Vejledning til budgetmodel for børnehaver med mere end 60 børn Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til budgetmodel for børnehaver med mere end 60 børn Indhold"

Transkript

1 Vejledning til budgetmodel for børnehaver med mere end 60 børn Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger Variable/direkte omkostninger Faste/indirekte omkostninger Sammenhæng mellem budgetmodel og kontoplan Forældrebetaling Moms Lønomkostninger Køkkenpersonale Pædagog / - medhjælpertimer Sekretær Rengøring Transport Ledelse Øvrige personaleomkostninger Fødevarer Køb hos lokal købmand/supermarked Catering firmaer og andre leverandører Økologi Øvrige varekøb Engangsbestik Varelager Rengøringsmidler Vask af linned Småinventar Inventar Ejendomsomkostninger Ejendomsvurdering Anskaffelsessum Husleje Forbrugsafgifter El Vand Varme Renovation Vandafledning Indtægter...8 1

2 1 Opdeling i faste og variable omkostninger For at udarbejde et budget for en madordning, er der behov for en række elementer, som i dag ikke registreres særskilt i kommunernes bogføring. Det skyldes dels, at den kommunale kontoplan ikke nødvendigvis er opdelt entydigt og dels at alle ressourcerne ikke nødvendigvis fremgår af bogføringen. På den baggrund skal der tages hensyn til, at der i budgettet for madordningen medtages samtlige omkostninger, herunder såvel variable og faste omkostninger, som er forbundet med madordningen. 1.1 Variable/direkte omkostninger Er omkostninger, der som udgangspunkt, kan henføres direkte til madordningen. Det gælder typisk, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem de udgifter, der direkte kan henføres til aktiviteten og den tilsvarende omkostning. 1.2 Faste/indirekte omkostninger Er omkostninger, der som udgangspunkt, ikke kan henføres direkte til een aktivitet. Disse optræder som oftest et andet sted i institutionens regnskab. Andre omkostninger er bogført andre steder i kommunens samlede regnskab eksempelvis husleje, central administration og forrentning og afskrivning. Det vil sige, at en del af omkostningerne som den enkelte institution har, er omkostninger som formentlig altid vil være der uanset om der er madordninger eller ikke. Disse omkostningstyper er typisk ejendomsomkostninger såsom husleje og varme (delvist) og en del af inventaret som institutionen altid vil have. På grund af omkostningernes ofte udelelige karakter, må der foretages et valg i forhold til fordeling af omkostningerne. Der kan foretages fordeling udfra eksempelvis en realistisk vurdering, antal ansatte, arealet eller lønandele. Nedenfor er angivet eksempler på faste/indirekte og variable/direkte omkostninger. Variable omkostninger Faste omkostninger Løn Øvrige personaleudgifter Fødevarer Øvrige varekøb Inventar (som direkte købes p.g.a. madordning) Rengøring af køkken Forbrug (el, vand og renovation) Inventar (som vil være der alligevel) Ejendomsudgifter Forbrug (varme) De direkte/variable omkostninger vil stige ved indførelsen af madordningen mens de indirekte/ faste omkostninger, som udgangspunkt vil forblive uændrede uanset om madordningen eksisterer eller ej. 2

3 Det er således vigtigt, at være opmærksom på, hvad der er faste og variable omkostninger og dermed kende sit omkostningsniveau med og uden madordningen. 2 Sammenhæng mellem budgetmodel og kontoplan Før man går i gang med madordningen, skal der oprettes en særlig konto til at styre omkostninger og indtægter. Vi vil anbefale, at kommunen opretter et selvstændigt stednummer for madordningen på de institutioner, der har madordning eller en selvstændig gruppering til madordning, som går på tværs af institutionerne i kommunen. Der er specielt to grunde til at kontere madordningen for sig selv: Opgørelse af bruger-/forældrebetaling og eventuel moms, som begge kræver en præcis opgørelse af omkostningerne til madordningen i forhold til de øvrige driftsudgifter. 2.1 Forældrebetaling Det er med indførelse af mulighed for forældrebetaling for madordninger i daginstitutioner præciseret, at konteringen af varekøb og salg i forbindelse med madordningen skal ske på konto 8.59, som er en finanskonto, hvor det skal gå i nul. Derimod er løn, køkkenudgifter en institutionsudgift, som påvirker daginstitutionstaksten og som konteres på 5.13 (børnehaver). Reglerne for forældrebetaling er uddybende beskrevet under Forældrebetaling på denne hjemmeside. 2.2 Moms Madsalg til børn i daginstitution anses for at være momsfrit, idet institutioners madsalg ikke anses for at være i konkurrence med private, idet lønudgift, m.v. ikke indgår i salgspriserne. Men det kan afhænge af flere lokale forhold, og man bør i tvivlstilfælde kontakte kommunens økonomiske forvaltning eller Told og Skat således at der er er taget højde for alle lokale forhold. Hvis du vil vide mere om, hvor man skal være særlig opmærksom på om en madordning er omfattet af momspligt eller ej kan du læse mere under "Hvad med momsen" på denne hjemmeside. Herefter vil gå over til de omkostninger som knytter sig til madordningen. 3 Lønomkostninger Det er vigtigt at lønomkostninger, der relaterer sig til madordningen faktisk også bliver budgetteret på madordningen. Det er svært for både ansatte, ledere og politikere at få det rigtige billede af hvad det faktisk koster at have en madordning, hvis en del af omkostningen til madordningen figurerer andet steds i institutionens budget. Den oplagte lønudgift er lønnen til personalet i køkkenet, der typisk vil bruge al deres tid på madordningen. Ud over denne udgift er det også nødvendigt at tænke på, at der kan være lønudgifter til rengøringen, ledelse, sekretær og pædagogisk personale, der er involveret i madordning. Det kan være svært at få et overblik over disse udgifter, da det ikke er al deres tid personerne bruger på madordningen. Det er derfor nødvendigt at lave et skøn over hvor meget tid i løbet af en uge, der bruges set i forhold til timeprisen. Eksempelvis rengøringen bruger 1 time om dagen på at gøre køkkenet rent. Det er i alt 5 timer om ugen til en timeløn på 105 kr. I budgetmodellen er der opstillet en række forslag til personer, der skal lønnes i forbindelse med madordningen. Det du skal gøre er at vurdere, hvor meget tid personerne bruger på madordningen i 3

4 løbet af en uge. Dernæst skal du kende årslønnen (brutto inkl. pension m.v. ) Herefter regner modellen selv omkostningerne ud pr. år. 3.1 Køkkenpersonale En madordning vil oftest kræve, at der er en køkkenassistent/køkkenleder ansat i et antal timer pr. dag. Nogle kommuner vælger at indregne et vist antal timer til køkkenpersonale i normeringen og dermed give institutionen mulighed for at etablere en madordning. Andre steder har man lønsumsstyring, og kan selv omfordele lønkroner mellem forskellige personalegrupper. Der kan i perioder være tilknyttet personale med støtte i jobtræning, arbejdsprøvning m.v. Omkostninger hertil inklusive ekstra tid til oplæring og tilsyn bør medregnes i budgettet. Der er i regnearket mulighed for at beregne timeforbruget på en række af de opgaver, der løses i køkkenet. Beregningen er opdelt på delopgaver og man har dermed mulighed for at få et mere præcist skøn over forbruget af timer. Det kan også være gavnligt at vurdere en ordning, der allerede er i gang og sætte tid på de opgaver der løses. Det skaber øget bevidsthed om at det man f.eks. sparer på indkøb af råvarer kan sættes til i produktionstid. Man bruger også nemt mere tid end man forestiller sig på at lede efter gode tilbud, hvor rabatten ikke står mål med den tid der er gået med finde disse tilbud. Der kan dog også være pædagogiske begrundelser for indkøb hos den lokale købmand, i gårdbutik osv. som betyder at indkøb ikke altid handler om at skaffe den bedste vare til laveste pris. 3.2 Pædagog / - medhjælpertimer På de fleste institutioner bruger pædagoger også tid på at få en madordning til at fungere. Det er her vigtigt at skelne mellem den tid der går med at hjælpe til med egentlig produktion af mad (indkøb og tilberedning) og så den tid som personalet i forvejen bruger på at sikre sammenhængen i børnenes hverdag, herunder borddækning og afhentning af mad, der indgår som pædagogiske opgaver. 3.3 Sekretær Der skal tages højde for den administration der er i forbindelse med en madordning, betaling af leverandørregninger, evt. kontantbeholdning, bestillingssystem m.v. 3.4 Rengøring Den tid der bruges på særskilt / ekstraordinær rengøring af køkken fordi der er madordning. Spiseområder, fællesrum, m.v. skal normalt rengøres alligevel og tiden til dette bør normalt indgå på institutionens almindelige budget. 3.5 Transport Når man selv står for afhentning af mad hos leverandør (eks. kommunalt fælleskøkken) skal tiden til denne opgave indregnes. Der kan være medarbejdere, som står for indkøb pr. bil og får godtgørelse for det og udgiften hertil indregnes. 4

5 3.6 Ledelse En velfungerende ansættelser, udviklingssamtaler osv. Man skal eksempelvis se på art hvilke fordele og ulemper, der madordning kræver ledelsens opbakning og opmærksomhed i det daglige. Der vil gå tid med møder, kan være ved at bruge uddannet i forhold til uuddannet arbejdskraft. 3.7 Øvrige personaleomkostninger Andel af arbejdsskadeforsikring, BST og kursusudgifter. Desuden skal omkostningen ved eventuel afhentning af mad hos leverandør, hvor den ansatte får kilometergodtgørelse, samles her. 4 Fødevarer 4.1 Køb hos lokal købmand/supermarked Det er ofte svært for det lokale indkøbssted at konkurrere med de store leverandører, hvorfor det normale billede er, at mindre supplerende indkøb foretages lokalt, hvorimod de større indkøb lægges hos cateringfirma og andre grossister. Man vil stadig kunne få på konto en del steder, således at personalet ikke behøver at have kontanter med. 4.2 Catering firmaer og andre leverandører Hvis en del af maden leveres som færdigmad eller råvarer, der leveres til døren, vil der ofte være tale om, at man afregner en gang om måneden. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der bør indhentes tilbud fra flere leverandører, og at kommunen kan have indkøbsaftaler med firmaer som man kan tage udgangspunkt i. 4.3 Økologi En stor del af de institutioner, der har madordning, er bevidste om at valget af råvarer er vigtigt, og der satses ofte på økologiske produkter. Vi vil videregive den erfaring, at man godt kan vinde både i kvalitet og pris ved at bruge lidt ekstra tid på at søge efter den rigtige leverandør, da udbuddet ikke er så tydeligt markedsført som på traditionelle fødevarer. 5 Øvrige varekøb 5.1 Engangsbestik Der er stor bevidsthed om miljø og brugen af engangsbestik contra opvask. Der er både en miljømæssig og økonomisk overvejelse i forbindelse med bestik. Engangsbestik sparer tid, maskiner og vand men koster ekstra i indkøb og påvirker miljøet ved afbrænding. Opvask af bestik kræver tid, opvaskemaskine, el og vand, men bestikket kan holde i mange år. Det er vores erfaring, at det kan betale sig, at sætte sig til at regne på om man bør gøre det ene eller det andet. 5.2 Varelager Når madordningen har nået et vist omfang, hvilket i praksis betyder at man selv producerer varmt mad flere gange pr. uge, vil der efterhånden blive tale om et varelager som kræver en vis styring. Der skal gøres status mindst en gang pr. år (ved regnskabsafslutningen), hvor lageret gøres op og indregnes i den samlede status, der danner grundlag for næste års beregning af priser. Størrelsen på lageret og mængden af kasserede varer vil naturligvis påvirke prisen på salgsvarerne og begge dele skal derfor holdes på et absolut minimum, med mindre et større lager er udtryk for at man har fået varerne til en særlig fordelagtig pris. 5

6 5.3 Rengøringsmidler Opvaskemidler, rengøringsartikler, svampe, klude 5.4 Vask af linned Omkostninger til vask af viskestykker, karklude, duge 5.5 Småinventar Inventar der ikke indgår i den faste vedligeholdelsesplan. Det vil sige alt hvad der er mindre end møbler og hårde hvidevarer. 6 Inventar Inventaret opgøres i budgettet med angivelse af anskaffelsespris. I budgetmodellerne er en række inventargenstande allerede listet op. Der indtastes anskaffelsespris og forventet holdbarhed. Herefter beregnes omkostningen som en afskrivning pr. år, der sikrer at omkostninger til inventar fordeles jævnt over den periode, hvor det rent faktisk indgår i produktionen. Reglerne om opgørelse af fysiske aktiver (ejendom og inventar) herunder både registrering af aktiver, afskrivning og forrentning af disse, er nærmere beskrevet under Fysiske aktiver 7 Ejendomsomkostninger Følgende tal indgår i ejendomsomkostninger og kan gøres op på en af tre følgende måder: 7.1 Ejendomsvurdering Hver institution modtager hvert år en vurdering fra kommunen som grundlag for beregning af ejendomsskat. Her kan man se den samlede vurdering af ejendommen. Dette beløb deles med det samlede antal kvadratmeter, hvorefter man har en vurderingspris pr. m2 Derefter tager man det areal der bruges til produktion og salg af mad og ganger med vurderingsprisen pr. kvadratmeter. Dermed har man en værdi på det areal madordningen kræver. Den værdi skal herefter som udgangspunkt afskrives over år, dog jf. kommunens egen regnskabspraksis. Den årlige afskrivning udgør dermed den del af budgettet der vedrører omkostninger til ejendom. Det areal der bruges til produktion opgøres særskilt. Standardkøkken i en børnehave ikke skal indregnes, da disse lokaler eller arealer vil være på institutionen uanset om der er madordning eller ej. Først når der indrettes særligt produktionskøkken bør man indregne arealet som en særlig omkostning. Dertil skal lægges andel af ejendomsskat, forsikringer og vedligeholdelsesbudget (indvendig). Med mindre særlige forhold taler for det kan man ved beregning af disse omkostninger også vælge et forholdstal svarende til kvadratmeterandelen i opgørelsen af ejendomsværdien. 6

7 7.2 Anskaffelsessum Den faktiske anskaffelsespris findes (henvisning til afsnittet om fysiske aktiver ), hvorefter ejendomsomkostninger beregnes som forholdstallet mellem arealet til produktion/salg af mad og det samlede areal. 7.3 Husleje I nogle tilfælde har institutionen til huse i lejede lokaler, og i den forbindelse tager man det areal som anvendes til produktion og salg af mad i forhold til den samlede husleje. Samme fremgangsmåde kan også anvendes i de tilfælde, hvor daginstitutionen ejer ejendommen. Her skal der findes en markedsleje, som svarer til den leje, man skulle have betalt, hvis man boede i lejede lokaler. 7.4 Forbrugsafgifter Forbrugsafgifter til madordningen kan tegne sig for en væsentlig del af de samlede forbrugsafgifter. Især forbruget bør interessere alle typer af institutioner, da der på en institution kan ligge et forbrug på ca kr. i el og vand ud over det normale. Der skal så vidt muligt tages udgangspunkt i aflæsning af særskilt måler i forbindelse med køkkenet. Hvis der ikke er selvstændige målere, kan følgende grundlag for skøn anvendes. Bemærk: Der skal altid foretages nye skøn ved ændringer i forbrug / produktion. 7.5 El De maskiner der benyttes i køkkenet, vil ofte bruge en del strøm. Der foretages skøn over alle maskiner med forbrug pr. dag. Det står på nyere / større maskiner anført hvad deres strømforbrug er ved maksimal ydelse, hvilket danner grundlag for et kvalificeret skøn, der herefter kan danne grundlag for en fordelingsnøgle ved fremtidig budgettering og udkontering af el-regning. 7.6 Vand Vandforbruget i et køkken kræver et særskilt skøn, og der kan være tale om et væsentligt forbrug også i forhold til det store vandforbrug, der typisk er på f.eks. wc-skyl. Et kvalificeret skøn baseret på specifikationer for opvaskemaskine og brug af vandhane kan indgå. Ligesom med el-regningen vil et kvalificeret skøn også fremover kunne anvendes som en fast fordelingsnøgle. 7.7 Varme Varmeudgiften vil ikke være større i et køkken end i andre rum. Derfor kan varmeudgiften beregnes som en kvadratmeterandel svarende til den der blev anvendt under beregning af andelen af ejendomsudgiften. Der vil dog skulle ske en vurdering i forhold til den samlede produktionsmængde i det f.eks. ovne afgiver varme og kan nedsætte opvarmningsbehov. 7.8 Renovation Skønnet andel af det samlede renovationsregning, med mindre der er særskilt container til køkkenaffald. Man kan evt. tælle affaldssække i en uge for at opgøre andelen af det samlede renovationsforbrug. 7

8 7.9 Vandafledning Vandafledning følger vandforbruget. 8 Indtægter Indtægterne kan bestå dels af den omsætning, der lægges i madordningen i form af bruger- / forældrebetaling, og dels i form af kommunalt tilskud samt tilskud fra fonde, forsøgsordninger og statslige puljer til fremme af sund kost m.v. En madordning kan ikke startes op uden en budgetteret omsætning, hvilket betyder at omkostningerne skal dækkes af, brugerbetaling, tilskud fra kommunen eller institutionens eget budget. Omsætningen er lig med det salg, der er fra institutionens madordning. Omsætningen må ikke forveksles med det samlede omkostningsniveau, som findes når man opstiller omkostningsskabelonen. Det samlede omkostningsniveau vil typisk ligge væsentlig højere end det forventede salg, og det er netop her man skal gøre sig klart, hvorfra resten af omkostningen skal dækkes. Den del der handler om kommunale og eksterne tilskud kan afklares i den politiske prioritering i eller uden for institutionen. I forhold til eksterne tilskud anbefales det at søge på de enkelte ministeriers/institutioners/organisationers hjemmesider. Hvis man vil fastsætte forældrebetalingen i budgettet kræver det normalvis et skøn, vi beskriver nedenfor hvorledes dette skøn kan foretages. Vi har gennem vort besøg på 28 skoler og institutioner med madordninger fundet et niveau for hvad den typiske omsætning kan være eller kan forventes at blive. Når man ønsker at starte en madordning op skal de samlede omkostninger som udgangspunkt anvendes til afdækning af omsætning/tilskud. En mulig omsætning vil kunne afdækkes med en spørgeskemaundersøgelse til de mulige kunder (forældre og børn). For at dette skal være et retvisende billede kræver det, at der også tages hul på hvad tilbuddene i ordningen vil indeholde. Indtægtsniveauet i de institutioner vi har besøgt er oftest lig med forældrebetalingen til ordningen. Niveauet for forældrebetaling ligger typisk på ca. 125 til 225 kr. pr. barn pr. måned, som ofte opkræves i 11 ud af 12 måneder. Såvel forældre som personale betaler til ordningen. 8

Vejledning til budgetmodel for børnehaver med børn Indhold

Vejledning til budgetmodel for børnehaver med børn Indhold Vejledning til budgetmodel for børnehaver med 41 60 børn Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger...2 2 Sammenhæng

Læs mere

Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold

Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng mellem budgetmodel og

Læs mere

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold

Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold Vejledning til budgetmodel for skole der får maden leveret Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger:...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng

Læs mere

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN 26. Maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning... 1 1.1 BAGGRUND... 1 1.2 ORGANISERING... 1 2 Analysen belyser følgende... 1 2.1 PRODUKTIONSMÆNGDE OPGJORT

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S3

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, 18 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, 18 % Erhvervsstyrelsen, 20. august 2015 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats 210

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, konsulenter/udstyr

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, konsulenter/udstyr VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 200 Projektarbejde, standardsats

Læs mere

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses.

Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. KAMs formålskontoplan og bogføring Det kan være en god ide at have den officielle formålskontoplan i hånden, når dette læses. Overblik/indsigt: Budget/formålsudskrift Budget/formålsudskriften kan vælges

Læs mere

Bilag 1. Forslag til principper for beregning af priser på de enkelte tilbud:

Bilag 1. Forslag til principper for beregning af priser på de enkelte tilbud: Bilag 1 Dato: 22. november 2011 Brevid: 1552623 Forslag til principper for betaling af kost, vask, rengøring og andre tilvalgsydelser på Region Sjællands botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens

Læs mere

Fravalg af kommunal frokostordning

Fravalg af kommunal frokostordning Fravalg af kommunal frokostordning i dagtilbud i 2016 2016 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009 var det et ønske fra Folketingets side om at sikre, at alle

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender følgende metode for beregning af de indirekte omkostninger: Faktiske afholdte

Læs mere

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten.

Indstilling. Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Børn og Unge Den 24. januar 2006 Tilpasning af mulighederne for madordninger i daginstitutioner mod fuld forældrebetaling 1. Resume Folketinget vedtog den 17.

Læs mere

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, konsulenter/udstyr

VEJLEDNING Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, konsulenter/udstyr VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, konsulenter/udstyr Erhvervsstyrelsen, 1. februar 2016 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning,

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.4 - side 1 Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af

Læs mere

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review)

FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT. (Opstillet uden revision eller review) Tlf: 96 57 48 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hobro@bdo.dk Nytorv 12, Box 170 www.bdo.dk DK-9500 Hobro CVR-nr. 20 22 26 70 FILMTEATERET THEATERTORVET 1, 9500 HOBRO ÅRSRAPPORT 2011 (Opstillet

Læs mere

Per Timmermann og Henrik Pedersen DFFU. 12. november 2009

Per Timmermann og Henrik Pedersen DFFU. 12. november 2009 Per Timmermann og Henrik Pedersen DFFU 12. P w C Agenda Indledning Lovgrundlag Opgørelsen af kontrolbud (principper og eksempel) Procesregler Indledning Hvad er et kontrolbud? Kommunen byder på egen opgave

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Regionalfonden, Horizon 2020 VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Regionalfonden, Horizon 2020 Erhvervsstyrelsen, 1. august 2014 Udgifter Direkte personaleudgifter 400 Direkte løn projektmedarbejdere, faktisk

Læs mere

NOTAT Den 11. november 2011 hmd

NOTAT Den 11. november 2011 hmd NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den

Læs mere

FORSLAG TIL HARMO- NISERING AF SER- VICEPAKKER PÅ PLE- JECENTRE I TØNDER KOMMUNE

FORSLAG TIL HARMO- NISERING AF SER- VICEPAKKER PÅ PLE- JECENTRE I TØNDER KOMMUNE FORSLAG TIL HARMO- NISERING AF SER- VICEPAKKER PÅ PLE- JECENTRE I TØNDER KOMMUNE Delnotatet præsenterer de lovgivningsmæssige forudsætninger for servicepakker og en vurdering af, hvilke servicepakker,

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole 02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution

Læs mere

Bilag 4 FORUDSÆTNINGER. Driftsbudget

Bilag 4 FORUDSÆTNINGER. Driftsbudget Bilag 4 FORUDSÆTNINGER 15. APRIL 2011 DRIFTSØKONOMIEN FOR ET NYT STORKØKKEN - BEREGNET UD FRA FØLGENDE FORUDSÆTNINGER Driftsøkonomien for et nyt storkøkken, er en beregning af hvad det isoleres set koster,

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud 6. august 2010 Børne- og Undervisningsudvalget behandlede 7. juni 2010 to sager vedrørende

Læs mere

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Resultatopgørelse 1.

Læs mere

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune September 2017 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? De overordnede linjer i kravene er, at: I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING

Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING HA-, HA(dat.)-, HA(jur.)-, BA(int.)-STUDIET 1. DEL Sommereksamen 7. august 2002 Skriftlig prøve i fag nr. 3533 + 3510 + 3511 + 3502 BOGFØRING Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Ingen Denne 3-timers prøve

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Godkendt, den. Voksenservice og Økonomi. Budgetmodel. Principper for opbygning, tildeling og styring

Godkendt, den. Voksenservice og Økonomi. Budgetmodel. Principper for opbygning, tildeling og styring 06-06-2013 Godkendt, den Voksenservice og Økonomi Budgetmodel Principper for opbygning, tildeling og styring 1 1. Opbygning af budgetmodellen Denne model gælder som udgangspunkt for budgettildelingen i

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Styrelseslovens 41a gælder:

Styrelseslovens 41a gælder: TAKSTER I Styrelseslovens 41a gælder: Plejehjem obligatoriske ydelser Hjemmel: Lov om Social Service 192 Huslejen fastsættes efter de budgetterede driftsudgifter tillagt 10% af den seneste ejendomsvurdering.

Læs mere

Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune

Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Overordnede retningslinier vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud indenfor handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Juni 2012 Hanne Nielsen GENERELT I forhold til taksternes størrelse er

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af kontrolbud

Vejledning til udarbejdelse af kontrolbud www.pwc.dk Vejledning til udarbejdelse af kontrolbud December 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Lovgrundlag 4 3. Afklaring af opgavens omfang (fase 1) 4 3.1. Omfang af udbudte opgaver 5 3.2. Forskelle i

Læs mere

Børne- og Uddannelsesforvaltningen, den 30. september Administrationsgrundlag for daginstitutioner i Kolding Kommune pr. 1.

Børne- og Uddannelsesforvaltningen, den 30. september Administrationsgrundlag for daginstitutioner i Kolding Kommune pr. 1. Administrationsgrundlag for daginstitutioner i Kolding Kommune pr. 1. januar 2009 1. Indledning Dette administrationsgrundlag beskriver principper for tildeling af løn- og driftsmidler til daginstitutioner

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011 Afdeling 19 Springbo BUDGET FOR 2011 0,00% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 998,85 kr./m² 0,00 kr./m² 998,85 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring 4 + 5 Budget for

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Kostdagspris til Rambøll

Kostdagspris til Rambøll Kostdagspris til Rambøll Hillerød + Halsnæs + Allerød + Frederikssund Antal døgnkostenheder beregnet for 2012 22 11 2011 22 11 2011 Gennemsnitlig kostdagspris: fuldkost/år 334.314 100,00% Omk.element pr.

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget

Notat vedrørende opstilling af faktisk administrationsbudget ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Notat vedrørende opstilling

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer

9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.3.1 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.3 Vejledning om omkostningskalkulationer 9.3.1 Indledning Denne vejledning har til hensigt i tilknytning

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Socialfond Denne vejledning følger kontoplanen for Socialfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema S2 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema S2

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at der til den enkelte postering er valgt den rigtige momskode.

Det er derfor vigtigt, at der til den enkelte postering er valgt den rigtige momskode. Dato: 9. november 2011 Kirkeministeriets vejledning til årsafslutning vedrørende moms 2011 Kirkeministeriet KM-1 Kirkeministeriet har i løbet af 2010 og 2011 opsamlet erfaringer vedrørende menighedsrådenes

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Frikadellens flugt? Hvordan får vi mest kvalitet for pengene?

Frikadellens flugt? Hvordan får vi mest kvalitet for pengene? Frikadellens flugt? Hvordan får vi mest kvalitet for pengene? Hvordan anvender vi kalkulation optimalt i forhold til brugeroplevelser og arbejdsmiljø? Kvalitetsudvikling - som en kontinuerlig proces Kvalitetsforudsætninger

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat)

Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) Side 1 af 9 Eksempel på årsafslutning i en produktionsvirksomhed (Der ses overalt bort fra moms og skat) A/S NUTS har netop ansat Claus Konto som bogholder i deres maskinfabrik. A/S NUTS producerer specialkomponenter

Læs mere

Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune

Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune Januar 2009 Margit Tang Møller Acadre dok. 13399-10 Overordnede regler vedrørende valgfri servicebetaling i botilbud på handicap- og psykiatriområdet i Norddjurs Kommune GENERELT I forhold til taksternes

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Desuden skal instruksen bruges i forbindelse med revisors revidering af regnskabet for de aktiviteter, der modtages tilskud til.

Desuden skal instruksen bruges i forbindelse med revisors revidering af regnskabet for de aktiviteter, der modtages tilskud til. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Dato 24. januar 2018 Instruks for regnskab vedr. Demenspuljen 2018 Denne instruks for regnskab beskriver

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forpligtende samarbejder - Regnskab 2013

Forpligtende samarbejder - Regnskab 2013 Svendborg kommune Økonomi Forpligtende samarbejder - Regnskab 2013 09.05.2014 Regnskab 2013 15.452.341 169.508 199.653 3.273.491 14.796.635 33.891.627 Korr.budget 2013 16.433.481 178.404 198.085 3.430.355

Læs mere

Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever

Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever Budget 2017 Højskolen på Møn 28 elever Statstilskud Skolepenge Ø.indtægter Uv. Omkostn. Bygninger Kostafdeling Administration Investeringer Afskrivninger Diverse info. 2017 er højskolens første år, hvor

Læs mere

Samarbejdsaftale. Djurslands. Fælleskommunale Ortodontiordning FKO

Samarbejdsaftale. Djurslands. Fælleskommunale Ortodontiordning FKO Samarbejdsaftale Djurslands Fælleskommunale Ortodontiordning FKO I medfør af 1 stk. 3 i Bekendtgørelse nr. 179 af 28. februar 2012 om tandpleje, er der indgået følgende aftale mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Konkrete eksempler på andre Frivilligcentre Kommuner hvor frivilligcentre har fået lokaler stillet til rådighed og økonomi i forhold hertil

Konkrete eksempler på andre Frivilligcentre Kommuner hvor frivilligcentre har fået lokaler stillet til rådighed og økonomi i forhold hertil Konkrete eksempler på andre Frivilligcentre Kommuner hvor frivilligcentre har fået lokaler stillet til rådighed og økonomi i forhold hertil Samlet oversigt, uddybet længere nede. Kommune/ Frivilligcenter

Læs mere

Aabenraa Kommune. Bygningstilskud private fritidshjem. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr.

Aabenraa Kommune. Bygningstilskud private fritidshjem. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. Aabenraa Kommune Bygningstilskud private fritidshjem PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, CVR-nr. 16 99 42 94 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Kommissorium 3 3. Sammenfatning

Læs mere

Udgifter til kommunens eget tilbud om vederlagsfri fysioterapi 2013

Udgifter til kommunens eget tilbud om vederlagsfri fysioterapi 2013 J.nr. 16.09.00-G01-263-07 Udgifter til kommunens eget tilbud om vederlagsfri fysioterapi 2013 (Personaleudgifter m.v. er udgifter i regnskab 2012 tillagt stigningstakt. Derimod er ejendomsudgifter ændret

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond

Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Vejledning til kontoplan Den Europæiske Regionalfond Denne vejledning følger kontoplanen for Regionalfondsprojekter, der anvender Regnskabsskema R3 Denne vejledning følger kontoplanen for regnskabsskema

Læs mere

NOTAT. Forslag til ny model for fordeling af ressourcer for haller og stadions Dato: 28. marts 2017

NOTAT. Forslag til ny model for fordeling af ressourcer for haller og stadions Dato: 28. marts 2017 NOTAT Forslag til ny model for fordeling af ressourcer for haller og stadions Dato: 28. marts 2017 1. Indledning Som angivet i budgetforliget for 2017 har der gennem nogle år været arbejdet for at få udarbejdet

Læs mere

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune September 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen i Herning Fredensgade 14 7400 Herning 22-12- 2009 Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune Ældre Sagen har ved brev af 13. marts 2009 rettet henvendelse

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi.

Avanceret budget. Budgetposterne registreres kun i Finans og kun på finanskontiene i kontoplanen. Budgettet vises på fanen Periodesaldi. Avanceret budget Avanceret budget udvider mulighederne for budget på dimensioner, likviditetsbudget og meget mere. Avanceret budget giver mulighed for ægte budgetposteringer, der indtastes og bogføres

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget Forstå dit budget Budgettet - det handler om huslejen Et budget indeholder en boligafdelings forventede udgifter og indtægter i det næste år. De to

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER 1 OPGAVEN Opstilling og beregning af 2 scenarier for den fremtidige køkkendrift i Køkken Syddjurs Anbefalinger

Læs mere

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005

Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Foreningen Esrum Vandværk a.m.b.a. Resultatopgørelse for perioden 1/1 2005-31/12 2005 Balance pr. 31/12 2005 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendt regnskabspraksis Side 3 Påtegning bestyrelsen 4 Revisionspåtegning

Læs mere

for egne eller lejede lokaler

for egne eller lejede lokaler for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Århus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre måder, nemlig ved at yde tilskud

Læs mere

Det er materialesamlingens (BR 619/05) udgangspunkt, at der indføres en huslejemodel for de ejendomme, hvor ejerskabet overføres.

Det er materialesamlingens (BR 619/05) udgangspunkt, at der indføres en huslejemodel for de ejendomme, hvor ejerskabet overføres. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Ejendomme NOTAT 08-10-2013 Bilag 3 Økonomiforklaring Indledning Det er materialesamlingens (BR 619/05) udgangspunkt, at der indføres en huslejemodel for de ejendomme, hvor

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Haderslev Sejl-Club. Årsrapport 2006/07. CVR.nr. 12 34 45 78

Haderslev Sejl-Club. Årsrapport 2006/07. CVR.nr. 12 34 45 78 Haderslev Sejl-Club Årsrapport CVR.nr. 12 34 45 78 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 24. november 2007.... dirigent Haderslev Sejl-Club, Haderslev 1 Ledelsespåtegning

Læs mere

Retningslinjer UDKAST

Retningslinjer UDKAST Retningslinjer UDKAST Retningslinjer for serviceydelser på centrene inden for Handicap og Psykiatri - Kost, vask og servicepakker for rengørings- og personlige hygiejneartikler // Juni 2017 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Budget for Botilbudet Norden 2014

Budget for Botilbudet Norden 2014 Budget for Botilbudet Norden 2014 Forudsætning: 8 beboere - Personalenormering 1:1,3 = 10,4 fuldtidsansatte Udgifter: Lønudgifter Normering Løn Antal fuldtidsstilling Leder (incl. pension) 0,40 270.812,00

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til beboere i Afdeling Fruehøj Brorsonsvej 13-63, Herning Grundtvigsvej 22-74, Herning Fruehøjvej 14-38, Herning Herning, den 28/8 215 Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til brug ved det ordinære

Læs mere

Informationsmøde for offentlige tilbud vedr. økonomisk tilsyn. 26. september 2017

Informationsmøde for offentlige tilbud vedr. økonomisk tilsyn. 26. september 2017 Informationsmøde for offentlige tilbud vedr. økonomisk tilsyn 26. september 2017 Præsentation Økonomisk konsulent Sine Reitz siner@holb.dk 7236 2415 Økonomisk konsulent Martin Haargaard marth@holb.dk 7236

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del. Ny studieordning. Eksamen, januar 2002. Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI SYDDANSK UNIVERSITET HD-STUDIERNE Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 1. del Ny studieordning Eksamen, januar 2002 Skriftlig eksamen i faget ERHVERVSØKONOMI Mandag, den 14. januar 2002 Kl. 14.00-18.00

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 1. Generelt 2 2. Driftsrapporten og dens linier 3 3. Balancerapporten - venstre halvdel 6 4. Balancerapporten - højre halvdel 7 Side 2 1. Generelt Formålet med dette afsnit

Læs mere

Kommentarer til regnskab 2010

Kommentarer til regnskab 2010 Kommentarer til regnskab 2010 INDTÆGTER Konto 100 Fuldtidsmedlemmer + konto 101 Senior forhøjet Der var budgetteret med kr. 4.648.680,00 og den samlede indtægt udgør i alt kr. 4.496.944,02 eller en afvigelse

Læs mere

Likvider midler primo

Likvider midler primo Antal årselever forventet i 218 / 219 (8 elever) 84 Antal årselever forventet i 219 / 22 (1 elever) 15 Antal årselever skoleår 218/19 84 Forældrebetaling pr uge: 2.25 Antal årselever forventet i 22 / 221

Læs mere