. Case 1: Tanken er, at kursisterne skal arbejde med casene i rækkefølge. I arbejdsspørgsmålene til case 1 introduceres små skridt, som er et centralt begreb, der forudsættes kendt i arbejdsspørgsmålene til case 2. Case 2: Idé til opsamling: Casens spørgsmål lægger op til, at man forholder sig til, hvilke små skridt pigerne kan tage nu, hvor konflikten er der. Opsamlingen kunne fx være at snakke om, hvilke små skridt de enkelte piger (og læreren?) kunne tage i begyndelsen af skoleåret for at undgå at komme i konfliktsituationen. Det personlige arbejdsskema kan være afslutningen på kurset. Kursisterne udfylder punkt 1-5 individuelt, og disse punkter kan evt. bruges som udgangspunkt for tutorsamtale (punkt 6-7) eller bare til personlig og privat refleksion. 13

14 Kursusmateriale. Oversigt: 1 Den kognitive teori (baggrundsmateriale til lærerne). 2 Case 1: Susanne, Michael og Hanne. 3 Arbejdsspørgsmål til case 1. 4 Case 2: Veninderne. 5 Arbejdsspørgsmål til case 2. 6 Personligt arbejdsskema. Den kognitive teori Tanker (kognitioner) har indflydelse på følelserne. Det betyder, at hvis tankeforestillingerne påvirkes, således at de ændrer sig, så vil følelserne kunne påvirkes og også ændres. Adfærden (reaktioner) ses i teorien som et direkte produkt af tankeforestillingerne. Selvudslettende adfærd ses eksempelvist som et produkt af tankeforestillinger, der drejer sig om ringe selvværd. situation følelse TANKEFORESTILLINGER adfærd konsekvens Fig. 4.2 Det kognitive skema Følgende eksamenssituation, som mange kender til, kan være et eksempel på det kognitive skema: - situation: vågner en morgen - følelse: anspændt 14

15 - TANKE: det går aldrig; det bliver som de andre gang jeg er en fiasko - adfærd: fisker bogen frem og forsøger at indlære det, som jeg alleredehar læst på; går (nedbøjet og rystende) til eksamen - konsekvens: får en jævn eller dårlig karakter Det fremgår af situationen, hvordan tankeforestillingen (ringe selvværd) bliver afgørende for adfærden (febrilskhed), følelsen (opgiven) og konsekvensen (dårlig karakter). Den anspændte følelse, som personen vågner op med om morgenen på eksamensdagen, kan vi uden videre forestille os, er et resultat af den sidste tanke, han/hun gjorde sig, før hun faldt i søvn fx Åh nej, i morgen skal jeg til eksamen. En anden person, som synes det at gå til eksamen nærmest er en sport, tænker måske i eksamenssituationen: Det her er lige nogen for mig. Jeg elsker udfordringer! Tankeforestillingen er, at her er der tale om en situation, som man behersker eller har en chance for at komme til at beherske, og denne tankeforestilling vil være kombineret med en følelse af mestring og selvværd. Eftersom det er tankeforestillingen, der er udgangspunktet, og reaktionen og følelsen, der er produktet, vil den person, der omgående tænker: Det her klarer jeg aldrig! som regel opleve følelsen af fiasko og ringe selvværd. Men hvis denne persons tankeforestilling kan påvirkes, så vedkommende måske tænker: Jeg kunne da prøve; det kan da godt være, at jeg kan finde ud af det, så vil følelsen også ændre sig. Den vil blive mere optimistisk og konsekvensen i vores eksempel ville være en bedre eksamensoplevelse, hvor vedkommende vil opleve selv at være med og tage aktivt del i eksamensforløbet. Og måske får han/hun så også en bedre karakter. Efter Ulla Søgaard: Mønsterbrud teorier, forskning og eksempler. Billesø & Baltzer 2004 (2002) 6 Personligt arbejdsskema 1 Beskriv det mønster, som du kender og gerne vil bryde: 2 Målsætning: Beskriv den ændring i mønstret, som du kunne ønske dig. Det vil sige: Hvordan ser tilværelsen ud, når mønstret er brudt? 3 Hvordan kan jeg bryde mønstret? Beskriv nogle bittesmå skridt til ændring af mønstret. Hvilke veje/midler er der? Stop med beskrivelse når/hvis din beskrivelse nærmer sig det urealistiske. Juster eventuelt med din målsætning, så den bliver mere realistisk. a Angiv første lille skridt, der falder dig ind: b Næste lille skridt: c 15

16 d Og så videre. Husk at du skal beskrive nogle bittesmå skridt, som du kan forestille dig, at du kan tage. Husk også til slut at kigge på din målsætning, og overvej om du vil justere den lidt (eller meget!). 4 Fordele og ulemper ved de forskellige små skridt : a b c d e Fordele ved forslag (a,b,c,d,e..) Ulemper ved forslag (a,b,c,d,e ) 5 Hvilke forslag vælger jeg? Husk at du selvfølgelig godt kan vælge delelementer fra flere forslag. Opfølgning efter en uge/ to uger/ en måned 6 Hvordan gik det? Prøv at beskrive og inddrag gerne tanker, følelser, konsekvenser. 7 Hvad skal jeg så gøre nu? - a. Det uhensigtsmæssige mønster eksisterer fortsat. Altså skal jeg vælge et andet af mine forslag fra skemaet. Hvilken? Eller vil/ønsker jeg i det hele taget at ændre noget? 16

17 - b. Mønstret er blevet brudt. Er der andre mønstre, som jeg kunne tænke mig at bryde? Hvis der er, kan du jo begynde forfra med det personlige arbejdsskema. Case 1: Hanne For ca. 3 år siden startede Hanne på VUC, men måtte holde op igen pga. både graviditet og nyt hus med forestående renovering. Hun nåede dog at afslutte dansk på A-niveau. Hun forsøgte dengang at færdiggøre engelsk som selvstuderende, men havde ikke overblikket til at gennemføre sådan et forløb og droppede ideen efter at have snakket frem og tilbage med sin værkstedslærer. Umiddelbart herefter gik hun ned med stress. Rigtigt ned. Sygemeldt 4 uger. Hanne har skemafri hver onsdag og har afsat den til at holde børnene hjemme fra dagpleje mm for at kunne have kvalitetstid sammen med dem. I dag: Hanne er 32 år, gift med Lars og sammen har de to små børn under fire år. Hendes mand er i lære 100 km væk og derfor ude af huset tidligt om morgenen, og de bor i et stort hus som de (stadig) er ved at renovere. De kan kun bo i den ene halvdel af huset. Hanne møder hver dag i smart tøj, håret og make-uppen er sat og skoene er de rigtige. Derhjemme står hun for indkøb, madlavning og rengøring. Lars henter børnene hver dag. Hun er enkeltfagskursist og har bl.a. engelsk på turbohold, og samf og matematik. Hun er dygtig, grundig og pligtopfyldende. Hun er meget aktiv og følger godt med. Hun er kursistrådsrepræsentant og har meldt sig til at være LAK-kontakten, hvilket indebærer at hun skal til Kbh et par gange om året. Hun kommer rimeligt godt ud af det med de andre på holdet, men har ikke knyttet sig til nogle af de andre på holdet. Hun er ikke selv klar over det, men i klassesammenhænge hører hun ikke altid hvad de andre siger og kommer ofte til at gentage en pointe en anden kursist måske allerede har budt ind med. Det undrer de andre kursister og det giver uro bag hende. Kommer der en reaktion som hun hører, forklarer hun et eller andet til de andre. Da hendes forklaring ikke altid giver mening for de andre, giver det ofte mere fnidder. Hun virker ofte lidt emsig, lidt nervøs, fordi hun gerne vil have helt check på alting. For nylig var der er situation i klassen hvor hun regerede uhensigtsmæssigt; hun lukkede af for alle input, fordi det hele skulle falde på plads inde i hende selv, hvor verden tit ser lidt kaotisk ud. Holdet var på studieværkstedet og sad arbejdede ved computerne. Filen skulle efterfølgende lægges ind i fronter. Men det var tidligt på skoleåret og værkstedets computere var slet ikke oppe at køre og hun sad selvfølgelig ved en computer med store problemer. Computeren ville ikke det ene eller det andet. De andre 17

18 var godt i gang med at arbejde, men Hanne kunne slet ikke komme til at arbejde pga. problemerne, og der var ikke flere ledige computere. Hun var ikke den eneste med computerproblemer. De andre reagerede roligt og afventende på at pc-problemerne blev løst. Men Hanne ville selv løse sine pc-problemer på sin egen måde og lukkede HELT af for lærerens og andres hjælp. Efter 3o minutter gik hun hjem med den forklaring at hun gerne ville fortsætte derhjemme på sin egen computer. Læreren som ikke kendte til Hannes baggrund undrede sig og spekulerede meget over hvad det var der blokerede så voldsomt hos kursisten. En uge senere kontaktede Hanne læreren for at fortælle at hun havde været nede med stress for mere end et år siden og at det var derfor hun ikke kunne magte situationen i værkstedet. Hun var bevidst om sine (endnu) uheldige reaktionsmønstre i pressede situationer. Hun fortalte at hun nu går jævnligt til psykolog, hvor det har vist sig at der er nogle ting fra barndommen, der skal bearbejdes. Læreren spørger til situationen derhjemme og det kommer frem at Lars i den kommende periode (2 mdr.) skal til Fyn hvor han skal afslutte sin uddannelse. I en bibemærkning nævner Hanne at de kun kan bo i den ene ende af huset pga. renoveringen som trækker ud. Case 2: Lise og Irene Lise og Irene er begge startet på VUC, og har begge planer om at ville have en uddannelse eks pædagog efter hf. De er startet på enkeltfags-hf og har fundet ud af, at de har det godt sammen i pauserne, men også, at de er gode til at supplere hinanden i undervisningen. Lise er i slutningen af 20-erne og er rimeligt kvik dvs. hun er hurtig til at svare, men også hurtig til at bedømme stoffet som enten spændende eller kedeligt. Hun er god til at give udtryk for at være rimeligt stærk rent fagligt. Irene er 25 år, bosat i Thisted, har en kæreste der ikke er i uddannelse. Irene har før VUC-tiden haft diverse ufaglært arbejde. Irene er lidt stille og ikke så hurtig, og hun synes det er svært med skolen og hun synes derfor det er dejligt dels at Lise er god at snakke med og dels at Lise virker så sikker. Irene har også haft nogle problemer i skolen, hvor hun ikke har klaret sig så godt. Det skyldes bl.a. at hun har svært ved at skrive herunder notater og at hun ikke er så hurtig. Hun skal mange gange have tingene forklaret 18

19 flere gange og har alligevel svært ved at forstå. Hun synes derfor også det er svært at koncentrere sig og finde motivationen til at forberede sig. Irene kan godt lide at hygge sig, og snakker en del om kæresten og hvad de laver. Resultatet er, at Irene ikke virker forberedt til undervisningen. Hun siger ikke så meget i timerne og hun har en tendens til at snakke med Lise i timerne ikke højlydt. Hun har også problemer med at få lavet sine skriftlige opgaver og det med computer er helt umuligt. Hun ved godt at for at få en uddannelse, skal der læres noget, men har svært ved at finde ud af hvordan? Case 3: Lone er 35 år, fraskilt med 3 børn og er lige begyndt på hf. I sin fritid er hun kogekone og ville egentlig gerne have gået den vej, men på grund af knas i ægteskabet faldt hun fra. Hun har det stadig skidt efter skilsmissen, føler sig ensom og lille og synes det er en stor omgang at følge med i timerne. Det er lang tid siden hun sidst gik i skole og hun har meget svært ved at koncentrere sig om det faglige. Der er også problemer med det ældste barn, som flere gange er løbet hjemmefra. Andrea er lige fyldt 18 år, udadvendt og frisk. Hun er meget ordblind og har svært ved at skrive, men har dog allerede fået en it-rygsæk og et lille kursus i Ordblindeafdelingen. Hun nåede dog ikke at gennemføre hele kurset, da hun skulle noget vigtigt. Andrea arbejder på et værtshus, hvilket betyder at der er flere gange hun ikke kan komme i skole pga. de mange sene vagter. Andrea går også en del i byen. Andrea har det tilsyneladende sjovt i skolen og bliver altid hurtigt færdig med sine opgaver. Hun er også ved at tage kørekort, som jo betyder også en del fravær. Dansk- og engelsklærerne kritiserer hendes arbejde for at være overfladisk og aldrig komme i dybden. De går på samme hold i turboengelsk, turbodansk, samfundsfag og matematik. I skolen sidder de altid sammen og ser ud til at hygge sig gevaldigt. De ved det ikke selv, men de andre på holdet synes de støjer alt for meget. Andrea hører ikke altid hvad læreren forklarer, selv om der umiddelbart er ro hun rækker derfor altid hånden op et par minutter efter og skal have det hele forklaret igen til stor irritation til for de andre inkl. læreren. Hun kommer også tit til at gentage en pointe, som allerede er blevet sagt, uden at hun selv er klar over det. Bliver hun klar over det, lukker sig ofte ude og zapper over på Facebook og sidder og skriver beskeder til netværket uden for skolen. 19

20 Lone taler ofte meget vulgært og højt hen over andre bruger ord som ikke engang de andre på holdet ville bruge. Det støder flere, inkl. læreren, som tit føler sig magtesløs over for hende. Hun går hyppigt ud og ind af klassen der skal ringes til lægen eller advokaten hun har en retssag hængende over hovedet. Hun virker vred. I sin egne øjne er hun en engageret og motiveret kursist, der tager et stort ansvar i klassen. Hun føler dog at alle er efter hende, især dansklæreren har i hendes øjne særligt øje for hende. Når læreren beder hende være stille, svarer hun vredt og sarkastisk igen, at det ikke var hende og at hun føler sig forfulgt og zapper over på Facebook og får ikke lavet mere i den time. Hende og Andrea rotter sig tit sammen. Det har de også god grund til, for læreren er jo også efter Andrea, mener de. De føler sig heldige at de har hinanden. For nylig var der er situation i dansk, hvor det hele gik galt. Lones computerskærm låste hele tiden, så hun ikke kunne skrive den opgave, som dansklæreren havde givet hende. Dansklæreren prøvede at hjælpe hende, men skærmen låste igen. Lone blev vred og skældte læreren ud for at have slettet hendes opgave. Læreren følte sig urimeligt behandlet og prøvede at få Lone til at falde ned. De andre i klassen arbejdede tilsyneladende på deres egne opgaver, men alles ører fulgte nervøst situationen. Men Lone kørte stille og roligt op i en spids, skældte og smældte og rejst e sig til sidst og gik under stor ståhej! Under hele seancen med computerskærmen, sad Andrea stille og fulgte med. Hun kæmpede med sine sætninger. I frikvarteret lagde hun sin (alt for korte og ufærdige) opgave på lærerens bord, pakkede hun sine ting sammen og gik EH 20