D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N IE L S E N D E T K R I G S V I D E N S K A B E L I G E S E L S K A B

2 INDHOLDSFORTEGNELSE D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB V ed årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. Rosenløv... 1 Foredragsaften og generalforsamling i Det krigsvidenskabelige Selskab Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om virksomheden i Det krigsvidenskabelige Selskab i Tanker om fornyelse Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS- OG FORSVARSPOLITIK, STR A TEGI E t moderne Forsvar. Forsvarsminister E rik Ninn-Hansen... 3 Den militære magtbalance M ajor K. V. Nielsen... 7 Kommunisme og intervention. Spectator Perspektiver ved Sovjets voksende maritime styrke. Kaptajnløjtnant P. H ø i Jensen 109 Guerilla - Revolutionær krig - National befrielseskrig. M ajor B. J. C re n zie n Om konfliktforskning, fred och såkerhet. Professor D r. phil. Nil6 A n d r é n Krigens principper. E n historisk oversigt. M ajor K. V. Nielsen F N s rolle i fredens tjeneste. Oberstløjtnant L. M. K. Skjern Krigens teori og krigens principper. M ajor K. V. N ie ls e n D en revolutionære krigs karakteristika. Kadet O. B. Pedersen Frankrigs nationale afskrækkelseskoncept. General d Armée Aérienne M. Fourquet. (Oversættelse) Tysklandsproblememe. Oberst W. E. O. Lawaetz T A K T IK, O RGANISATIO N Tjenestetid og brigadeorganisation. Generalmajor A. S o m m e r Operativ integration af land- og søstyrker. M ajor G. K. K riste n se n E t bidrag til belysning af spørgsmålet om operativ integration af land- og søstyrker. M ajor J. Lyng Kommando og forvaltning. (Sammendrag) Angreb i mørke. Kaptajn P. Fabricius Jensen Dansk Amfibiekapacitet. M ajor G. K. Kristensen Den historiske baggrund for forsvarets nye ledelsesstruktur. M ajor G. K. Kristensen 496 Effektivisering af ledelsesfunktioner i forsvaret. M ajor B. Reese Petersen KRIGSHISTORIE Hertugen af Wellington. Kadet K. A n d e r s e n D ien Bien Phu s lære. General Nemb (oversættelse) Daniel Rantzau. Oberstløjtnant E. Bassing Slaget ved Axtom a. Oberstløjtnant E. Bassing How Bom eo was won. General Sir W alter W alker

3 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Psykiske kampskader. M ajor, cand. psych. S. Jensen Samarbejdsudvalg. Oberst A. V. Hensch U D D A N N ELSE Praktikanttjeneste. M ajor V. Jensen Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Apropos Intensiverings-betænkningen. Oberstløjtnant N ils Berg og oberstløjtnant A. H. Rude Den uundgåelige sammenhæng. Oberstløjtnant J. F. Bay VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Fremtidens luftrekognoscering Den tysk-amerikanske kampvogn B M T Østmagtflåderne i Østersøen. Sammendrag K an kemisk og biologisk krigsførelse blive en realitet? Oberstløjtnant Gerstoft Noget om luftvæmsartilleri. Oberstløjtnant K. E. P. Jeremiassen F O R S K E LLIG T Krigsskader og krigskirurgi. (Sammendrag) Ansvar og erstatning i forbindelse med tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. M ajor T. Vejrup Forvaltning af reglementer. Sammendrag Faldskærmsspring, en mulighed for højnelse af k a m p m o ra le n Tab og beskadigelse af forsyningsgenstande. Advokat, kaptajn (R) L e if Lu n n Ansvar og erstatning. M ajor T. V ejrup Mere stabsarbejde.»gabriel« Management (I) Orlogskaptajn E. SchoUert Management (II). Orlogskaptajn E. S c h o lle r t Det kongelige Gam isonsbibliotek i KasteUet. Oberstløjtnant S. O. B e g to ft B Ø G E R Større anmeldelser: Klimaudvalget om befalingsmandsuddannelsen. E n anmeldelse. (Oberstløjtnant N ils Berg) Den højere militære uddannelse i Sverige. E n anmeldelse. (K. V. Nielsen) Kortere anmeldelser: Sundbedsbog for tropeegne. E. v. Haller. (K. E. Jessen) Taschenbuch der Panzer. F. M. v. Senger und Etterling Generalstabens Guidekorps. E. O. A. Hedegaard (kvn) D ie Verluste der Kriegsflotten I. Rehder Taschenbuch der Kriegsflotten

4 D ie V-Boot-Erfolge der Achsenmächte. I. Rohwer Pistols of the W orld. Claude B la ir (V.) Gamle danske militærvåben. T h. M ølle r (V.) Napoleons danske hjælpetropper. Auxiliærkorpset Poul Ib Liebe (K. V. Nielsen) Walter U-Boote. Kruska & Rossier E r ik Dahlberg och Carl X Gustafs krigshistoria. Arne Stade. (0. R. H. Jensen) Surprise Warfare, Subversive, Airborne and Am phibious Operations. A. Merglen. (M. Clemmesen) Four Samurai. A Quartet of Japanese Arm y Commanders in the Second W orld War. A. Swinson. (M. Clemmesen) The Italian Campaign A Political and M ilitary Re-assessment. G. A. Shepperd. (M. Clemmesen) Individet og samfundet. Eggert Petersen. (N ils Berg) Vietnam Task. The 5th Battalion The Royal Australien Regiment, 1966/67. Robert J. O N e ill (V.) Sidste mand fra Singapore. Albert Ness (kvn) E n livkosaks erindringer. T. K. Jaschik (kvn) Vore panserskibe R. Steen Steensen Polititropperne i Sverige N. Borchgrevink Alverdens fly i farver. Jørgen Lundø (red.) The F a ll of Fortress Europe. Fred Majadalany. (M. H. Clemmesen) The Battle for Rome. W. G. F. Jackson. (M. H. Clemmesen) Revolutionary Warfare and Communist Strategy - The Threat to South-East Asia. Geoffrey Fairb aim (V.) Pædagogisk proces- og produktanalyse. Fin n Rasborg Contemporary M ilitary Strategy. M orton H. Halperin. (K. V. Nielsen) The Siege of Leningrad. Harrison E. Salisbury. (M. H. Clemmesen) Norsk militærhistorisk bibliografi. Arne O dd Johnsen & Gunnar C. Wasberg. (kvn) 526 The Battle for Germany. H. Essame. (M. H. Clemmesen)

5 Slagret ved Axtorna (Svartrå) den 2 0. oktober 1565»Nu hafffuer i här hört och sport the manligste, som the Danske haffwe gjort«. (Konung E rik X IV.s Krönika på Rim ) Daniel Rantzau ved Axtorna Slaget ved Axtorna var det eneste større feltslag, der blev udkæmpet under Dan iel Rantzaus kommando i Den nordiske Syvårskrig ( ). Slaget har interesse ikke blot som eksempel på et feltslag i denne epoke, men særlig fordi det på væsentlige punkter adskiller sig fra normen. Svenskerne havde i september 1565 erobret Varberg i Halland. Den danske bær under D aniel Rantzau indesluttede straks efter fæstningen, men belejringen havde ringe fremgang, navnlig på grund af dårlig disciplin mellem de tyske landsknægte. Da Daniel Rantzau fik underretning om, at en større svensk hær opmarcherede mod Halland, hævede han belejringen og gik tilbage mod Falkenberg for ikke at komme til at kæmpe med ryggen mod fæstningen. Ved Falkenberg var overgangen over Ätran ødelagt af fjenden, og da Rantzau den 19. ved et udsendt opklaringskommando fik underretning om, at den svenske hær nærmede sig Svartrå*), marcherede han den i møde. Hærene: Den danske hær talte efter tab foran Varberg, desertation, marchtab og detacheringer næppe 8,000 mand med 21 kanoner. Fodfolket var hvervede landsknægte, rytteriet var dels hvervet, dels nationalt, adelens rostjeneste. ) Fejlagtig melding. Fj. gik fra N E mod Krönge.

6 Slaget ved Axtorna 463 Chef og feltøverste: D aniel Rantzau Fører for fodfolket: Franz Brockenhus Fodfolket: Daniel Rantzaus regiment (12 fænniker) Jürgen v. Holles regiment (6 fænniker) Rytteriet: Rendefanen (let), ritmester Peder Gyldenstjerne Skånsk-sjæll. adelsfane, ritmester H ak Holgersen U lf tand Fynske adelsfane, ritmester M oritz Podebusk Jydske adelsfane, ritmester Franz Banner Hoffanen (tysk-dansk, hvervet), ritmester Henneke Tomow Tysk hvervet fane, ritmester Josva v. Qualen Staldrenge(muse)fanen (let), ritmester E rik Venstermand (Den sidstnævnte fane var sammensat af hestepassere og staldknægte

7 464 Slaget ved Axtorna fra alle enheder og markerede sin oprindelse ved i estandarten at føre en høtyv og en møggreb) (52) Den svenske hær var i modsætning t il den danske hovedsagelig national. Fodfolket var udelukkende udskrevne tropper, og kun 1/3 af rytteriet var hvervet. E rik X I V havde selv været ved hæren under samlingen, men overgav før fremrykningen kommandoen t il Jacob Henriksson Hastesko. Næstkommanderende og fører for rytteriet var E rik Gustafson Stenhock. Fodfolket: (3 regimenter) ialt mindst 25 fænniker, alle nationale. Rytteriet: 15 faner, heraf 5 hvervede. A rtilleriet 48 kanoner af forskellig type. (53) Ifølge andre k ild e r skal rytteriet have talt 17 faner og fodfolket 36 fænniker. N år der her er valgt det lavere tal, er det fordi der er tale om sikre, navngivne enheder. Med fu ld styrke v ille liæren have været på ca. 20,000 mand, med 17 faner og 36 fænniker på godt 25,000, hvilket tal svarer til, hvad en svensk fange efter efter slaget opgav til Rantzau. De svenske fæ nniker skulle på fu ld styrke have 550 mand (de danske var på 3-400), men fuldtallige var de næppe, selv om man, under hensyn t il at hæren lige var reorganiseret, ikke behøver at regne med stor afgang. Som minimum kan den svenske hær sættes til 15-16,000 mand, antagelig noget mere. Sammenstødet fandt sted den 20. oktober ved landsbyen Axtorna mellem Hogvadsån og et langstrakt, skovklædt højdedrag parallelt med åen og i ca. 1 km afstand fra denne. (Se skitse 1) En af de vigtigste k ild er - og hvad taktiske enkeltheder angår næsten den eneste - er D aniel Rantzaus egen rapport t il kongen skrevet dagen efter slaget (54).» Den 20. brød jeg op en time før daggry med ryttere og knægte og gik ad nærmeste vej mod fjenden. Denne nølede heller ikke, men bød os spidsen med hele sin styrke. Da nu både vor og fjendens avantgarde (»vorvagt«) fik øje på hinanden ved landsbyen Axtorna, og der samme sted var nogle højder og bjerge, der kunne give dem, der havde dem i sin magt, en betydelig fordel, ilede vi fra begge sider for at bemægtige os samme, og lykken var på vor side, så vi med ryttere og knægte fik al fordel af stedet i vor magt. Indtil kl. 10 forefaldt kun småskærmydsler, men da fjenden med al sin magt rykkede ned ad et højt bjerg og gennem en skov, medens han anbragte sit artilleri på alle højder rundt omkring og skød kraftigt på os, så blev jeg først for alvor sikker på, at han ville slås.

8 Slaget ved Axtorna 465 Derfor lod jeg Rendefanen og hageskytterne, der havde ført den indledende fægtning, og havde taget stilling på et lille bjerg, atter gå tilbage på hovedstyrken. Da fjenden så dette, troede han, at vi ville gå tilbage, hvorfor han åbnede en hæftig ild på os med sit skyts og rykkede frem med sin fodfolksmasse. Da han også så, at vi var ganske svage, delte han sin styrke i to hobe, og da der den dag blæste en kraftig storm, søgte han at berøve os den fordel, at have vinden i ryggen. ( ved en omgående bevægelse). For at forekomme dette befalede jeg mit regiment knægte tillige med tre eskadroner ryttere at hindre dette. Derved fik han yderligere bestyrket det håb, at vi ville tage flugten, hvorfor han forlod sin faste stilling og gik til angreb på vor stilling. Således var vi da i Guds navn kommet i kamp med hinanden klokken 12 middag. Den første træfning skete ved mig med Rendefanen og Moritz Podebusks fane mod fem svenske faner ryttere, hvoriblandt en tysk adelsfane. Den anden træfning skete ved Josva v. Qualen, Hak Holgersen og Franz Banner mod seks faner, deriblandt tre tyske. Samtidig stødte Rendefanen*), Henneke Tornow og Musefanen fra de to regimenter sammen med de andre svenske ryttere. Mine knægte var på den ene side stødt sammen med halvdelen af det svenske fodfolk og Holles knægte på den anden side med den anden halvdel. Vorherre gav os lykke til straks i det første sammenstød at kaste både det svenske rytteri og fodfolk, så de begav sig på flugt og lod skytset i stikken. Men da de, der forfulgte dem, vovede sig vel langt frem, og da fjendernes mængde var så stor, at vi ikke kunne passe på dem på alle punkter, samlede de svenske ryttere sig igen og drev vore ryttere på flugt. Dette ændredes dog, da to af vore adelsfaner, der atter var samlet, kom til. Det svenske fodfolk forsøgte atter at bemægtige sig valpladsen og skytset, men det blev drevet tilbage af vore stalddrenge og jaget på flugt. *) Rendefanen er allerede nævnt i første træfning. N år den nævnes igen, kan det være, fordi den også har deltaget i tredie træfnings kamp. M ere sandsynligt er det dog en lapsus.

9 466 Slaget ved Axtorna T il sidst havde det svenske fodfolk og ryttere i den grad omgået mine knægte, at hvis disse ikke havde fået undsætning af Rendefanen og Tomow, ville ingen af dem være sluppet derfra. Men den almægtige, evige Gud vendte efter sin vilje alt til det hedste for os, så fjenden forlod valpladsen, hans skyts, der bestod af 48 stykker, faldt i vore hænder, og langt over 3,000 blev på valpladsen. V i på vor side var heller ikke uden tab, idet vi har over 300 dræbte og sårede«. Skønt der i rapporten i en kedelig grad savnes stedsangivelser og afstande, giver den et ganske klart billede af slagets forløb, når den sammenholdes med et kort og sporadiske oplysninger andet steds fra. I de forskellige fortolkeres værker - såvel danske som svenske - synes der at være en vis uklarhed med hensyn til de enkelte faser og undertiden modstrid med Rantzaus klare angivelser. Det ser ud t il at skyldes, at alle - eller næsten alle, Teinnes er en undtagelse - fortvivlet har søgt at vride kendsgerningerne, så de kan passe med et ordentligt parallelslag fra den tid, hvor slagordenen var indtaget, før det gik løs. Det var det netop ikke. Det ses tydeligt af Rantzaus rapport, og det bestyrkes af kendsgerninger fra anden side, at der her er tale om en regulær rencontrekamp, hvor fægtningen blev indledt af marchsikringsleddene og hvor dispositionerne for opmarch måtte tages efter situationens udvikling. Alene herved adskiller Axtorna sig fra normen, omend tilfæ ldet ikke er enestående. V i ser, at Rantzau var brudt op fra lejren S. f. Ljungby en time før daggry, hvilket v il sige, at hans avantgarde kunne være fremme ved Axtorna ca mere end 4 km/t kunne skytterne næppe præstere ad de opblødte og elendige veje. Da den svenske avantgarde viste sig samtidig, passer det med, at Hästesko, der var noget senere på færde, har alarmeret i lejren N. f. Könige ved daggry. Det lykkedes D aniel Rantzaus avantgarde at besætte»et lille bjerg«. Efter overleveringen på stedet var det Öberg ca. 500 m. N E for Axtorna, hvilket passer nøje ind i billedet, (55) og tiden til kl. 10 gik med patruljekampe. Da svenskerne begyndte at opmarchere og sætte sit a rtille ri i stilling, trak Daniel Rantzau sin avantgarde tilbage på hovedstillingen, hvor i mellemtiden hans hovedstyrkes forreste enheder var ankommet. Dette gav Hästesko den ide, at danskerne var ved at trække sig tilbage, og han ryk-

10 Slaget ved Axtorna 467 kede med sit fodfolk»ned ad et højt bjerg og gennem en skov«(dr.s rapport), hvilket v il sige ned ad de dengang skovklædte højder SE for Koinge, hvor også artilleriet var i stilling. (56) Når Håstesko med en del af sit fodfolk søgte at omgå danskerne for at få vind og regn fra siden, må det under hensyn til situationen og hele hændelsesforløbet være sket langs Hogvadsån på den danske højre fløj. D aniel Rantzau skriver, at han lod sit eget regiment og tre eskadroner imødegå denne bevægelse. Det må forstås således, at det var de først ankomne dele af hovedstyrken, der fornuftigvis marcherede ad vejen i den vestlige del af heden, hvilket jo også måtte inspirere svensk indsættelse mod øst, og der har vel mere været tale om en forskydning t il forebyggelse af den svenske omgåelse, end om kamp. Da resten af hovedstyrken ankom, indgik også de her nævnte dele på deres plads i slagordenen. Denne var således, at Rantzau med sit fodfolk besatte Byaberget og Hunsberg, hvor artilleriet blev sat i stilling, medens rytteriet opmarcherede på venstre flø j i tre træfninger. (57) Jacob Håstesko havde fået det indtryk, at danskerne var meget underlegne i tal - hvilket jo var ganske korrekt og det i forbindelse med hans første indtryk, at fjenden v ille opgive kampen, fik ham t il at begå den uforsigtighed at angribe Rantzaus hovedstilling med sit fodfolk, før hans rytteri var opmarcheret på hans højre flø j overfor det danske. Fo r at gøre ret og skel t il begge sider må det her anføres, at når Hiisteskos operation betegnes ved ordet»uforsigtighed«, så er det i nøjeste overensstemmelse med alle omtaler af dette forhold, såvel svenske som danske. M an må im idlertid forstå, at det er noget, man siger bagefter, da man ved, at det gik galt. Håstesko var ikke taktiker på højde med Rantzau, men han var ingen tåbe. Når han satte hele sit fodfolk i angreb på dette tidspunkt, må det være, dels fordi han ventede, at Stenbock skulle blive klar noget hurtigere - hvilket han naurligvis som troppefører selv burde have kontrolleret - dels og navnlig fordi han har ventet, at han kunne nå at slå danskerne, før opmarchen var i orden. H id til havde han jo kun set Daniel Rantzaus regiment, der manøvrerede for at hindre hans omgående bevægelser, men der er så sket det, at Holles regiment er nået frem og har formeret hob ved siden af Rantzaus kort før Håsteskos angreb gik ind. Del passer også med en fornuftig tidsberegning under hensyn t il vejlængde, marchhastighed og landsknægtenes uordnede marchformation. N U gik det galt, og så var det uforsigtighed, var det gået godt, havde det været et blændende initiativ.

11 468 Slaget ved Axtorna D aniel Rantzau benyttede sig straks af, at det svenske fodfolk og rytteri var adskilt. Hans opmarch var endt i sidste øjeblik, og medens Brockenhus med fodfolket holdt stillingen på Byaberget og Hunsberg, angreb Rantzau selv i spidsen for rytteriet.»og således var de da i Guds navn kommet i kamp med hinanden k lokken 12 middag.«rytteriet var den danske hærs elite, det dannede den afgørende flø j og feltøverstens manøvregruppe, og det var her, afgørelsen skulle søges. Når man v il analysere slagets enkelte episoder, samler interessen sig derfor lier. For klart at registrere enhedernes optræden i de skiftende situationer er det praktisk at begynde bagfra, d.v.s. fra slagets sidste fase. I kampens slutfase indsatte Rantzau t il støtte for fodfolkets kamp to faner, nemlig Rendefanen og Tornows fane. På et tidligere tidspunkt var Stalddrenge fanen sat an til støtte for fodfolket. Tilbage til den egentlige rytterkamp bliver altså fire faner, nemlig de tre adelsfaner og v. Qualens tyske fane. A f disse ses to af adelsfanerne, der igen var samlede, sat ind i modangreb (under kommando af kommissæren Sten Rosensparre (58)) mod det svenske rytteri, der havde kastet de faner, der forfulgte det, og som»havde vovet sig vel langt frem«. Den ene af de forfølgende faner var således tydeligvis v. Qualens. Den anden var en adelsfane, sandsynligvis Fynske som ifølge rapporten af 25/10 havde lid t mest. De to modangribende faner bliver da Skånsk-sjællandske og Jydske adelsfane. Efter således at have registreret fanernes indsættelse, dannes følgende billede: På hærens venstre flø j stod rytteriet i tre træfninger: 1. træfning: Rendefanen og Fynske adelsfane, 2. træfning: Tysk fane v. Qualen, Skånsk-sjællandsk adelsfane og Jydske adelsfane, 3. træfning: Tysk fane v. Tom ow og Stalddrenge (muse) fanen. Medens det svenske fodfolk i to hobe, hvoraf den ene søgte at omfatte, angreb Brockenlius stilling, angreb Rantzau selv det svenske rytteri med sit eget. Han førte selv første træfning og kastede fem svenske faner, der udviklede imod ham. Svenskerne hævder (59) at når det gik galt, var det fordi den lyske fane svigtede. I betragtning af at der dog stadig var fire svenske faner mod to danske, synes det en dårlig undskyldning.

12 Slaget ved Axtorna 469 Begge parters anden og tredie træfning fulgte efter, og det svenske rytteri blev kastet. (Fase I på skitse 2) V. Qualen og (sandsynligvis) Fynske adclsfane forfulgte det slagne svenske rytteri. Nu eller m uligvis lid t senere blev Stalddrengefanen sendt til støtte for fodfolket, medens de resterende faner samlede og reorganiserede. (Fase II på skitse 2) Efter at det svenske fodfolks første angreb var afvist, havde det fornyet angrebet og var trængt liårdt ind i vore stillinger, men blev kastet da Stalddrengefanen kom til. I mellemtiden var dele af det svenske rytteri blevet samlet længere tilbage og havde kastet de to forfølgende faner, der»havde vovet sig vel langt frem«. Daniel Rantzau satte derfor Ulftands og Banners faner, der først var reorganiseret (»der igen var samlede«) i modangreb, og svenskerne blev igen kastet. (Fase III på skitse 2) En del af de svenske ryttere, der havde undgået det sidste danske an- Skitse 2. Slaget ved Axtorna. Skematisk principskitse. Svenske tropper og bevægelser stiplede. Romertal angiver faser for de danske rytterangreb, arabertal antal faner i angrebet. Fodfolk kun angivet i udgangsog slutsituation. A rtilleri ej anført.

13 470 Slaget ved Axtoma greb, gik nu frem og greb ind i fodfolkskam pen, og D aniel Rantzaus eget regiment var ved at blive omringet. Så satte feltøversten sin sidste reserve ind i kampen ved fodfolket, nemlig Rcndefanen og v. Tornow, der nu også var reorganiseret, og fjenden blev endelig slået og måtte gå tilbage. (Fase IV på skitse 2) Den svenske retraite foregik for fodfolkets vedkommende over et vadested i Hogvadsån, ved hvilken overgang det led svære tab. (60) A lt det svenske a rtille ri blev taget, men iøvrigt lykkedes det fjenden at komme tilbage i nogenlunde orden og få samlet ved Frolunda, 15 km mod N E. Der fandt ingen forfølgelse sted, dels fordi den danske hær var for udmattet, dels fordi der udbrød mytteri i H olles regiment, der måtte opløses, og Daniel Rantzau gik i vinterkvarter i Skåne med hæren. Tabene opgøres noget forskelligt. De tal, Daniel Rantzau opgiver i sin rapport, er næppe helt korrekte, og han siger da også, at optæ lling ikke havde fundet sted endnu. Det svenske rytteri havde lid t mindst. Fo r to af fanerne er der opbevaret»monsterrulle«med angivelse af tab, og de havde mistet henholdsvis 22 og 26 mand. Derim od er der opgivet tab for 16 navngivne fænniker, der tilsammen havde mistet 1014 mand. (61) Lader man disse tal gælde som norm, v il det sige, at den svenske hær havde et tab på ca. 2,000 mand. Da alene det danske rytteri havde mistet over halvdelen af sin styrke, vel om kring 800 mand (rapport af 25/10) kan Rantzaus 300 kun være rigtigt, hvis der er ment rent nationale styrker, adelsfanerne. Det samlede danske tab har næppe været væsentlig mindre end det svenske. T il det mere romantiske tilbehør til beretningen om slaget ved Axtorna hører fortæ llingen om, at Rantzau, kort før angrebet, lod hæren knæle t il bøn, hvilket skal have foranlediget det svenske udbrud:»nu tiggar jutan om nåd«. Bortset fra det sidste er det antagelig rigtigt. Det ville være både i D aniel Rantzau og i tidens ånd. Således standsede Frundsberg i slaget ved Pavia 1525 sine knægte lige før indbruddet til»kort soldaterbøn«. Nogle krigshistorikere har en fra ovenstående afvigende mening om slaget, idet de forudsætter den svenske omgående bevægelse ført vest om med angreb fra foden af Orkullen. Denne opfattelse hører sammen med, at de mener, at vinden var sydvestlig. D aniel Rantzau skulle efter denne version have sat sit regiment ind vest for vejen med front mod Orkullen, H olles regiment om Hundsberg og efterhånden have samlet rytteriet på højre fløj. (62) Prin cipielt giver det ikke andre ændringer, end at principskitsen (skitse 2) skulle spejlvendes.

14 Slaget ved Axtorna 471 N år denne version ikke har kunnet godtages, er det bl.a. af følgende grunde: I alle beretninger siges det svenske rytteri at have været på fjendens højre flø j; der findes intet om, at vinden ikke lige så godt kunne være sydøst, og en svensk tilbagegang over Hogvadsån i flugtlignende tempo i flankem arch foran den sejrrige fjende synes højst unaturlig. Det, der giver slaget ved Axtorna sit særpræg, er to ting. Fo r det første, at det var en ren mødekamp, og for det andet at D aniel Rantzau tydeligvis disponerede under hele slaget, hvilket var noget af et særsyn på den tid. I det 16. århundredes kampe ser man oftest føreren - efter at slagordenen var indtaget - sætte sig i spidsen for den afgørende styrke (flø j), føre denne t il angreb og derefter i forhold t il helheden være ude af spillet. Det mest strålende eksempel i denne genre er nok kong Frans I i slaget ved Pavia 1525, hvor han angreb i spidsen for sit svære rytteri og derefter galopperede om i heroiske enkeltkampe ledende efter sin uven, K a rl af Boubon - der iøvrigt slet ikke var t il stede - uden at bekymre sig om resten af sin hær, der blev slået i et af de mest kaotiske slagsmål, krigshistorien kender. D aniel Rantzau førte også rytteriets første træfning i det første anløb, men det synes en utopisk tanke at forestille sig, at alle de forskellige til de skiftende situationer nøje svarende dispositioner skulle være et udslag af, at de respektive ritmestre hver for sig på rette tidspunkt fik de rigtige ideer. Der kan ikke være tvivl om, at dispositionerne er et resultat af Daniel Rantzaus overblik og befalinger. M an må forestille sig feltøversten, efter at den første fjendtlige ryttertræfning er kastet, holde sin hest tilbage, overlade selve kampen t il r itmestrene, overskue situationen og /øre. Dette hæver både Daniel Rantzau og slaget ved Axtorna over almindelighederne. E. Bassing Litteratur: Bemeck, Gustav v.: Buch der Schlachten, Leipzig (Berneck) : Grundriss der Geschichte des Kriegswesens, B erlin (Bern. G.) Bruun, Daniel: K rig gennem årtusinder, middelalderen København (Bruun) Fibiger: Daniel Rantzaus Biographie (Magasin for M ilitæ r videnskabelighed 5. årgang 1822) Heise, A.: Fam ilien Rosenkranz i det 16. århundrede. (Hist. Tidsskr. 5. R. 1885)... (Heise) Hiiberg, J. R. dr.: E t par dokumenter vedr. slaget ved Svarterå og Syvårskrigen. (Nyt hist. Tidsskr. 4. B. 1852)... (Hiiberg)

15 472 Slaget ved Axtorna J. v. H.: Larsen, Axel ( Oberst Lilje falk ): Madsen, Emil, ob.: Moltke, 1.: Paludan-Miiller, C.: Rørdam, Holger: Teinnes, Olof: Tidander, L. G. T.: Vaupell, Otto: Westling, C. O. F.: Vorlesungen über Kriegsgeschichte II. Stuttgart (J. v. H.) Daniel Rantzau, København (Ax. L.) Om fodfolkets udrustning i de danske hære under Frederik II. (Hist. Tidsskr. 5.R. 1885)... (E. M. fo.) Studier over Danmarks hærvæsen i det 16. århundrede, København (E.M. hæ) Slagene ved Marekær og Axtorna, København (M o Ax) Daniel Rantzaus tog til Östergötland, København 1891 (Mo-Øst) Grevens Fejde, København (P-M.) Monumenta Historiæ Danicæ Historiske kildeskrifter 2 R.I, K bh (Rørdam) Slaget ved Axtorna (Hist. Tidsskr. 10. R )... (Teinnes) Studier öfver Slaget vid Axtorna, Halmstad (Tid Ax.) Daniel Rantzaus Vinterfalttåg i Sverrige , Stockholm (Tid. Vi.) Den nordiske Syvårskrig, K b h (Vaupell) Det nordiska sjuårskrigets historia, Stockholm (Westling) Illustrationerne er fra Otto Vaupell: Den nordiske Syvårskrig; Jacob de Gheyn: The Exercise of Arms for Calivres, Muskettes and Pikes, 1607; Magasin for M ilitair Videnskabelighed, 5. årg Noter: (Notehenvisningerne et forsåvidt ufuldstændige, som f. eks. en henvisning til A x L. eller V aupell ofte også ju rd e henvise til flere andre værker. Nedenstående form er valgt af nemhedshensyn). 1. Bem eck p Rørdam p Ax. L. p Rørdam p Rørdam p E. M. fo. p Rørdam p. c E.M. fo p. 495 f. 5. Rørdam p. c Rørdam p. 50, - Westling 6, Rørdam p. 569 f. p Rørdam p. 571, P -M. p Rørdam p Bl.a. Vaupell p Rørdam p. 596, 397, Rørdam p , - Vaupell 10. Rørdam p. 423, 426 p. 130 f. 11. Vaupell p. 55 note 3 - Rørdam 26. Rørdam p. 141, jvf p 273 Vaupell p Heise p Rørdam p T id V i 13. Heise p Rørdam p. 31 f. p J. v. H. II p. 58 f. - Bruun 14. Ax. L. p. f 9 f. p. 150 f. 15. Westling p Heise p. 317 Rørdam 16. Vaupell p. 157 p Rørdam p. 186 ff. 30. Heise p. 320

16 Slaget ved Axtom a Heise p Westling p Rørdam p Rørdam p E.M. hæ p Heise p. 326 f. 36. Ax. L. p Rørdam p Heise p Rørdam p Vaupell p. 135 f. 40. Ax. L. p Westling p. 71 f. 42. Rørdam p Vaupell p Ax. L. p T id V i p T id V i p E.M. hæ p Rørdam p. 41 f. 49. Rørdam p Westling p T id Ax p Bl.a. Vaupell p. 93 og T id Ax p Hiiberg p. 190 f. - Rørdam p Teinnes p T id Ax p T id Ax p Teinnes p Ax. L. 59. Bl.a. T id Ax p T id Ax p T id Ax p E.M. hæ p. 287 Hæren 1969 Årsskriftet Hæren 1969 er nu under forberedelse. Det udsendes som tidligere af Nyt N ordisk Forlag, A rnold Busck A/S under redaktion af oberstløjtnant Y. K. Sørensen. Selskabets medlemmer v il ved forudbestilling til selskabets sekretær, m ajor T. B. Pilgaard, Hærstaben, Kastellet, (telf. (01) ), kunne købe årsskriftet t il en forkøbspris af ca. kr. 15,25 (incl. moms). A f indholdet kan nævnes artikler om indførelse af 12 måneders tjenestetid, forholdet t il civilbefolkningen under hærens øvelser, langtidsplanlægning, N A TO s brandkorps, det totale forsvars virke, hærens sanitetstjeneste, rationalisering, hærens skoler, reserveofficersordningen m.v.