Statusnotat vedr. foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre

Transkript

1 Statusnotat vedr. foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre Perioden LG Insight

2 Indhold Indledning... 2 Resultaterne i korte træk... 3 Statusnotatets metodegrundlag... 5 Hvilke foreninger har fået støtte?... 7 Foreningsordningens resultater Foreningsordningens støttemuligheder Anbefalinger til indsatser, der kan styrke foreningsordningen yderligere Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 1

3 Indledning Ordningen omkring støtte til idræts- og foreningsdeltagelse for børn af vanskeligt stillede forældre har siden 2004 givet mulighed for at fremme det sociale og integrationsfremmende arbejde i foreningslivet. Ordningen har givet mulighed for at hjælpe børn med svære vilkår ind i foreningslivet gennem støtte til kontingent, sportstøj, udstyr, deltagelse i arrangementer (herunder for forældrene) ligesom der er givet støtte til uddannelse af trænere/ instruktører i foreningerne. Ordningens målgruppe har fortrinsvis været for børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, men også børn med dansk baggrund fra økonomisk svagt stillede familier har kunnet opnå støtte. LG Insight gennemførte for Integrationsministeriet i 2006 en evaluering af de daværende opnåede resultater af foreningsordningen. Ordningen er i efterfølgende år blevet videreført og senest forlænget frem til udgangen af Nærværende notat giver en kort statusanalyse af indsatsens resultater i perioden Der er tale om de generelle resultater af ordningen i forhold til såvel aktiviteter som effekt. Statusnotatet afdækker i bredt perspektiv: Aktiviteter iværksat som følge af ordningen Væsentlige resultater af foreningsordningen i forhold til bl.a. rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn og unge i foreningslivet Ordningens støttemuligheder og værdien heraf Anbefalinger til indsatser, der kan styrke foreningsordningen yderligere Statusevalueringen bygger på interview med repræsentanter fra 20 foreninger, der har modtaget støtte i Derudover er gennemført to fokusgruppemøder med 25 foreningsrepræsentanter. Samlet har interview og fokusgruppemøder favnet ovenstående temaer, ligesom også LG Insight i statusevalueringen har inddraget statusopgørelser, ansøgningsskemaer m.m. fra DIF, DGI og DUF. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 2

4 Resultaterne i korte træk - Der er i perioden april 06-april 08 givet støtte til 617 ansøgninger. I alt er der givet støtte i form af kontingent, udstyr eller uddannelse til børn, unge eller trænere. - Der er perioden i alt bevilget kr % af ansøgningerne har fået mere end kr. i støtte heraf - har 10 % fået under 500 kr. - Ordningen har i overvejende grad støttet foreninger, som er beliggende i områder med høj koncentration af børn og unge med anden etnisk herkomst end dansk. Geografisk dækker bevillingerne dog alle landets regioner. - Det er foreninger, som har en høj andel af unge med anden etnisk herkomst end dansk, som primært søger ordningen. - Mere end hvert fjerde barn, som har fået støtte fra ordningen, har dansk herkomst. Der er tale om børn, som er aktive i foreninger med mange børn af anden etnisk herkomst, og hvis forældre har meget begrænsede økonomiske ressourcer. - Der har især været ansøgt om støtte til kontingent, stævner og udstyr. Knap halvdelen af bevillingerne har drejet sig om kontingentstøtte. - Foreningerne forvalter ordningen med høj grad af samvittighed og disciplin. Foreningerne er meget opmærksomme på ikke at grundlægge en gratiskultur hos f.eks. de kontingentstøttede unge og deres familier. - Flertallet af børn, som får støtte via ordningen, opsøger selv foreningslivet uden at kende til ordningens eksistens. Støtten fra foreningsordningen gør det muligt for barnet/den unge at komme i gang med og fastholde et aktivt foreningsliv. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 3

5 - Med støtte fra foreningsordningen er det lykkedes at få mange piger til at blive foreningsaktive. I årene har piger udgjort knap 40 % af de støttede børn og unge. - Ordningen letter trænerens arbejde og giver samtidig flere sportslige udfordringer i foreningerne, hvilket gør det nemmere at fastholde både børn, unge og trænere. - Ordningen sætter fokus på integration som et vigtigt element af foreningslivet. - Kontingentstøtten vurderes at være forudsætningen for integrationsarbejdet i foreningerne. Uden denne støtte får børnene kun en flygtig tilknytning til foreningslivet. - Uddannelse i foreningerne foregår også via netværk mellem foreningerne. - Foreningerne har de seneste år haft øget fokus på forældresamarbejdet og forventer, at samarbejdet får yderligere fokus de kommende år. - Ordningens styrke vurderes især at være, at den: Er let for foreningerne at søge Har en hurtig behandling af ansøgninger Har mulighed for at støtte foreningerne på områder, hvor de oplever stort behov - Det anbefales derfor, at ordningen fortsættes i uændret form. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 4

6 Statusnotatets metodegrundlag Indsamling af data LG Insight har i december 08 og januar 09 gennemført telefoninterview med 20 aktører fra foreninger, som i 2007/08 har modtaget støtte under ordningen. Foreningerne har modtaget støtte fra én af de tre organisationer DIF, DUF og DGI. Således har 4 af de interviewede foreninger søgt støtte via DUF, 8 via DIF og 8 via DGI. Foreningerne er udvalgt af evaluator uafhængigt af organisationerne. Alle indsatsområder under ordningen er søgt dækket dvs. initiativer til støtte af kontingent, udstyr, forældreinddragelse og trænerkurser. Interviewene har også i væsentlig omfang aftegnet indsatser for forskellige målgrupper af børn/unge under ordningen (køn, alder, etnicitet, familiemæssige baggrunde m.m.). Telefoninterviewene har berørt indsatsen og dens betydning for bl.a.: Rekruttering og fastholdelse af vanskeligt stillede børn/unge. Rekruttering og fastholdelse af trænere Samarbejdet med forældre Livet i foreninger med flerkulturel medlemsskare Foreningerne er blevet bedt om at pege på svage og stærke sider ved den nuværende ordning samt komme med anbefalinger til forbedringer. Interviewpersonerne i interviewene har oftest været de foreningsrepræsentanter, som har haft kontakten med børnene (dvs. trænere, holdledere osv.), men også ungdomsformænd og kasserer har deltaget. Der er i januar blevet gennemført to dialogmøder med hhv. 12 og 13 repræsentanter fra landsdækkende organisationer, kommuner, projektinitiativer (f.eks. inden for det boligsociale område) m.m. På dialogmøderne har LG Insight præsenteret resultater af interviewundersøgelsen, herunder effektfulde indsatser, styrker og svagheder ved Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 5

7 den eksisterende ordning. Aktørerne har i livlig debat drøftet resultaterne og medvirket til udpegning af stærke og svage sider samt vægtning af anbefalinger, der fremadrettet kan styrke forenings-ordningen yderligere. Dialogmøderne er afholdt i Århus og København og følgende deltagere har været repræsenteret: Centrale repræsentanter fra DIF, DGI og DUF Regionale/lokale organisationsrepræsentanter Foreningsrepræsentanter fra foreninger/klubber med erfaringer med børn/unge fra vanskeligt stillede familier Der er desuden gennem organisationer, foreninger og Integrationsministeriet blevet indhentet materiale til belysning af ansøgninger, ansøgningsprocesser, bevillingskriterier mv. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 6

8 Hvilke foreninger har fået støtte? Foreningsordningen har i overvejende grad støttet foreninger, som er beliggende i områder med høj koncentration af børn og unge med anden etnisk herkomst end dansk. Der er således i høj grad givet støtte til foreninger beliggende i de områder af bl.a. Århus, Odense, København, Esbjerg mv., som har en koncentration af borgere med anden etnisk herkomst på mere end 50 %. Dette billede afspejler sig nemlig i foreningernes medlemskreds. I disse boligområder er hovedparten af beboerne på overførselsindkomst, så der er således i høj grad tale om ikke bare etniske men også økonomisk betingede udfordringer for foreningerne. Støtten til foreningerne fordeler sig over hele landet, således at foreninger i alle landets regioner har fået gavn af ordningen. Organisationerne har ikke meldt ordningen bredt ud, da ordningens størrelse ikke berettiger en så bred markedsføring. I stedet er ordningen meldt ud via foreningsnetværk, således at det er organisationernes vurdering, at støttemulighederne er blevet kendt og brugt af de foreninger, som oplever størst behov herfor. Organisationerne har været opmærksomme på, at f.eks. foreningerne i Nordjylland kun i meget begrænset omfang søgte støtte i ordningens første periode. Der er derfor blevet lavet særligt information til de nordjyske foreninger, således at de på lige fod med øvrige regioner har fået glæde af ordningen. Flere foreninger har fået støtte mere end én gang. At der er i nogen grad er tale om de samme foreninger skyldes dels - Forældrenes økonomiske muligheder ændrer sig ikke over et kort forløb. Der kan derfor være brug for at støtte med kontingent i mere end en periode. - Når forældrenes økonomi bedres, flytter familien ofte fra området og barnet skifter forening. Der kommer i stedet nye medlemmer til, som igen er mindre ressourcestærke og kan have svært ved at betale kontingent. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 7

9 Andre (bl.a. Badminton Basketball Boksning Dans Fodbold Gymnastik Håndbold Kampsport Kirkelige Motionsrum Multimotion Musik og teater Natur og miljø Ungdomsklub Kulturelle Spejder Svømning Tennis Volleyball Geografisk er der tale om en meget ligelig fordeling. Fordelingen mellem Øst- og Vest-Danmark er således ca. 50/50 og foreninger i såvel store som mindre byer har fået støtte fra ordningen. Få foreninger ca. 10 har fået støttet fra mere end én af de tre organisationer. Det drejer sig om, at de har søgt støtte til eksempelvis kontingent hos DIF og støtte til afholdelse af et stævne hos DGI. Der er ikke overlap i ansøgningerne, hvilket er sikret gennem ansøgningsproceduren mellem organisationerne. Foreningstyper Det er vurderingen, at det er foreninger med en høj andel af unge med anden etnisk herkomst end dansk som primært søger ordningen. Det gælder både de generelt brede sportsgrene som håndbold og fodbold, men også de sportsgrene, som især tiltrækker unge med anden etnisk herkomst bl.a. kampsport og svømning. Det er sportsgrene som håndbold, fodbold og gymnastik, der hyppigst har fået støtte gennem foreningsordningen. Tilsammen udgør f.eks. håndbold og fodbold dog under halvdelen af de samlede støttede foreningstyper Figur1. De støttede foreninger fordelt på aktivitetstype - perioden Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 8

10 Det er vurderingen, at foreningerne strækker sig langt i forhold til selv at dække udgifter, der drejer sig om at fastholde børn og unge i foreningerne. Typisk drejer foreningernes henvendelse til DIF, DGI eller DUF sig ikke om, at de ønsker at ansøge støtte fra foreningsordningen men i højere grad om at få bistand til at løse et praktisk problem. Løsningen på problemet viser sig ofte at kunne være støtte fra ordningen. Støttens form Der har især været ansøgt ordningen om støtte til kontingent, stævner og udstyr. Knap halvdelen af bevillingerne har drejet sig om kontingentstøtte. Tilsammen udgør støtte til kontingent, stævner og udstyr 90 % af bevillingerne. 10 % af bevillingerne har drejet sig om hhv. forældrearrangementer og uddannelse. Bevillingerne er typisk i størrelsesordenen kr. men svinger fra 300 kr. til kr. Ca. hver femte bevilling er på kr. eller derover. Bevillinger %fordelt efter antal 5% 5% Kontingent 24% 47% Beklædning og udstyr Stævner og lejre 20% Forældrearrangementer Uddannelse Figur 2. Bevillinger fordelt efter antal støttede ansøgninger, opgjort i % Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 9

11 De unges etnicitet 28% Dansk herkomst 72% Anden etnisk herkomst end dansk Figur 3. Støttede børn og unge - fordelt på herkomst og opgjort i % Mere end hvert fjerde barn, som har fået støtte fra foreningsordningen, har dansk herkomst. Tallet dækker over, at det i perioden var hvert fjerde barn, som var af dansk herkomst, mens det i perioden var knap hvert tredje barn. Der er tale om børn, som er aktive i foreninger med mange børn af anden etnisk herkomst, og hvis forældre har meget begrænsede økonomiske ressourcer. Det er derfor vanskeligt og ikke hensigtsmæssigt for foreningerne at søge støtte til f.eks. stævnebetaling alene for børn af anden etnisk herkomst, når de danske børn ikke har mulighed for at deltage i samme stævne. Støtten til børn og unge af dansk herkomst bruges således især i forhold til deltagelse i stævner eller turneringer mv., således at støtten muliggør at børn og unge får en fælles oplevelse på tværs af herkomst. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 10

12 Foreningsordningens resultater Ordningen som middel til fastholdelse af børn og unge. Flertallet af børn, som får støtte via ordningen, opsøger selv foreningslivet uden at kende til ordningens eksistens. Flere af dem har gennem længere perioder spillet kontingentfrit i klubben, fordi forældrene ikke har råd til at betale. De ville uden ordningen glide ud af foreningslivet ved opkrævning af første kontingentbetaling. Mange af børnene er fra meget børnerige familier, hvor der ikke er råd til at lade alle familiens børn dyrke en foreningsaktivitet. Det er ikke opfattelsen hos nogle af de foreninger, som har været inddraget i denne midtvejsstatus, at foreningsordningen på nogen måde ansporer eller afføder kontingentshopping. Kontingentstøtten håndteres i foreningerne så diskret og oftest uden inddragelse af børnene, at der ikke forekommer kontingentshopping. Både børn og voksne finder det oftest pinligt eller nedværdigende, at de skal modtage støtten. Typisk gives der kontingentstøtte for et enkelt år for barnet/den unge derefter søges der i foreningerne efter andre løsninger. Nogle klubber løser problemet via sponsorater andre foreninger hjælper aktivt de unge med et fritidsjob. Hos de yngre børn, hvor problemet ikke kan løses af barnet selv, kan kontingentperioden strække sig udover et år. Dette sker, hvis forældrene er i en fastlåst dårlig økonomisk situation og har flere børn, som eksempelvis gerne vil spille fodbold. Det er indtrykket fra foreningerne, at de i forhold til disse familier arbejder på løsninger i forhold til hele familien ofte i samarbejde med kommunen. Foreningerne vurderer, at fastholdelsen af unge med anden etnisk herkomst end dansk i høj grad ligner fastholdelsesmønstret hos unge af dansk herkomst. De skifter hyppigere forening, end de unge gjorde tidligere, hvor man var meget knyttet til den forening, hvori man var startet. Skiftene kan både skyldes hensyn til sociale fællesskaber (at vennerne er medlem af en anden forening) og ønske om at opnå bedre muligheder for resultater (f.eks. plads på førsteholdet eller lignende). Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 11

13 Ordningen som rekrutteringsredskab for børn og unge Nogle af de børn og unge, som støttes gennem foreningsordningen, kommer fra familier helt uden tradition for aktivt fritidsliv. Det gælder i høj grad for pigerne. Ordningen er gennem introducerende tiltag med til at synliggøre fritidsmulighederne og anspore børn og unge til et aktivt foreningsliv. Det er gennemgående i forhold til særligt aktiviteter for nydanske piger, at de ikke har haft enten lov og/eller kendskab til det at dyrke et aktivt foreningsliv. Med støtte fra ordningen er det lykkedes at få mange piger til at blive foreningsaktive nogle af foreningerne har i løbet af de seneste år oplevet en tilgang i medlemmer på over 100 % - i høj grad betinget af de nydanske piger. Pigerne er meget stabile men udfordrer foreningerne i forhold til at udvide behovet for trænere, faciliteter mv. I årene har piger udgjort knap 40 % af de støttede børn og unge. 61% 39% Piger Drenge Figur 4 De støttede børn og unges kønsfordeling - opgjort i % Ordningen som fastholdelsesredskab til trænere Tilgangen af børn og unge i foreningerne har gennem de seneste år været stigende, hvilket giver et problem i forhold til at sikre tilstrækkeligt med tilbud til alle interesserede børn. Der opleves nemlig i stort set alle danske foreninger mangel på frivillige ledere og trænere. Tiltrækningen af trænere vanskeliggøres i de foreninger, hvor der udover den sportslige indsats også skal bruges uforholdsmæssigt meget tid på socialt arbejde. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 12

14 Det gælder særligt i de klubber, hvor medlemstal og tilgang er stor for børn og unge med nydansk herkomst. Foreningsordningen letter derfor trænernes arbejde med f.eks. At arrangere fælleskørsel for børn, hvis forældre ikke har bil At kunne stille et helt hold til stævner At sikre at alle børnene til fodboldkampen møder op i fodboldstøvler At overtale foreningens kasserer til at udsætte kontingentopkrævning hos de særligt vanskeligt stillede børn Samtidig er der i de foreninger (hvilket drejer sig om hovedparten af de støttede foreninger), der er beliggende i boligområder med høj andel af børn og unge af anden etnisk herkomst end dansk, generelt tale om meget lave medlemskontingenter. Alt andet ville være urealistisk for foreningerne, hvis de ønsker at området børn og unge får mulighed for at benytte deres tilbud. Kontingentets lave størrelse betyder, at der ikke er penge til deltagelse i stævner, lejre mv. Ordningen giver på den vis flere sportslige udfordringer i foreningerne, hvilket gør det nemmere at fastholde både trænere og de unge. Ordningen sætter fokus på integration Ordningen sætter med sin tilstedeværelse fokus på integration som et vigtigt element af foreningslivet. Det udtrykkes klart fra flere foreninger, at deres primære opgave er idrætten men at integrationsindsatsen har fået en opmærksomhed internt i klubberne pga. ordningen. Foreningerne er blevet opmærksomme på, at der kan være særlige forhold gældende for de unge, og at foreningerne kan være med til positivt at ændre de unge nydanskere og deres familiers liv og adfærd. Ordningens støtte til uddannelse af trænere Der er med foreningsordningen kun i begrænset omfang givet støtte til uddannelse af trænere med hhv. dansk og nydansk herkomst. Når ordningen kun er blevet brugt i begrænset omfang skyldes det, at der Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 13

15 gennem DGIs og DIFs ordinære uddannelsesmidler er mulighed for at tilgodese det almene uddannelsesbehov. Det gælder både i forhold til personer med dansk og nydansk herkomst. Foreningsordningen har derfor i høj grad været brugt til at støtte de uddannelser, der ikke ad andre veje kan søges medfinansiering til. Det drejer sig bl.a. om uddannelse til livredder og svømmelærer i forbindelse med etablering af ekstra svømmehold. Flere foreninger har desuden fået styrket deres kendskab til de unge nydanskere og integrationsaspektet gennem gæstebesøg fra foreninger med større erfaring på integrationsområdet. Denne form for læring gennem netværk passer godt til foreningslivet. Kursustilbud skal nemlig foregå i de frivilliges meget travle fritid, hvorfor der kan være begrænset motivation for traditionelle kurser. Netværksdannelse indenfor foreningslivets rammer tiltaler derfor i høj grad foreningerne. Denne form for læring koster oftest kun et begrænset transporthonorar til den gæstende klub. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 14

16 Foreningsordningens støttemuligheder - Kontingentstøtten er helt afgørende. Kontingentstøtten vurderes at være forudsætningen for integrationsarbejdet i foreningen den ligger forud for træner- og forældresamarbejde mv. Uden denne støtte får børnene kun en flygtig tilknytning til foreningslivet. - Støtte til beklædning/udstyr vurderes også at være af stor betydning. Støtte til beklædning/udstyr gælder oftest helt basale udstyrs- og beklædningskrav. De fleste foreninger har reservelager af brugte støvler, ketsjere mv., som kan bruges ved den første indkøring i klubben. Støtten til beklædning bruges derfor som oftest til de børn og unge, som er tilknyttet klubben gennem længere tid, men hvor forældrene ikke har det økonomiske overskud eller forståelse for nødvendigheden af udstyret. - Støtte til forældrearrangementer er en indsatsgren, som endnu er i sin spæde opstart. Foreningerne har i hverdagen mangel på frivillige hænder, og det kræver en ekstra indsats at få sat et forældresamarbejde i værk ikke mindst i forhold til at skabe samarbejde på tværs af nationaliteter. Det er dog foreningernes vurdering, at støtten til kontingent, stævner mv. har muliggjort, at man nu kan sætte mere fokus på forældresamarbejdet. Ofte søger foreningerne dog ikke støtte til det almene forældresamarbejde, som typisk kun kræver ekstra timer fra de frivillige og sodavand til børn og voksne. Med foreningsordningen har samarbejdet med forældre fået en øget opmærksomhed. Det er derfor også foreningernes ønske, at ordningen fortsat skal prioritere forældresamarbejdet, da det minder foreningerne om vigtigheden heraf. Det vurderes samtidig hensigtsmæssigt, at forældresamarbejdet defineres bredt, således at det omfatter de evt. andre familiemedlemmer, som har kontakten med barnet, den unge og klubben. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 15

17 - Støtte til stævner/lejre udgør en vigtig social faktor og knap hver tredje støttekrone er gået til støtte af stævner og lejre. Det er vurderingen, at netop stævner og lejre udgør en vigtig social ramme for fællesskabet udenfor boldbanen, spejderhytten osv. og skaber nye venskaber på tværs af etnicitet. Der er ofte tale om børn og unge, hvor forældrene heller ikke i andre sammenhænge har haft mulighed for at prioritere ture og udflugter, og derfor er det helt nyt for mange af børnene at overnatte ude og få nye oplevelser med hjem. Oftest er der tale om stævner og lejre med multikulturel sammensætning, hvor der f.eks. søges til børn af syv forskellige nationaliteter. Også piger har glæde af denne del af ordningen idet det dog typisk er en anden type arrangementer, som de deltager i. - Der har kun i beskeden grad været søgt støtte til uddannelse af trænere/ledere, idet organisationerne i høj grad selv råder over uddannelsesforløb, som omkostningsfrit kan anvendes af også trænere af anden etnisk herkomst. Der er dog brug for også at kunne uddanne trænere/ledere indenfor aktivitetsområder, som falder udenfor de ordinære uddannelsestyper. Derfor vurderes denne del af ordningen fortsat som værende vigtig. Der er desuden gode erfaringer med uformel uddannelse gennem netværk. Via vidensudveksling mellem foreninger styrkes disse i deres arbejde med at tackle de nye udfordringer, som arbejdet med de nydanske unge kan medføre. Foreningsordningen vil i sin nuværende form også kunne bruges til gennemførelse af sådanne læringsfora og uddannelsestiltag. Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 16

18 Anbefalinger til indsatser, der kan styrke foreningsordningen yderligere Der var blandt alle de adspurgte foreninger i interview og dialogmøder - enighed om, at ordningen i sin nuværende form er rigtig god. Den - er administrativt let at søge også af foreninger uden kendskab til fondssøgning mv. - indebærer, at de tildelte støttekroner forholdsvist kommer hurtigt til udbetaling, så børnene kan nå at komme med til stævner mv. - gør en stor forskel for foreningernes muligheder for en aktiv integrationsindsats og sætter tanker og tiltag i gang i foreningslivet - skaber med relativt beskedne pengebidrag direkte glæde hos børn og unge - sikrer, at børn og unge af anden etnisk herkomst får muligheden for at skabe sig et aktivt liv i Danmark og flere foreninger kan melde, at børnene har talenter, som de ellers aldrig ville have fået udviklet. Flere af de støttede unge har vundet mesterskaber og spredt sportslig entusiasme i foreningerne. Der er derfor ingen forslag til ændringer af ordningen, som vurderes at fungere hensigtsmæssigt i sin nuværende form og give klare resultater. Der iværksættes de kommende to år en såvel kvantitativ som kvantitativ evaluering, som fremadrettet måler foreningsordningens faktiske effekter (bl.a. rekruttering og fastholdelse). Statusnotat - Foreningsordningen for børn og unge af vanskeligt stillede forældre 17