Bilag til it på de gymnasiale uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til it på de gymnasiale uddannelser"

Transkript

1 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Kvalitativ undersøgelse vedrørende integration af it på gymnasiale uddannelser gennemført af GAD's Research & Reflexions DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser Kvalitativ undersøgelse vedrørende integration af it på gymnasiale uddannelser gennemført af GAD's Research & Reflexions 2005

3 Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Bestilles hos: Alle boghandlere eller på EVA s hjemmeside Kr. 45,- inkl. moms ISBN Bilag til it på de gymnasiale uddannelser 5

4 Kvalitativ undersøgelse Vedr. integration af it på de gymnasiale uddannelser Gennemført for Danmarks Evalueringsinstitut af Gad s Research & Reflexions Job.nr Januar 2005 Udarbejdet af: Kasper Andreasen Lotte Welløv Borch 1

5 2

6 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Beskrivelse af formål Baggrund Formål Metodiske overvejelser og refleksioner Beskrivelse af metode Udvælgelse af deltagere Spørgeguide Rapportstruktur OVERORDNEDE OBSERVATIONER Overordnet: It-anvendelsens omfang Overordnet: Deltagernes væsentligste forklaringer BRUGEN AF IT PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Overordnet: Brugen af it på de gymnasiale uddannelser Brugen af it i klassesammenhæng ( plenum-undervisning ) Hhx Htx Stx og hf Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver, projekt-/ gruppe- og hjemmearbejde Hhx Htx Stx og hf Sammenfatning: Brug af it i undervisningen KOMMUNIKATIONSPLATFORME, AFLEVERINGSFORMER OG VIRTUEL UNDERVISNING Overordnet: Brug af kommunikationsplatforme Bruges i vidt omfang: Information fra skole og lærere til elever Kun i begrænset omfang: Tovejskommunikation Kommunikation mellem eleverne Sammenfatning: Kommunikationsplatforme

7 5. EVALUERING AF ANVENDELSE AF IT Lærernes inddragelse af it i forbindelse med plenum-undervisningen Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver Lærernes indsigt Skolens udstyr Hvornår fungerer it godt og mindre godt? Sammenfatning: Evaluering af anvendelsen af it ELEVERNES UDBYTTE Overordnet Fagligt Generelle it-kompetencer Alment Personligt Socialt Hvad giver mest? Sammenfatning KONKLUSION Inddragelse af it i undervisningen Elevernes brug af it Virtuelle kommunikationsplatforme Udbytte af anvendelsen af it i skolesammenhæng Afsluttende kommentarer: Bedre it frem for mere it Bilag: Spørgeguide 4

8 1. INDLEDNING 1.1 Beskrivelse af formål Baggrund Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har med sin handlingsplan 2004 besluttet, at evaluere, hvordan de fire gymnasiale uddannelser integrerer it i undervisningen. Evalueringen vil fokusere på følgende to hovedområder: De pædagogiske formål bag anvendelsen af it og den praktiske udmøntning af disse herunder spændvidden i anvendelsen af it i undervisningen. Kvalitetssikring af it-integrationen herunder anvendelse og prioritering af ressourcer. Som en del af evalueringen ønskes gennemført en fokusgruppeundersøgelse blandt elever fra de 4 gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx og stx). Hensigten med fokusgruppeinterviewene blandt elever er at få indsigt i evalueringens temaer fra en elev synsvinkel Formål Det overordnede formål med den kvalitative analyse er at få afdækket, hvordan eleverne på de gymnasiale uddannelser oplever og arbejder med it i undervisningen samt at få belyst følgende temaer 1 fra en elev synsvinkel: It-faciliteter og fysiske rammer på skolen o Hvordan er de, og på hvilken måde kan de understøtte undervisningen? Strukturelle rammer o Hvordan oplever eleverne, at skolen organisatorisk, pædagogisk og teknisk arbejder med it med henblik på integration i undervisningen? Anvendelsesformer for it 1 Temaerne er bestemt af kriterierne, som er formuleret af evalueringsgruppen i relation til kommissoriet for evalueringen. 5

9 o Hvordan anvendes it i forskellige former i de enkelte fag? Som et middel til at variere undervisnings- og arbejdsformer? På tværs af fag? Arbejdet med at udvikle kompetencer o Oplever eleverne, at deres faglige- og studiekompetencer udvikles via brug af it; sker der en progression for den enkelte elev i gymnasietiden? Undersøgelsen skal supplere det øvrige dokumentationsmateriale i evalueringen med en elevvinkel i forhold til de pædagogiske mål. Vi vil i den kvalitative undersøgelse primært afdække de erfaringer og vurderinger af integration af it i undervisningen, eleverne har (mødt) på deres nuværende uddannelse: Hvordan oplever eleverne it-integrationen i praksis på uddannelserne? Hvad oplever eleverne som en optimal it-integration? o Hvad virker/virker ikke ifølge eleverne? 1.2 Metodiske overvejelser og refleksioner Beskrivelse af metode Vi har valgt at fokusere på anvendelsen og integrationen af it på hver af de fire gymnasiale udannelser belyst gennem fire skoler pr. uddannelse. Elevernes oplevelse, brug samt vurdering af anvendelsen har været retningsgivende for resultaterne af den kvalitative undersøgelse og ligeledes for den metodiske fremgangsmåde. I gruppeforløbet har vi således afdækket ét af temaerne ad gangen (på hver af de fire uddannelser) og samlet disse på tværs af de fire udannelsesretninger i den analytiske del af undersøgelsen. Den metodiske ramme for undersøgelsen er workshopformen. I stedet for udelukkende at basere interviewene på rundbordssamtaler har vi valgt at bruge en mere dynamisk og eksplorativ tilgang, hvor deltagernes refleksioner sættes i gang via forskellige øvelser individuelt såvel som i grupper, og de får mere tid til at reflektere undervejs i processen. 6

10 1.2.2 Udvælgelse af deltagere Undersøgelsens ramme er fire workshops af 3 timers varighed: tre workshops i København (med deltagere rekrutteret fra København og omegn samt provinsbyer) og en workshop i Odense. Rekrutteringen er foretaget af rekrutteringsafdelingen hos Gad s Research & Reflexions via ledelserne fra de enkelte uddannelsesinstitutioner, der har været velvillige og hjælpsomme med at ud- vælge og levere os fornavne og telefonnumre på 5-10 elever fra deres respektive skole. Vi har sendt brev ud til lederne på 4 gymnasier, 4 skoler der udbyder htx, 4 skoler der udbyder hhx, samt 4 gymnasier med hf. Brevet blev fulgt op af en opklarende oprigning pr. skole til afklaring af eventuelle spørgsmål om elevernes deltagelse i undersøgelsen samt aftale om levering af telefonnumre. Vi har valgt at adskille eleverne fra de fire forskellige uddannelser i hver deres gruppe af hensyn til grupperne homogenitet og dermed dynamik og bedre gruppediskussion samt for at sikre et mere detaljeret analyseniveau. Rekrutteringen foregik efterfølgende ved telefonisk kontakt, udsendelse af deltagerbrev og kontrolopringning. Rekrutteringen forløb uden problemer undervejs, og vi oplevede en stor motivation til at deltage i undersøgelsen fra flertallet af de kontaktede elever. Gruppesammensætningen i de fire workshops har samlet set følgende fordeling: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Stx 3g Hhx 3.år Htx 3. år Hf 2.år Antal deltagere Dato 11. november 11. november november november 2004 Sted København København København Odense Fælles kriterier Stx: Ligelig fordeling af sproglig og matematisk linje Elever fra 4 skoler for hver uddannelse Spredning på køn tilstræbt 50%/50% M/K dog ikke på HTX M/K = 70%/30% Vi rekrutterer ikke fra privatskoler og specielle it-klasser* *Fra et gymnasium deltog dog 2 elever, der gik i en speciel it-klasse de var dog ikke styrende for gruppen. 7

11 Vi vil bruge følgende betegnelser for de fire grupper i analysen: Gruppe 1: Eleverne/deltagerne fra stx Gruppe 2: Eleverne/deltagerne fra hhx Gruppe 3: Eleverne/deltagerne fra htx Gruppe 4: Eleverne/deltagerne fra hf Dette anvendes af formidlingsmæssige årsager, da de fulde betegnelser er omstændige at anvende hver gang. I de sammenhænge, hvor der henvises til deltagerne som elever, anvendes betegnelsen eleverne (fx htx-eleverne ), mens der i de sammenhænge, hvor der henvises til deltagerne som den specifikke gruppe af elever, der deltager i denne undersøgelse, anvendes betegnelsen deltagerne. Grænsen mellem disse to sammenhænge er dog ikke entydig, idet der dels vil være sammenhænge, hvor kun den ene (eleverne) eller anden betegnelse (deltagerne) vil være korrekt, men tillige situationer, hvor begge betegnelse kan anvendes. Valget af betegnelse vil i sidstnævnte tilfælde være valgt ud fra en vurdering af, hvad der virker mest rigtigt i sammenhængen Spørgeguide Spørgeguiden (vedlagt som bilag) blev udarbejdet i samarbejde med EVA på basis af et oplæg udarbejdet af EVA. Det blev vedtaget at følge et overordnet interviewflow, hvor deltagerne startede med at fortælle om de sammenhænge i deres hverdag i forbindelse med deres uddannelse, hvor de anvender it. Først efter denne kortlægning evaluerede vi anvendelsen af it, for derefter endelig at diskutere udbyttet af anvendelsen af it i forbindelse med undervisningen. Som anført i spørgeguiden var vi på forhånd bevidste om, at det kunne blive vanskeligt at holde kortlægnings - og evalueringsdelen helt adskilt. Det er vores oplevelse, at spørgeguiden fungerede efter hensigten og var et godt redskab til at få belyst temaerne ud fra et elevperspektiv. Som forventet kunne kortlægning og evaluering ikke holdes helt adskilt i interviewforløbet, men det blev sikret, at alle temaer under begge punkter blev diskuteret. Herudover forløb interviewforløbene som beskrevet i guiden Rapportstruktur Den overordnede struktur i rapporten følger flowet i spørgeguiden, mens de specifikke temaer og den mere underordnede rækkefølge af temaerne, som er behandlet i rapporten, dels er valgt på baggrund 8

12 det indsamlede empiriske materiale hvori der altid opstår variationer i forhold til det planlagte flow, og dels er valgt af analytiske og formidlingsmæssige hensyn. Efter konklusionen indledes rapporten med et afsnit, der omhandler nogle helt overordnede observationer vedrørende integrationen af it på tværs af de fire gymnasiale uddannelser. I hver sit afsnit behandles derefter de forskellige områder for brugen af it i undervisningen, idet hvert afsnit indledes med et delafsnit, som belyser de tværgående observationer, hvorefter der gås i detaljer og gives eksempler fra hver af uddannelserne, i det omfang dette er muligt. Det skal endvidere anføres, at vi i nogle afsnit har valgt at behandle de enkelte uddannelser hver for sig, mens vi i andre afsnit har valgt at behandle dem samlet. Kriteriet har her været, om der har været nogle forskelle mellem uddannelserne, som vi vurderede skyldtes egentlige forskelle mellem uddannelserne, eller der blot var tale om tilfældige variationer som følge af fx enkelte skoler, klasser eller lærere. Førstnævnte taler for separat behandling af uddannelserne, mens det ikke er tilfældet for sidstnævnte. I det omfang der derimod er en høj grad af konsistens mellem uddannelserne og kun mindre/ tilfældige forskelle, har vi fundet det hensigtsmæssigt at behandle uddannelserne samlet. I praksis har vi valgt at behandle uddannelserne separat i afsnittet om brugen af it på de gymnasiale uddannelser, dels fordi der er en række afgørende forskelle mellem uddannelserne, og dels fordi disse afsnit krævede en ret detaljeret beskrivelse. Dog har vi behandlet stx og hf samlet, da der er en høj grad af konsistens i brugen af it på disse to uddannelser, og vi vurderer, at forskellene mellem de to uddannelser er så små og muligvis tilfældige dvs. ikke nødvendigvis skyldes forskelle mellem uddannelserne, at vi risikerer at give dels et meget redundant og dels et muligvis overgeneraliseret billede af forskellene mellem stx og hf. I de øvrige afsnit har vi behandlet uddannelserne samlet, hvilket først og fremmest skyldes, at der var en høj grad af konsistens mellem dem. I de enkelte afsnit beskriver vi dog de mindre forskelle mellem de enkelte uddannelser, ligesom vi inddrager eksempler fra de enkelte uddannelser. 9

13 10

14 2. OVERORDNEDE OBSERVATIONER 2.1 Overordnet: It-anvendelsens omfang På tværs af de fire gymnasiale uddannelser bruges it i vidt omfang i forbindelse med skolearbejdet. It anvendes primært af eleverne i forbindelse med opgaveløsning både i og udenfor skolen, mens lærerne generelt kun i begrænset omfang bruger it som et instrument til aktivt at undervise med. Der er dog stor variation med hensyn til, i hvilken grad og i hvilke sammenhænge it anvendes. Denne variation gælder dels uddannelserne imellem (hhx, htx, stx og hf), dels de enkelte skoler på de enkelte uddannelser, og der er tillige en del eksempler på stor variation internt på de enkelte skoler. Den store variation skolerne imellem betyder tillige, at forskellene i høj grad fremstår tilfældige dvs. ikke alene kan forklares med henvisning til uddannelse, ligesom der er stor forskel på, på hvilke it-områder de enkelte skoler/uddannelser har integreret it. Mens fx hhx og htx lader til at være relativt langt med integrationen af it i selve undervisningen, lader en af de repræsenterede hf-skoler til at være langt med integrationen af deres virtuelle kommunikationsplatform. På den enkelte skole oplever nogle elever, at de anvender meget it i ét fag eller anvender it på en god måde i dette fag, mens andre elever oplever, at de anvender it meget eller på en god måde i andre fag. 2.2 Overordnet: Deltagernes væsentligste forklaringer På tværs af uddannelser, skoler og klasser peger deltagerne helt uafhængigt på én dominerende forklaring på denne variation på alle niveauer (uddannelser, skoler og klasser): Brugen af it afhænger først og fremmest af den enkelte lærer dvs. den enkelte lærers viden om og engagement i anvendelsen af it i undervisningen. Deltagernes oplevelse er således, at lærernes viden og engagement i anvendelsen af it er afgørende ikke blot for lærerens egen brug af it i klassesammenhæng, men hvor meget it anvendes i alle sammenhænge i forbindelse med skolen: i klassesammenhæng, til selvstændige opgaver og projektarbejde samt til kommunikation mellem lærer og elever etc. I forlængelse heraf er oplevelsen, at eleverne ved mere om it og er bedre til at bruge det end flertallet af lærerne. Dette bringer yderligere ubalance i billedet, idet der hermed bliver tale om en omvendt undervisning, hvor det fx ofte bliver en it-kyndig elev, der underviser læreren og de øvrige elever i brugen af it, frem 11

15 for omvendt. Dette opleves dog ikke kun som et problem, idet det i mange tilfælde opleves som en konstruktiv måde at udnytte elevernes it-indsigt. Dette betyder alt i alt, at der basalt set hersker en vis grad af vilkårlighed med hensyn til, i hvilke fag, i hvilke klasser, på hvilke skoler og i nogen grad også på hvilke uddannelser, it anvendes aktivt i undervisningen. Dog tyder forskellene mellem uddannelserne på, at også uddannelsernes karakter og deres prioritering af it har en vigtig indflydelse. Kun eleverne fra hhx er bevidste om dette, idet mange giver udtryk for netop at have valgt denne uddannelse, fordi hhx har profileret sig på en stærk prioritering af it. Indirekte kunne man sige, at også htx-eleverne har valgt deres uddannelse med en forventning om i høj grad at lære om it, fordi it, teknologi og de teknisk-matematiske fag netop er i fokus på denne uddannelse. Endelig peger de store variationer mellem skolerne på, at de enkelte skolers prioritering af it og/eller it-udstyr også har stor betydning. Kun deltagerne fra én af hf-skolerne lader til at være bevidste om skolens it-prioriteringer, da de har en rektor, som er meget engageret i it, hvilket smitter af på hele skolen. Eleverne fra alle de øvrige skoler lader næsten uden undtagelse til at blive overraskede over den store forskel i brugen af it, og det lader til at skabe en del frustration og utilfredshed blandt nogle deltagere at opdage, at de ikke får samme muligheder som elever fra andre skoler. 12

16 3. BRUGEN AF IT PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER 3.1 Overordnet: Brugen af it på de gymnasiale uddannelser Dette afsnit er delt op i to dele, hvor den første del omhandler inddragelse af it i forbindelse med plenum-undervisning (3.2), og anden del handler om brugen af it i forbindelse med løsning af selvstændige opgaver (3.3). Mens vi behandler hhx og htx separat i dette afsnit, er integrationen af it på stx og hf som tidligere nævnt så ens, at vi har valgt at behandle disse to uddannelser samlet, idet vi dog beskriver de sporadiske (muligvis tilfældige) forskelle, der er mellem dem. En stor del af forklaringen på denne lighed skal efter al sandsynlighed dels findes i, at de begge er almene gymnasieuddannelser, og dels at der udbydes både hf- og gymnasieuddannelse på tre af de fire hf-skoler, som deltager i undersøgelsen. 3.2 Brugen af it i klassesammenhæng ( plenum-undervisning ) Brugen af it i klassesammenhæng kan opdeles i to former; dels lærerens egen brug af it som instrument til at undervise med og dels elevernes brug af it i klassesammenhæng fx til præsentationer. I dette afsnit behandler vi med andre ord brugen af it i plenum, mens brugen af it til selvstændig løsning af opgaver også selvom den foregår i klassesammenhæng behandles i afsnit 3.3. Generelt er deltagernes oplevelse først og fremmest, at der er stor forskel på lærernes anvendelse af it til at undervise med. Mens flertallet af lærerne opleves at anvende it meget lidt, opleves enkelte lærere at anvende it meget aktivt i undervisningen. Udover lærerens centrale rolle opleves tilgængeligheden af udstyr (fx projektorer) tillige at spille en vigtig rolle, idet man ellers risikerer at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på at hente og opstille udstyret. Mens it således på et overordnet plan kun opleves at blive anvendt i begrænset omfang i plenum-undervisningen, består en del af denne brug af it i forbindelse med, at læreren stiller eleverne nogle opgaver, som de skal løse individuelt eller i grupper på skolen eller derhjemme. Her anvendes it i nogle tilfælde af læreren i forbindelse med demonstration og introduktion til de itværktøjer, som eleverne skal benytte til at løse opgaven fx brug af hjemmesider eller specifikke programmer. 13

17 3.2.1 Hhx Selvom hhx lader til at befinde sig i den høje ende, hvad angår inddragelse af it i plenum-undervisningen, opleves lærernes inddragelse af it generelt at befinde på et ret begrænset niveau, idet der dog er store variationer i deltagernes oplevelser. Det gennemgående for plenum-undervisningen er, at it primært inddrages i forbindelse med lærernes præsentation af undervisningen og især elevernes præsentationer af projekter og opgaver, mens andre former for it i højere grad inddrages i forbindelse med selvstændige opgaver, idet det her er eleverne, der anvender it. En elev oplever fx, at flertallet af hendes lærere anvender it meget aktivt i undervisningen, hvilket knyttes sammen med tilgængeligheden af projektorer i alle undervisningslokaler. Dette indebærer mulighed for en høj grad af inddragelse af it i klasseværelset, hvor lærerne kan præsentere deres undervisning på projektor, ligesom det giver eleverne mulighed for at fremlægge deres præsentationer ved hjælp af PowerPoint. En elev nævner fx, at hendes klasse havde et projekt om religion i Afsætning, hvor alle skulle fremlægge deres projekt ved hjælp af PowerPoint. En anden elev fra samme skole oplever, at i forbindelse med klasseundervisningen inddrages it primært ved elev-præsentationer, og at det i mindre grad er lærerne selv, der inddrager det. En deltager har desuden oplevet, at læreren har inddraget it i forbindelse med tekstanalyse. Her anvender læreren en projektor til at vise eleverne, hvordan de anvender en hjemmeside (tekstanalyse.dk), hvor de skal hente/løse tekstanalyse-opgaver. Her inddrages it således i klasseundervisningen med henblik på at forberede eleverne på løsning af selvstændige opgaver/hjemmeopgaver. En elev fortæller, at der sommetider kommer en opgave fra fx et ministerium, som bliver præsenteret for 200 elever i et auditorium. Endelig nævner en elev, at hans lærer i Erhvervsret lavede skemaer, som eleverne kunne bruge til at lave noter i. Disse eksempler lader dog snarere til at høre til undtagelserne end reglen, idet selve undervisningen for flertallets vedkommende/det meste af tiden foregår på traditionel vis. Når it alligevel synes at blive brugt ret aktivt i undervisningen, skyldes det især, at eleverne og enkelte lærere på hhx lader til at lave en del præsentationer en forskel, som muligvis også skyldes selve uddannelsen og at dette først og fremmest foregår ved brug af PowerPoint og projektorer (frem for fx overhead, tavle eller rent mundtligt). Dette muliggøres bl.a. ved en stor tilgængelighed af projektorer. Endelig skal det nævnes, at hhx eleverne har haft decideret itundervisning på første år, hvor it naturligvis blev anvendt inten- 14

18 sivt i undervisningen selvom der er stor forskel på oplevelsen af udbyttet (dette behandles nærmere i afsnit 6). Mens itundervisningen introducerede eleverne til de helt basale funktioner i Windows og til Office-programmerne, er der en række mere fagspecifikke programmer, som deltagerne har lært i de fag, hvor de skulle bruges. Som eksempel på et fagspecifikt program nævnes programmet Acceptor et bogføringsprogram, som nogle deltagere er blevet opfordret til at bruge i stedet for Excel. Her er der dog stor forskel på eleverne, idet flertallet men ikke alle har hørt om programmet, og nogle har brugt det, men kun få har lært at anvende det. De, der har brugt det, mener sågar, at man skal kunne det til eksamen. Samtidig er der dog en oplevelse af, at mange lærere såvel som elever opgiver at lære at bruge det, da det er for besværligt. Her er et eksempel på variationen mellem skolerne indenfor den samme uddannelse; eleverne fra én skole har aldrig hørt om Acceptor, eleverne fra en anden skole finder det for kompliceret, mens elever fra de øvrige skoler bruger det aktivt og samtidig ved, at der er andre klasser på deres skole, som slet ikke bruger det Htx På htx er der ligeledes store variationer. Overordnet lader det til, at it anvendes som et ret essentielt instrument i forbindelse med de meget matematiske og tekniske fag, som kendetegner uddannelsen. Det er således karakteristisk for htx, at der anvendes en række meget specifikke programmer. En del af undervisningstiden anvendes således til at introducere eleverne for disse programmer. Dette gøres i de relevante fag, hvor programmerne desuden anvendes meget aktivt. Her nævnes programmer som Matcad og Autocad, som er avancerede programmer til matematiske beregninger og 3D-tegninger. Hvorvidt man lærer at anvende disse programmer, er dog igen primært afhængigt af læreren samt hvilke fag, man vælger. En elev nævner fx, at hans matematiklærer bruger Matcad meget aktivt i undervisningen, mens de øvrige elever (inklusiv to andre elever fra samme skole) kun har stiftet bekendtskab med programmet i meget begrænset omfang. En elev har lært at bruge Autocad i faget Bygge og Energi og bruger det til at lave avancerede 3D-tegninger, mens en anden elev selv har lært sig det, og en tredje elev fra samme skole ikke har lært det. Endelig nævner enkelte elever, at man kan vælge programmering som valgfag her anvendes it naturligvis intensivt. 15

19 Også htx-eleverne har generel it-undervisning på første år, hvor de introduceres for den basale brug af en computer og Officeprogrammerne. På en af skolerne tilbydes eleverne at tage et PCkørekort på første år. Der er stor forskel på, hvor meget PowerPoint anvendes til at præsentere projekter med. På én skole lader det til at være reglen, mens det lader til at være undtagelsen på de andre skoler. Dette forklares bl.a. med manglen på projektorer og besværet med at få teknikken til at fungere. Her anvendes i stedet den traditionelle, rent mundtlige fremlæggelse Stx og hf Brugen af it i undervisningen på stx og hf befinder sig på et nogenlunde ens niveau: Der gøres relativ lidt brug af it som instrument i undervisningen. På de repræsenterede hf-skoler lader arbejde med projekter dog til at fylde mere end på stx-skolerne, hvilket indebærer mere it-anvendelse, idet der typisk anvendes computere i forbindelse hermed. Dette er muligvis en tilfældig variation, og her inddrager eleverne det selv til fx tekstbehandling. Med enkelte undtagelser er den generelle oplevelse, at lærerne selv meget sjældent inddrager it, og at kun få lærere er i stand til at inddrage det i forbindelse med undervisningen, idet flertallet af lærerne opleves at undervise helt traditionelt. I forlængelse heraf opfordres eleverne generelt ikke til at anvende it/powerpoint til præsentationer det forventes ikke. Flertallet af lærerne opleves dog at sætte pris på, at man gør det: Man kan score ekstra point på det ofte især hos de lærere, der ikke selv har indsigt i, hvordan man bruger det. Det hører således til de enkeltstående tilfælde, at it anvendes aktivt i undervisningen. En hf-elev har en samfundsfagslærer, som anvender it meget aktivt i undervisningen, og på dagen for interviewet havde klassen fx fået installeret og spillet et computerspil, Vismandsspillet, hvor de blev aktører i et virtuelt samfund og kunne afprøve, hvordan forskellige handlinger påvirker samfundsudviklingen. En anden hf-elev nævner sin engelsklærer som den eneste, der aktivt bruger it i undervisningen her skrives der opgaver, laves overheads og PowerPoint-præsentationer, gennemgås hjemmesider, bruges ordbøger, vises dvd osv. På tværs af skolerne har flere elever prøvet at lave en PowerPoint-præsentation, men oplever alligevel, at dette sker relativt sjældent og/eller kun i bestemte fag. Tilsvarende oplever eleverne fra stx, at kun de lærere, som er tilhængere af it, bruger det aktivt i undervisningen men dem er 16

20 der få af. En elev fortæller, at det er geografilæreren, der anvender det aktivt og alsidigt lige fra udregninger af jordskælv til søgning på hjemmesider og brug af PowerPointpræsentationer. Flere elever nævner desuden, at deres lærere i hhv. dansk, engelsk og historie ved enkelte lejligheder har anvendt it til at introducere eleverne for hjemmesider på Internettet, hvor de skulle løse opgaver i fx billedanalyse. Idet lærerne således opleves at anvende it i ret begrænset omfang, handler en del af denne anvendelse om introduktion til hjemmesider i forbindelse med løsning af selvstændige opgaver. Flere af eleverne har desuden selv prøvet at lave PowerPoint-præsentationer, men det anvendes kun ofte på en enkelt skole. Endelig startede to elever i en særlig it-klasse, hvor alle elever fra start fik udleveret en bærbar pc er. Disse elever har en helt anden oplevelse af lærernes brug af it og har selv anvendt it betydelig mere aktivt. Her blev it anvendt i de fleste fag fx regneark og grafer i naturfagene og PowerPoint-præsentationer i de humanistiske fag. Dog oplever de, at it-klassen er faldet lidt fra hinanden i takt med, at eleverne på anden og tredje år har spredt sig ud på forskellige høj-niveau fag. 3.3 Brugen af it i forbindelse med selvstændige opgaver, projekt-/ gruppe- og hjemmearbejde It anvendes lidt mere aktivt til selvstændig løsning af opgaver. Opgaverne kan opdeles i de opgaver, der stilles og udføres i forbindelse med klasseundervisningen - de opgaver, der stilles i forbindelse med (tværfagligt) projektarbejde - og endelig de opgaver, eleverne løser hjemme ( lektier ). De to sidstnævnte opgavetyper er svære at adskille, idet der i mange tilfælde arbejdes på de samme projekter både i skoletiden og derhjemme. Endelig kan opgaverne dels opdeles i den måde, hvorpå læreren stiller opgaven, og dels i den måde hvorpå eleverne løser opgaven. Mens lærernes brug af it i forbindelse med at stille opgaver er behandlet i afsnit 3.2, kommer vi her nærmere ind på eleverne brug af it til løsning af opgaverne. Fælles for alle uddannelserne er, at alle eleverne anvender it til afleveringer - dvs. skriftlige hjemmeopgaver, fx stile og andre opgaver. Dette drejer sig især om tekstbehandling, (for det meste i Word), ligesom der i nødvendigt omfang anvendes Excel og i enkelte tilfælde andre af programmerne i Office-pakken. Her er it med andre ord integreret, så det ikke blot udgør et naturligt, men et helt uundværligt instrument. Ingen af eleverne kan fx forestille sig at skulle skrive opgaver i hånden. 17

21 Endelig er det gennemgående, at internetsøgninger udgør en vigtig del af indholdet i de opgaver, der stilles. I skolesammenhæng stilles der dels selvstændige opgaver, hvor eleverne skal finde noget specifikt på Internettet, og dels indgår internetsøgningerne ofte som en del af de større projektopgaver Hhx Mens der er stor forskel i oplevelsen af lærernes brug af it i undervisningen, opleves it at blive anvendt ret aktivt af eleverne i skolen såvel som derhjemme. Eleverne bruger regneark (Excel eller Acceptor) til regnskaber, tekstbehandling til at skrive opgaver (hvor der indsættes regneark) og Access til databaser, ligesom der (som tidligere nævnt) produceres en del PowerPoint-præsentationer. Der lader i det hele taget til at være stor fokus på kommunikation og formidling, og her inddrages it aktivt fx i produktion af hjemmesider vha. fx Publisher. Løsningen af opgaver involverer desuden en del søgninger dels på Internettet og dels på forskellige databaser, som skolerne abonnerer på (her nævnes Euromonitor). Desuden har alle deltagerne prøvet at arbejde med såkaldte cases - dvs. cd-rommer med erhvervscases, som kan indeholde både artikler, regnskaber, video/billeder, interviews, etc. vedrørende fx en virksomhed. Med udgangspunkt i en sådan case bedes eleverne om at løse en opgave. En elev har oplevet at anvende en sådan case om Ryan Air som del af et forsøg med en ny eksamensform i Engelsk, hvor eleverne bagefter blev bedt om at evaluere via mail. En elev giver et eksempel på, at dansklæreren en gang i mellem stiller et spørgsmål, hvor eleverne bedes gå ned i computerrummet og søge oplysninger på Internettet for at besvare det. Tilsvarende nævner en anden elev, at eleverne nogle gange får 10 minutter til at arbejde på et projekt eller en opgave, idet de her får stillet et computerrum til rådighed, hvor de kan søge information, ligesom de kan gå på biblioteket og søge i en række forskellige databaser. Forklaringen på, at der hos nogle lærere/på nogle skoler i så høj grad anvendes it som en integreret del af undervisningen, lader dels til at ligge i, at eleverne netop har valgt hhx, fordi uddannelsen i høj grad opleves at profilere sig på integration af it, og dels at dette følges op med, at eleverne forventes at anvende it i løsningen af opgaverne. Men også, at skolerne tilsyneladende har faciliteter, der tillader denne aktive brug af it. 18

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Evaluering af BIT foråret 2014

Evaluering af BIT foråret 2014 Evaluering af BIT foråret 2014 Køn Uddannelse Går du på et bestemt forløb Går du på et bestemt forløb Hvilken klasse går du i Dine it-kundskaber I dette afsnit vil vi bede dig om at besvare nogle spørgsmål

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

IT-manual August 2014

IT-manual August 2014 IT-manual August 2014 Indhold IT-pixibog Opgave i brug af Lectio At skrive store opgaver i Word Opgave i at bruge Words specialfunktioner 1 IT-pixibog Skolens computere - låner jeg en computer? - hente

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Vejledning 2015. På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag. Vejledning 2015 Eksamen Indhold: 1. Ved prøvens begyndelse 2. Under prøven 3. Aflevering af din besvarelse 4. Regler for eksamen generelt 5. Brug af computer 6. Brug af ordbøger 7. Udeblivelse og snyd

Læs mere

Lundebakkeskolens. IT-trinmål

Lundebakkeskolens. IT-trinmål Lundebakkeskolens IT-trinmål Skoleåret 2012/2013 Indhold FORMÅL... 3 FÆRDIGHEDSNIVEAUER... 4 SKEMAET... 4 TRINMÅL FOR BØRNEHAVEKLASSEN... 5 TRINMÅL FOR 1. KLASSE... 6 TRINMÅL FOR 2. KLASSE... 7 TRINMÅL

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Nordfyns Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Nordfyns Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering Undersøgelsen på Nordfyns Gymnasium Der har deltaget i alt

Læs mere

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering

10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering 10 spørgsmål og svar om Uddannelsesparathedsvurdering - Information til forældre og elever 10 spørgsmål og svar om vurdering af uddannelsesparathed: Hvem skal vurdere min uddannelsesparathed? Det er dine

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj.

IT-HANDLEPLAN. Århus Privatskole 2007-2008. Alle elever på skolen skal være fortrolige med IT som arbejdsværktøj. IT-HANDLEPLAN Århus Privatskole 2007-2008 Denne IT-handleplan er en skabelon for arbejdet med IT på Århus Privatskole. Da det er første år, vi arbejder med skolen og dermed også efter denne IT handleplan,

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord.

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet. eucnord. HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING BRUG AF IT VED INTERNE PRØVER OG PRØVER TIL EKSAMEN Information til elever i Handelsgymnasiet eucnord.dk GENERELLE VILKÅR FOR BRUG AF IT VED SKRIFTLIGE TERMINSPRØ- VER, ÅRSPRØVER

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser

Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser Obligatoriske fag på de 4 gymnasiale uddannelser HHX HTX STX HF Dansk A Engelsk A Engelsk B Engelsk B Engelsk B Tysk eller Fransk B 2. fremmedsprog B eller A Samtidshistorie B Teknologihistorie C Historie

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata

FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata FAQ - Ofte stillede spørgsmål om synopsis og eksamen i faget Analyse af regnskabsdata I nedenstående forsøges at besvare mange af de spørgsmål, som der erfaringsmæssigt stilles i forbindelse med synopsis-eksamen

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Vejledning til brug af IT for nye elever

Vejledning til brug af IT for nye elever Vejledning til brug af IT for nye elever Vers.1. Okt 2014 IT Center Syd byder dig velkommen til Sønderborg Statsskole Denne vejledning er lavet for at gøre det nemmere for dig som elev, at benytte de forskellige

Læs mere

SIMU Center EUD og EUX med SIMU

SIMU Center EUD og EUX med SIMU EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag EUD og EUX med SIMU - En praksisnær hverdag SIMU Center udvikler undervisningsværktøjer, som simulerer den virkelige verden. Vores produkter giver eleverne en

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring?

Evaluering af superbrugerfunktionen Til hvilke tekniske emner har du brugt superbrugernes hjælp eller sparring? Evaluering af superbrugerfunktionen Lidt under 80 % svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med de workshops som superbrugerne har afholdt og tilsvarende mange svarer at workshoppene er væsentlige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden På HHX giver projektarbejde indsigt i, hvordan man driver virksomhed i det virkelige liv. Mathias Fredsby, HHX3 Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Læringsmål Faglige aktiviteter. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Fag:matematik Hold:18 Lærer:ym Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering 33-37 Hovedvægten er elevernes forståelse for matematiske begreber.

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE

IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE IT HANDLEPLAN PÅ KIRKEBY SKOLE Intentionen med planen er at angive rammer for, hvad vi på Kirkeby Skole forventer eleverne skal lære om IT i deres skoleforløb på Kirkeby Skole. Som udgangspunkt skal de

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX Tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19.30 Orientering om gymnasiets struktur, årets gang og særlige tilbud STX HHX EUD/EUX HG Årets gang Noget særligt 1/2 år

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN IT NIVEAU: D 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for

Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for IT Grundlæggende IT (Pakke nr. 55 på positivlisten) IT-kurser i det du har brug for Boulevarden 19D DK - 7100 Vejle tel: +45 7216 2830 www.campusvejle.dk GRUNDLÆGGENDE KURSER ER DU NYBEGYNDER, BØR DU OVERVEJE

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM

Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM 2014 Eksamensreglement TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Regler for skriftlige og mundtlige prøver.... 4 Oversigt over hjælpemidler ved mundtlig eksamen.... 6 Generelt om eksamen... 8 Overtrædelse af reglerne....

Læs mere

Du skønne digitale gymnasieverden. Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark

Du skønne digitale gymnasieverden. Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark Du skønne digitale gymnasieverden Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark Hvad vil jeg sige noget om? Gymnasiereform 2005. Studieretninger og tværfaglighed, studieretningsprojekt Det virtuelle

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Udkast til faget Dansk, modul 1

Udkast til faget Dansk, modul 1 Udkast til faget Dansk, modul 1 Fag Dansk modul 1 Faget formål Formålet med undervisningen i Dansk er at udvikle de studerendes dansksproglige kompetencer ud fra deres forudsætninger, og sætte de studerende

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm

vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm vucstor.dk Tag en hf på 2 år på VUC Storstrøm Velkommen til VUC Storstrøm Mange kender den 2-årige hf-uddannelse fra ungdomsuddannelserne, hvor man følger heltidsundervisning og efter 2 år har mulighed

Læs mere

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET

INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers INTRODUKTION TIL VIA STUDIENET For studerende INDHOLD Tekniske forudsætninger... 2 Login til Studienet studienet.viauc.dk... 2 Hold-, modul- og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere