D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Komando og forvaltning 221 stab bør bestå af højt kvalificerede officerer og have til opgave at koordinere medlemslandenes FN-m ilitæ re foranstaltninger, planlægge og forberede fremtidige FN-operationer og vejlede løbende FN-operationer. Vigtigst af alt er det måske at oplyse verdens befolkning om de m uligheder, som rummes indenfor De Forenede Nationer, og om de opgaver, som kan løses af FN, for derved at bidrage til skabelsen af et verdenssamfund, hvor alle i kraft af deres inderste overbevisning er faste støtter for det, som De Forenede Nationer står for. Kom ando o g : forvaltning: H v a d er k o m m a n d o? H v a d er fo rv a ltn in g? H v o rle d e s fo rh o ld e r disse to b eg reber sig t i l h in a n d e n? D isse spørgsm ål e r u tv iv lsom t sæ rligt a k tu e lle i en tid, h v o r en ræ kke af forsvarets m yndig heder, der tra d itio n e lt e r k e n d t som kom m andom yndig h eder, i stigende grad enten antager kara k te r a f fo rv a ltnin g sorg a ner e lle r pålægges om fattende forvaltningsopgaver. A t spørgsm ålene også h a r a ktu alitet i andre vesteuropæ iske hæ re frem går bl. a. af en artikel i det franske tid sskrift L Arm ée, o k tober 1968, hvor generalm ajor Cazelles fremsætter en ræ kke tankevæ kkende synspunkter om emnet. I det efterfø lgende er fra næ vnte a rtik e l a n fø rt en ræ kke uddrag, der er oversat af kadet O. K o ch -O h e n, H æ rens O ffice rsskole, klasse Hedem ann. Om begrebernes ordmæssige betydning anfører forfatteren bl. a.: At kommandere, skriver L ittré 1), det v il sige at påbyde, at en ting bliver gjort. Dette medfører, at den kommanderende over for den udøvende besidder en myndighed, der er blevet ham betroet. Kommandere kommer i virkeligheden af det latinske»mandare«. A t den latinske forstavelse»eum«betyder sammen med - altså fælles kommando - eller med bistand af, hvilket jeg foretrækker, betyder kun lid t, det væsentlige er stammen»mandare«- in manus dåre - det v il sige lægge i hånden eller betro. Kommando er en overdragelse af myndighed. Det franske m onarki på- ') Fransk Leksiko graf ( ).

6 222 Kommando og forvaltning beråbte sig guddommelig ret, idet myndigheden kom fra Gud. I demokratiet udøves denne i det suveræne folks navn. At forvalte vil, stadig ifølge Littré, sige at bestyre offentlige eller private sager. Fo r FayolE) betyder det: at organisere, at forudse, at kommandere, at koordinere og at kontrollere; kommando er altså i Fayols øjne kun en side af forvaltningen. Rent etymologisk er den, der forvalter, en, der er hos ministeren, det v il sige tjener hos ham, der er til tjeneste for almenvellet. Der ligger i ordene kommando og forvaltning det samme dobbeltbegreb med overdragelse af myndighed og m idler til at udøve denne. Sin egen opfattelse af begreberne udtrykker forfatteren således: Fo r forsvaret, hvis ultim ative opgave er at føre krig, eller mere nøjagtigt at blive egnet t il at føre den, er den væsentlige funktion at iværksætte m idlerne: alså kommandoføringen, den operative opgave for chefen, der i sin egenskab af administrator skal klargøre disse m idler til deres iværksættelse. Jeg foreslår altså som definition: Forvaltning af væbnede styrker er den samlede virksomhed, der til formål har tilvejebringelse og opretholdelse af styrkerne med henblik på deres anvendelse; hvilket er meget mere end den enkle udførelse af administrative handlinger i ordets sædvanlige betydning og som følge heraf angår alle kommandotrin. Ja, at forvalte v il utvivlsomt sige at anbringe personellet på den plads, det bør have i helheden, hvad enten det drejer sig om chefen, om vagten under våben eller om teknikeren. Det v il også sige at give dette personel, hvad det behøver for at holde sig i live og kæmpe: forsyninger af enhver art, sanitetstjeneste samt vedligeholdelse og nyanskaffelse af m ateriel - men også at sætte det i stand t il bedre at benytte sig af udrusningen, altså instruere det. Det er muligt, at det at betragte instruktionen som en del af forvaltningen støder nogle, der er mere tilbøjelige til at knytte den til operationssiden:»instruktion er kun reperition af funktioner i enhederne før deres indtræden på krigsskuepladsens scene.«det forekommer mig im idlertid, at instruktionen, da den er en forberedelse, er en forvaltnings mæssig handling i ordets vide betydning. Denne side af førerens rolle er naturligvis mere eller mindre omfattende alt efter den plads, han indtager i hierarkiet og varieret efter hans enheds opgave. Chefen for en mindre enhed - et kompagni, en eskadron, et batteri - v il især interessere sig for uddannelsen og den bedst mulige place- -) F ra n s k in g e n iø r (

7 Kommando og forvaltning 223 ring efter kvalifikationer af det personel, han råder over. Regimentschefer og chefer for større enheder v il dertil føje omsorgen for personellets og materiellets vedligeholdelse, en omsorg, som regionschefen v il komplettere med vedligeholdelse af infrastrukturen (kaserner, øvelsespladser m. m.). I centraladministrationen synes differentieringen tydeligere gennem de forskellige afdelingers virkefelter (personel, uddannelse, forvaltning), som s; aben har ansvaret for at animere og koordinere. Men hvad med de faglige tjenestegrene? v il man spørge mig. Ved at tillade, at De selv ved en diskutabel ekstrapolation i ordet forvaltning indlemmer meget mere, end det er sædvane at lægge deri, bliver der så ikke deri hele dette sammenspil af administrative handlinger, og er det ikke netop de faglige tjenestegrens opgave at sikre denne forvaltning og gennem den hjælpe føringen? Jeg v il på dette sted bringe læseren tilbage til den bemærkelsesværdige artikel, som generalintendant Lo u f skrev i La Revue de Défense Nationale, ju li 1967.»Forsvaret,«skriver han deri,»har den store ulykke endnu at slæbe sig afsted med resterne af den hundrede år gamle og uheldbringende skelnen mellem kommandoføring og forvaltning... Faktisk er der ikke - eller der burde ikke være - kommandoføring på den ene side og forvaltning på den anden. Der findes kamp- og kampstøttetropper, og der findes faglige tropper.«disse sidstnævnte er et af føringens hjæ lpem idler ligesom staben. Forskellen er, at medlemmerne af staben er hos chefen for at hjælpe ham i hans førervirksomhed og kun handler i hans navn, mens cheferne for de faglige tropper inden for rammerne af deres funktionelle kompetence tager beslutninger i deres eget navn. Men som generalintendant Lo u f fortsætter:»i hvert fald bør de faglige tropper ikke»administrere«kamp- og kampstøttetropperne.«de har ikke privilegium på forvaltningen. Kommando og forvaltning er altså kun to forskellige men uadskillelige sider af chefens rolle, og efter omstændighederne v il snart den ene, snart den anden dominere. V i har allerede peget på, at forvaltningens udseende varierer med det betragtede trins placering på kommandovejen samt dets specialisering. Men der er en mere mærkbar forskel, nemlig den mellem fred og krig, dette sagt i ord, der med v ilje er gjort en smule ensidige, th i ingen er vel uvidende om den mulige gradvise overgang mellem freden og den»varme«krig. Ved at indskrænke sig t il denne næsten karikerende skelnen v il man huske, at den første tilstand, fredens, er den, hvor de økonomiske betragt-

8 224 Kommando og forvaltning ninger er de fremherskende, medens alt i den anden, livor hele nationens eksistens står på spil, bør ofres denne, selv om fremtiden tegner farlig. Med andre ord, og for at bruge en moderne jargon, tandem-parret omkostninger - effektivitet analyseres forskelligt i de to tilfælde. I krigstid er kommandosiden fremherskende: effektiviteten v il gå forud for omkostningerne, th i det v il være nødvendigt at benytte ethvert middel, og man når undertiden til metoder, der er økonomisk på vildspor, for at holde styrkerne i overensstemmelse med målsætningen. I fredstid drister omkostningerne sig derimod til at gå forud for effektiviteten. Først og fremmest er økonomi m ålelig (undertiden sandelig med besvær), medens effektivitet i bedste fal der påviselig, thi der v il i vurderingen af den altid forblive et subjektivt element. Yderm ere gør prisen sig øjeblikkelig gældende på fordelingen af finansbevillingerne, medens man altid håber, at effektiviteten først v il vise sig på slagmarken i en fjern frem tid... eller aldrig. Forpligtelsen t il at benytte de offentlige m idler så godt som m uligt fører altså t il at lægge stor vægt på den forvaltning, der er pålagt at varetage den bedst mulige fordeling af disse m idler og indbefatter et tilsyn hermed. Om mulighederne for indbyrdes at afstemme kommando- og forvaltningsvirksomhed på en sådan måde, at den samlede virksomhed fremmes mest m uligt samtidig med, at chefer på alle trin udvikler dømmekraft og føler medansvar, siger forfatteren herefter: Man må nok erkende, at det i praksis er her, skoen trykker. K ontrolvirksomhedens mangfoldighed fører på den ene side til at binde den myndighed, der besidder kommandobemyndigelsen, thi denne er underkastet, hvad man uden overdrivelse kan kalde den permanente mistro til kontrolorganer; på den anden side t il at svække den virkelige autoritet, idet kommandovirksomheden v il kunne lammes af det simple afslag på godkendelse fra en embedsmand, hvis kompetence ikke kan være universel, og hvis ansvar kun udøves i finansielle sager. Denne kontrolvirksomhed udøves dels på en præventiv måde, dels efter erfaringen. Nogle finder sidstnævnte fremgangsmåde ineffektiv, idet de som argument bruger»at tabte penge aldrig findes«, og lovpriser en forstærkelse af den præventive kontrol: Den skal bringes på sin rette plads af embedsmænd, der, gjort berettiget til at forlange alle nødvendige oplysninger, skal råde over en suspensiv vetoret over for alle udgiftsengagementer, som de finder uberettigede. Dette veto skal kun kunne hæves efter en

9 Kommando og forvaltning 225 beslutning, der er taget af et m inisterielt udvalg, ja, endog efter premierministerens kendelse. Den prisværdige bekym ring for den gode udnyttelse af de offentlige m idler synes i det foreliggende tilfæ lde at vække tanken om et maskineri, hvor det v ille være ønskeligt at bedømme ydeevnen, før man beslutter sig t il at opfinde det. H vis man ved en sådan fremgangsmåde kan håbe på at undgå nogle diskutable udgifter, til hvad pris betales så denne fortjeneste. T h i selv om man tænker på at fremme afgørelserne ved at anvende forvaltningens moderne m idler, synes det vanskeligt at undgå, at disse stadige undersøgelser og krav om oplysninger v il medføre forsinkelser i beslutningsvirksomheden, forsinkelser, der kan have alvorlige økonomiske konsekvenser og føre til en ringe udnyttelse af midlerne. Fo r eksempel v il langsomheden med at afgøre iværksættelsen af en materielanskaffelse føre til, at man endnu i lang tid anvender en forældet materielgenstand, hvis vedligeholdelse, ja endog fornyelse v il blive dyrere og dyrere for ikke at tale om den m indre værdi, de styrker v il have, der er udstyret med pågældende materiel. Langsomheden ved tild elin g af en ejendom til en sådan forvaltning v il ved disse forsinkelser føre til forringelse af ejendommen etc. Men lad os indvende, at den præventive kontrol især svækker ansvaret og altså opfordrer kommandoen t il at tabe interessen for en forvaltning, den ikke er herre over. Det v il således være at foretrække at forstærke den erfaringsmæssige kontrol - som i øvrigt er den sande kontrol ( = contra rolle), hvor to situationer konfronteres, to tilstande, der indicerer, hvorledes det er, og hvorledes det burde være. Kontrollen pr. erfaring v il være hurtigere. Statsrevisionen giver os et eksempel derpå, idet den meget tid ligere end før undersøger den offentlige forvaltning, og denne acceleration kan sandsynligvis opnås endnu nemmere takket være forvaltningens og informationens moderne m idler. Det v il af hensyn t il den erfaringsmæssige kontrols effektivitet være nødvendigt, at de konstaterede uregelmæssigheder bliver ledsaget af passende, økonomiske og statuerende sanktioner, der kan føre t il udskiftning af kommandoen, ja endog til afskedigelse fra forsvaret. Men for at disse sanktioner kan blive idømt effektivt, er det uundgåeligt at afgrænse ansvaret nøje. Lad os tage et eksempel: i et værksted er nogle redskaber blevet ødelagt, fordi et hejseapparat har ladet dem falde. En undersøgelse viser, at dette apparat er blevet holdt i brug ud over den normale anvendelsestid. Hvem er ansvarlig? Lederen på det værksted

10 226 Kommando og forvaltning hvor det er sket? Den chef der har de ødelagte redskaber på sit regnskab? Den materieltjeneste der har forlænget brugen af dette hejseapparat ud over dets normer? Den general der ikke har givet den faglige tjeneste tilstrækkelige m idler til at forny apparatet? Jeg tør ikke gå længere Den myndighed, der på en gang kommanderer og forvalter, må reelt kunne tage beslutninger inden for sit eget domæne. Det v il sige, at chefen på sit trin bør disponere over sin del af m idlerne og være ansvarlig for deres anvendelse. Det v il i mine øjne sandelig ikke sige vende tilbage t il det Frankrig før 1789, hvor obersten»ejede«sit regiment, et system som skikken med»paradesoldaterne«dødsdømte. Men jeg mener, at det er nødvendigt at give chefen for større enheder - obersten - et virkeligt ansvar for anvendelsen af de m idler, der er bestemt for hans enhed. Det er på den måde, at han t il fulde v il kunne beklæde sin stilling som chef. Der findes i øvrigt allerede eksempler på sådanne forhold. Selvstændige budgetter, tillægsbudgetter og handelsregnskaber, der giver direktøren for en virksomhed fu ld ansvarlighed over for ejeren, viser den vej, som det v il være ønskeligt, at det franske forsvar v il begive sig ind på. I denne ramme mener jeg, at bestridelsen af chefposter allerede i fredstid v il give en sandfærdig bedømmelse af officererne med hensyn til deres beslutningsevne, deres fantasi og deres realisme, alle egenskaber, som er nødvendige, for at de kan påtage sig krigens ansvar. Det franske forsvar er gået ind i en periode af fred, som det ikke har kendt siden M an kan kun frygte, at hvis man ikke giver fremtidige chefer lejlighed t il i fredstid så vidt m uligt at bevise deres evner, så v il man se flere fo lk uden»historie«end mænd med en stærk personlighed nå t il de høje poster. Skal man vente på en Joffre for allerede i de første dage af en krise at kunne afgøre de nødvendige forflytninger? T h i chefer uden»historie«skriver ikke historien.