Fakultetssekretariatet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Mødelokale A 145

Transkript

1 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Til medlemmerne af Akademisk Råd AR MØDEINDKALDELSE 13. NOVEMBER 2014 Forum Akademisk Råd AR (AR 6/2014) Mødedato: Torsdag d. 20. november 2014, kl FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Sted: Fakultetssekretariatet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Mødelokale A 145 TLF DIR MOB Forslag til dagsorden (inkl. tentativ tidsplan): Kl Godkendelse af dagsordenen Kl Meddelelser Kl Opfølgning på forslaget om sammenlægning af DIKU og MATH (Orientering og drøftelse) Kl Dimensionering af uddannelser (Orientering) Kl Fakultetets økonomi (Orientering) Q-3 resultat og -prognose Budget 2015 Kl KU Senat (Orientering og drøftelse) Opfølgning på mødet d. 30. oktober 2014 Kl Orienteringer Kl Eventuelt stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

2 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 2 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 Meddelelser Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF DIR Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. MOB stla@science.ku.dk Bilagsoversigt: Ingen bilag REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

3 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 3 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 Opfølgning på forslaget om sammenlægning af DIKU og MATH Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF Akademisk Råd drøftede d. 20. oktober i år forslaget om sammenlægning af Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH). Drøftelsesfasen for forslaget blev afsluttet d. 3. november, og dekanen vil d. 14. november orientere de to berørte institutdirektioner om fakultetsdirektionens konklusion på drøftelsesfasen. Medarbejdere og studerende på DIKU og MATH vil senere samme dag blive orienteret på et stormøde. Dekanen vil orientere Akademisk Råd om sagen og om det videre forløb. DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Bilagsoversigt: Bilag kan forventes fremsendt mandag d. 17. november.

4 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 3.1 Akademisk Råd 20. november 2014 Til Rektor Ralf Hemmingsen Vedr. fusion af MATH og DIKU på SCIENCE 14. NOVEMBER 2014 Her følger min konklusion samt en kort redegørelse for det hidtidige forløb vedrørende forslaget om ovennævnte fusion. Baggrund for den foreslåede fusion Den 15. september 2014 blev direktionerne på Institut for Matematiske Fag (MATH) og Datalogisk Institut (DIKU) orienteret om, at SCIENCEs direktion foreslog en fusion af de to institutter. Samme dag blev der sendt en e- mail til alle ansatte og studerende på MATH og DIKU, hvor der blev redegjort for, hvorfor direktionen ønskede at fusionere MATH og DIKU. Efterfølgende blev der afholdt stormøde på HCØ den 16. september, hvor planerne blev yderligere begrundet og kvalificeret. Det er SCIENCE-direktionens ansvar og ambition løbende at skærpe og styrke organisationen for at bevare og styrke fakultetets robusthed og handlekraft. Det var på dette grundlag, at SCIENCE s direktion foreslog, at MATH og DIKU skulle fusioneres. Det var og er direktionens opfattelse, at en sammenlægning vil bidrage til: - at skabe et bæredygtigt institut, der har kritisk masse, fx i relation til administration, økonomi og fysiske rammer - at realisere et uudnyttet potentiale henover grænsefladen mellem de matematiske og datalogiske fagmiljøer - at styrke samarbejdet på tværs mellem institutterne på SCIENCE - at styrke KU som samlet organisation - at styrke samspillet med omverdenen Høringsprocessen Forslaget har efterfølgende været i høring på de to institutter, i institutrådene og i Akademisk Råd. De lokale samarbejdsudvalg ønskede en forlængelse af høringsfristen, og dette ønske blev efterkommet samtidig med, at der blev

5 planlagt et ekstraordinært møde i AR den 20. oktober med fusionen som eneste punkt på dagsordenen. SCIENCE Advisory Board og aftagerpanelerne blev orienteret. Forslaget om fusion blev drøftet i Aftagerpanelet for Matematik og Datalogi den 21. oktober SIDE 2 AF 2 Høringssvarene fra de to institutter og AR er allerede sendt direkte til rektoratet. Konklusion Samlet set er det min vurdering, at forslaget om fusion af Institut for Matematiske Fag og Datalogisk Institut ikke realistisk kan gennemføres for nærværende, jf. høringssvarene af 3. november 2014, og den beskrevne manglende opbakning fra såvel MATH som DIKU. Status quo vil imidlertid være helt utilfredsstillende. Jeg vil derfor stille krav til institutledelserne på MATH og DIKU om at arbejde for en række nærmere specificerede indsatsområder og mål, som bl.a. skal medvirke til at bevare og styrke fakultetets robusthed og handlekraft. Institutledelsernes opgave vil blive at udforme relevante handlingsplaner for de kommende år, så de specificerede mål opnås. Der vil i forbindelse med dette arbejde være behov for en regelmæssig dialog mellem de to institutters ledelser og fakultetets direktion om fremdriften i planerne. Rent praktisk vil institutledelserne hvert kvartal blive inviteret til et møde med fakultets direktion for at redegøre for eksekvering af handlingsplanerne. Jeg vil i dag den 14. november forelægge institutledelserne en skitse for denne opgave. Institutternes medarbejdere vil blive orienteret om min konklusion på drøftelsesfasen ved et stormøde på H.C. Ørsted Institutet i dag kl Jeg orienterer fakultetets ledelsesteam (SLT) og Akademisk Råd på de førstkommende møder om indholdet af nærværende skrivelse. Ligeledes vil jeg orientere SCIENCEs Advisory Board og Aftagerpanelet for Matematik og Datalogi. Med venlig hilsen John Renner Hansen Dekan

6 D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 3.2 Akademisk Råd 20. november 2014 S A G S N O T A T 14. NOVEMBER 2014 Vedr.: Konklusion vedr. fusion af Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH) Sagsbehandler: John Renner Hansen De seneste uger er bølgerne gået højt omkring den foreslåede fusion af MATH og DIKU. Det er helt forventeligt, når institutternes nuværende profil er hjerteblod for mange. Men det er tvingende nødvendigt for fakultetsledelsen at skabe faglig udvikling og sikre synergi med det omkringliggende samfund. Det har desværre vist sig, at der ikke er opbakning til ledelsens forslag. DIR MOB dekan@science.ku.dk REF: JRH Vi har lagt op til en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at SCI- ENCE som helhed og institutterne som fakultetets bærende fundament i særdeleshed, kan styrke vores faglige profil, øge vores konkurrenceevne og sikre et frugtbart samspil med det omkringliggende samfund. Et samfund, som stiller højere og højere krav til, hvad vi bruger vores øgede ressourcer til. Vi har lyttet til institutterne, men har desværre ikke opnået lydhørhed for vores argumenter. Derfor mener vi ikke, at det er realistisk at gennemføre en fusion af de to institutter på nuværende tidspunkt. I stedet vælger vi en ny vej. Målene om at stimulere udviklingen hen imod mere bæredygtige institutter, der bl.a. kan udnytte potentialet hen over de faglige grænseflader og styrke institutternes relationer til omverdenen, er stadig intakte. Da vi heller ikke har kunnet opnå en fælles forståelse af, hvad der er institutternes aktuelle udfordringer, går vi nu en vej, som bevarer institutternes selvstændighed. Men samtidig udpeger vi en række indsatsområder og opstiller en række institutspecifikke mål, som vi i samarbejde med institutterne

7 vil arbejde hårdt på at få indfriet. En samlet fakultetsdirektion mener, at dette vil være en nødvendighed, hvis vi skal sikre institutternes evne til at håndtere aktuelle og fremtidige udfordringer. SIDE 2 AF 2 Vi har respekt for den store faglighed, som hvert institut repræsenterer, og vi respekterer den ildhu og det engagement, som kendetegner MATH og DIKU. Men status quo er ikke tilfredsstillende, fordi det ikke i tilstrækkelig grad understøtter den overordnede strategi for SCIENCE. Ledelsen vil i næste uge indlede en dialog om de fremtidige overordnede og specifikke mål med MATHs og DIKUs ledelser, og målene vil blive formuleret på basis af denne dialog. Resultatet skal være konkrete handlingsplaner, som institutledelserne udarbejder og fremlægger for fakultetsledelsen senest den 1. marts 2015.

8 F A C U L T Y O F S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Bilag 3.3 Akademisk Råd 20. november 2014 MEMORANDUM 14. NOVEMBER 2014 Re: By: Conclusion with regard to the merger of Department of Computer Science (DIKU) and Department of Mathematical Sciences (MATH) John Renner Hansen DEKAN BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR In recent weeks, feelings have run high as regards the proposed merger of MATH and DIKU. This is to be expected when the current profiles of the departments are lifeblood to many staff and students. However, it is absolutely necessary for the faculty management to bring about academic development and to secure synergies with the surrounding society. Unfortunately, it has become clear that there is no support for the management s proposal. MOB dekan@science.ku.dk REF: JRH We have prepared the ground for dialogue on how we can ensure together that SCIENCE in general and the departments, as the strong foundation, in particular, can strengthen our academic profile, enhance our competiveness and secure fruitful interaction with the surrounding society, which is indeed making ever greater demands on how we use our increased resources. We have listened to the departments but have, unfortunately, not been able to obtain a sympathetic response to our arguments. Therefore, we do not think that it is realistic to carry out a merger of the two departments at present. Instead, we are choosing a new way. The objectives of stimulating developments towards more sustainable departments that, among other things, are able to utilize their interdisciplinary potential and of strengthening the departments external relations are still intact. As we have not been able to reach a common understanding of the current challenges of the departments either, we will now proceed along a way

9 which preserves the independence. However, at the same time we will select a range of areas to be addressed as well as determine a range of departmental specific goals, which we will be working hard at attaining through collaboration with the departments. The entire faculty management is of the opinion that this will be a necessary condition if we are to secure the ability of the departments to tackle present and future challenges. Therefore, we are setting up a number of targets and sub-targets which the department managements in question are committing themselves to work to meet. SIDE 2 AF 2 We have respect for the great academic traditions and knowledge which each department represents, and we respect the zeal and commitment which characterize MATH and DIKU. But status quo is not satisfactory because it does not sufficiently support the overall strategy for SCIENCE. Next week, faculty management will initiate a dialogue about the future overall and specific objectives with the managements of MATH and DIKU, and the targets will be drawn up on the basis of this dialogue. The result will be concrete action plans which the department managements will produce and present to the faculty management no later than 1 March 2015.

10 Konklusion af drøftelsen vedr. en fusion af MATH og DIKU 14. november 2014 v. Dekan John Renner Hansen Direktionen Dias 1

11 Manglede opbakning til ledelsens fusionsforslag De seneste uger er bølgerne gået højt omkring den foreslåede fusion af MATH og DIKU. Det er helt forventeligt, når institutternes nuværende profil er hjerteblod for mange. Men det er tvingende nødvendigt for fakultetsledelsen at skabe faglig udvikling og sikre synergi med det omkringliggende samfund. Desværre mangler der opbakning til ledelsens forslag! Derfor er en fusion mellem de to institutter ikke pt en farbar vej Dekanatet Dias 2

12 En anden vej mod samme mål Institutterne bevares som selvstændige enheder Der udpeges en række indsatsområder og opstilles en række institutspecifikke mål, som vi i samarbejde vil arbejde hårdt på at indfri Vi vil i næste uge starte individuelle samtaler med ledelsen på MATH og DIKU om mål og midler Dekanatet Dias 3

13 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 4 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 Dimensionering af uddannelser Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Prodekan Henrik Busch vil give en orientering om arbejdet med dimensionering af optag på uddannelser på SCIENCE. FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF DIR MOB Uddannelsesministeren og universiteterne blev d. 5. november enige om et fælles grundlag for dimensionering, jf. bilag 4.2. stla@science.ku.dk SCIENCE har med afsæt i dette grundlag modtaget retningslinjer for dimensionering af bachelor- og kandidatuddannelser, og fakultetetsledelsen har efter drøftelse med berørte institutledelser udarbejdet en indmelding til rektoratet som bidrag til KUs samlede tilbagemelding til ministeriet. REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Henrik Busch vil gøre status for dimensioneringen af uddannelser på SCIENCE. Bilagsoversigt: Bilag 4.1: KUnet: Minister og universiteter er blevet enige om grundlaget for dimensionering Bilag 4.2: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteters grundlag for dimensionering Bilag 4.3: Hovedelementer i dimensionering

14 Minister og universiteter er blevet enige om grundlaget for dimensionering Minister og universiteter er blevet enige om grundlaget for dimensionering Se Om aftalen Læs om aftalen i Uddannelsesministeriets pressemeddelelse KU Kommunikation KU skal fortsat lukke 883 pladser på ba-uddannelserne. Men nu er beskæringen fordelt over 4 år. Og universiteterne har større frihed til at bestemme hvor. Nyt er at ka-uddannelser først reduceres fra Regeringens nye plan er dermed tæt på KU s egen. Se også Danske Universiteters pressemeddelelse Presseomtale Uddannelsesministeren og rektorkollegiet blev i går enige om en ny model for dimensionering af uddannelserne. I den nye model imødekommer ministeren universiteternes ønske om, at nedskæring i antallet af uddannelsespladser starter på bacheloruddannelserne. Og reduktionerne er ikke længere totalt bundet til de såkaldte uddannelsesgrupper. Det nye grundlag for dimensionering er tættere på det arbejde, KU allerede var i gang med. Universitetets fempunktsplan for uddannelseskvalitet blev vedtaget i marts i år. Det er stadig ministeriet, der fastlægger, hvor mange bachelorstudiepladser hvert enkelt universitet skal skære, og hvordan de skal fordeles inden for hovedområderne (fakultetsgrupper). Men universiteterne skal nu selv beslutte, hvordan de vil fordele dem på enkelte uddannelser. Mindre detailstyring - Der er ikke længere tale om en mekanisk og detailstyret model, som alene beskærer uddannelser rigidt i forhold til beskæftigelse. Nu har vi i højere grad mulighed for, sammen med vores aftagere, at se fremad og vurdere hvor der vil være brug for flere eller færre kandidater. Der ligger nu en stor intern opgave med at fordele antallet af studiepladser, siger rektor Ralf Hemmingsen. Universiteter og minister er enige om ny plan for nedskæringer (Politiken, 4. november 2014) Rektorer er glade for spillerum i beskæringer af pladser (Information, 4. november 2014) Relaterede nyheder Dimensioneringsplan stadig til debat (24. oktober 2014) KU må spare voldsomt på uddannelse (6. oktober 2014) KU må reducere markant i ba-optaget (2. oktober 2014) Ingen penge til 580 nuværende KUstuderende (28. september 2014) Regeringen beskærer antallet af studiepladser (24. september 2014) KU skal fortsat skære i alt 883 pladser på bacheloruddannelserne over de næste fire år i forhold til optaget i 2013 og næsten pladser i forhold til Disse tal er ikke ændrede. Det Humanistiske Fakultet står for den største andel af pladserne. Men hvor fakultetet med regeringens tidligere model med stor sandsynlighed var nødt til at lukke flere sprogfag, skal det nu ikke længere lukke så mange uddannelser. - Vi skal fortsat lukke en del studiepladser, men nu kan vi gøre det på en mere intelligent måde, så vi kan bevare fagområderne og undgå lukning af uddannelser. På enkelte områder kan vi stadig ende med meget få studerende, og det er hverken fagligt forsvarligt eller økonomisk bæredygtigt. Så her skal vi overveje alternative uddannelsesstrukturer, som samtidig vil sikre kandidaterne de bedst mulige beskæftigelsesudsigter, forklarer dekan Ulf Hedetoft fra Det Humanistiske Fakultet. Ledelsen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er også tilfreds med den nye model. - Det er vigtigt for os, at vi kan indfase reduktionen gradvist, og at vi får mulighed for at undgå reduktioner, der vil være kritiske i forhold til at uddanne til brancher, der driver vækst og beskæftigelse. Og det vil være meget vigtigt for os, at vi fortsat har gode muligheder for at optage internationale studerende på vores uddannelser og danske studerende uden et retskrav, siger prodekan for uddannelse Henrik Busch fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Evaluering om tre år Universiteterne bliver nu hver især indbudt til forhandlinger med uddannelsesministeren om de konkrete nedskæringer på uddannelserne. - Jeg ser frem til forhandlingerne, for nu er grundlaget etableret. Det er lykkedes at skabe et større råderum i arbejdet med det mål for dimensionering, som regeringen har fastsat. Og jeg er tilfreds med, at ordningen skal evalueres om tre år, siger Ralf Hemmingsen. Lene Düwel Andersen Alle nyheder Denne nyhed vises for følgende målgrupper: All site users

15 Uddannelses- og Forskningsministeriet Danske Universiteter Uddannelses- og forskningsministeren og Danske Universiteter er nået til enighed om et fælles grundlag for, hvordan optaget på nogle universitetsuddannelser i Danmark skal tilpasses, så færre unge uddannes til arbejdsløshed. Hverken regeringen eller de danske universiteter ønsker at uddanne unge, der efterfølgende bliver nødt til at stille sig op i ledighedskøen. Vi kan nu sammen komme videre med at sikre en bedre balance mellem uddannelsernes størrelse og arbejdsmarkedets behov. Det er ikke nogen hemmelighed, at universiteterne og ministeren har været uenige om, hvordan uddannelserne skulle dimensioneres. Vi har nu sammen fastlagt et fælles grundlag, så modellen på den ene side fastholder både ambition, omfang og hovedtræk fra regeringens udspil og på den anden side giver universiteterne betydeligt bedre mulighed for selv at tilrettelægge dele af dimensioneringen. Det fælles grundlag står både regering og Danske Universiteter inde for som afsæt for den videre dialog mellem ministeriet og de enkelte universiteter. Efter en lang diskussion er der nu fastlagt et godt grundlag for det videre arbejde med at tilpasse uddannelsernes størrelse, så vi undgår at uddanne for mange til arbejdsløshed. Vi er enige om, at det nu er vigtigt at kunne kigge fremad. Universiteterne går nu i gang med at reducere optaget på de berørte bachelorstudier allerede fra sommeroptaget næste år. Til gengæld får universiteterne bedre tid til at indfase selve dimensioneringen på kandidatuddannelserne. Det vil ske i årene Det er glædeligt, at vi nu har en fælles forståelse. Næste skridt er, at Uddannelsesog Forskningsministeriet og hver enkelte uddannelsesinstitution i den nærmeste fremtid skal tale sammen om den konkrete udmøntning af dimensioneringsplanen.

16 Hovedelementer i dimensionering Udgangspunktet for dimensioneringen er den af ministeriet fastlagte ramme på studiepladser på kandidatuddannelserne og den deraf afledte dimensionering på studiepladser på bacheloruddannelserne. Bacheloruddannelser: 1. På bachelorniveau reduceres der med studiepladser, svarende til 880 om året, regnet i forhold til optaget i Indfasningen sker over fire år fra 2015 til Fordelingen af reduktionen i optaget på bacheloruddannelserne udmeldes på universitetsniveau, jf. omregningen af den samlede dimensionering fra kandidatniveau til bacheloroptaget af 23. oktober De enkelte universiteter varetager opgaven med at beslutte på hvilke uddannelser, der skal reduceres bachelorstudiepladser. Tilpasningen skal afspejle den udmeldte dimensionering på kandidatniveau og den af det enkelte universitet valgte dimensionering på enkeltuddannelser på kandidatniveau, jf. punkt I den konkrete udmøntning tages hensyn til de konkrete uddannelsesforløb og regionale eller udbudsmæssige forhold af helt særlig karakter, herunder muligheden for at veksle en mindre del af den fremadrettede fleksibilitet på kandidatuddannelserne til en mindre reduktion i optaget på bacheloruddannelserne. Det sker inden for en fast ramme på 300 studiepladser, der fordeles forholdsmæssigt til de enkelte universiteter, og som aftales konkret i dialogen med ministeriet. Kandidatuddannelser: 6. Dimensioneringen på studiepladser på kandidatniveau fastholdes, men der korrigeres for utilsigtede konsekvenser (vurderet på op til 100 studiepladser). 7. Indfasningen sker over tre år fra 2018 til Optaget på de dimensionerede kandidatuddannelser kan i perioden 2015 til 2018 ikke øges i forhold til optaget i Hvert universitet modtager fordeling af pladserne opgjort på hovedområde. Samtidig fremsendes oplysninger om beregnet maksimumoptag på uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser som anført i udmeldingen af 24. september Det enkelte universitet fordeler dimensioneringen på kandidatuddannelser, der i modellen er identificeret med systematisk ledighed (indgår i de identificerede udannelsesgrupper/enkeltuddannelser). Fordelingen kan ske på tværs af de identificerede uddannelsesgrupper/enkeltuddannelser inden for eller på tværs af hovedområder. Der kan tages relevante hensyn på den enkelte institution, herunder evt. flyttes en mindre del af dimensioneringen (op til 15 procent) til kandidatuddannelser, som ikke er udtaget til dimensionering i modellen. Fordelingen afspejles i optaget på bachelorniveau, jf. pkt. 4. Omflytningen skal ske under hensyntagen til dimensioneringens klare målsætning om ikke at

17 uddanne til arbejdsløshed. Omflytningen skal begrundes, f.eks. med udgangspunkt i ledighedsstatistikken for de pågældende uddannelser. 11. Der gælder en fleksibilitetsgaranti i perioden , der bringes i anvendelse, hvis retskravsbachelorerne udfylder hele det udmeldte loft for optaget på kandidatuddannelserne. Fleksibiliteten betyder, at der kan optages 10 procent øvrige studerende ud over loftet. Der vil også være finansiering til denne aktivitet. 12. Der er fortsat finansiering til alle bachelorstuderende og retskravsstuderende på kandidatuddannelserne. I regi af Rektorkollegiet sikres, at besluttede reduktioner ét sted ikke modsvares af øget optag på nært beslægtede uddannelser på et andet universitet, jf. pkt. 12. Det gælder både på bachelor- og kandidatniveau. Modellen evalueres efter 3 år, ligesom udviklingen på arbejdsmarkedet løbende følges tæt. Styrelsen for Videregående Uddannelser vil invitere de enkelte universiteter til en drøftelse om optaget for 2015 og frem samt den praktiske gennemførelse af dimensioneringen.

18 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 5 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 Fakultetets økonomi Q3-resultat og -prognose Budget 2015 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse TLF DIR MOB Akademisk Råd orienteres om Q3-resultatet og -prognosen for årets resultat, jf. bilag 5.1 og 5.2. stla@science.ku.dk Der vedlægges også til orientering hovedtal for budgetforslaget for 2015 og budgetoverslagsårene , jf. præsentationen i bilag 5.3, som blev gennemgået på fakultetets budgetseminar d. 28. oktober. REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Bilagsmateriale Bilag 5.1: Sagsnotat. Q SCIENCE Bilag 5.2: Rapportering til overliggende niveau Q Bilag 5.3: Budgetpræsentation. Budget SCIENCE 2015 og budgetoverslagsår

19 FAKULTETSSEKRETARIATET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bilag 5.1 Akademisk Råd 20. november 2014 Til SLT, FSU, AR SAGSNOTAT 4. NOVEMBER 2014 Vedr.: Q SCIENCE SCIENCE ØKONOMI Sagsbehandler: Anders Halckendorff Indledning Hvert kvartal holdes der Q-møder med institutterne og afdelingerne i fakultetssekretariatet samt med universitetsdirektøren. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen dvs. skønnet for fakultetets regnskabsresultat. I det følgende redegøres kort for resultatet af budgetopfølgningen efter 3. kvartal Kvartalsrapporteringen omfatter årets første 9 måneder, fra januar til september 2014 BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR ahd@science.ku.dk REF: AHD Q3-resultatet Nedenstående tabel viser Q3-prognosen og sammenholder den med primobudget Tabel 1: Q3-prognosen Årets priser Primobudget 2014 Q3-prognose 2014 Regnskab 2014 ÅTD ÅTD i % af Q3-prognose Regnskab Indtægter , , ,5 76,9% ,9 2 Løn 1.716, , ,5 74,8% 1.637,3 3 Drift 1.282, ,5 853,7 70,3% 1.059,9 5 Finansielle poster 0,2 0,9 0,0 0,1% -2,7 Resultat 40,0-3,8-117,3-74,4 Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q3-sammenhæng er det forbruget fra januar til og med september. Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, mens udgifter og underskud angives med et positivt fortegn.

20 SCIENCE forventer et overskud på ca. 3,8 mio. kr. ved Q Det er en forbedring på 43,8 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at falde 17,7 mio. kr. fra 2.959,1 mio. kr. ved primobudgettet til 2.936,4 mio. kr. ved Q3. Udgifterne forventes at falde ca. 61,5 mio. kr. fra 2.999,0 mio. kr. ved primobudgettet til 2.937,5 mio. kr. ved Q3. SIDE 2 AF 4 Ekstern virksomhed Ekstern virksomhed falder på SCIENCE på følgende virksomhedstyper: DR 30: Indtægtsdækket virksomhed (fx kontraktforskning, efteruddannelse af eksterne personer, analyseopgaver for eksterne modtagere) DR 50: Ekstern finansiering med ikke-finanslovstildelte midler, bevilget af eksterne parter (fx fonde, råd) DR 60: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af KU s almindelige virksomhed, men som ikke kan kaldes forskningsvirksomhed (fx kongresser, kunst, workshops, støtte til anlægsarbejder, frikøb fra undervisning) Ifm. Q3-prognosen har institutterne og Fakultetssekretariatet gennemgået de enkelte projektbudgetter og har vurderet forventningen til den samlede aktivitet i På denne baggrund er omsætningen på DR 50 nedjusteret med 45,6 mio. kr. i forhold til primobudgettet, således at den forventede omsætning i 2013 nu anslås til 1.051,7 mio. kr. På DR30 forventes et nettooverskud på ca. 1,8 mio. kr., en forbedring på 1,2 mio. siden primobudgettet. Der forventes en samlet omsætning på 9,9 mio. kr. på DR30 i Den forventede omsætning på DR 60 er reduceret med 0,5 mio. kr. fra primobudgettet til Q3, således at den forventede omsætning i 2014 nu anslås til 38,1 mio. kr. Ordinær virksomhed I forhold til budgettet primo 2014 forventes øgede indtægter på 14,1 mio. kr. ved Q3 på ordinær virksomhed. Stigningen i indtægter forventes på finanslovsindtægterne med 30,4 mio. kr. og skyldes dels øgede forventninger til STÅ-indtægter (11,0 mio.kr.), færdiggørelsesbonus (4,9 mio. kr.) og dels diverse bevillinger fra Fællesadministrationen, der er meldt ud i løbet af året. De forventede lønudgifter er opjusteret med 4,5 mio. kr. medens øvrig drift er nedjusteret med 23,7 mio. kr.

21 På baggrund af tilbagemelding fra institutterne på SCIENCE er det forventede underskud ved primobudgettet på 40,6 mio. på DR10 nu reduceret til et forventet underskud for 2014 på 2,1 mio. kr. SIDE 3 AF 4 Ved primobudgettet for 2014 var det forudsat, at der skulle igangsættes et noget højere aktivitetsniveau. Det har ikke været muligt at opfylde denne forudsætning med den hastighed, der var forudsat. Samtidig er især uddannelsesindtægterne steget mere end forventet. Om de vedlagte tabeller I nedenstående tabeller er Q3-prognosen opdelt på virksomhedstyper i tabel 2 og på institutter i tabel 3. Tabel 4 viser en opdeling af personalet i hhv. VIP, TAP ADM og TAP FU. Tabel 2: Q3-prognosen opdelt på delregnskaber Primobudget 2013 Q3- prognose 2013 Difference (primo-q3) Regnskab 2014 ÅTD ÅTD i % af Q3- prognose Regnskab 2013 Årets priser 10 Almindelig virksomhed 1 Indtægter -1817,5-1841,6-24,1-1685,0 91,5% ,0 2 Løn 1123,3 1127,8 4,5 852,4 75,6% 1.076,1 3 Drift 734,6 710,9-23,7 517,8 72,5% 544,6 5 Finansielle poster 0,2 0,9 0,7 0,0 0,0% -2,9 Total 40,6-2,0 42,6-314,8-71,1 30 Indtægtsdækket virksomhed 1 Indtægter -5,6-9,9 4,3-4,8 48,4% -13,8 2 Løn 3,1 2,9-0,2 1,8 61,3% 5,2 3 Drift 1,9 5,2 3,3 0,8 16,2% 5,2 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Total -0,6-1,7 1,1-2,1-3,2 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter -1097,3-1051,7 45,6-742,4 70,9% -997,4 2 Løn 577,5 577,1-0,4 421,8 73,7% 535,7 3 Drift 519,9 474,5-45,4 319,3 67,4% 461,6 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 Total 0,0 0,0 0,0-1,3 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -38,6-38,1 0,5-27,3 71,5% -68,8 Hovedtotal 2 Løn 12,9 15,3 2,3 11,6 75,7% 20,3 3 Drift 25,7 22,8-2,9 15,7 68,7% 48,5 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 40,0-3,8 43,8-317,3-74,4

22 Tabel 3. Årets forventede resultat opdelt på institutter SIDE 4 AF 4 Primobudget 2014 Q3- prognose 2014 Difference (Primo- Q3) Regnskab 2013 Årets priser i mio.kr Institut for Matematiske Fag -11,6-6,5 5,1-18, Niels Bohr Institutet -3,7 4,7 8,4 0, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 2,4-5,0-7,4-7, Datalogisk Institut 0,2 0,3 0,1 0, Institut for Naturfagenes Didaktik -0,5 1,0 1,5-5, Kemisk Institut -4,8-8,0-3,2-8, Statens Naturhistoriske Museum -1,0 5,9 6,9-4, Institut for Idræt og Ernæring 5,8-2,9-8,7-1, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 6,2 1,6-4,6-10, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 0,3 0,3 0,0-9, Institut for Fødevarevidenskab 4,1 3,6-0,5-0, Biologisk Institut 3,5 3,0-0,5-16, SCIENCE Campus Service 0,0-9,0-9,0-8, SCIENCE Plan & Projekt 0,0-0,7-0,7 2,5 Fakultetet i øvrigt 1) 38,9 7,9-31,0 14,3 Resultat 40,0-3,8-43,8-74,4 1) Fakultetet i øvrigt omfatter fakultetssekretariatet, centre, feltstationer samt energirefusioner, investeringer og afskrivninger, ufordelte indtægter samt tekniske justeringer for det samlede fakultet Tabel 4. Oversigt over personalekategorier på institutterne: VIP, TAP ADM, TAP FU Regnskabstal, periode 1-9, mio. kr. I ALT Institut VIP TAP FU TAP ADM I ALT Q Institut for Matematiske Fag 46,5 1,1 2,7 50,3 47, Niels Bohr Institutet 112,6 24,9 9,3 146,8 141, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 94,8 37,1 22,7 154,6 148, Datalogisk Institut 32,4 2,6 4,3 39,3 35, Institut for Naturfagenes Didaktik 8,8 1,1 2,4 12,3 9, Kemisk Institut 66,4 8,8 7,4 82,6 75, Statens Naturhistoriske Museum 60,6 34,0 15,7 110,3 90, Institut for Idræt og Ernæring 54,3 18,7 10,5 83,5 79, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 120,4 30,9 11,1 162,4 154, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 50,9 2,3 6,7 59,9 59, Institut for Fødevarevidenskab 38,4 9,0 4,8 52,2 55, Biologisk Institut 116,1 27,6 10,2 154,0 151, SCIENCE Campus Service 0 2,2 21,9 24,1 30, SCIENCE Plan & Projekt 0 0 5,0 5,0 5,1 Fakultetet i øvrigt 1) 6,4 12,3 85,9 104,6 89,3 1) Se note ovenfor SUM 808,6 212,5 220,7 1241,8 1174,7 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 46,5 mio. kr. 3) Stigning i Fakultetet i øvrigt vedr. primært Regnskabsenheden under FS (8,8 mio. kr. ved Q3 2014) og stigning i feriepengehensættelse (7,7 mio. kr. ved Q3 2014)

23 Bilag 5.2 Akademisk Råd 20. november 2014 A. Stamdata (skal udfyldes) Rapportering til overliggende niveau Q Stednavn og nummer Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stednummer: Dato 21. oktober 2014 Navn på sagsbehandler Anders Halckendorff/René Niehues Birch Navn på godkender Marianne Rønnebæk B. Status på budgetkonvertering DR 10 DR 30 & 40 DR 50 DR 60 C. Forklaring af periodens resultat DR 10 DR 30 & 40 DR 50 DR 60 Opsummering Der udestår analyse af, hvorvidt indtægter og drift er budgetteret på rigtige finanskonti. Lønudgifterne ligger ved Q3 på 75,6 % af prognosen. Dette er lidt over periodesvarende, hvilket skyldes manglende ompostering af løn til EV. Driftsudgifter ligger på 72,8 % af prognosen, hvilket er lidt under periodesvarende, men forventeligt da driftsudgifter normalt afholdes i slutningen af året (i 2013 var forbrugsprocenten ved Q3 på 65,2). 91,7 % af de forventede indtægter er realiseret ved Q3, hvilket er lidt højere end i 2013, hvor 90,1 % af indtægterne var realiseret ved Q3. DR 30 tegner sig for et overskud i perioden på 2,1 mio., hvilket er en forbedring ift. Q2, hvilket formentlig kan henføres til forbedret procedure omkring udfakturering. Lønudgifterne ligger ved Q3 på 73,1 % af prognosen, hvilket er lidt lavt. Det forventes fortsat, at der udestår en del ompostering fra DR 10 til de eksterne delregnskaber. Ompostering af løn sker typisk i høj grad i slutningen af året. Driftsudgifterne ligger på 67,3 % af prognosen, hvilket er lavt og lavere end i 2013, hvor forbruget ved Q3 lå på 69,2 %, bl.a. pga. indkøb til enkelte større projekter som endnu ikke er sket. Lønudgifterne ligger ved Q3 på 75,7 % af prognosen, hvilket er periodesvarende. Driftsudgifter ligger på 68,7 %, hvilket er lidt under periodesvarende, men i overensstemmelse med tidligere års erfaring for at driftsudgifter især afholdes i slutningen af året. Der samlede forbrug ligger som forventeligt, med lidt højere forbrugsprocenter på DR10 end på EV, hvilket kan forklares med forventet omposteringer mellem delregnskaberne. D. Forklaring af Prognosen DR 10 DR 30 & 40 DR 50 Ift. Q2, hvor der forventedes et merforbrug omkring 14 mio. kr., er prognosen justeret til et merforbrug på 2,8 mio. kr. Lønudgifterne er opjusteret med 2 mio. kr., medens driften er nedjusteret med 19 mio. kr. Indtægterne er opjusteret med nedjusteret med 5 mio. kr. Der er på DR10 indlagt et ledelsesmæssigt skøn, der nedjusterer forbruget med i alt 13 mio. kr., fordelt på en nedjustering af løn med 21 mio. kr. og en opjustering af drift på 8 mio. kr. (heraf sociale bidrag 10 mio. kr.) Det forventede resultat på DR30 som er et overskud på 1,7 mio. kr. er næsten uændret ift. Q2. Omsætningen på DR 50 er uændret ift. Q2. Lønudgifterne er justeret ned ift. Q2 medens driftsudgifterne er opjusteret. Der er på DR50 indlagt et 1

24 ledelsesmæssigt skøn, der nedjusterer omsætningen med 145 mio. kr. DR 60 Opsummering Q3-prognosen på DR 60 er opjusteret lidt ift. Q2, så omsætningen svarer til primobudgettet. Det samlede aktivitetsniveau er på niveau med Q2-prognosen både for OV og EV. Ift er der dog tale om en markant forøgelse af aktivitetsniveauet, således forventes DR50 at øges 5 % og DR10 (løn+drift, excl. husleje)med 3 %. E. Risici og handling DR 10 De endelige takster for færdiggørelse er ikke meldt ud ved afslutningen af Q3- rapporteringen. Q3-prognosen for indtægter fra færdiggørelsesbonus er uændret ift. Q2 på trods af et større antal bonusudløsende studerende end budgetteret ved Q2. Afhængig af den samlede aktivitet for sektoren, kan den endelige bonus afvige fra det budgetterede. Hvis omsætningen på DR50 ikke som forventet stiger i slutningen af året, kan de forventede overhead-indtægter blive lavere en budgetteret, ligesom lønudgiften på DR10 kan blive højere end forventet. SCIENCE planlægger anlægskontrol i slutningen af 2014, hvilket kan give anledning til ekstraordinære afskrivninger. DR 30 & 40 DR 50 Omsætningen på DR50, kan blive lavere end forventet, hvis - Omposteringer fra DR10 ikke sker i forventet omfang - Nyansættelser ikke sker i forventet omfang - Der sker forsinkelse af enkelte større anskaffelser DR 60 F. STÅ-produktion Forventninger til STÅindtægter og bemærkninger til evt. ændringer i STÅprognosen. De samlede STÅ-indtægter incl. omfordeling af STÅ-indtægter med SUND og HUM er opjusteret med 1 mio. kr. ift. Q2 på basis af STÅ-indberetning. Ift. Primobudgettet er opjusteringen på 11 mio. kr. F. Andet Øvrige bemærkninger til overliggende niveau(er) 2

25 Budget SCIENCE 2015 og budgetoverslagsår Akademisk Råd, 20. november Direktionen Dias 1

26 Dagsorden 1. Principper for institutternes budgetrammer 2. Nye tiltag fra budget 2014 til budget Institutternes fordeling af basis- og øremærkede midler i Budgetlægning og træk på egenkapital 5. Fordeling af ph.d. midler og optagskvoter Direktionen Dias 2

27 Principper for tildeling af institutternes budgetrammer Et institut modtager alle de indtægter fra uddannelse og overhead, som det indtjener til fakultetet 2. Et institut modtager en andel af basismidlerne proportionalt med instituttets samlede omsætning, DR10-DR60 3. Der tilskrives enkelte institutter et særskilt bidrag, for særlige opgaver, som enten er lovbundne, ex SNM, eller hvor der udføres en større opgave for fakultetet, ex havepasning. 4. Et institut skal årligt indskrive et antal ph.d.-studerende proportionalt med instituttets samlede omsætning. Det samlede optagskrav forventes i 2015 reduceret til 314 fra Et institut modtager et fast tilskud pr. indskrevet ph.d.- studerende, dog maksimalt for det ved periodens begyndelse allokerede antal Direktionen Dias 3

28 Særlige opgaver for fakultetet Årligt tilskud 2015 i MDKK SNM: Tilskud til museumsdrift og pasning af samlinger - 43,4 PLEN: Pasning af fakultetets have på Frederiksberg og Højbakkegård i Tåstrup - 8,5 IND: Didaktisk beredskab - 3,5 MATH: Statistisk laboratorium - 2,0 I alt -57, Direktionen Dias 4

29 Nye tiltag fra budget 2014 til budget Der skal budgetteres for flere år, dvs. at der ifm. budget 2015 også skal udarbejde fuldt budget for overslagsårene Der meldes derfor også budgetrammer ud for overslagsårene. Disse rammer er tekniske fremskrivninger ud fra de nu kendte forudsætninger. 2. Finansiering af 2016-fondsmidlerne, finansieres 50% af institutterne, svarende til en reduktion i 2015 på 25,9 mio. kr., som fordeles efter institutternes omsætning. 3. Der er i forbindelse med åbningsbalancerne tilført SCIENCE og SCIENCE institutter EK til anlæg anskaffet før Udgifter på ca. 14 mio. kr. til afskrivninger skal afholdes af institutterne i Som led i den centrale model for feriepengeforpligtelse vil der efter lønforbrug blive fordelt ca. 5 mio. kr. udgifter til institutterne i Direktionen Dias 5

30 Overordnet fordeling 2015 BO-år er teknisk fremskrivning og vil blive ændret Mio.kr Fakultetssekretariat Campus Service Plan og Projekt I alt fakultetssekretariat Forventes overført til institutter 1) STÅ og færdigørelsesbonus Basismidler 2) Basis IGM 2) Fælles fakultetsaktiviteter 3) I alt institutter Øvrige udgifter 4) I alt Finanslovsindtægter i alt Difference = forbrug af fakultetets centrale egenkapital ) Ph.d., 2016-fond, fyrtårne,kvinder i forskning mm. 2) Basis IGM udgår - det forudsætter her at basismidler øges ca. tilsvarende 3) Have, forsøgsgårde, museum mm. 4) Husleje, arktisk station, centrale afskrivninger mm Direktionen Dias 6

31 Basismidler til fordeling til institutterne i 2015 Basismidler MDKK Basismidler til fordeling efter omsætning 89,0 IGM basis midler 8,4 Tilskud til særlige opgaver for fakultetet 57,4 I alt til uddeling 154,8 Reduktion i uddeling Finansiering af SCIENCE regnskab -12,0 Medfinansiering af 2016-fond -25,9 Total til fordeling 116,8 Flytning af udgifter Stigning i feriepengeforpligtelse -4,8 Afskrivninger (aktiver før 2014) -13, Direktionen Dias 7

32 Fordeling til institutterne i 2015 (se næste slide for 2014-tal) Tekst 501 MATH 503 NBI 507 IGN 510 DIKU 521 IND 523 CHEM 529 SNM 541 NEXS 544 PLEN 548 IFRO 552 FOOD 555 BIO Institutter i alt Omsætning alle DR - Q Andel alle DR ,05 0,15 0,13 0,03 0,01 0,07 0,10 0,07 0,15 0,05 0,05 0,14 1,000 Fordelt efter omsætning alle DR IGM basis Fælles fakultetsaktiviteter I alt Reduktioner Regnskab centraliseres Medfinansiering af F- og U16-midler I alt reduktioner Uddeling efter reduktioner Flytning af omkostninger Feriepengeforpligtigelse* Afskrivninger (gl. aktiver)* *)skønnede omkostninger, der flyttes til institutterne Dertil kommer: STÅ Overhead og Øremærkede bevillinger Direktionen Dias 8

33 Fordeling til institutterne i 2014 Tekst 501 MATH 503 NBI 507 IGN 510 DIKU 521 IND 523 CHEM 529 SNM 541 NEXS 544 PLEN 548 IFRO 552 FOOD 555 BIO Institutter i alt Omsætning alle DR - Q Andel alle VT ,05 0,13 0,13 0,03 0,01 0,08 0,10 0,08 0,15 0,05 0,04 0,15 1,00 Fordelt efter omsætning alle VT IGM basis Fælles fakultetsaktiviteter I alt Reduktioner Regnskab centraliseres I alt Note 1) Skovskolen 57,2 mio. kr. er trukket ud. De er finansieret af undervisningsministeriet Note 2) IGM basis er fordelt på modtagende institutter Note 3) Der er tillagt korrektioner for udvalgte institutter. PLEN får 8,5 mio kr for at drive haven, væksthuslab og forsøgsgårdene. IND får 3,5 mio. kr. for at opretholde et didaktisk beredskab. MATH får 2 mio kr fra til Center for Anvendt Statistik SNM får 43,4 mio. kr. for museumsforpligtigelsen. Beløbet blev fastlåst i forbindelse med budget Note 4) Der er tillagt 10,8 mio kr til SNM's omsætning og fratrukket tilsvarende fra BIO's omsætning med baggrund i flytningen af CR og KRs projekter Dertil kommer: STÅ Overhead og Øremærkede bevillinger Direktionen Dias 9

34 SCIENCE egenkapital 2014 "Egenkapital*" primo 2014 fordelt på enheder Mio. kr. 501 Institut for Matematiske Fag -45,5 503 Niels Bohr Institutet -13,1 507 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -31,1 510 Datalogisk Institut -18,7 521 Institut for Naturfagenes Didaktik -14,0 523 Kemisk Institut -23,8 529 Statens Naturhistoriske Museum -4,8 541 Institut for Idræt og Ernæring 2,0 544 Institut for Plante- og Miljøvidenskab -55,1 548 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -16,7 552 Institut for Fødevarevidenskab -15,1 555 Biologisk Institut -79,6 Central egenkapital -131,5 SCIENCE i alt -446,8 *SCIENCE har som fakultet ikke en decideret egenkapital, egenkapitalen er et udtryk for det overskud som SCIENCE over en årrække har akkumuleret Direktionen Dias 10

35 Udvikling i egenkapital Egenkapital udvikling (mio. kr.) "Egenkapital " primo Q3-prognose 2014 "Egenkapita l" primo Institutter i alt -315,3-24,8-340,1 Central "egenkapital" -131,5 25,9-105,6 I alt -446,8 1,1-445,7 Egenkapitalen reguleres med årets under- og overskud og påvirkes bl.a. af afsætningen til 1. Infrastruktur 2. De kommende års byggerier 3. IT investeringer 4. KU s øremærkede midler f.eks fond midlerne Direktionen Dias 11

36 Usikkerheder/risici Der ligger usikkerheder omkring 1. Uddannelsesindtægter 2. Ekstern virksomhed og den afledte overhead 3. Bygningsområdet (husleje og drift) 4. Finansloven Især omkring uddannelsesindtægterne (1) er der en række usikkerheder 1. Studiefremdriftsreform 2. Taxameteranalyse 3. Dimensionering af uddannelserne Usikkerhederne skaber behov for at arbejde med risikoanalyser Direktionen Dias 12

37 Institutternes ph.d.-kvoter og ph.d.-tilskud 2015 (forventet) kr. 501 MATH 503 NBI 507 IGN 510 DIKU 521 IND 523 CHEM 529 SNM 541 NEXS 544 PLEN 548 IFRO 552 FOOD 555 BIO Institutter i alt Omsætning alle DR - Q Skovskolen Q SNM 25% af indtægter Alle DR ex. Skovskolen og 25% SNM Andel 0,048 0,153 0,133 0,032 0,010 0,076 0,078 0,075 0,153 0,047 0,047 0,147 1,000 Ph.d.-optag 2015 fordelt efter omsætning Takst Ph.d.-midler Note 1) For IGN er fratrukket Skovskolen: ca. 65,1 mio. kr. før ph.d.-krav er beregnet. Der blev lavet tilsvarende korrektion i 2012-, og 2014-tal. Note 2) For SNM er fratrukket ca. 61,4 mio. kr. (svarende til 25% af deres indtægter). Ph.d.-takst: kr. pr. indskrivning Direktionen Dias 13

38 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 6 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 KU senat Opfølgning på mødet d. 30. oktober 2014 Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF Den rådgivende Universitetsforsamling på Københavns Universitet, i daglig tale senatet, afholdt møde d. 30. oktober i år. Dagsordenen for mødet er vedlagt. Senatsmedlemmerne kan orientere om mødet. Mødematerialet kan ses på KUnet: DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Akademisk Råd kan overveje forslag til temaer til drøftelse i senatet. Næste ordinære senatsmøde er d. 19. februar 2015, kl Senatets møder er åbne for hele universitetsbefolkningen. Bilagsoversigt: Bilag 6.1: Dagsorden for møde i KU senat d. 30. oktober 2014

39 KØBENHAVNS UNIVERSITET Senatet MØDEINDKALDELSE 9. OKTOBER 2014 Forum Senatet REKTORSEKRETARIATET Mødedato: d. 30. okt kl NØRREGADE 10 Sted: Udvalgsværelse 3 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering om estimeret økonomisk udvikling , inkl. budget Mundtlig orientering vedr. dimensionering 4. Drøftelse af indsats for øget offentlig forskningsfinansiering med fokus på balancen mellem basis- og konkurrenceudsat finansiering. 5. Evt KØBENHAVN K DIR MOB Nele.Hoegsbro@adm.ku.dk REF: NELH

40 DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 7 Akademisk Råd 20. november 2014 SAGSFREMSTILLING 13. NOVEMBER 2014 Orienteringer Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF Danish Code of Conduct for Research Integrity En national adfærdskodeks for integritet i dansk forskning er nu færdig. Kodeksen skal hjælpe til at sikre troværdighed, integritet og dermed kvalitet i dansk forskning gennem fælles principper og standarder for god videnskabelig praksis. Kodeksen skal anvendes i både offentlige og private forskningsinstitutioner, herunder universiteterne, forskningsrådssystemet, fonde og virksomheder. Den er tænkt som en fælles ramme, der skal implementeres og udvikles på tværs af fagområder. Kodeksen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter. Et udkast til kodeksen blev sendt i offentlig høring i foråret Udkastet blev desuden præsenteret og diskuteret på en åben konference i maj Information om kodeksen er sendt til alle ledelser på KU med henblik på distribution til samtlige videnskabelige medarbejdere Den nye kodeks kan findes på uddannelsesministeriets hjemmeside: DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Institutlederansættelser Dekanen vil gøre status vedr. ansættelser af et antal nye institutledere på SCIENCE.