Analyse 10. februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 10. februar 2012"

Transkript

1 10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner raser med stigende styrke i Danmark og Europa. Regeringerne i Storbritannien og Sverige er imod EU-Kommissionens forslag til en sådan finansskat. Den danske regering er også nærmest imod, hvilket har udløst en bølge af forargelse hos skattens tilhængere. Desværre er styrken af argumenterne fra tilhængerne af Tobin-skatten omvendt proportional med deres moralske indignation. I denne artikel vil jeg kritisk gennemgå argumenterne for transaktionsskatten og pege på nogle mere hensigtsmæssige metoder til at imødegå de problemer, skatten angiveligt skal løse. Indledningsvis er det dog værd at understrege, at den Tobin-skat, Kommissionen har foreslået, er ret beskeden. De effekter, jeg diskuterer nedenfor, er dermed også af begrænset størrelsesorden. Det er derfor vigtigt at bevare de rette proportioner i debatten. Kort fortalt er argumenterne for skatten og mine indvendinger imod dem følgende: Argument nr. 1): Transaktionsskatten skal sikre, at bankerne og spekulanterne kommer til at betale for de omkostninger, som finanskrisen har påført samfundet. Kommentar: Byrden ved finansskatten vil i stort omfang blive overvæltet på forbrugere og virksomheder uden for finanssektoren. Der er også meget stor usikkerhed om, hvor stort et provenu skatten kan indbringe, bl.a. fordi de store europæiske aktører i den finansielle sektor kan lade skattepligtige transaktioner foregå mellem deres datterselskaber uden for EU. Der findes andre, mere sikre og mere målrettede måder at beskatte den finansielle sektor på. Argument nr. 2): Transaktionsskatten skal gøre det finansielle system mere stabilt, så risikoen for fremtidige finanskriser mindskes. Kommentar: Transaktionsskatten sætter ikke ind over for de kilder til ustabilitet, der fremkaldte finanskrisen, og den forhindrer ikke, at der også fremover kan opstå destabiliserende bobler på fx bolig- og aktiemarkederne. Der findes andre og mere målrettede metoder til at øge den finansielle stabilitet. Argument nr. 3): Transaktionsskatten skal bremse uproduktiv og skadelig kortsigtet spekulation og tilskynde investorerne til at tænke mere langsigtet. Kommentar: Her kommer vi tættere på et sagligt argument. Skatten vil især gøre kortsigtede transaktioner mindre rentable, og nogle af disse transaktioner er muligvis uproduktive. Men finansskatten vil også ramme en lang række legitime og nyttige transaktioner, herunder en del, der er det stik modsatte af spekulation. I øvrigt er det højst tvivlsomt, om en transaktionsskat mindsker de kortsigtede udsving på finansmarkederne. Argument nr. 4): Transaktionsskatten vil have en positiv nettoeffekt på væksten og jobskabelsen, når man tager hensyn til de initiativer, som skatten kan finansiere. Kommentar: Hvis man ønsker at øge de offentlige indtægter, fx for at finansiere øgede offentlige investeringer, kan det gøres på mange forskellige måder. Ud fra normale kriterier for god skattepolitik er finansskatten en dårligere offentlig indtægtskilde end de fleste andre skatter. Nedenfor vil jeg uddybe disse kritikpunkter, men først er det nødvendigt med en kort oversigt over EU-Kommissionens aktuelle forslag til en skat på finansielle transaktioner. Kommissionens forslag til en finansiel transaktionsskat Som udgangspunkt foreslår Kommissionen en skat på alle finansielle transaktioner. Skatten hviler således bl.a. på handeler med alle værdipapirer såsom aktier, obligationer, investeringsbeviser mv. samt handeler med derivater, dvs. finansielle kontrakter, der er bygget op omkring et underliggende finansielt instrument. Et derivat kan fx tage form af en option, dvs. en kontrakt, der giver den ene part en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge et givet aktiv, fx en aktie, til en bestemt pris inden et bestemt tidspunkt i fremtiden. Ifølge 1

2 Kommissionens forslag beskattes ikke alene transaktioner mellem finansielle institutioner inden for EU, men også transaktioner mellem EU og omverdenen, når blot den ene part er en finansiel institution. Skattesatserne skal ifølge Kommissionens forslag fastsættes af de enkelte medlemslande, men må ikke være mindre end 0,01 pct. af værdien af det underliggende aktiv for derivater, og ikke mindre end 0,1 procent af transaktionsbeløbet for alle øvrige transaktioner. Ifølge forslaget skal der dog ikke betales skat af almindelig betalingsformidling samt indlåns- og udlånstransaktioner mellem bankerne og de private husholdninger og ikkefinansielle virksomheder. Realkreditlån og forsikringskontrakter er ligeledes fritaget for skatten; det samme gælder førstegangsudstedelser af aktier og obligationer samt bankernes låntagning i centralbankerne og såkaldt spot-handel med valuta. Det hører med til billedet, at transaktionsskatter langt fra er en ny opfindelse. Stempelafgifter er en form for transaktionsskat, der har en meget lang tradition bag sig. Mange OECD-lande har også haft (og mange har stadig) skatter på omsætningen af bestemte værdipapirer. Fx har Storbritannien i mange år haft en aktieomsætningsafgift på handel med aktier i selskaber, der er registreret i landet. Det nye i Kommissionens forslag er, at den omfatter så mange typer af finansielle transaktioner, herunder handel med derivater. Lad os nu vende tilbage til de fremførte argumenter for Kommissionens forslag. Hvem bærer skattebyrden? Det første motiv bag forslaget er som sagt, at bankerne og spekulanterne på de finansielle markeder skal bidrage mere til de offentlige kasser som modydelse for de omkostninger, finanskrisen har påført statskasserne og samfundet. Problemet er bare, at det er meget uklart, hvem der i sidste ende kommer til at bære byrden ved den finansielle transaktionsskat. Via de omtalte fritagelsesbestemmelser har Kommissionen ganske vist søgt at undgå, at skatten direkte påvirker omkostningerne i den ikke-finansielle sektor. Umiddelbart er det altså kun omkostningerne i den finansielle sektor, der vil stige. Men hen ad vejen vil en stor del af skattebyrden blive overvæltet på forbrugerne og virksomhederne uden for den finansielle sektor. De højere omkostninger vil få bankerne til at udvide deres rentemarginal (forskellen mellem indlåns- og udlånsrenter). Forsikringsselskaberne vil formentlig være nødt til at hæve deres forsikringspræmier. Forsikringskontrakter er godt nok fritaget for finansskatten, men forsikringsselskaberne køber jo værdipapirer og bruger i høj grad derivater til at afdække deres risici. Finansskatten vil derfor øge deres omkostninger. Af samme grund vil også pensionskasserne få højere omkostninger, hvilket efterhånden vil medføre lavere pensionsudbetalinger. Transaktionsskatten vil gøre det lidt mindre attraktivt at ligge inde med værdipapirer og derivater frem for fx at have penge stående i banken. Investorernes krav til afkastet af aktier og obligationer vil derfor stige en smule. Derfor må man bl.a. forvente en (lille) stigning i renten på statsobligationer. I en dansk sammenhæng vil det lavere afkast af pensionsafkast også reducere statens indtægter fra pensionsafkastskatten og fra beskatningen af fremtidige pensionsudbetalinger. Byrden ved de højere statsudgifter og lavere statsindtægter skal bæres af skatteyderne. Det højere krav til afkastet af aktier og obligationer vil endvidere øge kapitalomkostningerne for virksomheder og boligejere. Endelig vil det blive lidt dyrere for erhvervslivet at afdække diverse risici (fx valutakursrisiko) ved hjælp af derivater. Regningen for disse meromkostninger vil blive delt mellem virksomhedernes ejere og de almindelige forbrugere. Via alle disse kanaler vil byrden ved finansskatten altså i stort omfang blive overvæltet fra den finansielle sektor til det øvrige samfund. I en nylig omfattende analyse foretaget af Den Internationale Valutafond (IMF) for gruppen af G20-lande hedder det således om byrden ved en finansiel transaktionsskat (i min oversættelse fra engelsk): 1 Den reelle byrde vil muligvis overvejende hvile på forbrugerne og ikke som man ofte synes at antage på indtjeningen i den finansielle sektor. En del af byrden vil utvivlsomt blive båret af ejerne og lederne af de finansielle institutioner. Men en stor del af byrden kan meget vel blive overvæltet på forbrugerne af finansielle tjenesteydelser (både virksomheder og enkeltpersoner) i form af et mindre afkast af opsparing, højere låneomkostninger og/eller højere forbrugerpriser. Faktisk er dette mere sandsynligt, jo flere lande der indfører skatten, da det dermed bliver lettere for den finansielle sektor at overvælte skattebyrden på kunderne. Fordi den pålægges hver transaktion, kan den kumulative kaskadevirkning af en finansiel transaktionsskat hvor skatten i hvert led pålignes en værdi, der indeholder den skat, som er betalt i 1 Det følgende citat er taget fra s i IMF-rapporten, A fair and substantial contribution by the financial sector Final Report for the G-20, June Rapporten kan findes på 2

3 tidligere omsætningsled være betydelig og uigennemskuelig. Det er ikke åbenlyst, at skattebyrden fortrinsvis vil blive båret af de mere velstående, eller at den vil hvile på overnormal indtjening i den finansielle sektor. På linie hermed kan man i EU-Kommissionens eget studie af virkningerne af en finansiel transaktionsskat læse følgende (igen i min oversættelse fra engelsk): 2..en stor del af byrden vil hvile på de direkte og indirekte ejere af de omsatte finansielle instrumenter. Endvidere vil en skat på (transaktioner i) de sekundære markeder medføre kaskadevirkninger, der kan have uigennemskuelige konsekvenser og dermed gøre byrdefordelingen mere kompleks. Hvis transaktioner mellem virksomheder ikke fritages, vil skatten faktisk have kaskadevirkninger i produktionsprocessen og påvirke priserne på ikke-finansielle produkter og tjenesteydelser. Dette udsagn fra Kommissionens egne embedsmænd og eksperter er interessant, eftersom Kommissionens foreslåede finansskat netop hviler på transaktioner i de sekundære markeder (dvs. de markeder, hvor værdipapirer omsættes, efter at de først er blevet udstedt) og på en lang række transaktioner inden for virksomhedssektoren. Vi har således Kommissionens egne ord for, at det er meget uklart, i hvilket omfang skatten faktisk kommer til at hvile på (ejerne af) den finansielle sektor. Den uklare byrdefordeling og den store sandsynlighed for, at størstedelen af byrden ved en finansiel transaktionsskat bliver overvæltet på det øvrige samfund, har fået IMF til at foreslå en såkaldt finansiel aktivitetsskat som alternativ til transaktionsskatten. I sin mest målrettede udformning består den finansielle aktivitetsskat af en skat på den del af indtjeningen i den finansielle sektor, der overstiger en normal forrentning af kapitalen, plus en skat på overnormalt store bonusser og lønninger til ledelsen i finansielle virksomheder. En sådan skat er et langt mere træfsikkert instrument til at sikre, at ejere og ledere i den finansielle sektor kommer til at yde et ekstra bidrag til statskasserne i det omfang, de faktisk tjener mere, end hvad der normalt kan tjenes i andre sektorer. Byrden ved en skat på høje profitter og bonusser mm. i finanssektoren kan nemlig kun overvæltes 2 Det følgende er citeret fra s. 53 i Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final, Vol. 1. Rapporten kan findes på axes/financial_sector/index_en.htm. på det øvrige samfund i det omfang, den tilskynder kapitalen og arbejdskraften til at flygte fra sektoren, således at finanssektorens omkostninger til fremskaffelse af kapital og arbejdskraft stiger. Ved at begrænse skattegrundlaget til den del af indtjeningen, der overstiger en normal aflønning af kapital og arbejdskraft, begrænser man denne omkostningseffekt og sikrer dermed, at langt størstedelen af skattebyrden bæres af dem, man angiveligt ønsker at beskatte. 3 Mens der ikke har været megen opmærksomhed på spørgsmålet om overvæltning af skattebyrden, har der til gengæld været meget fokus på, om transaktionsskatten helt kan omgås. I debatten fremføres ofte, at en fælles Tobin-skat i alle verdens lande vil være god ide, men at en isoleret skat i EU risikerer at blive et slag i luften, fordi de skattepligtige transaktioner i stort omfang vil flytte til lande uden for EU. De ovennævnte kritikpunkter mod Tobin-skatten gælder imidlertid også for en skat, der indføres på globalt plan. Hvis skatten kun gennemføres i EU, svækkes argumenterne for den blot yderligere, fordi dele af skattegrundlaget i så fald vil blive flyttet til lande uden for EU. Kommissionen har ganske vist søgt at begrænse mulighederne for at omgå skatten ved at basere den på et såkaldt domicillandsprincip ( bopælsprincip ). Princippet indebærer, at hvis blot en af parterne i en finansiel transaktion er hjemmehørende ( bosiddende ) i et EU-land, og den anden part er en finansiel institution uden for EU, skal den finansielle institution alligevel betale transaktionsskat til det pågældende EU-land. Det er uklart, om skattemyndighederne i EUlandene effektivt kan kontrollere, hvorvidt finansielle institutioner uden for EU faktisk indbetaler den skat, de skal. Men selv hvis vi antager, at en sådan kontrol er mulig, vil de store finansielle virksomheder i Europa stadig have en oplagt mulighed for at omgå en transaktionsskat, der kun dækker EU. De store aktører har nemlig typisk datterselskaber i alle de større finansielle centre i verden, såsom New York, Tokyo, Singapore og Hong Kong. Europæiske finansinstitutioner, der ønsker at handle med hinanden, kan derfor vælge at lade 3 Man kan spørge, hvorfor det kun er finanssektoren, der ifølge IMFs forslag skal pålægges denne skat på overnormal indtjening. Baggrunden er, at IMF har accepteret den politiske præmis om, at den finansielle sektor skal yde et særligt bidrag til statskasserne på grund af de omkostninger, finanskrisen har påført samfundet. Dertil kommer, at den finansielle sektor skønnes at have en skattefordel ved, at en række finansielle tjenesteydelser er fritaget for moms (i Danmark modvirkes denne fordel dog delvis af lønsumsafgiften på den finansielle sektor). 3

4 handelen foregå som transaktioner mellem deres datterselskaber uden for EU. Dermed vil transaktionerne ikke være skattepligtige, når finansinstitutionerne handeler på egne vegne og ikke på vegne af en kunde i EU. Det er vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af de skattepligtige transaktioner, der kan flyttes uden for EU-området. Som nævnt vil det især være de store finansinstitutioner, der kan omgå skatten på denne måde, mens mindre finansielle virksomheder vil have sværere ved det og dermed blive dårligere stillet i konkurrencen. Det understreger blot, hvor usikre virkningerne af en europæisk Tobinskat vil være, både med hensyn til byrdefordeling og provenu. Igen bør det nævnes, at EU-Kommissionens baggrundsstudie selv anerkender risikoen for en betydelig udflytning af finansielle transaktioner fra EUområdet og den store usikkerhed om omfanget heraf. 4 Vil transaktionsskatten mindske risikoen for fremtidige finanskriser? Et andet ofte fremført argument for en finansiel transaktionsskat er, at den skal forebygge overdreven risikotagning i den finansielle sektor og dermed mindske risikoen for fremtidige finanskriser. Det er meget svært at se relevansen af det argument. Den foreslåede transaktionsskat afhænger overhovedet ikke af, hvor risikobehæftede de finansielle virksomheders aktiver og passiver er. Der er bred enighed om, at den seneste finanskrise i høj grad blev udløst af, at en række finansielle virksomheder påtog sig store risici, og at mange af dem havde gjort sig afhængige af kortfristet og potentielt ustabil finansiering via kapitalmarkedet. Der er også udbredt enighed om, at bankerne kan have en tendens til at løbe for store risici fra et samfundsmæssigt synspunkt, dels på grund af indskydergarantiordninger, og dels fordi store banker kan have en forventning om at blive reddet af staten, hvis de kommer i fare for at gå ned. Hvis man vil sætte ind over for disse kilder til finansiel ustabilitet, kan man for det første stille krav om, at de finansielle institutioner skal have større stødpuder af egenkapital og likvide aktiver. I disse år er man i gang med at indføre sådanne skærpede krav. Hvis man ønsker at supplere den skrappere regulering med et skatteinstrument, 4 Se s. 10 i Commission Staff Working Paper: Executive summary of the impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1103 final. kunne man benytte sig af en såkaldt balanceskat af den type, som Storbritannien og Sverige allerede har indført. Balanceskatten hviler på den del af bankernes passiver, der ikke består af egenkapital, og skattesatsen er højere på den del af bankernes gæld, der er mere kortfristet og dermed potentielt ustabil. En balanceskat kan endvidere indrettes, så den også straffer bankernes investeringer i de mest risikobehæftede aktiver, da man allerede under den eksisterende bankregulering inddeler bankernes aktiver i forskellige risikokategorier. En balanceskat understøtter altså den finansielle stabilitet ved at tilskynde bankerne til at finansiere deres aktiviteter med egenkapital og stabil langfristet gæld. Den er derfor en mere intelligent skat end en finansiel transaktionsskat, der ikke har disse stabiliserende egenskaber. På den baggrund forstår man godt briternes og svenskernes frustration over at blive bedt om at indføre en transaktionsskat, efter at de allerede er gået forrest med at indføre den langt mere hensigtsmæssige balanceskat. I en dansk sammenhæng er det værd at nævne, at den finansielle sektor allerede betaler en betydelig lønsumsafgift, som for nylig er blevet forhøjet. I den aktuelle situation, hvor banksektoren er presset, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at skærpe den samlede beskatning af banksektoren. Det udelukker dog ikke, at man kunne søge at styrke den finansielle stabilitet ved at omlægge (en del af) den danske lønsumsafgift til en balanceskat. IMFs forslag til en skat på overnormal indtjening i finanssektoren vil også være mere velegnet end transaktionsskatten, når det drejer sig om at dæmpe overdreven risikotagning i sektoren. Det skyldes, at overnormal indtjening ofte stammer fra meget risikobehæftede investeringer, der typisk giver et meget højt afkast, når de går godt. 5 Finanskrisen blev som bekendt igangsat af, at boligpriserne i USA begyndte at falde mærkbart, efter at der over en årrække havde udviklet sig en boble på det amerikanske boligmarked. Også i mange andre lande (herunder Danmark) har man både for nylig og historisk oplevet længere perioder med kraftige boligprisstigninger efterfulgt af perioder med store boligprisfald. De store boligprisudsving er forekommet, selvom transaktionsomkostningerne ved bolighandel er meget betydelige. 5 IMFs forslag forudsætter i denne sammenhæng, at der ikke gives fradrag for tab i grundlaget for bankskatten. Hvis der gives fuldt tabsfradrag, kan skatten faktisk stimulere til øget risikotagning. 4

5 Som nævnt har en række lande i mange år opkrævet en aktieomsætningsskat, ofte med en noget højere skattesats end minimumssatsen for Kommissionens foreslåede transaktionsskat. Alligevel har også disse lande oplevet store langsigtede udsving i aktiekurserne og lejlighedsvise aktiebobler. Disse erfaringer viser, at forøgede transaktionsomkostninger ikke er et effektivt middel til at forebygge de store prisudsving på aktivmarkederne, som historisk ofte har udløst finanskriser. Dette anerkendes i øvrigt også i EU-Kommissionens eget studie af virkningerne af en finansiel transaktionsskat. 6 Vil man fx mindske de store langsigtede prisudsving på boligmarkedet, kan det bl.a. ske ved at sikre, at boligskatterne stiger og falder med boligpriserne, og ved at indrette reglerne for boligfinansiering mere hensigtsmæssigt. 7 Men vil en transaktionsskat i det mindste ikke begrænse de mere tilfældige kortsigtede prisudsving på de finansielle markeder og dermed få markederne til at fungere mere effektivt? Det ser vi nærmere på i det følgende. Vil transaktionsskatten få de finansielle markeder til at fungere bedre? Fortalerne for Tobin-skatten fremhæver, at den især vil mindske rentabiliteten af de helt kortsigtede investeringer, hvor det beskattede finansielle instrument skifter ejer efter en ofte meget kort periode. Investorer, der fastholder deres investering over en lang periode, vil derimod kun blive beskattet meget blidt. Fortalerne argumenterer endvidere, at de kortsigtede handeler på de finansielle markeder ofte er udtryk for en uproduktiv eller direkte skadelig spekulation, der ikke bidrager til at sikre en retvisende prisdannelse på finansielle aktiver, men tværtimod kan øge de tilfældige kortsigtede prisudsving i markederne og dermed forvride prisdannelsen. Ifølge dette argument er Tobin-skatten en afgift på finansiel forurening, på samme måde som grønne afgifter beskatter forurening af vort fysiske miljø. Ved at hæmme kortsigtet spekulation vil Tobin-skatten ifølge fortalerne gøre de finansielle markeder mere velfungerende. 6 Se pkt. 3) på s. 34 i Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Directive on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final, Vol Se nærmere herom i artiklen af Niels Arne Dam, Tina Saaby Hvolbøl og Peter Birch Sørensen: Kan udsvingene i boligpriserne dæmpes? Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 2. Det er helt korrekt, at den finansielle transaktionsskat især vil ramme kortsigtede handeler på de finansielle markeder. Disse handeler har et meget stort omfang og tager ofte form af computerstyret og såkaldt højfrekvent handel, der automatisk udløses på baggrund af de kortsigtede bevægelser i priserne på de forskellige finansielle aktiver. Nogle af disse transaktioner søger at udnytte, at prisen på et finansielt aktiv ofte vedbliver at bevæger sig i samme retning i en vis kort periode, efter at prisbevægelsen er begyndt. Hvis de finansielle markeder skal bidrage til, at kapitalen søger derhen, hvor den kan anvendes mest produktivt, så skal priserne på finansielle aktiver afspejle deres fundamentale værdi, dvs. det bedst mulige skøn over nutidsværdien af den fremtidige indtægtsstrøm, som aktivet kan afkaste. Kritikere hævder, formentlig med god ret, at højfrekvent automatiseret handel med aktiver næppe bidrager til at afdække deres fundamentale værdi. Tilhængerne af Tobin-skatten kan derfor have en pointe i, at i hvert fald nogle af de kortsigtede transaktioner på finansmarkederne er uproduktive og dermed repræsenterer et samfundsmæssigt spild. Tobin-skattens tilhængere hævder dog også, at de mange kortsigtede handeler skaber en skadelig støj i prisdannelsen ved at øge de tilfældige kortsigtede udsving i kurser og aktivpriser. Tilhængerne mener, at disse udsving kan mindskes ved at indføre en transaktionsskat. Den eksisterende empiriske økonomiske forskning giver imidlertid ikke støtte til antagelsen om, at transaktionsskatter dæmper prisudsvingene. Den føromtalte IMFrapport til G-20 landene omtaler en række empiriske studier af sammenhængen mellem transaktionsomkostninger (herunder transaktionsskatter) og de kortsigtede udsving i aktivpriserne (prisvolatilitet). De fleste af disse studier kan enten ikke påvise en klar sammenhæng, eller også finder de, at øgede transaktionsomkostninger medfører en øget volatilitet i aktivpriserne. Årsagen til den øgede volatilitet kan være, at transaktionsskatter mindsker omfanget af handeler i markedet. Dermed bliver der større mulighed for, at de enkelte handeler får en mærkbar virkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel i markedet og dermed fremtvinger et prisudsving, som ikke afspejler en ændring i den fundamentale værdi af det pågældende aktiv. Mere generelt har Tobin-skatten det problem, at den både straffer nyttige og unyttige finansielle transaktioner. En del af de kortsigtede handeler er måske uproduktive eller endog skadelige. Men en anden del af handlerne skyldes, at der hele tiden 5

6 fremkommer ny information, som er relevant for en vurdering af aktivernes fundamentalværdi. Tobin-skatten hæmmer disse nyttige handeler, som bidrager til, at ny relevant information bliver afspejlet i aktivpriserne. Den er heller ikke en træfsikker skat på skadelig spekulation, i modsætning til den populære opfattelse. Lad os tage et eksempel: Virksomheder, der er involveret i international handel og investering, vil ofte ønske at sikre sig mod uventede udsving i valutakurserne. Det kan de gøre ved at indgå såkaldte termins- eller futureskontrakter om køb eller salg af en bestemt mængde valuta til fremtidig levering til en på forhånd aftalt kurs. Sådanne kontrakter er imidlertid derivater, der vil blive ramt af transaktionsskatten. Ifølge Kommissionens forslag vil der derimod ikke blive opkrævet skat af handeler i det almindelige spotmarked for valuta, hvor valutaen leveres øjeblikkeligt. Transaktionsskatten vil således give erhvervslivet et incitament til ikke at forsikre sig mod fremtidige valutakursudsving og i stedet købe eller sælge valutaen til en usikker kurs, den dag hvor valutaen skal bruges eller afhændes. Generelt er derivater instrumenter, der muliggør overførsel af risiko fra den ene part til den anden part i handelen. Ved omsætning af derivater undgår den ene part altså at løbe en risiko og foretager sig dermed det modsatte af spekulation. Det turde derfor være klart, at transaktionsskatten på derivater ikke er en systematisk skat på spekulation. Frem for at benytte en Tobin-skat vil det være mere logisk og målrettet at sætte ind med selektiv regulering over for de typer af automatiserede og højfrekvente handeler på finansmarkederne, som man måtte have betænkeligheder ved. Der kan også være behov for (mere) regulering i forbindelse med brugen af derivater, så man sikrer, at de parter, der påtager sig risikoen, faktisk er i stand til at bære den. I EU arbejdes der netop i denne tid på at implementere sådanne former for regulering. Igen er det værd at notere, at EU-Kommissionens embedsmænd og eksperter er fuldt bevidste om de kritikpunkter, der er nævnt ovenfor. Fx skriver de i den omtalte rapport om transaktionsskattens virkninger, at de kortsigtede handeler, som transaktionsskatten tilsigter at eliminere, ikke kan påvises at være skadelige for prisdannelsen på de finansielle markeder. De anerkender også, at det er usikkert, om transaktionsskatten faktisk vil mindske de kortsigtede prisudsving på markederne. 8 Vil finansskatten have en positiv effekt på væksten og jobskabelsen i Europa? Tilhængere af Tobin-skatten har hævdet, at skatten vil have en positiv nettoeffekt på beskæftigelsen og den økonomiske vækst i Europa, når man tager hensyn til, at den skaffer offentlige indtægter, som kan bruges til at finansiere fx vækstfremmende offentlige investeringer. Det er utvivlsomt rigtigt, at hvis de offentlige indtægter anvendes intelligent og målrettet, så kan man forestille sig mange situationer, hvor en kombination af højere skatter og højere offentlige udgifter faktisk fremmer produktion og beskæftigelse (ligesom man kan forestille sig det modsatte, hvis de offentlige midler anvendes uhensigtsmæssigt). Men hvis man fx ønsker at øge de offentlige investeringer for at fremme væksten, så er det relevante spørgsmål, om Tobin-skatten er en bedre finansieringskilde end andre skatter. Med andre ord: Er Tobin-skatten en god skat ud fra gængse kriterier for god skattepolitik? Normalt betragtes det som ønskeligt, at fordelingsvirkningerne af en skat er nogenlunde gennemskuelige, så man faktisk opnår den omfordeling, man tilstræber. Men som vi har set, er Tobinskattens fordelingsvirkninger svært gennemskuelige, og man må regne med, at en stor del af skattebyrden bliver overvæltet på andre end dem, man hævder at ville ramme med skatten. Almindeligvis kræver man også, at grundlaget for en skat skal være nogenlunde robust og stabilt, så skatten ikke udløser store adfærdsændringer, der udhuler skattebasen og skaber usikkerhed om størrelsen af provenuet. Men EU-Kommissionens skøn over det årlige provenu af en transaktionsskat på 0,1 pct. svinger mellem 73,3 mia. euro og 433,9 mia. euro pga. den store usikkerhed om, hvor meget omfanget af de skattepligtige transaktioner vil falde. Det er en noget større usikkerhed end den, der knytter sig til de fleste andre skattekilder. Derudover kræver man normalt af en god skat, at den ikke må være for omkostningstung og vanskelig at administrere og håndhæve set i lyset af det forventede provenu. Men Kommissionens forslag kræver som nævnt, at man kan tvinge finansielle institutioner uden for EU til at betale skat af deres transaktioner med virksomheder og borgere i EUområdet. Det er ikke klart, hvordan man vil sikre håndhævelsen af dette krav. 8 Se punkt (2) på s. 16 i Vol. 1 samt punkt 3) s. 34 i Vol. 16 af Commission Staff Working Paper: Impact assessment accompanying the document proposal for a Council Di- rective on a common system of financial transaction tax and amending Directive 2008/7/EC, SEC (2011) 1102 final. 6

7 Ud fra sædvanlige skattepolitiske kriterier må man altså konkludere, at den foreslåede Tobin-skat er en dårlig skat. En balanceskat eller en skat på overnormal indtjening er enklere, mindre forvridende og mere målrettede måder at beskatte den finansielle sektor på. Disse skatter er også bedre egnede til at understøtte den finansielle stabilitet end Tobin-skatten. Og hvis det blot handler om at skaffe mere offentligt provenu, har et nyligt OECDstudie dokumenteret, at skatter på jord og fast ejendom og generelle forbrugsskatter er de beskatningsformer, der er mindst skadelige for den økonomiske vækst. 9 Peter Birch Sørensen er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han har især forsket i skattepolitiske problemstillinger. Kontakt: Peter Birch Sørensen Afsluttende betragtninger Der er et besynderligt misforhold mellem den nøgterne og relativt skeptiske analyse af transaktionsskattens virkninger, som Kommissionens embedsmænd har foretaget, og den entusiasme hvormed EU-Kommissærene markedsfører deres forslag. Som sagt anerkender embedsmændene, at 1) Provenuet fra transaktionsskatten er særdeles usikkert, bl.a. pga. risikoen for at mange transaktioner flyttes ud af EU 2) Skattebyrden vil i vidt omfang blive overvæltet fra finanssektoren til det øvrige samfund 3) Der er ikke empirisk belæg for, at skatten vil mindske tilfældige kortsigtede prisudsving på finansmarkederne 4) Finanskrisen blev ikke udløst af den type handeler, som transaktionsskatten især skal ramme På den baggrund må det undre, at Kommissionen presser så hårdt på for at få gennemført transaktionsskatten. Måske skal noget af forklaringen søges i den korte note med spørgsmål og svar om skatten, som Kommissionen har lagt ud på sin hjemmeside. Her stiller Kommissionen som et af de første spørgsmål: Er der opbakning til indførelsen af en finansiel transaktionsskat? Kommissionen svarer selv: Ja. Ifølge det seneste Eurobarometer er 65% af borgerne i Europa tilhængere af en finansiel transaktionsskat. Kommissionen er altså tydeligvis meget bevidst om, at den her har en meget populær sag. Desværre er de mest populære former for politik ikke altid de mest saglige. 9 Se Jens Arnold, Bert Brys, Christopher Heady, Åsa Johansson og Laura Vartia: Tax and economic growth. OECD Economics Department Working Papers, No. 620,

8 Herfra er der en kolonne 8

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax)

Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Høringssvar over direktiv om beskatning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax) Finansrådet har den 7. oktober 2011

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 AF MATHIAS KRYSPIN SØRENSEN, CAND.POLIT. ØKONOM I ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET PARTNER I M&Q ANALYTICS Outline 1/14 De centrale

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

2011-12 EU-note E 27 Offentligt

2011-12 EU-note E 27 Offentligt 2011-12 EU-note E 27 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 16.

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel

Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018 Dette faktablad er Jyske Banks tillæg til markedsføringsmaterialet fra Garanti Invest om SydEuropa

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0594 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 2011-630-0003 11. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at

Læs mere

www.corporateeurope.org

www.corporateeurope.org www.corporateeurope.org Hovedaktører i finanslobbyen i Bruxelles Debatten i en nøddeskal Vil en begrænsning af pengestrømmen ind på markedet for råvarebaserede derivater kunne dæmpe store prisudsving?

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK

FLEXINVEST FRI- FAKTAARK FLEXINVEST FRI- FAKTAARK - professionel investeringspleje til private investorer Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Udnyt mulighederne i faldende markeder

Udnyt mulighederne i faldende markeder Hvad er en CFD? Udnyt mulighederne i faldende markeder CFD er giver dig mulighed for tjene penge i både faldende og stigende markeder. Der findes CFD er på almindelige aktier, aktieindeks, råvarer, valuta

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0189/101. Ændringsforslag. Pervenche Berès, Hugues Bayet for S&D-Gruppen 1.6.2016 A8-0189/101 101 Betragtning 7 a (ny) (7a) Skatteordninger forbundet med intellektuel ejendomsret, patenter og forskning og udvikling anvendes i vidt omfang i hele Unionen. Indtil flere undersøgelser

Læs mere

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

20. maj 2015 FM2015/96/107 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 20. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om udtalelse til forslag til Lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1) BEK nr 277 af 03/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0006 Senere ændringer til

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere