D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke 109 heden. Derfor bør sådanne udarbejdes og anvendes ved alle prøver. De bør - sammen med de opnåede resultater - være kendt af prøvedeltagerne senest um iddelbart efter prøvens afslutning. Feed-back De oplysninger, der fremgår af resultatkontrollen, v il udgøre det eneste realistiske grundlag for en vurdering af, om uddannelsen er rationel. Dermed er kredsen sluttet, og vi er tilbage ved det, som det hele drejer sig om: Uddannelsens formål. Nils Berg og A. H. Rude Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke Kaptajnløjtnant B. Høi Jensen, Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole, Frederikshavn, beskæftiger sig i denne artikel med den kraftige udbygning af Sovjets maritime styrker, der er skel siden 2. verdenskrig, og de konsekvenser, Sovjets voksende maritime magt har for N ATO s og for Danmarks beredskab til søs. I de sidste årtier har Sovjet gjort fantastiske frem skridt med hensyn til forståelsen for og udnyttelsen af havet, der som et særskilt medium kan udnyttes lokalt eller globalt af en v ilk å rlig magt med den fornødne vilje og evne hertil. Gennem en forceret vækst af landets orlogsflåde, handelsflåde, fiskeog oceanografiske flåde er Sovjet, der traditionelt er en landmagt, ved en målbevidst og storstilet indsats blevet verdens næststørste m aritim e magt. Intet tyder på, at denne indsats v il tabe i intensitet i de kommende år. Den maritime styrke udvides stadig med blandt andet nye avancerede missilkrydsere, atomdrevne ubåde, missiljagere, helikoptere, hangarskibe og landgangsfartøjer. Forøgelsen af amfibiekapaciteten finder sted i samme tempo som udbygningen af marineinfanteri. Der kan ikke herske tvivl om, at Sovjets hensigt er at udnytte dette magtpotentiel som et m iddel til at udvide sin globale indflydelse, der, over landområder, kolliderer med veldefinerede grænser og interessesfærer. I en revideret udgave af den sovjetiske bog»militæ r Strategi«(1963) gives et autoritativt syn på den ændrede sovjetiske opfattelse af maritime

6 110 Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke styrkers muligheder.»under den 2. verdenskrig gennemførte vore søstridskræ fter begrænsede operationer i lukkede liave... Østersøen.... I en frem tidig krig kan flåden blive stillet overfor mere ansvarsfulde opgaver. De store verdenshave kan vise sig at blive krigsskueplads for flåden. Hovedopgaven... v il blive at nedkæmpe fjendens flådestyrker og bryde hans komm unikationer (søværts forbindelser) på verdenshavene og de andre have. Yed siden af dette kan søstridskræfterne angribe kystmål med kemefysisk ladede raketter, samarbejde med landstyrker, gennemføre søtransporter og beskytte egne søkommunikationer....«de områder i Europa, der i første omgang direkte berøres af denne sovjetiske ekspansion, er Ishavet, Middelhavet og Østersøen med de danske stræder, idet Sovjet af geografisk betingede årsager har været nødsaget til at organisere sine flådestyrker i 4 vidt adskilte flåder. Ishavsflåden, den største og mest slagkraftige af alle disse flåder, har hovedbaseområde på Kola. Denne flåde, der i den sidste årrække har gennemgået en rivende udvikling, består af moderne missilkrydsere og jagere støttet af stærke flystyrker, flertallet af enhederne udstyret med både konventionelt og kernefysisk potentiel. Ligeledes er størstedelen af Sovjetflådens ca. 350 ubåde stationeret i det nordlige område, indbefattet det hastigt øgende antal missilbærende atomubåde. Betydningen af denne permanente trussels omfang mod de vestlige landes vitale søvejsforbindelser kan ses udfra den kendsgerning, at Tysklands ubådsflåde, der påførte de allierede katastrofale tab, i 1939 bestod af»kun«56 ubåde. Den fortsatte sovjetiske flådeopbygning i M iddelhavet betragtes med stor alvor i de vestlige lande, og denne alvor kom t il udtryk i det commu- niqué, der blev udsendt efter det netop afholdte N A T O ministermøde (15 16 nov), hvor specielt Middelhavet blev nævnt i den egentlige advarsel til Sovjet om at frastå fra yderligere intervention. T il trods for at baseområderne i Sortehavet og på Kolahalvøen er blevet stærkt udbygget i takt med den fortsatte udflytning af flådestyrker, kan det ikke bestrides, at Sovjets m aritim e hovedsæde stadig befinder sig i Østersø-området. I dette område har Sovjet koncentreret den væsentlige del af sin skibsbygningsindustri - både civil og m ilitæ r - og ny skibskonstruktioner afprøves i dette farvand. I Østersøen kan der ikke tales om magtbalance, idet Sovjets m ilitæ re

7 Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke 111 styrker er andre magters styrker totalt overlegne på alle områder - og med det nævnte ny sigte for de sovjetiske m aritim e styrker må presset mod gennemsejlingsfarvandene t il og fra Østersøen fortsat stige. For Sovjet eksisterer ingen praktiske alternativer t il disse gennemsejlingsfarvande, når det drejer sig om m ilitæ r og civ il skibstrafik til verdenshavene. H vor man tidligere koncentrerede sig om at holde ikke-østersøm agter borte fra området, bl. a. af hensyn til sårbarbeden af den transportmulighed, som søtransporten med sin store kapacitet frembyder for et eventuelt fremstød i Østersøen, så skaber styrkelsen i den sovjetiske offensive kapacitet et ønske om bedst m ulige operationsbetingelser mod verdenshavene. Kontrollen med gennemsejlingsfarvandene får også derfor en vital strategisk betydning. Med dette m aritim e magtpotentiel er Sovjet kommet i besiddelse af et uhyre variabelt instrument, der har mulighed for at udøve politisk pression afstemt efter og lokaliseret på grundlag af den til enhver tid eksisterende politiske situation uden samtidig at risikere, at en gengældelsesaktion får en tilsvarende alvorlig økonomisk betydning henset til de landværts forsyningslinier. Alene den blotte tilstedeværelse af sådanne styrker forårsager den alvorligste uro og bekymring. Således har den forøgede sovjetiske aktivitet i det nordlige område givet anledning t il speciel norsk bekymring, der bl. a. kom t il udtryk i den norske forsvarsminister Otto G ried Tidemands indlæg i udenrigsdebatten i Stortinget den 29 oktober Forsvarsministeren gav i denne redegørelse en relativ udførlig oversigt over den m ilitæ re virkelighed ved den nuværende situation og udtalte blandt andet:»nordkalotten og tilførselsvejene t il Østersøen er strategiske nøgleområder i øst-vest forholdet, noget der har sammenhæng med hele magtbalancen. E n af de erfaringer vi kan få af interventionen i Czekoslovakiet er, at man i ly af øvelser kan skaffe sig handlefrihed og m ulighed for overraskende intervention.... A f speciel interesse... er den betydelige amfibiekapacitet, altså evnen t il at flytte tropper søværts med specielle fartøjer, som Sovjet disponerer over i Nord-Europa, og som støttet af kraftige kampenheder kan operere langs vor kyst. M an må videre bemærke, at der i land- og søområdeme i vor um iddelbare nærhed efterhånden skabes et øvelsesmønster, der betragtes som normalt, men som muliggør aktioner med usikre og minim ale muligheder for varsel hos os.«

8 112 Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke Den omtalte sovjetiske am fibiekapacitet er bl. a. baseret på iagttagelser af den omfattende flåde- og flyøvelse i ju li måned i 1968, hvor en større amfibiestyrke støttet af eskorte jagere, missiljagere og forsyningsskibe sejlede fra Østersøen gennem de danske farvande langs den norske kyst til Kola-området. Dette er realiteterne i det perspektiv, der opstår som følge af Sovjets voksende m aritim e styrke og med den eksisterende sovjetiske erkendelse af denne styrke som et brugbart m iddel t il udvidelse af sin på kontinentet opdæmmede indflydelse. Den norske forsvarsminister udtalte i samme redegørelse:»...vi må basere os på, at de (sovjetiske styrker) også kan udnyttes på en måde, som giver os grund til bekymring, fordi den vældige m ilitæ re magt befinder sig i vor umiddelbare nærhed... V i kan ikke bygge vort lands sikkerhed og m ilitæ re forsvar på antagne intentioner. Det er de faktiske konstellationer og forhold, som omgiver vort land, der må være afgørende.«bortset fra den fælles norsk-sovj etiske grænse i nord må de danske gennemsejlingsfarvande betegnes som overordentlige kritiske områder, der på grund af deres specielle karakter kan give m ulighed for overraskende handlinger. Handlinger, der v il give forsvaret m inim alt taktisk varslingstid. Den nødvendige v ilje t il en sådan handling i en given situation har Sovjet tydeligt demonstreret ved interventionen i Czekoslovakiet, der ikke tog hensyn t il den stærke reaktion og forfærdelse fra verdensopinionen. En reaktion, der både i sin form og i sit omfang måtte have været forudsigelig. Som tidligere nævnt har Sovjet et globalt sigte med sin accelererende maritime aktivitet, men virkningen for dansk område er um iddelbart indlysende. I takt med den forøgede aktivitet må dansk område og specielt gennemsejlingsfarvandene få øgende betydning for Sovjets strategiske in teresser som et øm tåleligt og k ritisk område - form uleret efter sovjetisk terminologi - et område af vital betydning for Sovjets sikkerhed. Intensiteten i trafikken af sovjetisk handelstonnage i forbindelse med det m aritim e magtpotentiel bar i realiteten betydet, at kysterne ved de danske gennemsejlingsfarvande mere og mere har fået karakteren af grænseområder til Sovjet. Men Sovjets overlegenhed i Østersø-området er ingenlunde kun af kvantitativ, men også af kvalitativ karakter. Den voksende»teknologiske kløft«mellem den teknologiske udvikling i på den ene side U S A og på den anden side de indbyrdes konkurrerende vest-europæiske lande kan med faktisk

9 Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke 113 samme forhold konstateres mellem de vest-europæiske landes m ilitæ re styrker og Sovjets militære styrker. Intet tyder foreløbig på, at denne forskel i teknologisk udvikling kan reduceres. Overlegenheden for Sovjets konventionelle m aritim e-m agtpotentiel er således total i dette område, og alene truslen fra USA s strategiske kernevåbenstyrker kan hindre en massiv indsættelse af dette magtpotentiel. Den strategiske balance mellem U S A s og Sovjets kemevåbenstyrker har im idlertid bevirket, at den tidligere strategi, hvorefter selv et mindre østligt angreb skulle besvares med den fulde gengældelsesstyrke (»massiv gengældelse«), er blevet urealistisk. I stedet har N A T O vedtaget en ny strategi, der h viler på den forudsætning, at enhver form for aggression skal imødegås med m idler, der afpasset efter angrebets karakter og intensitet (»fleksibel imødegåelse«). Alene konventionelle styrker v il i første omgang blive indsat mod en aggression, og kun, hvis det ikke er tilstræ kkeligt, v il taktiske atomvåben kunne tages i brug med deraf følgende risiko for en optrapning af konflikten. I sidste instans udgør denne sidste m ulighed den afskrækkende faktor, der skal afholde en aggressor fra angreb overhovedet. Men en afgørende forudsætning for, at denne strategi kan gennemføres i praksis, er, at der opretholdes tilstræ kkelige konventionelle styrker, således at Sovjet ikke fristes t il at indlede et angreb med begrænset sigte i den hensigt at stille N A T O overfor en fuldbyrdet kendsgerning i form af en territorial gevinst. Heraf følger, at størrelsen af den sikkerhedsmargin, denne strategi skaber mellem den begrænsede konventionelle k o n flik t og den katastrofale massive kemefysiske udveksling, ganske nøje er knyttet t il størrelsen af de konventionelle styrker. Sovjet har klart demonstreret, at det på kort tid kan udfylde et m ilitæ rt udtyndet område i Europa - og det må tillægges afgørende betydning, at USA ikke har nogen lignende mulighed i Europa. Danmark må indrette sin tilværelse på tærsklen af en ekspanderende m aritim supermagts udfaldsveje mod den globale indflydelse, og denne paradoksale situation stiller krav t il realitetssans, sensitivitet og smidig beslutsomhed. En beslutsomhed, der med den hensigt at hindre m isfortolkninger og tvivlssituationer, der kunne føre t il i første række begrænsede aggressioner, må give sig udslag i opretholdelsen af specielt tilstræ kkelige og effektive konventionelle m aritim e styrker på et højt beredskabsmæssigt niveau. B. H øi Jensen