Vejledning til budgetmodel for børnehaver med mere end 60 børn Indhold
|
|
- Thorvald Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til budgetmodel for børnehaver med mere end 60 børn Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger Variable/direkte omkostninger Faste/indirekte omkostninger Sammenhæng mellem budgetmodel og kontoplan Forældrebetaling Moms Lønomkostninger Køkkenpersonale Pædagog / - medhjælpertimer Sekretær Rengøring Transport Ledelse Øvrige personaleomkostninger Fødevarer Køb hos lokal købmand/supermarked Catering firmaer og andre leverandører Økologi Øvrige varekøb Engangsbestik Varelager Rengøringsmidler Vask af linned Småinventar Inventar Ejendomsomkostninger Ejendomsvurdering Anskaffelsessum Husleje Forbrugsafgifter El Vand Varme Renovation Vandafledning Indtægter...8 1
2 1 Opdeling i faste og variable omkostninger For at udarbejde et budget for en madordning, er der behov for en række elementer, som i dag ikke registreres særskilt i kommunernes bogføring. Det skyldes dels, at den kommunale kontoplan ikke nødvendigvis er opdelt entydigt og dels at alle ressourcerne ikke nødvendigvis fremgår af bogføringen. På den baggrund skal der tages hensyn til, at der i budgettet for madordningen medtages samtlige omkostninger, herunder såvel variable og faste omkostninger, som er forbundet med madordningen. 1.1 Variable/direkte omkostninger Er omkostninger, der som udgangspunkt, kan henføres direkte til madordningen. Det gælder typisk, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem de udgifter, der direkte kan henføres til aktiviteten og den tilsvarende omkostning. 1.2 Faste/indirekte omkostninger Er omkostninger, der som udgangspunkt, ikke kan henføres direkte til een aktivitet. Disse optræder som oftest et andet sted i institutionens regnskab. Andre omkostninger er bogført andre steder i kommunens samlede regnskab eksempelvis husleje, central administration og forrentning og afskrivning. Det vil sige, at en del af omkostningerne som den enkelte institution har, er omkostninger som formentlig altid vil være der uanset om der er madordninger eller ikke. Disse omkostningstyper er typisk ejendomsomkostninger såsom husleje og varme (delvist) og en del af inventaret som institutionen altid vil have. På grund af omkostningernes ofte udelelige karakter, må der foretages et valg i forhold til fordeling af omkostningerne. Der kan foretages fordeling udfra eksempelvis en realistisk vurdering, antal ansatte, arealet eller lønandele. Nedenfor er angivet eksempler på faste/indirekte og variable/direkte omkostninger. Variable omkostninger Faste omkostninger Løn Øvrige personaleudgifter Fødevarer Øvrige varekøb Inventar (som direkte købes p.g.a. madordning) Rengøring af køkken Forbrug (el, vand og renovation) Inventar (som vil være der alligevel) Ejendomsudgifter Forbrug (varme) De direkte/variable omkostninger vil stige ved indførelsen af madordningen mens de indirekte/ faste omkostninger, som udgangspunkt vil forblive uændrede uanset om madordningen eksisterer eller ej. 2
3 Det er således vigtigt, at være opmærksom på, hvad der er faste og variable omkostninger og dermed kende sit omkostningsniveau med og uden madordningen. 2 Sammenhæng mellem budgetmodel og kontoplan Før man går i gang med madordningen, skal der oprettes en særlig konto til at styre omkostninger og indtægter. Vi vil anbefale, at kommunen opretter et selvstændigt stednummer for madordningen på de institutioner, der har madordning eller en selvstændig gruppering til madordning, som går på tværs af institutionerne i kommunen. Der er specielt to grunde til at kontere madordningen for sig selv: Opgørelse af bruger-/forældrebetaling og eventuel moms, som begge kræver en præcis opgørelse af omkostningerne til madordningen i forhold til de øvrige driftsudgifter. 2.1 Forældrebetaling Det er med indførelse af mulighed for forældrebetaling for madordninger i daginstitutioner præciseret, at konteringen af varekøb og salg i forbindelse med madordningen skal ske på konto 8.59, som er en finanskonto, hvor det skal gå i nul. Derimod er løn, køkkenudgifter en institutionsudgift, som påvirker daginstitutionstaksten og som konteres på 5.13 (børnehaver). Reglerne for forældrebetaling er uddybende beskrevet under Forældrebetaling på denne hjemmeside. 2.2 Moms Madsalg til børn i daginstitution anses for at være momsfrit, idet institutioners madsalg ikke anses for at være i konkurrence med private, idet lønudgift, m.v. ikke indgår i salgspriserne. Men det kan afhænge af flere lokale forhold, og man bør i tvivlstilfælde kontakte kommunens økonomiske forvaltning eller Told og Skat således at der er er taget højde for alle lokale forhold. Hvis du vil vide mere om, hvor man skal være særlig opmærksom på om en madordning er omfattet af momspligt eller ej kan du læse mere under "Hvad med momsen" på denne hjemmeside. Herefter vil gå over til de omkostninger som knytter sig til madordningen. 3 Lønomkostninger Det er vigtigt at lønomkostninger, der relaterer sig til madordningen faktisk også bliver budgetteret på madordningen. Det er svært for både ansatte, ledere og politikere at få det rigtige billede af hvad det faktisk koster at have en madordning, hvis en del af omkostningen til madordningen figurerer andet steds i institutionens budget. Den oplagte lønudgift er lønnen til personalet i køkkenet, der typisk vil bruge al deres tid på madordningen. Ud over denne udgift er det også nødvendigt at tænke på, at der kan være lønudgifter til rengøringen, ledelse, sekretær og pædagogisk personale, der er involveret i madordning. Det kan være svært at få et overblik over disse udgifter, da det ikke er al deres tid personerne bruger på madordningen. Det er derfor nødvendigt at lave et skøn over hvor meget tid i løbet af en uge, der bruges set i forhold til timeprisen. Eksempelvis rengøringen bruger 1 time om dagen på at gøre køkkenet rent. Det er i alt 5 timer om ugen til en timeløn på 105 kr. I budgetmodellen er der opstillet en række forslag til personer, der skal lønnes i forbindelse med madordningen. Det du skal gøre er at vurdere, hvor meget tid personerne bruger på madordningen i 3
4 løbet af en uge. Dernæst skal du kende årslønnen (brutto inkl. pension m.v. ) Herefter regner modellen selv omkostningerne ud pr. år. 3.1 Køkkenpersonale En madordning vil oftest kræve, at der er en køkkenassistent/køkkenleder ansat i et antal timer pr. dag. Nogle kommuner vælger at indregne et vist antal timer til køkkenpersonale i normeringen og dermed give institutionen mulighed for at etablere en madordning. Andre steder har man lønsumsstyring, og kan selv omfordele lønkroner mellem forskellige personalegrupper. Der kan i perioder være tilknyttet personale med støtte i jobtræning, arbejdsprøvning m.v. Omkostninger hertil inklusive ekstra tid til oplæring og tilsyn bør medregnes i budgettet. Der er i regnearket mulighed for at beregne timeforbruget på en række af de opgaver, der løses i køkkenet. Beregningen er opdelt på delopgaver og man har dermed mulighed for at få et mere præcist skøn over forbruget af timer. Det kan også være gavnligt at vurdere en ordning, der allerede er i gang og sætte tid på de opgaver der løses. Det skaber øget bevidsthed om at det man f.eks. sparer på indkøb af råvarer kan sættes til i produktionstid. Man bruger også nemt mere tid end man forestiller sig på at lede efter gode tilbud, hvor rabatten ikke står mål med den tid der er gået med finde disse tilbud. Der kan dog også være pædagogiske begrundelser for indkøb hos den lokale købmand, i gårdbutik osv. som betyder at indkøb ikke altid handler om at skaffe den bedste vare til laveste pris. 3.2 Pædagog / - medhjælpertimer På de fleste institutioner bruger pædagoger også tid på at få en madordning til at fungere. Det er her vigtigt at skelne mellem den tid der går med at hjælpe til med egentlig produktion af mad (indkøb og tilberedning) og så den tid som personalet i forvejen bruger på at sikre sammenhængen i børnenes hverdag, herunder borddækning og afhentning af mad, der indgår som pædagogiske opgaver. 3.3 Sekretær Der skal tages højde for den administration der er i forbindelse med en madordning, betaling af leverandørregninger, evt. kontantbeholdning, bestillingssystem m.v. 3.4 Rengøring Den tid der bruges på særskilt / ekstraordinær rengøring af køkken fordi der er madordning. Spiseområder, fællesrum, m.v. skal normalt rengøres alligevel og tiden til dette bør normalt indgå på institutionens almindelige budget. 3.5 Transport Når man selv står for afhentning af mad hos leverandør (eks. kommunalt fælleskøkken) skal tiden til denne opgave indregnes. Der kan være medarbejdere, som står for indkøb pr. bil og får godtgørelse for det og udgiften hertil indregnes. 4
5 3.6 Ledelse En velfungerende ansættelser, udviklingssamtaler osv. Man skal eksempelvis se på art hvilke fordele og ulemper, der madordning kræver ledelsens opbakning og opmærksomhed i det daglige. Der vil gå tid med møder, kan være ved at bruge uddannet i forhold til uuddannet arbejdskraft. 3.7 Øvrige personaleomkostninger Andel af arbejdsskadeforsikring, BST og kursusudgifter. Desuden skal omkostningen ved eventuel afhentning af mad hos leverandør, hvor den ansatte får kilometergodtgørelse, samles her. 4 Fødevarer 4.1 Køb hos lokal købmand/supermarked Det er ofte svært for det lokale indkøbssted at konkurrere med de store leverandører, hvorfor det normale billede er, at mindre supplerende indkøb foretages lokalt, hvorimod de større indkøb lægges hos cateringfirma og andre grossister. Man vil stadig kunne få på konto en del steder, således at personalet ikke behøver at have kontanter med. 4.2 Catering firmaer og andre leverandører Hvis en del af maden leveres som færdigmad eller råvarer, der leveres til døren, vil der ofte være tale om, at man afregner en gang om måneden. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der bør indhentes tilbud fra flere leverandører, og at kommunen kan have indkøbsaftaler med firmaer som man kan tage udgangspunkt i. 4.3 Økologi En stor del af de institutioner, der har madordning, er bevidste om at valget af råvarer er vigtigt, og der satses ofte på økologiske produkter. Vi vil videregive den erfaring, at man godt kan vinde både i kvalitet og pris ved at bruge lidt ekstra tid på at søge efter den rigtige leverandør, da udbuddet ikke er så tydeligt markedsført som på traditionelle fødevarer. 5 Øvrige varekøb 5.1 Engangsbestik Der er stor bevidsthed om miljø og brugen af engangsbestik contra opvask. Der er både en miljømæssig og økonomisk overvejelse i forbindelse med bestik. Engangsbestik sparer tid, maskiner og vand men koster ekstra i indkøb og påvirker miljøet ved afbrænding. Opvask af bestik kræver tid, opvaskemaskine, el og vand, men bestikket kan holde i mange år. Det er vores erfaring, at det kan betale sig, at sætte sig til at regne på om man bør gøre det ene eller det andet. 5.2 Varelager Når madordningen har nået et vist omfang, hvilket i praksis betyder at man selv producerer varmt mad flere gange pr. uge, vil der efterhånden blive tale om et varelager som kræver en vis styring. Der skal gøres status mindst en gang pr. år (ved regnskabsafslutningen), hvor lageret gøres op og indregnes i den samlede status, der danner grundlag for næste års beregning af priser. Størrelsen på lageret og mængden af kasserede varer vil naturligvis påvirke prisen på salgsvarerne og begge dele skal derfor holdes på et absolut minimum, med mindre et større lager er udtryk for at man har fået varerne til en særlig fordelagtig pris. 5
6 5.3 Rengøringsmidler Opvaskemidler, rengøringsartikler, svampe, klude 5.4 Vask af linned Omkostninger til vask af viskestykker, karklude, duge 5.5 Småinventar Inventar der ikke indgår i den faste vedligeholdelsesplan. Det vil sige alt hvad der er mindre end møbler og hårde hvidevarer. 6 Inventar Inventaret opgøres i budgettet med angivelse af anskaffelsespris. I budgetmodellerne er en række inventargenstande allerede listet op. Der indtastes anskaffelsespris og forventet holdbarhed. Herefter beregnes omkostningen som en afskrivning pr. år, der sikrer at omkostninger til inventar fordeles jævnt over den periode, hvor det rent faktisk indgår i produktionen. Reglerne om opgørelse af fysiske aktiver (ejendom og inventar) herunder både registrering af aktiver, afskrivning og forrentning af disse, er nærmere beskrevet under Fysiske aktiver 7 Ejendomsomkostninger Følgende tal indgår i ejendomsomkostninger og kan gøres op på en af tre følgende måder: 7.1 Ejendomsvurdering Hver institution modtager hvert år en vurdering fra kommunen som grundlag for beregning af ejendomsskat. Her kan man se den samlede vurdering af ejendommen. Dette beløb deles med det samlede antal kvadratmeter, hvorefter man har en vurderingspris pr. m2 Derefter tager man det areal der bruges til produktion og salg af mad og ganger med vurderingsprisen pr. kvadratmeter. Dermed har man en værdi på det areal madordningen kræver. Den værdi skal herefter som udgangspunkt afskrives over år, dog jf. kommunens egen regnskabspraksis. Den årlige afskrivning udgør dermed den del af budgettet der vedrører omkostninger til ejendom. Det areal der bruges til produktion opgøres særskilt. Standardkøkken i en børnehave ikke skal indregnes, da disse lokaler eller arealer vil være på institutionen uanset om der er madordning eller ej. Først når der indrettes særligt produktionskøkken bør man indregne arealet som en særlig omkostning. Dertil skal lægges andel af ejendomsskat, forsikringer og vedligeholdelsesbudget (indvendig). Med mindre særlige forhold taler for det kan man ved beregning af disse omkostninger også vælge et forholdstal svarende til kvadratmeterandelen i opgørelsen af ejendomsværdien. 6
7 7.2 Anskaffelsessum Den faktiske anskaffelsespris findes (henvisning til afsnittet om fysiske aktiver ), hvorefter ejendomsomkostninger beregnes som forholdstallet mellem arealet til produktion/salg af mad og det samlede areal. 7.3 Husleje I nogle tilfælde har institutionen til huse i lejede lokaler, og i den forbindelse tager man det areal som anvendes til produktion og salg af mad i forhold til den samlede husleje. Samme fremgangsmåde kan også anvendes i de tilfælde, hvor daginstitutionen ejer ejendommen. Her skal der findes en markedsleje, som svarer til den leje, man skulle have betalt, hvis man boede i lejede lokaler. 7.4 Forbrugsafgifter Forbrugsafgifter til madordningen kan tegne sig for en væsentlig del af de samlede forbrugsafgifter. Især forbruget bør interessere alle typer af institutioner, da der på en institution kan ligge et forbrug på ca kr. i el og vand ud over det normale. Der skal så vidt muligt tages udgangspunkt i aflæsning af særskilt måler i forbindelse med køkkenet. Hvis der ikke er selvstændige målere, kan følgende grundlag for skøn anvendes. Bemærk: Der skal altid foretages nye skøn ved ændringer i forbrug / produktion. 7.5 El De maskiner der benyttes i køkkenet, vil ofte bruge en del strøm. Der foretages skøn over alle maskiner med forbrug pr. dag. Det står på nyere / større maskiner anført hvad deres strømforbrug er ved maksimal ydelse, hvilket danner grundlag for et kvalificeret skøn, der herefter kan danne grundlag for en fordelingsnøgle ved fremtidig budgettering og udkontering af el-regning. 7.6 Vand Vandforbruget i et køkken kræver et særskilt skøn, og der kan være tale om et væsentligt forbrug også i forhold til det store vandforbrug, der typisk er på f.eks. wc-skyl. Et kvalificeret skøn baseret på specifikationer for opvaskemaskine og brug af vandhane kan indgå. Ligesom med el-regningen vil et kvalificeret skøn også fremover kunne anvendes som en fast fordelingsnøgle. 7.7 Varme Varmeudgiften vil ikke være større i et køkken end i andre rum. Derfor kan varmeudgiften beregnes som en kvadratmeterandel svarende til den der blev anvendt under beregning af andelen af ejendomsudgiften. Der vil dog skulle ske en vurdering i forhold til den samlede produktionsmængde i det f.eks. ovne afgiver varme og kan nedsætte opvarmningsbehov. 7.8 Renovation Skønnet andel af det samlede renovationsregning, med mindre der er særskilt container til køkkenaffald. Man kan evt. tælle affaldssække i en uge for at opgøre andelen af det samlede renovationsforbrug. 7
8 7.9 Vandafledning Vandafledning følger vandforbruget. 8 Indtægter Indtægterne kan bestå dels af den omsætning, der lægges i madordningen i form af bruger- / forældrebetaling, og dels i form af kommunalt tilskud samt tilskud fra fonde, forsøgsordninger og statslige puljer til fremme af sund kost m.v. En madordning kan ikke startes op uden en budgetteret omsætning, hvilket betyder at omkostningerne skal dækkes af, brugerbetaling, tilskud fra kommunen eller institutionens eget budget. Omsætningen er lig med det salg, der er fra institutionens madordning. Omsætningen må ikke forveksles med det samlede omkostningsniveau, som findes når man opstiller omkostningsskabelonen. Det samlede omkostningsniveau vil typisk ligge væsentlig højere end det forventede salg, og det er netop her man skal gøre sig klart, hvorfra resten af omkostningen skal dækkes. Den del der handler om kommunale og eksterne tilskud kan afklares i den politiske prioritering i eller uden for institutionen. I forhold til eksterne tilskud anbefales det at søge på de enkelte ministeriers/institutioners/organisationers hjemmesider. Hvis man vil fastsætte forældrebetalingen i budgettet kræver det normalvis et skøn, vi beskriver nedenfor hvorledes dette skøn kan foretages. Vi har gennem vort besøg på 28 skoler og institutioner med madordninger fundet et niveau for hvad den typiske omsætning kan være eller kan forventes at blive. Når man ønsker at starte en madordning op skal de samlede omkostninger som udgangspunkt anvendes til afdækning af omsætning/tilskud. En mulig omsætning vil kunne afdækkes med en spørgeskemaundersøgelse til de mulige kunder (forældre og børn). For at dette skal være et retvisende billede kræver det, at der også tages hul på hvad tilbuddene i ordningen vil indeholde. Indtægtsniveauet i de institutioner vi har besøgt er oftest lig med forældrebetalingen til ordningen. Niveauet for forældrebetaling ligger typisk på ca. 125 til 225 kr. pr. barn pr. måned, som ofte opkræves i 11 ud af 12 måneder. Såvel forældre som personale betaler til ordningen. 8
Vejledning til budgetmodel for børnehaver med børn Indhold
Vejledning til budgetmodel for børnehaver med 41 60 børn Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger...2 2 Sammenhæng
Læs mereVejledning til budgetmodel skolebod Indhold
Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng mellem budgetmodel og
Læs mereVejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold
Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger:...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng
Læs mereDAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE
Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter
Læs mereANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN
ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN 26. Maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning... 1 1.1 BAGGRUND... 1 1.2 ORGANISERING... 1 2 Analysen belyser følgende... 1 2.1 PRODUKTIONSMÆNGDE OPGJORT
Læs mereRedegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.
Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav
Læs mereBudget- og regnskabssystem 9.9 - side 1
Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i
Læs mereCENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter
Læs mereVEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,
Læs mereI tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.
VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen
Læs mereVEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,
Læs mereVejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og
Læs mereVEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 %
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 20. august 2015 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats 210
Læs mereVejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond
Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S3
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, konsulenter/udstyr
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats
Læs mereVejledning til kontering af udgiftsbilag
Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)
Læs mereCENTRAL REFUSIONSORDNING (22)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning,
Læs mere22 børnehavebørn fra 1/1 2019, 26 børnehavebørn fra 1/ Forældrebetaling fordelt på 11 måneder Vuggestue Børnehave I alt
Fasangården Åbningstid / Uge 52,50 Antal lukkedage 0 Budget for 2019 UDKAST BASERET PÅ DRIFTSTILSKUDSTAKSTER 2018 22 børnehavebørn fra 1/1 2019, 26 børnehavebørn fra 1/4 2019 INDTÆGTER Forældrebetaling
Læs mereBilag 1. Forslag til principper for beregning af priser på de enkelte tilbud:
Bilag 1 Dato: 22. november 2011 Brevid: 1552623 Forslag til principper for betaling af kost, vask, rengøring og andre tilvalgsydelser på Region Sjællands botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens
Læs mereIndstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17.
Læs mereVejledning. Ansøgning om tilskud i 2018
Vejledning August 2017 Ansøgning om tilskud i 2018 A. Projektets titel Titlen skal være kort og samtidig sigende for projektets indhold B. Projektejer/ansøger Navn Adresse Hjemmeside Telefon og mail CVR-nummer
Læs mereRETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner
Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er
Læs mereFravalg af kommunal frokostordning
Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 pct. model 1
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 pct. model 1 Erhvervsstyrelsen, august 2018 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, konsulenter/udstyr
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 pct., model 1
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, 18 pct., model 1 Erhvervsstyrelsen, august 2018 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats
Læs mereObligatorisk madordning, revideret forslag. NOTAT. Børn og Kultur
Obligatorisk madordning, revideret forslag. Administrationen har genovervejet, beskrivelsen og beregningerne om indførelse af mad i daginstitutioner af 10. juli 2008, som det forelå til budgetseminariet,
Læs mereFASANGÅRDEN UDKAST BUDGET 2018 Åbningstid / Uge 52,50. Budget for Timer / enhed
FASANGÅRDEN UDKAST BUDGET 2018 Åbningstid / Uge 52,50 Antal lukkedage 0 Budget for 2018 INDTÆGTER Forældrebetaling fordelt på 7 måneder Vuggestue Børnehave I alt Januar - december 7 mdr. 19 bh. børn á
Læs mereGenerel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune
Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året
Læs mereDet kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses.
KAMs formålskontoplan og bogføring Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. Overblik/indsigt: Budget/formålsudskrift Budget/formålsudskriften kan vælges
Læs mereDEN PRIVATE INSTITUTION - BØRNEHUSET SMØLFERNE Bilag Budget Åbningstid / Uge 51,00 Antal lukkedage 9 Budget 2019
DEN PRIVATE INSTITUTION - BØRNEHUSET SMØLFERNE Bilag Budget Åbningstid / Uge 51,00 Antal lukkedage 9 Budget 2019 INDTÆGTER Forældrebetaling fordelt på 12 måneder Vuggestue Børnehave I alt Januar - december
Læs mereInformationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner
Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner I dette materiale gennemgås baggrunden for indførelse af den fleksible frokostordning i daginstitutioner,
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 pct.
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 pct. Erhvervsstyrelsen, august 2018 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,
Læs mereVejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond
Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender følgende metode for beregning af de indirekte omkostninger: Faktiske afholdte
Læs mereSundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud
Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende
Læs mereFILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review)
Tlf: 96 57 48 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hobro@bdo.dk Nytorv 12, Box 170 www.bdo.dk DK-9500 Hobro CVR-nr. 20 22 26 70 FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT 2011 (Opstillet
Læs mereFORSLAG TIL HARMO- NISERING AF SER- VICEPAKKER PÅ PLE- JECENTRE I TØNDER KOMMUNE
FORSLAG TIL HARMO- NISERING AF SER- VICEPAKKER PÅ PLE- JECENTRE I TØNDER KOMMUNE Delnotatet præsenterer de lovgivningsmæssige forudsætninger for servicepakker og en vurdering af, hvilke servicepakker,
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2017 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? De overordnede linjer i kravene er, at: I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs mereFredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring
Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre
Læs mereVEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, Horizon 2020 Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Direkte personaleudgifter 400 Direkte løn projektmedarbejdere, faktisk
Læs mereEksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)
Side 1 af 9 Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) A/S NUTS har netop ansat Claus Konto som bogholder i deres maskinfabrik. A/S NUTS producerer specialkomponenter
Læs mereNOTAT Den 11. november 2011 hmd
NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den
Læs mereDriftstilskud til lokaler
Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og
Læs mereBilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune
Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereSkriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING
HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Sommereksamen 7. august 2002 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve
Læs mereDen selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE
Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune
Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.
Læs merePer Timmermann og Henrik Pedersen DFFU. 12. november 2009
Per Timmermann og Henrik Pedersen DFFU 12. P w C Agenda Indledning Lovgrundlag Opgørelsen af kontrolbud (principper og eksempel) Procesregler Indledning Hvad er et kontrolbud? Kommunen byder på egen opgave
Læs mereDato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013
Budget- og regnskabssystem for regioner 2.4 - side 1 Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af
Læs mereLokaletilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år
Lokaletilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år Driftstilskud til egne eller lejede lokaler jf. folkeoplysningsloven Indhold Tilskud til egne eller lejede lokaler...
Læs mereA-Maler ApS ÅRSRAPPORT 2017/2018
A-Maler ApS Taastrup Hovedgade 180 2630 Taastrup CVR.nr.: 36 93 68 86 ÅRSRAPPORT 2017/2018 Regnskabsperiode: 1/7 2017-30/6 2018 (3. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
Læs mereDen fri Hestehaveskole
02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution
Læs mereNOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702
Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november
Læs mereGenerelle oplysninger
Årsregnskab 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle oplysninger 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæring 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelsen 2010 8 Balancen 2010 10 Særlig specifikation
Læs mereFrederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013
Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Resultatopgørelse 1.
Læs mereNotat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011
Læs mereFORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6
Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER
Læs mereOverordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune
Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Juni 2012 Hanne Nielsen GENERELT I forhold til taksternes størrelse er
Læs mereFrokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.
Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen
Læs mereGodkendt, den. Voksenservice og Økonomi. Budgetmodel. Principper for opbygning, tildeling og styring
06-06-2013 Godkendt, den Voksenservice og Økonomi Budgetmodel Principper for opbygning, tildeling og styring 1 1. Opbygning af budgetmodellen Denne model gælder som udgangspunkt for budgettildelingen i
Læs mereBilag 4 FORUDSÆTNINGER. Driftsbudget
Bilag 4 FORUDSÆTNINGER 15. APRIL 2011 DRIFTSØKONOMIEN FOR ET NYT STORKØKKEN - BEREGNET UD FRA FØLGENDE FORUDSÆTNINGER Driftsøkonomien for et nyt storkøkken, er en beregning af hvad det isoleres set koster,
Læs mereOverordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune
Januar 2009 Margit Tang Møller Acadre dok. 13399-10 Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune GENERELT I forhold til taksternes
Læs mereCenter for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013
Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.
Læs mereStyrelseslovens 41a gælder:
TAKSTER I Styrelseslovens 41a gælder: Plejehjem obligatoriske ydelser Hjemmel: Lov om Social Service 192 Huslejen fastsættes efter de budgetterede driftsudgifter tillagt 10% af den seneste ejendomsvurdering.
Læs mereNotat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag
Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering
Læs mereViberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra
Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at
Læs mereBudget Afdeling 15. Huslejeforhøjelse 5,78% Lavendelvej, Violvej m.fl.
Budget 2020 Afdeling 15 Lavendelvej, Violvej m.fl. Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med administrationen udarbejdet dette
Læs mereSådan læser du din afdelings REGNSKAB OG BUDGET
Hvad går din husleje til? Hos Brabrand Boligforening synes vi, det er vigtigt, at du som beboer i en af vores afdelinger er bekendt med, hvad din husleje går til. Udgifterne forbundet med den daglige drift
Læs mereTil Børne og Ungdomsudvalget 27. februar Sagsbehandler Mie Helene Rosquist. Skolemad - Muligheder for besparelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne og Ungdomsudvalget 27. februar 2019 Skolemad - Muligheder for besparelser Sagsbehandler Mie Helene Rosquist Baggrund
Læs mereFrikadellens flugt? Hvordan får vi mest kvalitet for pengene?
Frikadellens flugt? Hvordan får vi mest kvalitet for pengene? Hvordan anvender vi kalkulation optimalt i forhold til brugeroplevelser og arbejdsmiljø? Kvalitetsudvikling - som en kontinuerlig proces Kvalitetsforudsætninger
Læs mereSamarbejdsaftale. Djurslands. Fælleskommunale Ortodontiordning FKO
Samarbejdsaftale Djurslands Fælleskommunale Ortodontiordning FKO I medfør af 1 stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje, er der indgået følgende aftale mellem Norddjurs Kommune
Læs mereCASEEKSAMEN. Erhvervsøkonomi NIVEAU: E. Torsdag, den 21. maj 2015
CASEEKSAMEN Erhvervsøkonomi NIVEAU: E Torsdag, den 21. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar
Læs mereVEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 40 pct.
VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, 40 pct. Erhvervsstyrelsen, august 2018 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats 210 Projektarbejde,
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved genetablering af køkkener på ældrecentre
Økonomiske konsekvenser ved genetablering af køkkener på ældrecentre Model A der produceres mad i alle boenhedskøkkener Der er i alt 29 boenhedskøkkener hvoraf de 21 køkkener skal ombygges for at opnå
Læs mereBørne- og Uddannelsesforvaltningen, den 30. september Administrationsgrundlag for daginstitutioner i Kolding Kommune pr. 1.
Administrationsgrundlag for daginstitutioner i Kolding Kommune pr. 1. januar 2009 1. Indledning Dette administrationsgrundlag beskriver principper for tildeling af løn- og driftsmidler til daginstitutioner
Læs mereGenberegning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets takster
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Genberegning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets takster Sundheds- og Omsorgsudvalgets takster er blevet genberegnet som følge af ændringer,
Læs mereHøring om udkast til SKAT meddelelse om kantinemoms - standardsats i administrativt forenklet ordning 2, H363-16
SKAT Østbanegade 123 København Ø 9. december 2016 Høring om udkast til SKAT meddelelse om kantinemoms - standardsats i administrativt forenklet ordning 2, H363-16 SKAT har den 22. november 2016 fremsendt
Læs mereSeptember Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver
Læs merePostfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011
Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for
Læs mereBilag 2 Modeller for skolemadsordninger
Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?
Læs mereKostdagspris til Rambøll
Kostdagspris til Rambøll Hillerød + Halsnæs + Allerød + Frederikssund Antal døgnkostenheder beregnet for 2012 22 11 2011 22 11 2011 Gennemsnitlig kostdagspris: fuldkost/år 334.314 100,00% Omk.element pr.
Læs mereNotat. Helge Bo har stillet nedenstående spørgsmål i forbindelse med Albertshøj:
Notat ØU Notat med svar på spørgsmål fra Helge Bo Enhedslisten stillet den 1. februar 2018, samt tillægsspørgsmål fra ØU 6. marts vedrørende retningslinjer for tilsyn og regnskabsaflæggelse. Helge Bo har
Læs mere5 madscenarier for plejecentre og boenheder i ÆHF
Ældre- og Handicapforvaltningen 5 madscenarier for plejecentre og boenheder i ÆHF På ÆHUs møde d. 21. august 2018 blev den fremtidige mad- og måltidsindsats på plejecenterområdet drøftet. I sagen blev
Læs mereArden Hallerne S/I Hvarrevej 6-8, 9510 Arden
Arden Hallerne S/I Hvarrevej 6-8, 9510 Arden CVR-nr. 50 42 98 14 Kommuneregnskab for 2016 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk
Læs mereBudget Afdeling 1 Højvangen. Huslejeforhøjelse 0,54% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A
Budget 2020 Afdeling 1 Højvangen Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med administrationen udarbejdet dette forslag til budget.
Læs mereNote Beløb i hele kroner Regnskab 2013 Budget 2015
Resultatopgørelse Note Beløb i hele kroner Regnskab 2013 Budget 2015 1 Nettoomsætning 134.595.807 103.537.693 2 Produktionsomkostninger (ekskl. indirekte) -115.023.653-87.327.161 Indirekte lønomkostninger
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2019 Særpulje: Viden og kompetencer
Ansøgning om tilskud i 2019 Særpulje: Viden og kompetencer ID Udfyldes af sekretariat Fonden for økologisk landbrug-viden og kompetencer 2019 A. Projektets titel Titlen skal være kort og samtidig sigende
Læs mereBudget SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget december 2016
12% 8% 80% Bygning Led og adm. Undervis. Indhold: Noter side 2-3 Overblik side 4 Tilskud side 5 Bygning og rengøringsudgifter side 6 Ledelses og administrationsudgifter side 6 Undervisningsudgifter side
Læs mereRegnskab 2013 for sportshal/idrætsanlæg med kommunalt driftstilskud
Drift - Side 1 Regnskab 2013 for sportshal/idrætsanlæg med kommunalt driftstilskud Hallens navn og adresse Næstved Hallerne Rolighedsvej 20 4700 Næstved Kontaktperson Kim Petersen underskrift Regnskabstal
Læs mereErhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI
SYDDANSK UNIVERSITET HD-STUDIERNE Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Ny studieordning Eksamen, januar 2002 Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI Mandag, den 14. januar 2002 Kl. 14.00-18.00
Læs mereVejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond
Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S2 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S2
Læs mereFrokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09
Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets
Læs mereNr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter
Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden
Læs mereHORREBY VANDVÆRKS ÅRSRAPPORT 2018
HORREBY VANDVÆRKS ÅRSRAPPORT 2018 Febr. 2019 Horreby Vandværks driftsregnskab og balance for året 2018 samt budget 2019 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Horreby Vandværk er aflagt i overensstemmelse
Læs mereFORSLAG TIL ORGANISERING AF DEN NYE ÅMOSESKOLE PÅ BAGGRUND AF FUSIONEN MED AUTISTKLASSERNE PÅ SKOLEN PÅ SØNDERAGER
FORSLAG TIL ORGANISERING AF DEN NYE ÅMOSESKOLE PÅ BAGGRUND AF FUSIONEN MED AUTISTKLASSERNE PÅ SKOLEN PÅ SØNDERAGER CENTER FOR BØRN OG LÆRING OG CENTER FOR UDVIKLING OG ØKONOMI HERNING KOMMUNE, 2019 Indhold
Læs mere9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer
Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.3.1 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer 9.3.1 Indledning Denne vejledning har til hensigt i tilknytning
Læs merePlacering af resultat- og balancekonti 45965
Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af
Læs mereÆldre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune
Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning 22-12- 2009 Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen har ved brev af 13. marts 2009 rettet henvendelse
Læs mere