Analyse 10. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 10. februar 2012"

Transkript

1 10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner raser med stigende styrke i Danmark og Europa. Regeringerne i Storbritannien og Sverige er imod EU-Kommissionens forslag til en sådan finansskat. Den danske regering er også nærmest imod, hvilket har udløst en bølge af forargelse hos skattens tilhængere. Desværre er styrken af argumenterne fra tilhængerne af Tobin-skatten omvendt proportional med deres moralske indignation. I denne artikel vil jeg kritisk gennemgå argumenterne for transaktionsskatten og pege på nogle mere hensigtsmæssige metoder til at imødegå de problemer, skatten angiveligt skal løse. Indledningsvis er det dog værd at understrege, at den Tobin-skat, Kommissionen har foreslået, er ret beskeden. De effekter, jeg diskuterer nedenfor, er dermed også af begrænset størrelsesorden. Det er derfor vigtigt at bevare de rette proportioner i debatten. Kort fortalt er argumenterne for skatten og mine indvendinger imod dem følgende: Argument nr. 1): Transaktionsskatten skal sikre, at bankerne og spekulanterne kommer til at betale for de omkostninger, som finanskrisen har påført samfundet. Kommentar: Byrden ved finansskatten vil i stort omfang blive overvæltet på forbrugere og virksomheder uden for finanssektoren. Der er også meget stor usikkerhed om, hvor stort et provenu skatten kan indbringe, bl.a. fordi de store europæiske aktører i den finansielle sektor kan lade skattepligtige transaktioner foregå mellem deres datterselskaber uden for EU. Der findes andre, mere sikre og mere målrettede måder at beskatte den finansielle sektor på. Argument nr. 2): Transaktionsskatten skal gøre det finansielle system mere stabilt, så risikoen for fremtidige finanskriser mindskes. Kommentar: Transaktionsskatten sætter ikke ind over for de kilder til ustabilitet, der fremkaldte finanskrisen, og den forhindrer ikke, at der også fremover kan opstå destabiliserende bobler på fx bolig- og aktiemarkederne. Der findes andre og mere målrettede metoder til at øge den finansielle stabilitet. Argument nr. 3): Transaktionsskatten skal bremse uproduktiv og skadelig kortsigtet spekulation og tilskynde investorerne til at tænke mere langsigtet. Kommentar: Her kommer vi tættere på et sagligt argument. Skatten vil især gøre kortsigtede transaktioner mindre rentable, og nogle af disse transaktioner er muligvis uproduktive. Men finansskatten vil også ramme en lang række legitime og nyttige transaktioner, herunder en del, der er det stik modsatte af spekulation. I øvrigt er det højst tvivlsomt, om en transaktionsskat mindsker de kortsigtede udsving på finansmarkederne. Argument nr. 4): Transaktionsskatten vil have en positiv nettoeffekt på væksten og jobskabelsen, når man tager hensyn til de initiativer, som skatten kan finansiere. Kommentar: Hvis man ønsker at øge de offentlige indtægter, fx for at finansiere øgede offentlige investeringer, kan det gøres på mange forskellige måder. Ud fra normale kriterier for god skattepolitik er finansskatten en dårligere offentlig indtægtskilde end de fleste andre skatter. Nedenfor vil jeg uddybe disse kritikpunkter, men først er det nødvendigt med en kort oversigt over EU-Kommissionens aktuelle forslag til en skat på finansielle transaktioner. Kommissionens forslag til en finansiel transaktionsskat Som udgangspunkt foreslår Kommissionen en skat på alle finansielle transaktioner. Skatten hviler således bl.a. på handeler med alle værdipapirer såsom aktier, obligationer, investeringsbeviser mv. samt handeler med derivater, dvs. finansielle kontrakter, der er bygget op omkring et underliggende finansielt instrument. Et derivat kan fx tage form af en option, dvs. en kontrakt, der giver den ene part en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge et givet aktiv, fx en aktie, til en bestemt pris inden et bestemt tidspunkt i fremtiden. Ifølge 1

2 Kommissionens forslag beskattes ikke alene transaktioner mellem finansielle institutioner inden for EU, men også transaktioner mellem EU og omverdenen, når blot den ene part er en finansiel institution. Skattesatserne skal ifølge Kommissionens forslag fastsættes af de enkelte medlemslande, men må ikke være mindre end 0,01 pct. af værdien af det underliggende aktiv for derivater, og ikke mindre end 0,1 procent af transaktionsbeløbet for alle øvrige transaktioner. Ifølge forslaget skal der dog ikke betales skat af almindelig betalingsformidling samt indlåns- og udlånstransaktioner mellem bankerne og de private husholdninger og ikkefinansielle virksomheder. Realkreditlån og forsikringskontrakter er ligeledes fritaget for skatten; det samme gælder førstegangsudstedelser af aktier og obligationer samt bankernes låntagning i centralbankerne og såkaldt spot-handel med valuta. Det hører med til billedet, at transaktionsskatter langt fra er en ny opfindelse. Stempelafgifter er en form for transaktionsskat, der har en meget lang tradition bag sig. Mange OECD-lande har også haft (og mange har stadig) skatter på omsætningen af bestemte værdipapirer. Fx har Storbritannien i mange år haft en aktieomsætningsafgift på handel med aktier i selskaber, der er registreret i landet. Det nye i Kommissionens forslag er, at den omfatter så mange typer af finansielle transaktioner, herunder handel med derivater. Lad os nu vende tilbage til de fremførte argumenter for Kommissionens forslag. Hvem bærer skattebyrden? Det første motiv bag forslaget er som sagt, at bankerne og spekulanterne på de finansielle markeder skal bidrage mere til de offentlige kasser som modydelse for de omkostninger, finanskrisen har påført statskasserne og samfundet. Problemet er bare, at det er meget uklart, hvem der i sidste ende kommer til at bære byrden ved den finansielle transaktionsskat. Via de omtalte fritagelsesbestemmelser har Kommissionen ganske vist søgt at undgå, at skatten direkte påvirker omkostningerne i den ikke-finansielle sektor. Umiddelbart er det altså kun omkostningerne i den finansielle sektor, der vil stige. Men hen ad vejen vil en stor del af skattebyrden blive overvæltet på forbrugerne og virksomhederne uden for den finansielle sektor. De højere omkostninger vil få bankerne til at udvide deres rentemarginal (forskellen mellem indlåns- og udlånsrenter). Forsikringsselskaberne vil formentlig være nødt til at hæve deres forsikringspræmier. Forsikringskontrakter er godt nok fritaget for finansskatten, men forsikringsselskaberne køber jo værdipapirer og bruger i høj grad derivater til at afdække deres risici. Finansskatten vil derfor øge deres omkostninger. Af samme grund vil også pensionskasserne få højere omkostninger, hvilket efterhånden vil medføre lavere pensionsudbetalinger. Transaktionsskatten vil gøre det lidt mindre attraktivt at ligge inde med værdipapirer og derivater frem for fx at have penge stående i banken. Investorernes krav til afkastet af aktier og obligationer vil derfor stige en smule. Derfor må man bl.a. forvente en (lille) stigning i renten på statsobligationer. I en dansk sammenhæng vil det lavere afkast af pensionsafkast også reducere statens indtægter fra pensionsafkastskatten og fra beskatningen af fremtidige pensionsudbetalinger. Byrden ved de højere statsudgifter og lavere statsindtægter skal bæres af skatteyderne. Det højere krav til afkastet af aktier og obligationer vil endvidere øge kapitalomkostningerne for virksomheder og boligejere. Endelig vil det blive lidt dyrere for erhvervslivet at afdække diverse risici (fx valutakursrisiko) ved hjælp af derivater. Regningen for disse meromkostninger vil blive delt mellem virksomhedernes ejere og de almindelige forbrugere. Via alle disse kanaler vil byrden ved finansskatten altså i stort omfang blive overvæltet fra den finansielle sektor til det øvrige samfund. I en nylig omfattende analyse foretaget af Den Internationale Valutafond (IMF) for gruppen af G20-lande hedder det således om byrden ved en finansiel transaktionsskat (i min oversættelse fra engelsk): 1 Den reelle byrde vil muligvis overvejende hvile på forbrugerne og ikke som man ofte synes at antage på indtjeningen i den finansielle sektor. En del af byrden vil utvivlsomt blive båret af ejerne og lederne af de finansielle institutioner. Men en stor del af byrden kan meget vel blive overvæltet på forbrugerne af finansielle tjenesteydelser (både virksomheder og enkeltpersoner) i form af et mindre afkast af opsparing, højere låneomkostninger og/eller højere forbrugerpriser. Faktisk er dette mere sandsynligt, jo flere lande der indfører skatten, da det dermed bliver lettere for den finansielle sektor at overvælte skattebyrden på kunderne. Fordi den pålægges hver transaktion, kan den kumulative kaskadevirkning af en finansiel transaktionsskat hvor skatten i hvert led pålignes en værdi, der indeholder den skat, som er betalt i 1 Det følgende citat er taget fra s i IMF-rapporten, A fair and substantial contribution by the financial sector Final Report for the G-20, June Rapporten kan findes på 2

3 tidligere omsætningsled være betydelig og uigennemskuelig. Det er ikke åbenlyst, at skattebyrden fortrinsvis vil blive båret af de mere velstående, eller at den vil hvile på overnormal indtjening i den finansielle sektor. På linie hermed kan man i EU-Kommissionens eget studie af virkningerne af en finansiel transaktionsskat læse følgende (igen i min oversættelse fra engelsk): 2..en stor del af byrden vil hvile på de direkte og indirekte ejere af de omsatte finansielle instrumenter. Endvidere vil en skat på (transaktioner i) de sekundære markeder medføre kaskadevirkninger, der kan have uigennemskuelige konsekvenser og dermed gøre byrdefordelingen mere kompleks. Hvis transaktioner mellem virksomheder ikke fritages, vil skatten faktisk have kaskadevirkninger i produktionsprocessen og påvirke priserne på ikke-finansielle produkter og tjenesteydelser. Dette udsagn fra Kommissionens egne embedsmænd og eksperter er interessant, eftersom Kommissionens foreslåede finansskat netop hviler på transaktioner i de sekundære markeder (dvs. de markeder, hvor værdipapirer omsættes, efter at de først er blevet udstedt) og på en lang række transaktioner inden for virksomhedssektoren. Vi har således Kommissionens egne ord for, at det er meget uklart, i hvilket omfang skatten faktisk kommer til at hvile på (ejerne af) den finansielle sektor. Den uklare byrdefordeling og den store sandsynlighed for, at størstedelen af byrden ved en finansiel transaktionsskat bliver overvæltet på det øvrige samfund, har fået IMF til at foreslå en såkaldt finansiel aktivitetsskat som alternativ til transaktionsskatten. I sin mest målrettede udformning består den finansielle aktivitetsskat af en skat på den del af indtjeningen i den finansielle sektor, der overstiger en normal forrentning af kapitalen, plus en skat på overnormalt store bonusser og lønninger til ledelsen i finansielle virksomheder. En sådan skat er et langt mere træfsikkert instrument til at sikre, at ejere og ledere i den finansielle sektor kommer til at yde et ekstra bidrag til statskasserne i det omfang, de faktisk tjener mere, end hvad der normalt kan tjenes i andre sektorer. Byrden ved en skat på høje profitter og bonusser mm. i finanssektoren kan nemlig kun overvæltes 2 Det følgende er citeret fra s. 53 i Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final, Vol. 1. Rapporten kan findes på axes/financial_sector/index_en.htm. på det øvrige samfund i det omfang, den tilskynder kapitalen og arbejdskraften til at flygte fra sektoren, således at finanssektorens omkostninger til fremskaffelse af kapital og arbejdskraft stiger. Ved at begrænse skattegrundlaget til den del af indtjeningen, der overstiger en normal aflønning af kapital og arbejdskraft, begrænser man denne omkostningseffekt og sikrer dermed, at langt størstedelen af skattebyrden bæres af dem, man angiveligt ønsker at beskatte. 3 Mens der ikke har været megen opmærksomhed på spørgsmålet om overvæltning af skattebyrden, har der til gengæld været meget fokus på, om transaktionsskatten helt kan omgås. I debatten fremføres ofte, at en fælles Tobin-skat i alle verdens lande vil være god ide, men at en isoleret skat i EU risikerer at blive et slag i luften, fordi de skattepligtige transaktioner i stort omfang vil flytte til lande uden for EU. De ovennævnte kritikpunkter mod Tobin-skatten gælder imidlertid også for en skat, der indføres på globalt plan. Hvis skatten kun gennemføres i EU, svækkes argumenterne for den blot yderligere, fordi dele af skattegrundlaget i så fald vil blive flyttet til lande uden for EU. Kommissionen har ganske vist søgt at begrænse mulighederne for at omgå skatten ved at basere den på et såkaldt domicillandsprincip ( bopælsprincip ). Princippet indebærer, at hvis blot en af parterne i en finansiel transaktion er hjemmehørende ( bosiddende ) i et EU-land, og den anden part er en finansiel institution uden for EU, skal den finansielle institution alligevel betale transaktionsskat til det pågældende EU-land. Det er uklart, om skattemyndighederne i EUlandene effektivt kan kontrollere, hvorvidt finansielle institutioner uden for EU faktisk indbetaler den skat, de skal. Men selv hvis vi antager, at en sådan kontrol er mulig, vil de store finansielle virksomheder i Europa stadig have en oplagt mulighed for at omgå en transaktionsskat, der kun dækker EU. De store aktører har nemlig typisk datterselskaber i alle de større finansielle centre i verden, såsom New York, Tokyo, Singapore og Hong Kong. Europæiske finansinstitutioner, der ønsker at handle med hinanden, kan derfor vælge at lade 3 Man kan spørge, hvorfor det kun er finanssektoren, der ifølge IMFs forslag skal pålægges denne skat på overnormal indtjening. Baggrunden er, at IMF har accepteret den politiske præmis om, at den finansielle sektor skal yde et særligt bidrag til statskasserne på grund af de omkostninger, finanskrisen har påført samfundet. Dertil kommer, at den finansielle sektor skønnes at have en skattefordel ved, at en række finansielle tjenesteydelser er fritaget for moms (i Danmark modvirkes denne fordel dog delvis af lønsumsafgiften på den finansielle sektor). 3

4 handelen foregå som transaktioner mellem deres datterselskaber uden for EU. Dermed vil transaktionerne ikke være skattepligtige, når finansinstitutionerne handeler på egne vegne og ikke på vegne af en kunde i EU. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af de skattepligtige transaktioner, der kan flyttes uden for EU-området. Som nævnt vil det især være de store finansinstitutioner, der kan omgå skatten på denne måde, mens mindre finansielle virksomheder vil have sværere ved det og dermed blive dårligere stillet i konkurrencen. Det understreger blot, hvor usikre virkningerne af en europæisk Tobinskat vil være, både med hensyn til byrdefordeling og provenu. Igen bør det nævnes, at EU-Kommissionens baggrundsstudie selv anerkender risikoen for en betydelig udflytning af finansielle transaktioner fra EUområdet og den store usikkerhed om omfanget heraf. 4 Vil transaktionsskatten mindske risikoen for fremtidige finanskriser? Et andet ofte fremført argument for en finansiel transaktionsskat er, at den skal forebygge overdreven risikotagning i den finansielle sektor og dermed mindske risikoen for fremtidige finanskriser. Det er meget svært at se relevansen af det argument. Den foreslåede transaktionsskat afhænger overhovedet ikke af, hvor risikobehæftede de finansielle virksomheders aktiver og passiver er. Der er bred enighed om, at den seneste finanskrise i høj grad blev udløst af, at en række finansielle virksomheder påtog sig store risici, og at mange af dem havde gjort sig afhængige af kortfristet og potentielt ustabil finansiering via kapitalmarkedet. Der er også udbredt enighed om, at bankerne kan have en tendens til at løbe for store risici fra et samfundsmæssigt synspunkt, dels på grund af indskydergarantiordninger, og dels fordi store banker kan have en forventning om at blive reddet af staten, hvis de kommer i fare for at gå ned. Hvis man vil sætte ind over for disse kilder til finansiel ustabilitet, kan man for det første stille krav om, at de finansielle institutioner skal have større stødpuder af egenkapital og likvide aktiver. I disse år er man i gang med at indføre sådanne skærpede krav. Hvis man ønsker at supplere den skrappere regulering med et skatteinstrument, 4 Se s. 10 i Commission Staff Working Paper: Executive summary of the impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1103 final. kunne man benytte sig af en såkaldt balanceskat af den type, som Storbritannien og Sverige allerede har indført. Balanceskatten hviler på den del af bankernes passiver, der ikke består af egenkapital, og skattesatsen er højere på den del af bankernes gæld, der er mere kortfristet og dermed potentielt ustabil. En balanceskat kan endvidere indrettes, så den også straffer bankernes investeringer i de mest risikobehæftede aktiver, da man allerede under den eksisterende bankregulering inddeler bankernes aktiver i forskellige risikokategorier. En balanceskat understøtter altså den finansielle stabilitet ved at tilskynde bankerne til at finansiere deres aktiviteter med egenkapital og stabil langfristet gæld. Den er derfor en mere intelligent skat end en finansiel transaktionsskat, der ikke har disse stabiliserende egenskaber. På den baggrund forstår man godt briternes og svenskernes frustration over at blive bedt om at indføre en transaktionsskat, efter at de allerede er gået forrest med at indføre den langt mere hensigtsmæssige balanceskat. I en dansk sammenhæng er det værd at nævne, at den finansielle sektor allerede betaler en betydelig lønsumsafgift, som for nylig er blevet forhøjet. I den aktuelle situation, hvor banksektoren er presset, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at skærpe den samlede beskatning af banksektoren. Det udelukker dog ikke, at man kunne søge at styrke den finansielle stabilitet ved at omlægge (en del af) den danske lønsumsafgift til en balanceskat. IMFs forslag til en skat på overnormal indtjening i finanssektoren vil også være mere velegnet end transaktionsskatten, når det drejer sig om at dæmpe overdreven risikotagning i sektoren. Det skyldes, at overnormal indtjening ofte stammer fra meget risikobehæftede investeringer, der typisk giver et meget højt afkast, når de går godt. 5 Finanskrisen blev som bekendt igangsat af, at boligpriserne i USA begyndte at falde mærkbart, efter at der over en årrække havde udviklet sig en boble på det amerikanske boligmarked. Også i mange andre lande (herunder Danmark) har man både for nylig og historisk oplevet længere perioder med kraftige boligprisstigninger efterfulgt af perioder med store boligprisfald. De store boligprisudsving er forekommet, selvom transaktionsomkostningerne ved bolighandel er meget betydelige. 5 IMFs forslag forudsætter i denne sammenhæng, at der ikke gives fradrag for tab i grundlaget for bankskatten. Hvis der gives fuldt tabsfradrag, kan skatten faktisk stimulere til øget risikotagning. 4

5 Som nævnt har en række lande i mange år opkrævet en aktieomsætningsskat, ofte med en noget højere skattesats end minimumssatsen for Kommissionens foreslåede transaktionsskat. Alligevel har også disse lande oplevet store langsigtede udsving i aktiekurserne og lejlighedsvise aktiebobler. Disse erfaringer viser, at forøgede transaktionsomkostninger ikke er et effektivt middel til at forebygge de store prisudsving på aktivmarkederne, som historisk ofte har udløst finanskriser. Dette anerkendes i øvrigt også i EU-Kommissionens eget studie af virkningerne af en finansiel transaktionsskat. 6 Vil man fx mindske de store langsigtede prisudsving på boligmarkedet, kan det bl.a. ske ved at sikre, at boligskatterne stiger og falder med boligpriserne, og ved at indrette reglerne for boligfinansiering mere hensigtsmæssigt. 7 Men vil en transaktionsskat i det mindste ikke begrænse de mere tilfældige kortsigtede prisudsving på de finansielle markeder og dermed få markederne til at fungere mere effektivt? Det ser vi nærmere på i det følgende. Vil transaktionsskatten få de finansielle markeder til at fungere bedre? Fortalerne for Tobin-skatten fremhæver, at den især vil mindske rentabiliteten af de helt kortsigtede investeringer, hvor det beskattede finansielle instrument skifter ejer efter en ofte meget kort periode. Investorer, der fastholder deres investering over en lang periode, vil derimod kun blive beskattet meget blidt. Fortalerne argumenterer endvidere, at de kortsigtede handeler på de finansielle markeder ofte er udtryk for en uproduktiv eller direkte skadelig spekulation, der ikke bidrager til at sikre en retvisende prisdannelse på finansielle aktiver, men tværtimod kan øge de tilfældige kortsigtede prisudsving i markederne og dermed forvride prisdannelsen. Ifølge dette argument er Tobin-skatten en afgift på finansiel forurening, på samme måde som grønne afgifter beskatter forurening af vort fysiske miljø. Ved at hæmme kortsigtet spekulation vil Tobin-skatten ifølge fortalerne gøre de finansielle markeder mere velfungerende. 6 Se pkt. 3) på s. 34 i Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final, Vol Se nærmere herom i artiklen af Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl og Peter Birch Sørensen: Kan udsvingene i boligpriserne dæmpes? Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 2. Det er helt korrekt, at den finansielle transaktionsskat især vil ramme kortsigtede handeler på de finansielle markeder. Disse handeler har et meget stort omfang og tager ofte form af computerstyret og såkaldt højfrekvent handel, der automatisk udløses på baggrund af de kortsigtede bevægelser i priserne på de forskellige finansielle aktiver. Nogle af disse transaktioner søger at udnytte, at prisen på et finansielt aktiv ofte vedbliver at bevæger sig i samme retning i en vis kort periode, efter at prisbevægelsen er begyndt. Hvis de finansielle markeder skal bidrage til, at kapitalen søger derhen, hvor den kan anvendes mest produktivt, så skal priserne på finansielle aktiver afspejle deres fundamentale værdi, dvs. det bedst mulige skøn over nutidsværdien af den fremtidige indtægtsstrøm, som aktivet kan afkaste. Kritikere hævder, formentlig med god ret, at højfrekvent automatiseret handel med aktiver næppe bidrager til at afdække deres fundamentale værdi. Tilhængerne af Tobin-skatten kan derfor have en pointe i, at i hvert fald nogle af de kortsigtede transaktioner på finansmarkederne er uproduktive og dermed repræsenterer et samfundsmæssigt spild. Tobin-skattens tilhængere hævder dog også, at de mange kortsigtede handeler skaber en skadelig støj i prisdannelsen ved at øge de tilfældige kortsigtede udsving i kurser og aktivpriser. Tilhængerne mener, at disse udsving kan mindskes ved at indføre en transaktionsskat. Den eksisterende empiriske økonomiske forskning giver imidlertid ikke støtte til antagelsen om, at transaktionsskatter dæmper prisudsvingene. Den føromtalte IMFrapport til G-20 landene omtaler en række empiriske studier af sammenhængen mellem transaktionsomkostninger (herunder transaktionsskatter) og de kortsigtede udsving i aktivpriserne (prisvolatilitet). De fleste af disse studier kan enten ikke påvise en klar sammenhæng, eller også finder de, at øgede transaktionsomkostninger medfører en øget volatilitet i aktivpriserne. Årsagen til den øgede volatilitet kan være, at transaktionsskatter mindsker omfanget af handeler i markedet. Dermed bliver der større mulighed for, at de enkelte handeler får en mærkbar virkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel i markedet og dermed fremtvinger et prisudsving, som ikke afspejler en ændring i den fundamentale værdi af det pågældende aktiv. Mere generelt har Tobin-skatten det problem, at den både straffer nyttige og unyttige finansielle transaktioner. En del af de kortsigtede handeler er måske uproduktive eller endog skadelige. Men en anden del af handlerne skyldes, at der hele tiden 5

6 fremkommer ny information, som er relevant for en vurdering af aktivernes fundamentalværdi. Tobin-skatten hæmmer disse nyttige handeler, som bidrager til, at ny relevant information bliver afspejlet i aktivpriserne. Den er heller ikke en træfsikker skat på skadelig spekulation, i modsætning til den populære opfattelse. Lad os tage et eksempel: Virksomheder, der er involveret i international handel og investering, vil ofte ønske at sikre sig mod uventede udsving i valutakurserne. Det kan de gøre ved at indgå såkaldte termins- eller futureskontrakter om køb eller salg af en bestemt mængde valuta til fremtidig levering til en på forhånd aftalt kurs. Sådanne kontrakter er imidlertid derivater, der vil blive ramt af transaktionsskatten. Ifølge Kommissionens forslag vil der derimod ikke blive opkrævet skat af handeler i det almindelige spotmarked for valuta, hvor valutaen leveres øjeblikkeligt. Transaktionsskatten vil således give erhvervslivet et incitament til ikke at forsikre sig mod fremtidige valutakursudsving og i stedet købe eller sælge valutaen til en usikker kurs, den dag hvor valutaen skal bruges eller afhændes. Generelt er derivater instrumenter, der muliggør overførsel af risiko fra den ene part til den anden part i handelen. Ved omsætning af derivater undgår den ene part altså at løbe en risiko og foretager sig dermed det modsatte af spekulation. Det turde derfor være klart, at transaktionsskatten på derivater ikke er en systematisk skat på spekulation. Frem for at benytte en Tobin-skat vil det være mere logisk og målrettet at sætte ind med selektiv regulering over for de typer af automatiserede og højfrekvente handeler på finansmarkederne, som man måtte have betænkeligheder ved. Der kan også være behov for (mere) regulering i forbindelse med brugen af derivater, så man sikrer, at de parter, der påtager sig risikoen, faktisk er i stand til at bære den. I EU arbejdes der netop i denne tid på at implementere sådanne former for regulering. Igen er det værd at notere, at EU-Kommissionens embedsmænd og eksperter er fuldt bevidste om de kritikpunkter, der er nævnt ovenfor. Fx skriver de i den omtalte rapport om transaktionsskattens virkninger, at de kortsigtede handeler, som transaktionsskatten tilsigter at eliminere, ikke kan påvises at være skadelige for prisdannelsen på de finansielle markeder. De anerkender også, at det er usikkert, om transaktionsskatten faktisk vil mindske de kortsigtede prisudsving på markederne. 8 Vil finansskatten have en positiv effekt på væksten og jobskabelsen i Europa? Tilhængere af Tobin-skatten har hævdet, at skatten vil have en positiv nettoeffekt på beskæftigelsen og den økonomiske vækst i Europa, når man tager hensyn til, at den skaffer offentlige indtægter, som kan bruges til at finansiere fx vækstfremmende offentlige investeringer. Det er utvivlsomt rigtigt, at hvis de offentlige indtægter anvendes intelligent og målrettet, så kan man forestille sig mange situationer, hvor en kombination af højere skatter og højere offentlige udgifter faktisk fremmer produktion og beskæftigelse (ligesom man kan forestille sig det modsatte, hvis de offentlige midler anvendes uhensigtsmæssigt). Men hvis man fx ønsker at øge de offentlige investeringer for at fremme væksten, så er det relevante spørgsmål, om Tobin-skatten er en bedre finansieringskilde end andre skatter. Med andre ord: Er Tobin-skatten en god skat ud fra gængse kriterier for god skattepolitik? Normalt betragtes det som ønskeligt, at fordelingsvirkningerne af en skat er nogenlunde gennemskuelige, så man faktisk opnår den omfordeling, man tilstræber. Men som vi har set, er Tobinskattens fordelingsvirkninger svært gennemskuelige, og man må regne med, at en stor del af skattebyrden bliver overvæltet på andre end dem, man hævder at ville ramme med skatten. Almindeligvis kræver man også, at grundlaget for en skat skal være nogenlunde robust og stabilt, så skatten ikke udløser store adfærdsændringer, der udhuler skattebasen og skaber usikkerhed om størrelsen af provenuet. Men EU-Kommissionens skøn over det årlige provenu af en transaktionsskat på 0,1 pct. svinger mellem 73,3 mia. euro og 433,9 mia. euro pga. den store usikkerhed om, hvor meget omfanget af de skattepligtige transaktioner vil falde. Det er en noget større usikkerhed end den, der knytter sig til de fleste andre skattekilder. Derudover kræver man normalt af en god skat, at den ikke må være for omkostningstung og vanskelig at administrere og håndhæve set i lyset af det forventede provenu. Men Kommissionens forslag kræver som nævnt, at man kan tvinge finansielle institutioner uden for EU til at betale skat af deres transaktioner med virksomheder og borgere i EUområdet. Det er ikke klart, hvordan man vil sikre håndhævelsen af dette krav. 8 Se punkt (2) på s. 16 i Vol. 1 samt punkt 3) s. 34 i Vol. 16 af Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Di- rective on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final. 6

7 Ud fra sædvanlige skattepolitiske kriterier må man altså konkludere, at den foreslåede Tobin-skat er en dårlig skat. En balanceskat eller en skat på overnormal indtjening er enklere, mindre forvridende og mere målrettede måder at beskatte den finansielle sektor på. Disse skatter er også bedre egnede til at understøtte den finansielle stabilitet end Tobin-skatten. Og hvis det blot handler om at skaffe mere offentligt provenu, har et nyligt OECDstudie dokumenteret, at skatter på jord og fast ejendom og generelle forbrugsskatter er de beskatningsformer, der er mindst skadelige for den økonomiske vækst. 9 Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han har især forsket i skattepolitiske problemstillinger. Kontakt: Peter Birch Sørensen Afsluttende betragtninger Der er et besynderligt misforhold mellem den nøgterne og relativt skeptiske analyse af transaktionsskattens virkninger, som Kommissionens embedsmænd har foretaget, og den entusiasme hvormed EU-Kommissærene markedsfører deres forslag. Som sagt anerkender embedsmændene, at 1) Provenuet fra transaktionsskatten er særdeles usikkert, bl.a. pga. risikoen for at mange transaktioner flyttes ud af EU 2) Skattebyrden vil i vidt omfang blive overvæltet fra finanssektoren til det øvrige samfund 3) Der er ikke empirisk belæg for, at skatten vil mindske tilfældige kortsigtede prisudsving på finansmarkederne 4) Finanskrisen blev ikke udløst af den type handeler, som transaktionsskatten især skal ramme På den baggrund må det undre, at Kommissionen presser så hårdt på for at få gennemført transaktionsskatten. Måske skal noget af forklaringen søges i den korte note med spørgsmål og svar om skatten, som Kommissionen har lagt ud på sin hjemmeside. Her stiller Kommissionen som et af de første spørgsmål: Er der opbakning til indførelsen af en finansiel transaktionsskat? Kommissionen svarer selv: Ja. Ifølge det seneste Eurobarometer er 65% af borgerne i Europa tilhængere af en finansiel transaktionsskat. Kommissionen er altså tydeligvis meget bevidst om, at den her har en meget populær sag. Desværre er de mest populære former for politik ikke altid de mest saglige. 9 Se Jens Arnold, Bert Brys, Christopher Heady, Åsa Johansson og Laura Vartia: Tax and economic growth. OECD Economics Department Working Papers, No. 620,

8 Herfra er der en kolonne 8

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 2011-630-0003 11. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

INVESTERINGSPROFIL - Erhverv. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte INVESTERINGSPROFIL - Erhverv Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte FIRMA: CVR-nummer: FINANSIEL SITUATION Regnskab Resultater i dkk 1.000 20 20 20 Årsresultat Balance Sum anlægsaktiver - omsætningsakt.

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER vedr. UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. S pligtmæssige købstilbud til ejerne i AQUALIFE A/S CVR-nr.

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3030 - Økofin Bilag 1 Offentligt 20. august 2010 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. september 2010 1. Europæisk Semester - Politisk enighed KOM-dokument foreligger

Læs mere

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund

Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011. norske kroner svenske kroner britiske pund Jyske Markets oktober 2009 JB Valuta Trio 2011 norske kroner svenske kroner britiske pund Valutainvestering over to år i tre europæiske valutaer Med den strukturerede obligation JB Valuta Trio 2011 kan

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

INVESTERINGSPROFIL - Privat. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte

INVESTERINGSPROFIL - Privat. Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte INVESTERINGSPROFIL - Privat Den rigtige profil er vigtig for dit udbytte NAVN: CPR-nummer: FINANSIEL SITUATION Indtægter Lønindtægter Erhvervsindtægter Renteindtægter Andre kapitalindtægter Aktieindtægter

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere