D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 270 Østmagtf laderne i Østersøen anføre omkostninger i forliget*). løvrig t er oplysningen om stempling af frivilligt forlig ikke korrekt, idet dette stemples efter stempellovens 3. klasse, med mindre gæ llen er rentebærende, i hvilket tilfæ lde det stemples efter 2. klasse. Jeg v il i den forbindelse også nævne, at jeg finder det uheldigt, når regimenter m. fl. giver møde i borgerlige sager ved en af regimentets o fficerer i stedet for at sagen oversendes til en advokat. Det er uheldigt for sagens forsvarlige behandling, det er spild af k v a lificerede officerers tid, og det kan ikke undgå at gøre et uheldigt indtryk i retten, der må få den opfattelse, at regimentet hellere end at skulle betale en advokat v il forsøge at føre sagen selv. Le if Lunn. Østmagrtf laderne i Østersøen I den svenske marinestabs tidsskrift Marinnytt nr. 1/1969 behandles indgående den maritime situation i Østersøen med henblik på belysning af Marinens placering i det svenske neutralitetsforsvar. I en af artiklerne redegøres for orlogsflådernes udvikling i nabolandene. Det følgende er et uddrag fra denne artikel. Sovjet Inden en analyse af sovjetmarinens udvikling i Østersøen forsøges kan det være interessant først at se, hvorledes de russiske strategiske skribenter vurderer de sikkerhedspolitiske forhold i østersøområdet. T il østersøområdet plejer sovjettiske forfattere norm alt at regne de dele af følgende stater, som grænser op t il Østersøen: Sovjet, Polen, Østtyskland, Finland, Sverige, Danmark og Vesttyskland. Desuden på grund af økonomiske interesser til en vis grad også Norge og Tjekkoslovakiet, eftersom Norge grænser t il Kattegat og Skagerak»Østersøens forstue«og Tjekkoslovakiet anvender to havne ved Østersøen. M an fremholder særligt østersøområdets betydning for kom m unikationer og økonomi samt dets militærstrategiske betydning. A f de 250 floder, *) V ed vinkelskriver forstås enhver, der mod vederlag udfører juridiske forretninger og som ikke kan udøve de medlemmerne af Det danske Advokatsamfund tilkom mende rettigheder.

6 Østmagtflådeme i Østersøen 271 som udmunder i Østersøen, anses de i østlandene og Vesttyskland for at have særskilt stor betydning som følge af, at de er forbundne ved et net af kanaler. Betydning har også mange båd-, færge-, tog-, fly- og kabelforbindelser samt broprojektet mellem Danmark og Sverige. M an erindrer videre om de vigtige råvarer, særligt træ, malm og flere metaller, som findes i området, og som derfra udskibes til forskellige dele af jorden. Efter sovjettisk opfattelse har Østersøen en afgørende strategisk betydning ikke alene for østersøstaterne, men for hele verden. Dette forklares ved områdets handelspolitiske betydning samt ved, at Østersøen udgør et grænseområde mellem magtblokkene og danner et flankeområde for det centraleuropæiske afsnit. Udviklingen i forbindelse med krigsafslutningen 1945 indebar blandt andet, at Sovjet blev en betydende østersøstat. Denne fremskydning mod vest er helt i overensstemmelse med russiske politiske intentioner gennem flere århundreder, og man kan på baggrund heraf spørge om Sovjets ekspansion mod vest nu belt er afsluttet. E n stræben efter at styrke positionerne i Østersøen, især i spørgsmålet om østersøudløbet kan ses af de russiske forslag om Østersøens såkaldte neutralisering -»Østersøen et fredens liav«- som først og fremmest gik ud på at lukke Vestens søstridskræfter ude og derigennem få en vis russisk kontrol over udløbet. Som bekendt har disse diplomatiske fremstød ikke mødt nogen forståelse udenfor østblokken, og det er derfor tænkeligt, at Sovjet kan tænkes at gribe t il andre metoder. Der findes i hvert fald flere tegn på, at Sovjet ikke i længden v il lade sig nøje med den nuværende situation. Det, der i de senere år har skærpet situationen i Østersøen er Sovjets stadigt stærkere reaktion mod den vesttyske oprustning og Vesttysklands øgede indflydelse inden for N A T O og inden for N A TO s Østersøkommando, B A L T A P. Reaktionen har været særlig stærk mod de vesttyske søstridskræfters aktivitet i den centrale Østersø. I sovjettisk presse og litteratur om»østersøen og kampen for freden«har også Sverige været berørt. Det er herunder fremhævet, at Sverige næppe v il kunne holde sig uden for en krig i Østersøen. Da Tyskland kun bar en kort kyststrækning i den sydvestlige del af Østersøen, mener man, at»bonn-militaristeme«v il»behøve«et område af den neutrale del af Østersøen, nærmere bestemt Gotland og den svenske østersøkyst, med

7 272 Østmagtflådeme i Østersøen Kyststrækning til Østersøen Sverige... Fin lan d... Sovjet km Polen... Østtyskland... Danmark... Vesttyskland...

8 Østmagtflådeme i Østersøen 273 henblik på strategisk gruppering af sine styrker. Truslen om Bonns revanchistiske kamp mod de socialistiske lande anses derfor af forfatterne også at være rettet mod Sverige. Fra vesttysk synspunkt er det naturligt at måtte søge ind i Østersøen for at få tilstræ kkeligt øvelsesområde. Fra Sovjets side opfater man ikke situationen på samme måde. Dér går man ud fra, at de vesttyske enheder gennemfører offensiv virksomhed, rettet mod Sovjet. Den vesttyske øvelsesvirksomhed bliver derfor m ål for intensiv overvågning fra Sovjets side, der også i nogen grad kan forudsættes at overvåge, at svensk territorium ikke udnyttes under vesttyske øvelser. Noget tyder på, at øvelsesvirksomheden v il blive intensiveret i takt med den vesttyske flådes fortsatte opbygning. Ved forskellige lejligheder, som f. eks. ved den såkaldte notekrisc med Fin land i 1961, har Sovjet-lederne talt om faren for et vesttysk angreb mod Leningrad-området via Østersøen og Finland. Såfremt den vesttyske øvelsesvirksomhed udstrækkes t il at omfatte endnu nordligere dele af Østersøen, kunne denne aktivitet få alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser for Finland, og også for Sverige. I en tilspidset situation findes der umiskendelige tegn, som taler for, at øerne i Østersøen, deriblandt Gotland, i særlig grad kan pådrage sig interesse. Der findes også andre grunde t il den russiske interesse for Østersøen. Østersøen spiller stadig rollen som et vigtigt øvelses- og baseområde for den sovjettiske marine, og nybygning af orlogsfartøjer sker først og fremmest ved værfter i østersøområdet. For søstridskræftemes operationsmuligheder er det desuden nødvendigt, at passage gennem Østersø-udløbet kan foregå uhindret. Dette er også ønskeligt for Sovjets ekspanderende civile sø-trafik. I en spændt situation er deres største betydning for Sovjet, at beskyttelsen af Balticum kan forøges, og at Østersøens transportveje kan anvendes uhindret. Forudsætningerne herfor er, at Vest s søstridskræfter forhindres i at udnytte Østersøen, og at de ikke kan forstærkes via Øresund og bælterne. Det er på denne baggrund, man må se Sovjets handlinger og forslag med hensyn til Østersøen og dens udløb. Sovjet gør sig store anstrengelser for at sikre sin stillin g inden for Østersø-området, og har stærke hær-, sø- og fly-stridskræfter i Leningrad-området og i Balticum. Den sovjettiske overlegenhed med hensyn t il konventionelle stridskræfter af alle arter er meget stor.

9 274 Østmagtflådeme i Østersøen Transportkapaciteten øges Udbygningen af søtransportkapaciteten er i øjeblikket meget markant. 1 de senere år har Sovjet samt Polen og Østtyskland udviklet typer af special-tonnage, som ikke er underlegne i forbold til de, der forekommer i Vest. Landgangsfartøjer af en størrelsesorden på t, som kan medføre eksempelvis 2 m arineinfanteribataljoner, er bl. a. observeret i Østersøen og i den Sovjet-flåde, som opererer i Middelhavet. De sovjettiske værfter, ofte tilbagetrukne i flodsystemcrnc, synes at kunne præstere en anselig udbygning på relativ kort tid. Samtidig sker der også en bemærkelsesværdig hastig opbygning af Sovjets handelsflåde. I 1955 udgjorde denne flåde kun 4,3 m ili. B R T ; i dag omfatter den 12 m ili. B R T. - en forøgelse på næsten 300 % - hvilket gør Sovjet t il den 6. største nation i verdensstatistikken. A lt tyder på, at denne flåde kan øges t il 20 m iil. B R T eller endnu mere året Givetvis er ikke hele denne flåde placeret i Østersøen, men man kan dog konstatere, at Sovjets handelspolitiske interesse i betydende grad ligger i Østersøen. Fiskeriflåden i Østersøen omfatter 500 moderne trawlere. Udbygningen af handels- og fiskeriflåderne sker efter moderne p rin cipper. Fartøjerne får øgede fartressourcer og afpasses efter enhedslaster (containers), og for transport af rullende enheder efter»roll-off - roll-onprincippet«. Handelstonnage af de lier angivne typer kan uden større ombygninger indsættes i militære operationer til transport af enheder og forsyninger t il udladeområder, som i m indre grad end tidligere behøver at være udrustet med specielle losseanordninger. Container-teknikken kan direkte tillem pes forsyningstransporter. For lastning og losning kan også helikoptere komme i anvendelse. Sovjettonnagens forøgelse i de nærmest følgende tiår gør, at der ikke v il forekomme begrænsninger med hensyn t il transportkapacitet for landgangsoperationer i østersøområdet. D ertil kommer, at tonnagen kan tilføres fra andre områder gennem kanalsystemer og ved udnyttelse af polsk og østtysk tonnage. Baser - kanaltrafik - pipelines Sovjetmarinen har adgang t il en halv snes store baser ved Østersøen. Flertallet af disse ligge* på sovjettisk territorium, men man disponerer også, i overensstemmelse med Warszawapagt-aftaler, over nogle på polsk og østtysk territorium, f. eks. Gdynia og Swinemiinde. Baserne ligger ofte vet flodmundinger, hvilket giver mulighed for spred-

10 Østmagtflådeme i Østersøen 275 ning af værfts- og reparationsinstallationer, samtidig med at det giver gode kommunikationsmuligheder på flod- og kanalsystemet ind i landet. Det bør nævnes, at Liepaja, B altisjk og Kaliningrad er lukkede havne i fredstid. D. v. s., at ingen trafik fra lande uden fo r Østblokken er tilla d t på disse havne. I stedet for at transportere flydende brændsel over land med tog eller tankvogne er Sovjet i stor udstrækning gået ind for pipelines. U d bygningen omfatter også pipelines for naturgas, bl. a. t il Leningrad, hvorfra eksport siden kan ske. Mest kendt er»venskabsolieledningen«fra Kaukasus t il Østtyskland, som har afstikkere t il bl. a. Ventpiels ved Østersøen. Udbygningen af pipelines giver Sovjet øgede muligheder for at eksportere både olie og naturgas. Fo r de væbnede styrker ikke mindst for søstridskræfteme i Østersøen - indebærer denne olietilførsel øget forsyningssikkerhed. Østersfimarinen vokser Som det allerede er fremgået, holder Sovjet stærke operative hær-, sø- og flystridskræ fter i beredskab i det nordeuropæiske flankeområde. Styrkeforholdet med hensyn t il kernevåbenladninger er t il fordel for N A T O, men med hensyn t il konventionelle stridskræfter i Europa har Sovjet en stor numerisk overlegenhed. Sovjets muligheder for at tilfø re enheder for hurtigt at slå modstanderens stridskræfter er i de senere år forbedret gennem udbygningen af søtransportmidler. Den Røde Hær disponerer over ia lt ca. 130 divisioner og kam pfly inden for Warszawa pagten s område. Ved den 2. verdenskrigs slutning fandtes der i Østersømarinen, foruden en da moderne krydser af typen Kirov, ca. 10 ubåde og en snes motortorpedo- og kanonbåde, kun nogle forældede krydsere og jagere. I modsætning til den nedrustning, som straks iværksattes i Vest, begyndte russerne omgående efter krigsafslutningen at forstærke og udvikle deres væbnede styrker, bl. a. flåden. I begyndelsen af 1950 eme var den sovjettiske flådeoprustning en realitet. Da Kruschcbev var kommet t il magten, lod han foretage en omlægning af forsvarsbudgettet, som indebar en forøgelse af midlerne til rum- og afskrækkelses-komponenten på bekostning af de konventionelle styrker, bl. a. flåden. Under en rejse i USA i 1960 udtalte Kruschchev under et besøg på flå debasen San Diego, at russerne havde skrottet alle større overfladefartøjer. Det spørgsmål har været rejst om Kruschchevs udtalelse var en finte for at formå vestmagterne t il at nedskære deres konventionelle søstridskræf-

11 276 Østmagtflådeme i Østersøen ter. Spørgsmålet kan ikke være helt ubegrundet, når man betænker, at det netop var Kruschchev, aom i 50 emes sidste halvdel fastlagde det flådeoprustningsprogram, omfattende missilbestykkede krydsere, jagere, fregatter og mindre enheder, som stadig løber. A t der aldrig gennemførtes udrangeringer af overfladefartøjer, som Kruschchev udtalte, er alt for velkendt. T il og med er den gamle krydser Kirov stadig i tjeneste og moderniseret. Den besøgte Stockholm så sent som for et halvt år siden. I dag sker udskiftningen af forskellige typer af orlogsfartøjer i et ikke tidligere kendt omfang. Udbygningen har stort set fulgt samme takt som udbygningen af handelsflåden, d. v. s. med næsten 300 % i løbet af en 15 års periode, regnet fra Foruden ubåde koncentreres opbygningen om missilbestykkede fartøjer på t, f. eks. typen Kresta, samt jagere, fregatter og mindre fartøjer, udrustet med missilsystemer. Ifølge The M ilitary Balance 1968/69, Jane s Figh tin g Ships og Marinekalenderen 1969 kan Sovjets Østersøflåde opgøres til at omfatte: Deplacement i ton 4 å 5 Suerd/ovkrydsere eller større 1 ældre krydser, type K ir o v missiljagere, bl. a. typen Kotlin jagere, type S k o r y j missilbåde, bl. a. type O s a torpedo-og kanonbåde 70 konventionelle ubåde 20 fregatter, bl. a. type Riga ubådsjagere, bl. a. type M irka minestrygere 100 landgangsfartøjer 500 forsynings- og specialfartøjer Sovjetmarinen har nylig fået tilfø rt 2 helikopter-hangarskibe på t. Disse har endnu ikke vist sig i Østersøen. I Østersømarinen indgår også specielle marinefly-enlieder, beregnet til samvirke med flådestyrkerne. Den igangværende ændring af søstridskræfterne samt udbygningen af transporttonnage og baser peger mod, at Sovjet kan blive Verdens største sømagt i 1980 eme, eller endnu tidligere. Polen og Østtyskland De stridskræfter, der tilhører Østblokkens kyststater ved Østersøen, -

12 Østmagtflåderne i Østersøen 277 Sovjet, Polen og Østtyskland - er underlagt Warszawapagtens hovedkvarter i Moskva. Den stærke russiske dominans inden for pagten er en fordel med hensyn t il planlægning og ledelse af m ilitæ re operationer. Sådanne vanskeligheder, som findes i Vesten, når det gælder materielanskaffelse, synes ikke at foreligge. Warszawapagten har et integreret system under sovjettisk ledelse for anskaffelse af våben. Forsyningslinierne er i de senere år blevet væsentligt forbedret, og Sovjet har bl. a. derigennem bedre muligheder end USA med hensyn til hurtigt at tilføre enheder til Østersøområdet. Trods de negative psykologiske virkninger af besættelsen af Tjekkoslovakiet, samt Rumæniens selvstændige optræden ved forskellige lejligheder, forekommer der ikke tegn på en sådan splittelse inden for Warszawapagten, at Sovjet kunne tænkes at opgive sin ledende stilling i organisationen. I det omfang en strategisk debat forekommer, er denne helt domineret af Moskva. Fra et m ilitæ rt synspunkt giver Østblokken i Østersøen stadig et billede af sammenhold og styrke, og nogen tendens t il svækkelse kan ikke spores. Der er tværtimod grund t il at pege på den styrkelse, som er sket ved, at satellitenheder nu kan skønnes at være kommet op på samme kam pkraft som de sovjettiske enheder. Gennem standardisering af udrustning samt samordning af uddannelse og øvelsesvirksomhed er Sovjets og Warszawapagtcns offensive styrke blevet øget. Den polske marine rådede ved den 2. verdenskrigs slutning kun over nogle få enheder, heriblandt 2 jagere (i England) og 4 ubåde (interneret i Sverige). Den østtyske marine er opbygget fra grunden efter Warszawapagtens oprettelse. Størsteparten af de to landes fartøjsm ateriel udgøres i dag af enheder, som er overtaget fra Sovjet. Polen tilfø re r Warszawapagtens søtransportkapacitet et betydeligt t ilskud gennem sin handels- og fiskeriflåde, samt gennem de på polske værfter byggede landgangsfartøjer af bl. a. typen Polnocna på 1000 t, der også forekommer i stort tal i Sovjetmarinen. Polen har Deplacement i ton 4 jagere, type Skoryj (yderligere to ventes) missilbåde, type Osa og K o m a r torpedobåde ubåde fregatter, type R ig a

13 278 Østmagtflådeme i Østersøen 8 ubådsjagere patruljebåde 15 minestrygere 15 forsynings- cg specialfartøjer ukendt antal landsætningsfartøjer af type Polnocna m. fl. Østtyskland har Deplacement i ton 15 missilbåde, type O s a torpedobåde fregatter, type R ig a ubådsjagere 90 patruljebåde 70 minestrygere 30 landsætningsfartøjer, type Robbe landsætningsiartøjer, type, Labo Østtyskland tjener i fredstid som fremskudt base for sovjettiske enheder, forstærket med østtyske stridskræfter. Warszawapagtcns overvågning i den sydlige del af Østersøen og ved dens udløb sker i stor udstrækning fra baser på den østtyske kyst. E t m arkant indslag i denne overvågning udgøres af de talrige østtyske minestrygere og patruljebåde, som til stadighed kontrollerer trafikken i den sydvestlige del af Østersøen. H vis Warszawa pagt en planlægger et offensivt fremstød i Østersø-området, selv inden for rammen af den defensive strategi, men for at forbedre sin position, er både Østtysklands og Polens stridskræfter en væsentlig faktor, eftersom disse enheder nu besidder samme slagkraft og bevægelighed som de sovjettiske enher, med hvilke de kommandomæssigt kan integreres. Stridskræfterne er ensartet udrustet, og både sø- og flystyrker er tilpasset integreret optræden raed tilsvarende sovjettiske enheder, støttet af Østs søtransporter og luftforsvar. Det store antal lette angrebsfartøjer m uliggør også deltagelse i offensive fremstød mod modstanderens søforbindelse sammen med sovjettiske enheder. Det samlede søtransportmateriel i de to lande udgør et betydeligt tilskud til Warszawapagtens vitale søtransportkapacitet i Østersøen.