Bilag til it på de gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til it på de gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Kvalitativ undersøgelse vedrørende integration af it på gymnasiale uddannelser gennemført af GAD's Research & Reflexions DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Kvalitativ undersøgelse vedrørende integration af it på gymnasiale uddannelser gennemført af GAD's Research & Reflexions 2005

3 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside Kr. 45,- inkl. moms ISBN Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 5

4 Kvalitativ undersøgelse Vedr. integration af it på de gymnasiale uddannelser Gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut af Gad s Research & Reflexions Job.nr Januar 2005 Udarbejdet af: Kasper Andreasen Lotte Welløv Borch 1

5 2

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Beskrivelse af formål Baggrund Formål Metodiske overvejelser og refleksioner Beskrivelse af metode Udvælgelse af deltagere Spørgeguide Rapportstruktur OVERORDNEDE OBSERVATIONER Overordnet: It-anvendelsens omfang Overordnet: Deltagernes væsentligste forklaringer BRUGEN AF IT PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Overordnet: Brugen af it på de gymnasiale uddannelser Brugen af it i klassesammenhæng ( plenum-undervisning ) Hhx Htx Stx og hf Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver, projekt-/ gruppe- og hjemmearbejde Hhx Htx Stx og hf Sammenfatning: Brug af it i undervisningen KOMMUNIKATIONSPLATFORME, AFLEVERINGSFORMER OG VIRTUEL UNDERVISNING Overordnet: Brug af kommunikationsplatforme Bruges i vidt omfang: Information fra skole og lærere til elever Kun i begrænset omfang: Tovejskommunikation Kommunikation mellem eleverne Sammenfatning: Kommunikationsplatforme

7 5. EVALUERING AF ANVENDELSE AF IT Lærernes inddragelse af it i forbindelse med plenum-undervisningen Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver Lærernes indsigt Skolens udstyr Hvornår fungerer it godt og mindre godt? Sammenfatning: Evaluering af anvendelsen af it ELEVERNES UDBYTTE Overordnet Fagligt Generelle it-kompetencer Alment Personligt Socialt Hvad giver mest? Sammenfatning KONKLUSION Inddragelse af it i undervisningen Elevernes brug af it Virtuelle kommunikationsplatforme Udbytte af anvendelsen af it i skolesammenhæng Afsluttende kommentarer: Bedre it frem for mere it Bilag: Spørgeguide 4

8 1. INDLEDNING 1.1 Beskrivelse af formål Baggrund Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har med sin handlingsplan 2004 besluttet, at evaluere, hvordan de fire gymnasiale uddannelser integrerer it i undervisningen. Evalueringen vil fokusere på følgende to hovedområder: De pædagogiske formål bag anvendelsen af it og den praktiske udmøntning af disse herunder spændvidden i anvendelsen af it i undervisningen. Kvalitetssikring af it-integrationen herunder anvendelse og prioritering af ressourcer. Som en del af evalueringen ønskes gennemført en fokusgruppeundersøgelse blandt elever fra de 4 gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx). Hensigten med fokusgruppeinterviewene blandt elever er at få indsigt i evalueringens temaer fra en elev synsvinkel Formål Det overordnede formål med den kvalitative analyse er at få afdækket, hvordan eleverne på de gymnasiale uddannelser oplever og arbejder med it i undervisningen samt at få belyst følgende temaer 1 fra en elev synsvinkel: It-faciliteter og fysiske rammer på skolen o Hvordan er de, og på hvilken måde kan de understøtte undervisningen? Strukturelle rammer o Hvordan oplever eleverne, at skolen organisatorisk, pædagogisk og teknisk arbejder med it med henblik på integration i undervisningen? Anvendelsesformer for it 1 Temaerne er bestemt af kriterierne, som er formuleret af evalueringsgruppen i relation til kommissoriet for evalueringen. 5

9 o Hvordan anvendes it i forskellige former i de enkelte fag? Som et middel til at variere undervisnings- og arbejdsformer? På tværs af fag? Arbejdet med at udvikle kompetencer o Oplever eleverne, at deres faglige- og studiekompetencer udvikles via brug af it; sker der en progression for den enkelte elev i gymnasietiden? Undersøgelsen skal supplere det øvrige dokumentationsmateriale i evalueringen med en elevvinkel i forhold til de pædagogiske mål. Vi vil i den kvalitative undersøgelse primært afdække de erfaringer og vurderinger af integration af it i undervisningen, eleverne har (mødt) på deres nuværende uddannelse: Hvordan oplever eleverne it-integrationen i praksis på uddannelserne? Hvad oplever eleverne som en optimal it-integration? o Hvad virker/virker ikke ifølge eleverne? 1.2 Metodiske overvejelser og refleksioner Beskrivelse af metode Vi har valgt at fokusere på anvendelsen og integrationen af it på hver af de fire gymnasiale udannelser belyst gennem fire skoler pr. uddannelse. Elevernes oplevelse, brug samt vurdering af anvendelsen har været retningsgivende for resultaterne af den kvalitative undersøgelse og ligeledes for den metodiske fremgangsmåde. I gruppeforløbet har vi således afdækket ét af temaerne ad gangen (på hver af de fire uddannelser) og samlet disse på tværs af de fire udannelsesretninger i den analytiske del af undersøgelsen. Den metodiske ramme for undersøgelsen er workshopformen. I stedet for udelukkende at basere interviewene på rundbordssamtaler har vi valgt at bruge en mere dynamisk og eksplorativ tilgang, hvor deltagernes refleksioner sættes i gang via forskellige øvelser individuelt såvel som i grupper, og de får mere tid til at reflektere undervejs i processen. 6

10 1.2.2 Udvælgelse af deltagere Undersøgelsens ramme er fire workshops af 3 timers varighed: tre workshops i København (med deltagere rekrutteret fra København og omegn samt provinsbyer) og en workshop i Odense. Rekrutteringen er foretaget af rekrutteringsafdelingen hos Gad s Research & Reflexions via ledelserne fra de enkelte uddannelsesinstitutioner, der har været velvillige og hjælpsomme med at ud- vælge og levere os fornavne og telefonnumre på 5-10 elever fra deres respektive skole. Vi har sendt brev ud til lederne på 4 gymnasier, 4 skoler der udbyder htx, 4 skoler der udbyder hhx, samt 4 gymnasier med hf. Brevet blev fulgt op af en opklarende oprigning pr. skole til afklaring af eventuelle spørgsmål om elevernes deltagelse i undersøgelsen samt aftale om levering af telefonnumre. Vi har valgt at adskille eleverne fra de fire forskellige uddannelser i hver deres gruppe af hensyn til grupperne homogenitet og dermed dynamik og bedre gruppediskussion samt for at sikre et mere detaljeret analyseniveau. Rekrutteringen foregik efterfølgende ved telefonisk kontakt, udsendelse af deltagerbrev og kontrolopringning. Rekrutteringen forløb uden problemer undervejs, og vi oplevede en stor motivation til at deltage i undersøgelsen fra flertallet af de kontaktede elever. Gruppesammensætningen i de fire workshops har samlet set følgende fordeling: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Stx 3g Hhx 3.år Htx 3. år Hf 2.år Antal deltagere Dato 11. november 11. november november november 2004 Sted København København København Odense Fælles kriterier Stx: Ligelig fordeling af sproglig og matematisk linje Elever fra 4 skoler for hver uddannelse Spredning på køn tilstræbt 50%/50% M/K dog ikke på HTX M/K = 70%/30% Vi rekrutterer ikke fra privatskoler og specielle it-klasser* *Fra et gymnasium deltog dog 2 elever, der gik i en speciel it-klasse de var dog ikke styrende for gruppen. 7

11 Vi vil bruge følgende betegnelser for de fire grupper i analysen: Gruppe 1: Eleverne/deltagerne fra stx Gruppe 2: Eleverne/deltagerne fra hhx Gruppe 3: Eleverne/deltagerne fra htx Gruppe 4: Eleverne/deltagerne fra hf Dette anvendes af formidlingsmæssige årsager, da de fulde betegnelser er omstændige at anvende hver gang. I de sammenhænge, hvor der henvises til deltagerne som elever, anvendes betegnelsen eleverne (fx htx-eleverne ), mens der i de sammenhænge, hvor der henvises til deltagerne som den specifikke gruppe af elever, der deltager i denne undersøgelse, anvendes betegnelsen deltagerne. Grænsen mellem disse to sammenhænge er dog ikke entydig, idet der dels vil være sammenhænge, hvor kun den ene (eleverne) eller anden betegnelse (deltagerne) vil være korrekt, men tillige situationer, hvor begge betegnelse kan anvendes. Valget af betegnelse vil i sidstnævnte tilfælde være valgt ud fra en vurdering af, hvad der virker mest rigtigt i sammenhængen Spørgeguide Spørgeguiden (vedlagt som bilag) blev udarbejdet i samarbejde med EVA på basis af et oplæg udarbejdet af EVA. Det blev vedtaget at følge et overordnet interviewflow, hvor deltagerne startede med at fortælle om de sammenhænge i deres hverdag i forbindelse med deres uddannelse, hvor de anvender it. Først efter denne kortlægning evaluerede vi anvendelsen af it, for derefter endelig at diskutere udbyttet af anvendelsen af it i forbindelse med undervisningen. Som anført i spørgeguiden var vi på forhånd bevidste om, at det kunne blive vanskeligt at holde kortlægnings - og evalueringsdelen helt adskilt. Det er vores oplevelse, at spørgeguiden fungerede efter hensigten og var et godt redskab til at få belyst temaerne ud fra et elevperspektiv. Som forventet kunne kortlægning og evaluering ikke holdes helt adskilt i interviewforløbet, men det blev sikret, at alle temaer under begge punkter blev diskuteret. Herudover forløb interviewforløbene som beskrevet i guiden Rapportstruktur Den overordnede struktur i rapporten følger flowet i spørgeguiden, mens de specifikke temaer og den mere underordnede rækkefølge af temaerne, som er behandlet i rapporten, dels er valgt på baggrund 8

12 det indsamlede empiriske materiale hvori der altid opstår variationer i forhold til det planlagte flow, og dels er valgt af analytiske og formidlingsmæssige hensyn. Efter konklusionen indledes rapporten med et afsnit, der omhandler nogle helt overordnede observationer vedrørende integrationen af it på tværs af de fire gymnasiale uddannelser. I hver sit afsnit behandles derefter de forskellige områder for brugen af it i undervisningen, idet hvert afsnit indledes med et delafsnit, som belyser de tværgående observationer, hvorefter der gås i detaljer og gives eksempler fra hver af uddannelserne, i det omfang dette er muligt. Det skal endvidere anføres, at vi i nogle afsnit har valgt at behandle de enkelte uddannelser hver for sig, mens vi i andre afsnit har valgt at behandle dem samlet. Kriteriet har her været, om der har været nogle forskelle mellem uddannelserne, som vi vurderede skyldtes egentlige forskelle mellem uddannelserne, eller der blot var tale om tilfældige variationer som følge af fx enkelte skoler, klasser eller lærere. Førstnævnte taler for separat behandling af uddannelserne, mens det ikke er tilfældet for sidstnævnte. I det omfang der derimod er en høj grad af konsistens mellem uddannelserne og kun mindre/ tilfældige forskelle, har vi fundet det hensigtsmæssigt at behandle uddannelserne samlet. I praksis har vi valgt at behandle uddannelserne separat i afsnittet om brugen af it på de gymnasiale uddannelser, dels fordi der er en række afgørende forskelle mellem uddannelserne, og dels fordi disse afsnit krævede en ret detaljeret beskrivelse. Dog har vi behandlet stx og hf samlet, da der er en høj grad af konsistens i brugen af it på disse to uddannelser, og vi vurderer, at forskellene mellem de to uddannelser er så små og muligvis tilfældige dvs. ikke nødvendigvis skyldes forskelle mellem uddannelserne, at vi risikerer at give dels et meget redundant og dels et muligvis overgeneraliseret billede af forskellene mellem stx og hf. I de øvrige afsnit har vi behandlet uddannelserne samlet, hvilket først og fremmest skyldes, at der var en høj grad af konsistens mellem dem. I de enkelte afsnit beskriver vi dog de mindre forskelle mellem de enkelte uddannelser, ligesom vi inddrager eksempler fra de enkelte uddannelser. 9

13 10

14 2. OVERORDNEDE OBSERVATIONER 2.1 Overordnet: It-anvendelsens omfang På tværs af de fire gymnasiale uddannelser bruges it i vidt omfang i forbindelse med skolearbejdet. It anvendes primært af eleverne i forbindelse med opgaveløsning både i og udenfor skolen, mens lærerne generelt kun i begrænset omfang bruger it som et instrument til aktivt at undervise med. Der er dog stor variation med hensyn til, i hvilken grad og i hvilke sammenhænge it anvendes. Denne variation gælder dels uddannelserne imellem (hhx, htx, stx og hf), dels de enkelte skoler på de enkelte uddannelser, og der er tillige en del eksempler på stor variation internt på de enkelte skoler. Den store variation skolerne imellem betyder tillige, at forskellene i høj grad fremstår tilfældige dvs. ikke alene kan forklares med henvisning til uddannelse, ligesom der er stor forskel på, på hvilke it-områder de enkelte skoler/uddannelser har integreret it. Mens fx hhx og htx lader til at være relativt langt med integrationen af it i selve undervisningen, lader en af de repræsenterede hf-skoler til at være langt med integrationen af deres virtuelle kommunikationsplatform. På den enkelte skole oplever nogle elever, at de anvender meget it i ét fag eller anvender it på en god måde i dette fag, mens andre elever oplever, at de anvender it meget eller på en god måde i andre fag. 2.2 Overordnet: Deltagernes væsentligste forklaringer På tværs af uddannelser, skoler og klasser peger deltagerne helt uafhængigt på én dominerende forklaring på denne variation på alle niveauer (uddannelser, skoler og klasser): Brugen af it afhænger først og fremmest af den enkelte lærer dvs. den enkelte lærers viden om og engagement i anvendelsen af it i undervisningen. Deltagernes oplevelse er således, at lærernes viden og engagement i anvendelsen af it er afgørende ikke blot for lærerens egen brug af it i klassesammenhæng, men hvor meget it anvendes i alle sammenhænge i forbindelse med skolen: i klassesammenhæng, til selvstændige opgaver og projektarbejde samt til kommunikation mellem lærer og elever etc. I forlængelse heraf er oplevelsen, at eleverne ved mere om it og er bedre til at bruge det end flertallet af lærerne. Dette bringer yderligere ubalance i billedet, idet der hermed bliver tale om en omvendt undervisning, hvor det fx ofte bliver en it-kyndig elev, der underviser læreren og de øvrige elever i brugen af it, frem 11

15 for omvendt. Dette opleves dog ikke kun som et problem, idet det i mange tilfælde opleves som en konstruktiv måde at udnytte elevernes it-indsigt. Dette betyder alt i alt, at der basalt set hersker en vis grad af vilkårlighed med hensyn til, i hvilke fag, i hvilke klasser, på hvilke skoler og i nogen grad også på hvilke uddannelser, it anvendes aktivt i undervisningen. Dog tyder forskellene mellem uddannelserne på, at også uddannelsernes karakter og deres prioritering af it har en vigtig indflydelse. Kun eleverne fra hhx er bevidste om dette, idet mange giver udtryk for netop at have valgt denne uddannelse, fordi hhx har profileret sig på en stærk prioritering af it. Indirekte kunne man sige, at også htx-eleverne har valgt deres uddannelse med en forventning om i høj grad at lære om it, fordi it, teknologi og de teknisk-matematiske fag netop er i fokus på denne uddannelse. Endelig peger de store variationer mellem skolerne på, at de enkelte skolers prioritering af it og/eller it-udstyr også har stor betydning. Kun deltagerne fra én af hf-skolerne lader til at være bevidste om skolens it-prioriteringer, da de har en rektor, som er meget engageret i it, hvilket smitter af på hele skolen. Eleverne fra alle de øvrige skoler lader næsten uden undtagelse til at blive overraskede over den store forskel i brugen af it, og det lader til at skabe en del frustration og utilfredshed blandt nogle deltagere at opdage, at de ikke får samme muligheder som elever fra andre skoler. 12

16 3. BRUGEN AF IT PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER 3.1 Overordnet: Brugen af it på de gymnasiale uddannelser Dette afsnit er delt op i to dele, hvor den første del omhandler inddragelse af it i forbindelse med plenum-undervisning (3.2), og anden del handler om brugen af it i forbindelse med løsning af selvstændige opgaver (3.3). Mens vi behandler hhx og htx separat i dette afsnit, er integrationen af it på stx og hf som tidligere nævnt så ens, at vi har valgt at behandle disse to uddannelser samlet, idet vi dog beskriver de sporadiske (muligvis tilfældige) forskelle, der er mellem dem. En stor del af forklaringen på denne lighed skal efter al sandsynlighed dels findes i, at de begge er almene gymnasieuddannelser, og dels at der udbydes både hf- og gymnasieuddannelse på tre af de fire hf-skoler, som deltager i undersøgelsen. 3.2 Brugen af it i klassesammenhæng ( plenum-undervisning ) Brugen af it i klassesammenhæng kan opdeles i to former; dels lærerens egen brug af it som instrument til at undervise med og dels elevernes brug af it i klassesammenhæng fx til præsentationer. I dette afsnit behandler vi med andre ord brugen af it i plenum, mens brugen af it til selvstændig løsning af opgaver også selvom den foregår i klassesammenhæng behandles i afsnit 3.3. Generelt er deltagernes oplevelse først og fremmest, at der er stor forskel på lærernes anvendelse af it til at undervise med. Mens flertallet af lærerne opleves at anvende it meget lidt, opleves enkelte lærere at anvende it meget aktivt i undervisningen. Udover lærerens centrale rolle opleves tilgængeligheden af udstyr (fx projektorer) tillige at spille en vigtig rolle, idet man ellers risikerer at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på at hente og opstille udstyret. Mens it således på et overordnet plan kun opleves at blive anvendt i begrænset omfang i plenum-undervisningen, består en del af denne brug af it i forbindelse med, at læreren stiller eleverne nogle opgaver, som de skal løse individuelt eller i grupper på skolen eller derhjemme. Her anvendes it i nogle tilfælde af læreren i forbindelse med demonstration og introduktion til de itværktøjer, som eleverne skal benytte til at løse opgaven fx brug af hjemmesider eller specifikke programmer. 13

17 3.2.1 Hhx Selvom hhx lader til at befinde sig i den høje ende, hvad angår inddragelse af it i plenum-undervisningen, opleves lærernes inddragelse af it generelt at befinde på et ret begrænset niveau, idet der dog er store variationer i deltagernes oplevelser. Det gennemgående for plenum-undervisningen er, at it primært inddrages i forbindelse med lærernes præsentation af undervisningen og især elevernes præsentationer af projekter og opgaver, mens andre former for it i højere grad inddrages i forbindelse med selvstændige opgaver, idet det her er eleverne, der anvender it. En elev oplever fx, at flertallet af hendes lærere anvender it meget aktivt i undervisningen, hvilket knyttes sammen med tilgængeligheden af projektorer i alle undervisningslokaler. Dette indebærer mulighed for en høj grad af inddragelse af it i klasseværelset, hvor lærerne kan præsentere deres undervisning på projektor, ligesom det giver eleverne mulighed for at fremlægge deres præsentationer ved hjælp af PowerPoint. En elev nævner fx, at hendes klasse havde et projekt om religion i Afsætning, hvor alle skulle fremlægge deres projekt ved hjælp af PowerPoint. En anden elev fra samme skole oplever, at i forbindelse med klasseundervisningen inddrages it primært ved elev-præsentationer, og at det i mindre grad er lærerne selv, der inddrager det. En deltager har desuden oplevet, at læreren har inddraget it i forbindelse med tekstanalyse. Her anvender læreren en projektor til at vise eleverne, hvordan de anvender en hjemmeside (tekstanalyse.dk), hvor de skal hente/løse tekstanalyse-opgaver. Her inddrages it således i klasseundervisningen med henblik på at forberede eleverne på løsning af selvstændige opgaver/hjemmeopgaver. En elev fortæller, at der sommetider kommer en opgave fra fx et ministerium, som bliver præsenteret for 200 elever i et auditorium. Endelig nævner en elev, at hans lærer i Erhvervsret lavede skemaer, som eleverne kunne bruge til at lave noter i. Disse eksempler lader dog snarere til at høre til undtagelserne end reglen, idet selve undervisningen for flertallets vedkommende/det meste af tiden foregår på traditionel vis. Når it alligevel synes at blive brugt ret aktivt i undervisningen, skyldes det især, at eleverne og enkelte lærere på hhx lader til at lave en del præsentationer en forskel, som muligvis også skyldes selve uddannelsen og at dette først og fremmest foregår ved brug af PowerPoint og projektorer (frem for fx overhead, tavle eller rent mundtligt). Dette muliggøres bl.a. ved en stor tilgængelighed af projektorer. Endelig skal det nævnes, at hhx eleverne har haft decideret itundervisning på første år, hvor it naturligvis blev anvendt inten- 14

18 sivt i undervisningen selvom der er stor forskel på oplevelsen af udbyttet (dette behandles nærmere i afsnit 6). Mens itundervisningen introducerede eleverne til de helt basale funktioner i Windows og til Office-programmerne, er der en række mere fagspecifikke programmer, som deltagerne har lært i de fag, hvor de skulle bruges. Som eksempel på et fagspecifikt program nævnes programmet Acceptor et bogføringsprogram, som nogle deltagere er blevet opfordret til at bruge i stedet for Excel. Her er der dog stor forskel på eleverne, idet flertallet men ikke alle har hørt om programmet, og nogle har brugt det, men kun få har lært at anvende det. De, der har brugt det, mener sågar, at man skal kunne det til eksamen. Samtidig er der dog en oplevelse af, at mange lærere såvel som elever opgiver at lære at bruge det, da det er for besværligt. Her er et eksempel på variationen mellem skolerne indenfor den samme uddannelse; eleverne fra én skole har aldrig hørt om Acceptor, eleverne fra en anden skole finder det for kompliceret, mens elever fra de øvrige skoler bruger det aktivt og samtidig ved, at der er andre klasser på deres skole, som slet ikke bruger det Htx På htx er der ligeledes store variationer. Overordnet lader det til, at it anvendes som et ret essentielt instrument i forbindelse med de meget matematiske og tekniske fag, som kendetegner uddannelsen. Det er således karakteristisk for htx, at der anvendes en række meget specifikke programmer. En del af undervisningstiden anvendes således til at introducere eleverne for disse programmer. Dette gøres i de relevante fag, hvor programmerne desuden anvendes meget aktivt. Her nævnes programmer som Matcad og Autocad, som er avancerede programmer til matematiske beregninger og 3D-tegninger. Hvorvidt man lærer at anvende disse programmer, er dog igen primært afhængigt af læreren samt hvilke fag, man vælger. En elev nævner fx, at hans matematiklærer bruger Matcad meget aktivt i undervisningen, mens de øvrige elever (inklusiv to andre elever fra samme skole) kun har stiftet bekendtskab med programmet i meget begrænset omfang. En elev har lært at bruge Autocad i faget Bygge og Energi og bruger det til at lave avancerede 3D-tegninger, mens en anden elev selv har lært sig det, og en tredje elev fra samme skole ikke har lært det. Endelig nævner enkelte elever, at man kan vælge programmering som valgfag her anvendes it naturligvis intensivt. 15

19 Også htx-eleverne har generel it-undervisning på første år, hvor de introduceres for den basale brug af en computer og Officeprogrammerne. På en af skolerne tilbydes eleverne at tage et PCkørekort på første år. Der er stor forskel på, hvor meget PowerPoint anvendes til at præsentere projekter med. På én skole lader det til at være reglen, mens det lader til at være undtagelsen på de andre skoler. Dette forklares bl.a. med manglen på projektorer og besværet med at få teknikken til at fungere. Her anvendes i stedet den traditionelle, rent mundtlige fremlæggelse Stx og hf Brugen af it i undervisningen på stx og hf befinder sig på et nogenlunde ens niveau: Der gøres relativ lidt brug af it som instrument i undervisningen. På de repræsenterede hf-skoler lader arbejde med projekter dog til at fylde mere end på stx-skolerne, hvilket indebærer mere it-anvendelse, idet der typisk anvendes computere i forbindelse hermed. Dette er muligvis en tilfældig variation, og her inddrager eleverne det selv til fx tekstbehandling. Med enkelte undtagelser er den generelle oplevelse, at lærerne selv meget sjældent inddrager it, og at kun få lærere er i stand til at inddrage det i forbindelse med undervisningen, idet flertallet af lærerne opleves at undervise helt traditionelt. I forlængelse heraf opfordres eleverne generelt ikke til at anvende it/powerpoint til præsentationer det forventes ikke. Flertallet af lærerne opleves dog at sætte pris på, at man gør det: Man kan score ekstra point på det ofte især hos de lærere, der ikke selv har indsigt i, hvordan man bruger det. Det hører således til de enkeltstående tilfælde, at it anvendes aktivt i undervisningen. En hf-elev har en samfundsfagslærer, som anvender it meget aktivt i undervisningen, og på dagen for interviewet havde klassen fx fået installeret og spillet et computerspil, Vismandsspillet, hvor de blev aktører i et virtuelt samfund og kunne afprøve, hvordan forskellige handlinger påvirker samfundsudviklingen. En anden hf-elev nævner sin engelsklærer som den eneste, der aktivt bruger it i undervisningen her skrives der opgaver, laves overheads og PowerPoint-præsentationer, gennemgås hjemmesider, bruges ordbøger, vises dvd osv. På tværs af skolerne har flere elever prøvet at lave en PowerPoint-præsentation, men oplever alligevel, at dette sker relativt sjældent og/eller kun i bestemte fag. Tilsvarende oplever eleverne fra stx, at kun de lærere, som er tilhængere af it, bruger det aktivt i undervisningen men dem er 16

20 der få af. En elev fortæller, at det er geografilæreren, der anvender det aktivt og alsidigt lige fra udregninger af jordskælv til søgning på hjemmesider og brug af PowerPointpræsentationer. Flere elever nævner desuden, at deres lærere i hhv. dansk, engelsk og historie ved enkelte lejligheder har anvendt it til at introducere eleverne for hjemmesider på Internettet, hvor de skulle løse opgaver i fx billedanalyse. Idet lærerne således opleves at anvende it i ret begrænset omfang, handler en del af denne anvendelse om introduktion til hjemmesider i forbindelse med løsning af selvstændige opgaver. Flere af eleverne har desuden selv prøvet at lave PowerPoint-præsentationer, men det anvendes kun ofte på en enkelt skole. Endelig startede to elever i en særlig it-klasse, hvor alle elever fra start fik udleveret en bærbar pc er. Disse elever har en helt anden oplevelse af lærernes brug af it og har selv anvendt it betydelig mere aktivt. Her blev it anvendt i de fleste fag fx regneark og grafer i naturfagene og PowerPoint-præsentationer i de humanistiske fag. Dog oplever de, at it-klassen er faldet lidt fra hinanden i takt med, at eleverne på anden og tredje år har spredt sig ud på forskellige høj-niveau fag. 3.3 Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver, projekt-/ gruppe- og hjemmearbejde It anvendes lidt mere aktivt til selvstændig løsning af opgaver. Opgaverne kan opdeles i de opgaver, der stilles og udføres i forbindelse med klasseundervisningen - de opgaver, der stilles i forbindelse med (tværfagligt) projektarbejde - og endelig de opgaver, eleverne løser hjemme ( lektier ). De to sidstnævnte opgavetyper er svære at adskille, idet der i mange tilfælde arbejdes på de samme projekter både i skoletiden og derhjemme. Endelig kan opgaverne dels opdeles i den måde, hvorpå læreren stiller opgaven, og dels i den måde hvorpå eleverne løser opgaven. Mens lærernes brug af it i forbindelse med at stille opgaver er behandlet i afsnit 3.2, kommer vi her nærmere ind på eleverne brug af it til løsning af opgaverne. Fælles for alle uddannelserne er, at alle eleverne anvender it til afleveringer - dvs. skriftlige hjemmeopgaver, fx stile og andre opgaver. Dette drejer sig især om tekstbehandling, (for det meste i Word), ligesom der i nødvendigt omfang anvendes Excel og i enkelte tilfælde andre af programmerne i Office-pakken. Her er it med andre ord integreret, så det ikke blot udgør et naturligt, men et helt uundværligt instrument. Ingen af eleverne kan fx forestille sig at skulle skrive opgaver i hånden. 17

21 Endelig er det gennemgående, at internetsøgninger udgør en vigtig del af indholdet i de opgaver, der stilles. I skolesammenhæng stilles der dels selvstændige opgaver, hvor eleverne skal finde noget specifikt på Internettet, og dels indgår internetsøgningerne ofte som en del af de større projektopgaver Hhx Mens der er stor forskel i oplevelsen af lærernes brug af it i undervisningen, opleves it at blive anvendt ret aktivt af eleverne i skolen såvel som derhjemme. Eleverne bruger regneark (Excel eller Acceptor) til regnskaber, tekstbehandling til at skrive opgaver (hvor der indsættes regneark) og Access til databaser, ligesom der (som tidligere nævnt) produceres en del PowerPoint-præsentationer. Der lader i det hele taget til at være stor fokus på kommunikation og formidling, og her inddrages it aktivt fx i produktion af hjemmesider vha. fx Publisher. Løsningen af opgaver involverer desuden en del søgninger dels på Internettet og dels på forskellige databaser, som skolerne abonnerer på (her nævnes Euromonitor). Desuden har alle deltagerne prøvet at arbejde med såkaldte cases - dvs. cd-rommer med erhvervscases, som kan indeholde både artikler, regnskaber, video/billeder, interviews, etc. vedrørende fx en virksomhed. Med udgangspunkt i en sådan case bedes eleverne om at løse en opgave. En elev har oplevet at anvende en sådan case om Ryan Air som del af et forsøg med en ny eksamensform i Engelsk, hvor eleverne bagefter blev bedt om at evaluere via mail. En elev giver et eksempel på, at dansklæreren en gang i mellem stiller et spørgsmål, hvor eleverne bedes gå ned i computerrummet og søge oplysninger på Internettet for at besvare det. Tilsvarende nævner en anden elev, at eleverne nogle gange får 10 minutter til at arbejde på et projekt eller en opgave, idet de her får stillet et computerrum til rådighed, hvor de kan søge information, ligesom de kan gå på biblioteket og søge i en række forskellige databaser. Forklaringen på, at der hos nogle lærere/på nogle skoler i så høj grad anvendes it som en integreret del af undervisningen, lader dels til at ligge i, at eleverne netop har valgt hhx, fordi uddannelsen i høj grad opleves at profilere sig på integration af it, og dels at dette følges op med, at eleverne forventes at anvende it i løsningen af opgaverne. Men også, at skolerne tilsyneladende har faciliteter, der tillader denne aktive brug af it. 18

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Svendborg Gymnasium og HF

Svendborg Gymnasium og HF Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 20 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF, STX Der har deltaget i alt 90 elever ud af 973 mulige. Det giver en

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Svendborg Gymnasium & HF

Svendborg Gymnasium & HF Svendborg Gymnasium & HF HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Svendborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium & HF,

Læs mere

Campus Vejle HHX 3. årgang

Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle, HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.

En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Campus Vejle HHX 2. årgang

Campus Vejle HHX 2. årgang Benchmarkingrapport Campus Vejle. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Campus Vejle,. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 204 Svendborg Gymnasium og HF STX Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 204 Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, STX Der har deltaget i

Læs mere

IT-progressionsplan 2014

IT-progressionsplan 2014 IT-progressionsplan 2014 (Planen er stadig under udvikling) Overordnet beskrivelse - "IT-dannelse" Eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Svendborg Gymnasium og HF HF Datarapportering Svendborg Gymnasium og HF HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Svendborg Gymnasium og HF, HF Der har deltaget i alt 9 hf elever

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Projekt It og eksamen

Projekt It og eksamen 5. nov. 2007 Projekt It og eksamen Baggrund Ved reformen af de gymnasiale uddannelser blev der i relation til it i bekendtgørelserne indført bestemmelser, der tilsammen ikke kendes fra andre ungdomsuddannelser

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til seneste evaluering Udvikling i forhold til

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 97% (922 besvarelser ud af 949 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 4 [-3] 76 Elevtrivsel

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 205 Der har deltaget i alt skolens

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rødkilde Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Rødkilde Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 Denne benchmarkingrapport har til formål

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER

HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER FREDERICIA GYMNASIUM HF ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSER - BENCHMARKINGRAPPORT ASPEKT R&D A/S Læsevejledning Fredericia Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelser - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Herlev Gymnasium og HF Svarprocent: 662 besvarelser Elevtrivsel 1 Herlev Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89

Læs mere

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse 2012. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Middelfart Gymnasium og HF STX Elevtrivselsundersøgelse 0 Undersøgelsen på Middelfart Gymnasium og HF, STX Der

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 212 Svarprocent: 95% (97 besvarelser ud af 123 mulige) Elevtrivsel 1 Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 87 75 75 [-1] 2 Elevtrivsel

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 14 For de gymnasiale uddannelser Svarprocent: 91% (934 besvarelser ud af 132 mulige) Elevtrivsel Landsgennemsnit Alm. GYM Bedste resultat for skole 89 74 76 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 2014 IBC HHX afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning IBC, HHX afdelinger Elevtrivselsundersøgelse 2014 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it-strategi 2009-12

Nyborg Gymnasiums it-strategi 2009-12 2009-12 Indhold 1. Indledning 2 2. Pædagogik 2 2.1. It-kompetencer (Nyborg Gymnasiums it-kompetencekatalog) 2 2.1.1. Generel it-kompetence 2 2.1.2. Specifikke it-kompetencer 2 2.2. Pædagogisk anvendelse

Læs mere

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kursisttilfredshedsundersøgelse Kursisttilfredshedsundersøgelse Th. Langs HF & VUC efteråret 2008 Indhold Resultat af kursisttilfredshedsundersøgelsen... 2 Tolkning af kursistilfredshedsundersøgelsen... 6 Strategiudvalgets konklusion

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Benchmarkingrapport. Fredericia Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Fredericia Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelser Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Udarbejdet af ASPEKT R&D Fredericia Gymnasium Elevtrivselsundersøgelser 21 215 - Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007 Af Susanne Irvang Nielsen og Simon Reusch 1. Indledning Fra den 15. februar til den 15. marts 2007 er der blevet indsamlet data for oprettede

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Roskilde Handelsskole HHX årgange

Roskilde Handelsskole HHX årgange Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse 211 Roskilde Handelsskole Udarbejdet af ASPEKT R&D Roskilde Handelsskole, - Elevtrivselsundersøgelse 211 Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Bilag til it på de gymnasiale uddannelser

Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af it-anvendelse på gymnasiale uddannelser gennemført af Epinion A/S DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser Elevtrivselsundersøgelsen 214 For de gymnasiale uddannelser Holstebro Gymnasium og HF Svarprocent: 99% (733 besvarelser ud af 737 mulige) Elevtrivsel Holstebro Gymnasium og HF Landsgennemsnit Alm. GYM

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

EUC Nord Frederikshavn HTX

EUC Nord Frederikshavn HTX Benchmarkingrapport EUC Nord Frederikshavn HTX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning EUC Nord Frederikshavn, HTX Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst

Indhold. 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF. 2. Introduktionskurset. 3. Værkstedsundervisning. 4. NF og KS. 5. Musik og billedkunst Information om hf Indhold 1. Velkommen til Middelfart Gymnasium og HF 2. Introduktionskurset 3. Værkstedsundervisning 4. NF og KS 5. Musik og billedkunst 6. Niveaudeling i matematik og engelsk 7. Idræt

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Benchmarkingrapport HHX Elevtrivselsundersøgelse 2015 IBC afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport HHX Elevtrivselsundersøgelse 2015 IBC afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport HHX Elevtrivselsundersøgelse 2015 IBC afdelinger Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning IBC, afdelinger HHX Elevtrivselsundersøgelse 2015 Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2012 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 202 Kolding Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Undersøgelsen på Kolding Gymnasium Kolding Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 202 Der har deltaget i alt 730 elever

Læs mere

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Horsens Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Horsens Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Elevtrivselsundersøgelsen 2012 Elevtrivselsundersøgelsen 12 Selandia - CEU Svarprocent: 53% (387 besvarelser ud af 727 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Regionsgns. (Region Sjælland) Landsgennemsnit HHX/HTX Bedste resultat for skole

Læs mere

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema

Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Århus Akademi optagelse på hf 2009 Vejledning i udfyldelse af ansøgningsskema Indhold: 2: Forord 3: Samfundsfag B Psykologi C 4: Matematik B Fysik C 5: Musik B Mediefag C 6: Billedkunst B Design C 7: Spansk

Læs mere

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2008 Af Susanne Irvang Nielsen Rapporten ser på hvilke studieretninger og studieretningsfag de elever, der påbegyndte gymnasiet (stx inkl. studenterkurser,

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Rosborg Gymnasium & HF HF

Rosborg Gymnasium & HF HF Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Rosborg Gymnasium & HF HF Udarbejdet af ASPEKT R&D Rosborg Gymnasium & HF - HF Elevtrivselsundersøgelser 21-215 Læsevejledning Denne benchmarkingrapport

Læs mere

HF og VUC Campus Vejle HF

HF og VUC Campus Vejle HF Benchmarkingrapport Elevtrivselsundersøgelse HF og VUC Campus Vejle HF Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning HF og VUC, Campus Vejle - HF Elevtrivselsundersøgelse - Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Benchmarkingrapport. Campus Vejle. HF Elevtrivselsundersøgelse 2015 Udarbejdet af ASPEKT R&D

Benchmarkingrapport. Campus Vejle. HF Elevtrivselsundersøgelse 2015 Udarbejdet af ASPEKT R&D Benchmarkingrapport Campus Vejle HF Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Campus Vejle HF Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Benchmarkingrapporten har til formål at

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Aalborg Katedralskole HF

Aalborg Katedralskole HF Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering Udarbejdet af ASPEKT R&D A/S ASPEKT R/D A/S Side af Aalborg Katedralskole, HF Elevtrivselsundersøgelse

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse 04 Aalborg Katedralskole STX Datarapportering Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 04 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i alt 77 STX elever

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord.

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord. HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet eucnord.dk GENERELLE VILKÅR FOR BRUG AF IT VED SKRIFTLIGE TERMINSPRØ- VER, ÅRSPRØVER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Benchmarkingrapport Svendborg HandelsGymnasium HHX Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Svendborg HandelsGymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport Læsevejledning Benchmarkingrapporten

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2011 Elevtrivselsundersøgelsen 11 Svarprocent: 85% (669 besvarelser ud af 784 mulige) Elevtrivsel Regionsgns. (Region Hovedstaden) Landsgennemsnit Bedste resultat for skole 79 74 76 [+2] 88 Elevtrivsel Elevtrivsel

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen 2015 Høng Gymnasium og HF Hvor finder jeg information om de enkelte fag? Det er god ide at vide besked om prøveformer og bedømmelseskriterier i de fag, man skal til eksamen i. Derfor

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag. Vejledning 2015 Eksamen Indhold: 1. Ved prøvens begyndelse 2. Under prøven 3. Aflevering af din besvarelse 4. Regler for eksamen generelt 5. Brug af computer 6. Brug af ordbøger 7. Udeblivelse og snyd

Læs mere

Elevspørgeskema ICILS 2013

Elevspørgeskema ICILS 2013 Elevspørgeskema ICILS 2013 INTRODUKTION TIL ELEVSPØRGESKEMA I dette spørgeskema vil du få spørgsmål om: Dig selv, dit hjem og din familie Hvor og hvor ofte du bruger computer Hvad du bruger computere til

Læs mere

Handelsgymnasiet Campus Vejle HHX 3. årgang

Handelsgymnasiet Campus Vejle HHX 3. årgang Benchmarkingrapport Handelsgymnasiet Campus Vejle HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Handelsgymnasiet, Campus Vejle - HHX. årgang Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Elevtrivselsundersøgelse 2014 Elevtrivselsundersøgelse Aalborg Katedralskole HF Datarapportering Aalborg Katedralskole HF Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, HF Der har deltaget i alt HF elever ud af mulige.

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere