Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen"

Transkript

1 Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen

2 CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats CASA, Maj, 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og formål Sygdom, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen Sygdomsprofil og hospitalsindlæggelser Kræftsygdom Hjerte-kar-sygdomme Dødelighed Dødsårsager Psykisk velbefindende Pensionering Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser Opsamling Et branchebillede En alsidig branche med store forskelle i arbejdslivet Arbejdsmiljøfaktorer Arbejdstid og arbejdspres Alkohol som en del af arbejdets indhold Bevægeapparat muskler, sener, led Tobak og tobakssrøg De menneskelige relationer det sociale liv på arbejdspladsen Andre arbejdsmiljøfaktorer Individuel og kollektiv håndtering af krav, udfordringer og farer i branchen Rekruttering til branchen Individuelle sundhedsfremmestrategier Kollektiv håndtering af sundhedsfarer Overenskomster og arbejdsmiljø Opsamling Forslag til strategi for en forebyggende indsats Aktører i en forebyggelsesindsats Virksomhedsinterne aktører Virksomhedseksterne aktører Andre eksterne aktører Barrierer for forandring i branchen

5 5.3 En forebyggende arbejdsmiljøstrategi Arbejdspladsstrategier Personlige strategier Organisationsstrategier Forsknings- og udviklingsbehov Opsamling og afslutning...61 Referenceliste...62 Bilag: Litteratursøgning

6 1 Indledning Dette er afslutningsrapporten fra et projekt, som har haft arbejdstitlen: Livslængdeprojektet strategi for den forebyggende indsats i hotelog restaurationsbranchen. Projektet blev iværksat af parterne i branchen RestaurationsBranchens Forbund (RBF) og Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) og er finansieret af Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser. Som led i projektet blev der afholdt en konference Sundhed og arbejdsmiljø i Hotel- og restauranterhvervet den 21. marts 2002 på Comwell i Middelfart med deltagelse af branchens parter og enkelte repræsentanter fra bedriftssundhedstjenesterne, Arbejdstilsynet, Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser og forskningsverdenen. Rapporten er skrevet af Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), den er disponeret, så der efter en kort baggrund og formål kommer et kapitel 3, hvor sygdomme, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen afdækkes. I kapitel 4 tegnes et billede af branchens arbejdsmiljø. Kapitel 5 er et bud på mulige forebyggende arbejdsmiljø- og sundhedsfremmeindsatser i branchen. Der har været knyttet en styregruppe til projektet. Denne har bestået af Torben Kaas (HORESTA) og Henrik Hansen og Kenneth Novak (RBF). En tak til jer for et godt samarbejde. En tak skal ligeledes gives til Finn Tüchsen (Arbejdsmiljøinstituttet) og Jørgen Riis Jepsen (Arbejdsmedicinsk afdeling, Centralsygehuset i Esbjerg) for jeres kritiske og konstruktive kommentarer til rapporten. Rikke Jensen har været studentermedhjælp på projektet, Peter Magnussen har hjulpet med statistikbearbejdning og Karin Junkov har tilrettelagt og renset ud i sproglige tusser i rapporten. En tak til jer. I forløbet har vi samarbejdet med en række eksperter på området. Otto Andersen, Lisbeth Laursen, Jørn Korsbø Petersen (Danmarks Statistik), Eva Støttrup-Hansen, (Institut for Folkesundhed), Johnni Hansen (Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse) og Per Lindberg (Karolinska Instituttet, Stockholm). Også en tak til jer for et godt samarbejde. 6

7 2 Baggrund og formål Hotel- og restaurationsbranchen har i en årrække ifølge Arbejdsmiljøinstituttet været en branche med en forhøjet risiko for sygehusindlæggelser, og ifølge Danmarks Statistik har branchen en høj dødelighed. Den samme tendens har ikke umiddelbart kunnet konstateres i branchens pensionskasse. På denne baggrund ønskede parterne i branchen HORESTA og RBF, at der skulle foretages en arbejdsmiljøudredning med henblik på udarbejdelse af en strategi for den forebyggende indsats i hotel- og restaurationsbranchen. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) blev bedt om at foretage denne udredning. Formål Formålet med projektet er at: kortlægge eksisterende viden om arbejdsmiljø og livsstil i hotel- og restaurationsbranchen give et billede af branchens egen forståelse af problemerne, deres årsager og handlingsmuligheder opstille forslag til den fremtidige strategi for forebyggelse, som kan føre til nedsat dødelighed og invalidering Fremgangsmåde Projektet har bestået af følgende elementer: Litteraturanalyse af eksisterende undersøgelser om branchen Analyse af almen tilgængelig statistik for branchen Interviewundersøgelse af ansatte i branchen med henblik på afdækning af jobforløb, arbejdsmiljøforhold, livsstil og sammenhængen mellem arbejde og fritid Udarbejdelse af foreløbigt notat til en forebyggelsesstrategi Afholdelse af konference med parterne for branchen Udarbejdelse af endelig rapport I det følgende kapitel vil vi gøre rede for vores undersøgelser af den tilgængelige statistik. 7

8 3 Sygdom, hospitalsindlæggelser og dødelighed i branchen I dette kapitel giver vi en enkel fremstilling af branchens placering i samfundet, når det drejer sig om død, sygdom og arbejdsskader. Den høje dødelighed i hotel- og restaurationserhvervet har været medvirkende til, at projektet er kommet i stand. Eftersom projektet skal resultere i et forslag til strategi for forebyggelse, er det interessant at finde ud af, hvilke særlige sygdomme branchen rammes af og eventuelle højrisikogrupper inden for erhvervet. Branchen fremstår meget heterogen. Der er stor mobilitet i branchen, hvilket gør det vanskeligt præcist at knytte branchens forskellige arbejdsforhold sammen med personerne. Der kan derfor være statistiske problemer med at udrede de forskellige dele i branchen i forhold til hinanden tal fra Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening viser, at hyppigheden af ansættelser og ophør generelt i den private sektor ligger omkring 30% om året, mens hotel og restauration ligger over 50% (DAs arbejdsmarkedsrapport, 2001). 3.1 Sygdomsprofil og hospitalsindlæggelser Arbejdsmiljøinstituttet har tilgængelige data i et indlæggelsesregister. Registret får sine data fra diagnose-oplysningerne, som lægerne har noteret i journalen, når folk udskrives. Indlæggelser for psykiske lidelser er ikke medtaget. For at kunne drage sammenligninger mellem brancher er udregnet et indekstal for indlæggelserne, det såkaldte SHR-tal, hvilket står for standardiseret hospitalsindlæggelsesratio. Standardiseringen er foretaget for at sammenlignen er fair. Da ældre indlægges hyppigere end yngre må grupperne sammenlignes med korrektion for en forskellig aldersfordeling. Gennemsnit for alle erhvervsaktive har en SHR-værdi på 100. Kvinder og mænd kan deles op hver for sig, og så er SHR beregnet som gennemsnittet inden for hver af grupperne. På samme måde kan man gøre det med andre grupper, hvis man ønsker det fx unge mellem 20 og 24 år. Hvis en branchegruppe har en SHR på 200 betyder det, at der er dobbelt så mange indlæggelser i branchegruppen som forventet. Tallet fremkommer ved at sammenligne antallet af indlæggelser (fx i forhold til åreknuder) i branchen med gennemsnittet for alle erhvervsaktive. SHR er beregnet for mænd og kvinder hver for sig, så man kan ikke ud fra tallet sige, om der er flere indlæggelser for det ene køn end det andet. 8

9 Mænd (antal 21382) i hotel og restauration: antal indlæggelser og SHR-værdier Antal SHR Infektionssygdomme og parasitære sygdomme * Neoplasmer (svulster, kræft) * Sygdomme i nervesystem og sanseorganer * Kredsløbssygdomme * - Iskæmiske hjertesygdomme * - - Akut hjerteinfarkt * - Karsygdomme i hjerne * - - Apopleksi * - åreknuder Sygdomme i åndedrætsorganer * - akut halsbetændelse lungebetændelse * - kroniske sygdomme i nedre luftveje astma Sygdomme i fordøjelsesorganer * - mavesår eller sår på tolvfingertarm * - mavekatar * - lyskebrok * Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m slidgigt i hofte knæartrose diskusprolaps i nakke diskusprolaps i lænd Sygdomme i urin- og kønsorganer * Traumer, forgiftninger m.m * - åbne sår knoglebrud akut forgiftning * - - forgiftning med andre gasarter, røg og dampe betyder underdiagnose til den foregående diagnose * betyder statistisk sikker Kilde: Arbejdsmiljøinstituttet, Afdelingen for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning En karakteristik af branchens mænd kan være, at de i højere grad end gennemsnittet af mænd indlægges med infektioner, kræft, nervesygdom, slagtilfælde, lungebetændelse, mavesår, mavekatar, lyskebrok, nyresygdom og akutte forgiftninger. Der er en overhyppighed på alle hoveddiagnoser, men den er ikke statistisk sikker på sygdomme i knogler og bevægeapparat. 9

10 Kvinder (antal 28991) i hotel og restauration: antal indlæggelser og SHR-værdier Antal SHR Infektionssygdomme og parasitære sygdomme * Neoplasmer (svulster, kræft) Sygdomme i nervesystem og sanseorganer * Kredsløbssygdomme * - Iskæmiske hjertesygdomme * - - Akut hjerteinfarkt Karsygdomme i hjerne * - - Apopleksi * - åreknuder * Sygdomme i åndedrætsorganer * - akut halsbetændelse lungebetændelse kroniske sygdomme i nedre luftveje * - - astma * Sygdomme i fordøjelsesorganer * - mavesår eller sår på tolvfingertarm * - mavekatar * - lyskebrok Sygdomme i knogler, bevægelsessystem m.m * - slidgigt i hofte knæartrose diskusprolaps i nakke diskusprolaps i lænd Sygdomme i urin- og kønsorganer * Traumer, forgiftninger m.m * - åbne sår knoglebrud * - akut forgiftning * - - forgiftning med andre gasarter, røg og dampe * Branchens kvinder indlægges hyppigere end gennemsnittet med infektion, kredsløbssygdomme (herunder hjertetilfælde, åreknuder), lungesygdom, mavesår og -katar, knoglebrud og akut forgiftning. Kvinderne har en overhyppighed på alle hoveddiagnoser undtagen kræft. Samlet set har branchen en overhyppighed af indlæggelser for både mænd og kvinder på næsten alle diagnoser, men med et lidt forskelligt mønster. Det gælder infektionssygdomme, kræft, sygdomme i nerver og sanser, åndedræt, fordøjelse, knogler/bevægelsessystem, ulykker og slidgigt. Udfra en opgørelse for perioden konkluderer AMI, at ansatte i branchen især kommer på hospitalet på grund af luftvejssygdomme, hjertekar-sygdomme og sygdomme i fordøjelsesorganerne, men også ulykker og slidgigt er et problem (Helbred som indikator for arbejdsmiljøpåvirkninger, AMI, 2000). 10

11 Indlæggelser for bronkitis og astma er stigende for både mænd og kvinder i perioden (Tüchsen og Hannerz, 2000). For mændenes vedkommende ligger stigningen hos de faglærte og ufaglærte, mens funktionærer og selvstændige er uforandret (Tüchsen, Hannerz og Bach, 1998) Kræftsygdom Tidligere forskning har vist, at alkoholindtagelse er forbundet med risiko for kræft i strube, svælg, spiserør, mundhule, lever og sandsynligvis i blærehalskirtel og bryst. Tobaksrygning er forbundet til kræft i lunger, blære og nyrer plus kræft i strube, svælg, spiserør, mundhule. Der er også foretaget flere undersøgelser af sammenhængen mellem kræft og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen i den internationale litteratur. Generelt er der konstateret en sammenhæng mellem faget og alkohol- og tobaksrelaterede kræftformer. Der er nogle forskelle på køn og mellem tjenere og kokke. Kræftforekomsten i Danmark er undersøgt af Institut for Epidemiologisk Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse ved hjælp af en kobling mellem Cancerregistret, ATP-registret og CPR-registret. På den måde er der opnået data om kræftforekomsten for branchen som helhed plus for kokke og tjenere hver for sig. Sammenligningsgrundlaget er andre lønmodtagere med samme alder og køn. I det følgende præsenteres danske data for kokke og tjenere hver for sig plus for hele branchen, opdelt i mænd og kvinder (Hansen, Middelfart-konferencen, 2002). Risikoen for kræft er angivet som en relativ risiko, dvs. at en værdi på 1,5 angiver, at der findes en 50 procents overhyppighed af kræfttilfælde i perioden En * betyder at resultatet er statistisk sikkert. Kokke: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,2* 1,7* Blære... 1,9* 1,4 Strube... 2,7* 2,8* Nyre... 1,1 1,6* Spiserør... 1,8 2,1 Mundhule... 1,0 1,3 Svælg... 1,9 1,9 Tjenere: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,1 1,8* Blære... 1,2 1,1 Strube... 1,1 1,8* Nyre... 1,1 1,4 Spiserør... 1,9* 1,4 Mundhule... 1,8* 2,1 Svælg... 2,0 2,3* 11

12 Hele branchen: Risiko for tobaksrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lunge... 1,6* 1,6* Blære... 1,3* 1,1 Strube... 2,6* 2,3* Nyre... 1,1 1,4* Spiserør... 1,6* 2,4* Mundhule... 1,4* 2,8* Svælg... 1,5* 1,5* Ansatte inden for branchen har en markant øget risiko for tobaksrelateret kræft. Risikoen synes ikke at være væsentlig forskellig for mænd og kvinder eller for tjenere og kokke. Kokke: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 2,2* 2,8* Blærehalskirtel ,7* Bryst... 1,4* - Tjenere: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 0,9 2,3* Blærehalskirtel ,2 Bryst... 1,3* 2,6 Hele branchen: Risiko for alkoholrelateret kræft opdelt på Kvinder Mænd Lever... 1,4* 2,6* Blærehalskirtel ,1 Bryst... 1,05* 1,3 Kvindelige ansatte har en øget risiko for alkoholrelateret kræft og mændene har en markant øget risiko. Ovenstående data er bearbejdet i forbindelse med denne rapport. De er for hele perioden 1970 til 1997 og kan således ikke sige noget om, om der er sket en positiv eller negativ udvikling i perioden. Det vil være muligt at bearbejde datamaterialet så man kan lave opdelinger på mindre tidsrum fx , og Datamaterialet er stort og vil være velegnet til at vurdere udviklingstendenser. En fremtidig behandling af data vil også kunne indeholde følgende temaer: betydning af anciennitet i branchen, alder ved ansættelse, hotel overfor restauration, små overfor store arbejdspladser, unge overfor ældre, restauratører og hotelværter (Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse på konferencen i Middelfart). 12

13 Mænd En større undersøgelse, der bygger på det svenske cancerregister (Chow m.fl., 1995) for perioden 1961 til 1979 af spiserørskræft hos mænd i Sverige, viser at tjenere har en overhyppighed på 3,1 (SIR 3,1, p < 0,01). Kun overgået af bryggeriarbejdere med 4,2. En tilsvarende undersøgelse af norske mænd (Andersen m.fl., 1989) dækkende mandlige tjenere i perioden fra 1960 til 1984 i det norske cancerregister viser følgende kræftforekomster sammenlignet med det forventelige ud fra befolkningsgennemsnittet: Øvre luftveje og fordøjelsessystemet var 42 observeret mod 11,3 forventet, svarende til en relativ risiko på 3,7 Lever 14 versus 2,87 forventet (relativ risiko 4,9) Endetarm 28 versus 13,89 forventet (relativ risiko 2,0) Lunger 67 versus 43,66 forventet (relativ risiko 1,5) Mens mavekræft var mindre end forventet: 14 versus 25,68 (relativ risiko 0,5). Den højeste risiko for alle disse typer af kræft sås blandt dem som var tjenere ved begge måletidspunkter (1960 og 1970). Undersøgelsen konkluderer, at det er kendt at rygevaner og alkoholindtagelse er substantielle årsagsfaktorer for de typer kræft, som i denne undersøgelse forekommer med øget hyppighed. En nyere norsk undersøgelse af mænd (Kjærheim og Andersen, 1993) bekræfter og udbygger de tidligere resultater. Forskerne har etableret to grupper (kokke og tjenere) ved at tage alle som fik håndværkercertifikat fra 1959 til Studiet er baseret på en sammenligning mellem den observerede og forventede forekomst af nye kræfttilfælde beregnet udfra et repræsentativt uddrag af den mandlige norske befolkning. Studiet viser: Ekstra høj risiko for alkoholassocieret kræft blandt tjenere og kokke Ekstra høj risiko for lungekræft blandt tjenere Opdeling af personer, der bor i og udenfor Oslo viser lignende resultater, hvilket indikerer at stigningen i alkohol- og tobaksrelateret kræft ikke er et storbys-fænomen, men er knyttet til beskæftigelsen Hovedresultatet er, at de vigtigste årsagsfaktorer til de øgede forekomster er alkohol og rygning alene eller i kombination Tjenernes og kokkenes alkoholforbrug er oplyst via spørgeskemaer og derefter sammenlignet med tal fra et repræsentativt uddrag af den norske befolkning. Det viser sig, at tjenerne har et langt højere alkoholforbrug end den norske befolkning. Derimod er kokkenes alkoholforbrug ikke så meget større. Spørgeskemaerne viser også, at tjenere ryger mere end den generelle 13

14 befolkning, hvorimod kokkenes rygevaner ligner den generelle befolknings. Tjenerne er i langt højere grad end nogen anden erhvervsgruppe udsat for passiv rygning, hvilket vil give endnu større belastning på de tjenere, der selv er daglige rygere. Spørgeskemadata viser, at drikkeri og rygning lader til at korrespondere med og forklare en væsentlig del af kræftforekomsten blandt tjenerne, men ikke i samme grad for kokkene. Det kan dog ikke udelukkes, at der er andre faktorer, der gør sig gældende for kokkene herunder udsættelsen for kræftfremkaldende stoffer, der opstår under madlavningen. Ligeledes kan der være en irritation af de øvre luftveje ved gentagne smagninger af varm mad. Den lave forekomst af lungekræft hos kokke som studiet har vist, må fortolkes med en vis forsigtighed iflg. forfatterne, idet aldersfordelingen i kohorten var præget af flere unge kokke end unge tjenere. Nye undersøgelser må laves for at bekræfte den manglende lungekræft hos kokkene. En undersøgelse af slagtere og kokke i England og Wales (Coggon og Wield, 1995) finder heller ingen sammenhæng mellem arbejdet som kok og lungekræft. Undersøgelsen finder derimod høj forekomst at kræft i mund og svælg blandt kokkene. Kvinder Kvindelige tjenere er undersøgt i en norsk undersøgelse (Kjærheim og Andersen, 1994), der retter sig mod en gruppe, der blev tilmeldt fagforeningen mellem 1932 og Opfølgningsperioden var fra 1959 til Der er sammenlignet med hele den kvindelige norske befolkning. Forskerne fandt ikke nogen overhyppighed af alkoholrelateret kræft. Derimod var der en betydelig forskel i forhold til lungekræft. Her blev der observeret 37 tilfælde mod 16,2 forventede. For livmoderkræft var der observeret 51 mod forventet 29,8. Brystkræft var mindre end forventet. Forskerne har yderligere sammenlignet de tjenere, som har arbejdet på restauranter med licens til servering af alkohol og de, der arbejder på restauranter uden licens. Der viste sig generelt ingen forskel, men der blev påvist en stigning af lunge- og livmoderkræfttilfælde blandt de kvinder, der arbejder på restaurant med alkohollicens. Undersøgelsen viser også, at de kvindelige tjenere drikker betydeligt mere end resten af den kvindelige befolkningsgruppe generelt, og at kvindelige tjenere i alle fødselsgrupper ryger betydeligt mere end den generelle befolkning. En canadisk undersøgelse (Aronson m.fl., 1999) af sammenhænge mellem beskæftigelse og dødsårsag konstaterer en forhøjet dødelighed af lunge- 14

15 kræft blandt kvindelige tjenere. Et resultat, der ligger på linie med de norske resultater, som er refereret tidligere Hjerte-kar-sygdomme En svensk undersøgelse (Theorell m.fl., 1987, Theorell m.fl., 1988 og Søderholm og Sigala, 1988) viser, at tjenerne er den erhvervsgruppe, der har den højeste sammenlagte risiko for hjerte-kar-sygdomme, når man tager hensyn til de sædvanlige risikofaktorer, dvs. blodtryk i hvile, blodkolesterol og rygning. Det gælder såvel kvinder som mænd. Undersøgelsen omfatter følgende 6 fag: tjenere, flyledere, læger, symfoniorkester musikere, portører og flymekanikere. Et europæisk sammenlignende studie mellem erhverv og hjertesygdomme hos mænd i Danmark, Storbritannien og Italien (Tüchsen m.fl., 1996) fandt en forhøjet risiko for hjertesygdomme hos bl.a. ansatte i hotel- og restaurationsbranchen. Tidligere studier fra gruppen (Tüchsen m.fl., 1992) har vist øget hospitalisering i forbindelse med hjertesygdomme for alle grupper, der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen. Underinddelingen af disse grupper viser, at den overrisikoen, der er fundet hos selvstændige, er begrænset til ejere af cateringsvirksomheder fremfor ejere af hotel og restauranter. En statistisk signifikant øget dødelighed som følge af hjertesygdomme blev fundet hos kokke og køkkenchefer i Storbritannien. I Danmark blev der fundet en statisk signifikant øget hospitalisering af kokke og tjenere, mens dødeligheden ikke er statistisk signifikant. Forfatterne konstaterer at en stor del af hjertesygdomstilfældene i højrisikogrupperne, som dette studier har identificeret, kan have sammenhæng med, at arbejdet ofte ikke foregår om dagen. Nye studier (Lennernäs m.fl., 1994) viser, at indtagelse af mad om natten eller sent på aftenen kan forhøje risikoen for kredsløbssygdomme og det anbefales derfor, at madindtagelse fortrinsvis skal ske om formiddagen og tidlig aften. 3.2 Dødelighed For at kunne sammenligne antallet af dødsfald i forskellige befolkningsgrupper skal man kunne regne dødelighedsraterne ud. Man bruger et begreb der hedder Standard Mortality Ratio, forkortet SMR. Ved SMR forstås et indekstal, der måler hvor mange flere eller færre dødsfald, der er indtruffet i en bestemt befolkningsgruppe i forhold til en anden gruppe. Fx kan værdien for hvor mange der dør blandt alle mænd og kvinder i erhverv sættes til indekstal 100 (SMR = 100), hvorefter antallet af dødsfald i de enkelte erhverv/brancher kan sammenlignes med dette gennemsnit. 15

16 Danmarks Statistik udgav i juni 2001 publikationen: Dødelighed og erhverv (Andersen m.fl., 2001). Dødeligheden er beregnet for de tre fem-årsperioder , , Heri indgår hotel og restaurant med ca mænd og kvinder i den sidste periode ud af i alt 1,3 mio. mænd og 1,2 mio. kvinder i erhverv. Aldersgrupper mellem 20 og 64 år indgår baseret på opgørelser i 1980, 1985 og 1990 samt på data fra flere forskellige registre. Opdeling af hotel- og restaurationsbranchen 1990 Stillingsbetegnelser, branchekoder og fagbetegnelser Selvstændige : restaurant, cafe m.v : kaffebar, pølsevogn, grillbar m.m : hotel, motel 13209: vandrerhjem, campingplads m.m. Antal mænd Antal kvinder Medhjælpende ægtefælle Ledende funktionær Fag: hovmester Funktionær i øvrigt Fag: Oldfrue, purser, stewardesse, bartender, kantinebestyrer, økonomaassistent, inspektrice, husholdningsleder, hjemmehjælpsleder, receptionsassistent Faglært Fag: kelner, kok, skibskok, tjener, ungkok Ikke-faglært Restaurant m.v Hotel m.v Fag: buffist, husassistent, husmoderafløser, kahytsdreng/jomfru, kogerske, koksmat, køkkenassistent, piccolo, portier, receptionsmedhjælper, servitrice, smørrebrødsjomfru, stuepige I alt ved opgørelse Kilde: Lisbeth Laursen, Danmarks Statistik, overhead til konference i Middelfart I det følgende sammenlignes mænd og kvinder som hovedregel hver for sig, idet mænds og kvinders dødelighed er meget forskellig. Hotel- og restaurationsbranchens placering i det samlede billede kan udtrykkes af to lister for mænd og kvinder. Det fremgår at mændene, både faglærte og ufaglærte, er med blandt erhverv med høj dødelighed. For kvindernes vedkommende er det de faglærte og ikke-faglærte i restauration m.v., der er med. De selvstændige mænd og kvinder i branchen har en høj dødelighed. 16

17 Liste over erhvervsgrupper med relativ høj dødelighed for mænd (perioden ) sammenlignet med alle mænd i erhverv = 100. SMR-indekstal Selvstændige, anden restaurationsvirksomhed Ikke-faglært hotel- og restaurationspersonale Faglært hotel- og restaurationspersonale Taxachauffører Selvstændige ved restaurationsvirksomhed m.v Lager- og engroshandelspersonale Sprit-, bryggeri- og mineralvandsarbejdere Mandlige plejere og sygehjælpere på hospitaler Kontorpersonale i privat og offentlig administration Mandlige sygeplejersker m.v Selvstændige taxavognmænd Liste over erhvervsgrupper med relativ høj dødelighed for kvinder (perioden ) sammenlignet med alle kvinder i erhverv = 100. SMR-indekstal Plejere, sygehjælpere i kommunal og amtskommunal administration Faglærte indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed Selvstændige i detailhandel indenfor nærings- og nydelsesmidler Selvstændige ved hotel- og restaurationsvirksomhed Ikke-faglært, restaurant m.v Arbejdsledere, formænd Trafikkoordineringspersonale Kontorchefer og fuldmægtige Kvinderne i branchen har en del variation gennem de tre perioder, men faglærte og ikke-faglærte på restaurant ligger dog stabilt. Selvstændige kvinders dødelighed stiger, mens funktionærer i øvrigt og ikke-faglærte på hotel udviser faldende tendens. For branchens mænd har billedet været nogenlunde stabilt gennem de tre perioder, dog med en tendens til stigning for alle undtagen funktionærer i øvrigt (Lisbeth Laursen, Middelfart-konferencen, 2002). I det følgende kigger vi nærmere på de faglærte kokke og tjenere, idet de er omfattet af den samme erhvervskode (45510), som yderligere rummer kelnere, skibskokke og ungkokke. 17

18 For mændenes vedkommende har der i de tre perioder ( , , ) været en vækst i beskæftigelsen fra til personer. Den relative dødeligheden har ligeledes været stigende fra SMR 161 til 181. Dødelighedsindeks i aldersgrupper, faglærte mænd Mænd Dødelighedsindex SMR Alder SMR M SMR M SMR M alle Fordelingen på aldersgrupper viser, at den relativt største dødelighed for mændene er i aldersgruppen omkring år. For kvindernes vedkommende har der i de tre perioder været en kraftig vækst i beskæftigelsen, fra til personer. Dødeligheden har været stabil med SMR Dødelighedsindeks i aldersgrupper, kvinder Kvinder Dødelighedsindex SMR Alder SMR K SMR K SMR K alle Fordelingen på aldersgrupper har umiddelbart større udsving end for mændenes vedkommende. Der er imidlertid tale om ret få dødsfald i små aldersgrupper, hvorfor udsvingene kan skyldes statistiske tilfældigheder. Tabellen kan tolkes på den måde, at kvinderne følger samme mønster som mændene. 18

19 Sammenlignes dødeligheden for kvinder og mænd under et, har de faglærte mænd indenfor branchen dog en væsentlig højere overdødelighed end kvinderne (Andersen m.fl., 2001, s. 61). Dødeligheden kan også udtrykkes gennem tabte leveår, dvs. at man trækker det gennemsnitlige antal leveår fra det maksimale antal leveår, som er de 45 år mellem 20 og 64 år. De faglærte og ufaglærte mænd i hotel- og restaurationsbranchen taber i gennemsnit over 4 år, hvilket er omkring dobbelt så meget som gennemsnittet for alle mænd i erhverv (ibid, s ). I et nordisk studie (Andersen, 1988) ligger branchens mænd i Danmark med SMR = 178 i perioden , kun overgået af finske mænd. For kvinderne topper de danske med SMR = 132, mens de andre nordiske lande holder sig på gennemsnittet, omkring 100. For mændene gælder den før omtalte tendens til større frafald i aldersgruppen år. 3.3 Dødsårsager Danmarks Statistik (Andersen m.fl., 2001) har data for, hvad der er årsagerne/diagnoserne til dødsfaldene. Mænd og kvinder er opgjort hver for sig. Indekstal for dødsårsager , mænd Faglærte Ufaglærte Kræft i tarmsystem Lungekræft * 243* Hjertesygdom * 80 Kronisk bronkitis, astma m.m * 161 Alkoholisk leversygdom * 139 Ulykker Selvmord Øvrige * 245* Indekstal for dødsårsager , kvinder Faglærte Ufaglærte Kræft i tarmsystem Brystkræft Lungekræft * Hjertesygdom Kronisk bronkitis, astma m.m Alkoholisk leversygdom * Ulykker Selvmord Øvrige 182* 109 Faglærte mænd dør især af lungekræft og anden lungesygdom, hjertesygdom og alkoholisk leversygdom. De ufaglærte ligger under gennemsnittet i forhold til hjertesygdom, men udviser ellers samme tendens. 19

20 For faglærte mænd har der været en markant stigning i dødsfald som følge af astma og bronkitis fra , en mindre stigning som følge af hjertesygdom samt et fald i dødsfald som følge af leversygdom og lungekræft (Lisbeth Laursen, Danmarks Statistik, Middelfart-konferencen, 2002). De faglærte kvinder har også samme tendens, mens de ufaglærte har en markant overhyppighed af dødelig lungekræft og alkoholisk leversygdom. Kvinderne ligger lavere end gennemsnittet i forhold til brystkræft. For de faglærte kvinder ses i samme periode en stigning i dødsfald som følge af lungekræft og hjertesygdom, mens dødsårsagerne leversygdom og astma-bronkitis er faldet (Lisbeth Lauersen, Danmarks Statistik, Middelfartkonferencen, 2002). 3.4 Psykisk velbefindende Den danske arbejdsmiljøundersøgelse fra 1995 (Borg og Burr, 1997) har undersøgt det psykiske velbefindende blandt danske lønmodtagere. De har anvendt følgende to skalaer for henholdsvis mentalt helbred og vitalitet: Mentalt helbred: Har De været meget nervøs? Har De været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem? Har De følt dem rolig og afslappet? Har De følt dem trist til mode? Har De været glad og tilfreds? Vitalitet: Har De følt dem veloplagt og fuld af liv? Har De følt dem træt? Har De følt dem udslidt? Har De været fuld af energi? For kvindernes vedkommende var gennemsnittet for dårligt mentalt helbred for alle i erhverv 3%. Tjenere og receptionister havde det dårligste mentale helbred på ca. 10%. Det gennemsnitlige mål for reduceret vitalitet var 8%. Også her lå kvindelige tjenere og receptionister højest med en reduceret vitalitet på ca. 21%. I en svensk undersøgelse (Lindberg, 1999) opstilles et indeks for psykosomatisk og psykisk besvær. Dette består af, at svarpersonen mindst en dag i hver uge i de seneste 3 måneder har haft følgende symptomer: Haft halsbrand, sure opstød, smerte i hjertekulen eller urolig mave Været træt og modløs Haft hovedpine 20

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal

ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER. Arbejdsmiljø i tal ARBEJDSMILJØINDIKATORER ULIGHED I SUNDHED - OPGJORT EFTER ERHVERV OG BRANCHER Arbejdsmiljø i tal FORORD INDHOLD 2 Der er i disse år i Danmark en stor interesse for sundhedsforhold og levealder, og flere

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv

Det fremgår af rapporten, at der er afgivet meget få reaktioner inden for passiv Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3241 af 29. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3241: Vil ministeren oversende evalueringen af Arbejdstilsynets kontrolindsats

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.

Dette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt. (QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom. Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft

Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

PenSam's førtidspensioner 2011

PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam's førtidspensioner 2011 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Elsa Bach, projektkoordinationschef, PhD Hermann Burr, seniorforsker, PhD Thomas Fløcke, akademisk medarbejder AM2008 Agenda Hvordan har arbejdsmiljøet det i dag?

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere