D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Den højere m ilitæ re uddannelse i Sverige En anmeldelse I sommeren 1968 fejrede man i Sverige 150-året for oprettelsen af den første m ilitæ re højskole, Hogre Artillerilaroverket å Marieberg. I anledning af jubilæ et har M ilitarlitteraturforeningen udgivet et nydeligt og særdeles læseværdigt festskrift*) under redaktion af det svenske artilleris inspektør, oberst W alter Lundqvist og med bidrag af såvel civ ile som m ilitære forfattere. I et indledende kapitel gennemgår professor W ilhelm Sjostrand ældre tiders officersuddannelse. I Sverige som overalt i Europa var man i tallet stærkt optaget af at forbedre officerernes uddannelse. Det var først og fremmest de tekniske våben, artilleriet og ingeniørvåbnet, som der her var tale om. Spørgsmålet om afvejning af teoretiske studier og praktisk tilegnelse var også fremme på den berømte krigerkonge Gustav II Adolfs tid. Kongen anfører, at de kvalifikationer, der fordres, kan opnås på to måder, nemlig»genom flitig t studerande eller långsam forfarenhet«, men»studerande ar den tryggaste vågen til vetenskapen.«(s. 15). E t afgørende skridt fremad i forbedring af officersuddannelsen tog man med oprettelsen af kadetskoler i 1700-tallet. I 1792 grundlagdes det kongelige krigsakadem i på K arlberg med henblik på uddannelse af officerer såvel t il hæren som t il flåden. Udover grundlæggende uddannelse gennemførtes m ilitæ rteoretisk uddannelse dels ved ridderakademier rundt om i Europa i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, dels ved privatundervisning og ved universiteter. Om denne højskoleuddannelse før 1818 skriver major U lf Mossén. Da man i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at føle et behov for en *) Walter Lundqvist (red): Forsvarets Hogskolor Militarhistoriska Forlaget, Kristianstad sider, ill.

6 132 D en højere militære uddannelse i Sverige endnu mere kvalificeret højere uddannelse, fremkom tanken om oprettelsen af en egentlig m ilitæ r højskole. Netop om kring århundredskiftet var sådanne skoler begyndt at dukke op. I 1795 oprettedes École Polytechnique i Paris, i 1802 grundlagdes den første artilleri- og ingeniørhøjskole i Eu ropa med hjemsted i Metz og i 1816 oprettedes en tilsvarende i Berlin. Det var artillerigeneralen, friherre C arl von Cardell, som selv havde gennemgået krigshøjskolen i B erlin, der var initiativtageren t il Hogre Ar- tillerilaroverkets oprettelse i Ved denne højskole udvikledes ikke alene den højere militære uddannelse, men også den første civilingeniøruddannelse i Sverige fandt sted her. M ajor Jonas Hedberg har i sit kapitel om tiden på Marieberg mange interessante detaljer om uddannelsen, og dr. B rita Linde supplerer dette afsnit med en kulturhistorisk redegørelse for Marienberg-området. Det var som navnet angiver først og fremmest en skole for a rtille rio fficerer, men allerede fra begyndelsen kunne også ingeniørofficerer indtræde på kurserne. Fra 1832 blev højskolen en fælles m ilitæ r højskole, hvor officerer også fra andre af hærens våbenarter samt fra flåden kunne indtræde. Samtidigt opdeltes undervisningen i et et-årigt alm indeligt kursus og et efter de enkelte uddannelsesretninger afpasset to-årigt højere teknisk kursus, i hvilke også indgik undervisning i taktik og strategi. Dette fællesskab skulle dog ikke komme t il at vare længe. A llerede i 1878 udskiltes generalstabsuddannelsen med oprettelsen af Kungliga Krigs- hogskolan, og i 1898 oprettedes Kungliga Sjokrigsliogskolan, medens den oprindelige højskole fortsatte som Artilleri- och Ingenjorhogskolan. Denne udvikling skyldtes først og fremmest general Hugo Raab, der i begyndelsen af 1870-erne blev generalstabschef. Raab var præget af udviklingen andre steder i Europa, ikke mindst Preussen, hvor den ældre M oltke i 1857 var blevet chef for generalstaben og havde fornyet dens uddannelse. H an var ikke tilfreds med den uddannelse, generalstabsofficerer kunne få på Marieberg. I et memorandum skriver han således:»krigsliogskolan var ursprung- ligen ett for artilleri- (och fortifikations-) officerare allena avsett låroverk - och det år dårfor generalstabslinjen måste taga den undervisning for god, vilken visser ligen år det for artilleri- och ingenjorlinjen, men ingalunda for henne sjålv«(s. 139). Der er en vis iron i i, at da Krigsliogskolan og Artilleri- och Ingenjor- hogskolan i 1951 af organisationsmæssige grunde igen blev samlet under

7 Den højere militære uddannelse i Sverige 133 samme tag, skete der en nedsættelse af niveauet af undervisningen i taktik på de tekniske kurser. Kurserne på Krigshogskolan var i hele den periode, den eksisterede, frivillige. Et to-årigt stabskursus og fra 1951 tillig e våbenteknisk- og ingeniørteknisk kursus. På Sjokrigshogskolan gennemførtes både et obligatorisk kursus for søofficerer og fra 1902 et obligatorisk kystartilleriofficerskursus. Disse alm indelige kurser gav adgang t il videre uddannelse på højere stabs- eller tekniske kurser. Kursuslængden varierede, men var for de almene norm alt et år og for de højere kurser et t il to år. Fra flyvevåbnets udskillelse som selvstændig forsvarsgren i 1925 og frem t il 1939 fik flyverofficerer deres højere uddannelse ved Krigshogskolan eller Sjokrigshogskolan. Dette år oprettedes im idlertid en selvstændig Kungliga Flygkrigshogskolan, der gennemførte dels et et-årigt alment kursus, dels et-årige højere stabs- og tekniske kurser. Efter et omfattende kommissionsarbejde, som indledtes i efteråret 1957, skete der i Sverige i 1961 en fuldstændig integrering af den højere m ilitære uddannelse med oprettelsen af Kungliga Militdrhogskolan. Dens opgave er fastsat i Kungl. M aj:ts instruktion for skolen, hvor det i 1 hedder: Militårhogskolan har till uppgift att meddela officerare på aktiv stat dels vid obligatoriska kurser de vidgade kunskaper om krigsmakten, sarskilt den egna forsvarsgrenen, och de Skade insikter i ieke militåra åmnen, som fordras for tjånstgoring i kaptenshefattning; dels vid hogre kurser de vidgade kunskaper om krigsmakten och det ovriga totalforsvaret samt de okade insikter om samhallslivet i ovrigt, som fordras for tjånstgoring i kvalificerade befattningar vid liogre staber och forvaltningar, i kvalificerade lårarbefattningar eller som chefer for hogre forband. Utbildningen vid de hogre kurserna syftar till fråmst fråmja utvecklingen av de grundlåggande egenskaper, som i krig fordras hos hogre chefer och till att ge officerarna en enhetlig grundsyn på forsvarsproblemen«, (s. 191) T il skolen hører også en m ilitæ rhistorisk afdeling, som leder den m ilitærhistoriske forskning inden for forsvaret. Personellet ved denne afdeling, der omfatter en forskningschef og to m ilitæ rhistorikere samt et antal officerer, deltager aktivt i højskolens undervisning. En stor del af forskningsvirksomheden gennemføres i samarbejde med universiteternes historiske institutioner. Højskolen er direkte underlagt Overbefdlliavaren, men forsvarsgrenscheferne har ret t il at give retningslinier for uddannelsen på pågældende forsvarsgrens lin ie samt pligt til at inspicere denne virksomhed.

8 K U N G L. M IL IT Ä R H Ö G S K O L A N Højskolens organisation samt de forskellige kurser og deres varighed fremgår af ovenstående oversigt. Højskolens fast ansatte personel beløber sig til 100, hvoraf 59 er lærere, hertil kommer omkring 75 deltidslærere, hvoraf størsteparten er civile. De almene kurser udgør den højeste obligatoriske uddannelse og sigter mod at uddanne t il tjenstgøring i kaptajnsgrad, samtidig danner disse kurser basis for den videregående uddannelse. Målsætningen for denne er i højeste grad rettet mod totalforsvarsaspekter og samfundsproblemer som helhed. Strategi, taktik, stabstjeneste, tekniske grundvidenskaber og m ilitæ rteknik udgør hovedemnerne. Fo r at skabe plads t il de tekniske grundvidenskaber er antallet af timer t il strategi, taktik og stabstjeneste på de højere tekniske kurser nedsat med omkring halvdelen i forhold til stabskurserne. Modsvarende er undervisningen i tekniske emner begrænset på disse. Undervisningen i de forskellige lin ier på de forskellige kurser koor-

9 Bøger 135 dineres i størst m ulig udstrækning. Man sigter hermed mod at give kursisterne den bedst mulige basis for at kunne virke i forsvarets forskellige stabe, samtidig med at man opnår den bedst m ulige udnyttelse af højskolens lærerkræfter. Hver deltager på et højere kursus udarbejder et specialstudie om et udvalgt emne, der herefter forelægges såvel m undtligt som skriftligt. Med omtalen af m ili tær højskolen, der i international henseende er enestående ved sin fuldt gennemførte integration af uddannelsen, er gennemgangen af den højere svenske m ilitæ re uddannelse im idlertid ikke t ilendebragt. I 1951 etableredes det første»kurs for hogre forsvarsstudier«. Dette blev grundlaget for For svar shogskolan, som siden har gennemført kurser med henblik på højere uddannelse for såvel m ilitæ rt som civ ilt personel i ledende stillinger inden for totalforsvaret. Denne skoles virksomhed samt officerskorpsets rekruttering og forhold t il samfundet i hele perioden behandles i bogens to afsluttende kapitler. K. V. Nielsen. B ø g r e r Arne Stade: Erik Dahlbergh och Carl X Gustafs krigshistoria. Militårhistoriska forlaget, Stockholm 1967, 448 sider.»erik Dahlbergh och Carl X Gustafs krigshistoria«er en afhandling, som i 1967 udkom på det svenske militærhistoriske forlag. Det var resultatet af 5 års arbejde, som Arne Stade, medarbejder ved militærhøjskolens krigshistoriske afdeling, her fremlagde for offentligheden. Afhandlingen, der udsendtes som et led i en serie af C arl Gustaf-studier, analyserer det store krigshistoriske kildemateriale, der blev samlet af en af det 17. århundredes mest fascinerende svenske personligheder, E rik Dahlbergh. E rik Dahlbergh blev født i Stockholm Fra en jævn herkomst bragte hans dynamiske energi og hans evner ham til landets højeste embeder. T re konger, Carl X Gustaf, C arl X I og C arl XII, fik i ham en af deres bedst begavede, mest initiativrige og mest fremtrædende hjælpere. Som ung ingeniørofficer var han trådt ind i fortifikationsvæsenet og havde fulgt den svenske hær i Tyskland gennem trediveårskrigens sidste måneder. I 1656 udnævntes han til generalkvartermesterløjtnant ved den svenske hær i Polen. Her indledte han sideløbende med sin tjeneste et omfattende kunstnerisk og h i storisk arbejde med at indsamle oplysninger, tegne kort over krigsskuespladserne og udkaste skitser til billeder af slag, belejringer o.s.v. Under krigen mod Danmark deltog Dahlbergh i erobringen af Frederiksodde og i den senere march over Bæ l terne, hvorunder han spillede en rolle, der i hans egne beretninger har fået en mere fremtrædende plads, end en senere