Landbrugsfamiliers husstandsindkomst

Transkript

1 Side 1 af 5 Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 21. december Navn Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Landbrug og Transport Merete Iisager, tlf , e-post: mpr@dst.dk (korn) 0.4 Formål og historie Statistikken belyser landbrugsfamiliernes indkomstmæssige afhængighed af landbrugsproduktionen samt øvrige indtægtskilder. Dermed afdækker Indholdsfortegnelse 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 1 Indhold 2 Tid 3 Pålidelighed og usikkerhed 4 Sammenlignelighed 5 Tilgængelighed Kontaktinfo Landbrug og Transport Merete Iisager mpr@dst.dk (korn) Genvej til denne side statistikken, i hvilken grad landbrugsfamiliernes indkomst varierer med indtjeningen fra den primære drift, afhængigt af driftsform og produktionsomfang. Den første publikation indenfor emnet var Landbrugsfamiliers husstandsindkomst 1995, publiceret i Landbrug (Statistiske Efterretninger). Siden er publiceret for 1996, samlet for , for 2001 og Siden 1989 har der i arbejdsgruppe-regi i EU været arbejdet med opgørelser af totalindkomsten i landbrugets husholdninger, og resultater har været offentliggjort af Eurostat (se f.eks. Eurostat: Agricultural Income Luxembourg 1996). Opgørelsen i Statistiske Efterretninger adskiller sig dog fra opgørelserne i Eurostats publikationer på flere punkter såsom anvendte definitioner, metode og omfang. 0.5 Brugere og anvendelsesområder Primært EU og landbrugets organisationer. 0.6 Kilder Landbrugs- og gartneriregisteret, Det Centrale Personregister (CPR) og indkomststatistikregisteret. 0.7 Indsamlingshjemmel Ikke relevant 0.8 Indberetningsbyrde Ikke relevant for denne tælling, da der alene anvendes allerede indsamlede oplysninger 0.9 EU-regulering Ingen, baseret på aftale mellem Eurostat og medlemslandene. 1 Indhold 1.1 Indholdsbeskrivelse Udgangspunktet for opgørelsen er en stikprøve på knap landbrugsbedrifter udtrukket fra Danmarks Statistiks adresseregister over landbrugsbedrifter. Til denne stikprøve knyttes oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), hvorved den enkelte landbrugsfamilie identificeres med oplysninger om ægtefælle, antal børn m.m. Landbrugsbedrifter, hvortil der ikke entydigt kan knyttes familierelationer til ejerne, (ApS, I/S, mv.) indgår ikke i stikprøverammen. Til familierne i stikprøverammen knyttes indkomstoplysninger fra

2 Side 2 af 5 indkomststatistikregistret. I forbindelse med opgørelsen til Eurostat sammenlignes indkomsterne for landbrugsfamilierne med resultaterne for familier i andre socioøkonomiske grupper. 1.2 Statistiske begreber Udgangspunktet for statistikken er den årlige stikprøve på landbrugs- og gartneribedrifter, udtrukket fra Danmarks Statistiks adresseregister over jordbrugsbedrifter. Til stikprøven knyttes oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), hvorved den enkelte landbrugsfamilie dannes med oplysninger om ægtefælle, antal børn m.m. En familie kan bestå af en eller flere personer, der bor på samme adresse og som har visse familiære relationer. Er der flere end 2 generationer, vil de blive regnet som flere familier. I nærværende opgørelse opfattes ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par begrebsmæssigt ens. Bedrifter i selskabseje, hvortil der ikke foreligger cpr-nummer, indgår ikke i stikprøverammen. Denne gruppe udgør ca. 1 pct. af samtlige bedrifter, men en lidt højere andel af produktionen, da der især er tale om større bedrifter. Blandt gartneribedrifter er det dog en højere andel af bedrifter og produktion, som ikke er omfattet. Til familierne i stikprøven knyttes indkomstoplysninger fra indkomststatistikregistret. Hovedgrundlaget for indkomststatistikken er ligningsdelen af det centrale skatteyderregister (CSR) og det centrale oplysningsseddelregister (COR). CSR indeholder bl.a. de indkomst-, fradrags- og formueoplysninger som kommunerne indberetter til Told- og Skattestyrelsen på grundlag af selvangivelserne. Grupperinger i statistikken Der lægges i statistikken vægt på at belyse indkomstforholdene for henholdsvis heltids- og deltidsbedrifter. Opdelingen af materialet i heltids- og deltidsbedrifter foretages på grundlag af de enkelte bedrifters standardarbejdsforbrug. Dette beregnes ved hjælp af en funktion, som tager hensyn til omfanget af bedriftens aktiviteter opdelt på de enkelte driftsgrene. Funktionen justeres årligt under hensyntagen til udviklingen i arbejdsproduktivitet. Bedrifter med standardarbejdstimer og derover defineres som heltidsbedrifter. Desuden grupperes efter bedriftstype, brugers alder og geografisk placering. Der opgøres fordelinger ud fra materialet, bl.a. fordeling efter efter landbrugsoverskuddets andel af bruttoindkomsten samt efter retsindkomstens størrelse. Variabler: + Indkomst fra landbrug + Indkomst fra andre erhverv + Lønindkomst + Formueindkomst + Sociale overførsler = Bruttoindkomst - renteudgifter - slutskat - sociale ordninger = Restindkomst Den erhvervsmæssige indkomst fordeles på landbrug og andet erhverv ud fra placering i erhvervsregister. Hvis bedriften har mere betydende enkeltmandsvirkdomhed end landbrug, henregnes indkomsten som indtægt fra

3 Side 3 af 5 andet erhverv. Overskud fra landbrug og gartneri, skatte-mæssigt opgjort Beregningen af overskud fra landbrug og overskud fra andet erhverv tager udgangs-punkt i de skattemæssige regler for opgørelsen af virksomhedsoverskud. Her indregnes overskud/underskud af selvstændig virksomhed før arbejdsmarkedsbidrag og renter. For bedrifter under virksomhedsordning eller kapitalafkastordning tillægges eventuelt hævet opsparet overskud i virksomheden, hvorimod indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen fratrækkes. Det skattemæssigt opgjorte overskud kan ikke umiddelbart sammenlignes med en driftsmæssig opgørelse. Dels kan der ved virksomhedsordning videreføres overskud til følgende år, dels er der mulighed for en hurtigere afskrivning skattemæssigt end der driftsmæssigt anbefales, hvilket indebærer en udskydelse af skat. Renteindtægter og -udgifter i forbindelse med driften af virksomheden er holdt ude af opgørelsen af overskud fra landbrug, men indgår under posterne formueindkomst og renteudgifter. I posterne overskud fra landbrug og overskud fra andet erhverv> er indeholdt aflønning af medarbejdende ægtefælle. I overskud fra andet erhverv indgår endvidere netto-overskud fra udenlandsk virksomhed. På landbrugsbedrifter hvor ejeren har anden og mere betydende enkeltmandsvirksomhed end landbrug er det fulde erhvervsmæssige overskud placeret som overskud fra andet erhverv. Lønindkomst Lønindkomst omfatter løn udbetalt i almindelige ansættelsesforhold og honorarer. Herudover indregnes andre ikke A-indkomster, hvoraf der svares arbejdsmarkedsbidrag (fx legater, underholdsbidrag). Aflønning til medhjælpende ægtefælle indgår ikke i løn, men opfattes derimod som en del af overskud fra landbrug. Formueindkomst Formueindkomst omfatter renteindtægter af indestående i pengeinstitutter, pantebreve og obligationer, renteindtægter i virksomhed, lejeindtægter og anden kapital-indkomst i virksomhed. Endvidere indgår udlodning fra investeringsforeninger og reservefonde, aktieindkomst og anden formueindkomst. Sociale overførsler Sociale overførsler omfatter andre indkomstarter, der ikke er et resultat af en erhvervsmæssig indsats eller kapitalbesiddelse. Udbetalinger fra private pensionsog forsikringsordninger indregnes her, selvom der egentlig er tale om forbrug af en tidligere opsparet kapital. Samlet indgår følgende indkomstarter: Kontanthjælp, andre bistandsydelser, arbejdsløshedsdagpenge, sociale pensioner, børnetilskud, boligstøtte, SU, efterløn, iværksætterydelse, andre A-kasseydelser, private pensioner og tjenestemandspensioner. Renteudgifter Denne post omfatter renteudgifter i virksomhed, renteudgifter af gæld til realkreditinstitutter, pengeinstitutter, pantebreve, studielån mv. Slutskat Omfatter indkomstskat, formueskat og skat af udenlandske indkomster mv. Ejendomsværdiskat indgår fra 2000, parallelt med at beskatningen af lejeværdi af egen bolig indgik i indkomstskatten frem til Bidrag til sociale ordninger Posten omfatter arbejdsløshedsforsikring og faglige kontingenter, indbetalte ATPbi-drag, privattegnede kapitalpensioner, arbejdsmarkedsbidrag og indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

4 Side 4 af 5 Restindkomst Posten er beregnet som summen af indkomstposterne minus renteudgifter, slutskat og sociale bidrag. Det er således et udtryk for, hvad der er til disposition til dækning af øvrige boligudgifter end renter, forbrug i øvrigt og opsparing. 2 Tid 2.1 Referencetid 31. december. 2.2 Udgivelsestid Statistikken udkommer normalt årligt og ca. 1½ år efter referencetiden. Den lange udgivelsestid skyldes, at opgørelsen er afhængig af indkomststatistikregisteret. Af besparelsesmæssige hensyn har publicering været indstillet en periode. En udgivelse fra juni 2002 dækker årene , mens der siden har været årlige udgivelser som henholdsvis Nyt og Statistiske Efterretninger 2.3 Punktlighed Udgivelsestidspunktet kan variere en del. 2.4 Hyppighed Om muligt årligt. Alternativt vil der blive publiceret for flere år. 3 Pålidelighed og usikkerhed 3.1 Samlet pålidelighed Den samlede pålidelighed vurderes at være god, da statistikken bygger på mindst 30 pct. af landbrugsfamilierne. For deltidsbrug er der dog tale om en lavere andel 3.2 Usikkerhedskilder Stikprøven anvendt i Landbrugs- og gartneritællingen. Der kan ikke fuldstændigt sikkert skelnes mellem landbrugsindkomst og anden erhvervsindkomst 3.3 Tal for usikkerhed Der laves ikke usikkerhedsberegninger for opgørelsen. 4 Sammenlignelighed 4.1 Sammenlignelighed over tid Opgørelsen er generelt sammenlignelig over tid. Ved seneste udgivelse er lejeværdi af egen bolig trukket ud af indkomstgørelserne for tidligere år, herunder også 1995 og 1996, hvor tallene således er revideret i forhold til tidligere offentliggjorte tal. Opgørelserne følger i øvrigt de definitioner der anvendes skattemæssigt. 4.2 Sammenlignelighed med anden statistik Opgørelsen kan sammenholdes med indkomstopgørelser for landbrugs- og gartneribedrifter udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut, idet der dog er forskelle mellem skattemæssige og driftsmæssige indkomstopgørelser. 4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal Der laves kun endelige tal. 5 Tilgængelighed 5.1 Distributionskanaler NYT Landbrug (Statistiske Efterretninger)

5 Side 5 af 5 Årspublikationen Landbrug Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder For nærmere oplysninger henvises til den ansvarlige person. 5.3 Dokumentation En metodebeskrivelse findes i Statistiske Efterretninger. 5.4 Øvrige oplysninger Ingen