D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 24 Krigsskader og krigskirurgi dien af få måneders målrettet praktikanttjenetste. (Det skal lie r bemærkes,at flere kadetter var premierløjtnanter af reserven med delingsfører-tjeneste bag sig). at m iljøet åbenbarede sig i et helt nyt perspektiv, med nye m uligheder for at studere det, - at de m indre rutinerede og helt urutinerede kadetter her fik forståelse for det grundlæggende teoretiske stof. Konklusionen af de skitserede erfaringer må være, at ganske vist indebærer praktikanttjenesten en forlængelse af den samlede uddannelsestid med 2 X 4 måneder (incl. to sommerferier), men gennemføres praktikanttjenesten ikke, bliver officersuddannelsen, efter»den orange betænkning«,»kun brudstykker af et mønster«. Vagn Jensen Krigsskader og krigskirurgi Ved den svenske militårlåkarforeningens årsmøde i januar 1968 aflagde docent i kirurgi ved Karolinska Institutet, Lars Troell, samt chefen for det svenske marinelægekorps, Rune Berlin, og 1. marinelæge Bo Rybeck en beretning, der har været gengivet i det svenske Låkartidningen 65/1968 under titlen Våra forutsatningar for krigkirurgi i belysning av kriget i Vietnam. Det følgende er et sammendrag af denne artikel, der har interesse udover lægekredse, gennem de oplysninger, den giver om moderne våbens virkninger. Der henvises i denne forbindelse til major N. L. Tholstrups artikler i tidsskriftet årg. 1967: Det store spring fremefter -? iside ) og Reflektioner over morgendagens danske armégevær (side 41 H 33 ). M an har hævdet, at enhver krig har sin egen krigskirurgi afhængig af forskellig våbeneffekt, forskellig taktik, men også på grund af ændrede medicinske forudsætninger som følge af den hurtige medicinske udvikling og forskningens fremgang. Det sidste indebærer, at sygelighed, invaliditet og dødelighed kontinuerligt mindskes gennem fredskirurgiens fremgang i perioden mellem to krige. Vurderinger af resultater af en vis behandling under en tidligere krig er derfor ikke længere adekvate under en senere krig.

6 Krigsskader og krigskirurgi 25 Denne problem atik påvirker krigskirurgien i dens forskellige faser. Det gælder såvel skader forårsaget af kernevåben som af konventionelle våben, hvor det radioaktive element indgår som en væsentlig del i kombinationsskaderne, traumatiske og stråleskader. U dviklingen af ildvåben, såvel håndvåben som a rtille ri og bomber, er gået i retning af levering af større levende kraft og øget antal projektiler, med efterfølgende medicinske konsekvenser. Med hensyn t il udbedring af skadet væv i forbindelse med omfattende infektion har behandlingen måttet udformes i to trin, først en rensning og efter 7-8 dage en sammensyning af sårområdet. Denne metode skiller sig ud fra den fredsmæssigt anvendte, hvor man norm alt straks kan sy såret sammen. Forsøg på at overføre denne metode på krigskirurgien har vist sig uigennemførlige, hvilket har ført til, at amerikanerne såvel i Korea som i Vietnam har måttet gennemføre særlige kurser i operativ sårbehandlingsteknik for indkaldte i fredskirurgi uddannede læger. Den konventionelle krigskirurgi opviser tilm ed andre skader, som sjældent eller aldrig optræder under fred, såsom brandsår forårsaget af napalm og fosfor, detonationsskader af typen biast injury, skader efter landminer med afsprængte fødder eller ben samt nederste del af kroppen med sår fyld t med jord og sand. H elt nye problemer optræder efter en kernevåbenkrig. På grund af strålesygens effekt ved slutningen af den første uge efter sådanne skader foreligger der risiko ved at gennemføre sårbehandling på det tidspunkt, som v ille være passende efter konventionelle krigskirurgiske principper. I Geigers»Grundlagen der M ilitärm edizin«, udgivet i Øst-Berlin 1964, betones frem for alt fire forhold, som adskiller forsvarets sanitetstjeneste, heri indbefattet krigskirurgien, fra den fredsmæssige sanitetstjeneste, og som vanskeliggør virksomheden i en moderne krig: - Den moderne krigs bevægelige karakter med overraskende panserangreb og luftlandsætninger, - overraskende, hurtigt indtræffende ophobninger af sårede i forbin delse med kernevåbenkrig, - de forekommende skaders karakter og behandlingsmåde, som er af cn anden karakter end i fredstid, - den omstændighed, at krigskirurgi mange gange må udføres under vanskelige ydre omstændigheder, eksempelvis fjendtlig våbenvirkning. Dette er mere udtalt i dag som følge af, at der ikke forekommer stabile

7 26 Krigsskader og krigskirurgi fronter med en relativ beskyttet zone bag fronten som i tidligere krige. Det kan være af interesse at se, hvorledes andre lande har løst deres sanitetstjenesteproblem. Selv om geografi, klim a, kam pforliold m. v. spiller ind, v il der være mange detailler, der v il kunne give indikationer på, hvorledes udviklingen m edicinsk og organisatorisk bar udviklet sig. Et eksempel er Vietnam-krigen. Vedrørende denne krig kunne man måske først stille spørgsmålet, om der er sket noget revolutionerende m.h.t. sanitetstjenesten. Som det v il fremgå, findes der mange særlige forhold, som gør vurderingen vanskelig. Den alm indeligste målestok fo r en krigssanitetstjenestes effektivitet er, udtrykt i procent, hvor mange der dør (DOW Death of wounds) af de behandlede sårede (WIA Wounded in action). Tabel 1 giver en oversigt, der viser hvilken radikal forbedring, der er sket fra 1800-tallets 27 /o t il Koreakrigens 2,5 % DOW. Tabel 1: Amerikanske tab i de større krige K rig Frihedskrigen... Krigen Den meksikanske krig... Den spansk-amerikanske krig 1. Verdenskrig: incl. gas...» excl. gas Verdenskrig... Koreakrigen... Døde blandt behandlede sårede i % af alle sårede... 27, , , , , , , ,55 (Fra US Arm y Medical Service Planning Guide 1960) I Vietnam er de tilsvarende procenttal (DOW ) ca. 1,5 % i de fleste offentliggjorte statistiske oplysninger. Cifrene er bemærkelsesværdigt lave i betragtning af, at de omfatter et antal sårede, som tidligere v ille være døde på kamppladsen, men som takket være sygetransportorganisationen bringes t il sanitetsinstallationer og dør der. Den o fficie lle statistik var den 13 oktober som det fremgår af tabel 2. Det totale antal døde er sammenlagt mindre end 15 %. Det bør sammenlignes med at i samtlige 1900-tallcts krige er mellem 20 og 25 % af alle sårede døde på selve kamppladsen foruden de, der senere er døde efter behandling.

8 Krigsskader og krigskirurgi 27 Tabel 2: Officiel statistik over døde og sårede i Vietnamkrigen Arm y Navy M arine Corps A ir Force Total Døde Sårede a) døde efter behandling b) Ikke dødeligt sårede: Behov for hospitalisering Ikke behov for hospitalisering Døde blandt behandlede sårede i procent ,1 Døde på kamppladsen i procent... 12,7 (US News Release. Department of Defenoe U SA 1/ / ) I 1967 udgav den amerikanske hær en redegørelse for ca patienter skadede i Vietnam. Dødeligheden på sygehuse og skadens lokalisering fremgår af tabel 3. Mange af de skadede som døde inden 24 tim er efter indlæggelse på sygehus var dødeligt sårede og nåede sygehusene i live alene på grund af Tabel 3: Dødelighed under hospitalisering blandt sårede i Vietnamkrigen l i Skadens lokalisering Typer af patienter Hoved Hals Bryst Underkrop Over- miteter ekstre- Underekstre- miteter Øvrige 1. Totalt antal sårede Døde af skaden a) Inden 24 timer b) Efter 24 timer c) Totalt Dødelighed i % a) Inden 24 timer 1,6 53 4,7 5,0 0,6 0,3 1,3 b) Efter 24 timer 1,1 2,7 33 4,3 0, c) Totalt... 2,7 8,5 7,9 9,3 U 0,5 23

9 28 Krigsskader og krigskirurgi hurtig helikoptertransport. Der var ingen ophold på bataljons- og brigadeniveau, hvor tidligere hovedparten af tilsvarende patienter døde. Dette»paradoksale«forhold må tages i betragtning ved bedømmelse af dødelighedscifrene. Procenten af døde blandt de behandlede sårede er ia lt 2,7, men opdelingen af de døde i sådanne som døde indenfor 24 tim er og sådanne som senere døde giver et indtryk af at tallet som skal sammenlignes med tidligere krige er 1,1 %, medens øvrige er patienter som indbragt med helikopter praktisk talt døde ved ankomsten. Findes der faktorer som kan påvirke statistikken i den ene eller anden retning? Ja, utvivlsomt. I tidligere krige i 1900-tallet skadedes de fleste soldater (ca. 80%) af granater fra a rtille riild. Ifølge flere undersøgelser var granatskader som regel farligere end datidens håndvåben. I Vietnam, hvor kampvirksomheden trods flere store slag, hovedsagelig er patruljevirksomhed og hvor modstanderen ikke har alt for rigeligt med tunge våben, er fordelingen af granatskader contra skudskader som tabel 4 viser. Tabel 4: Skadeårsager i Vietnam (7.869 hospitaliserede; /6-1966) Årsager /0 Geværskud... 42,7 Granatsplinter... 49,6 Øvrige (»Punji-stik«-skader, brandskader, kontusioner, uidentificerede trauma)... 7,7 (Military surgical practices of the United States Arm y in Vietnam) E fter det her anførte resonnement burde skaderne generelt være noget m indre livsfarlige i Vietnam. Håndvåben har im idlertid undergået en teknisk udvikling, som i nogen grad ophæver dette. Begge gider i Vietnam krigen anvender håndildvåben af meget moderne konstruktion. Princippet i denne er, at projektilhastigheden er øget og -vægten sat ned. Dette er m uliggjort efter 2. verdenskrig ved bedre krudtsorter og mere avancerede våbenkonstruktioner. Som eksempel kan nævnes det amerikanske automatgevær M16 (jfr. Mt. nr. 10/1967, s. 411 ff.). Resultatet af en høj projektilhastighed (næsten 1000 m/sec) og trods salongeværkalibret 5,5 er anslagsenergien meget høj. E t p rojektil som træ ffer en legemsdel overfører delvis sin energi til vævet. Der dannes en pulserende trykbølge, der fra begge ender af den

10 Krigsskader og krigskirurgi 29 dannede skudkanal suger urenheder ind i denne. Trykbølgen forårsager store områder af ødelagt væv og skader på nærliggende organer. En skudkanal i bugvæggen giver tarmperforation, brystskud kan give ødelæggelse af leveren etc. Behandhngen af disse skader kræver givetvis operative indgreb og indebærer øget risiko for patienten. Håndvåbnenes større effekt kompenserer således den fordel som det mindre antal granatskader udgør. Skader i lioved og på krop er som bekendt farligere end skader på extremiteteme. Dette fremgår af tabel 3. E n øget anvendelse af beskyttelsesudrustning, i første række skudsikre veste forekommer i Vietnam. Fordelingen af skader på kroppen afviger da også i nogen grad fra 2. verdenskrig, men er i overensstemmelse med hvad man oplevede i Koreakrigen, jfr. tabel 5. Tabel 5: Regional skadefordeling i Vietnam (7JB69 hospitaliserede; /6-1966) Lokalisation % Hoved, hals... 12,0 Bryst... 7,2 Underkrop... 7,1 Over-ekstremiteter... 22,4 Under-ekstremiteter... 40,6 Øvrige (sider, ryg, bagdel, genitalia, uidentificerede)... 10,7 (Military surgical practices of the United States Arm y in Vietnam) Den skudsikre vest har sin største betydning som beskyttelse mod granatsplinter. M od håndvåbenild, fremfor alt med moderne våbentyper, giver vesten næsten ingen beskyttelse. H e rtil kommer at det er svært at få soldaterne til at bære vest regelmæssigt på grund af varmen. Den relative gevinst i Vietnam er derfor ikke så stor. E n sammenfattende bedømmelse af risikoen for liv og lemmer fo r den amerikanske soldat i Vietnam viser, at de skader, han kan komme ud for, svarer til tidligere krige. Fremskridtene inden for sanitetstjenesten må derfor bedømmes som betydelige. H vori består fremskridtene? Den konventionelle leddeling med større og større ressourcer jo længere den sårede føres tilbage savnes fuldstændig i Vietnam. Sanitetsenhederne

11 30 Krigsskader og krigskirnrgi er centraliserede t il relativt store og kvalificerede sygehuse, f. eks. i Danang. Den sårede hentes som regel umiddelbart efter, at han er skadet, med helikopter på det sted, hvor skaden er sket. I løbet af m inutter flyves han t il det sygehus, hvor han kan få um iddelbar og for hans medicinske tilstand den bedst tænkelige behandling, ligeledes indenfor minutter. Det er altså patientens medicinske tilstand, som afgør, hvortil han transporteres. Årsagerne t il udvikling af denne organisation er flere. Manglen på veje, USAs fuldstændige luftherredømme samt de store ressourcer er bidragende årsager. Men også behovet for at give soldaterne den bedst tænkelige sanitetstjeneste for derved at opretholde kampmoralen er en betydningsfuld faktor i sanitetstjenestens udvikling. Indenfor to områder, der er intim t afhængige af hverandre er der sket en kraftig udvikling. Dels har sanitetstransporterne kunnet afkortes i tid, dels har sanitetsinstallationeme formået hurtigt og adækvat at redde hårdt sårede. Praktisk taget alle transporter fra fronten sker med helikopter. A lle rede i 1965 oversteg alene inden for den amerikanske hær de foretagne helikoptertransporter det totale antal af helikoptertransporter i Korea. I løbet af 1967 udførtes transporter af sårede med helikopter. I det amerikanske Marinekorps anvendes de helikoptere, som transporterer tropperne frem, også t il sygetransporter, når behov opstår. Der fin des en læge i flyveledelsen, men der følger ingen sanitetsfolk med h elikopterne. Systemet er hurtigt, men dirigeringen af de sårede bliver ikke helt fuldendt. I Hæren anvendes et noget andet system, idet der her rådes over specielle sanitetshelikoptere. Der findes en speciel flyveledelsescentral med læger i radiokontakt med helikopterne. Desuden er der - hvilket er vigtigt - a ltid sanitetsfolk med helikopterne. Sanitetsfolkenes væsentligste opgave er at give lægen i flyveledelsen oplysninger om patientens skader, så helikopteren kan dirigeres t il det sygehus, som bedst er i stand t il at foretage behandling. På grund af den store transportkapacitet fordres overraskende få h elikoptere for at opnå en god effekt. H vert korps på 3^1 divisioner har et helikopterkom pagni og af dette tildeles hver division et air ambulance detachement, bestående af seks helikoptere. De specielle luftbårne enheder, f. eks. cavalry division, tildeles det dobbelte antal. Den væsentligste fordel ved helikopteren er den afgørende afkortning

12 Krigsskader og krigskirurgi 31 i transporttiden. Allerede i løbet af minutter kan soldaten være på hospitalet. Dette har givetvis den største medicinske betydning. I mange t ilfælde hindrer det selv ved svære skader, at der opstår chock inden sygehuset nås. Tabel 6 giver et indtryk af transporttiderne under krige i 1900-tallet. Tabel 6: Beregnet tid til transport fra skade til ankomst til kvalificeret behandlingsenhed timer 1. Verdenskrig Verdenskrig Koreakrigen Vietnamkrigen... 2 De samlede sanitetsinstallationer er indrettet således, at behandlingen foregår meget effektivt. Transporten fra sygehusdøren t il operationsbordet bliver derfor meget hurtig. Kapaciteten tilla d e r modtagelse af et stort antal patienter samtidig. Chockbehandlingen fungerer tilsyneladende efter ændrede principper. E n meget vigtig faktor er, at det i stort omfang lykkes at gøre soldaterne kampduelige igen, hvilket fremgår af tabel 7. Tabel 7: Den såredes vej efter hospitalisering i Vietnam; d l ) Tilbagevenden til aktiv tjeneste... 37,8 % Evakuation til Japan eller U S A... 52,4 % (Medical surgical practices of the United States Arm y in Vietnam) Behandlingsresultaterne i Vietnam overstiger hvad selv en veludviklet fredstidsorganisation kan præstere. Lignende principper er im idlertid også her begyndt at gøre sig gældende ikke mindst på grund af de stigende tab, som samfundet må bære, takket være den øgede frekvens af tra fik ulykker. Endnu bliver helikoptere ikke rutinemæssigt udnyttet ved katastrofer, men udviklingen turde gå i den retning. Udvalg af litteraturliste: O. C hievitz: E n oversigt over den totalitære krigs kirurgi. Statens civile Luftværn, København, K. Geiger: Grundlagen der Militärmedizin, Deutscher Militärverlag, Berlin 1964.

13 32 Hertugen af Wellington L. D. Heaton, C. W. Hudges, H. Rosegay, G. W. Fisher & R. E. Feighny: M ilitary surgical practices of the United States Arm y in V iet Nam. Current problems in surgery. N O V 1966 Year Book Medical Publishers Inc./Chicago. Charles M. Wiltse: M edical service in the Mediterranean and M in o r Tharters. U S Arm y in W orld W ar II. Office of the Chief of M ilitary History, Department of the Army, A rm y M edical Service Planning Guide, Department of US Arm y Fields M anual News Release. Office of Assistent Secretary of Defence (Public Affairs) Oct. 30, Hertugen af W ellington I forbindelse med undervisningen i krigshistorie på Hærens O fficersskole har kadet K. Andersen, klasse Biilow, udarbejdet denne studie over WeUingtons militære særpræg. Storbritannien kan ikke siges at være en nation, hvorfra mange store feltherrer er udgået. Dette er på sin vis bemærkelsesværdigt, hvis man som udgangspunkt tager, at i den tid, England har haft en regulær hær, har der næppe været et år, i hvilket britiske tropper ikke har været i aktiv tjeneste et eller andet sted i verden. Reelt kan kun to britiske soldater, Hertugen af M arlborough1) og Hertugen af W ellington siges at være store feltherrer. Baggrunden for deres succes er im idlertid højst forskellig på den måde, at Marlborough havde en effektiv kontrol med den civ ile regering, medens han førte den engelske hær. W ellington havde derimod ingen sådan indflydelse, og det er derfor nødvendigt at give en kort beskrivelse2) af det system, i hvilket han måtte arbejde. Den engelske hær var under Restaurationen3) fra at være en m ilits, der kun kunne indkaldes t il øjeblikkeligt forsvar af landet, blevet omdannet til en professionel hær. Det var kun en lille styrke, men det var en stående hær, og landet har aldrig siden været i stand t il at undvære den. Gennem det attende århundrede var der i Parlamentet en stadig kamp om denne stående hær, hvor især W hig-partiet kæmpede imod, idet de påberåbte sig faren mod forfatningen, som en stående hær repræsenterede, og frem for alt udgifterne til en sådan hær. Parlamentet udstedte så mange forordninger og behandlede hæren på en sådan måde, at det ikke alene var umuligt for generalerne at organisere et kup, men praktisk talt også at udføre m ilitæ re operationer.