MODERSKABET. Et projekt om identitetsskabelse i det flydende moderne samfund

Transkript

1 MODERSKABET Et projekt om identitetsskabelse i det flydende moderne samfund

2 Titelblad Moderskabet Et projekt om identitetsskabelse i det flydende moderne samfund Sociologi 4. semester, Aalborg Universitet Maj 2014 Opgavens omfang ord 1 80 sider Forfattere Anne Lyngby Pedersen Camilla Birchvald Halvorsen Karl Emil Pirok Uhrenholt Maja Boelsmand Østergaard Malthe Lindholm Sørensen Vejleder Oline Pedersen 1 Eksklusiv litteraturliste og bilag.

3 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 4 Sociologisk relevans... 8 Afgrænsning... 9 Teori Zygmunt Bauman Den flydende modernitet Moralbegrebet Consuming Life Erving Goffman The Presentation of Self in Everyday life Indtryksstyring Samhandlingsorden Identitet Graden af involvering Kritik af teori Operationalisering og anvendelse af teori Illustration Videnskabsteoretisk positionering Kritisk teori Kritik af videnskabsteori Metode Metodologisk fremgangsmåde Den kvalitative metodes interviews Side 1 af 80

4 Fokusgruppeinterview Dybdegående interviews Overvejelser inden fokusgruppeinterview og dybdegående interview Opbygning af interviewguides Adgang til informanter Hermeneutisk fremgangsmåde Mistankens hermeneutik Forløb af fokusgruppeinterview og interviews Kritik af metode Validitet og reliabilitet Analyse Analysestrategi Del 1 - Identitetsskabelse Moderskabet en social identitet Iscenesættelse Forbrug Graden af involvering Positionering Del 2 - Etiske retningslinjer Forventninger Idealet om den perfekte mor Frygten for sanktioner De etiske retningslinjers indvirkning på mødrenes forbrugsvalg Del 3 - Den iboende moral Handle for baby Handle for eller med baby Side 2 af 80

5 Moderinstinkt Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 - Fokusgruppeinterviewguide Bilag 2 Dybdegående interviewguide Bilag 3- Introduktion til informanter Bilag 4 CD med transskriberinger Side 3 af 80

6 Indledning og problemformulering Ifølge Danmarks Statistik er privatforbruget hos danske gennemsnitsfamilier steget siden 90 erne (Statistikbanken.dk). Jævnfør eksportchef i Dansk Mode & Textil Michael Hillmose afspejles denne stigning også i et øget forbrug af børnetøj hvilket resulterer i, at markedet for børnetøj samtidig er vokset betydeligt, og han mener, at tendensen til et øget forbrug vil fortsætte: "Vi bliver rigere og rigere og i stand til at forbruge mere og mere tøj. Vi bruger langt mere tøj, end vi har brug for, og det bliver skiftet hurtigere ud. Der bliver hele tiden solgt tøj både til børn og voksne," konstaterer han (boernogunge.dk). Hillmose henviser endvidere til en analyse foretaget af Dansk Mode og Textil med et iøjenfaldende resultat: "Vores analyse af forbrugernes reaktion på finanskrisen viste, at de hellere slækker på deres egne forbrugsbehov end på børnenes. Det er et tegn på, at forældre prioriterer deres børns forbrug højt, deriblandt også forbruget af tøj". Sociolog Eva Steensig, der til dagligt arbejder med at følge forbrugernes adfærd, forklarer i artiklen Storforbrug af børneudstyr: for forældrenes skyld hvorfor man ser denne stigning i salget af børneudstyr og tøj: Vores børn er blevet et måleinstrument: Når vores børn er vellykkede, er vi som forældre vellykkede. Derfor bliver alt omkring børnene uhyre vigtigt, og børneområdet bliver et kolossalt forbrugsrum (Lindemann 22/2-2012). Hun forklarer yderligere baggrunden for, hvorfor forbrug er så central en del af identitetsskabelsen: Vi er alle professionelle iscenesættere. Vi bruger i stigende grad produkter på alle områder i livet til at fortælle historien om os selv. Det skyldes, at vi er overladt til os selv, fordi vores skæbne ikke er forudbestemt som tidligere, hvor man fulgte i forældrenes fodspor. Samtidig betyder fortællingen om os selv mere og mere. Vi er mere og mere fokuserede på, hvilke signaler vi sender ud. (Lindemann 22/2-2012). Der forekommer altså ifølge Steensig en kombination af, at børn er blevet et måleinstrument for forældrenes vellykkethed og at forældrene er professionelle iscenesættere mere og mere fokuserede på, hvilke signaler de sender ud i forhold til fortællingen om dem selv, hvilket gør det interessant at se nærmere på forbrugets betydning for iscenesættelsen og fortællingen. Steensigs observationer er også blevet gjort af Gitte Wonge Nielsen, der i sin afhandling Babytøj - et billede på den ideale mor (Nielsen 2010) undersøger de symbolske betydninger som nybagte mødre knytter til forskelligt babytøj og hvilken rolle babytøj spiller i konstruktionen af deres moderskabsidentitet, hvortil hun blandt andet konkluderer: I analysen er det blevet vist, at mødre forbinder babytøj med en fælles dominerende ideologi for moderskabet, og at de refererer til og aflæser to kategorier af mødre i babyens tøj, nemlig den gode mor og den dårlige mor. I den kulturelt konstituerede verden findes således den gode mor, hende der lever op til ideologien for moderskabet, og den dårlige mor, hende der ikke lever op til og Side 4 af 80

7 fejler i forhold til moderskabsideologien. Nielsen påpeger hvordan de mødre, hun interviewede til sit projekt tillægger forskellige mærker af babytøj forskellige betydninger, hvilket gør, at babytøj har identitetspotentiale (Nielsen 2010:68). Vi lever altså, ifølge Steensig, i et samfund, hvor vi selv har ansvar for at definere vores identitet, og hvor forbrug af varer, som også Nielsen påpeger det, er blevet en støtte, når kvinder skaber deres identitet som mødre. Det lille barns pleje kræver ikke særlig meget og alligevel er der en kæmpe industri af børneudstyr til rådighed for forbrugeren, og oven i købet en industri under udvikling. Som Steensig påpeger, drives forbruget hermed ikke udelukkende ud fra behov: Moderrollen er et ømtåleligt område, hvor meget er på spil. Danske kvinder har mange ambitioner med deres liv både som mor, arbejdsmæssigt, selvudviklingsmæssigt og i kærlighedslivet. Moderskabet er ikke længere klart defineret. Derfor skal kvinder selv definere, hvad det vil sige at være mor og at være en god mor. Generelt er forbrug blevet en identitetsdanner i vores samfund. Vi er mere herskere end ofre i forbrugsspillet. Men vi er dybt afhængige af den kommercielle dans, fordi vi har brug for at tilføje nye facetter til vores identitet. (Lindemann 22/2-2012). Forbrug spiller altså i dag en stor rolle i forhold til identitetsskabelse. Noget som sociolog Michael Hviid Jacobsen også forholder sig til i sin artikel "Goffman meets Bauman at the Shopping Mall": "Forbrugsverdenen er en gennemprivatiseret og asocial verden, hvor den offentlige fremtræden kun har til formål at validere det enkelte menneskes selvidentitet snarere end at skabe fundament for solidaritet og sammenhold" (Jacobsen 2008:41). Jacobsen bidrager her med et syn på eventuelle konsekvenser af det øgede forbrug. Han tager udgangspunkt i sociologen Zygmunt Bauman, og den frygt Bauman i sine publikationer udtrykker i forhold til hvilke konsekvenser, det øgede forbrug kan have for vores samfund. Ifølge Bauman lever vi således i dag i det, han betegner som den flydende modernitet. Med overgangen fra det faste moderne til det flydende moderne, er individets moral blevet frisat og individet har fået en større frihed i forhold til hvad det havde tidligere. Individets frigørelse øger således muligheden for selv at vælge og skabe sin identitet via selviscenesættelse. Mødrene er dog ikke helt frie i deres selviscenesættelse, da de påvirkes af og underlægges samfundets normer og forventninger i form af det, der ud fra Bauman opfattes som etiske retningslinjer. I denne sammenhæng har kritiske debattørere i medier fremhævet samfundets ideal om den perfekte mor, som førstegangsmødrene er under pres for at leve op til (Nielsen 2010:5). Derved kan man, ifølge Bauman, sætte spørgsmålstegn ved moralens egentlige frigørelse. Bauman opfatter blandt andet forbrug i dag, som katalysator for denne samfundsudvikling. På baggrund af ovenstående ønsker vi således at undersøge, hvordan Side 5 af 80

8 førstegangsfødende konstruerer deres nye identitet via forbrug i det flydende moderne samfund, hvilket fører os frem til vores problemformulering: Hvordan er forbrug bestemmende for identitetsskabelsen blandt førstegangsmødre i det flydende moderne samfund? Og hvorvidt påvirker de etiske retningslinjer mødrenes iboende moral? Identitet Gennem handling og tale kan menneskene vise, hvem de er, og aktivt åbenbare deres unikke personlige identitet og således kommer til syne i den menneskelige verden, mens deres fysiske identitet træder frem uden deres aktive medvirken, nemlig gennem deres kropslige skikkelse og deres stemmes lyd. Denne afsløring af hvem og ikke hvad man er de egenskaber, evner, talenter og mangler, som man enten fremviser eller forsøger at skjule er implicit til stede i alt, hvad man gør. Denne afsløring, som kun kan forhindres gennem fuldstændig tavshed og komplet passivitet, sker næsten aldrig som en intenderet hensigt ( ). (Arendt 1958:183f) (Jørgensen 2008:28) På denne måde lyder filosof Hanne Arendts definition af identitet, hvor menneskets personlige egenskaber, evner, talenter og mangler kommer til syne gennem handling og tale og derved danner rammen for menneskets identitet. Dette stemmer overens projektets valgte teoretikeres forståelse af identitet. Erving Goffman forstår identitet som en social konstruktion, hvor mennesket fremfører bestemte roller i givne kontekster og derigennem søger at overbevise omverdenen om, hvem det er (Jørgensen 2008:32). Ligeledes forstår Zygmunt Bauman identitet som noget, der i vid udstrækning er formet og indpodet udefra af strukturelle vilkår, og at identitetsvalg ikke blot er en individuel, men også en social proces ( ) (Jacobsen 2008:91). I modsætning til Goffman anerkender Bauman identitetens individuelle dimension, det han betegner som den iboende moral, også kaldet menneskets indre kerne. Dog fremhæver Bauman ligesom Goffman, at identitetens kerne svaret på spørgsmålet hvem er jeg afhænger af båndet til andre mennesker og samfundets strukturer (Jacobsen 2008:92). Derved forstås identitet i projektet som socialt funderet og processuel foranderligt. Dog anerkender vi, som Bauman, menneskets indre kerne, hvorfor dennes fravær i Goffmans teori bliver kritiseret i afsnittet Kritik af teori. Side 6 af 80

9 Iboende moral Moral skal i dette projekt, som skrevet, forstås som værende en iboende egenskab i mennesket, der har potentiale til at skabe forandring. Den iboende moral bygger på individets frie valg og den refleksion, individet foretager og kommer således til udtryk, hvis valget udtrykker solidaritet fremfor egennyttemaksimering. I vores optik er moral altså noget man fødes med og ikke noget man socialiseres til (Jacobsen 2008). Etiske retningslinjer De etiske retningslinjer skal i dette projekt forstås som værende de overordnede samfundsstrukturer altså love, regler og normer, vi alle er underlagt. Vi drager i projektet paralleller mellem Baumans etiske retningslinjer og Goffmans samhandlingsorden, men ser også forskellen på de to, idet samhandlingsordenen udelukkende dækker over den orden og struktur Goffman mener findes i menneskers daglige ansigt-til-ansigt interaktion. Ifølge Goffman er samhandlingsordenen skrøbelig og bag dens orden og struktur er der en fare for sammenbrud hvorved det bliver interaktionsdeltagernes opgave at opretholde scenen og i kraft af dette også det selv de præsenterer, således er interaktionsdeltagerne underlagt at søge at opretholde hinandens sociale masker. De etiske retningslinjer dækker således i dette projekt alle samfundsstrukturer og dermed også strukturerne der har indvirkning på interaktionsmønstrene. Begge begreber dækker over de tilladte måder vi kan agere på i det offentlige rum, og som en ramme for hvornår og hvordan uacceptabel adfærd sanktioneres. (Jacobsen et al :114) Forbrug I dette projekt dækker forbrug alle de indkøb som mødrene foretager sig efter påbegyndt graviditet således både dagligvarer, aktiviteter, udstyr og tøj til barnet, samt morens eget forbrug. Forbrug dækker derved over alle materielle genstande mødrene investerer i i relation til deres moderskab. Vi læner os derfor i dette projekt opad Baumans definition af forbrug: To consume therefore means to invest in one s own social membership, which in a society of consumers translates as saleability.(---) Consumption is an investment in everything that matters for individual social value and self-esteem. (Bauman 2007:56-57) Vi knytter således ligesom Bauman det, at forbruge og hvad man forbruger, tæt sammen med ens sociale værdi og selvværd. Side 7 af 80

10 Sociologisk relevans Den sociologiske relevans i problemformuleringen beror sig blandt andet på, de konsekvenser forbruget har for identitetsskabelsen og samfundets sammenhængskraft i det flydende moderne samfund. Her sættes et mikrobegreb i sociologien, identitetsskabelse, overfor et makrobegreb, det flydende moderne samfund. I sociologien er det atypisk at sætte de to niveauer i relief med hinanden på den måde, hvorfor det netop bliver interessant at gøre (Jacobsen 2008:39). Sondringen mellem niveauerne sker ved at Goffman er kendetegnet for sin empirisk forankrede mikrosociologi, mens Bauman er for sine abstrakte samfundsdiagnoser på makroniveau. Trods deres forskellige nedslagsområder, er de dog begge ( ) optaget af det menneskelige selv og konsekvenserne heraf for social samhandling og socialitet (ibid), hvilket desuden er projektets omdrejningspunkt - at belyse, hvordan det stigende forbrug i det flydende moderne samfund påvirker identitetsskabelsen og den iboende moral i mennesket, som beskrevet i indledningen. Førstegangsmødrene er interessante i forhold til problemstillingen, idet de er i gang med at konstruere en ny identitet som mødre og oplever et skift i deres hverdagsliv. Derudover er de om nogen, som beskrevet i indledningen, målgruppen til at forbruge, hvilket gør det muligt at undersøge hvilken og hvor stor en betydning, forbruget i det flydende moderne samfund har på kvindernes iboende moral og i konstruktionen af deres identitet som mødre. Den sociologiske relevans bliver her fremtrædende, da vi vil forsøge at konkludere på, hvorledes forbruget kan være udtryk for, hvordan mødrene er underlagt det flydende moderne samfunds strukturer, eller hvordan strukturerne påvirker mødrene i identitetsskabelsen. I overgangen fra det faste moderne samfund til det flydende moderne samfund er der sket store forandringer i forventningerne til moderrollen, som beskrevet i indledningen. Hvor der førhen var klare retningslinjer for, hvordan kvinden skulle optræde som mor, er det i dag i højere grad et valg den enkelte tager. Det skal nævnes, at det historiske perspektiv ikke er projektets fokus, men bliver dets udgangspunkt og belæg for, hvorfor det er sociologisk relevant at undersøge, hvordan kvinder konstruerer en identitet som mor i dag og hvilken påvirkning samtiden har herpå. Side 8 af 80

11 Afgrænsning For at indsnævre fokus og præcisere projektet, afgrænser vi os fra nogle elementer, der ikke er relevante for dette projekt og præsenteres i dette afsnit. I projektet ønsker vi ikke at inddrage et kønsperspektiv, og fokuserer derfor, som beskrevet, udelukkende på mødrene, og afgrænser os derved fra at undersøge forskellen på mødres og fædres forbrug, partnerskabets forbrug eller fædrenes eventuelle indflydelse på mødrenes identitetsskabelse. Dette valg er truffet på baggrund af at moren oftest, og i alle vores tilfælde, har mest af barslen, hvor det kan antages, at hun er mere involveret i forbruget: For det er mig, der køber alt tøjet. Og derfor tænker jeg over det, jeg køber og hvordan jeg synes, at det ser ud. (Trine:17) Hertil afgrænser vi os ligeledes fra gruppetilhørsforhold i skabelsen af identitet - projektet fokuserer således på, hvordan forbrug påvirker den enkelte mor. Samtidig afgrænser vi os fra at fokusere på alder, beskæftigelse og deres socioøkonomiske forholds indvirkning på identitetsskabelsen, da vi interviewer dem som mødre og ikke i kraft af ovennævnte forhold. Derfor afgrænser vi os også fra det økonomiske perspektiv, forstået på den måde, at vi ikke ser på, hvor mange penge mødrene forbruger for, men i stedet hvilken værdi de selv tillægger, det de forbruger. Vi afgrænser os ligeledes til at fokusere på nybagte førstegangsmødre, hvor nybagt indebærer at babyen højest er 18 måneder gammel, da vi ønsker at undersøge mødre, der for første gang oplever skiftet i hverdagen og samtidig er nye i skabelsen af deres moderskabsidentitet, fremfor mødre med en allerede veletableret moderskabsidentitet. Side 9 af 80

12 Teori I dette afsnit vil vi først redegøre for henholdsvis Bauman og Goffmans teorier og derefter redegøre for vores valg af disse til besvarelse af vores problemformulering. Vi vil først gennemgå Baumans teoretisk baserede samfundsdiagnose om den flydende modernitet, hans moralbegreb og fokus på forbrug. Herefter redegøres for Goffmans empirisk funderede teori om selviscenesættelse. Disse redegørelser munder ud i en kritik af de to teorier og slutteligt kommer vi ind på hvordan de kan supplere hinanden og hvordan vi operationaliserer dem i henhold til vores projekt. Zygmunt Bauman Zygmunt Bauman ( ) er moralsociolog og samfundskritiker. Han har, ligesom mange andre af nyere tids teoretikere, en opfattelse af, at vi har bevæget fra et moderne til et sen- eller postmoderne samfund, hvilket i hans terminologi, som tidligere nævnt, omtales den flydende modernitet. Hans tilgang til samfundet er kritisk og normativ, og han mener desuden, at det er sociologiens opgave at forandre samfundet. Baumans moralperspektiv bygger således for det første på, at verden kan forbedres og for det andet på, at verden kan forandres (Jacobsen 2008). Den flydende modernitet Bauman betegner, som beskrevet, nutidens samfund som den flydende modernitet (Jacobsen et al :112). Denne metafor udviklede han for at vise, hvorledes nutidens samfund kendetegnes ved, at alt løsrives fra fortidens fortøjninger og bliver frit flydende og uden et fast holdepunkt. Det langtidsholdbare og forudsigelige opløses og frisættes - såsom identitet, familie, arbejdsliv, fællesskaber og normer. Bauman beskriver hvorledes udviklingen fra førmodernitet til fast modernitet var kendetegnet ved den moderne kapitalismes fremvækst med en radikal omsmeltning af fortidens traditioner, rutriner og ritualer ind i mere solide, varige og rationelle støbeforme. Tyngde og størrelse var kerneværdier i den faste modernitet Disse erstattes, ifølge Bauman, af nye idealer om fleksibilitet, mobilitet, udlicitering og netværkspleje. Han beskriver derefter en udvikling fra den faste modernitet til en flydende modernitet, hvor en ny omsmeltning finder sted - denne gang i mindre faste og varige forme, men i stedet mere fleksible og individuelle. Det, der kendetegner den flydende modernitet eller nutidens flydende substanser, er altså den manglende evne til at opretholde en form særlig længe af gangen, hvilket medfører forandring, fragmentering og ofte mislykkede forsøg på kontrol (ibid). I dag er det en Side 10 af 80

13 dyd, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres, for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. Bauman eksemplificerer i sin metafor om den flydende modernitet, hvordan identitet ikke længere er forudbestemt i samme grad som i den faste modernitet, men i stedet er blevet mere frisat. Det enkelte individ kan altså i større grad vælge hvilke veje det vil gå, samtidig kan det nu forbruge og dyrke selvet og dermed skabe den ønskede selvidentitet (Jacobsen et al :113). Han påpeger ydermere hvordan det sociale fællesskab ikke længere har fast solidaritetsskabende forankring andre steder end i frygt og eksklusion (ibid). Den flydende modernitet efterlader tingene i et konstant, kaotisk og ukontrollerbart flow - og omgiver os med usikkerhed og uforudsigelighed (Jacobsen et al :114). Den flydende modernitet er karakteriseret af en tilfældig, retningsløs og til tider formålsløs tilværelse. Roller, identiteter og normer bliver mere flydende og der eksisterer ikke længere faste retningslinjer for eksempelvis den gode ægtemand eller den gode husmor. Moralbegrebet Bauman ser moralen eller mangel på samme som en afgørende faktor i udviklingen af den flydende modernitet. Samtidig er det ved overgangen til den flydende modernitet, at Bauman ser en frisættelse af moralen, som ikke tidligere har været mulig. I det følgende vil moral og etik derfor blive uddybet, da de opfattes som kernebegreber i Baumans forfatterskab. Moral skal forstås som noget impulsivt menneskeligt iboende, der kan skabe muligheder og forandringer. Ifølge Bauman er alle mennesker født med moral og det er ikke noget, vi som mennesker socialiseres til (Jacobsen 2006:27). Derudover handler moral om omsorgen for den anden, udelukkende for den andens skyld. Omsorg for den anden for egen vindings skyld kan, ifølge Bauman, altså ikke opfattes som moralsk handlen (Bauman(a) : 49). I det førindustrielle samfund var det kirken og religionen, der var styrende i forhold til menneskets moralforståelse. For at kirken kunne opretholde sin guddommelighed, udråbte den mennesket til syndere og omdrejningspunktet for livet på jorden var differentieringen mellem godt og ondt. Ifølge kirken var mennesket som udgangspunkt dårligt og umoralsk, og det var kirkens opgave at tage hånd om dette, hvorfor mennesket, hvis det fulgte kirkens retningslinjer, sikredes en plads i himlen (Bauman(a) : 42). Ved fremvæksten af det fast moderne samfund sker der, i følge Bauman, en adiaforisering af moralen, hvorved det forstås, at moralen neutraliseres (Jacobsen 2006: 27). Dette sker på grund af bureaukratisering og rationalisering af samfundsinstitutioner og marked, som betyder at mennesket og samfundet begynder at forholde sig anderledes til moralbegrebet. Differentiering af godt Side 11 af 80

14 og ondt ophører, og i stedet handler individer ud fra effektivitet og procedure eller priser og indtjening (Fischer 03/ ). Grundet individets søgen efter merværdi til sig selv udvikler det sig ifølge Bauman til et dyrisk, irrationelt og instinktivt styret menneske. Gennem rationalisering formår det faste moderne samfund, udtrykt ved staten, at styre det moderne individ ved brug af etik. Etik kommer således til udtryk gennem retningslinjer udstukket af staten og ved at følge disse etiske retningslinjer overbevises det enkelte individ om, at dets handlinger er moralsk korrekte (Bauman(d) :185). Etik bliver altså arvtager for moral i det faste moderne samfund og skal forstås som regler, lovkodekser og samfundssanktionerede former for korrekt handlen. Etik bevirker at individer ikke behøver at forholde sig til det samfund, de lever i, hvorvidt det er godt eller ondt, eller om deres handlinger er moralske eller ej, da etiske retningslinjer er hævet over enhver diskussion eller kritik. Så længe individet følger de bureaukratiske regler og handler etisk korrekt, kommer der ingen sanktioner fra samfundet (Jacobsen 2006: 27). Således er de etiske retningslinjer statens måde at styre, hvad den opfatter som umoralske individer, hvorved staten overtager den rolle kirken havde tidligere (Bauman (a) : 44). Ved overgangen til det flydende moderne samfund, som er det samfund, Bauman beskriver, at vi lever i nu, ophører dele af den førnævnte adiaforisering. De faste rammer for, hvordan individet skal leve sit liv, bliver således mere flydende og ifølge Bauman frisættes moralen. Dette betyder dog ikke, at individet fra én dag til den anden begynder at handle moralsk, da Bauman opfatter vores nuværende samfund som en overfladisk tidsalder, hvor den kritiske refleksion og moralske stillingtagen stadig mangler. Som mennesker søger vi udelukkende de kortsigtede løsninger, der giver gevinst nu og her. Der mangler stadigvæk i dag moralsk stillingtagen til fremtid og medmennesker (Jacobsen 2006: 13). Årsagen til dette finder Bauman blandt andet i samfundets accept af det, han kalder TINA-syndromet (There Is No Alternative). Bauman påpeger, hvordan vi som menneskehed har valgt at acceptere tingenes tilstand i den overbevisning, at der ikke er et alternativ til den verden, vi i dag lever i. Dette indebærer at individet skubber moralen til side og egennyttemaksimerer. Dette konkretiseres yderligere af Michael Hviid Jacobsen, der citerer Bauman på følgende måde i en artikel fra Dansk Sociologi : Den slags mennesker ønsker en anderledes nutid for hver især snarere end at tænke alvorligt over en bedre fremtid for alle. Midt iblandt den daglige kamp for at holde sig oven vande er der hverken tid til eller rum for visionen om det gode samfund (Jacobsen 2005: 102). Citatet, som Jacobsen har taget fra Baumans Identity - Conversations with Benedetto Vecchi illustrerer det problem Bauman, opfatter ved den manglende moral i det flydende moderne samfund. Med den Side 12 af 80

15 slags mennesker mener han ethvert menneske, der i dag i sin søgen efter selvindividualisering, identitet og succes glemmer sine medmennesker. Begrebet om medmennesket eller den anden skal forstås således, at den første eller selvet kun kan realisere sig gennem den anden. Vi bør altså som individer leve for andre og ikke bare med andre (Jacobsen 2008). Det er i denne sammenhæng, at moralbegrebet bliver interessant, for hvis der ikke er moral til stede, kan individer kun leve med hinanden og ikke for hinanden. Nærhedsmoral, som beskrevet ovenfor, opstår, når individer mødes ansigt til ansigt og det er derfor, at Bauman er kritisk overfor den samfundsskabte etik, som individer i det flydende moderne samfund til stadighed følger. Som nævnt tidligere er moralske impulser præsociale og bliver ikke tillært gennem socialisering. Derimod er det gennem socialisering, at samfundet træder ind med forordninger og forpligtigelser. Disse er med til at undertrykke de moralske impulser og individet tvinges og tillæres at handle efter bestemte etiske retningslinjer, som samfundet dikterer. Det er altså kun gennem den moralske handlen, idet at den anden uartikuleret anerkender og beder den første om hjælp, at den første kan realisere sit selv. Det er i dette møde, hvor omsorgen til den anden for den andens skyld kommer til udtryk. Selvet kan altså ikke realiseres gennem diverse reguleringer og retningslinjer, som samfundet dikterer individer at følge (Jacobsen 2008:46). Ifølge Bauman er det dog hvad vi som individer, søger at gøre i dag, blandt andet gennem vores forbrug. Et forbrug der bliver styrende for vores handlinger frem for at lade moralen styre (Bauman 2007). Consuming Life I Consuming Life beskriver Bauman, hvordan alt for mange mennesker er ukritiske forbrugere, der konsumerer alle de produkter som modeeksperter, ernæringseksperter, sundhedseksperter og så videre anviser. Bauman skriver blandt andet heri: ( ) the society of consumers stands for a peculiar set of existential conditions under which the probability is high that most men and women will embrace the consumerist rather than any other culture, and that most of the time they will obey its precepts to the best of their ability. (Bauman 2007: 52) Forbrugerne bliver altså i forbrugskulturen bombarderet med forslag til produkter og ifølge Bauman følger forbrugeren denne kultur for at øge sin sociale stand, beskytte sit selvværd og blive anerkendt. Hvis forbrugeren derimod ikke kan leve op til disse forbrugsvalg vil den føle sig utilstrækkelig eller mangelfuld (Bauman 2007: 55) Side 13 af 80

16 Mennesket evner ikke i dag at leve sig ind i andres livssituation, fordi det er for optaget af sin egen livssituation og selvidentitetsdyrkelse (Jacobsen 2005:101). Selv menneskets mest intime følelsesrelationer eksisterer, ifølge Bauman, på grundlag af forbrug (Jacobsen 2005:41) og som en negativ konsekvens af dette, opstår der en større grad af egocentrisme, hvorfor fællesskabet bliver mindre inkluderende og mere ekskluderende. I sidste ende vil flere små fællesskaber opstå og mennesket vil generelt blive mere fremmed, afvigende og marginaliserende (Jacobsen 2005:101). Bauman sidestiller livet i det flydende moderne samfund med at være forbruger i det (Bauman 2007:26). Samfundet og dets individer forandrer sig med en enorm hastighed, hvilket indvirker på vores syn på verden og dermed også, hvordan vi agerer i den. Forbrug er altså et nødvendigt onde, der indgår i de basale overlevelsesmekanismer i vores samtid og det, som forbruget tilbyder os er som følgende: The main attraction of shopping life is the offer of plentiful new starts and resurrections (Bauman 2007:34). Således bliver strategien ofte at ens selvidentitet skabes ved hjælp af markedsleverede identitetspakker, hvor individet ikke tænker over de længerevarende konsekvenser ved deres forbrug, men blot tager identitetspakkerne for givet, da disse er det lette valg til skabelsen af deres identitet (Bauman 2007:49). I forbindelse med de markedsleverede identitetspakker inddrages begrebet style packs, som forbrugeren søger at være forud for. Bauman skriver følgende: (...) the concern to be and to stay ahead (ahead of the style pack that is, of the reference group, of the significant others, the others who count and whose approval or rejection draws the line between success and failure) (Bauman 2007: 82). Style packs er altså de referencegrupper, forbrugeren interagerer med. Sammen opretholder referencegruppen en standard for hvad og hvilke typer forbrug, der giver anerkendelse og hvilke, der medfører eksklusion i den givne gruppe. Individet opretholder altså sit forbrug grundet frygten for eksklusion (Bauman 2007: 66). Baumans teori bliver relevant for besvarelsen af vores problemstilling i kraft af hans fokus på forbrug og hvordan, det påvirker identitetsskabelsen og menneskets iboende moral. Erving Goffman Erving Goffman ( ) var det 20. århundredes store mikrosociolog, der fokuserede på hvordan identitet skabes gennem menneskelig interaktion ved iscenesættelse og indtryksstyring. Goffman havde i sit forfatterskab et middelklasseperspektiv, hvorudfra han skabte en empirisk funderet teori, der var deskriptiv (Jacobsen 2008: 40). Side 14 af 80

17 The Presentation of Self in Everyday life Ifølge Goffman er menneskets identitet en social konstruktion, hvor mennesket hele tiden konstruerer og løbende fremviser bestemte billeder af sig selv gennem en form for optræden. Selve identitetsdannelsen er baseret på menneskets evne til at imponere et publikum, der henviser til omverdenen og de mennesker, man interagerer med, for at overbevise dem om, at man har en bestemt rolle. Denne interaktion definerer Goffman som ansigt-til-ansigt interaktion i The Presentation of Self in Everyday life : "For the purpose of this report, interaction may roughly defined as reciprocal influence of individuals upon one another's actions when in one another's immediate physical presence. An interaction may be defined as all the interaction which occurs throughout any occasion when a given set individuals are in another's continuos presence; the term an encounter would do as well (---) For if the individual s activity is to become significant to others, he must mobilize his activity so that it will express during the interaction what he wishes to convey. In fact, the performer may be required not only to express his claimed capacities during the interaction but also to do so during a split second in the interaction (Goffman 1956:8,20). Igennem fremstilling af en facade i interaktionen, søger mennesket altså at blive anerkendt af omverdenen som en bestemt person med en særlig identitet i den givne kontekst. Individet møder hermed verden med en bestemt facade, også kaldet en social maske, hvorigennem menneskets identitet betragtes som opførte roller eller et produkt af løbende (selv)-iscenesættelser (Bo 2008:32). Disse løbende iscenesættelser forklarer Goffman med sin teatermetafor, der indebærer en scene, et publikum og en skuespiller. I denne bruger han opdelingen mellem frontstage og backstage. Førstnævnte er den sfære, hvor skuespilleren er på og ønsker at efterlade det givne publikum med et bestemt billede af sig selv via sin sociale maske, der også indebærer det, Goffman kalder personal front, som inkluderer: insignia of office or rank; clothing; sex, age, and racial characteristics; size and looks; posture; speech patterns; facial expressions; bodily gestures (Goffman 1956:14-15). Den personlige front indebærer altså skuespillerens fremtræden. Backstage, i modsætning til frontstage, dækker over en sfære, hvor publikum ikke er til stede, hvorfor skuespilleren ikke skal vurdere, hvordan der optrædes og kan træde ud af sin karakter. Her har individet mulighed for at reflektere over sin optræden og lade op til den næste (Goffman 1956:77). Side 15 af 80

18 Indtryksstyring Den tidligere nævnte sociale maske er et begreb, Goffman benytter til at beskrive de forskellige udtryksformer, bevidste og ubevidste, som mennesket anvender i en given optræden. Er individet ikke i stand til at opretholde den sociale maske, bruger Goffman betegnelsen at tabe ansigt, hvortil han påpeger menneskets bestræbelse på, at opretholde den sociale maske via indtryksstyring. Individet vil altid forsøge at give et bestemt indtryk af sig selv til sit publikum og i et forsøg på at kontrollere publikums opfattelse, benyttes denne indtryksstyring. indenfor dette sondrer Goffman mellem to former for indtryk, de ufokuserede og de fokuserede. De ufokuserede indtryk, der blandt andet dækker over de nonverbale udtryk, såsom kropssprog, stemmeføring og blikket, er svære for skuespilleren at kontrollere, da det netop er en del af vedkommendes karakteristik og person. I modsætning hertil er de fokuserede indtryk mere åbenlyse og kalkulerede, såsom verbale udtryk, der benyttes for at kunne formidle et budskab til publikum. I ovenstående illustreres det, hvordan identitet skabes i interaktion med andre. Derved er identitet ikke et spørgsmål om menneskets indre oplevelser, men i højere grad socialt situeret og et foranderligt produkt (Jacobsen et.al. 2014:200). Goffman definerer altså identitet som en dramatisk effekt uden en substantiel kerne og derved bliver identitet et resultat af indstryksstyringen, og ikke en årsag hertil (Jacobsen 2008:49). Vi er endvidere ikke bare os selv, men spiller os selv (Bo 2008:96), hvilket gør at identitetsdannelsen er betinget af menneskets evne til at overbevise sit publikum om en given rolle. Samhandlingsorden I forlængelse med ovenstående mener Goffman, at begge interagerende parter søger ikke at tabe ansigt, samtidig med at de prøver at bidrage til en interaktion, der stemmer overens med de gældende uskrevne sociale normer, da det er ud fra disse mennesket vurderer, hvad der er passende adfærd og hvad der ikke er, i den bestemte situation (Goffman 1956:4). Goffman argumenterer for, at disse normer er indlejret i mennesket igennem den generaliserende anden, der groft skitseret, dækker over de sociale normer og værdier, samfundet dikterer (Goffman 1956:23). I forlængelse heraf, mener Goffman ikke at mennesket er fuldstændigt frit, men at det altid vil agere ud fra det samfund eller den kultur, det befinder sig i. Sagt med andre ord, ligger der en vis forudsigelighed i menneskets adfærd, og derfor er der særlige forventninger mellem de deltagende parter i en interaktion (Bo 2008:98). Herved fungerer de interagerende således ikke kun som interaktionspartnere, men også som et vurderende publikum, der både anerkender, negligerer, og sanktionerer måden, hvorpå mennesket opretholder, skaber og bryder med de fælles normer for adfærd. Forståelsen og definitionen af de sociale normer konstitueres Side 16 af 80

19 altså ved eksempelvis en afstandstagen fra en bestemt adfærd og er derved med til både at sætte grænserne for det acceptable og definere det uacceptable. Goffman anvender begrebet samhandlingsorden om de normer og underliggende systemer, der påvirker menneskelig interaktion (Bo 2008:99). Samtidig mener han, at samhandlingsordenen skabes, opretholdes og udvikles løbende, da der vil være afvigere, der udfordrer de fælles forståelser, kollektive betydninger og de sociale normer (Bo 2008:110; Goffman 1956:6). Identitet Ifølge Goffman består identitet af tre komponenter: Personlig identitet, social identitet, og jeg identitet. Personlig identitet indeholder den førnævnte personlige front, der er kendetegnet ved: positive mærker eller identitetsknager, samt den enestående kombination af personhistoriske data, som tilknyttes individet ved hjælp af disse knager, hvorpå hans identitet kan hænges (Goffman 2009:98). Den personlige identitet gør altså, at individet kan skelnes fra andre via de såkaldte identitetsknager, hvor de sociale og biografiske faktorer understøtter differentieringen (ibid.). Den sociale identitet vedrører de typer af roller, som individets publikum finder acceptable og følger samhandlingsordenen. Skellet imellem de to komponenter, forklarer Goffman på følgende måde: En forretningsmand fra den højere middelklasse, som tager på "anonym" weekend på et billigt feriested, spiller en falsk social rolle, men indskriver han sig derimod på et motel som Mr. Smith, spiller han en falsk personlig rolle. Hvad enten det drejer sig om den sociale eller den personlige identitet, kan man skelne mellem de rollefremstillinger, som har til formål at bevise, at man er noget, man ikke er, og så de rollefremstillinger, som har til formål at bevise, at man ikke er den, man er. (Goffman 2009:104) Begge ovennævnte komponenter er dele af andres forbindelser og definitioner af det individ, hvis identitet man beskæftiger sig med, hvilket står i kontrast til jeg identiteten, der er den subjektive fornemmelse af sin egen situation og sin egen kontinuitet og karakter, som et menneske bibringes som følge af sine forskellige sociale erfaringer (Goffman 2009:147). Det enkelte individ opbygger dog sit eget selvbillede ud fra det samme materiale, som andre benytter til at opbygge deres sociale og personlige identifikation af individet, men individet er frit stillet i selve udformningen. Hermed er social identiteten særligt koblet til interaktionen, den personlige identitet særlig koblet til den personlige front og jeg identitet koblet til individets selvbillede (ibid). Side 17 af 80

20 Graden af involvering Et andet væsentligt begreb i forståelsen af Goffmans interaktion er graden af involvering. Dette refererer til menneskets opmærksomhed på den situation, som vedkommende er en del af. Graden af involvering afhænger af, hvorvidt interaktionen er fokuseret eller ufokuseret. I den fokuserede interaktion er der større krav om involvering end ved den ufokuserede. Dog er det ikke graden af involvering, men derimod den effektive involvering, der har betydning for interaktionen (Bo 2008:105). Den effektive involvering er det indtryk, som publikum oplever, og er derved ikke nødvendigvis i overensstemmelse med aktørens intentionelle involvering. Herved konstitueres Goffmans dramaturgiske tilgang - det er ikke graden af engagement, der tillægges værdi, men det, mennesket kan få sit publikum til at tro på gennem sin indtryksstyring. Derudover opererer Goffman med begrebet autoinvolvering, hvorunder selvrettede og selvabsorberende fysiske handlinger, såsom at klæde sig på, spise, sove og tjekke sit udseende tilhører. Sidstnævnte benyttes ofte for at tjekke sin egen fremtræden, for eksempel i en butiksrude (Bo 2008:106). Goffman anvender også begrebet overinvolvering. Heri ligger, hvordan mennesket kan udvise for meget involvering i forhold til, hvad de sociale normer foreskriver. Hvis eller når mennesket bliver grebet i at overinvolvere sig i en given kontekst, vil det kræves at involveringen justeres. Det skyldes, at de interagerende vil søge at opretholde alle tilstedeværendes sociale maske, så ingen taber ansigt. I projektet benyttes Goffman til at belyse, hvorvidt mødrene i deres forbrugsvalg indtryksstyrer og hvordan de derigennem skaber en del af deres identitet, en ny rolle og en dertilhørende social maske, hvilket vil være en af analysens omdrejningspunkter. Kritik af teori I følgende afsnit belyses de to teoriers svagheder og hvilke mangler de har i forhold til at belyse projektets problemstilling. For det første kan Goffman kritiseres for ikke at bearbejde, hvordan mennesket skaber en ny rolle - han forklarer, hvordan det iscenesætter sig selv i rollen, men belyser ikke, hvordan rollen konstrueres. Derudover kritiseres Goffman for at mene at alle handlinger og relationer er socialt konstrueret, hvorfor han afviser, at mennesket har en substantiel kerne - og den eller det, der konstruerer og præsenterer subjektiviteten i identiteten trænges i baggrunden (Jørgensen 2008:32). Denne afvisning resulterer altså i, at Goffman ikke undersøger drivkraften til menneskets motivation, men blot konstaterer, hvordan mennesket interagerer med andre (Bo 2008: 111). Dette gør, at Goffmans teori bliver deskriptiv og fremviser mennesket som kynisk og kalkulerende med det mål, at spille dets roller Side 18 af 80

21 strategisk og manipulerende, så det overbeviser sit publikum og derved vinder indtryksstyringen. Derved kan individet komme til at fremstå som amoralsk eller psykisk tomt, da det hverken forholder sig til, hvad der moralsk er en god handling, eller gør sig overvejelser om, hvad der konstituerer menneskets psyke (Bo 2008: 112). Dette medvirker til at mennesket kan betragtes som et løg, hvor man kan pille de mange lag eller konstruerede identitetesfacader af, uden man på noget tidspunkt når ind til en form for kerne eller agerende instans, hvilket gør mennesket decentreret og situationelt determineret uden egen vilje og subjektivitet (Jørgensen 2008:33). Bauman på den anden siden, beskriver at mennesket besidder en præsocial, iboende og autonom moral, der gør det i stand til at forholde sig kritisk til og sætte sig ud over de samfundsmæssige strukturer. Dog beskriver han samtidig at mennesket er underlagt strukturer eller etiske retningslinjer, som hæmmer mennesket i sine udfoldelser. Heri ses en paradoksal modsætning i Baumans menneskesyn og syn på samfundet (Jacobsen 2008: 52). Et andet kritikpunkt er Baumans begreb om den anden. Problemet ligger i, hvem den anden i dagens globaliserede verden, kan påstås at være. Tidligere mødte man den anden i ansigts-til-ansigts relationer, men i dagens samfund hvor tid og rum er adskilt bliver den anden hurtigt et abstrakt begreb, da det er muligt at opretholde relationer på tværs af landegrænser. Definitionen af den anden og konsistensen i nærhedsmoralen bliver derfor vanskeliggjort da nærhed i dag kan eksistere trods store afstande (Jacobsen et.al 2010:459). Relationen mellem mor og barn i dette projekt er bundet af tid og rum, men morens relation til omverden og andre kan lide under dette. Generelt for Baumans teorier eller samfundsdiagnoser, gælder det, at de kan fremstå en smule forvirrende. Bauman bruger ikke nødvendigvis begreber som etik og moral konsekvent, hvorfor det kan det være svært som læser at gennemskue hvornår, han mener det ene og hvornår, han mener det andet. Hvad han forstår som etik og hvad han forstår som moral kan altså være meget flydende (Jacobsen 2006:27-28). I dette projekt har vi derfor været meget konsekvente i brugen af de to begreber. Dette er måske ikke i Baumans ånd, da han ikke er tilhænger af, hvad der kan betegnes som kassetænkning, men dette har vi været nødt til for at kunne benytte begreberne som analyseredskaber. Afstandstagen til kassetænkning og paradigmer, teoritraditioner og skoledannelser er gældende for både Bauman og Goffman (Jacobsen 2008: 56). Dette kan kritiseres, da det vanskeliggør brugen af de to sammen og generelt brugen af dem i sammenhæng med andre teoretikere. Dog er de begge enige om at kassetænkning er en forenkling af virkeligheden, som de ikke kan vedkende sig (Jacobsen 2008: 61). Side 19 af 80

22 Operationalisering og anvendelse af teori Bauman og Goffman er på de fleste punkter to modsatrettede sociologer og vi vil derfor i følgende operationalisering sammenfatte, hvordan de kan supplere hinanden og bruges til at analysere, dels hvordan forbruget er styrende for identitetsskabelsen hos nybagte mødre, og dels hvorvidt dette forbrug kan have indflydelse på solidaritet og moral i det flydende moderne samfund. Vi tager udgangspunkt i Michael Hviid Jacobsens Goffman meets Bauman at the Shopping Mall, hvor Jacobsen tydeliggør, hvorledes Goffman beskriver den verden, Bauman i dag frygter og kritiserer. En verden hvor selvoptagethed og overfladespil er værktøjer, der bruges aktivt af individet til egen identitetsskabelse og uden hensyntagen til den anden (Jacobsen 2008:40). Goffman beskriver en forholdsvis kynisk verden, hvor individet er fastsat til at vælge mellem roller, der er underlagt samfundets strukturer og normer. Bauman forklarer ligeledes, hvordan individet er styret af strukturer, dog er den markante forskel på de to teoretikere, at Bauman mener at menneskets iboende moral muliggør en frisættelse fra strukturerne. På trods af denne forskel er de dog enige om, at der i vores samtid eksisterer en institutionel fremmedgørelse eller dehumanisering (Jacobsen 2008:63), hvilket også kan ses i sammenhæng med den mangel på solidaritet, som Bauman frygter ved det flydende moderne samfund. Bauman og Goffman er altså enige om at det moderne samfunds institutionalisering og rationalisering påvirker individet i en dehumaniserende retning (ibid.). Hverken Bauman eller Goffman vil vedkende sig at tilhøre en bestemt genre indenfor sociologien og er begge, som nævnt, modstandere af klassificeringer og paradigmer (Jacobsen 2008:25). Når vi skriver, at vi tager udgangspunkt i Baumans forståelse af samfundet, er det derfor ikke en bestemt klassifikation eller et bestemt paradigme vi henviser til, men den kritiske ontologi, som tekster skrevet af og om Bauman giver udtryk for, her blandt andet Consuming Life og Baumans Mosaik. Dermed er Baumans normative, kritiske makroteori vores overordnede forståelse af samfundet og hans ontologiske udgangspunkt vil også komme til udtryk i vores videnskabsteoretiske afsnit. Goffmans deskriptive sociologi, forholder sig ikke kritisk til de dybdegående samfundsmæssige strukturer (Jacobsen 2008:23), men bidrager med en mere empirisk tilgang og fungerer derfor som vores analyseredskab. De nybagte mødre er vores analytiske snit til at forstå identitetsskabelse, moral og solidaritet i det flydende moderne samfund. De nybagte mødre står overfor at skulle indtræde i en ny rolle, således kan man sige, at mødrene tildeles eller påtager en ny social maske. I interaktionen vil mødrene frontstage skabe en social maske og iscenesætte sig selv ved brug af indtryksstyring. I projektet analyserer vi de Side 20 af 80

23 fokuserede indtryk, da det er disse mødrene benytter frontstage i iscenesættelsen, og derved kan aflæses i deres forbrugsvalg. Ifølge Bauman er forbruget afgørende for individets skabelse af identitet i det flydende moderne samfund og forbruget er katalysator for den mangel på moral og dermed solidaritet, som Bauman frygter. Derfor vil vi gennem mødrenes fokuserede indtryk, som kommer til udtryk i deres forbrug til deres babyer, undersøge hvorvidt der er belæg for Baumans frygt. Hvorvidt moral og solidaritet er tilstede eller fraværende bliver et empirisk analytisk baseret spørgsmål. Det er gennem Goffmans forståelse af interaktion, iscenesættelse og indtryksstyring at vi vil analysere dette. Han beskriver, som nævnt, samfundet på mikroniveau og det er her, i interaktionen i hverdagslivet at moral og solidaritet eller mangel på samme, vil komme til udtryk. Vi vil derfor bruge Baumans begreb om forbrug samt Goffmans teori til at analysere os frem til om de nybagte mødres identitetsskabelse er funderet i forbrug, hvorved vi ser på de fokuserede indtryk de nybagte mødre, gennem deres forbrug, er bevidste om i deres optræden, samt graden af involvering. Herefter vil inddrage Baumans begreber om etiske retningslinjer og den iboende moral, og stadig ved hjælp af Goffmans analyseapparat analysere, hvorvidt deres forbrug giver udtryk for en moralsk refleksion i forhold til den anden, som i dette projekt er deres babyer. Som nævnt tidligere differentierer Bauman mellem det at handle med hinanden og for hinanden, denne differentiering forventer vi kommer til udtryk i mødrenes iscenesættelse - Handler de med deres baby til gavn for egen selvfremstilling eller handler de for deres baby til gavn for barnet. Derudover sidestiller vi i projektet den iboende moral med hvad, der hos mødrene kommer til udtryk som moderinstinkt, hvilket er en operationalisering og konkretisering af den iboende moral, der ellers er et abstrakt begreb. Side 21 af 80

24 Illustration Følgende er en illustration vi har lavet for at visualisere måden, hvorpå vi operationaliserer de valgte teorier. Regnen symboliserer de etiske retningslinjer som de overordnede samfundsstrukturer på makroniveau, mens scenen illustrerer samhandlingsordenen som reglerne for interaktion på mikroniveau. Ydermere repræsenterer scenen frontstage, hvor iscenesættelsen og identitetsskabelsen foregår i interaktionen. Begge mødre befinder sig frontstage, når de er ude med deres barn. Mor1 handler for sin baby ud fra sin iboende moral, og tager afstand til de etiske retningslinjer, denne proces er illustreret i form af en paraply, der blokerer for regnen. Mor2 handler med sin baby på baggrund af de etiske retningslinjer, hvilket kommer til udtryk gennem hendes forbrug til sin baby. Mødrene illustrerer således differentieringen i de to handlemåder. Side 22 af 80

25 Videnskabsteoretisk positionering Kritisk teori Med udgangspunkt i Baumans ontologiske antagelser er kritisk teori vores videnskabsteoretiske tilgang. Bauman påpeger en verden, der er præget af strukturer, der videregiver det der er, og gør alternativer urealistiske (Bauman 2006:93). Denne ontologi gør sig ligeledes gældende i kritisk teori, hvor det understreges, at aktører er underlagt historien, og derfor også de kulturelle, sociale og økonomiske strukturer, hvor udgangspunktet er strukturel ulighed med det kritiske blik særligt rettet mod kapitalismen: I modsætning til andre teorier vil kritisk teori derfor ikke stille sig tilfreds med den mest naturtro reproduktion af verden som den er. Den vil stædigt blive ved med at spørge: hvordan er denne verden blevet til?. Den vil kræve, at dens historie underkastes et stadium, og at fortidens glemte håb og forpassede chancer genoplives i løbet af dette stadium (...) Den vil ligeledes nægte at acceptere, at det, der måtte være, er til af ren og skær nødvendighed, og vil i stedet fordre en nøjere granskning af de strukturer, der viderefører det, der er, og derved også gør alternativerne urealistiske (Bauman(c) :92) Bauman påpeger her, at det er afgørende for kritisk teori at forstå teori, som en del af den samfundsmæssige udvikling, hvilket står i modsætning til den traditionelle teori. Derfor skal teori ikke blot registrere den sociale virkelighed som den er, men samtidig biddrage til en realisering af samfundet, som det bør være. Epistemologisk ser Bauman, i forlængelse af kritisk teori, at vi må erkende, at værdineutralitet er umuligt og vi i processen til sand viden, ikke kan være værdineutrale. Dette er en værdi for den kritiske teori og ikke en begrænsning (Bauman(c) :92). Følgeligt påpeger kritisk teori, hvordan nogle andre videnskabsteoretiske retninger ikke anerkender det sociale element i videnskaben og derfor glemmer at betragte sig selv som en del af det studerede samfund. Dette er grunden til at den manglende værdineutralitet anses som værende en værdi fremfor en begrænsning. Derfor er det væsentligt at anvende teori, der gør op med menneskets fremmedgørelse i samfundet og i stedet søger forandring og forbedring. Side 23 af 80