PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM BEGREBET "VOLDSOMT TØBRUD"

Transkript

1 29. OKTOBER 2014 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM BEGREBET "VOLDSOMT TØBRUD" Efter vintre med sne og is opstår mange vandskader forårsaget af smeltevand ved tøbrud. Kun under særlige omstændigheder er sådanne skader dækket af indbo- og bygningsforsikringer som "voldsomt tøbrud". I en ny sag havde ankenævnet og byretten afgjort sagen på en måde, der efter forsikringsselskabets opfattelse stred imod den hidtidige forståelse af begrebet og mangeårig praksis. I denne sag har landsretten nu fastslået nogle af de forudsætninger, der skal være opfyldt, før der foreligger en dækningsberettiget tøbrudsskade. A købte i 2004 en ældre landejendom med en menneskeskabt vold omkring ejendommen. A anlagde en kunstig sø og lagde mere jord på volden. Den 12. marts 2010 lå der ifølge A cm sne på landarealerne omkring ejendommen, da han forlod denne ca. kl. 8:00. Ca. kl. 14:00 konstateredes det, at sneen på markerne i meget betydeligt omfang var blevet mindre, og smeltevand havde oversvømmet ejendommen med skader på bygning og indbo, som senere blev opgjort til ca kr. A anmeldte skaderne til forsikringsselskabet F, der imidlertid afviste, at der forelå "voldsomt tøbrud". F anførte bl.a., at der ikke var målt frostgrader hverken på skadedatoen eller dagen før, samt at der havde været tale om beskedne temperaturmæssige stigninger. Dækningen var i familieforsikringens betingelser defineret således: "Forsikringen dækker den direkte skade på det forsikrede ved. oversvømmelse som følge af voldsomt sky- og tøbrud, når vandet ikke kan få normalt afløb." I bygningsforsikringens betingelser var dækningen formuleret stort set ligelydende. A indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, der i kendelse af 26. april 2011 indledningsvist bemærkede, at sky- og tøbrudsskader er kende-

2 2/5 29. OKTOBER 2014 tegnet ved, at vand kommer ind i bygningen ad dennes naturlige åbninger. Endvidere er denne type skader også ofte kendetegnet ved, at mange i samme område bliver ramt, og at skaden ikke skyldes særlige forhold hos en enkelt. Herefter udtalte Ankenævnet for Forsikring: "De billeder, der er fremsendt til nævnet i nærværende sag, viser en tøbrudsskade, der efter nævnets opfattelse er dækningsberettiget også i fravær af nærmere oplysninger om snemængderne, temperaturen i dagene op til skadetidspunktet, bygningens placering i terræn og oplysning om, hvorvidt andre i området er ramt af tilsvarende skader. Nævnet finder derfor, at selskabet skal anerkende skaden og opgøre denne." F ønskede ikke at følge denne kendelse. Den største målte temperaturstigning inden for 24 timer forud for skaden var 3,1 C; nemlig fra +2,1 til +5,2 C. De officielle temperaturmålinger foretages i to meters højde. Hvis man i den for sikrede mest gunstige situation hypotetisk forestillede sig, at minimumstemperaturen ved jordoverfladen kunne have været op til 2 grader lavere, ville den teoretisk størst tænkelige temperaturstigning have været på 5,1 C (fra +0,1 til +5,2 C). Temperaturstigningen svarede til forholdene de seneste to år, og der havde tidligere været konstateret større temperaturstigninger lokalt. Skønsmanden konkluderede: "Temperaturstigningen har således ikke været usædvanligt høj". For det første fandt F, at det stred med hidtidig forsikringspraksis, når man i et tilfælde, hvor der ikke havde været frostgrader hverken på skadedatoen eller dagen før, statuerede, at der forelå tøbrud (endsige voldsomt tøbrud). For det andet fandt F, at denne kendelse fraveg helt fast forsikringsretlig praksis, hvorefter forsikringstageren har bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket skade. Manglende eller mangelfulde oplysninger om temperaturmæssige forhold mv. kommer derfor forsikringstageren og ikke selskabet til skade. F anfægtede derfor ankenævnskendelsen, hvorefter A indbragte sagen for Københavns Byret. Under byretssagen blev der gennemført syn og skøn, og på baggrund af fire skønserklæringer kunne blandt andet følgende lægges til grund: Ved de nærmeste målestationer var der ikke målt frostgrader hverken på skadedatoen eller dagen forinden. Om den kunstige vold på ejendommen udtalte skønsmanden: "Set i forhold til de naturlige og oprindelige afløbsmuligheder er etablering af volden parallelt med indkørslen til ejendommen en hindring, der tvinger vandet til at løbe uden om volden og løber derfor til gårdens bygninger og ind på gårdspladsen og trænger ind i bygningerne.. Havde man erkendt og gennemskuet årsagen til problemet i forvejen eller tidligere i processen kunne problemet løses enkelt ved at gennemgrave volde og give vandet frit afløb i den efter terrænforholdene naturlige afløbsretning. Der er intet, der antyder, at der forud for etablering af den kunstige sø og opbygning af volde var noget, der kunne hindre smeltevandets frie løb mod B Grøft." Ved dom af 30. oktober 2013 fandt også Københavns Byret, at F skulle dække skaden. Byretten lagde til grund, at der i et relativt kort tidsrum forud for skadens indtræden skete en stor afstrømning på ca liter i timen af smeltevand fra is og sne fra det 75 ha store opland. Af-

3 3/5 29. OKTOBER 2014 strømningen skete hovedsageligt overfladisk, idet jorden var frostbundet. På denne baggrund lagde byretten til grund, at usædvanlige vejrforhold på skadedatoen med stærkt frostbundet jord og meget stor mængde smeltevand over kort tid bevirkede, at smeltevandet ikke kunne få normalt afløb uden skade på A's ejendom. Herefter udtalte byretten: "En sådan usædvanlig og pludselig (i forhold til skadeskarakteren) begivenhed vil uanset temperaturholdene i øvrigt normalt være omfattet af forsikringsaftalens bestemmelser om skade som følge af voldsomt tøbrud." Det forhold at de oprindelige afløbsmuligheder var blevet ændret som følge af etableringen af en vold, der bevirkede, at overfladevandet ikke længere kunne få naturligt afløb fra A's ejendom, men derimod blev ledt hen imod ejendommen, kunne efter byrettens opfattelse ikke tillægges betydning. Byretten udtalte, at dette " understøttes af, dels at [A] ikke tidligere har oplevet vandafladningsproblemer, dels at problemerne med terrænet eller bygningskonstruktionen i øvrigt ikke er blevet påpeget af de assurandører hos [F], der i forbindelse med forsikringstegningen eller senere besigtigede ejendommen." Byretten vendte vel ikke bevisbyrden om, således som ankenævnet reelt havde gjort, men byretten fandt altså, at der forelå "voldsomt tøbrud", selv om der hverken havde været frostgrader på skadedatoen eller dagen forinden. Af denne grund samt tillige henset til, at byretten blandt andet lagde vægt på, at assurandører fra F angiveligt havde set ejendommen enten før eller efter tegningen, fandt F, at sagen rummede sådanne principielle spørgsmål, at den burde indbringes for landsretten. F ankede derfor dommen til Østre Landsret, hvor sagen blev skåret således til, at landsretten så vidt muligt skulle tage stilling til sagens principielle spørgsmål, herunder forståelsen af det forsikringsretlige begreb "voldsomt tøbrud". Under landsretssagen gjorde F blandt andet følgende gældende: Kriteriet for forsikringsdækning rummer to elementer, der begge skal være opfyldt. Der skal foreligge et "tøbrud", og dette skal have været "voldsomt". Forsikringstageren har bevisbyrden for, at begge elementer i denne forudsætning for forsikringsdækning er opfyldt. Der kan hverken sprogligt eller forsikringsretligt være tale om "tøbrud", når der ikke kort tid før skadens indtræden har foreligget et skift fra frost (minusgrader) til tøvejr (plusgrader). Der henvistes i denne forbindelse til en omfattende ankenævnspraksis og de få domme, der er afsagt på området, samt til sproglige værker. Selv om der foreligger sådant omskift fra frost til tø, at der er tale om tøbrud, er det endvidere en forudsætning, at dette har været "voldsomt". Der må i givet fald have været tale om en væsentligt mere markant temperaturstigning end de få grader, der var målt i denne sag. Efter forsikringsbetingelserne er det endvidere en forudsætning, at smeltevand ikke har kunnet få normalt afløb. Når det i denne sag måtte antages, at alene den kunstige vold forhindrede smeltevandet i at få normalt afløb, var heller ikke denne del af forsikringsaftalens forudsætninger for dækning som voldsomt tøbrud opfyldt. Det af byretten antagne om, at såfremt en medarbejder fra F havde besøgt A's ejendom før eller efter forsikringstegningen, kunne denne medarbejder have påpeget potentielle problemer ved terræn eller bygningskonstruktion, kunne ikke tillægges nogen betydning ved fortolkning eller anvendelse af forsikringsaftalen.

4 4/5 29. OKTOBER 2014 A imødegik det af F anførte og gjorde blandt andet følgende gældende: Spørgsmålet af forsikringsdækning afhænger af en helhedsvurdering, hvori temperaturforholdene kun indgår som ét blandt mange forhold, der ikke i sig selv har afgørende betydning. Selve den måde skaden manifesterer sig på, når store mængder smeltevand pludseligt oversvømmer forsikringsstedet, kan i sig selv være afgørende for, om der foreligger voldsomt tøbrud (uanset de bagvedliggende skadesårsager). De store mængder smeltevand, der pludselig kom strømmende, måtte nødvendigvis være følge af en overgang fra frostvejr til tøvejr, hvorefter der forelå tøbrud. Østre Landsret traf afgørelse i sagen ved dom af 30. oktober Landsretten ændrede de afgørelser, som først ankenævnet og dernæst byretten havde truffet; men med dissens. Landsrettens flertal anførte udtrykkeligt i præmisserne, at F havde bevisbyrden for, at skaden, som indtrådte den 12. marts 2010, skyldtes et "voldsomt tøbrud". Herefter lagde landsrettens flertal vægt på, at der ikke i dagene op til skadens indtræden var frostvejr, og at temperaturstigningen de sidste 24 timer før skaden var målt til 3,1 C og ifølge skønserklæringen højst kunne være 5,1 C. Det bemærkedes, at denne temperaturstigning ifølge skønserklæringen ikke var usædvanligt høj. Herefter bemærkede landsrettens flertal, at ordet "tøbrud" efter en almindelig sproglig forståelse og som defineret i Ordbog over det danske Sprog foreligger, når is og sne begynder at smelte ved tøvejrs indtræden. Herefter udtalte landsrettens flertal, at efter oplysningerne om temperaturforholdene op til skadetidspunktet, herunder at det ikke havde været frostvejr, og at temperaturforskellen alene havde været fra 2,5 C til højst 5,1 C, indebar, at der ikke havde været tale om "tøbrud", og at det i givet fald ikke havde været "voldsomt". Derfor fandt landsrettens flertal, at der ikke forelå en dækningsberettiget skade. Landsrettens flertal bemærkede, at når skadeforløbet fik så voldsomt et udfald, skyldtes det som anført i skønserklæringen, at en etableret vold på ejendommen hindrede vandets naturlige afløb. Den dissentierende dommer henviste i sin dissens til byrettens præmisser, og denne dommer fandt, at der som følge af de meteorologiske og geografiske forhold forelå en helt usædvanlig situation, der bevirkede, at voldsomme vandmængder over kort tid den pågældende dag strømmede mod A's ejendom med vandskaden til følge. Efter denne dommers opfattelse måtte voldsomt tøbrud som udgangspunkt forudsætte en vis temperaturstigning over en kortere periode, men også andre, lokale forhold kunne antages herudover at have indflydelse på, hvorvidt en vandskade kunne karakteriseres som forårsaget ved voldsomt tøbrud. Efter landsrettens flertals afgørelse blev F herefter frifundet. A har ansøgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Det vides endnu ikke, om Procesbevillingsnævnet meddeler A tredjeinstansbevilling. A var repræsenteret af advokat Jakob Fastrup, mens F under landsretssagen var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kopi af såvel landsretsdommen som den indankede byretsdom og ankenævnets kendelse vedhæftes.

5 5/5 29. OKTOBER 2014 Kommentar: Landsretsdommen kan anses som en "stadfæstelse" af det, som hidtil har været anset som gængs forsikringsretlig praksis. For det første fastslår landsretsdommen, at forsikringstageren på helt sædvanlig vis har bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed. I relation til denne skadetype må forsikringstageren derfor løfte bevisbyrden for, at der dels foreligger "tøbrud", dels at dette har været "voldsomt". Det må dernæst udledes af landsretsdommen, at "tøbrud" forudsætter, at der i det seneste tidsrum op til skadens indtræden har foreligget et skifte fra frostvejr (minusgrader) til tøvejr (plusgrader). Denne dom tager ikke direkte stilling til, hvor tæt denne tidsmæssige sammenhæng skal være; men frostvejret skal formentlig være ophørt i hvert fald inden for det seneste døgn før skadens indtræden. forsikringsbetingelsernes ord "når vandet ikke kan få normalt afløb" en reel betydning. Ved behandlingen og vurderingen af fremtidige tøbrudsskader er det således fortsat afgørende at få fastslået, om der har været stigning fra minusgrader til plusgrader i tiden umiddelbart forud for vandskadens indtræden, og hvor voldsom denne stigning i givet fald har været. Det kan tillige få betydning, såfremt andre forhold indebærer, at smeltevandet ikke kan få normalt afløb. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. Ikke alene skal der således være sket en temperaturstigning fra frostgrader til minusgrader kortere tid før skadens indtræden; denne temperaturstigning skal også have været "voldsom". I denne sag var en temperaturstigning på højst 5 C ikke tilstrækkelig til at kunne anses som voldsom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Den hypotetiske mulighed af, at en medarbejder fra forsikringsselskabet muligt kan have besøgt ejendommen på et tidspunkt før eller efter forsikringens tegning, tillægger landsretsdommen ikke nogen betydning. Derimod nævnes det udtrykkeligt i præmisserne, at når smeltevandet kunne oversvømme ejendommen, skyldtes det, at en etableret vold på ejendommen hindrede vandets naturlige afløb. Det må derfor antages, at landsretten også tillægger Til- og framelding af nyhedsbrevet på eller bibliotek@nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVER- ENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32