Virkemidler til additionel energieffektivisering af bygningsmassen

Transkript

1 Februar 2018 Virkemidler til additinel energieffektivisering af bygningsmassen I regi af initiativet Renvering på Dagsrdenen har en række af byggeriets aktører (se liste sidst i ntatet) i februar 2018 været samlet til en wrkshp m virkemidler, der vurderes til at kunne mtivere bygningsejere til sm beslutningstagere at træffe beslutninger m at udføre energibesparende/-effektiviserende tiltag på deres bygninger, g i særlig grad tiltag, der ikke kmmer af sig selv sm følge af almindeligt vedligehldelses- g renveringsarbejde. Deltagerne i wrkshppen er inviteret på baggrund af deres viden m g erfaringer med, hvad der virker g hvad der virker ikke, når det drejer sig m virkemidler, g har desuden været pdelt i fire grupper med hver sin kategri af bygninger, idet der (delvist) knytter sig frskellige virkemidler til frskellige ejer- g bygningstyper. Samspillet mellem ejerfrm g bygningstype er ikke specificeret i ntatet, der således i denne sammenhæng behandler ejerfrmen sm implicit i bygningskategrien. Følgende liste ver pririterede virkemidler er resultatet af denne wrkshp. Gruppe A Enfamiliehuse Blig-jb-rdningen: Nrmative Gruppen ser rdningen sm en mulighed fr at kmbinere bl.a. energivejledning fra de håndværkere, der kmmer i kntakt med bligejerne, evt. i teams ved større prjekter med viden fra Videncenter fr Energibesparelser i Bygninger, g gerne i kmbinatin med psparing af ikke-realiserede skattefradrag (fra år-til-år) 1. Gruppen ser ligeledes muligheder fr at der etableres en gratis energirådgivning til alle bygningsejere, med henblik på at få vurderet besparelsesptentialet i deres blig. Bedre energimærke: Infrmative Markedet reagerer i ngen grad på energimærket ved hushandler, men det er gruppens vurdering, at bligejerne ikke trr (eller reagerer) på energimærket ift. at igangsætte besparelsestiltag. Mærket skal være mere realistisk (ift. faktisk frbrug), g en gentænkning heraf vurderes at kunne øge effekten 2. Data m bygningens energifrbrug skal gøres ffentligt i BBR-materiale. Bedre uddannelse af rådgivere (vejledere): Gruppen er af den pfattelse, at rådgivning/vejledning er centralt ift. et specifikt emne sm energibesparelser, men at der vil kunne pnås en større effekt af aktiviteten, hvis rådgivningen m teknikken i energibesparelser kmbineres med indeklimamæssige knsekvenser, øknmi, finansiering mv. 1 Frslaget er bl.a. frmuleret i Renvering på Dagsrdenens indspil til ny energiaftale fra august Det frmdes, at det af Energi-, frsynings- g klimaministeriets igangsatte arbejde vil adressere denne prblemstilling

2 Gruppe B Etageejendmme (bliger / erhverv) Incitamenter: Nrmative Gruppen vurderer, at det øknmiske aspekt (investeringsafkast g driftsbesparelser) har str betydning i dette segment. Derfr vurderes det, at øgede afgifter vil fremme mtivatinen fr at gennemføre driftsbesparelser i størrelsesrdenen 5-10% 3. Gruppen vurderer desuden, at brug af varm leje 4 vil flytte incitamenter fra lejer til udlejer, der fretager investeringer g kan høste frugterne i frm af lavere frbrug i ejendmmen (især egnet til erhvervsejendmme g er afhængig af teknlgi til fjernvervågning g -styring). Endelig vurderer gruppen, at der ligger et ptentiale fr energibesparelser i at tydeliggøre (øknmisk) merværdi (fr både lejer g udlejer) sm følge af frbedringer af det lejedes værdi gennem bedre indeklima g øget kmfrt fx med indvendig efterislering, så rum kan udnyttes i større udstrækning uden kuldeindfald. Øget kntrl af pfyldelsen af BR-kravene: Gruppen vurderer, at øget kntrl med at pfyldelsen af BR-kravene (fx ved ibrugtagningstilladelse) vil være et gdt virkemiddel ved større ejendmme, men pleves sm fte underpririteret i kmmunerne. Frbedring af energimærket: Med udgangspunkt i erfaringer fra Sønderbrg (Prject Zer) ser gruppen psitivt på den mulige effekt af et tdelt energimærke, sm i første mfang er freløbigt, mindre mkstningstungt g har værdi sm et udtryk fr en given energistandard (sm i udgangspunktet sagtens kan være gd). Dernæst mtiveres bygningsejeren til at følge p på ngle af de anbefalinger, der ligger i det første, freløbige energimærke, sm så kntrlleres sm grundlag fr det endelige energimærke, der så udtrykker ejendmmens fremadrettede perfrmance. Gruppen vurderer samtidigt, at kvaliteten af energimærkerne skal højnes 2 gennem bedre uddannelse, flere stikprøver g nemmere klageadgang. Det vil kunne skabe større tillid til kvaliteten af energimærket. Skærpede minimumskrav bligmderniseringer: Gruppen vurderer, at det vil have en effekt, hvis minimumskravet fr gdkendelse af 5, stk. 2 mderniseringer (enkeltlejemål), jf. 5, stk. 2 hæves fra A-D til A-C. Dette skal ses i relatin til udviklingen af kmpnentkrav g teknlgier til bedre drift. Ændring/lempelse af databeskyttelseslvgivningen: Erfaringer fra bl.a. Energispring viser, at de nuværende regler i databeskyttelseslvgivningen skaber en barriere i frhld til at kunne gennemføre benchmarking af energifrbruget (i klynger) på tværs af flere ejendmme/lejemål. Det gælder adgangen til energidata fr både el g varme. Gruppen vurderer, at bedre adgang til data g benchmarking vil fremme (knkurrencebaseret) mtivatin til flere energibesparelsesinitiativer. Ændring af erhvervslejelven g målerbekendtgørelsen: Evt. ibrugtagning af varm leje - princippet (jf. venfr) kan udløse behv fr mindre justeringer af lvgivningen. 3 Gruppen har drøftet, hvrvidt der vil kunne pnås samme effekt af et krav m energivervågning i alle ejendmme ver en vis størrelse 4 Varm leje betyder, at varmefrbruget g ngle tilfælde gså elfrbruget - er indehldt i den samlede lejeudgift, mdsat kld leje, hvr leje g frbrug er adskilt. Er frbruget indehldt i lejen, fx kmbineret med at udlejer kan fjernstyre indeklimaet i det lejede, pstår der et incitament hs udlejer til at investere i energieffektivisering md at få gavn af pnåede besparelser, mens lejer pnår den indeklimastandard, der er aftalt med udlejer. Princippet anvendes i dag kun i begrænset mfang i Danmark, antagelig på grund af leje- g frbrugerlvgivningen, mens det er mere udbredt i fx Sverige.

3 Infrmative Karaktergivning ift. udlejers driftsperfrmance: Gruppen vurderer, at det vil kunne mtivere udlejere til at fkusere mere på bygningens energimæssige drift (g dermed ptentielle energibesparelser), såfremt lejerne let kan se m en ejendms energimæssige drift er ptimal, fx i frm af en smiley-rdning, sm skal fremgå af varmeregningen g hænge et sted, der er synligt fr alle brugere i ejendmmen. Smileyrdningen kan f.eks. i fjernvarmemråder knytte an til afkøling g det faktiske varmefrbrug. Karaktergivningen er frtrinsvist ment sm et infrmativt virkemiddel, g sm udgangspunkt ikke frbundet med knkrete sanktiner, men vil kunne give lejer nyttige infrmatiner m bygningsdriften, g dermed tilskynde til, at lejere i højere grad efterspørger energirigtig drift af ejendmme. Gruppe C Handel, butikker mv. Energiafgifter: Nrmative Relativt lave energimkstninger giver efter gruppens vurdering svage incitamenter til at spare på energien ift. el, varme g køling. Gruppen vurderer, at især butikskæderne mangler incitament fr energibesparelser, g pererer med særlige belysningskncepter, hvr energifrbruget er underrdnet bestemte lyskvaliteter, der fremhæver varer på hylderne eller stativerne. Andre butikker med direkte adgang fra åben gade pererer med åbne indgange, der medfører et ikke ubetydeligt direkte varmetab. Det er gruppens vurdering at afskaffelse af afgiftsfritagelse fr handel/butikker evt. gradueret efter butiksstørrelser g/eller frbrugsvlumen - vil have en psitiv effekt ift. energibesparelser. Gruppen henviser til, at der kunne indføres særlige energikrav, herunder særlige energirammer, fr butikker, g vurderer at en graduering ift. højere afgift på el i butikker eller tilskud til frbedringer (med krt tilbagebetalingstid) kan have psitiv effekt. Øget kntrl af pfyldelsen af BR-kravene: Infrmative Gruppen vurderer tilsvarende, at øget kntrl med at pfyldelsen af BR-kravene (fx ved ibrugtagningstilladelse) vil være et gdt virkemiddel ved større ejendmme g med butikker. Råd, vejledning g støtte: Gruppen vurderer, at der udarbejdes mange indretningsprgrammer fr butikker, hvr krav m mange lux vælter energiberegningerne, g at der generelt mangler vejledning til butikker m deres energifrbrug. En af udfrdringerne er mange butikkers fte krte levetid. Det betyder, at evt. investeringer i energibesparende indretningskncepter (herunder ikke mindst lys) skal have (ekstremt) krt tilbagebetalingstid. Andre energibesparelser er mulige at pnå gennem ændret adfærd, jf. venfr, g bør være relativt enkle at implementere, selvm brugerne (butikkerne) fte har fkus på andet end bygningsdrift. Således vurderer gruppen, at let tilgængelig(e) råd, vejledning g støtte til pnåelse af energibesparelser g/eller lavt energifrbrug vil være et brugbart virkemiddel i dette segment.

4 Gruppe D - Institutiner Øget ttaløknmisk tænkning: Gruppen vurderer, at der er behv fr større fkus på tværfaglig ttaløknmi i de institutinelle bygninger, g at en bedre samtænkning af CAPEX (investering i bygningen) g OPEX (den energimæssige drift af bygningen) evt. gennem udvikling af nye mdeller hertil kan være incitamentsskabende ift. energibesparelser. Mere gennemskueligt afgiftssystem: Gruppen vurderer samtidigt, at det i visse tilfælde er vanskeligt at adskille energifrbruget irt. klimaskærm hhv. prces, g peger på et behv fr et mere gennemskueligt afgiftssystem fr energifrbrug i større institutinelle bygninger sm incitamentsskabende. Her er det nødvendigt med sndring mellem prcestunge bygninger g andre typer bygninger. Øvrige incitamenter: Nrmative Gruppen peger endvidere på, at det er nødvendigt at kapitalisere NEBs (nn energy benefits), samt at anvende perfrmancebaserede incitamenter frem fr beregningsbaserede d. Justeringer af anlægslftet: Gruppen vurderer, at selvm der findes tillæg til kmmunernes anlægslft, der er allkeret til energibesparelser, kan der være behv fr at justere på lftet, således kmmunerne i højere grad anspres til energirenveringer. Regulering ift. krav m TØK: Gruppen vurderer, at øgede krav g/eller øge håndhævelse af krav m tværfaglige ttaløknmiske beregninger fr nye investeringer vil være incitamentsfremmende. Ændrede ventilatinskrav i BR: Infrmative Gruppen vurderer, at de nuværende indeklimakrav i BR, fx til ventilatin, kan føre til unødigt højt energifrbrug, g anbefaler i stedet at ventilatinskravene ændres til funktinskrav i stedet fr kvantitative mindstekrav. Undgåelse af dbbelttællinger : Gruppen vurderer, at krtlægning/pbygning g frmidling af viden mkring energifrbruget pdelt på anvendelsesmråder særligt ift. klar adskillelse af prcesenergi fra bygningsenergi (drift), samt større fkus på faktisk frbrug frem fr beregningsmæssigt frbrug vil have en væsentlig effekt. Deltagere i wrkshppen Gruppe A Enfamiliehuse Jan Sandbjerg Energivejleder Vagn Hlk Lauridsen Sektinsleder Teknlgisk Institut Niels Strange Chefknsulent Dansk Byggeri Kurt Emil Eriksen Senir Plitical Advisr VELUX A/S/IDA-BYG (ref.) Ole Michael Jensen Senirfrsker SBi - Aalbrg Universitet

5 Gruppe B Etageejendmme (bliger / erhverv) Annette Egetft Prjektleder Københavns Kmmune/Energispring Mrten Heding Andersen Direktør Arup & Hvidt / Drst Fnden Henrik Bielefeldt Citizen engagement manager Prject Zer Hans Henrik Lindbe Partner, Civilingeniør EA Energianalyse Graves Simnsen Prjektchef Bygherrefreningen (ref.) Gruppe C Handel, butikker mv. Peter Nyé Eksperticechef Niras Pernille Hagedrn-Rasmussen Chefknsulent IDA Henrik L. Bang Direktør Bygherrefreningen (ref.) Gruppe D - Institutiner Drthe Bechmann Driftsansvarlig DTU Campus Alexandra Thygesen Indehaver, arkitekt MAA MDB ATOPIA ApS Pelle Burnnville Prjektchef Realdania (ref.) Majbritt Juul Chefknsulent FRI