D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Operativ integration af land- og: søstyrker Major G. K. Kristensen, Forsvarsministeriet, peger i denne artikel på nødvendigheden af det snævrest mulige samvirke mellem værnene med henblik på invasionsforsvaret og skitserer, hvorledes operativ integration kunne opnås. Med mellemrum rejses spørgsmålet om, hvorvidt vi i m ilitæ r henseende forstår at leve op t il vort lands særprægede geografi med de mange øer og dets strategiske placering, hvis nærmeste parallel vi finder så fjernt som i det nordøstlige Middelhavs-område. Der har i den forbindelse været talt og skrevet slet ikke så lid t om det nødvendige i, at også vi her i landet bliver i stand t il at udføre amfibieoperationer, og om betydningen af skabelsen af et effektivt og vel koordineret forsvar mod fjendtlige styrker på havet (og fra havet kommende); men man må vel erkende, at den førte debat endnu ikke har givet sig udslag i praktiske foranstaltninger i m uligt og fornødent omfang, hvilket m uligvis delvis skyldes, at såvel hæren som søværnet i dette århundrede i højere grad, end det måske tidligere har været tilfæ ldet, meget intensivt har dyrket hvert sit element på det operative område. E t b lik kastet på vor militære historie v il im idlertid hurtigt kunne klarlægge, at vore forgængere, i hvert fald hvad am fibiekrigsførelse angår, ikke var slet så ensidige, jf. bl. a. den tidligere praksis med at have landsoldater på orlogsskibene, oprettelsen af Marineregimentet i 1680, troppetransporterne i 1849 i forbindelse med udfaldet fra Fredericia, tilvejebringelse af de særlige troppetransportbåde i årene mellem treårskrigen og 1885 og Søtransportvæsenets tidligere planlagte underlæggelse under hæren i krigstid helt frem i første halvdel af dette århundrede. Også vore modstandere har i tidens løb vist at have forstået den danske geografis særlige karakter - og har taget konsekvenserne deraf. Svenskernes landgang ved Humlebæk i år 1700, englændernes ved Vedbæk i 1807 og tyskernes overgang over A ls Sund i småfartøjer i 1864 er eksempler herpå.

6 Operativ integration af land- og søstyrker 115 Østblokkens stedfindende opbygning af en betydelig am fibiekapacitet i Østersø-området viser os, at også vore nuværende potentielle modstandere i krig v il være i stand t il at foretage landgangsoperationer mod og inden for dansk territorium - og i et h id til ukendt omfang. Alene dette forhold må tvinge os t il at træffe nye forsvarsforanstaltninger på visse områder. Dansk amfibie- og luft-mobilitet Som eksponenter for amfibiekrigsførelsen står i den vestlige verden vel først og fremmest det i 1775 oprettede amerikanske m arineinfanteri, US M arine Corps, og det i 1664 oprettede britiske korps, Royal Marines. Disse to korps er blevet bevaret i erkendelsen af amfibieoperationem es fortsatte betydning, om end det naturligvis ikke påregnes, at man kan foretage landgangsoperationer i lighed med de under 2. verdenskrig udførte, såfremt der er tale om en fjende, som anvender atomvåben. T il gengæld har man siden verdenskrigens afslutning betrådt nye veje bl. a. ved at tage helikopteren i brug som landsætningsmiddel. Medens man således i udlandet - både i Øst og Vest - efter verdenskrigen har bibeholdt eller udbygget de amfibiske styrker, har vi her i landet bevæget os i modsat retning. I dag står vi således i am fibielandet Danmark med hærstyrker, som er mere landbundne end nogen sinde, og uden et eneste landgangsfartøj - dette til trods for dansk skibsbygningsindustris høje stade og det faktum, at de danske øer ikke blot udgør, hvad den vesttyske adm iral G. Jescbonnek bar kaldt»unversenkbaren Flugzeugträger«, men tillig e kan gøre det ud for de større fartøjer, fra hvilke landgangsstyrker normalt udgår og støttes. I tilfæ lde af krig må vi i så henseende håbe på at kunne forlade os på den halve snes vesttyske landgangsfartøjer, der befinder sig i Østersøen, på improviserede m idler samt på en nødtørftig - eller slet ingen - uddannelse af hærstyrker i søværts operationer,, herunder in filtratio n og raids over havet. Princippet om bevægelighed kan vore hærenheder efterhånden leve op t il på landjorden i stort set et tilfredsstillende omfang, men således ikke når det gælder, hvad man kan betegne som den interinsulæ re indsættelse. Hovedårsagen h e rtil - og dermed vel også t il den indledningsvis nævnte, operative værns-intensitet - skal m uligvis søges i den m angelfulde formåls- og opgaveanvisning for forsvaret fra Folketingets side; th i en sådan fyldestgørende anvisning v ille utvivlsomt indeholde en tilkendegivelse af, at enhver del af riget skal kunne forsvares og eventuelt generobres - om

7 116 Operativ integration af land- og sø styrker nødvendigt indledningsvis ved nationale m idler, hvilket vel måtte blive en konsekvens af den også af Danmark tiltrådte»flexible response«-strategi. Skal den danske hær med eller uden den fleksible strategi kunne honorere kravet om bevægelighed, må den im idlertid kunne disponere over særligt am fibiemateriel (landgangsfartøjer, amfibiekøretøjer etc.) og/eller tungt helikopterm ateriel og senere eventuelt luftpudefartøjer samt hydrofoilfartøjer, alt beregnet til hurtig overførelse af landstyrker til forstærkning af kæmpende enheder i andre dele af landet, t il operationer mod fjendtligt besat område og t il evakuering af tropper over havet. Evnen til at kunne overføre tropper fra én landsdel t il en anden (operativ bevægelighed) er som bekendt en af de væsentlige betingelser for at kunne skabe fornøden tyngde og offensiv kraft i det afgørende øjeblik og har tillig e relation t il princippet om overraskelse, om økonomi med kræfterne og disses samspil samt til princippet om bevægelse. Kan vi ikke økonomisk overkomme at tilvejebringe det tungere (og dyrere) transportm ateriel med relativt stor kapacitet, må vi dog i det mindste sætte os i stand t il - med hvad vi i dag kalder hærenheder - at kunne foretage småoperationer over søen mod fjendtligt besat kyst og landet bag denne, t il hvilket form ål små hurtiggående skibe (og eventuelt helikoptere) v il kunne anvendes. I dette øjemed burde utvivlsomt opstilles og uddannes fornødne specialenheder. Farvandsspærringen og forsvaret mod invasion E n anden og mindst lige så vigtig opgave for det danske forsvar v il i krigstid bestå i at deltage ved spærringen af vore gennemsejlingsfarvande, en opgave, som h id til har været tænkt løst ved hjæ lp af miner, orlogsfar- tøjer, fly og vore få intakte søforter. I denne forbindelse fristes man t il indledningsvis at citere W olfgang Höpkers beskrivelse af danske forhold i bogen»die Ostsee ein rotes Binnenmeer«(1960) sålydende:»trotz seiner langgestreckten Nordseeküste ist Dänemark vor allem und zuerst ein Ostseeland. Land und See durchdringen sich in Dänemark wie kaum anderswo. Seine Strandlänge ü bertrifft sogar noch die Englands, von keiner Stelle des Landes ist die See weiter als 40 Kilom eter entfernt, vier Fün ftel aller dänischen Städte liegen unm ittelbar am Meer. Das Bauen und Projektieren von Brücken ist in Dänemark fast eine nationale Leidenschaft. H ie r hat ein Inselland Festlandsträume, durch immer neue Brücken w ill es zu einer

8 Operativ integration af land- og søstyrker 117 Raumeinheit zusammenwachsen und damit zugleich seine Funktion als Klamm er zwischen Nord- und M itteleuropa unterstreichen. Doch ändert auch dies nichts daran, dass in seiner Sperr- und Pfortenlage zwischen den Meeren dieser Amphihienstaat stets auf m aritim e P o litik angewiesen bleibt... Erscheint der Öresund zwischen Kopenhagen und M alm ö zwar gute 20 Kilom eter breit, so ist er doch für die Schiffahrt wegen seiner U n tiefen ein ausgesprochener Flaschenhals. Demgegenüber stellt die Verengung nach Norden zu zwischen Helsingör und dem schwedischen Hälsing- borg auf vier Kilom eter keine navigatorische Schwierigkeit dar. F ü r die Verteidigung einer derart schmalen Seestrasse bietet sich die Kom bination von Küstenbatterien m it Netz- und Minensperren an. N ich t viel anders stellt sich die Frage einer intensiven Sperre des Grossen Belt«. I de senere år er im idlertid navnlig i Østblokken - fremkommet mob ile m issiler t il anvendelse mod sømål, hvilke missiler har en rækkevidde, der er tilstræ kkelig stor t il at dække gennemsejlingsfarvandene. Dette leder tankerne hen på, at de danske spærringsopgaver - under anvendelse af sådanne m issiler - endnu bedre end tidligere kan løses fra landjorden. De danske øer synes således rigtigt anvendt - ikke blot at kunne udgøre et antal»usænkelige hangarskibe«m. v., men også usænkelige platform e t il sømålsmissiler. I givet fald kunne land-m obile m issilbattcrier komme t il at spille en meget afgørende rolle for forsvaret af Danmark ikke blot i henseende t il omhandlede spærringsopgavers løsning, men også ved invasionsf or svaret, under hvilken kampform fjenden nødvendigvis må have tilkæmpet sig herredømmet på søen det pågældende sted samt overlegenhed i luften, endnu før han for alvor forsøger sig på landjorden. Kystbatterier af omhandlede art tillægges da også stor vægt i Sverige alene i invasionsforsvars-rollen, hvilket bl. a. fremgår af»øb 67«. Ifølge dele af denne redegørelse bør kystm issilafdelingcr med stor rækkevidde og høj effekt anskaffes i øget takt. Disse missiler skal kunne virke i de vigtigste invasionsretninger. Det faste kystartilleri i Sverige skal således kunne forstærkes af m obilt kystartillcri i de truede områder. På dette operative grundlag har SAAB - bl. a. under udnyttelse af franske erfaringer - påbegyndt leveringen af det såkaldte»robot-system 08«t il den svenske marine. En version af m issilet er installeret på sejlende enheder, medens en anden indgår i kystartilleriets m obile missilhatterier. Inden for N A T O har man ganske vist været noget tilbage i udviklin-

9 118 Operativ integration af land- og sø styrker gen af m issiler t il anvendelse mod sømål; men der findes dog sådanne, og flere v il utvivlsomt snart følge efter. Eftersom intet teknologisk højtudviklet N ATO -land har sådanne geografiske forudsætninger som vi, må man im idlertid næppe forvente, at der uden dansk indsats foreløbig v il blive frem stillet land-mobile missilsystemer inden for alliancen til anvendelse mod sømål. Derfor må en frem tidig dansk forsvarsforskning nok forventes at måtte bidrage t il løsningen af disse for os så vitale problemer, såfremt man i øvrigt ikke mener at kunne og burde få behovet dækket med svensk materiel. Operativ integration Med nævnte missilsystemers fremkomst og tilvejebringelsen her i landet deraf bør og v il spærringen af gennemsejlingsfarvandene blive endnu mere forbundet med det m ilitæ re herredømme på de danske øer. Derved udviskes i nogen grad forskellen mellem land- og søstyrker, og man kan i denne sammenhæng fristes t il at drage paralleller mellem de i hærene anvendte panserspærrekommandoer (bestående af ingeniørtropper med miner, selvkørende panserværnsvåben til den aktive panserbekæmpelse og let infanteri t il kommandoets sikring) og de styrker, der skal spærre gennemsejlingsfarvandene og imødegå invasion på øerne. Dette relativt simple spærringssystem synes i m odificeret og stor-dimensioneret form at være velegnet til i nær frem tid at blive overført til det danske ørige med omliggende farvande. Spærrings- og antiinvasionsaspekterne sammen med førnævnte tilvejebringelse af fornøden dansk amfibiekapacitet kan således tale for, at de land- og sømilitære enheder inden for det danske ørige ( -r Jylland, Færøerne og Grønland) inden længe bør samles under en land/m aritim kommando. Ganske vist har vi på højere niveau de operative enhedsledelser: Chefen for Forsvarets operative Styrker og C O M B A L T A P, men det er dog et spørgsmål, om ikke en operativ integration som følge af den våben- og transporttekniske u dvikling meget snart bør finde sted også på et lavere plan, gennem hvilken i givet fald også det klassiske problem vedrørende ansvarsfordelingen mellem hærstyrker og søværn i henseende til invasionsforsvaret kan komme en hensigtsmæssig løsning nærmere. Det kunne i denne forbindelse eksempelvis overvejes, om ikke en kommando af denne art eventuelt direkte under Chefen for Forsvarets operative Styrker/ C O M B A L T A P burde lede invasionsforsvaret, herunder den inter-insulære krigsførelse i hele området Bornholm Sjælland Fyn med omliggende

10 Operativ integration af land- og søstyrker 119 øer samt udførelsen af»nær-spærringsopgaverne«i Øresund, Store Bælt og L ille Bælt Geografiens betydning for et lands forsvar er som bekendt enorm. Lige så godt som vore forfæ dre forstod ud fra deres forudsætninger at tilpasse de militære styrker og operationer efter de geografiske forhold, må vi indrette os derefter på det relevante politiske, økonomiske og tekniske grundlag. Især de to værn, der primært opererer på jordklodens overflade, hæren og søværnet, må igen finde hinanden og må hver for sig søge at se videre end t il»den nærmeste strandkant«. V il vi indhente, udnytte og placere os et passende sted foran den tekniske udvikling på de her omhandlede områder, synes tiden at være inde. G. K. Kristensen Litteraturhenvisninger: M ilitæ rt tidsskrift, ju li 1960, juni og august 1961, oktober 1962, juli-august 1964, juni 1965, marts Tidsskrift for Søvæsen, juni 1957, april 1958, marts 1961, november 1967, maj 1968, ju li M arine Corps Gazette, november 1967, januar Jane s A ll The W orld s Aircraft, og Information fur die Truppe, nr. 8, The United States Marines, Lynn Montross, 1959.