FORBEDRING AF KULTUR- OG SHOPPINGOPLEVELSER I KBH K

Transkript

1 FORBEDRING AF KULTUR- OG SHOPPINGOPLEVELSER I KBH K Andrea Sofie Schenstrøm Lisa Fujishima Michael Haumann Langsager Sebastian Vilhelm Nielsen Victoria G.H. Mortensen Prototype Brugermanual til prototypen findes i bilag anslag eksl. tabeller

2 INDHOLDS FORTEGNELSE 1. Indledning Problemstilling med tilhørende problemformulering 2. Konceptbeskrivelse Projektets overordnede idé, produktets hensigt og indhold 3. Projektplanlægning og redegørelse for udviklingsmetode 4. Indsamling og anvendelse af empiri Kvantitative og kvalitative metoder 5. Segmentering og målgruppevalg 6. Research og strategisk analyse SWOT og TOWS - Litteraturliste - Bilag 1.1 Etableringsbudget 1.2 Driftsbudget 2.1 Opsummering af kvalitativ empiri 2.2 Opsummering af kvantitativ empiri 2.3 Analyse af kvantitativ empiri 3.1 Uddybende beskrivelse af SWOT-punkter 3.2 PEST-analyse 3.3 Business Model Canvas 4.0 Manual til Applikation 7. Kommunikation- og medieplan Kreativ brief 8. Konklusion 9. Perspektivering BUDDY 2

3 1. INDLEDNING Skal vi ikke tage en tur på Strøget? - er måske en sætning mange har hørt før, eller endda selv har ytret. En sætning som i det seneste år ikke er blevet mindre relevant - da forbruget i specielt hovedstadsområdet har været stigende (Danmarks Statistik, 2015a). Dette projekt har derfor til formål kigge på, hvordan man kan forbedre kultur- og shoppingoplevelser i det indre København. Dette projekt ønsker derfor at kigge på muligheden for at udvikle en digital løsning for interesseforeningen KBH K - Commerce and Culture (KBH K, 2015a). En organisation der har til hensigt at forbedre, og øge, handlen og de kulturelle tiltag i indre by. KBH K består af mere end 250 medlemmer, hvis butikker hovedsageligt er centreret omkring Strøget og det nærliggende område 1 (KBH K, 2015b). Deres medlemmer spænder over alt fra detailhandel, kulturinstitutioner samt turisme og erhverv. Målgruppen herfor, er overvejende bred og omhandler alle besøgende i indre by, lige fra nationale danskere, lokalt bosiddende i Københavnsområdet samt turisme der rejser specifikt til indre København for shopping og andre oplevelser. KBH Ks valg af samarbejdspartnere spænder derfor også bredt, da der er mange interesseområder der skal varetages. Samarbejdspartnerne består bl.a. af VISITCOPENHAGEN, hvis målgruppe er turister i København, og AOK, hvis ydelser består i at levere anmeldelser af spisesteder og restauranter i hovedstaden 2 (KBH K, 2015c). I dette projekt har vi derfor valgt at indkredse de endelige målgrupper yderligere, for at kunne specificere de bagvedliggende behov. Problemfelt Målgruppen for dette projekt, er blevet indsnævret til et udenlandsk segment, nærmere bestemt de udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark som led i en videregående uddannelse. De udvekslingsstuderende i København er i vores optik, et forholdsvist overset og uudnyttet marked. Specielt set i lyset af at omkring personer er på udveksling på videregående uddannelser i Danmark (Danmarks Statistik, 2015b). Et marked der må være yderst relevant for Københavns mange detailhandler og kulturelle tilbud. Specielt set i lyset af at intet mindre end seks af landets otte universiteter og adskillige erhvervsskoler/akademier, enten er placeret, eller har afdelinger, i eller omkring hovedstaden. Som led i dette projekt ønsker vi derfor at afdække, hvorvidt den tiltænkte målgruppe og dens behov er i stand til, at modtage en evt. digital løsning i form af en applikation. Dertil kommer også en forretningsplan, som vil gøre løsningen i stand til økonomisk at opretholde sig selv på sigt. Problemformulering Hvordan udvikles en økonomisk ansvarlig applikation, som opfylder behovene hos udvekslingsstuderende? 1 Det har desværre ikke været muligt at erhverve en liste over foreningens medlemmer, så oplysninger bygger på KBH K s egen beskrivelse af deres medlemmer. 2 KBH K lister og foreslår div. guides til at finde butiksmiljøer og oplevelser 3

4 2. KONCEPTBESKRIVELSE Vi har i vores koncept, navngivet Buddy, valgt at fokusere på interesseorganisationen KBH Ks ønske, om at fremhæve de allerede eksisterende kulturelle aktiviteter, der befinder sig i Københavns indre by og omegn. En interesse som vi ønsker at gennemføre igennem et koncept målrettet udvekslingsstuderende. Konceptet vil tage sin fysiske form via en mobil applikation til smartphones. Konceptet som vi har valgt, går i al sin enkelhed ud på at skabe en mobil applikation. Applikationen skal hjælpe udvekslingsstuderende med at finde rundt i de mange kulturelle tilbud, som er tilgængelige for primært unge mennesker i alderen årige. Dertil kommer et ønske om, at applikationen skal indeholde en form for GPS baseret vejledning. Denne vejledning har til formål at hjælpe den ovennævnte målgruppe med fysisk at finde rundt i - samt skabe et forhold til - København og dens befolkning. Årsagen hertil er et ønske om at bidrage til et godt fundament for et godt ophold blandt de udvekslingsstuderende, samtidig med, at der skabes en god grobund for forbedret kendskab til de mange fysiske steder, såsom koncertsteder, cafér, museér m.fl. forvejen. Konceptet skal primært være finansieret af kapitalindskud fra virksomheder og organisationer, som har til formål at skabe forbedrede forhold for udvekslingsstuderende, i eller omkring Hovedstadsområdet. Eksempler på disse virksomheder og organisationer kunne eksempelvis være; DIS - Study Abroad in Scandinavia (DIS, 2015), AFS - Interkulture Denmark (AFS, 2015), Københavns Kommune (Københavns Kommune, 2015) m.fl. Disse virksomheder vil også kunne fungere som en eksponerings platform for vores applikation. Hvilket er uddybet yderligere i kapitel 5, under afsnittet; Positionering. Ovenstående skal igen gerne bidrage til en øget handel fra en potentielt uudnyttet, og mulig, købestærk gruppe. Et potentiale som kan, efter vores overbevisning, profitere de mere afsidesliggende tiltag (eksempelvis butikker og/eller koncertsteder som ikke er lokaliseret direkte på de mest befolkede gader og stræder såsom Strøget, Nørrebrogade og/eller Vesterbrogade m.fl.). Da løsningen bl.a. vil fremhæve disse lokaliteter for folk som ikke er bekendte med byen i 4

5 3. PROJEKTPLANLÆGNING OG UDVIKLINGSMETODE I starten af vores process, valgte vi at bruge både Gantt-kort og SCRUM til projektstyring. Men som tiden skred frem, og der forekom en del ændringer i både målsætningen og arbejdsopgaverne forbundet med projektet, endte vi med at anvende SCRUM, som det primære værktøj til projektstyringen. Grunden til dette var, at SCRUM, i modsætning til Kanban og Gantt-kortet, var mere fleksibelt mht. ændringer og tilføjelser af opgaver. Som en del af SCRUM-styringen, valgte vi at mødes hver morgen, og samlet opdatere vores SCRUM-board. SCRUM blev således løbende opdateret, og når opgaverne var færdige, blev de trukket over i en done -spalte. Denne metode gjorde det både nemt og overskueligt for alle medlemmer i gruppen at se, hvor langt man var nået, og hvilke opgaver der endnu ikke var færdiggjort/afsluttet (se link i fodnote til det udarbejdede SCRUM board 1 ). Redegørelse for planlægning og tilhørende arbejdsopgaver Til udarbejdelsen af opgaverne i projektet, anvendte vi fem af Ambrose & Harris (2010) Design Thinking s syv design trin. Anvendelsen af disse fem trin havde til formål, på en overskuelig og lettilgængelig måde, at hjælpe os med at visualisere de kommende arbejdsopgaver. De selvsamme trin blev også anvendt mere konkret til udarbejdelsen af vores logo (hvilket også er illustreret i vores Designmanual - se evt. vedhæftet link i fodnote 2 ). De fem omtalte trin er som følgende; 1 Link til SCRUM Board: 2 Link til Designmanual og Designprocess: grp14_designmanual.pdf 5 Define: Forstå hvilken slags logo der skal laves? (app, virksomhed, osv.) Research: Undersøge målgruppe. Hvilke værdier skal der sættes fokus på i logoet? Ideate: Skitser løsninger, muligheder og idéer. Prototype: Udvælgelse af skitser og rentegning heraf, til mulige løsninger. Select: Valg af endelig løsning, og justéring heraf til den valgte platform. Etablerings- og driftsbudget I forbindelse med etableringen af dette projekt er der også udarbejdet både et etablerings- og driftsbudget (de kan findes i henholdsvis bilag 1.1 og 1.2). Alle tallene der er anvendt i skemaerne og dertil hørende udregninger, er udelukkende baseret på skøn. Alle skønnene er omvendt baseret på diverse internet søgninger. Hovedårsagen til at budgettering ikke fremstår med mere konkrete tal, skyldes at opgaven, på nuværende tidspunkt, kun er i et forberedende stadie. Der er derfor ikke indhentet aktuelle tilbud fra/på eksempelvis forsikring, husleje m.m. I selve drifts-budgetteringen er der indregnet ,- kr. i startkapital, hvilket er baseret på en enkelt investors (fiktive) tilsagn. Hvorefter der er indregnet ,- kr. månedligt i omsætningen for resten af året. Denne månedlige omsætning er baseret på et hurtigt skøn af matchende kapitalindskud fra yderligere investorer, fordelt på et år. Dertil kommer også, at budgettet ikke har taget højde for evt.

6 3. PROJEKTPLANLÆGNING OG UDVIKLINGSMETODE afskrivninger, skat m.v. Den overordnede ide med selve konceptet er at få det lanceret omkring maj/juni måned, således at det er etableret på markedet, når nye udvekslingsstuderende kommer til Danmark omkring juli/august. 6

7 4. INDSAMLING OG ANVENDELSE AF EMPIRI I forbindelse med denne opgave, har vi valgt at benytte os af to empiriindsamlingsmetoder, herunder både en kvalitativ og en kvantitativ. Årsagen til valget af en indsamlingsmetode med hver deres afsæt, var for at kunne danne et mere dækkende billede af vores målgruppe. Eksempelvis ønskede vi ved gennemførelsen af et kvalitativt interview at sikre os, at vi stillede de rigtige spørgsmål, mens vi via et kvantitativt spørgeskema ville erhverve os nogle sammenlignelige data. Yderligere uddybninger af vores valg findes i de næste afsnit. Kvalitativ indsamling af empiri Denne overordnede indsamling blev startet med et enkeltstående, åbent interview. Det åbne interview havde primært til formål for os at blive klogere på, hvilke segmenter vi var efter samt hvilke tendenser, interesser og andre karakteristika en evt. målgruppe har/havde. Selve den praktiske udførelse og opsætning blev derfor udført, således at vi samlede et dokument med en masse spørgsmål, som byggede på vores antagelser og tidligere erfaringer. Dette dokument blev efterfølgende organiseret, således at vi kun stod tilbage med, hvad vi mente var de mest essentielle spørgsmål jævnfør vores koncept. Spørgsmålene var opbygget, sådan at de gerne skulle bidrage til enten at falsificere eller verificere vores antagelser, og dermed uddybe vores samlede forståelse af den ønskede målgruppe. Selve interviewet blev udført med en udvekslingsstuderende på Københavns Erhversakademi, som vil forblive anonym i forhold til resten af denne opgave. Vedkommende blev udvalgt til interviewet pga. vedkommendes status som værende udvekslingsstuderende. Selve valget af et åbent interview er baseret på det allerede beskrevne ønske, om at opnå en større indsigt i vores ønskede målgruppes verdensanskuelse. Derfor er vores valg af det åbne interview foretaget bl.a. på baggrund af muligheden for at lade interviewet forløbe mere som en samtale. Det skyldes, at vi mente, at der her ville være en bedre mulighed for at stille uddybende spørgsmål (Andersen, 2005, s ). Selve empirien, som blev indsamlet via denne metode, havde grundlæggende til formål at inspirere vores næste metode med de rigtige input til udarbejdelsen af spørgsmålene dertil. Kvantitativ indsamling af empiri De indsamlede data fra det kvalitative interview blev analyseret og diskuteret indbyrdes i gruppen, for enten at styrke eller tilbagevise vores antagelser. På baggrund af de input vi fik via det ovenstående interview, valgte vi at udforme et spørgeskema, som skulle sendes ud til andre udvekslingsstuderende. Årsagen til at vi valgte at udsende et spørgeskema var, at vi ønskede at få en bekræftelse på at de elementer, der var kommet frem som resultat af den kvalitative metode, ikke byggede på enkeltstående tilfælde. Men at dataene rent faktisk kunne bekræftes af flere inden for samme segment, og at vi dermed ville opnå en form for et sammenligneligt datasæt. Dertil kommer også det faktum, at vi inkorporerede flere spørgsmål i spørgeskemaet, som havde til formål at adskille evt. besvarelser fra henholdsvis ønskede og ikke-ønskede besvarelser (Andersen, 2005, s ). Dette kan eksempelvis illustreres gennem spørgsmål om, hvorvidt respondenten var/er dansk statsborger (en yderligere analyse af dette spørgsmål kan findes i bilag 2.3). 7

8 4. INDSAMLING OG ANVENDELSE AF EMPIRI Efter udarbejdelsen af vores spørgeskema, gik vores overvejelser primært på, hvordan vi ville få vores tiltænkte målgruppe til at udfylde selve spørgeskemaet, for at sikre en bedre reliabilitet af dataene. Spørgeskemaet blev udsendt via Københavns Erhvervsakademi s interne netværk til de studerende, mere specifikt de internationale linjer. I bilag 2.1 og 2.2, findes der opsummeringer af henholdsvis den kvalitative og kvantitative empiri. Mens bilag 2.3 indeholder selve analysen af de kvantitative data samt link til det rå datasæt. 8

9 5. SEGMENTERING OG MÅLGRUPPEVALG Det følgende kapitel af denne rapport bygger på SMP-modellen, som beskrevet af Andersen et. al. (2011, kap. 12). Følgende model har til opgave at klarlægge de forskellige elementer, der er relevante for markedsføringen og positioneringen af konceptet beskrevet tidligere i denne opgave (kap. 2). SMP-modellen er nedenfor delt op således, at den beskriver henholdsvis Segment, Målgruppevalg samt giver en kort ide om den tiltænkte Positionering. Segment Segmentbeskrivelsen, som beskrevet i dette afsnit, er primært baseret på resultaterne fra vores empiriindsamling (se bilag 2.1, 2.2 og 2.3). Disse resultater har medvirket til fundet af hyppigt optrædende karakteristika i den adspurgte målgruppe. På baggrund af disse resultater, har vi valgt at anvende flere af disse træk som hovedkriterier for udvælgelse af segmentet for denne opgave. Disse kriterier er opstillet i nedenstående tabel; Hovedkriterier Geografisk Demografisk Teknografisk - Anden nationalitet end dansk - Bosiddende i Hovedtadsregionen Segmenteringskriterier - Land - Region - Alder - Erhverv - Teknologisk viden - Aktivitet på sociale medier Eksempel år - Studerende - Smartphones - Befinder sig grundlæggende i flere af trinene på den teknografiske stige (Andersen, 2015, s. 352) Målgruppevalg Til analyse af vores Målgruppevalg har vi valgt at anvende SMUK-modellen (som beskrevet af Andersen et. al, 2011, side ). SMUK-modellen anvendes til at vurdere og analysere det enkelte segment. Vurderingen sker på baggrund af henholdsvis 1) størrelse og vækst, 2) mulighed for bearbejdning, 3) udgifter ved bearbejdning og 4) konkurrencesituationen i segmentet. Der er i denne analyse ikke taget højde for segmenterne beskrevet i ConZoom s rapport (Conzoom, 2014). Dette skyldes at segmenterne beskrevet heri, primært omhandler data fra danske borgere, og derfor ikke kan sammenlignes direkte med vores egne data. Størrelse og vækst Jævnfør vores data fra empiriindsamlingen kan vi se, at vores ønskede målgruppe, som er udvekslingsstuderende, har en disponibel indkomst på omkring 2000,- kr/mdl. Sammenholder vi disse data med, at der er sket en mindre vækst af udvekslingsstuderende i Danmark, på omkring 5% i det forgangne år (Danmarks Statistik, 2015c), bidrager det til segmentets attraktivitet. Mulighed for bearbejdning Den indsamlede empiri for denne rapport, viser, at tæt på 100% af respondenterne ejer en smartphone. Dertil kommer også, at en stor del af de adspurgte tilkendegav at være hyppige brugere af sociale applikationer. Dette giver en oplagt mulighed for at anvende disse platforme som eksponerings kanaler, som led i en markedsføringsstrategi. 9

10 5. SEGMENTERING OG MÅLGRUPPEVALG Udgifter ved bearbejdning Udgifter forbundet med eksponering via sociale medier anses for at være relativt lille, da det er gratis, på de fleste af dem, at oprette en profil. Men ved oprettelse af en personlig profil for virksomheden, vil vi risikere at få problemer med at komme ud til målgruppen. Det vil derfor være oplagt at benytte potentielle samarbejdspartneres allerede etablerede kanaler. Eksempelvis vil en interesseorganisation for udvekslingsstuderende være en oplagt mulighed, da det må antages, at de allerede har en etableret forbindelse til den ønskede målgruppe. Konkurrencesituationen i segmentet Markedet for applikationer med aktuelle kulturtilbud, har allerede flere aktuelle spillere. Fælles for disse er dog, at deres målgruppe primært er målrettet danske unge og/eller studerende. Vi anser derfor at vores konkurrence på markedet er minimal, da sproget og de kulturelle tilbud ikke som udgangspunkt er målrettet vores ønskede målgruppe. om målgruppen må betragtes som værende minimal, da konkurrerende applikationer primært er målrettet danske unge og/eller studerende. Positionering Vores applikationsløsning ligger til en koncentreret markedsføring, da vi har valgt at fokusere på en relativ snæver målgruppe, hvortil produktet også er optimeret (Andersen et. al., 2011). Markedsføringen vil primært gøre brug af allerede etablerede distributionskanaler, oprettet af vores eventuelle samarbejdspartnere. Dertil kommer også, at vi har en oplagt eksponeringsmulighed på diverse uddannelsesinstitutioner, og dertil hørende støttetilbud til udvekslingsstuderende. Konklusion på målgruppevalg På baggrund af ovenstående model, mener vi derfor, at udvekslingsstuderende udgør et attraktivt segment som vores overordnede målgruppe. Et segment der sammenholdt med data fra Danmarks Statistik (2015c) lader til at være i vækst, samtidig med at de må anses for at være købestærke. Selve størrelsen af segmentet må dog anses for at være forholdsvis lille i det store billede af studerende i Danmark (Danmarks Statistik, 2015c). Men selve konkurrencen 10

11 6. RESEARCH OG STRATEGISK ANALYSE I dette kapitel, har vi valgt at benytte os af SWOT og TOWS metoderne (som beskrevet af Andersen et. al., 2011, kap. 4), til at afklare forholdene i firmaets omverden og interne forhold. Resultaterne af disse analyser er herunder opstillet i et skema og en matrix, der påviser de eksakte forhold. Forud for udarbejdelsen af vores SWOT-analyse, er der også udført en PEST-analyse (som beskrevet af Andersen et. al., 2011, s ) som kan findes i bilag 3.2. SWOT-Analyse* Interne forhold Stærke sider (S) Svage sider (W) Gratis applikation (S1) Oversete mangler i applikationen Nichemarked indenfor turisme (W1) (S2) Funktioner/ features kommer Mulighed for mere trafik via applikationen (S3) til at minde om en konkurrents (W2) Skaber incitament til at shoppe (S4) Fundamentet der ligger til grund for udarbejdelsen er ikke tilstrækkeligt. (W3) Eksterne forhold Muligheder (O) Trusler (T) Kunderne ønsker praktiske informationer (bus, tog m.m.) (O1) Kan etableres så længe man har en smartphone (O2) Kunderne ønsker lette tilgængelige informationer om Danmark (O3) (herunder arkitektur, traditioner m.m.) (O4) Andre lignende applikationer på markedet (T1) Mangel på samarbejdspartnere (T2) Ikke nok indkomst til at fortsætte applikationen (T3) * Uddybende beskrivelser af SWOT analysens punkter kan findes i bilag

12 6. RESEARCH OG STRATEGISK ANALYSE TOWS-analyse BUDDY (O1) Kunderne ønsker praktiske informationer (bus, tog m.m.) (O2) Kan etableres så længe man har en smartphone (O3) Kunderne ønsker lette tilgængelige informationer om Danmark (herunder arkitektur, traditioner m.m. (O4)) (T1) Andre lignende applikationer på markedet (T2) Mangel på samarbejdspartnere (T3) Ikke nok indkomst til at fortsætte applikationen (S1) Gratis applikation (S2) Nichemarked indenfor turisme (S3) Mulighed for mere trafik via applikationen (S4) Skaber incitement til at shoppe Maxi-Maxi (S) (O) A. Hurtig og relativ problemfri lancering af applikationen (S1, S2, S3, O1, O2, O3) B. Skabe en stabil og voksende forbruger base (S1, O3, O2) Maxi-Mini (S) (T) C. Udvikle en holdbar forretningsplan (S1, S2, T1, T2, T3) D. Skabe en stabil kundebase (S2, S4, T2) E. Kommer i kontakt med et hidtil uset marked og skabe en reklame overflade rettet mod et nyt segment (S2, S3, T1, T2, T3) (W1) Oversete mangler i applikationen (W2) Funktioner/ features kommer til at minde om en konkurrents (W3) Fundamentet der ligger til grund for udarbejdelsen er ikke tilstrækkeligt. Mini-Maxi (W) (O) F. Indsamle information om KBH K, infrastruktur og målgruppe(r) (W1, W3, O1, O3, O4) G. Lave en løsning, der kombinere målgruppes behov for praktiske informationer og sociale tiltag (W2, W3, O1, O3) Mini-Mini (W) (T) H. Utilstrækkelige undersøgelser af konkurrenter og marked (W1, W2, T1, T3) I. Manglende samarbejdspartner og kapital for tilblivelsen af applikationen (T2, T3, W1, W2, W3) Maxi-Maxi (S) (O): Vores ønske scenarier, hvori de vigtigste nøgleelementer går op i en større enhed. Maxi-Mini (S) (T): Udnyttelse af vores stærke sider til at minimere eller helt fjerne virksomheds trusler. Mini-Maxi (W) (O): Minimering af svage sider igennem muligheder i applikationen. Sagt på anden måde ville være at tilføje produktet mere værdi for forbrugeren og dermed fjerne trusler. Mini-Mini (W) (T): Virksomhedens mareridt, hvor vores svage sider bliver konfronteret med trusler. (Andersen et al., s ). Konklusion af research og strategisk analyser På baggrund af ovenstående analyser, samt vores indsamling af empiri, har vi udarbejdet en Business Model Canvas (Osterwalder og Pigneur, 2010). Dette canvas er baseret på konceptet (som beskrevet i kap. 2) og viser i overordnede træk, forretningsplanen herfor. Canvas et illustrerer bl.a. vores kundesegment og hvordan vi har tænkt os at nå dem, men også hvorfra kapitalindskuddene skal komme fra og hvilke udgifter der er forbundet med opstart. Illustration af vores Business Model Canvas kan findes i bilag

13 7. KOMMUNIKATION OG MEDIEPLAN Dette kapitel indeholder vores kreative brief. Brief et opsummerer omfanget af vores koncept, formålet hermed, målene der skal opfyldes og målgruppen som det retter sig imod. Den viser vores planlægning samt hvad vi ønsker at målgruppen skal tænke om os og hvordan vi opnår dette. Kreativt Brief Dato: Onsdag den 16. December 2015 Kunde: KBH-K, Københavns Kommune, diverse kulturelle institutioner og interesseorganisationer Projekt: Udvikling af kultur aktuel applikation for udvekslingsstuderende i København Hvem er afsenderen? Buddy er en selvstændig udvikler, som har til mål at fremhæve både eksisterende kvaliteter og potentiale - samt skabe mere interesse - for indre by i København, og dets tilbud for udvekslingsstuderende i Hovedstadsområdet. Der ønskes en bedre integration for studerende, som er ubekendte med byen og dens kulturelle tilbud. Hvad er formålet? Formålet med app en er at give udvekslingsstuderende en nem vej til byen, og lettilgængelig information om de kulturelle tilbud og begivenheder, der finder sted rundt omkring i Københavns indre by. På denne måde skabes der en relation mellem detailhandel og interesseorganisationer i København og et potentielt nichemarked. Hvem er målgruppen? Den primære målgruppe er udvekslingsstuderende, som er under uddannelse på en videregående uddannelse i Danmark. Hvad tænker målgruppen om Buddy? Målgruppen har ikke noget kendskab til Buddy, da vi endnu ikke er etablerede, og dermed ikke har haft nogen anledning til at skabe en kontakt til vores ønskede segment. Hvad skal målgruppen tænke om Buddy? At Buddy er en pålidelig applikation, med navigation for indre by samt aktuelle kulturtilbud baseret på brugerens egne præferencer. Hvad er budskabet? Discover the heart of Copenhagen. Hvordan er Buddys stil og tone? App en skal være intuitiv, så den lettere kan overkomme evt. sproglige barrierer. Samtidige med at den supplere forbrugeren en effektiv og troværdig information. Yderligere information herom kan finde i vores Designmanual, som er tilgængelig via linket nederst på siden. Hvor kommunikere Buddy? Den direkte kommunikationen fra Buddy til forbruger, foregå primært gennem applikationen. Applikationen vil blive udbudt gennem Apple s App Store. Promovering af app en vil ske gennem diverse interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Særlige krav eller begrænsninger? Økonomisk og tidsmæssig begrænsning. 13

14 8. KONKLUSION Konklusionen på dette projekt er, at der eksisterer et potentielt uudnyttet marked, som er forholdsvist købestærkt marked. Jævnfør vores empiri, mener vi at kunne se at der er en tendens blandt vores respondenter. Tendenser der kunne skabe en reel mulighed for at samle flere behov/services under en applikation. Selve lanceringen af denne applikation står dog på et relativt spinkelt grundlag, da de økonomiske revenue streams ikke er forhandlet på pxlads. Dette efterlader projektet og konceptet i en meget uvis skæbne mht. overlevelse. Dette skyldes primært at datagrundlagene for diverse undersøgelser/analyser kunne være mere fyldestgørende. 14

15 9. PERSPEKTIVERING Usikkerheden der kommer til udtryk i projektets konklusion, skyldes som udgangspunkt tre punkter. Den største anledning til vores usikkerhed bunder i det økonomisk spinkle grundlag, som ligger til grund for projektet. Projektet har på nuværende tidspunkt ikke nogen faste samarbejdsaftaler, hvilket betyder, at det økonomiske fundament er så godt som ikke eksisterende. Derfor vil det være et naturligt næste skridt i forbindelse med en evt. lancering, at forhøre evt. ønskede samarbejdspartnere ad, hvorvidt de ønsker et samarbejde samt besidder en interesse i projektets løsning. Såfremt det ikke er tilfældet, vil der være en mulighed for at ændre vores koncept, og tilhørende forretningsplan. Dette kunne bl.a. gøres således at applikation vil være finansieret via eksempelvis reklamer eller abonnementer fra forbrugeren. Sidste punkt der kan være problematisk, er vores manglende viden og evner omkring regnskabsføring og planlægning af en plausible tidsplan. Dette kan i givet fald vælte vores budget ift. priser på konsulenttimer ang. vores mangler, samt brug af tid på udarbejdelse af disse potentielle udfordringer. Næste punkt, er vores usikkerhed om, hvorvidt vores datagrundlag fra empiriindsamlingen er repræsentativ for hele målgruppen. Usikkerheden her, stammer primært fra indsamlingsmetoden, hvor selve spørgeskemaet blev udsendt. De førnævnte tendenser vi har kunnet observere i analysen af vores datasæt, kan i det store hele begrænses til primært at være koncentreret omkring de studerende fra Københavns Erhvervsakademi. Der vil derfor være behov for at afdække, hvorvidt de beskrevne tendenser er repræsentative for en bredere skare af vores tilsigtede målgruppe. Vores undersøgelse vil derfor have behov for at blive udført i en langt større skala. 15

16 LITTERATURLISTE Aalborg Universitet, Om AAU i København. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. december 2015] Aarhus Universitet, Find vej. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. december 2015] AFS - Interkultur, AFS i Danmark. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. december 2015] Ambrose, G. and Harris, P., Design Thinking. Lausanne: AVA Publishing AS Andersen, I., Den skinbarlige virkelighed. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Andersen, F. R., Jensen, B. W., Jepsen, K., Olsen, M. R. og Schmalz, P., International Markedsføring. 1. udgave. København: Trojka. CBS, Buddy program. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. december 2015] Conzoom, Geodemografisk klassifikation - Operationel adgang til viden. [pdf] København: Geomatic. Tilgængelig på: da.conzoom.eu/ [Læst: d. 16 december 2015] 015b. Udvekslingsophold næsten fordoblet på fem år. Hjemmeside, tilgængelig på: cid=19534 [sidst besøgt den 16. December 2015]. Danmark Statistik, 2015c. Flere studerende fra Sydeuropa. Hjemmeside, tilgængelig på: cid=20383 [sidst besøgt den 16. December 2015]. Danske Universiteter, De 8 universiteter. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. December 2015]. DIS - Study abroad in Scandinavia, Forside. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidst besøgt den 16. December 2015]. DTU, Welcome to Denmark! Want to be buddies?. Hjemmeside, tilgængelig på: Welcome-to-Denmark!-Want-to-be-buddies [sidst besøgt den 16. december 2015] Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, Key Data on Teaching Languages at School in Europe. [pdf] Brussels: Education, Audiovisual and Culture Executive Agency. Tilgængelig på: key_data_series/143en.pdf [Læst: d. 16 december 2015] Erhvervsstyrelsen, Ændring af selskabsloven. Hjemmeside, tilgængelig på: < [sidst læst d. 16 december 2015]. KBH K, 2015a. Forside. Hjemmeside, tilgængelig på: dk/ [sidst besøgt den 16. December 2015]. KBH K, 2015b. Medlemmer. Hjemmeside, tilgængelig på: kcc.dk/commerce-culture/ [sidst besøgt den 16. December 2015]. København Erhvervsakademi, 2015b. KEA s Buddy Scheme. Hjemmeside, tilgængelig på: [sidt besøgt den 16. december 2015] 16

17 LITTERATURLISTE Osterwalder, A. og Pigneur, Y Business Model Generation - A Handbook for Visionaries, Game Changers, and Challenges. Hoboken, New Jersey: John Willey & Sons, Inc. Uddannelse- og Forskningsministeriet - Styrelsen for Videregående Uddannelser, Udenlandsk Statsborger. Hjemmeside, tilgængelig: < [sidst læst den 16. december 2015] 17

18 1.1 - ETABLERINGSBUDGET 18

19 BILAG DRIFTSBUDGET 19

20 BILAG OPSUMMERING AF KVALITATIV EMPIRI I den kvalitative undersøgelse, er der foretaget et interview med en udvekslingsstuderende. Den adspurgte beskrev sit valg af udveksling i Danmark, som værende meget betonet af allerede etablerede bekendtskaber. Samtidig har disse bekendtskaber også været meget vigtige i han/hendes etablering i Danmark. Dette skal bl.a. forstås med henblik på information omkring København og det danske skolesystem. Vedrørende mobil, mobildata og økonomi, så havde den adspurgte et forudbetalt dansk mobilabonnement, og brugte sin smartphone meget til at finde begivenheder og sociale events via sociale medier (primært Facebook) samt til navigation m.m. Det var desuden muligt for respondenten at modtage SU, under den forudsætning at vedkommende arbejdede mellem 10 til 15 timer om ugen. Dette gjorde at vedkommende havde omkring ,- kr. at gøre godt med månedligt. I interviewet beskrev den adspurgte ydermere de sociale forhold, som værende meget vigtige i forbindelse med et godt ophold. Respondenten forklarede eksempelvis, hvordan det at tage på caféer (som er kendt for at være et sted, hvor andre medstuderende og udvekslingsstuderende hænger ud), er vigtige for at have en omgangskreds. Samtidig beskrev den adspurgte også, hvordan det at tage i byen alene, først var noget vedkommende begyndte på efter den 3. uge af sit ophold. Til sammenligning tog det vedkommende omkring en måned, før han/hun følte, at han/hun besad en god nok orientering i forhold til selv at kunne finde rundt i byen. Respondenten forklarede, hvordan specielt det offentlige transportsystem (zone-systemet) i hovedstadsområdet voldte problemer. Men at mange problemerne blev løst, efter han/hun lærte applikationer som Rejseplanen at kende. Respondenten var derudover glad for, at det var så nemt at komme rundt via cykling. 20

21 BILAG OPSUMMERING AF KVANTITATIV EMPIRI Ud fra den kvantitativ analyse, kan vi tegne et billede af den typiske respondent. Denne person må anses for at være en kønsneutral studerende, da sandsynligheden for at være mand eller kvinde kan anses for at være relativ lige. Dataene viste at der var en overhængende sandsynlig for, at respondenten ikke besidder et dansk statsborgerskab. Selvom der er en relativ fordeling af aldersgrupper på tværs af de udenlandske statsborgere, må vi konkludere at størstedelen (over 60%) ligger i alderstrinene og år. Dertil kommer det, at vi kan se, at majoriteten af udenlandske statsborgere kommer indenfor Europas grænser. Af dataene fremgår det dog, at blot en femtedel deltager i deres nuværende studie som led af en udvekslingsaftale. Interessant er det også, at op til 84,1% enten overvejer, eller ønsker, at forblive bosiddende i Danmark efter endt uddannelsesforløb. Fælles for begge målgrupper (både de udenlandske og de danske studerende) er, at næsten alle ejer en smartphone med dansk abonnement. Dertil kommer, at begge respondentgrupper overvejende benytter sig af sociale medier og bekendtskaber til at finde sociale events. Sidst, men ikke mindst, kan vi konkludere, at respondenternes rådighedsbeløb er afhængig af, om de har et fritidsjob eller ej. Men på trods af dette, må vi dog udlede, at uanset om man har et fritidsjob eller ej, så ligger størstedelens disponible indkomst omkring 2000,- kr. 21

22 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA Følgende afsnit kommer til at omhandle de resultater, der er indsamlet via det udsendte spørgeskema. Følgende data er baseret på 69 besvarelser, som var indsamlet onsdag den 9. December Spørgeskemaet blev ikke umiddelbart lukket efterfølgende, så der forekom stadig mulighed for at deltage i undersøgelsen, dog er data indgivet efter ovennævnte dato ikke medregnet i følgende analyse. Først vil den nedenstående analyse fokusere på de demografiske forhold samt adskillelse af bestemte segmenter. Dette skyldes primært at vi ønsker at adskille vores primære målgruppe (de udvekslingsstuderende) fra en evt. sekundære målgrupper (såsom danske unge m.fl.). Dette har vi ønsket at gøre via spørgsmålet om hvorvidt deltageren er dansk statsborger eller ej. Hvortil vi får følgende graf: I denne graf fremkommer det tydeligt, at vores besvarelser består overhængende af andre end danske statsborger. Dog er det ikke nogen garanti for ikke at nej-sigerne til ovenstående spørgsmål, deltager på deres repræsentative uddannelser som led af et udvekslingsprogram. Derfor har vi i spørgeskemaet også set os nødsaget til at stille spørgsmålet omkring hvorvidt deres deltagelse på deres uddannelse, sker som et direkte led i et udvekslingsprogram. Resultatet heraf kan ses i følgende graf: Graf 2 - Dette diagram bygger på de udenlandske statsborgere Graf 1 - Dette diagram bygger på alle 69 medtaget besvarelser Lidt overraskende, så svarer kun omkring ⅕ af de udenlandske statsborgere, at de deltager i deres uddannelse som led af et udvekslingsprogram. Ovenstående graf kan dog fortolkes på flere måder; 1) enten at de selv har arrangeret deres uddannelse her i Danmark, 2) at de er tidligere eller nyere tilflyttere til landet og dermed bosiddende i 22

23 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA Danmark, eller også 3) kommer de fra et land/institution som ikke har en udvekslingsaftale med Danmark eller den institution som de nu befinder sig på. Derfor indeholder spørgeskemaet også et spørgsmål omkring hvorvidt respondenterne ønskede at forblive i Danmark efter endt uddannelse. Dette medførte nedenstående graf baseret på alle de udenlandske statsborgeres besvarelser. dog at det samme procent antal (20,5%), som havde svaret, at de deltog i deres uddannelsesforløb som et led i en udvekslingsaftale (fra graf 2), også matcher det antal som siger at de ønsker at blive i Danmark efter endt uddannelse. Hvorvidt det er de samme personer der optræder i begge procentvise inddelinger er uvist. Men samtidig kan vi se, at det kun er en relativt lille procentsats, som ikke forventer at blive i Danmark efter endt uddannelse. Hvilket kun efterlader lidt over ¼ som må antages som ikke have taget stilling, og derfor kan svinge begge veje. På baggrund af disse data, må vi derfor antage at vores primære målgruppe, eller store dele af den, har et ønske eller en direkte plan om at forblive bosiddende i Danmark efterfølgende. Graf 3 - Dette diagram bygger på besvarelser fra udenlandske statsborgere Det grønne felt (dem der har svaret ja) i graf 3, kan være udtryk for to forskellige fortolkninger; den ene værende at de er udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark før uddannelsesstart - eller to - at de (udvekslingsstuderende) har en klar forhåbning om at blive i Danmark efter endt uddannelse. Det mest interessante i graf 3 er Graf 4 - Dette diagram bygger på alle 69 medtaget besvarelser 23

24 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA I ovenstående diagram (graf 4) - som bygger på samtlige besvarelser, altså både danske og udenlandske statsborgere - kan vi se at besvarelserne fordeler sig relativt jævnt over fordelingen af køn, dog med et mindre overtal af mænd. Hvorimod at et diagram kun lavet over besvarelserne fra udenlandske statsborgere fordeler sig fuldstændig lige (med 50% til hvert køn). Vi må derfor udlede at både vores primære og sekundære målgrupper med stor sandsynlighed bestå af en lige fordeling af mænd og kvinder. Noget anderledes bliver det til gengæld når vi kigger på fordelingen af alder i henholdsvis vores primære og sekundær målgruppe (graf 5). Her er det nemlig tydeligt at vores primære målgruppe (de udvekslingsstuderende) hovedsageligt ligger i alderstrinnet årige. Hvorimod at de danske studerende primært dominere inden for alderstrinnet de årige. En yderligere forskel kan ligeledes ses ved, at de udenlandske studerende ser ud til at være mere jævnt fordelt over alderen 18 til 30 årige, hvor de danske studerende ligger et alderstrin senere, altså fra 21 til 35 årige (graf 5). Graf 5 - Dette diagram bygger på alle 69 medtaget besvarelser På nedenstående kort (graf 6), som er bygget på besvarelser fra ikke danske statsborgere, kan det ses, at hovedparten af de udvekslingsstuderende der har besvaret spørgeskemaet, kommer fra Europa. Ifølge rapporten Key Data on Teaching Languages at School in Europe (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency, 2012, p. 11), som er udarbejdet for EU Kommissionen, er engelsk det mest underviste sprog i Europa på tværs af alle klassetrin. På baggrund af dette, må det derfor udledes at majoriteten af udvekslingsstuderende har engelskfærdigheder på minimum et grundlæggende niveau, og derfor er et godt grundlag for, at bruge engelsk til at kommunikere til en bredere målgruppe. 24

25 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA til danske netværk på deres smartphone? Dette er relevant i forhold til, om løsningen skal foregå offline, eller om dataene løbende kan hentes ned på brugerens smartphone, og derved holdes opdaterede. Graf 6 - Dette diagram bygger på de udenlandske statsborgeres besvarelser De næste grafer har til formål at skabe en bedre overblik over hvilke tendenser, der gør sig gældende i vores ovenstående segmenter (både de udenlandske og danske). Af besvarelserne, baseret på begge segmenter fremgår det, at næsten alle respondenter ejer en smartphone. Af de 69 besvarelser er der kun en enkelt respondent, der ikke har smartphone, og denne respondent er dansk statsborger. Det vil sige, at samtlige af de adspurgte udenlandske statsborgere er i besiddelse af en smartphone. Dette bekræfter antagelsen om, at afsætningen af en applikationsløsning til smartphones må anses for at være optimal. Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt respondenterne har adgang 25 Graf 7 - Dette diagram bygger på alle 69 medtaget besvarelser Ovenstående graf består af data fra begge respondentgrupper. Den viser, at en overvejende andel af de adspurgte har et dansk abonnement til deres smartphone (spørgsmålet blev slet ikke stillet til den ene person som ikke ejede en smartphone). At hente data fra en udenlandsk udbyder til en enhed beliggende i Danmark er ofte en bekostelig adfærd, og mange vil sandsynligvis forsøge at undgå den udgift. Men da over ⅘ har abonnement i Danmark peger det på, at en online løsning er meget plausibel, og at brugerne er i stand til at

26 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA hente data ned løbende. Graf 8 - Dette diagram bygger på de udenlandske statsborgeres besvarelser På Graf 8 ses det, at flertallet gør brug af det sociale medier for at finde ud af diverse sociale arrangementer. Dette resultat kan skyldes at mange udvekslingsstuderende har let adgang til det sociale medie og at sociale medier som Facebook gør det meget lettere at finde forskellige sociale begivenheder. Derudover er det også meget tydeligt at se at sociale kontakter har en stor betydning for kendskab til forskellige informationer vedrørende sociale arrangementer. Graf 9 - Dette diagram bygger på de udenlandske statsborgeres besvarelser På ovenstående graf, som er besvaret af samtlige respondenter, vises hvor mange penge de studerende har til rådighed efter skatter og udgifter. Det skal dog understreges, at diagrammet ikke viser, hvor mange der har et lønnet job ved siden af studiet. Men ud fra resultatet af spørgeskemaet kan det ses, at flertallet har et lønnet job ved siden af studiet. Ud fra diagrammet ovenfor kan det udledes, at de studerende, der har job ved siden af studiet, generelt har flere penge til rådighed. Af de adspurgte, som ikke har et job ved siden af studiet, kan det ses at størstedelen har omkring 2000,- kr - eller derunder - til rådighed. Hvoraf hovedparten af de studerende, der har et job ved siden af studiet, har mellem ,- kr til rådig- 26

27 BILAG ANALYSE AF KVANTITATIV DATA kan være meget personligt at indberette størrelsen af ens disponible indkomst, er det ikke overraskende, at omkring en femtedel af de adspurgte ikke har ønsket at besvare dette spørgsmål. 27

28 BILAG UDDYBENDE BESKRIVELSE AF SWOT-PUNKTER Stærke sider (S) S1: Gratis applikation Ved at udbyde applikationen som et stykke gratis software vil det øge incitamentet til at downloade den. Det vil dermed forhåbentlig medføre en hurtigere voksende potentiel kundegruppe/brugerskare, da det vil gøre det lettere at få dem til at installere applikationen og afprøve den. Årsagen hertil er, at vi mener at en evt. pris på applikationen vil skabe en unødig økonomisk hæmsko i lysten for at afprøve produktet. S2: Nichemarked indenfor turisme Selve konceptet appellerer til et relativt lille nichemarked indenfor turismen/ophold i København, da applikationen er målrettet de udvekslingsstuderende. Markedet er set som et relativt stabilt marked, da de udvekslingsstuderende er i København som en del af et længere ophold. Det øger dermed også vores mulighed for salg og eksponering af reklamer gennem applikationen. Gennem applikationen mener vi også at der er mulighed for at dække et behov hos de udvekslingsstuderende, når de ankommer til København. Grunden hertil er, at vi mener, at der skabes et værktøj til de studerende gennem applikationen som vil kunne assistere dem i hvor og hvornår de skal gå hen mht. kulturelle tilbud m.v.. Dertil kommer også at applikationen giver den udvekslingsstuderende en let guide til at kunne finde rundt i København. S3: Mulighed for mere trafik via applikationen Der er stor sandsynlighed for at når udvekslingsstuderende kommer til København vil de som det første gerne vide hvor de kan gå hen og hvordan. Applikationen giver mulighed for at vise udvekslingsstuderende en let guide til hvad de kan gøre for at finde rundt og på den måde vil det skabe mere trafik i København. S4: Skaber incitament til at shoppe: Mobilapplikationen skal give mulighed for at vise de forskellige shoppingsteder i København og på den måde vil det kunne skabe incitament til at shoppe for de udvekslingsstuderende. Hvilket også gerne skulle lede til øget engagement for andre virksomheder til at eksponere sig selv via applikationen med tilbud eller lignende. Svage sider (W) W1: Oversete mangler i applikationen På grund af den snævre målgruppe vil der være større risiko for at der er uforudsete mangler hos den planlagte, sekundære målgruppe. Dermed betyder det også at det kan blive besværligt at skabe et godt forhold til en sekundær målgruppe. W2: Funktioner/ features kommer til at minde om en konkurrents Der findes i forvejen andre applikationer rettet mod udlændinge og dette kan sandsynligvis skabe en konkurrencesituation med de andre applikationsudviklere. Er vi ikke grundige nok i vores indsamling af empiri, analyse heraf samt strategisk positionering, kan det hænde at vi ikke vil være i stand til at differentiere os nok ift. konkurrenter og det potentielle marked. Et andet svagt punkt herunder kan dermed også være at vi ikke i tilstrækkelig grad tiltaler vores specifikke målgruppe. 28

29 BILAG UDDYBENDE BESKRIVELSE AF SWOT-PUNKTER W3: Fundamentet der ligger til grund for udarbejdelsen er ikke tilstrækkeligt På grund af tidsmanglen, samt indsnævringen af målgruppen, vil der være risiko for at vi ikke kan nå skabe et ordentligt fundament. Dette skal forstås således at det ikke er sikkert at vi har en grundig nok forståelse af hvem vores målgruppe er og hvad deres specifikke behov er. Dette kan medføre at vores produkt ikke er tilpasset vores nichemarked i høj nok grad, og dermed i værste tilfælde kan give os store tab eller fejle i at opfylde målgruppens ønsker, samt fejle i en positionering på markedet. Muligheder (O) O1: Kunderne ønsker praktiske informationer (bus, tog m.m.) Ud fra vores kvantitative analyse viste det sig at information om offentlig transport og generelle transportveje (specielt til og fra byen, skole m.fl.), er et stærkt ønske hos målgruppen. Herfra mener vi derfor også at kunne udlede at der er en særlig risiko for at fare vild i byen specielt i starten af deres ophold. Dette styrker vores mulighed for at tilbyde en form for by-vejledning til seværdigheder i byen, samt info om den offentlige transport, baseret på en GPS-styret løsning. For på denne måde vil vi være bedre i stand til at kunne integrere forbrugeren via applikation i hånden og hjælpe dem rundt. O2: Kan etableres så længe at man har en smartphone Samfundsudviklingen i dag gør det sværere for unge studerende og vores målgruppe at fungere effektivt i hverdagen, uden brug af en smartphone og dertil hørende applikationer. Specielt kan vi ud fra førnævnte interview bl.a. konstatere at smartphones opfylder behov af forskellige karakter, herunder: at finde rundt i trafikken, undersøge åbnings- og lukketider af forretninger, udveksle data med det offentlige og kommunikere med andre elever. Alle behov, bliver primært mødt af internetforbindelserne i applikationerne i smartphones. En forbindelse der ifølge vores respondent er noget alle har adgang til. Det leder os derfor også til den konklusion at selve fundamentet for målgruppens adfærd ikke vil ændre sig radikalt eller helt forsvinde indenfor den nærmeste fremtid. Der er med andre ord altså god mulighed for at nå ud til størstedelen af vores målgruppe. O3: Kunderne ønsker lette tilgængelige informationer om Danmark (herunder arkitektur, traditioner m.m.) Under vores kvalitative analyse fremgik det, at der er et ønske om information vedr. butikker og caféer, inden de benyttes af målgruppen samt kulturel, arkitektonisk og historisk information om bygninger i gadebilledet. Der var også et ønske om at modtage anmeldelser af steder, fra målgruppens sociale omgangskreds. Ønsker som vi ser store muligheder i, ved at indføre disse i applikationen og dermed orientere dem til målgruppen. Et eksempel herpå kunne være at integrere information omkring gadebilledet ind i (wayfinding) navigationsdelen. Hvilket igen åbner op for evt. nye samarbejdspartnere og/ eller kapitalindskud til applikationen. Forstået således at man kunne indgå i samarbejde med eksempelvis Statens Museum for Kunst (SMK) eller nogle forretninger. Hvortil de så enten kunne hjælpe med at udbygge informationsindholdet omkring København. Eller man kunne bede dem om at komme med et kapitalindskud mod at give dem lov til at reklamere i applikationen. 29

30 BILAG UDDYBENDE BESKRIVELSE AF SWOT-PUNKTER Trusler (T) T1: Andre lignende applikationer på markedet Ud fra vores skrivebords empiriindsamling, viser det sig at der findes en blanding af konkurrerende applikationer på markedet: Rejseplanen og Google Maps til navigation i bybilledet, andre mobile turistguides m.fl.. Dog ser det ud til at disse applikationer er tilrettelagt en meget bred målgruppe og Rejseplanen indeholder eks. udelukkende data og vejledning om navigation og ikke nogen information omkring butikstilbud eller åbningstider. Vi bør dog være opmærksomme på vore konkurrenters styrker i deres markedsandel og holde øje med at vi differentiere os klart fra disse, og således på en måde der tiltrækker os en større opmærksomhed mens vi samtidig opfylder behovene bedre. nogen, er projektet selvforsynende økonomisk og midlerne kan nemt slippe op. Fejler vi i at få nogen profit i det hele taget må projektet slutteligt lukkes ned. T2: Mangel på samarbejdspartnere Idet vi endnu ikke har nogen faste aftaler med nogle samarbejdspartnere, belaster det os økonomisk og vi står pt. alene om både udarbejdelse af produktet og indsamling af viden. Der er en risiko for at de potentielle samarbejdspartnere, vi har udset os, ikke er interesseret i projektet, trods vores initiativer, hvilket igen efterlader os alene både økonomisk og udviklingsmæssigt. Sidst men ikke mindst står vi også overfor det faktum at vi endnu ikke er en stærk partner, samt ikke tilhører de traditionelle købskanaler de evt. benytter sig af. T3: Ikke nok indkomst til at fortsætte applikationen Får vi ikke lanceret projektet godt nok og får det ikke et stabilt fodfæste på markedet, vil vi miste vores kilde profit på projektet. Idet det stadig er uklart hvilke samarbejdspartnere vi kommer til at have, om 30