D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 348 Noget om luftvæmsartilleri M in konklusion af det, der er gjort rede for ovenfor, er derfor, at det ikke alene er på sin plads, men bydende nødvendigt at forberede sig og forberede sig grundigt på den eventualitet, at C- og måske B-krig kan forekomme. Om ikke af andre grunde så for at mindske sandsynligheden for, at det sker. J. Gerstoft Noget om liiftvæ rnsartilleri E n konstant søgen efter det bedste løser ikke noget nærværende problem. Således konkluderer chefen for 13. luftvæmsafdeling, oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen, denne artikel, i hvilken han giver et rids af den tekniske og organisatoriske udvikling af felthærens luftvæmsartilleri i de senere år og specielt peger på nogle af det danske luftværnsartilleris presserende problemer. Felthærens m uligheder for at tage kampen op mod angreb fra luften bar altid og v il altid være præget af den våbentekniske og den heraf følgende taktiske udvikling inden for de i denne særlige kamp indgående m idler. Siden tilkomsten af jetfly og styrbare missiler har udviklingen haft et sådant tempo, at det bar været vanskeligt og til tider næsten umuligt - selv for rige nationer - at fremskaffe feltanvendelige, og samtidig tilstræ kkelig teknisk udviklede luftværnskampmidler. Denne afmagt over for luft-til-jord kampen, livor angrebsmidlerne næsten hver dag undergår et udviklingstrin på vejen mod perfektionisme, bar bevirket, at feltbærens lette luftvæ rnsartilleri - ikke mindst i Danmark - har ført en hensygnende tilværelse. Luftværnsfunktionerne er nemlig kun blevet opretholdt med lid t, meget moderne, og meget, forældet, materiel for derved at kunne bevare og uddanne en kerne af luftværnsartillerister, beregnet t il egentlig anvendelse, når egnet luftvæ rnsartilleri (kanoner eller raketter) igen var til rådighed for feltbærens operationer. E t andet forhold, der har medvirket til en vis devaluering af felthærens luftvæ rnsartilleri, hidrører fra de doktriner, der har været gældende for flys anvendelse og deltagelse i kampen på jorden. I anden verdenskrig og i tiden um iddelbart herefter var det god latin, at mange af de rådige fly blev anvendt t il direkte støtte for feltbærens operationer. I samme periode, hvor luftvæ rnsartilleriet rent teknisk var i stand til med rim eligt

6 Noget om luftværnsartilleri 349 resultat at bekæmpe disse fly, var antallet af luftværnsenheder i felthæren relativt højt. Udviklingen af jetfly med stadig større performance medførte dels, at flyene skønnedes for dyre t il direkte deltagelse i kampen på jorden, dels at det skønnedes, at disse fly ved angreb mod fjendens eget land eller hans basis for operationer kunne aflaste egne felthærstyrker i højere grad, end det var m uligt gennem direkte deltagelse i felthærens kamp. Denne opgave blev derfor lavere prioriteret. Som følge heraf havde lufttruslen således ændret sig t il i hovedsagen at være rettet mod faste installationer. Derfor oprettedes t il supplement af flyvevåbnenes luftforsvar højt udviklede raketluftværnssystemer baseret på elektronisk detektion og styring. De i systemerne indgående raketter eller missiler kunne nå op i selv de største kendte flyvehøjder og her betyde en alvorlig trussel for de opererende fly. For at trøste sig med hensyn t il det stadigt underudviklede luftværnsartilleri i felthæren, blev der til en vis grad taget den følgeslutning, at tilstedeværelsen af raketluftforsvar v ille danne en paraply over de områder af territoriet, det som følge af rækkevidde kunne dække, og at kun få fly ville kunne trænge igennem denne paraply. Herved kunne der lægges m indre vægt på luftvæ rnsartilleriet hos de enheder, der opererede i sådanne områder. Denne opfattelse sammenholdt med, at det rådige lette luftvæ m sartilleri - uanset at der også inden for dette var nået et højt teknisk stade - ikke havde og ikke har den m obilitet, der er ønskelig, har medført, at der i mob ile operationer ofte må ses bort fra at anvende luftværnsenheder, og at disse derfor bliver henvist t il at løse stedbundne og ikke altid lige interessante opgaver. Æ ndringen af NA T O s strategi t il at basere sig på, at fredsbrud ihvertfald indledningsvis bør indkredses t il lokalt begrænsede krige, den udbredte brug af helikoptere inden for felthærens operationer, samt de erfaringer, som U S A har høstet i de begrænsede krige i Korea og især i V ie t nam, har igen bragt anvendelsen af lette luftværnsvåben og luftværnssystemer frem på en fremtrædende plads. A lle lande og våbenfabrikker har udviklingsprogram mer i gang, både hvad angår den våbentekniske udvikling, og hvad angår organisation og tilhørsforhold for felthærens luftvæmsenheder. Rent teknisk er tendenserne klare, idet der til bekæmpelse af helikoptere og andre langsomtgående fly søges udviklet småkalihrede, hurtigtsky-

7 350 Noget om luftvæmsartilleri dende og ofte direkte radarstyrede våben, og idet der t il bekæmpelse af hurtiggående kampfly søges udviklet radarstyrede kanon- eller raketsystemer. Erkendelsen af, at den menneskelige reaktionsevne er for lav, når det drejer sig om at engagere visuelt observerede, hurtiggående fly, har nød- vendiggjort, at der sammen med kanon- og raketforsvaret udvikles komponenter til detektion, selektion, måloverførelse og styring under engagement. Denne udvikling har i dag nået et tilfredsstillende stade. Desværre er det endnu ikke lykkedes at gøre det nyudviklede lette luftvæ rnsartilleri tilstrækeligt m obilt; det må nærmest betegnes som hurtigt flytteligt. USA har dog i dag udviklet og ibrugtaget luftværnsmateriel, der organiseret i en afdeling indgår i hver division. Denne afdeling, der har våben og ildledelsessystemer monteret enten på P M V M 113 eller pansrede transportmotorvogne, består af et stabsbatteri, to raketbatterier og to maskinkanonbatterier. Ingen af komponenterne vejer over 15 t. Afdelingsstaben er beregnet til at indgå i divisionens operationscenter, hvorved der her igen efter mange års pause findes luftværnsekspertise i divisionsstaben. Hvorvidt den amerikanske organisation og de i denne benyttede våbensystemer er det ideelle, er vanskeligt at afgøre, idet der form entlig ikke kan ses bort fra, at situationen i Vietnam har tvunget USA til at etablere noget, som måske ikke v ille være blevet valgt, såfremt der havde været fornøden tid t il at eksperimentere. Det interessante ved opstillingen er dog, at en nation, om hvilken der hævdes, at den norm alt har muligheder for gennem indsættelse af egne fly at skaffe sig luftoverlegenhed såvel i tid som i rum, har skønnet det nødvendigt at etablere et felthærsluftværn og igen at have luftværnsofficerer som faglige rådgivere i føringsstabene. Herhjemme kan der nikkes genkendende til de problemer, som udviklingen har medført. Luftværnsartilleristerne må dog konstatere, at det kun er den negative side, der har givet sympati, medens den positive side, der tager sigte på at analysere, hvilket behov der trods varierende ydre omstændigheder - er for luftværn og hvilke m idler der bør sigtes mod at anskaffe, kun har medført venlig deltagelse og løfte om at indføre noget, når der engang igen findes de rigtige midler. Set på baggrund af den fremadskridende mekanisering af vore felthærstyrker, hvis m obilitet i allerhøjeste grad v il være afhængig af den beskyttelse mod luftangreb, som et i antal rim eligt luftvæ m sartilleri kan give, og under hensyn til, at danske tropper vel meget sjældent v il få lej-

8 Noget om luftvæ rnsartilleri 351 lighed t il at kæmpe i ly af eget luftherredømme, synes prioriteringen af luftvæ rnsartilleriet meget lav. Det skal dog retfærdigvis bemærkes, at det luftvæ rnsartilleri, der i dag find es i feltliæren - omend i et for ringe omfang både livad angår udrustning og uddannelse er på højde med det bedre, der findes. I sin virksomhed er det dog hæmmet af en for ringe m obilitet og af luftvæ rnsartilleristernes trang t il ofte - selv på bekostning af tidsfaktoren kun at ville skabe den bedst mulige tekniske baggrund for indsættelsen af deres materiel. Det hæmmes også af de opgavestillendes utilstræ kkelige kendskab til luftværnsartilleriets muligbeder og virkemåder. Dette utilstræ kkelige kendskab kan endda til tider være afløst af en vægring ved overhovedet at beskæftige sig med luftvæ rnsartilleri og henvisning af dette til selv at vadge sine opgaver. Det lette luftværnsartilleris betydning inden for den samlede indsats af tropper er også tit hæmmet af papirkrigens tendens t il at skabe egen luftoverlegcnhed eller forudsætte dårligt flyvevejr i situationer, hvor mange operationer overhovedet ikke ville kunne gennemføres uden tilstedeværelsen af luftvæ rnsartilleri af et vist omfang. Dette medfører for den dårlige samvittighed, der må formodes at være tilstede, at der er taget højde over for lufttruslen, uden at det har været nødvendigt at beskæftige sig dybere med luftværnsartilleriets anvendelse. Hermed er ikke sagt, at luftværnsartilleriets tilstedeværelse i et område - selv i tilstræ kkeligt omfang - løser ethvert luftforsvars-problem, endsige skaber en regntæt paraply. Luftforsvar er nemlig en kom bination af mange faktorer, hvis indbyrdes forhold skal afklares forinden luftvæ rnsartillerienheder kan beordres. Først og fremmest må der foretages en analyse af, hvorledes det tildelte operationsområde i den givne situation kan udnyttes t il passiv luftsikring, samt hvilke m idler, den enkelte enhed selv kan indsætte i en aktiv beskyttelse. Der må derefter tages hensyn til, hvilken beskyttelse, der kan ventes fra flyvevåbenets enheder og herunder det stationære raketforsvar. Endelig må det undersøges, hvilke vitale enheder, områder eller objekter, der bør forsvares af luftvæ rnsartilleri. Der v il form entlig altid være flere opgaver, end der kan løses med det rådige luftvæ m sartilleri. Hvor dette skal indsættes må derfor bero på troppeførerens skøn, og ikke på luftværnsartilleristens. E r bestemmelsen truffet, bliver tidsfaktoren bestemmende for, hvor»teknisk udbygget«lu ftværnsartilleriet skal være i den indledende fase.

9 352 Noget om luftvæmsartilleri Det skal forstås derhen, at de enkelte komponenter meget hurtigt kan bringes i stilling, men at sammenknytningen af teknikken tager sin tid. En kanon i stillin g kan altid skyde i nærstyring fra det øjeblik, hvor den er prodset af. De øvrige komponenter kan så kobles ind, efterhånden som de er klarmeldte, selvom dette for kortere tidsrum v il medføre et stop i de enkelte piecers ildafgivelse. Jo mere»teknisk«enheden bliver, jo bedre bliver selvsagt sandsynligheden for målfangst og gunstigt engagement. H vor stor en teknisk perfektionisme, der ønskes ved operationens begyndelse, beror igen på troppeførerens afgørelse, han må blot afsætte den tid, der er nødvendig for at nå det ønskede stadium. Vælges den mindst tekniske startmulighed, er det værd at bemærke, at selv nogle uden for et system skydende luftværnskanoner, i et rum er medvirkende t il at give angribende piloter så megen usikkerhed, at de ikke længere frit kan vælge mål, angrebsform og angrebsretning. Observationer hos andre nationer viser, at luftvæ rnsartilleri igen er ved at blive et kampmiddel, der må tages i betragtning ved planlægning af operationer. Da våbenarten følger en rivende teknisk udvikling, er det måske svært for de anskaffende myndigheder at fastslå, hvad der skal anskaffes, fordi noget indkøbt måske ikke er helt»up to date«den dag det er operationsdueligt. Det kan måske også være vanskeligt for en alm indelig operationsofficer at forstå teknikken, dennes fordele og begrænsninger. Det kan også, under den taktiske planlægning, være utåleligt kun at høre om teknik o. s. v. Om disse spørgsmål er der kun at sige, at en konstant søgen efter det bedste jo ikke løser noget nærværende problem, hvorfor der må besluttes, hvis det, der frembydes, er tilfredsstillende og dækker behovet både for i dag og i morgen. Det tekniske bør ikke afskrække nogen troppefører eller operationsofficer, for teknikken er kun en mellemregningsfaktor. Det, der skal søges oplysning om, er:»hvad kan I lave, hvor hurtigt kan I komme i stilling, og hvor hurtigt kan I bevæge jer?«resten kan henvises t il hyggelig snak i messer eller t il diskussion luftvæm sartilleristem e imellem. Men opdrag selv luftvæ m sartilleristen t il at tænke på andet end ildledeanlæg og radarer. K. E. P. Jeremiassen