Punkt 1 Akademisk Råd 8. juni Til Medlemmerne af Akademisk Råd på SCIENCE. Akademisk Råd på SCIENCE. Forum

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 1 Akademisk Råd 8. juni 2018 Til Medlemmerne af Akademisk Råd på SCIENCE M Ø D E I N D K A L D E L S E 31. MAJ 2018 Forum Akademisk Råd på SCIENCE FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato Fredag d. 8. juni 2018, kl BÜLOWSVEJ 17 Sted Fakultetssekretariatet, lokale A126 Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C 1870 FREDERIKSBERG C DIR Forslag til dagsorden (inkl. forslag til tidsrammer): Kl Kl Kl Godkendelse af dagsordenen 2. Korte meddelelser Implementering af KU s strategi 2023 (Drøftelse) Workshop om arbejdsforhold for videnskabelige medarbejdere? (Drøftelse) Kl Opfølgning på møde i KU s Senat d. 24. maj 2018 (Orientering/drøftelse) Kl Kl Kl Kl Tilbagemelding fra SCIENCE Forskningsudvalg vedr. doktorgradens betydning (Orientering) Fakultetets økonomi (Orientering) Budgetopfølgning Q1 Indirekte omkostninger ved ekstern finansiering Evt. nyt om KU- eller SCIENCE-budgetmodel Fonden til støtte for studerende fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Udpegning af bestyrelsesmedlemmer (Beslutning) Gensidige orienteringer 10. Eventuelt MOB stla@science.ku.dk REF: STLA

2 SIDE 2 AF 2

3 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 2 Akademisk Råd 8. juni 2018 Mødeforum Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. DIR MOB stla@science.ku.dk AR kan notere sig følgende priser og større bevillinger til medarbejdere og studerende på SCIENCE. Links er til den relevante nyhed på KUnet eller SCIENCE.ku.dk. REF: STLA Priser og udmærkelser Professor Charles Marcus, NBI, er udnævnt til medlem af US National Academy og Sciences. Professor Anders Busse Nielsen, IGN, har modtaget Early-Career Scientist Award fra International Society of Arboriculture. Professor Erik Richter, NEXS har af American Physiological Society modtaget The Solomon Berson Distinguished Lectureship Award Professor Minik Rosing, SNM, har modtaget Rungstedlundprisen fra Hørsholm Kommune. Professor Lars B. Clemmensen, IGN, har modtaget Danmarks Geologipris Adjunkt Kristian Holst Laursen, PLEN, har modtaget Fabrikant Ulrik Brinch og hustru Marie Brinchs hæderspris til en yngre videnskabsmand for fremragende videnskabeligt arbejde. Bevillinger Fra Danmarks Frie Forskningsfond:

4 Professor Jørgen Wojtaszewski, NEXS, to bevillinger på hhv. 2,3 og 5,8 mio. kr. Professor Ylva Hellsten, NEXS, 2,4 mio. kr. Studielektor Jacob Wienecke, NEXS, 5,6 mio. kr. Lektor Camilla Trab Damsgaard, NEXS, 2,5 mio. kr. Professor Carsten Wiuf, MATH, 5,4 mio. kr. Post doc Giacomo De Palma, MATH, har modtaget et af de meget sjældne individuelle stipendier fra Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) på EUR. Lektor Oleg Ruchayskiy, NBI, har modtaget en bevilling på 4,4 mio. kr. fra Carlsbergfondet. Professor Eugene Polzik, NBI, har modtaget en ERC Advanced bevilling på 16,2 mio. kr. fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). SIDE 2 AF 2 Bilagsoversigt Ingen bilag

5 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 3 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 Mødeforum SCIENCE Fakultetssamarbejdsudvalg I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Implementering af KU s strategi 2023 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring 1870 FREDERIKSBERG C DIR Indstilling Fakultetsledelsen vil orientere om processen for implementering af KU s strategi 2023 på SCIENCE, og Akademisk Råd kan drøfte indspil i den forbindelse. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund KU s bestyrelse vedtog d. 11. december 2017 KU s nye strategi Talent og samarbejde. Strategien peger på fire særlige fokusområder for universitetets udvikling frem til 2023: Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent. Uddannelse med tættere kobling til forskning og praksis. Samarbejde og samfundsengagement Nationalt og globalt. Ét samlet og fokuseret universitet. Processen for strategiopfølgning er beskrevet i sagsnotatet Implementering af strategi introduktion til det strategiske årshjul og til mål- og handleplaner (link til notatet i ARs grupperum på KUnet), som var udsendt til AR-mødet d. 6. april I vedlagte notat orienteres om strategiprocessen på SCIENCE. Bilag 3.1: Sagsnotat. Strategiproces på SCIENCE

6 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Bilag 3.1 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 S A G S N O T A T 16. MAJ 2018 Vedr. Strategiproces på SCIENCE SCIENCE LEDELSE OG Sagsbehandler Claus Aagaard Thomsen KOMMUNIKATION Med særlig fokus på arbejdet med implementering af KU s strategi på institutterne på SCIENCE og samspillet mellem institutterne og fakultetsdirektion gives her en kort orientering er et implementeringsår, hvor processen følger en modificeret form i forhold til den model, der iværksættes fra og med Se eventuelt information på temasite på KUnet om strategimplementering: Som tidligere nævnt er der på SCIENCE med afsæt i drøftelser i bl.a. SLT og på baggrund af baggrund af KU-strategien udarbejdet seks målbeskrivelser, som sammen med KU-strategien skal være retningsgivende for den strategiske indsats på institutter og fakultet i strategiperioden. De endelige mål- og handleplaner for perioden fra 2019 og frem på det enkelte institut skal være på plads og godkendt af fakultetsdirektionen 15. november Mål og handleplanen opdateres løbende hvert år, jf. strategiimplementeringshjulet på ovenstående temasite. Institutterne og fakultetet har til opgave at tilrettelægge en involverende strategiproces på det enkelte institut/fakultet, jf. følgende budskab fra rektor: Det er op til fakultets- og institutledelserne at få tilrettelagt en bred proces for involvering af medarbejdere og studerende i instituttets / fakultetets 4- årige strategiske mål. Involvering skal ske via alle de nedsatte råd og udvalg (og som minimum de lovfastsatte råd og udvalg) og skal også ske via workshops, stormøder etc. BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C TLF DIR MOB clth@science.ku.dk REF: CLTH

7 Formålet med en involverende proces er at skabe engagement om de strategiske målsætninger og at få iværksat de indsatser, der bygger på medarbejderes og studerendes gode idéer til, hvordan vi skal opnå de mål, vi har sat os i strategien. Det er fakultetsdirektionens vurdering bl.a. baseret på indtryk fra de institutudviklingssamtaler, der jf. nedenstående har været afholdt, at i hvert fald de fleste af institutterne er godt i gang med drøftelser mv. på instituttet og planlægningen af samme. SIDE 2 AF 2 Samspillet mellem fakultet og institut Samspillet mellem institutter og fakultet på det generiske plan sker primært gennem løbende drøftelser ved SLT-mødet. Samspillet mellem det enkelte institut og fakultetsledelsen sker - foruden mulighed for løbende ad hoc drøftelser mv. efter behov - ved følgende aktiviteter: Institutledelsen har efter egne vurdering løbende mulighed for at invitere et medlem af fakultetsledelsen til at deltage i stormøder, udvalgsmøder mv. på instituttet som led i strategimplementeringsprocessen. April 2018 og igen i oktober afholdes Q-møder mellem institutleder, administrationschef, dekan og fakultetsdirektion, hvor primært økonomisk implikationer af institutternes påtænkte strategiske indsatser kan drøftes. Ultimo april til ultimo juni afholdes institutudviklingssamtaler på de enkelte institutter (institutdirektion, sektionsledere og fakultetsdirektion) med fokus på instituttets strategiproces. Ultimo august til primo september drøftes instituttets udkast til mål- og handleplan ved møder mellem fakultets- og institutdirektion. Medio september sendes institutternes udkast til mål- og handleplaner (eventuelt i en videre bearbejdet form i forhold til versionen ved ovennævnte møde) til rektoratet som bilag til fakultetets udkast til mål- og handleplan. Sidstnævnte er grundlaget for drøftelse mellem rektoratet og fakultetsdirektion ved møde medio oktober. Institutternes hhv. fakultetets mål- og handleplan færdiggæres frem mod endelig godkendelse ved hhv. fakultetsdirektion og rektorat (fakultetets handlingsplan) frem mod fristen den 15. november 2018.

8 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 4 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Workshop om arbejdsforhold for videnskabelige medarbejdere? FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Akademisk Råd opfordres til at drøfte, om Rådet vil tage initiativ til en workshop e.l. om arbejdsforhold for videnskabelige medarbejdere på SCIENCE. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Akademisk Råd (AR) drøftede d. 6. april 2018 afrapporteringen på SCIENCE-handlingsplanen for Karriere, Køn og Kvalitet. I referatet af dette punkt står: Siden 2015 har KU og SCIENCE igangsat særlige initiativer for at øge antallet af kvinder i forskning og ledelse. Fakultet skal i april afrapportere til rektor ang resultaterne. På den baggrund drøftede AR, hvilket billede rekrutteringstallene for 2017 viser, jf. Køn i forskerrekruttering på SCIENCE 2017 og SCIENCE kønsfordeling Morten Pejrup oplyste, at der i 2017 har været færre kvindelige ansøgere til opslåede faste videnskabelige stillinger end tidligere. Det understreger behovet for at gøre et godt søgearbejde. Der går dog bedre med tenure track stillingerne, hvilket formodentligt skyldes den internationale profilering af stillingerne. Lotte Holm kommenterede, at SCIENCE gør nogle gode indsatser for at sikre en bedre kønsbalance, men man er udfordret af, at en del kvindelige talenter måske ikke finder miljøerne på SCIENCE attraktive nok, eller at

9 der opleves manglende interesse fra universitetets side over for kvindelige medarbejdere. En del kvinder kan godt se, at private virksomheder ofte har bedre løn og arbejdsbetingelser end universitetet. Hun fremhævede erfaringen om, at når kvinder kommer ind i et miljø, opstår der ofte nogle nye områder eller perspektiver i forskning og undervisning. AR drøftede erfaringer med at tilbyde f.eks. forlænget tenure track forløb for medarbejdere med små børn. Problemet er, at dette kunne cementere kønsrollemønstre. AR opfordrede fakultetsledelsen at vurdere, om der kan hentes inspiration i ordningerne vedr. barsel i ERC-bevillingerne. Morten Pejrup understregede, at det ikke er vejen at gå at gøre universitetet mindre konkurrencepræget, men at sikre reelle lige vilkår i konkurrencen, herunder at der er brede opslag til videnskabelige stillinger, og at der gøres et grundigt søgearbejde. Fritz Henglein talte varmt for brug af brede stillingsopslag og reel konkurrence. Han mente, at fakultetsledelsen i høj grad bør inddrage ARs rådgivning om dette i konkrete ansættelsessager. Dekanen opsummerede, at AR bør overveje konkrete forslag, som kunne afprøves på SCIENCE. AR kunne f.eks. arrangere en workshop sammen med SKL i efteråret om arbejdsforhold for videnskabelige medarbejdere gerne i relation til udarbejdelse af en ny handlingsplan for karriere, køn og kvalitet. Dette kan være et tema for drøftelse på det næste AR-møde. SIDE 2 AF 2 På denne baggrund kan AR drøfte f.eks.: Hvilke temaer ville være vigtigt at diskutere vedr. de videnskabelige medarbejderes arbejdsforhold på SCIENCE? Hvem bør en eventuel workshop henvende sig til? Hvordan bør en eventuel workshop planlægges og hvem bør inddrages i planlægningen? Videre proces Afhængig af rådets interesse for en eventuel workshop kan rådet overveje, om et par rådsmedlemmer bør udpeges som tovholdere for en videre planlægning. Bilagsoversigt Ingen bilag

10 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 5 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Opfølgning på møde i KU s Senat d. 24. maj 2018 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 Sagstype Beslutning Drøftelse Orientering Høring 1870 FREDERIKSBERG C DIR Indstilling Der var møde i KU s Rådgivende Universitetsforsamling Senatet d. 24. maj 2018, jf. vedlagte dagsorden. Senatsmedlemmerne fra SCIENCE, Ole John Nielsen, Sara Elisabeth Dahl Andersen, Kristian Bjergbakke og John Renner Hansen, kan orientere om mødet. MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Materialet til Senatsmødet kan ses på KUnet via dette link. Akademisk Råd kan overveje, om nogle af sagerne fra senatsmødet bør drøftes nærmere i Rådet, og om Rådet har forslag til emner, som kunne foreslås til drøftelse i Senatet. Det næste senatsmøde er torsdag d. 15. november 2018, kl Bilagsoversigt Bilag 5.1: Dagsorden for Senatsmødet d. 24. maj 2018

11 KØBENHAVNS UNIVERSITET Senatsmøde 24. maj 2018 Punkt 1. Dagsorden Senatet MØDEINDKALDELSE 9. MAJ 2018 Forum Senatet REKTORSEKRETARIATET Mødedato 24. maj 2018 kl Sted Udvalgsværelse 3, Nørregade 10 NØRREGADE KØBENHAVN K DIR MOB Dagsorden 1. Godkendelse af dagorden 2. Drøftelse: KU s forfremmelsesprogram 3. Drøftelse: Udvalg om bedre universitetsuddannelsers anbefalinger 4. Høring: Gennemgang af Senatets forretningsorden 5. Drøftelse: Temamøde 15. november Orientering: Strategisk rammekontrakt og strategiimplementering 7. Orientering: Udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer 8. Meddelelser 9. Evt. awm@adm.ku.dk REF: AWM

12 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 6 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Tilbagemelding fra SCIENCE Forskningsudvalg vedr. doktorgradens betydning FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Akademisk Råd har flere gange drøftet doktorgradens betydning på SCIENCE. På mødet d. 23. februar 2018 var der enighed om formulering af et diskussionspapir (link til AR-grupperum på KUnet), som efterfølgende blev sendt til SCIENCE Forskningsudvalg (SFU). MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SFU bestående af viceinstitutlederne for forskning og med prodekan Morten Pejrup som formand har drøftet ARs diskussionspapir. Morten Pejrup vil give AR en mundtlig tilbagemelding fra SFUs drøftelsen. På AR-mødet d. 23. februar i år blev der nævnt, at kvalitetssikring af medforfattererklæringer og af ph.d.-afhandlingerne kunne være et tema for en AR-drøftelse. AR bedes vurdere, om det er ønskeligt at forberede en sådan drøftelse. Bilagsoversigt Ingen bilag

13 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 7 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 Mødeforum SCIENCE FSU I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Fakultetets økonomi FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR Indstilling Akademisk Råd orienteres om fakultetets økonomi, herunder: Budgetopfølgning 1. kvartal (Q1) 2018 Indirekte omkostninger ved ekstern finansiering på SCIENCE MOB stla@science.ku.dk REF: STLA Baggrund Budgetopfølgning 1. kvartal (Q1) 2018 Akademisk Råd orienteres om budgetudviklingen i hvert af årets kvartaler. Vedlagt følger notat om budgetopfølgningen efter 1. kvartal af Fakultetsledelsen vil give en mundtlig orientering om institutternes økonomi. Bilag 3.1: Sagsnotat. Q på SCIENCE Indirekte omkostninger ved ekstern finansiering på SCIENCE Eksterne bevillinger udgør en stor og vigtig indtægtskilde for de enkelte institutter, SCIENCE og KU. I 2016 udgjorde de eksterne forskningsmidler mio. kr. af fakultetets samlede omsætning på mio. kr. De eksterne forskningsbevillinger dækker i varierende grad indirekte omkostninger. Til brug for institutledere og for alle, der skriver fondsansøgninger, er der udarbejdet en guideline. Formålet er at sætte fokus på det øgede behov for dækning af indirekte følgeomkostninger i forlængelse af eksterne

14 bevillinger og at have en ensartet tilgang til dette på tværs af institutter. Derudover er der udarbejdet et notat om de indirekte omkostninger ved forskning på SCIENCE, som kan bruges i en ekstern kommunikation. SIDE 2 AF 2 Bilag 3.2: Sagsnotat. Forskningsfinansiering og indirekte omkostninger. Bilag 3.3: Sagsnotat Guidelines til brug for ekstern virksomhed Evt. nyt om KU- eller SCIENCE-budgetmodel Dekanen vil give en mundtlig orientering Fakultetsledelsen vurderer, at der inden sommerferien i år ikke vil foreligge meget nyt vedr. universiteternes og SCIENCEs økonomi. Fakultetsledelsen har derfor besluttet i år at aflyse det sædvanlige budgetseminar i juni for medlemmer af råd og udvalg m.fl. på SCIENCE. Et budgetseminar for samme kreds tænkes afholdt som sædvanligt i oktober.

15 KØBENHAVNS UNIVERSITET FAKULTETSSEKRETARIATET SAGSNOTAT 9. MAJ 2018 Vedr. Q SCIENCE SCIENCE ØKONOMI Sagsbehandler: Anders Halckendorff Indledning Hvert kvartal holdes der Q-møder mellem SCIENCE institutter og dekanen. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen for institutterne. Efterfølgende melder SCIENCE en samlet prognose ind til FA, som danner grundlag for Q-møde mellem dekanen og universitetsdirektøren. I det følgende redegøres kort for resultatet af budgetopfølgningen efter 1. kvartal Kvartalsrapporteringen omfatter årets første 3 måneder, fra januar til marts BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR ahd@science.ku.dk REF: AHD SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Q1-prognosen Nedenstående tabel viser Q1-prognosen og sammenholder den med primobudget Tabel 1: Q1-prognose 2018 Primobudget Q1-prognose Regnskab ÅTD % af Q1- Regnskab Årets priser ÅTD prognose Indtægter , , ,0 57,2% ,7 2 Løn 1.767, ,5 421,9 23,7% 1.723,0 3 Drift 1.150, ,0 260,7 22,7% 1.156,9 Resultat -38,4-23, ,3-51,7 Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q1-sammenhæng er det forbruget fra januar til og med marts. Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, mens udgifter og underskud angives med et positivt fortegn.

16 SCIENCE forventer et overskud på ca. 23,8 mio. kr. ved Q Det er en forværring på 14,6 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Indtægterne forventes at falde 4,2 mio. kr. fra 2.956,6 mio. kr. ved primobudgettet til 2.952,4 mio. kr. ved Q1. Udgifterne forventes at stige 10,4 mio. kr. fra 2.918,2 mio. kr. ved primobudgettet til 2.928,6 mio. kr. ved Q1. Det reducerede overskud skyldes overvejende forværret skøn for økonomien på SNM samt reduceret centralt overskud bl.a. pga. øgede energiudgifter. SIDE 2 AF 5 Ekstern virksomhed Ekstern virksomhed på SCIENCE er en væsentligt indtægtskilde. Ekstern virksomhed findes på tre forskellige indtægtstyper på SCIENCE: DR 30: Indtægtsdækket virksomhed (fx kontraktforskning, analyseopgaver for eksterne modtagere) DR 50: Ekstern finansiering med ikke-finanslovstildelte midler, bevilget af eksterne parter (fx fonde, råd) DR 60: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter er aktiviteter, som ligger i naturlig forlængelse af KU s almindelige virksomhed, men som ikke kan kaldes forskningsvirksomhed (fx kongresser, kunst, workshops, støtte til anlægsarbejder, frikøb fra undervisning) Ifm. Q1-prognosen har institutterne og Fakultetssekretariatet gennemgået de enkelte projektbudgetter og har vurderet forventningen til den samlede aktivitet i På denne baggrund er omsætningen på DR 50 opjusteret 6,8 mio. kr. i forhold til primobudgettet. På DR30 forventes et nettooverskud på 1,2 mio. kr. Der forventes en samlet omsætning på 13,4 mio. kr. på DR30 i Opjusteringen skyldes nye aktiviteter, som ikke var kendt ved budgetlægningen. Den forventede omsætning på DR60 er øget med 12,3 mio. kr. fra primobudgettet til Q3, således at den forventede omsætning i 2018 nu anslås til 31,3 mio. kr. Opjusteringen skyldes nye aktiviteter, som ikke var forventet ved budgetlægningen. Almindelig virksomhed I forhold til budgettet primo 2018 forventes faldende indtægter på 25,7 mio. kr. ved Q1 på almindelig virksomhed, hvilket primært (34,4 mio. kr.) skyldes flytning af bevilling til KUs fællesadministration ifm. etablering af KU-IT. Herudover er en række indtægtskilder bl.a. intern og ekstern handel og overheadindtægt justeret og der er modtaget en række bevillinger fra KU s fællesadministration til øremærkede aktiviteter.

17 Udgifter til løn og drift er nedjusteret med i alt 19,6 mio. kr., hvilket dækker over mange modsatrettede bevægelser, bl.a. er udgifter til SCIENCE IT bortfaldet ifm. etablering af KU-IT, medens udgifter på SNM er opjusteret ifm. gennemgang af museets økonomi ligesom skønnet for energiudgifter er øget med 3,5 mio. kr. Det forvende resultat på DR10 er alt i alt ændret fra et overskud på 37,2 mio. kr. til et overskud på 22,6 mio. kr. SIDE 3 AF 5 Om de vedlagte tabeller I nedenstående tabeller er Q3-prognosen opdelt på virksomhedstyper i tabel 2 og på institutter i tabel 3. Tabel 4 og 5 viser en opdeling af personalet i hhv. VIP, TAP AS og TAP FU opgjort efter lønudgift hhv. årsværksforbrug. Tabel 6 viser fakultetets egenkapital fordelt på institutter. Tabel 2: Q1-prognose 2018 opdelt på delregnskaber Årets priser 10 Almindelig virksomhed Primobudget 2018 Q1-prognose 2017 Regnskab ÅTD Difference (primo-q1) ÅTD i % af Q1- prognose Regnskab Indtægter , , ,8 27,9 80,3% ,3 2 Løn 1.112, ,2 264,9-16,4 24,2% 1.103,1 3 Drift 662,1 665,2 160,9 3,2 24,2% 663,7 30 Indtægtsdækket virksomhed Total -37,2-22, ,0 14,6-48,5 1 Indtægter -8,7-13,4-1,3-4,6 10,1% -11,9 2 Løn 4,2 5,6 0,5 1,4 9,1% 1,6 3 Drift 3,4 6,6 1,5 3,2 23,5% 7,1 Total -1,2-1,2 0,7 0,0-3,2 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter , ,7-248,8-6,8 22,1% ,1 2 Løn 640,9 662,7 154,2 21,8 23,3% 606,9 3 Drift 476,0 460,9 94,6-15,1 20,5% 472,1 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -19,0-31,3-6,1-12,3 19,4% -25,4 2 Løn 9,6 13,0 2,4 3,4 18,1% 11,4 3 Drift 9,4 18,3 3,7 8,8 20,4% 14,0 Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Hovedtotal -38,4-23, ,3 14,6-51,7

18 SIDE 4 AF 5 Tabel 3. Årets forventede resultat opdelt på institutter Årets priser i mio.kr. Primobudget 2018 Q1- prognose 2018 Difference (primo-q1) Regnskab Institut for Matematiske Fag -0,9-0,6 0,3-3, Niels Bohr Instituttet 5,7 2,9-2,8 7, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -4,9-4,8 0,1 0, Datalogisk Institut 2,9 4,9 2,0 2, Institut for Naturfagenes Didaktik 1,5 0,7-0,9-0, Kemisk Institut 0,0 2,0 2,0 6, Statens Naturhistoriske Museum 4,9 13,3 8,4 13, Institut for Idræt og Ernæring 0,8 0,9 0,1 3, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 9,9 10,2 0,4 5, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 0,0-1,1-1,2-1, Institut for Fødevarevidenskab 2,3 2,0-0,3-3, Biologisk Institut 2,6 0,9-1,7-2,6 Fakultetet i øvrigt 1) -63,1-55,1 8,1-78,4 Resultat -38,4-23,8 14,6-51,7 1) Fakultetet i øvrigt omfatter fakultetssekretariatet, centre, feltstationer, energirefusioner, investeringer og afskrivninger, ufordelte indtægter samt tekniske justeringer for det samlede fakultet. Afvigelsen fra primobudget til Q1 skyldes primært forventet forbrug af øremærkede bevillinger fra tidligere år samt øgede energiudgifter. Tabel 4: Personaleforbrug på institutterne (mio. kr.) Regnskabstal, periode 1-3, mio. kr. Institut VIP TAP FU TAP AS I ALT I ALT Q Institut for Matematiske Fag 15,9 0,1 1,5 17,5 18, Niels Bohr Instituttet 44,3 8,1 4,1 56,5 53, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 31,3 11,9 7,9 51,1 49, Datalogisk Institut 15,7 1,4 1,1 18,3 16, Institut for Naturfagenes Didaktik 3,0 0,4 0,7 4,1 4, Kemisk Institut 21,5 2,0 1,8 25,3 27, Statens Naturhistoriske Museum 21,3 10,6 5,6 37,6 37, Institut for Idræt og Ernæring 14,7 6,8 3,1 24,5 23, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 36,2 11,2 2,5 50,0 51, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 15,7 0,3 1,9 18,0 18, Institut for Fødevarevidenskab 13,0 2,6 1,5 17,1 16, Biologisk Institut 36,8 7,8 2,7 47,2 46,7 Fakultetet i øvrigt 1) 0,1 40,1 0,0 40,2 34,7 SUM 269,6 103,4 34,3 407,3 399,0 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 14,6 mio. kr. (14,2 mio. kr. ved Q1 2017)

19 Tabel 5: Personaleforbrug på institutterne (årsværk) SIDE 5 AF 5 Regnskabstal, periode 1-3, årsværk TAP TAP TAP TAP VIP I ALT Institut VIP FU AS I ALT FU AS Institut for Matematiske Fag 28,0 0,2 2,5 30,8 30,0 0,3 2,7 33, Niels Bohr Instituttet 83,3 15,9 6,9 106,1 79,2 18,2 6,2 103, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning 55,4 23,6 15,0 93,9 57,5 23,1 16,3 96, Datalogisk Institut 26,6 2,8 2,2 31,6 25,3 2,9 1,9 30, Institut for Naturfagenes Didaktik 5,3 0,7 1,1 7,1 5,5 0,8 1,0 7, Kemisk Institut 42,6 4,4 3,1 50,2 48,7 5,9 3,1 57, Statens Naturhistoriske Museum 40,1 23,0 10,3 73,4 41,2 23,6 10,0 74, Institut for Idræt og Ernæring 28,2 14,1 5,7 47,9 27,5 12,2 6,8 46, Institut for Plante- og Miljøvidenskab 69,1 28,7 4,5 102,3 72,2 28,4 5,9 106, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi 26,6 0,6 3,5 30,8 28,5 0,8 4,0 33, Institut for Fødevarevidenskab 23,7 8,1 2,6 34,5 22,3 7,2 2,7 32, Biologisk Institut 69,5 19,0 5,2 93,7 68,3 19,9 7,1 95,3 Fakultetet i øvrigt 1) 0,2 4,5 68,5 73,2 0,1 7,4 71,6 79,1 SUM 498,5 145,6 131,3 775,4 506,4 150,9 139,3 796,7 1) Se note ovenfor 2) Tabellen indeholder ikke løn til timelønnede (D-VIP, D-TAP-FU og D-TAP-AS), som ved Q udgjorde i alt 43,9 årsværk (40,8 årsværk ved Q1 2017) Tabel 6: SCIENCE opsparing opdelt på institutter (mio. kr.) Årets priser i mio.kr. Opsparing primo 2017 Tilbageførsel af indfasningsløft Resultat 2017 Opsparing primo 2018 Korrektion Korrigeret opsparing Institut for Matematiske Fag -48,1 3,6-3,7-48,2-48, Niels Bohr Instituttet -16,5 4,8 7,6-4,0-4, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning -14,5 11,0 0,5-3,0-3, Datalogisk Institut -22,6 2,7 2,2-17,8-17, Institut for Naturfagenes Didaktik -17,1 0,7-0,5-17,0-17, Kemisk Institut -48,3 4,0 6,0-38,3-4,9-43, Statens Naturhistoriske Museum 19,8 5,4 13,3 38,5 38, Institut for Idræt og Ernæring -16,6 4,8 3,3-8,6-8, Institut for Plante- og Miljøvidenskab -36,7 7,9 5,8-23,1-23, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi -8,5 4,3-1,5-5,7-5, Institut for Fødevarevidenskab -12,7 2,7-3,5-13,6-13, Biologisk Institut -57,8 8,9-2,6-51,5-51,5 Fakultetet i øvrigt 1) -217,2 26,3-78,4-269,4 4,9-264,5 Resultat -496,9 87,1-51,7-461,6 0,0-461,6 1) Se note ovenfor 2) Korrektion vedrører manglende overførsel af bevilling til Faglige Fyrtårne på 4,9 mio. kr. til Kemisk Institut i 2013

20 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Bilag 7.2 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 S A G S N O T A T 24. APRIL 2018 Vedr. Forskningsfinansiering og indirekte omkostninger Dette notat beskriver kort finansieringen af aktiviteterne på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet, med særlig fokus på forskningsaktiviteterne, de indirekte omkostninger, der knytter sig til dem, og hvorledes de i dag finansieres. Der er taget udgangspunkt i regnskabet for Ekstern finansieret forskning dominerer SCIENCE havde i 2017 en omsætning på ca mio. kr., jf. nedenstående tabel 1. Omsætningen kan i brede strøg henføres til universitetets basistilskud fra finansloven, aktivitetsbaserede uddannelsesindtægter via taksametersystemet samt eksterne forskningsmidler. BUDGETSEKTIONEN, SCIENCE ØKONOMI BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C DIR MOB tpe@science.ku.dk Omsætning, mio. kr. Uddannelsesindtægter 480,9 REF: TPE Finanslovsbevillinger 1.132,0 Eksterne forskningsmidler 1.116,4 Heraf overhead-indtægter 202,4 Total 2.729,2 Tabel 1: SCIENCEs totale omsætning i millioner kroner. Som det ses af tabel 1 udgør finanslovsmidlerne på SCIENCE ca. 1,1 mia. kr. Disse midler dækker primært forskningsmidler, men anvendes også til bl.a. museumsaktiviteter og drift af Universitetshaven på Frederiksberg og andre formål. Som det også ses af tabellen udgør de eksterne forskningsmidler ca. 1,1 mia. kr., hvorfor det kan konkluderes, at de

21 eksterne midler bidrager med en meget væsentlig andel af de samlede forskningsmidler. Eksterne forskningsmidler består af konkurrenceudsatte bevillinger hjemtaget fra de danske offentlige forskningsråd og fonde, fra EU's forskningsfonde, de private fonde, erhvervsliv og mange andre. En del af disse bevillinger afsætter såkaldte overheads som tilskud til de indirekte omkostninger, der er knyttet til forskningsaktiviteterne. Af de 1.116,4 millioner eksterne midler udgør disse midler ca. 202 mio. kr. svarende til ca. 18 % af den eksterne omsætning, og en gennemsnitlig overheadprocent på 22% ud over de direkte forskningsomkostninger. SIDE 2 AF 3 Figuren viser, at eksternt finansieret forskning udgør en dominerende del af forskningen ved SCIENCE, og derfor på ingen måde kan beskrives som værende marginal for den samlede økonomi og SCIENCEs samlede virke. Det er derfor relevant at se på om de indirekte omkostninger ved de eksternt finansierede forskningsaktiviteter kan dækkes af de 22 ører, der i gennemsnit afsættes af de ekstern finansieringskilder til dækning af disse, for hver 1 krone, de samme kilder bevilger til de direkte omkostninger ved forskningen ,0 480,9 Indtægter 1.116,4 Finanslovsbevillinger Uddannelsesindtægter Eksterne forskningsmidler Forskningens indirekte omkostninger Langt den største del af de eksterne forskningsmidler går til de udførende forskeres løn. Den gennemsnitlige årsværksløn på tværs af stillingskategorier er på ca kr. og en betydelig del af SCIENCEs forskere er helt eller delvist finansieret af eksterne midler. Hver eneste ansatte forsker skal, uanset hvem der finansierer lønnen og direkte projektomkostninger i øvrigt, understøttes med en række funktioner, infrastruktur og andre helt nødvendige ressourcer. Dette udgør de indirekte omkostninger tilknyttet ethvert årsværk. SCIENCE har for 2017 opgjort de indirekte omkostninger til ca kr. pr årsværk svarende til 86,5 % af gennemsnitlønnen. De indirekte omkostninger tilknyttet forskningsaktiviteter kan opgøres på en række hovedtyper, som det fremgår af Tabel 2 herunder. Der er en vis variation i disse på tværs af institutter, men den væsentligste kan henføres til om der f.eks. er knyttet laboratoriedrift til disse ting. En lang række mindre

22 poster er samlet under Øvrige indirekte omkostninger, der dækker over en bred vifte af indirekte omkostninger. Det drejer sig om indirekte omkostninger til ledelse, kontorhold, sekretærstøtte, AV og mange andre understøttende ressourcer. SIDE 3 AF 3 Omkostningstype Kroner pr. årsværk Pct. af løn Husleje og bygningsdrift kr. 29,1 % Energiudgifter kr. 4,7 % Rengøringsudgifter kr. 2,4 % Økonomi-, personale-, regnskabsadministration mm kr. 13,8 % IT og software mm kr. 4,1 % Betjente, håndværkere mm kr. 0,7 % På mange institutter: Laboratoriedrift kr. 2,3 % Øvrige indirekte omkostninger (ledelse, kontorhold, AV mm) kr. 29,5 % Samlede omkostninger kr. 86,5 % Tabel 2: De indirekte omkostninger fordelt til typer Bemærk, at de indirekte omkostninger opgjort i Tabel 2 alene inkluderer forskningsrelaterede udgifter, og de tilsvarende udgifter forbundet med f.eks. uddannelsesaktiviteter og forskningsformidling med mere er udeladt. Finansieringshullet fra de indirekte omkostninger Den eksternt finansierede forskning ved SCIENCE inkluderer i gennemsnit alene 22 % overhead (2017 tal) til dækning af de indirekte omkostninger ved forskningsaktiviteten. De eksternt finansierede aktiviteter bidrager altså med en ret beskeden brøkdel af de indirekte omkostninger som de medfører. Det efterlader SCIENCE (herunder fagmiljøerne på institutterne) med en betydelig finansieringsudfordring, og der skal årligt findes omtrent 590 millioner kr. til dækning af indirekte omkostninger knyttet til eksterne forskningsmidler. Dertil kommer eventuelle omkostninger som SCIENCE måtte have til medfinansiering og indlejringsstillinger, hvis bevillingerne rejser krav om dette. Disse midler (indirekte omkostninger, medfinansiering og indlejring) blev i 2017 fundet gennem omprioritering fra de finanslovsmidler, der understøtter den frie forskning og gennem omprioritering af indtægterne fra uddannelsesområdet. Begge disse indtægtskilder er faldende, da de er underlagt regeringens omprioriteringsbidrag, hvilket fremadrettet øger presset på disse indtægter og alternative løsninger skal findes for at kunne understøtte forskningen på bedste vis.

23 Bilag 7.3 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 GUIDELINES TIL BRUG FOR EKSTERN VIRKSOMHED SLT - april 2018 Indledning Råd og vejledninger i denne guideline er et hjælpeinstrument til institutternes budgettering og styring af eksterne forskningsbevillinger. Det er vigtigt, at alle der søger eksterne midler er bekendt med og følger disse råd. Institutlederen har det overordnede ansvar for, at rådene følges samt, at det indarbejdes i budgetterne i NIMBUS og de fondsansøgninger, der sendes fra instituttet. Såfremt det ikke lykkes at øge hjemtaget af midler til dækning af de indirekte følgeomkostninger ved eksterne forskningsmidler efterlader det SCIENCE og fagmiljøerne på institutterne med en betydelig finansieringsudfordring. Denne udfordring kan kun løses via omprioritering fra de basismidler, der understøtter den frie forskning og gennem omprioritering fra uddannelsesområdet. Guidelines skal således understøtte en fælles tilgang på tværs af SCIENCE institutter til budgettering og fakturering af følgende tre overordnede kategorier Indirekte omkostninger Medfinansiering Indlejring

24 Indirekte omkostninger Institutterne bør sikre en konsistent procedure omkring budgettering og kontering af indirekte omkostninger på ansøgninger om eksterne forskningsmidler. Eksternt finansieret forskningsomsætning på SCIENCE udgør 1.116,4 mio. kr. og medfører indirekte omkostninger til fx husleje, energi, rengøring, IT, administrativ støtte og ofte også laboratorier. Derudover udgør finanslovsmidlerne 1.132,0 mio. kr., hvoraf størstedelen også vedrører forskning. Endelig udgør STÅ-indtægter ca. 481 mio. kr. Hvis de indirekte omkostninger ikke dækkes af projektets bevilling, vil instituttet reelt skulle dække dem med midler taget fra andre områder. Derfor skal ansøgeren med instituttets hjælp søge de indirekte omkostninger ved eksterne projekter dækket mest muligt, enten ved at sikre en tilstrækkelig overhead procent til dækning af indirekte omkostninger, eller ved supplerende at budgettere og kontere dem direkte på projekterne. SCIENCE udregner institutvise indirekte omkostninger, og tilknyttede indirekte omkostninger på fakultetet (fx energi med mere) og universitetet (fx husleje med mere). Disse kan altid rekvireres fra SCIENCE Økonomi af institutterne. Set på tværs af SCIENCE er der tale om indirekte omkostninger på i alt kr. pr. ViP årsværk i 2017 relateret til forskningen, altså fraregnet omkostninger til uddannelses- og formidlingsområdet. Omkostningerne fordeler sig som angivet i tabellen herunder, og disse tal kan anvendes som grundlag for budgettering og kontering. Husleje og bygningsdrift Energiudgifter Rengøringsudgifter Økonomi, personale administration mm IT og software mm. Betjente, håndværkere mm. På våde institutter: Laboratoriedrift Øvrige indirekte omkostninger Note: beregnet på baggrund af 2017-regnskabstal kr kr kr kr kr kr kr kr.

25 Instituttet kan ud fra strategiske årsager vælge ikke at søge indirekte omkostninger dækket, men dette bør gøres på basis af en samlet vurdering af de konkrete aktiviteters betydning for instituttet og kun under særlige omstændigheder. Det vil altid være institutlederen som foretager den endelige vurdering af, hvorvidt der ud fra strategiske årsager kan fraviges. Når der budgetlægges indirekte omkostninger, enten som procenter eller som direkte budgetlinjer, så kan de tilknyttes følgende note: Udover de direkte projektrelaterede omkostninger har [SCIENCE/inst] en række følgeomkostninger ved projekterne. Disse følgeomkostninger dækker omkostninger, som er afledt af forskningsaktiviteten på [SCIENCE/inst]. Omkostningerne dækker bl.a. de husleje-, energiog bygningsdriftsomkostninger samt administrative funktioner, som er afledt af at have en sammenhængende forskningsaktivitet på [SCIENCE/inst]. Medfinansiering Som udgangspunkt bør institutterne ikke binde sig til medfinansiering i forbindelse med ansøgninger om eksterne bevillinger. I visse tilfælde kræver eller ønsker fonde, at ansøgers institut stiller med en vis medfinansiering. I de tilfælde anbefaler SCIENCE, at medfinansiering sættes i spil ud fra følgende prioritering: 1. Hvis projektets OH og budgettering ikke fuldt dækker de indirekte omkostninger, så kan resterende indirekte omkostninger opføres 2. Andre eksternt finansierede projekter, der er fagligt relaterede 3. Hvis ph.d.-stipendier indgår, så kan fakultetsbidraget opføres 4. Mandmåneder på fastansatte ViP og FU-TAP 5. Mandmåneder på øvrig midlertidig ViP og Tap og andre omkostninger Prioriteringen afspejler en stigende binding på instituttets ressourcer ned gennem listen.

26 Indlejring En indlejringsstilling er en fast stilling etableret i tilknytning til en bevilling, som fortsætter efter udløbet af den. En indlejringsstilling vil derfor binde en del af instituttets ressourcer og påvirke den faglige prioritering i en periode på potentielt år fremover. Aftaler om indlejringsstillinger skal derfor alene anvendes, hvis de passer ind i instituttets eksisterende faglige strategi, eller hvis de efter en konkret faglig vurdering vil tilføre instituttet værdi og strategien en ny vinkel. Aftaler om indlejringsstillinger skal derfor aldrig indgås for at sikre instituttet en kortsigtet konkurrencefordel omkring ekstern finansiering. Tilsvarende frarådes det at etablere faste incitamenter, hvor større bevillinger, fx et ERC starter grant, automatisk giver en fast stilling efterfølgende. Bagside Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet SCIENCE er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med ansatte og fuldtids bachelorog kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på godt 3 mia. kr., hvoraf uddannelsesindtægterne udgør ca. ½ mia. kr. årligt. Eksterne forskningsmidler udgør ca. 1,1 mia. kr. af de resterende 2,5 mia. kr. Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt. Samtidig skal fakultetet være med til at skabe økonomisk vækst og dermed sikre vores velfærd i samfundet. Det skal ske i et tæt samarbejde med erhvervslivet og offentlige myndigheder, organisationer og andre universiteter, såvel herhjemme som i udlandet.

27 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Akademisk Råd-møde den 8. juni 2018 S A G S F R E M S T I L L I N G 29. MAJ 2018 Fonden til støtte for studerende fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE, Københavns Universitet SCIENCE INTERNATIONAL OG KANDIDATOPTAG Sagstype TAGENSVEJ KØBENHAVN N Beslutning Drøftelse Orientering Høring foundations@science.ku.dk Indstilling Bestyrelsesperioden for den nuværende bestyrelse udløber d. 15. juni Iflg. vedtægterne for legatet må bestyrelsesmedlemmer genvælges, og det har fem ud af seks bestyrelsesmedlemmer takket ja til. Bestyrelsesformand Grete Bertelsen har derfor besluttet, at Akademisk Råd bedes indstille følgende medlemmer til endnu en bestyrelsesperiode. Bestyrelsesmedlemmer på genvalg: Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen, Skov, natur og biomasse, IGN Lektor Jens Rikardt Andersen, Klinisk og forebyggende ernæring NEXS Professor Jan Kofod Schjørring, Plante- og Jordvidenskab, PLEN Lektor Christian Andreasen, Afgrødevidenskab, PLEN Lektor Per Svejstrup Hansen, Produktion, Markeder og Politik, IFRO Bestyrelsesformand Grete Bertelsen har besluttet, at det nye medlem skal findes på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD). FOOD har indgivet følgende forslag, som Akademisk Råd bedes vælge mellem:

28 Lektor Vibeke Orlien, Design and Consumer Behavior, FOOD Professor Richard Ibsen, Dairy, Meat and Plant Product Technology, FOOD SIDE 2 AF 2 Perioden for den nye bestyrelse er 16. juni juni Sagsbehandler/afdeling: Christine Hagberg, Sektion International og Kandidatoptag, SCIENCE Uddannelse Bilagsoversigt: Vedtægter, oversigt over nuværende bestyrelse, samt legatopslag 2018 er vedlagt til orientering.

29

30

31

32 Fonden til støtte for studerende fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE, ved Københavns Universitet Medlem Bestyrelsesformand Prodekan Grete Bertelsen Valgperiode Født medlem (Dekan/prodekan) Direktionen Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C. Vivian Kvist Johannsen Seniorforsker Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C vkj@ign.ku.dk Jens Rikardt Andersen Overlæge, Lektor Institut for Idræt og Ernæring Rolighedsvej 30, 2-74, C109, 1958 Frederiksberg C jra@nexs.ku.dk Jan Kofod Schjørring Professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab Thorvaldsensvej 40, 2-72, T342, 1871 Frederiksberg C jks@plen.ku.dk

33 Ole Kragholm Borggaard Professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab Maglegårdsvej Brøndby Strand Christian Andreasen Lektor Institut for Plante- og Miljøvidenskab Højbakkegaard Allé Taastrup Per Svejstrup Hansen Lektor, Viceinstitutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Rolighedsvej 25, 1958 Frb. C, Bygning C, stuen, Bygning:

34 Fonden til støtte for studerende fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE, ved Københavns Universitet Fondens formål er at yde støtte til studerende fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet inde for områderne fødevarer og naturressourcer ved Københavns Universitet, herunder til studierejser. Der kan søges støtte til konferencer og studierejser og til dækning af ekstra rejse- og opholdsudgifter i tilknytning til opholdet i udlandet. Der lægges vægt på at opholdet ikke er studietidsforlængende, og at der efterfølgende kan søges merit for studieopholdet. Endvidere ses positivt på ophold som styrker Fakultetets partnerskaber. Søges der til deltagelse i konference, lægges der vægt på, at man deltager aktivt i konferencen, f.eks. oplæg eller lignende. Bemærk at aktiviteten ikke må være påbegyndt inden ansøgningsfristen. Ansøgning Ansøgninger til legatet udfærdiges på følgende ansøgningsskema. Det udfyldte ansøgningsskema indsendes med relevante bilag som en samlet PDF-fil fra din Alumni-mail til foundations@science.ku.dk. Emne: "Fonden til støtte for studerende". Ansøgningsfristen er tirsdag d. 1. maj Ansøgninger, der mangler relevante bilag, specificeret budget eller modtages efter fristen, kommer ikke i betragtning. Legatmodtagerne vil få direkte besked. Der udsendes ikke afslagsbreve.

35 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Punkt 9 SCIENCE Akademisk Råd 8. juni 2018 Mødeforum SCIENCE Akademisk Råd I N D S T I L L I N G 30. MAJ 2018 Sag Gensidige orienteringer FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype BÜLOWSVEJ FREDERIKSBERG C Beslutning Drøftelse Orientering Høring DIR MOB Status vedr. bygningsområdet på SCIENCE Dekanen vil orientere. stla@science.ku.dk Kommende møder i Akademisk Råd 21. september 2018, kl december 2018, kl REF: STLA