D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Belysning af spørgsmålet om operativ integration 195 är spännande men mycket svårt. Det vi aste redan Storm P när han konstaterade att det Ur svårt att spå, i synnerhet om fram tiden! Nils Andren Litteraturhenvisninger (for videre studier): Andrén, N., Den totala sakerhetspolitiken (Strategisk bulletin, Stockholm, 1968: 1-2) B jø l, E., m. fl., Danmark og N A T O (Udg. af Det udenrigspolitiske Selskab, København 1968) B.iøZ, E., International politik (Berlingske leksikon bibliotek, København 1967) Galtung, J., Fredsforskning (Prisma Verdandidebatt. Oskarshamn 1967) Holsti, K. ]., International Politics (Prentice-Hall, Englewood-Cliffs 1967) Kahn, H., og W iener, A. J., The Year A framework for speculation on the next thirty-three years. (Macmillan, New Y o rk 1967) Pedersen, O. K., Tendenser i international p olitik efter 1945 (Danmarks radios grundbøger - Fremad 1967) Shelling, Th. C., The Strategy of Conflict. (Harvard University Press, Cambridge, Mass. 1960) Et bidrag: til belysning: af spørgsmålet om operativ integration af land* og søstyrker I tidsskriftets marts-nummer blev der givet et oplæg til debat om emnet. M ajor J. Lyng, Forsvarsstaben, giver i denne artikel et bidrag hertil. I marts nummeret af Militæ rt tidsskrift har major G. K. Kristensen i en interessant og tankevækkende artikel belyst dele af problem atikken vedrørende fremtidens invasionsforsvar. I det følgende skal der gøres et forsøg på at bidrage t il yderligere at kaste lid t lys over dette emne. Det skal indledningsvis bemærkes, at det ikke er tilstræ bt at dække mere end en mindre del af emnet. Forfatteren af den ovenfor omtalte artikel har især omtalt dansk forsvars behov for tilvejebringelse af - amfibiekapacitet, samt - land-mobile missilsystemer til anvendelse mod sømål. Vurdering af disse forhold synes at være af betydning for dansk forsvar.

6 196 Belysning af spørgsmålet om operativ integration A mfibiekapacitet H vis alle danske hærstyrker på forhånd har opgaver, der hinder dem til forsvaret af vitale dele af den jyske halvø og de danske øer, v il det ikke være m uligt at opstille en reserve, der rettidigt v il kunne indsættes til gavn for forsvaret af fx en større dansk ø. I en sådan situation v il der kun kunne blive anvendt små amfibiestyrker, der kan genere fjenden, men næppe v il få nogen afgørende indflydelse på kampens forløb. H vis der derimod kan opstilles en større reserve, hvilket jo norm alt er en forudsætning for en tilfredsstillende gennemførelse af et forsvar, rejser spørgsmålet sig, om der t il en sådan reserve hør findes m ilitæ re søtransportm idler, eller om anvendelse af de for hånden værende civile søtransportm idler v il være en tilfredsstillende løsning. C iv ile søtransportm idler findes i stort omfang, og de danske øer er velforsynede med havne og anløbssteder. Reservestyrkernes type v il have indflydelse på valg af transportløsning. E n reserve bestående helt eller hovedsageligt af m obiliseringsstyrker v il form entlig tidligst kunne være klar samtidig med, at søtransportkapacitet er tilvejebragt fra den civile sektor. H vis reserven derimod består af stående styrker, synes der i højere grad at være behov for at have um iddelbar rådighed over militære søtransportmidler. E n forstærkning af dansk forsvar med udefra kommende styrker v il form entlig ikke bevirke en afgørende ændring i vurderingen af det tidsmæssige behov for tilvejebringelse af søtransportmidler. E n sådan forstærkning v il kunne have indflydelse på det generelle behov for tilvejebringelse af søtransportmidler, idet rådighed over større styrker i visse situationer v il kunne muliggøre udsparing af en større reserve. Man kan også rejse spørgsmålet, om ikke de midler, der v il være nødvendige for at give forsvaret små hurtige fartøjer t il styrker, som skal kunne udføre m indre operationer mod fjendtligt besat kyst, med større fordel v il kunne anvendes t il andet formål. Der kan her tænkes dels på muligheden for at give en reserve for hele B ALTAP-om rådet en hærmate- rielmæssig kvalitet, der gør den t il en virkelig slagkraftig styrke, dels på muligheden for at forbedre kvaliteten ved de hærstyrker, som på forhånd er geografisk bundet af tildelte opgaver. De økonomiske m idler må - ligesom de taktiske - anvendes med tyngdeprincippet for øje. Herim od kan måske indvendes, at Sverige har opstillet kustjagarstyrker, der netop er organiserede og uddannede t il at udføre m indre operationer. Årsagen h ertil må dog nok søges i geografiske for-

7 Belysning af spørgsmålet om operativ integration 197 hold, som afviger fra de danske. Betydelige dele af de udstrakte svenske kystområder må forudses ikke eller kun i m indre grad at kunne forsvares med andre m idler end kustjågare. H e rtil kommer, at»skårgårdsmiljbn«giver tilfredsstillende betingelser for en resultatrig indsættelse af sådanne styrker. Endelig v il svensk områdes udstrækning og natur i højere grad, end tilfæ ldet er for Danmarks vedkommende, begunstige en meget langvarig krigsførelse, hvor nåleprik udført med kustjågare måske v il kunne få forholdsvis stor betydning. Dansk forsvars rolle i dansk sikkerhedspolitik kan karakteriseres således: Bidrag t il»afskrækkelsen«og - hvis en krig alligevel kommer forsvar af dansk område, d.v.s., at forsvaret dels skal gøre det dyrt for en fjende at besætte vitale dele af dansk område og dels skal skabe mulighed for, at forstærkninger udefra kan tilgå. H vis man antager, at ovennævnte prioritering hør anvendes ved fastsættelse af styrkemål og styrketyper for dansk forsvar, må ønsket om større danske amfibiestyrker, der kan udføre landsætning på en af fjenden besat kyst, prioriteres lavt. Det må medinddrages i vurderingen, i hvilken grad og på hvilket tidspunkt støtte i form af am fibietransportkapacitet v il kunne blive ydet os af vore større alliancepartnere. Tidsfaktoren synes at tale for, at eventuel overførsel af danske reservestyrker t il forstærkning af dansk øforsvar på et tid lig t tidspunkt af en k o n flik t primært bør kunne foretages ved udnyttelse af danske ressourcer således, at dansk forsvar for så vidt angår en defensivt præget anvendelse af søir anspor tmateriel ikke bliver afhængig af udlandet. Land-mobile missilsystemer De geografiske v ilk år for dansk invasionsforsvar medfører, at der må lægges særlig vægt på forsvaret af et relativt begrænset område. Afstande og vejnet synes at kunne begunstige anvendelse af land-m obile missiler. Vore nabolande Sverige og Norge er derimod i langt højere grad tvunget t il at forsvare meget udstrakte kyststrækninger. Samtidig er vejnettet gennemgående dårligere end på de danske øer. Dette er form entlig en del af baggrunden for, at et land som Sverige har opbygget ganske ildkraftige flådestyrker, der v il kunne koncentreres mod de truede områder. Som anført af major G. K. Kristensen er det vigtigt at foretage en undersøgelse af mulighederne for at anvende land-m obile missilsystemer mod sømål. Det synes på nuværende tidspunkt umuligt at fastslå med større sikkerhed, i livor høj grad sådanne missiltyper v il kunne erstatte

8 198 Belysning af spørgsmålet om operativ integration søværnets sejlende enheder. Det er im idlertid ganske givet, at disse m issiler frembyder værdifulde muligheder for et supplement til de sejlende enheder. Selv i en fjernere frem tid kan dette dog næppe indebære, at det skulle være hensigtsmæssigt ganske at undlade at benytte de udstrakte farvandsområder til placering af våbensystemer. Blandt andet kravet om spredning og fremskudt forsvar samt ønsket om, i m uligt omfang, at undgå kamp i beboet område taler for fortsat at anvende fx motormissil-/torpedobåde med minelægningskapacitet. Sådanne flådeenheder må fortsat tænkes at skulle samarbejde med tyske flådestyrker i N A T O regi; ved udform ning af organisationen må også tages hensyn hertil. Nogle afsluttende bemærkninger De tekniske m uligheder for amfibietransport synes ikke i de næste 5-10 år at give håb om en udvikling af transporttyper, der er så billige, at de v il kunne indgå i større mængde i det danske forsvar, medmindre der foretages en helt uventet forøgelse af forsvarsbevillingerne. Den derpå fø l gende halve snes år v il måske ændre dette forhold. På kortere sigt synes man således at kunne se væk fra am fibiestyrker ved vurdering af behovet for oprettelse af en særlig land-m aritim kommando for det danske ørige, men på længere sigt bør udviklingen følges nøje, og eventuelt behov for en sådan kommando må da vurderes nærmere under fornøden hensyntagen til, at forsvaret af de danske øer nok er en trifib isk opgave i højere grad end en amfibisk. Land-m obile missilsystemer t il bekæmpelse af sømål bør studeres med endnu større intensitet end h id til for at fastslå først de tekniske m uligheder og dernæst den indflydelse, som disse v il have på fremtidens antal og - vel især - typer af søværnets sejlende enheder. E n vurdering af de kommandomæssige konsekvenser må baseres på dette grundlag. De kommandomæssige konsekvenser må dog også anskues ud fra andre forhold, herunder»truslen«. Fx synes Fyns placering i en fælles økommando mindre indlysende, hvis den sømilitære trussel mod Fyn ikke skønnes større end truslen om fjendtligt angreb via den jyske halvø eller fra luften. I de to sidste tilfæ lde v il Fyns forsvar primært blive et hær-fly spørgsmål. H vis Fyn erobres, må det også indgå i vurderingen, om dette især v il betyde en fare for den jyske halvø eller for den sjælllandske øgruppe. Det må søges afklaret, hvor stærk en adskillende virkning Store Bælt v il have i fremtidens danske forsvar.

9 D en uundgåelige sammenhæng 199 For Bornholms vedkommende v il øens isolerede beliggenhed sandsynligvis bevirke, at eventuelle land-mobile missiler, der inden for de nærmeste år placeres på den sjællandske øgruppe, dårligt eller form entlig slet ikke kan støtte det bornholmske forsvar. Flystyrker v il da i højere grad end m issiler baseret på den sjællandske øgruppe være en væsentlig faktor i forsvaret af Bornholm. Sammenfattende må siges, at der synes at være behov for en fremsynet og dog nøgtern vurdering af de tekniske muligheder for invasionsforsvaret, før der tages nærmere stilling til den kommandomæssige problematik. Ovennævnte betragtning tager naturligvis ikke sigte på at udskyde eller forsinke foranstaltninger, der allerede i dag måtte vurderes at være nødvendige for at sikre samarbejdet mellem styrker af hær og søværn - samt flyvevåben - i invasionsforsvaret. Rent eksempelvis kunne man måske tænke sig en øget vægt på udveksling af forbindelsesgrupper og rådgivere værnene im ellem samt generelt en endnu bedre orientering om den gensidige operative problem atik. Den uundgåelige sammenhæng Oberstløjtnant J. F. Bay, Sjællandske Artilleriregiment, supplerer her den i marts-nummeret foretagne vurdering af Intensiveringsbetænkningen. Forfatteren peger på, at betænkningen alene behandler et lille udsnit af en større sammenhæng og efterlyser tilsvarende analyser af andre og væsentlige sider af helheden. Det er helt utroligt at iagttage, i hvor bøj grad den såkaldte Thomsenrapport bliver anvendt t il bevisførelse for diamentralt modsatte opfattelser. Selv i officerskredse tydes den yderst forskelligt: Lige fra et dolkestød mod alle, der har forestået uddannelsen i geleddet, t il et uafviseligt krav t il de forbedrede uddannelsesvilkår, de samme fo lk har bedt om i årevis. Den udmærkede analyse af betænkningen, som oberstløjtnanterne N ils Berg og A. H. Rude fremkom med her i tidsskriftets marts-nummer, har sikkert bragt tingene bedre på plads og klargjort billedet for de mange officerer, der ikke kan undgå at blive involveret i en debat om denne betænkning.