Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen"

Transkript

1 Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen

2 CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats CASA, Maj, 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Sygdom, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen Sygdomsprofil og hospitalsindlæggelser Kræftsygdom Hjerte-kar-sygdomme Dødelighed Dødsårsager Psykisk velbefindende Pensionering Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Opsamling Et branchebillede En alsidig branche med store forskelle i arbejdslivet Arbejdsmiljøfaktorer Arbejdstid og arbejdspres Alkohol som en del af arbejdets indhold Bevægeapparat muskler, sener, led Tobak og tobakssrøg De menneskelige relationer det sociale liv på arbejdspladsen Andre arbejdsmiljøfaktorer Individuel og kollektiv håndtering af krav, udfordringer og farer i branchen Rekruttering til branchen Individuelle sundhedsfremmestrategier Kollektiv håndtering af sundhedsfarer Overenskomster og arbejdsmiljø Opsamling Forslag til strategi for en forebyggende indsats Aktører i en forebyggelsesindsats Virksomhedsinterne aktører Virksomhedseksterne aktører Andre eksterne aktører Barrierer for forandring i branchen

5 5.3 En forebyggende arbejdsmiljøstrategi Arbejdspladsstrategier Personlige strategier Organisationsstrategier Forsknings- og udviklingsbehov Opsamling og afslutning...61 Referenceliste...62 Bilag: Litteratursøgning

6 1 Indledning Dette er afslutningsrapporten fra et projekt, som har haft arbejdstitlen: Livslængdeprojektet strategi for den forebyggende indsats i hotelog restaurationsbranchen. Projektet blev iværksat af parterne i branchen RestaurationsBranchens Forbund (RBF) og Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) og er finansieret af Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. Som led i projektet blev der afholdt en konference Sundhed og arbejdsmiljø i Hotel- og restauranterhvervet den 21. marts 2002 på Comwell i Middelfart med deltagelse af branchens parter og enkelte repræsentanter fra bedriftssundhedstjenesterne, Arbejdstilsynet, Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser og forskningsverdenen. Rapporten er skrevet af Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), den er disponeret, så der efter en kort baggrund og formål kommer et kapitel 3, hvor sygdomme, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen afdækkes. I kapitel 4 tegnes et billede af branchens arbejdsmiljø. Kapitel 5 er et bud på mulige forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsfremmeindsatser i branchen. Der har været knyttet en styregruppe til projektet. Denne har bestået af Torben Kaas (HORESTA) og Henrik Hansen og Kenneth Novak (RBF). En tak til jer for et godt samarbejde. En tak skal ligeledes gives til Finn Tüchsen (Arbejdsmiljøinstituttet) og Jørgen Riis Jepsen (Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehuset i Esbjerg) for jeres kritiske og konstruktive kommentarer til rapporten. Rikke Jensen har været studentermedhjælp på projektet, Peter Magnussen har hjulpet med statistikbearbejdning og Karin Junkov har tilrettelagt og renset ud i sproglige tusser i rapporten. En tak til jer. I forløbet har vi samarbejdet med en række eksperter på området. Otto Andersen, Lisbeth Laursen, Jørn Korsbø Petersen (Danmarks Statistik), Eva Støttrup-Hansen, (Institut for Folkesundhed), Johnni Hansen (Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse) og Per Lindberg (Karolinska Instituttet, Stockholm). Også en tak til jer for et godt samarbejde. 6

7 2 Baggrund og formål Hotel- og restaurationsbranchen har i en årrække ifølge Arbejdsmiljøinstituttet været en branche med en forhøjet risiko for sygehusindlæggelser, og ifølge Danmarks Statistik har branchen en høj dødelighed. Den samme tendens har ikke umiddelbart kunnet konstateres i branchens pensionskasse. På denne baggrund ønskede parterne i branchen HORESTA og RBF, at der skulle foretages en arbejdsmiljøudredning med henblik på udarbejdelse af en strategi for den forebyggende indsats i hotel- og restaurationsbranchen. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) blev bedt om at foretage denne udredning. Formål Formålet med projektet er at: kortlægge eksisterende viden om arbejdsmiljø og livsstil i hotel- og restaurationsbranchen give et billede af branchens egen forståelse af problemerne, deres årsager og handlingsmuligheder opstille forslag til den fremtidige strategi for forebyggelse, som kan føre til nedsat dødelighed og invalidering Fremgangsmåde Projektet har bestået af følgende elementer: Litteraturanalyse af eksisterende undersøgelser om branchen Analyse af almen tilgængelig statistik for branchen Interviewundersøgelse af ansatte i branchen med henblik på afdækning af jobforløb, arbejdsmiljøforhold, livsstil og sammenhængen mellem arbejde og fritid Udarbejdelse af foreløbigt notat til en forebyggelsesstrategi Afholdelse af konference med parterne for branchen Udarbejdelse af endelig rapport I det følgende kapitel vil vi gøre rede for vores undersøgelser af den tilgængelige statistik. 7

8 3 Sygdom, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen I dette kapitel giver vi en enkel fremstilling af branchens placering i samfundet, når det drejer sig om død, sygdom og arbejdsskader. Den høje dødelighed i hotel- og restaurationserhvervet har været medvirkende til, at projektet er kommet i stand. Eftersom projektet skal resultere i et forslag til strategi for forebyggelse, er det interessant at finde ud af, hvilke særlige sygdomme branchen rammes af og eventuelle højrisikogrupper inden for erhvervet. Branchen fremstår meget heterogen. Der er stor mobilitet i branchen, hvilket gør det vanskeligt præcist at knytte branchens forskellige arbejdsforhold sammen med personerne. Der kan derfor være statistiske problemer med at udrede de forskellige dele i branchen i forhold til hinanden tal fra Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening viser, at hyppigheden af ansættelser og ophør generelt i den private sektor ligger omkring 30% om året, mens hotel og restauration ligger over 50% (DAs arbejdsmarkedsrapport, 2001). 3.1 Sygdomsprofil og hospitalsindlæggelser Arbejdsmiljøinstituttet har tilgængelige data i et indlæggelsesregister. Registret får sine data fra diagnose-oplysningerne, som lægerne har noteret i journalen, når folk udskrives. Indlæggelser for psykiske lidelser er ikke medtaget. For at kunne drage sammenligninger mellem brancher er udregnet et indekstal for indlæggelserne, det såkaldte SHR-tal, hvilket står for standardiseret hospitalsindlæggelsesratio. Standardiseringen er foretaget for at sammenlignen er fair. Da ældre indlægges hyppigere end yngre må grupperne sammenlignes med korrektion for en forskellig aldersfordeling. Gennemsnit for alle erhvervsaktive har en SHR-værdi på 100. Kvinder og mænd kan deles op hver for sig, og så er SHR beregnet som gennemsnittet inden for hver af grupperne. På samme måde kan man gøre det med andre grupper, hvis man ønsker det fx unge mellem 20 og 24 år. Hvis en branchegruppe har en SHR på 200 betyder det, at der er dobbelt så mange indlæggelser i branchegruppen som forventet. Tallet fremkommer ved at sammenligne antallet af indlæggelser (fx i forhold til åreknuder) i branchen med gennemsnittet for alle erhvervsaktive. SHR er beregnet for mænd og kvinder hver for sig, så man kan ikke ud fra tallet sige, om der er flere indlæggelser for det ene køn end det andet. 8

9 Mænd (antal 21382) i hotel og restauration: antal indlæggelser og SHR-værdier Antal SHR Infektionssygdomme og parasitære sygdomme * Neoplasmer (svulster, kræft) * Sygdomme i nervesystem og sanseorganer * Kredsløbssygdomme * - Iskæmiske hjertesygdomme * - - Akut hjerteinfarkt * - Karsygdomme i hjerne * - - Apopleksi * - åreknuder Sygdomme i åndedrætsorganer * - akut halsbetændelse lungebetændelse * - kroniske sygdomme i nedre luftveje astma Sygdomme i fordøjelsesorganer * - mavesår eller sår på tolvfingertarm * - mavekatar * - lyskebrok * Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m slidgigt i hofte knæartrose diskusprolaps i nakke diskusprolaps i lænd Sygdomme i urin- og kønsorganer * Traumer, forgiftninger m.m * - åbne sår knoglebrud akut forgiftning * - - forgiftning med andre gasarter, røg og dampe betyder underdiagnose til den foregående diagnose * betyder statistisk sikker Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet, Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning En karakteristik af branchens mænd kan være, at de i højere grad end gennemsnittet af mænd indlægges med infektioner, kræft, nervesygdom, slagtilfælde, lungebetændelse, mavesår, mavekatar, lyskebrok, nyresygdom og akutte forgiftninger. Der er en overhyppighed på alle hoveddiagnoser, men den er ikke statistisk sikker på sygdomme i knogler og bevægeapparat. 9

10 Kvinder (antal 28991) i hotel og restauration: antal indlæggelser og SHR-værdier Antal SHR Infektionssygdomme og parasitære sygdomme * Neoplasmer (svulster, kræft) Sygdomme i nervesystem og sanseorganer * Kredsløbssygdomme * - Iskæmiske hjertesygdomme * - - Akut hjerteinfarkt Karsygdomme i hjerne * - - Apopleksi * - åreknuder * Sygdomme i åndedrætsorganer * - akut halsbetændelse lungebetændelse kroniske sygdomme i nedre luftveje * - - astma * Sygdomme i fordøjelsesorganer * - mavesår eller sår på tolvfingertarm * - mavekatar * - lyskebrok Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m * - slidgigt i hofte knæartrose diskusprolaps i nakke diskusprolaps i lænd Sygdomme i urin- og kønsorganer * Traumer, forgiftninger m.m * - åbne sår knoglebrud * - akut forgiftning * - - forgiftning med andre gasarter, røg og dampe * Branchens kvinder indlægges hyppigere end gennemsnittet med infektion, kredsløbssygdomme (herunder hjertetilfælde, åreknuder), lungesygdom, mavesår og -katar, knoglebrud og akut forgiftning. Kvinderne har en overhyppighed på alle hoveddiagnoser undtagen kræft. Samlet set har branchen en overhyppighed af indlæggelser for både mænd og kvinder på næsten alle diagnoser, men med et lidt forskelligt mønster. Det gælder infektionssygdomme, kræft, sygdomme i nerver og sanser, åndedræt, fordøjelse, knogler/bevægelsessystem, ulykker og slidgigt. Udfra en opgørelse for perioden konkluderer AMI, at ansatte i branchen især kommer på hospitalet på grund af luftvejssygdomme, hjertekar-sygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne, men også ulykker og slidgigt er et problem (Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger, AMI, 2000). 10

11 Indlæggelser for bronkitis og astma er stigende for både mænd og kvinder i perioden (Tüchsen og Hannerz, 2000). For mændenes vedkommende ligger stigningen hos de faglærte og ufaglærte, mens funktionærer og selvstændige er uforandret (Tüchsen, Hannerz og Bach, 1998) Kræftsygdom Tidligere forskning har vist, at alkoholindtagelse er forbundet med risiko for kræft i strube, svælg, spiserør, mundhule, lever og sandsynligvis i blærehalskirtel og bryst. Tobaksrygning er forbundet til kræft i lunger, blære og nyrer plus kræft i strube, svælg, spiserør, mundhule. Der er også foretaget flere undersøgelser af sammenhængen mellem kræft og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen i den internationale litteratur. Generelt er der konstateret en sammenhæng mellem faget og alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. Der er nogle forskelle på køn og mellem tjenere og kokke. Kræftforekomsten i Danmark er undersøgt af Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse ved hjælp af en kobling mellem Cancerregistret, ATP-registret og CPR-registret. På den måde er der opnået data om kræftforekomsten for branchen som helhed plus for kokke og tjenere hver for sig. Sammenligningsgrundlaget er andre lønmodtagere med samme alder og køn. I det følgende præsenteres danske data for kokke og tjenere hver for sig plus for hele branchen, opdelt i mænd og kvinder (Hansen, Middelfart-konferencen, 2002). Risikoen for kræft er angivet som en relativ risiko, dvs. at en værdi på 1,5 angiver, at der findes en 50 procents overhyppighed af kræfttilfælde i perioden En * betyder at resultatet er statistisk sikkert. Kokke: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,2* 1,7* Blære... 1,9* 1,4 Strube... 2,7* 2,8* Nyre... 1,1 1,6* Spiserør... 1,8 2,1 Mundhule... 1,0 1,3 Svælg... 1,9 1,9 Tjenere: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,1 1,8* Blære... 1,2 1,1 Strube... 1,1 1,8* Nyre... 1,1 1,4 Spiserør... 1,9* 1,4 Mundhule... 1,8* 2,1 Svælg... 2,0 2,3* 11

12 Hele branchen: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,6* 1,6* Blære... 1,3* 1,1 Strube... 2,6* 2,3* Nyre... 1,1 1,4* Spiserør... 1,6* 2,4* Mundhule... 1,4* 2,8* Svælg... 1,5* 1,5* Ansatte inden for branchen har en markant øget risiko for tobaksrelateret kræft. Risikoen synes ikke at være væsentlig forskellig for mænd og kvinder eller for tjenere og kokke. Kokke: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 2,2* 2,8* Blærehalskirtel ,7* Bryst... 1,4* - Tjenere: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 0,9 2,3* Blærehalskirtel ,2 Bryst... 1,3* 2,6 Hele branchen: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 1,4* 2,6* Blærehalskirtel ,1 Bryst... 1,05* 1,3 Kvindelige ansatte har en øget risiko for alkoholrelateret kræft og mændene har en markant øget risiko. Ovenstående data er bearbejdet i forbindelse med denne rapport. De er for hele perioden 1970 til 1997 og kan således ikke sige noget om, om der er sket en positiv eller negativ udvikling i perioden. Det vil være muligt at bearbejde datamaterialet så man kan lave opdelinger på mindre tidsrum fx , og Datamaterialet er stort og vil være velegnet til at vurdere udviklingstendenser. En fremtidig behandling af data vil også kunne indeholde følgende temaer: betydning af anciennitet i branchen, alder ved ansættelse, hotel overfor restauration, små overfor store arbejdspladser, unge overfor ældre, restauratører og hotelværter (Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse på konferencen i Middelfart). 12

13 Mænd En større undersøgelse, der bygger på det svenske cancerregister (Chow m.fl., 1995) for perioden 1961 til 1979 af spiserørskræft hos mænd i Sverige, viser at tjenere har en overhyppighed på 3,1 (SIR 3,1, p < 0,01). Kun overgået af bryggeriarbejdere med 4,2. En tilsvarende undersøgelse af norske mænd (Andersen m.fl., 1989) dækkende mandlige tjenere i perioden fra 1960 til 1984 i det norske cancerregister viser følgende kræftforekomster sammenlignet med det forventelige ud fra befolkningsgennemsnittet: Øvre luftveje og fordøjelsessystemet var 42 observeret mod 11,3 forventet, svarende til en relativ risiko på 3,7 Lever 14 versus 2,87 forventet (relativ risiko 4,9) Endetarm 28 versus 13,89 forventet (relativ risiko 2,0) Lunger 67 versus 43,66 forventet (relativ risiko 1,5) Mens mavekræft var mindre end forventet: 14 versus 25,68 (relativ risiko 0,5). Den højeste risiko for alle disse typer af kræft sås blandt dem som var tjenere ved begge måletidspunkter (1960 og 1970). Undersøgelsen konkluderer, at det er kendt at rygevaner og alkoholindtagelse er substantielle årsagsfaktorer for de typer kræft, som i denne undersøgelse forekommer med øget hyppighed. En nyere norsk undersøgelse af mænd (Kjærheim og Andersen, 1993) bekræfter og udbygger de tidligere resultater. Forskerne har etableret to grupper (kokke og tjenere) ved at tage alle som fik håndværkercertifikat fra 1959 til Studiet er baseret på en sammenligning mellem den observerede og forventede forekomst af nye kræfttilfælde beregnet udfra et repræsentativt uddrag af den mandlige norske befolkning. Studiet viser: Ekstra høj risiko for alkoholassocieret kræft blandt tjenere og kokke Ekstra høj risiko for lungekræft blandt tjenere Opdeling af personer, der bor i og udenfor Oslo viser lignende resultater, hvilket indikerer at stigningen i alkohol- og tobaksrelateret kræft ikke er et storbys-fænomen, men er knyttet til beskæftigelsen Hovedresultatet er, at de vigtigste årsagsfaktorer til de øgede forekomster er alkohol og rygning alene eller i kombination Tjenernes og kokkenes alkoholforbrug er oplyst via spørgeskemaer og derefter sammenlignet med tal fra et repræsentativt uddrag af den norske befolkning. Det viser sig, at tjenerne har et langt højere alkoholforbrug end den norske befolkning. Derimod er kokkenes alkoholforbrug ikke så meget større. Spørgeskemaerne viser også, at tjenere ryger mere end den generelle 13

14 befolkning, hvorimod kokkenes rygevaner ligner den generelle befolknings. Tjenerne er i langt højere grad end nogen anden erhvervsgruppe udsat for passiv rygning, hvilket vil give endnu større belastning på de tjenere, der selv er daglige rygere. Spørgeskemadata viser, at drikkeri og rygning lader til at korrespondere med og forklare en væsentlig del af kræftforekomsten blandt tjenerne, men ikke i samme grad for kokkene. Det kan dog ikke udelukkes, at der er andre faktorer, der gør sig gældende for kokkene herunder udsættelsen for kræftfremkaldende stoffer, der opstår under madlavningen. Ligeledes kan der være en irritation af de øvre luftveje ved gentagne smagninger af varm mad. Den lave forekomst af lungekræft hos kokke som studiet har vist, må fortolkes med en vis forsigtighed iflg. forfatterne, idet aldersfordelingen i kohorten var præget af flere unge kokke end unge tjenere. Nye undersøgelser må laves for at bekræfte den manglende lungekræft hos kokkene. En undersøgelse af slagtere og kokke i England og Wales (Coggon og Wield, 1995) finder heller ingen sammenhæng mellem arbejdet som kok og lungekræft. Undersøgelsen finder derimod høj forekomst at kræft i mund og svælg blandt kokkene. Kvinder Kvindelige tjenere er undersøgt i en norsk undersøgelse (Kjærheim og Andersen, 1994), der retter sig mod en gruppe, der blev tilmeldt fagforeningen mellem 1932 og Opfølgningsperioden var fra 1959 til Der er sammenlignet med hele den kvindelige norske befolkning. Forskerne fandt ikke nogen overhyppighed af alkoholrelateret kræft. Derimod var der en betydelig forskel i forhold til lungekræft. Her blev der observeret 37 tilfælde mod 16,2 forventede. For livmoderkræft var der observeret 51 mod forventet 29,8. Brystkræft var mindre end forventet. Forskerne har yderligere sammenlignet de tjenere, som har arbejdet på restauranter med licens til servering af alkohol og de, der arbejder på restauranter uden licens. Der viste sig generelt ingen forskel, men der blev påvist en stigning af lunge- og livmoderkræfttilfælde blandt de kvinder, der arbejder på restaurant med alkohollicens. Undersøgelsen viser også, at de kvindelige tjenere drikker betydeligt mere end resten af den kvindelige befolkningsgruppe generelt, og at kvindelige tjenere i alle fødselsgrupper ryger betydeligt mere end den generelle befolkning. En canadisk undersøgelse (Aronson m.fl., 1999) af sammenhænge mellem beskæftigelse og dødsårsag konstaterer en forhøjet dødelighed af lunge- 14

15 kræft blandt kvindelige tjenere. Et resultat, der ligger på linie med de norske resultater, som er refereret tidligere Hjerte-kar-sygdomme En svensk undersøgelse (Theorell m.fl., 1987, Theorell m.fl., 1988 og Søderholm og Sigala, 1988) viser, at tjenerne er den erhvervsgruppe, der har den højeste sammenlagte risiko for hjerte-kar-sygdomme, når man tager hensyn til de sædvanlige risikofaktorer, dvs. blodtryk i hvile, blodkolesterol og rygning. Det gælder såvel kvinder som mænd. Undersøgelsen omfatter følgende 6 fag: tjenere, flyledere, læger, symfoniorkester musikere, portører og flymekanikere. Et europæisk sammenlignende studie mellem erhverv og hjertesygdomme hos mænd i Danmark, Storbritannien og Italien (Tüchsen m.fl., 1996) fandt en forhøjet risiko for hjertesygdomme hos bl.a. ansatte i hotel- og restaurationsbranchen. Tidligere studier fra gruppen (Tüchsen m.fl., 1992) har vist øget hospitalisering i forbindelse med hjertesygdomme for alle grupper, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen. Underinddelingen af disse grupper viser, at den overrisikoen, der er fundet hos selvstændige, er begrænset til ejere af cateringsvirksomheder fremfor ejere af hotel og restauranter. En statistisk signifikant øget dødelighed som følge af hjertesygdomme blev fundet hos kokke og køkkenchefer i Storbritannien. I Danmark blev der fundet en statisk signifikant øget hospitalisering af kokke og tjenere, mens dødeligheden ikke er statistisk signifikant. Forfatterne konstaterer at en stor del af hjertesygdomstilfældene i højrisikogrupperne, som dette studier har identificeret, kan have sammenhæng med, at arbejdet ofte ikke foregår om dagen. Nye studier (Lennernäs m.fl., 1994) viser, at indtagelse af mad om natten eller sent på aftenen kan forhøje risikoen for kredsløbssygdomme og det anbefales derfor, at madindtagelse fortrinsvis skal ske om formiddagen og tidlig aften. 3.2 Dødelighed For at kunne sammenligne antallet af dødsfald i forskellige befolkningsgrupper skal man kunne regne dødelighedsraterne ud. Man bruger et begreb der hedder Standard Mortality Ratio, forkortet SMR. Ved SMR forstås et indekstal, der måler hvor mange flere eller færre dødsfald, der er indtruffet i en bestemt befolkningsgruppe i forhold til en anden gruppe. Fx kan værdien for hvor mange der dør blandt alle mænd og kvinder i erhverv sættes til indekstal 100 (SMR = 100), hvorefter antallet af dødsfald i de enkelte erhverv/brancher kan sammenlignes med dette gennemsnit. 15

16 Danmarks Statistik udgav i juni 2001 publikationen: Dødelighed og erhverv (Andersen m.fl., 2001). Dødeligheden er beregnet for de tre fem-årsperioder , , Heri indgår hotel og restaurant med ca mænd og kvinder i den sidste periode ud af i alt 1,3 mio. mænd og 1,2 mio. kvinder i erhverv. Aldersgrupper mellem 20 og 64 år indgår baseret på opgørelser i 1980, 1985 og 1990 samt på data fra flere forskellige registre. Opdeling af hotel- og restaurationsbranchen 1990 Stillingsbetegnelser, branchekoder og fagbetegnelser Selvstændige : restaurant, cafe m.v : kaffebar, pølsevogn, grillbar m.m : hotel, motel 13209: vandrerhjem, campingplads m.m. Antal mænd Antal kvinder Medhjælpende ægtefælle Ledende funktionær Fag: hovmester Funktionær i øvrigt Fag: Oldfrue, purser, stewardesse, bartender, kantinebestyrer, økonomaassistent, inspektrice, husholdningsleder, hjemmehjælpsleder, receptionsassistent Faglært Fag: kelner, kok, skibskok, tjener, ungkok Ikke-faglært Restaurant m.v Hotel m.v Fag: buffist, husassistent, husmoderafløser, kahytsdreng/jomfru, kogerske, koksmat, køkkenassistent, piccolo, portier, receptionsmedhjælper, servitrice, smørrebrødsjomfru, stuepige I alt ved opgørelse Kilde: Lisbeth Laursen, Danmarks Statistik, overhead til konference i Middelfart I det følgende sammenlignes mænd og kvinder som hovedregel hver for sig, idet mænds og kvinders dødelighed er meget forskellig. Hotel- og restaurationsbranchens placering i det samlede billede kan udtrykkes af to lister for mænd og kvinder. Det fremgår at mændene, både faglærte og ufaglærte, er med blandt erhverv med høj dødelighed. For kvindernes vedkommende er det de faglærte og ikke-faglærte i restauration m.v., der er med. De selvstændige mænd og kvinder i branchen har en høj dødelighed. 16

17 Liste over erhvervsgrupper med relativ høj dødelighed for mænd (perioden ) sammenlignet med alle mænd i erhverv = 100. SMR-indekstal Selvstændige, anden restaurationsvirksomhed Ikke-faglært hotel- og restaurationspersonale Faglært hotel- og restaurationspersonale Taxachauffører Selvstændige ved restaurationsvirksomhed m.v Lager- og engroshandelspersonale Sprit-, bryggeri- og mineralvandsarbejdere Mandlige plejere og sygehjælpere på hospitaler Kontorpersonale i privat og offentlig administration Mandlige sygeplejersker m.v Selvstændige taxavognmænd Liste over erhvervsgrupper med relativ høj dødelighed for kvinder (perioden ) sammenlignet med alle kvinder i erhverv = 100. SMR-indekstal Plejere, sygehjælpere i kommunal og amtskommunal administration Faglærte indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed Selvstændige i detailhandel indenfor nærings- og nydelsesmidler Selvstændige ved hotel- og restaurationsvirksomhed Ikke-faglært, restaurant m.v Arbejdsledere, formænd Trafikkoordineringspersonale Kontorchefer og fuldmægtige Kvinderne i branchen har en del variation gennem de tre perioder, men faglærte og ikke-faglærte på restaurant ligger dog stabilt. Selvstændige kvinders dødelighed stiger, mens funktionærer i øvrigt og ikke-faglærte på hotel udviser faldende tendens. For branchens mænd har billedet været nogenlunde stabilt gennem de tre perioder, dog med en tendens til stigning for alle undtagen funktionærer i øvrigt (Lisbeth Laursen, Middelfart-konferencen, 2002). I det følgende kigger vi nærmere på de faglærte kokke og tjenere, idet de er omfattet af den samme erhvervskode (45510), som yderligere rummer kelnere, skibskokke og ungkokke. 17

18 For mændenes vedkommende har der i de tre perioder ( , , ) været en vækst i beskæftigelsen fra til personer. Den relative dødeligheden har ligeledes været stigende fra SMR 161 til 181. Dødelighedsindeks i aldersgrupper, faglærte mænd Mænd Dødelighedsindex SMR Alder SMR M SMR M SMR M alle Fordelingen på aldersgrupper viser, at den relativt største dødelighed for mændene er i aldersgruppen omkring år. For kvindernes vedkommende har der i de tre perioder været en kraftig vækst i beskæftigelsen, fra til personer. Dødeligheden har været stabil med SMR Dødelighedsindeks i aldersgrupper, kvinder Kvinder Dødelighedsindex SMR Alder SMR K SMR K SMR K alle Fordelingen på aldersgrupper har umiddelbart større udsving end for mændenes vedkommende. Der er imidlertid tale om ret få dødsfald i små aldersgrupper, hvorfor udsvingene kan skyldes statistiske tilfældigheder. Tabellen kan tolkes på den måde, at kvinderne følger samme mønster som mændene. 18

19 Sammenlignes dødeligheden for kvinder og mænd under et, har de faglærte mænd indenfor branchen dog en væsentlig højere overdødelighed end kvinderne (Andersen m.fl., 2001, s. 61). Dødeligheden kan også udtrykkes gennem tabte leveår, dvs. at man trækker det gennemsnitlige antal leveår fra det maksimale antal leveår, som er de 45 år mellem 20 og 64 år. De faglærte og ufaglærte mænd i hotel- og restaurationsbranchen taber i gennemsnit over 4 år, hvilket er omkring dobbelt så meget som gennemsnittet for alle mænd i erhverv (ibid, s ). I et nordisk studie (Andersen, 1988) ligger branchens mænd i Danmark med SMR = 178 i perioden , kun overgået af finske mænd. For kvinderne topper de danske med SMR = 132, mens de andre nordiske lande holder sig på gennemsnittet, omkring 100. For mændene gælder den før omtalte tendens til større frafald i aldersgruppen år. 3.3 Dødsårsager Danmarks Statistik (Andersen m.fl., 2001) har data for, hvad der er årsagerne/diagnoserne til dødsfaldene. Mænd og kvinder er opgjort hver for sig. Indekstal for dødsårsager , mænd Faglærte Ufaglærte Kræft i tarmsystem Lungekræft * 243* Hjertesygdom * 80 Kronisk bronkitis, astma m.m * 161 Alkoholisk leversygdom * 139 Ulykker Selvmord Øvrige * 245* Indekstal for dødsårsager , kvinder Faglærte Ufaglærte Kræft i tarmsystem Brystkræft Lungekræft * Hjertesygdom Kronisk bronkitis, astma m.m Alkoholisk leversygdom * Ulykker Selvmord Øvrige 182* 109 Faglærte mænd dør især af lungekræft og anden lungesygdom, hjertesygdom og alkoholisk leversygdom. De ufaglærte ligger under gennemsnittet i forhold til hjertesygdom, men udviser ellers samme tendens. 19

20 For faglærte mænd har der været en markant stigning i dødsfald som følge af astma og bronkitis fra , en mindre stigning som følge af hjertesygdom samt et fald i dødsfald som følge af leversygdom og lungekræft (Lisbeth Laursen, Danmarks Statistik, Middelfart-konferencen, 2002). De faglærte kvinder har også samme tendens, mens de ufaglærte har en markant overhyppighed af dødelig lungekræft og alkoholisk leversygdom. Kvinderne ligger lavere end gennemsnittet i forhold til brystkræft. For de faglærte kvinder ses i samme periode en stigning i dødsfald som følge af lungekræft og hjertesygdom, mens dødsårsagerne leversygdom og astma-bronkitis er faldet (Lisbeth Lauersen, Danmarks Statistik, Middelfartkonferencen, 2002). 3.4 Psykisk velbefindende Den danske arbejdsmiljøundersøgelse fra 1995 (Borg og Burr, 1997) har undersøgt det psykiske velbefindende blandt danske lønmodtagere. De har anvendt følgende to skalaer for henholdsvis mentalt helbred og vitalitet: Mentalt helbred: Har De været meget nervøs? Har De været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem? Har De følt dem rolig og afslappet? Har De følt dem trist til mode? Har De været glad og tilfreds? Vitalitet: Har De følt dem veloplagt og fuld af liv? Har De følt dem træt? Har De følt dem udslidt? Har De været fuld af energi? For kvindernes vedkommende var gennemsnittet for dårligt mentalt helbred for alle i erhverv 3%. Tjenere og receptionister havde det dårligste mentale helbred på ca. 10%. Det gennemsnitlige mål for reduceret vitalitet var 8%. Også her lå kvindelige tjenere og receptionister højest med en reduceret vitalitet på ca. 21%. I en svensk undersøgelse (Lindberg, 1999) opstilles et indeks for psykosomatisk og psykisk besvær. Dette består af, at svarpersonen mindst en dag i hver uge i de seneste 3 måneder har haft følgende symptomer: Haft halsbrand, sure opstød, smerte i hjertekulen eller urolig mave Været træt og modløs Haft hovedpine 20

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet.

Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Kære deltager Tak fordi du vil bidrage til undersøgelsen. Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Hvad spørger vi om? Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om dit arbejdsmiljø og helbred.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Sociale forhold, baggrund og levevaner

Sociale forhold, baggrund og levevaner Sociale forhold, baggrund og levevaner Først vil vi bede om nogle generelle baggrundsoplysninger. Er De: Kvinde eller Mand. Hvornår er De født? 9. Hvilken skoleuddannelse har De? 7. klasse 8.- 9. klasse

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet

3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv årgang 89? (sæt kun ét kryds) Stedfar/ morens samlever Andet Dagens dato 2 0 Dag Måned År Baggrundsoplysninger 1. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand 2. Hvornår er du født? Dag Måned 1 9 År 3. Hvilket familieforhold har du til den 14/15-årige, som deltager i VestLiv

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060

Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema til patienten Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Tlf. 3531 6060 Spørgeskema om arbejde, helbred og levevaner Patientlabel Vejledning Du bedes venligst udfylde spørgeskemaet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere