August EVALUERING og ERFARINGSOPSAMLING. Sprogpraktik på virksomheder for fremmedsprogede kvinder i Århus Kommune

Transkript

1 August 2003 EVALUERING og ERFARINGSOPSAMLING Sprogpraktik på virksomheder for fremmedsprogede kvinder i Århus Kommune

2 Indhold Indledning med resume 3 Evaluering 6 Baggrund, formål og organisering... 6 Baggrund... 6 Formål og mål... 6 Organisering... 7 Projektforløbet... 8 Projektets resultater Erfaringsopsamling 15 Projektudbytte og -erfaringer Projektudbytte Projekterfaringer Bilag - 2 -

3 INDLEDNING MED RESUME I foråret 2002 bevilgede Den Europæiske Socialfond midler til et 20 ugers sprogpraktikprojekt for 16 fremmedsprogede kvinder på fire virksomheder i Århus. På to af virksomhederne (for otte af deltagerne) skulle sprogundervisningen foregå på arbejdspladsen, mens undervisningen for de øvrige otte skulle foregå på Sprogcentret i Århus. Projektet blev gennemført i perioden 15. maj 2002 til 30. juni Discus har haft den overordnede ledelse og samarbejdet med Arbejdsmarkedsafdelingen, Bøgekilde Industri Vest og Sprogcentret alle Århus Kommune. Ændring i projektet rekruttering af virksomheder og deltagere Der er sket væsentlige ændringer i projektet i projektperioden. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere private virksomheder til at modtage sprogpraktikanter. De virksomheder, der havde givet forhåndstilsagn, aflyste i sidste øjeblik pga. afmatning, omstruktureringer, rationaliseringer o.a. Ved rekruttering af nye virksomheder er følgende problemstillinger blevet tydelige: Motivation: mange virksomheder har ingen motivation til at medvirke, da de ikke anser sprogpraktikanterne for en umiddelbar potentiel fremtidig arbejdskraft. Det gælder især produktionsvirksomheder og i mindre grad virksomheder inden for detailhandel og serviceområdet, hvorfor virksomhedsrekrutteringen i projektets sidste periode har drejet sig om dem. Arbejdsopgaver: virksomhederne (især produktionsvirksomhederne) har vanskeligt ved at finde egnede, enkle arbejdsopgaver (3 timer om dagen) til praktikanterne på grund af arbejdets kompleksitet, produktionslinier, selvstyrende grupper o.a. Holdpraktik: virksomhederne har været bekymrede for at modtage en gruppe på 4-6 kvinder på én gang. Bekymringen retter sig ikke mindst de øvrige medarbejderes reaktion. Praktikperioden: en periode på 20 uger er meget lang for virksomhederne at overskue. Danskniveau: mange arbejdsgange kræver i dag et godt mundtligt dansk og et vist skriftligt danskniveau. Det har praktikanterne jo ikke. De skal derimod i praktikperioden have mulighed for at være i dialog med danske kolleger om arbejdsopgaver og hverdagen i det hele taget i et enkelt sprog. Det kan være svært for virksomhederne at leve op til. Undervisningslokale: de færreste virksomheder kan stille et lokale til rådighed dagligt i 20 uger. Endelig har det haft betydning, at projektet er afviklet i en periode med generel afmatning og stigende arbejdsløshed

4 Også rekruttering af deltagere har givet vanskeligheder. Ved projektstart blev praktikanterne rekrutteret som planlagt via aktiveringsstedet Bøgekilde Vest. Det var personer, som var i heldagstilbud med sprogundervisning og værkstedspraktik. Da der ikke kunne rekrutteres 16 deltagere ad den vej, er der efterfølgende rekrutteret via Sprogskolens klasser med en del vanskeligheder til følge: Motivation: en del sprogskoleelever er ikke motiverede for at komme i praktik, da de hidtil kun har været aktiveret 3 timer om dagen nemlig til sprogundervisning. Handleplan: heldagsaktivering gennem sprogpraktik er ikke en del af den individuelle handleplan, når der rekrutteres gennem sprogskolen. Sagsbehandlerne bliver ikke inddraget i motivering af den enkelte; først når en sprogskoleelev selv ønsker at deltage i sprogpraktik. Jobmulighed: sprogpraktik er et forholdsvist nyt tilbud, som ikke er ret kendt i flygtninge/indvandrergruppen. Ydermere er projektets målgruppe kvinder med stor afstand til arbejdsmarkedet. Det har forvirret mange potentielle deltagere var praktikken en mulighed for job eller var det ikke? Man kan sige, at projektet befinder sig mellem to stole, når det gælder om at markedsføre det overfor målgruppen: målet er bedre sprog og kendskab til danske arbejdspladser, men mange i målgruppen er optaget af de reelle jobmuligheder efter et så langt forløb i en virksomhed. Og reelt har der også vist sig jobmuligheder for nogle af deltagerne på praktikvirksomheden. Projektets resultater Pga. omtalte vanskeligheder med rekruttering af virksomheder lykkedes det kun at gennemføre sprogpraktikforløb for i alt 10 fremmedsprogede kvinder på to virksomheder. På begge virksomheder har deltagerne været i praktik på arbejdspladsen halvdelen af dagen og modtaget sprogundervisning på Sprogcentret den anden halvdel af dagen. Trods dette er der opnået væsentlige erfaringer med sprogpraktik hos samarbejdsparterne, og der kan nu skitseres to modeller for fremtidige sprogpraktikker: Model for længerevarende, brancherettet sprogpraktik for hold, hvor målet er, at deltagerne udvikler et brancherettet dansk samt får erfaring med arbejdsopgaver, arbejdspladskultur o.a. inden for branchen mhp. indslusning på samme eller tilsvarende arbejdsplads. Model for kortere individuel sprogpraktik, hvor målet er, at deltageren får afprøvet og brugt sit mundtlige dansk i en arbejdspladssammenhæng samt, at praktikken virker afklarende ifht. fremtidige jobmuligheder. Ændringerne har haft betydning for projektets kvalitative indhold og for ressourceforbruget: Det har ikke været muligt at tilbyde praktikforløb, hvor en lærer fra Sprogcentret underviste i dansk på praktikarbejdspladsen. Formålet med at afprøve netop denne type sprogpraktik var at udvikle en model, hvor beskæftigelse og danskundervisning er knyttet tæt sammen, fx ved at sproglæreren kan inddrage ord og begreber i undervisningen, som i det daglige anvendes på arbejdspladsen

5 Af samme grund har det ikke været muligt at udlede erfaringer med sprogundervisning, der foregår på arbejdspladsen. En næsten halvering af projektets volumen har ikke medført en halvering af ressourceforbrug og arbejdsmængde. De mange aftalte sprogpraktikforløb, som blev aflyst nogle i sidste øjeblik har tværtimod voldt projektsamarbejdspartnerne en del problemer og ekstra arbejde. Dels er der gjort praktiske forberedelser til forløb, der alligevel ikke blev til noget. Dels har der været information og forklaringer til deltagere, som havde sagt ja til sprogpraktik på en arbejdsplads, og som bagefter (måske) blev tilbudt sprogpraktik på en helt anden type arbejdsplads, eller som kunne fortsætte i aktivering på Bøgekilde Industri. Evaluering og erfaringsopsamling fra projektet Jf. projektansøgningen skulle en ekstern evaluator bl.a. sammenligne resultaterne af sprogpraktikforløb med undervisning på hhv. arbejdspladsen og på sprogskolen. Men da der ikke kan sammenlignes forskellige typer sprogpraktikforløb, og da projektets økonomi blev mere stram pga. færre deltagere, mindre medfinansiering og dermed mindre finansiering fra Den Europæiske Socialfond, besluttede styregruppen i stedet af lade Discus foretage en evaluering af projektet. Der er altså foretaget en intern evaluering og ikke som planlagt en ekstern evaluering af projektet. Århus Amts Erhvervsafdeling, som bestyrer projekter støttet af Socialfonden, er indforstået med dette. Udover evalueringen er der foretaget en opsamling af projektresultater inden for en række mere detaljerede resultatmål fastsat af projektets styregruppe samt en erfaringsopsamling på en række centrale punkter. Denne rapport omfatter både projektets evaluering og projektets erfaringsopsamling

6 EVALUERING Baggrund, formål og organisering Baggrund Projektet er rettet mod nyankomne flygtninge- og indvandrerkvinder, som modtager sprogundervisning, og som mangler viden og erfaring med det danske arbejdsmarked. Baggrunden for projektet er, at der generelt er færre flygtninge- og indvandrerkvinder end mænd på det danske arbejdsmarked. Det skyldes bl.a. et familiemønster hos flertallet af de nyankomne, hvor kvindens opgave er at passe hjem og børn, og mandens opgave er at forsørge familien ved hjælp af et job. Hos mange fremmedsprogede er der således tradition for, at kvinden er hjemmegående, og det forventes ikke, at hun på noget tidspunkt arbejder uden for hjemmet. Denne rollefordeling medvirker til, at mange fremmedsprogede kvinder først sent (eller aldrig) i integrationsprocessen får kontakt med det danske arbejdsmarked. Sprogpraktik er en måde, hvorpå man kan lette fremmedsprogede kvinders adgang til arbejdsmarkedet, fordi de tidligt i integrationsforløbet præsenteres for arbejdsmarkedets muligheder og krav, samtidig med at de modtager danskundervisning. Derved får de et mere realistisk billede af, hvordan konkrete arbejdsopgaver løses, af omgangstonen på en arbejdsplads, af arbejdstempo og af de krav, der stilles til medarbejdere om fx samarbejde i grupper. Og samtidig opnår de et billede af egen formåen i en arbejdssammenhæng. Endelig kan kvinderne lettere tilegne sig arbejdspladsdansk, når sproget læres i tæt tilknytning til en arbejdsplads. På en konkret arbejdsplads præsenteres kvinderne således for ord og talemåder, som de senere vil møde på det danske arbejdsmarked. Formål og mål Projektets formål var, at give 16 fremmedsprogede kvinder en mulighed for tidligt i integrationsforløbet at stifte bekendtskab med det danske arbejdsmarked gennem længerevarende sprogpraktikforløb i private virksomheder og et antal virksomhedsbesøg. Ligeledes var det formålet, at kvinderne gennem projektet fik tilført en større viden om, hvilke krav der stilles til dem fra arbejdsmarkedet, og hvilke muligheder der findes for at søge arbejde og uddannelse. Ydermere skulle projektet være et forum for kvinderne til debat og udveksling blandt ligesindede, støttet af projektets styregruppe og ressourcegruppe, således at fokus var på den arbejdsmarkedsrettede indsats

7 Målene var, 1. at gennemføre sprogpraktikforløb af en varighed på 20 uger på fire private virksomheder med deltagelse af i alt 16 fremmedsprogede kvinder på spor 1, trin c og spor 2, trin 2 i sprogskoleregi; 2. at gennemføre sprogundervisning for otte deltagere på to af praktikvirksomhederne i tæt tilknytning til praktikken. Undervisningen gennemføres for de otte kvinder i 10 timer ugentligt i hver virksomhed. Dvs. som mere komprimerede undervisningsforløb, sammenholdt med de 18 timer på sprogskolen som de resterende otte kvinder modtager; 3. at gennemføre virksomhedsbesøg på to virksomheder udover de fire sprogpraktiksteder; 4. at etablere et projektnetværk for de deltagende kvinder. Netværket samles fire gange i projektforløbet omkring: udveksling af erfaringer, gennemgang af muligheder for bl.a. job og uddannelse og hvordan der søges job. (Der ydes bistand fra projektets samarbejdspartnere, ressourcepersoner fra virksomhederne, f.eks. tillidsrepræsentanter og evt. relevante faglige organisationer som SID og FOA), oplæg fra rollemodeller, dvs. en eller flere fremmedsprogede kvinder som kan fortælle om deres vej til arbejdsmarkedet, integration og evt. succes samt andet relevant, som kvinderne selv ønsker at debattere/drøfte, eller som projektets ressourcegruppe ønsker at bidrage med; 5. at de 16 kvinder bestod almenprøve 1; og 6. at der ved projektets afslutning er genereret viden om: længerevarende sprogpraktik som redskab til integration, sprogundervisning på virksomheder, hvordan parterne i projektet også fremover kan drage nytte af samarbejdet. Til sidstnævnte punkt opstillede styregruppen yderligere en række resultatmål, som omtales i afsnittet om erfaringsopsamling (se Erfaringsopsamling side 12). I udarbejdelse af evalueringen er anvendt referater fra styregruppemøder, notater o.a. fra andre møder samt kvalitative interviews efter interviewguides. Projektlederen fra Discus har interviewet de 10 kvinder, der har været i sprogpraktik samt afdelingsledere og personaleledere fra de to virksomheder samt sproglæreren. Disse interviews indgår også i erfaringsopsamlingen. Sproglæreren fra Sprogcentret og værkstedslederen fra Bøgekilde har desuden udarbejdet individuelle vurderinger af deltagernes hhv. sproglige og arbejdsadfærdsmæssige forandringer i forløbet. Disse vurderinger indgår ligeledes i evaluering og erfaringsopsamling. Organisering Projektet har været organiseret med en styregruppe, som har været samlet otte gange i projektperioden. Styregruppen har bestået af en centralt placeret medar

8 bejder fra Arbejdsmarkedsafdelingen, lederen af Bøgekilde Industri Vest (hvorfra hovedparten af deltagerne er rekrutteret), en projektleder og en afdelingsleder fra Sprogcentret samt Discus. Styregruppen har haft det overordnede ansvar for projektets gennemførelse og har sikret det praktiske samarbejde mellem samarbejdspartnerne i de forskellige faser i projektet. Derudover har følgende personer jævnligt mødtes i forbindelse med rekruttering af deltagerne og ved informationsmøder inden praktikstart: Konsulenten på og lederen af Bøgekilde Industri Vest samt afdelingslederen, sproglæreren og studievejlederen fra Sprogcentret. Projektlederen fra Discus har deltaget i størstedelen af disse møder. Projektforløbet Projektet kan opdeles i tre faser (se i øvrigt projektoversigt bilag 1): 1. Formidling og markedsføring af projektet 2. Rekruttering af virksomheder og deltagere til sprogpraktikforløb 3. Gennemførsel af sprogpraktikforløb Ad. 1. Formidling og markedsføring Efter Den Europæiske Socialfond havde bevilget midler til sprogpraktikforløbet, besluttede styregruppen at udarbejde egne resultatmål for projektet. Styregruppens resultatmål går i korthed ud på, at både deltagerne, virksomhederne og sproglærerne skal have udbytte af projektet. Erfaringerne i forbindelse med disse resultatmål skulle bl.a. bruges ved udarbejdelse af en model for fremtidigt samarbejde om sprogpraktikforløb i Århus Kommune. Desuden ønskede styregruppen at øge deltagerantallet fra 16 til 20 deltagere, delvist for at øge projektets medfinansiering. Dette blev godkendt af Amtet. I maj og juni udarbejdede Discus informationsmateriale i form af to pjecer til brug for rekruttering af hhv. de fremmedsprogede kvinder og virksomhederne. I pjecerne præsenteres formålet med sprogpraktik for fremmedsprogede kvinder, og der gives eksempler på, hvordan sprogpraktikforløbene kan arrangeres. (se pjecer til hhv. virksomhederne og deltagerne bilag 3 og 4). Ad. 2. Rekruttering af virksomheder og deltagere til sprogpraktikforløb Der har været en del problemer med at rekruttere både deltagere og virksomheder til projektet. I juni 2002 gennemgik Bøgekilde Industri Vest og Sprogskolen i fællesskab listen over aktiverede kvinder på Bøgekilde Industri Vest og udvalgte mulige deltagere, som hørte ind under projektets målgruppe. Desuden informerede de bredt om projektet i otte spor 2 klasser på Sprogcentret, ligesom Arbejdsmarkedsafdelin

9 gens centre fik tilsendt informationsmateriale om projektet. Efter denne første udvælgelse var der omkring 40 mulige deltagere indenfor målgruppen. De kvinder, som ved denne første markedsføring af projektet tilkendegav interesse for deltagelse, blev kontaktet igen og fik yderligere information om sprogpraktikprojektet. Efter endnu en runde med individuelle samtaler ønskede kun nogle af kvinderne at deltage i projektet. Og således var der i august måned 2002 en gruppe på otte kvinder til de første praktikforløb. I forbindelse med samtalerne oplevedes kvinderne generelt som tilbageholdende og skeptiske over for initiativet. Det vurderes, at en medvirkende årsag til kvindernes tilbageholdenhed var, at sprogpraktik er et nyt tilbud og at mulighederne for sprogpraktik typisk ikke indgår i deres individuelle handlingsplaner. Desuden var der på daværende tidspunkt ikke truffet endelig aftale med virksomheder om deltagelse i projektet, hvorved "et sprogpraktikforløb på 20 uger" fremstod som noget abstrakt og ukonkret for kvinderne at give sig i kast med. Der var altså stor forskel på at rekruttere direkte fra et heldagsaktiveringstilbud og fra sprogskolens almindelige klasser. Discus kontaktede i maj og juni måned de virksomheder, som på forhånd havde tilkendegivet interesse for at deltage i projektet. Flere af disse virksomheder havde imidlertid oplevet ordrenedgang og afskedigelser og så sig derfor alligevel ikke i stand til at deltage i projektet. I august måned kontaktede Discus derfor ca. 10 nye virksomheder, hvoraf flere i første omgang var meget interesserede i projektet (se virksomhedsliste bilag 2). Flere af produktionsvirksomhederne havde dog efterfølgende problemer med at finde egnede arbejdsopgaver til kvinderne. Dels pga. automatiseret produktion, som i realiteten har fjernet alle "unødige", manuelle arbejdsfunktioner. Dels pga. at organiseringen af produktionen i selvstyrende produktionsgrupper betyder, at alle medarbejdere i princippet skal kunne udføre alle arbejdsopgaver i en produktionslinie. Desuden stiller netop denne arbejdsorganisering høje krav til alle medarbejderes evne til at kunne kommunikere med hinanden på dansk hvilket jo netop er sprogpraktikanternes svage side. Udover problemer med at kunne tilbyde egnede arbejdsopgaver havde virksomhederne betænkeligheder ved at modtage en gruppe på 4-6 kvinder på en gang; især var lederne usikre på, hvordan medarbejderne ville reagere. Endelig var de betænkelige ved den lange sprogpraktikperiode på 20 uger, som virksomheden skulle forpligte sig til. Der var ikke indlagt prøvetid eller mulighed for at afbryde forløbet undervejs. Efterhånden blev det klart, at der var færrest vanskeligheder forbundet med at etablere sprogpraktik på virksomheder indenfor handel- og serviceområdet, hvorfor Discus fra udgangen af 2002 koncentrerede indsatsen for rekruttering her (se senere). Ad. 3. Gennemførsel af sprogpraktikforløb I september besluttede produktionsvirksomheden Jyda Sekvensa i Brabrand at deltage i projektet, og seks kvinder begyndte planmæssigt i 20 ugers sprogpraktik på virksomheden ultimo september. Virksomheden havde dog ikke et egnet lokale til danskundervisning. Samtidig blev der lavet mundtlig aftale med Danfoss i Viby om, at 4-6 kvinder kunne begynde i sprogpraktik med start i efteråret Virksomheden havde - 9 -

10 et egnet undervisningslokale til danskundervisningen. Men pga. manglende afklaring internt i virksomheden bl.a. om mulige arbejdsopgaver for sprogpraktikanterne, blev startdatoen udsat flere gange i efteråret Sprogpraktikforløbet kom aldrig i gang på Danfoss, og det er endnu uafklaret, om Danfoss senere ser sig i stand til at kunne modtage sprogpraktikanter. Samtidig ønskede kun én person at deltage i sprogpraktik på Danfoss, primært pga. afstanden fra Brabrand til Viby, mødetidspunkt (kl ) og mulige belastende arbejdsopgaver. Discus kontaktede ved årsskiftet flere virksomheder i Århus Vest, som i første omgang viste interesse for at samarbejde om sprogpraktikforløb, men som senere meldte fra igen primært pga. at de ikke mente, de kunne finde arbejdsopgaver til sprogpraktikanterne. Ved årsskiftet 2002/3 blev der lavet aftale med stormagasinet Salling, og i januar måned begyndte yderligere fire kvinder i sprogpraktik i Salling Bistro. Virksomheden havde ikke et egnet lokale til undervisning. Discus havde desuden aftalt sprogpraktikforløb for fem kvinder på Radisson SAS fra februar til juni Virksomheden havde egnet undervisningslokale. Forløbet blev desværre aflyst få dage før praktikstart, pga. krisen i Mellemøsten og deraf følgende ansættelsesstop hos Radisson. Det var i februar/marts måned ikke muligt at finde en ny praktikvirksomhed med øjeblikkelig praktikstart. Da der samtidig fortsat var problemer med at rekruttere deltagere til projektet, besluttede styregruppen, at den ikke ville forsøge at gennemføre et forkortet sprogpraktikforløb på en anden arbejdsplads i foråret Inden sprogpraktikforløbene på hhv. Jyda Sekvensa og Salling gik i gang, blev deltagerne samlet til netværksmøde på Sprogcentret, hvor de bl.a. blev informeret om virksomhedernes historie, om arbejdsopgaver, mødetidspunkt, busforbindelser, fremmøderegistrering o.l. To konsulenter fra Bøgekilde Industri Vest har foretaget opfølgning på virksomhederne i samtlige 20 uger. I begyndelsen var der opfølgning hver uge, og senere hver 14. dag. Studievejlederen og sproglærerne fra Sprogcentret har ved flere lejligheder besøgt virksomhederne mhp. efterfølgende at inddrage arbejdspladserfaringer i vejledningen/undervisningen. Virksomhederne er blevet tilbudt at kunne frikøbe en medarbejder som mentor til deltagerne, men har takket nej og i stedet lagt vægt på tæt opfølgning af konsulenterne og et stærkere samarbejde med sproglæreren og studievejlederen. Forløbet på Jyda Sekvensa blev afsluttet den 27. februar For halvdelen af deltagerne var en fortsat tilknytning til virksomheden på tale. Det lykkedes dog ikke at få en aftale i stand med virksomheden om at de kunne fortsætte på virksomheden efter sprogpraktikforløbet. Primært fordi personalelederen vurderede, at kvinderne skulle fortsætte med fuldt tilskud både frem til sommerferien, hvor de afslutter sprogundervisningen, og i en ikke nærmere bestemt periode efter sommerferien. Kvinderne vendte derfor tilbage til aktivering på Bøgekilde Industri Vest og fortsatte med sprogundervisning på sprogskolen frem til almenprøve

11 Forløbet i Salling blev afsluttet den 29. maj Der er lavet aftale om, at to af de fire kvinder fortsætter efter sprogpraktikforløbet mhp. snarlig ordinær ansættelse i Salling. I foråret 2003 tilkendegav en række hoteller og restauranter i Århus interesse for senere at indgå i et samarbejde om sprogpraktik for fremmedsprogede kvinder. Fire store hoteller er interesseret i et projektsamarbejde om sprogpraktik med sprogundervisningen på arbejdspladsen, og nogle mindre hoteller og restauranter er interesserede i at modtage kvinderne enkeltvis i ekstra praktik, evt. optræning eller evt. nyansættelse efter praktikforløbet. I erfaringsopsamlingen vil indgå en beskrivelse af model for længerevarende, brancherettet sprogpraktik for hold (i hotel- og restaurationsbranchen). Modellen kan efterfølgende implementeres af projektets samarbejdspartnere. Projektets resultater Som allerede nævnt i forordet, er ikke alle projektets mål nået. Mest markant er det, at det ikke er lykkedes at lave sprogpraktikforløb, hvor danskundervisningen foregår på arbejdspladsen. I det følgende præsenteres projektets resultater i forhold til hver af de opstillede mål: at gennemføre sprogpraktikforløb af en varighed på 20 uger på fire private virksomheder med deltagelse af i alt 16 fremmedsprogede kvinder på spor 1, trin c og spor 2, trin 2 i sprogskoleregi. Dette mål er kun delvist nået. 10 fremmedsprogede kvinder fra sprogskolens spor 2, trin 2 er begyndt i sprogpraktik på to private virksomheder. Heraf har otte kvinder gennemført alle 20 ugers sprogpraktik. En deltager stoppede i projektet efter ca. 10 ugers praktik pga. fraflytning til anden kommune, og yderligere en deltager blev sygemeldt de sidste 4 uger af praktikforløbet pga. graviditet, men er dog senere vendt tilbage til sprogundervisningen. Problemerne med at finde virksomheder og deltagere har affødt en drøftelse i styregruppen om, hvorvidt dette sprogpraktikprojekt adskiller sig fra andre lignende praktikforløb i Århus og i givet fald hvordan det adskiller sig. En forskel er, at nogle af deltagerne i dette sprogpraktikforløb sammenlignet med deltagerne i andre af Arbejdsmarkedsafdelingens praktikprojekter ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, selvom nogle måtte have et sprogligt niveau, der gør, at de kan klare sig på en arbejdsplads. For flere af deltagerne i projektet er det første gang de er i aktivering primært pga. at de er nyankomne, har haft barselsorlov, sygdom ol. de er på en dansk arbejdsplads de er i "heldagsaktivering". sprogpraktik indgår ikke i deres individuelle handlingsplan

12 Desuden har styregruppen drøftet den manglende interesse fra virksomhedernes side. Her synes problemerne at være, at: virksomhederne ser ikke sprogpraktikanterne som en fremtidig, potentiel arbejdskraft - hvad de heller ikke umiddelbart er, da målgruppen for praktikken netop er de ikke arbejdsmarkedsparate. 20 uger er et forholdsvis langt forløb for en virksomhed, især hvis den ikke har erfaringer med sprogpraktik 4-6 sprogpraktikanter er forholdsvis mange nye ansigter på en arbejdsplads og ikke mindst medarbejdere at finde arbejdsopgaver til produktionen på moderne produktionsvirksomheder er i dag så teknologisk, at o det er umuligt at indgå i selve produktionen, hvis sprogkundskaberne er ringe o der ikke er overskydende arbejdsopgaver, som føl/praktikanter kan tage sig af o produktionslinierne er meget følsomme over for ekstraopgaver som det er at have et føl/praktikant, hvis ikke der er klar melding fra den øverste ledelse om, at området prioriteres, og at lavere produktionstal accepteres i en overgang o selvstyrende produktionsgrupper er meget påpasselige med ekstra arbejdsopgaver der er tilsyneladende arbejdsopgaver indenfor butiksområdet og i hotelog restaurationsbranchen til sprogpraktikanter. En barriere for sprogpraktik indenfor dette område kan dog være, at det ikke kan forventes, at praktikanter, som ikke er arbejdsmarkedsparate, skal "arbejde" til kl samt have weekendarbejde, som det kan forlanges af arbejdsmarkedsparate i aktivering. Dette gælder især på butiksområdet, mens virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen ser ud til at være indstillede på at finde en løsning på problemet. praktik i servicebranchen kræver ofte en bestemt påklædning (som skjorter uden ærmer og intet tørklæde). På baggrund af erfaringerne med virksomhedernes tilslutning (eller mangel på samme) har styregruppen drøftet nødvendigheden af mere informationsmateriale til virksomhederne (avis, pjece, manual) således, at virksomhederne kan præsenteres for sprogpraktikordningen, herunder mulige arbejdsopgaver, som sprogpraktikanter kan løse i virksomheden. Der er mulighed for, at de virksomheder, som har modtaget sprogpraktikanter i dette projekt, kan være modelvirksomheder for et efterfølgende sprogpraktikprojekt. Afdelingslederen fra Bistroen i Salling har fx deltaget ved informationscafe om erhvervsmuligheder på Sprogcentret og her informeret såvel andre virksomheder om sprogpraktik, som skolens fremmedsprogede elever om jobmuligheder i Salling

13 at gennemføre sprogundervisning for otte deltagere på to praktikvirksomheder i tilknytning til praktikken. Undervisningen gennemføres for de otte kvinder i 10 timer ugentligt pr. virksomhed. Dette mål er ikke nået. De to virksomheder, som har haft deltagere i sprogpraktik, har ikke kunnet stille lokaler til rådighed i ca. 10 timer pr. uge til undervisningsbrug. Jyda Sekvensa er som mellemstor produktionsvirksomhed ikke indrettet til dette formål, dvs. de har slet ikke lokaler, der kan anvendes til undervisning. Salling har lokaliteter til undervisning, men har behov for at råde frit over egne lokaler, derfor er det ikke muligt, at sprogundervisning foregår på arbejdspladsen. Kun to af de virksomheder, som har været inde i billedet Danfoss og SAS Radisson havde ressourcer/lokaler til at afholde sprogundervisning på arbejdspladsen. Men som tidligere nævnt blev sprogundervisningen ikke til noget på de to virksomheder. Deltagerne har modtaget sprogundervisning på Sprogcentret i hele praktikperioden, fordelt på to klasser. at gennemføre virksomhedsbesøg på to virksomheder udover de fire sprogpraktiksteder Dette mål er nået. Der er gennemført tre virksomhedsbesøg med efterfølgende netværksmøder for deltagerne. Et besøg på hhv. Danfoss i Viby (hvor kun deltagerne fra ét sprogpraktikforløb deltog), på Berendsen Textil og på Radisson SAS. Sprogpraktikanterne, sproglæreren samt konsulenten og Discus har alle deltaget ved virksomhedsbesøgene. Ved besøgene har medarbejdere, fællestillids- eller sikkerhedsrepræsentanten og personaleledere fortalt om virksomheden, forestået rundvisning på arbejdspladsen og informeret om ansættelsesmuligheder og - proceduren samt krav til uddannelse/efteruddannelse o.l. på besøgsvirksomheden. Derefter blev afholdt netværksmøde kun for deltagerne (uden deltagelse af repræsentanter for besøgsvirksomheden). Her blev der talt om forhold vedr. sprogpraktikken på deltagernes "egne" arbejdspladser som fx sikkerhed på arbejdspladsen, produktionsvilkår, deltagelse i pauser, mulige samtaleemner som kvinderne kan bringe op med deres kolleger o.a.. Ved det sidste virksomhedsbesøg, blev netværksmødet afholdt hos fagforeningen RBF, hvor afdelingens formand bl.a. fortalte deltagerne om lovgivning og overenskomst på arbejdsmarkedet. Kvinderne fik efter eget udsagn meget ud af virksomhedsbesøgene. De har fået indblik i forholdene på forskellige typer af arbejdspladser, og hørt om krav og muligheder for ansættelse. Og de har fået bekræftet, at arbejdsmetoder som computerstyret produktion og fejlrapportering generelt øger kravet til alle medarbejdernes sprogkundskaber. at etablere et projektnetværk for de deltagende kvinder. Netværket samles fire gange i projektforløbet. Emnerne kan være: udveksling af erfaringer, gennemgang af muligheder for bl.a. job og uddannelse og hvordan der søges job

14 Dette mål er nået. I forbindelse med de tre virksomhedsbesøg er der afholdt tre netværksmøder, som det fremgår af ovenstående. Desuden har der været afholdt netværks- /informationsmøder, før deltagerne er begyndt i sprogpraktik, samt møder i forbindelse med interviews af deltagerne til evaluering og erfaringsopsamling. Fremmedsprogede medarbejdere fra de to praktikvirksomheder og fra besøgsvirksomhederne har desuden fortalt praktikanterne om jobsøgning og jobsøgningsprocessen. Endelig er hovedparten af kvinderne samlet i samme klasse på Sprogcentret således, at de har haft mulighed for at udveksle erfaringer fra praktikstederne og fra virksomhedsbesøgene før, under og efter undervisningen. at de 16 kvinder består almenprøve 1 Dette mål er ikke nået Af de 10 kvinder, som påbegyndte sprogpraktikforløbet, er én som nævnt fraflyttet kommunen. De resterende ni deltagere har alle meldt sig til almenprøve 1. Heraf har 7 bestået almenprøve 1, mens 2 kun har bestået den mundtlige del og dumpet i den skriftlige del. at der ved projektets afslutning er genereret viden om: længerevarende sprogpraktik som redskab til integration, sprogundervisning på virksomheder, hvordan parterne i projektet også fremover kan drage nytte af samarbejdet Dette mål er nået. Primært via interviews er der genereret viden om deltagernes, virksomhedernes og sproglærerens udbytte af projektet, og der er udarbejdet en model for samarbejde om sprogpraktik i hotel- og restaurationsbranchen (se nedenfor)

15 ERFARINGSOPSAMLING Projektudbytte og -erfaringer I nedenstående redegøres for praktikanternes, virksomhedernes og sproglærerens udbytte af deltagelsen i sprogpraktikprojektet. Derefter redegøres for de erfaringer, som er gjort i projektet mht. rollefordeling mellem projektsamarbejdspartnerne, valg af branche til sprogpraktikforløb, afgrænsning af målgrupper og endelig for erfaringerne med ressourceforbrug og -prioritering. Projektudbytte Styregruppen har opstillet en række resultatmål, som uddyber projektets målsætninger. Disse mål er: 1. At deltagerne får følgende udbytte af sprogpraktikken: øget kendskab til danske arbejdspladser, øget arbejdsmarkedskompetence, herunder indsigt i normer og værdier knyttet til det at være på en dansk arbejdsplads, motivation for senere at opnå arbejde, får udarbejdet en handlingsplan ifm. deltagelse i projektet, øget sproglig indlæring ift. sprogskolens elever på tilsvarende niveau (særligt deltagernes arbejdsplads-dansk) 2. At virksomhederne får følgende udbytte af projektet: øget indsigt i at modtage og integrere fremmedsprogede på arbejdspladsen, er indstillet på at modtage F/I i sprogpraktik fremover, er indstillet på at anbefale sprogpraktik til andre virksomheder 3. At sproglærerne får følgende udbytte af projektet: øget indsigt i at undervise fremmedsprogede på arbejdspladsen, er indstillet på at undervise fremmedsprogede på arbejdspladsen fremover, er indstillet på at anbefale sprogpraktik til kolleger 4. At erfaringerne med projektet kan medvirke til at udvikle en model for sprogpraktik. Ad. 1. At deltagerne får udbytte af sprogpraktikken Deltagerne på Jyda Sekvensa og hos Salling har gennem sprogpraktikforløbet generelt fået øget deres arbejdsmarkedskompetence, fået øget kendskab til danske arbejdspladser og fået en større forståelse for normer og værdier på arbejdsmarkedet. Deltagerne har desuden lært en del nye ord og begreber knyttet til arbejdsopgaver og til arbejdsmarkedet generelt. Hovedparten af deltagerne har desuden ud

16 viklet deres mundtlige og skriftlige dansk betydeligt, og har desuden fået større selvtillid ift. at indlede samtaler på dansk med danskere. De fire deltagere i Salling har alle været til sprogundervisning på Sprogcentret om formiddagen og arbejdet tre timer om eftermiddagen i Bistroen. Tre har arbejdet i køkkenet, én har efter eget ønske arbejdet med afrydning af borde i Bistroen. Alle, der har været i køkkenet, har arbejdet i det kolde køkken i 2 måneder og derefter det varme køkken resten af praktikperioden. En har desuden, på eget initiativ, været ca. 4 uger i bageriet i Salling. Den kvinde, der har arbejdet i Bistroen i alle 20 uger, valgte det for ikke alene at have tæt kontakt til kollegerne, men også til kunderne for herigennem at optimere sin udvikling af sprogkundskaber. Det er praktikanterne, der - bakket op af konsulenten fra Bøgekilde Industri Vest og virksomheden - har ønsket skiftende arbejdsopgaver. De har således haft stor indflydelse på skift i arbejdsfunktioner i praktikperioden. Af arbejdsfunktioner kan nævnes: At snitte grøntsager/salat og lave sandwich i kold køkken, og frikadeller, fiskefrikadeller, suppe ol. i det varme køkken. Alle kvinderne kendte i forvejen til den type arbejdsopgaver fra hjemmet, men har i Salling fået kendskab til arbejdsopgaver og arbejdsfunktioner i et storkøkken. Hertil kommer ikke mindst kommunikationen blandt kolleger og mellem ledelse og kolleger ifm. løsning af opgaverne. Deltagerne er mundtligt blevet præsenteret for nye arbejdsopgaver og løsning af disse, ligesom til de øvrige ansatte i køkkenet. Udover arbejdsmarkedskendskab har Salling-praktikanterne også fået et stort sprogligt udbytte. De har lært nye ord og begreber knyttet til arbejdsmarkedet og især til restaurationsbranchen, og har især fået mere mod på at give sig i kast med samtaler med kolleger og ledelse og med kunderne, og endelig efter eget udsagn - opnået større glæde ved at tale dansk. I tilknytning til læring af nye arbejdsfunktioner har de lært ord og begreber, (fx ordene for forskellige arbejdsgange, råvarer, sovse og grøntsager). Desuden er de sat ind i sikkerhedsregler (alle skal benytte sikkerhedsfodtøj i køkkenet) og er allerede fra første dag i køkkenet inddraget i den ret frimodige og drilske tone blandt kollegerne i køkkenet. Salling-praktikanterne har ikke haft mulighed for at holde pauser sammen med de øvrige ansatte (der holdes ikke samlet pause blandt personalet), men har alligevel haft mulighed for at tale en del dansk, idet der konstant kommunikeres, udveksles informationer og gives oplysninger mellem alle i køkkenet, hvor der specielt omkring frokost og kaffetider er meget travlt Dette er en faktor, som slet ikke er uden betydning, idet det kræver ekstra stor opmærksomhed fra F/I kvinderne at forstå og tale dansk i et til tider meget stressende miljø. Alle deltagerne i Salling vurderer, at de har haft stort udbytte af sprogpraktikforløbet. Konsulenten vurderer, at to af de fire deltagere i Salling er blevet mere motiveret for at fortsætte på arbejdsmarkedet, mens to fortsat er uafklarede og blot ønsker mere sprogundervisning uden plan for arbejde eller uddannelse. Alle fire har fået udarbejdet en individuel handlingsplan i forløbet. Sproglæreren vurderer, at de to mest motiverede ift. arbejde har flyttet sig mest sprogligt. Det er navnlig disse to, der har fået mere mod til at indlede en

17 samtale på dansk. De uafklarede har primært lært nye ord og begreber under praktikforløbet. På Jyda Sekvensa har praktikanterne delte meninger om udbyttet. Efter virksomhedens ønske har tre været på virksomheden om formiddagen, og tre om eftermiddagen. Alle seks kvinder har udført samme arbejdsopgaver i hele praktikforløbet. De har - i lighed med afdelingens øvrige ansatte - stået ved et arbejdsbord og manuelt optalt beslag, bolte og møtrikker. Disse dele er først pakket i mindre poser, hvorefter poserne er pakket i kasser til forsendelse til møbelindustrien. Alle seks kvinder har prøvet at afløse en sygemeldt kollega i en afdeling, hvor pakkeriet foregår ved maskine, men de har insisteret på at komme tilbage til den afdeling, hvor der pakkes manuelt pga. utilfredshed med støj og arbejdsmiljø i maskinpakkeafdelingen. Alle praktikanterne er mundtligt informeret om arbejdsopgaver. De har ikke haft nok sprogkendskab til at selv at læse pakkesedlen til hver pakkeordre, som ellers er sædvane for de øvrige ansatte. De vurderer alle, at arbejdsopgaverne har været lette at udføre, men at det har været hårdt fysisk arbejde. Formiddagsholdet har stort set samme udbytte som deltagerne i Salling. De har fået kendskab til nye ord og begreber knyttet til specifikke arbejdsfunktioner og har fået mere mod på at indlede samtaler på dansk med kollegerne. De har haft mulighed for at snakke med de øvrige ansatte på virksomheden, idet alle i afdelingen holder formiddagspause sammen. Her har de bl.a. talt med kolleger og afdelingsleder om familieforhold og fritidsinteresser. Uden for pauserne har de jævnligt talt med kolleger om fx løsning af arbejdsopgaver og om formelle og uformelle regler på arbejdspladsen. Formiddagsholdet er alt i alt faldet godt til på virksomheden. Eftermiddagsholdet har derimod oplevet en mere reserveret og til tider "fjendtlig" stemning på Jyda Sekvensa. Der har været en del små uoverensstemmelser, som er (forsøgt) løst hen ad vejen, men som til tider er "poppet op igen": Fx har der været diskussioner om, hvorvidt praktikanter måtte deltage i spisepausen og rygepausen, hvem der har ret til at sidde på en bestemt stol i pauserne, om nogle af kollegerne hilser med et falsk smil og ikke et "ægte smil", og om de fastansatte overhovedet er interesserede i at tale med praktikanterne. Det vurderes, at formiddags- og eftermiddagsholdets forskellige oplevelser af forløbet primært skyldes forskellig personlig kemi. Deltagere på Jyda Sekvensa vurderer, at et væsentligt resultat af sprogpraktikken er, at de er blevet meget mere åbne og "modige" mht. at gå i dialog med danskere på dansk. Hovedparten mener, at de generelt er blevet bedre til både mundtlig og skriftlig dansk. Én mener dog, at hun er blevet sprogligt ringere af praktikforløbet, end hvis hun var fortsat med intensiv danskundervisning på Sprogcentret, idet der efter hendes vurdering har været for lidt tid til samtaler ifm. udførelse af arbejdet. Sproglærernes vurderinger lægger sig tæt op ad de fleste deltageres vurdering. De deltagere, som i begyndelsen var mest sky mht. at indlede en samtale på dansk, er blevet væsentligt mere modige. To elever er, sammenlignet med andre elever i sprogklassen, blevet væsentligt bedre også til skriftligt dansk. De, som i

18 forvejen kunne føre en samtale på dansk, har lært nye ord og begreber, der refererer til arbejdspladsen og til arbejdsmarkedet. Konsulenten vurderer, at de fem deltagere som gennemførte hele sprogpraktikforløbet på Jyda Sekvensa er meget motiveret for at komme ud på arbejdsmarkedet. Alle har fået udarbejdet en individuel handlingsplan i forløbet. Samlet udbytte. Alle deltagerne på Jyda Sekvensa og i Salling har opnået arbejdspladserfaring. De har fået større forståelse for vigtigheden af at efterleve formelle og uformelle regler og omgang på arbejdspladsen. De har erfaret, at aftalte arbejdstider skal overholdes, at der skal gives besked til nærmeste leder ifm. fravær ved sygdom, og at fx sikkerhedsregler altid skal efterleves. De har desuden erfaret, at man på arbejdspladsen forventer ansvarlighed fra alle ansatte, at man holder pauser sammen med sine kolleger og deltager i snakken om bl.a. gårsdagens tv-udsendelse og familieforhold. Endelig har de erfaret, at såvel ledelse som kolleger forventer, at de udstråler motivation og lyst til at være på arbejdspladsen. Deltagerne hos Salling har alt i alt haft større sprogligt udbytte af praktikforløbet end deltagerne på Jyda Sekvensa. Det skyldes primært, at der i Salling har været gode arbejdsvilkår og overskud til, at der kan småsnakkes under arbejdet, og at der overordnet er en forståelse for, at praktikanterne skal udvikle sig sprogligt også på arbejdspladsen. Desuden spiller det en stor rolle, at produktionsprocessen i et køkken kræver en del mundtlig kommunikation, og at arbejdet efterlader rum til småsnak og drillerier, mens produktionsprocesserne på en produktionsvirksomhed gør, at ansatte står forholdsvist isoleret og arbejder koncentreret. Ad. 2. At virksomhederne får udbytte af projektet Både Salling og Jyda Sekvensa har i forvejen erfaring med at modtage og indsluse fremmedsprogede på arbejdspladsen. På begge virksomheder har der tidligere været fremmedsprogede i arbejdsprøvning og praktik, og flere af de nuværende ansatte med fremmedklingende navne er begyndt i virksomheden i optræning og er senere ansat på ordinære vilkår. De to virksomheder har dog ingen erfaringer med sprogpraktikordningen eller med indslusning af fremmedsprogede, som ikke har erfaring fra en dansk arbejdsplads endsige fra en arbejdsplads overhovedet. På Jyda Sekvensa indgik kvinderne i arbejdspladsens almindelige produktion. Der blev stillet de samme kvalitetskrav til praktikanterne som til de øvrige ansatte, men med accept af væsentlig lavere produktionstal, og med tæt opfølgning fra udvalgte ansatte og afdelingslederen. Produktionsvirksomheden vurderer selv, at de har brugt uforholdsvis mange ressourcer på at gøre arbejdspladserne klar til praktikanterne, inden de møder (stille beslag, bolte og poser frem osv.), hvis det sættes i forhold til den arbejdsmængde praktikanterne kunne nå at levere på den tid, de var på virksomheden. I Salling har kvinderne løst ordinære arbejdsopgaver i køkkenet og Bistroen. Derudover har de hjulpet og aflastet i forbindelse med opgaver, der ofte underprioriteres i det daglige. I nogle tilfælde har køkkenchefen "opfundet" nye arbejdsopgaver til praktikanterne. Fx gik man over til at indkøbe friske grøntsager frem

19 for frosne grøntsager, således at der hver dag var rutineopgaver til deltagerne med rengøring og klargøring af grønsagerne (samtidig hævede det madens kvalitet). Efter projektperioden ændres denne praksis dog igen, idet der ikke kan afsættes ressourcer til, at ordinært ansatte kan gøre friske grøntsager i stand. Begge personaleledere vurderer, at såvel ansatte som ledere i deres virksomhed har fået træning i at kommunikere med fremmedsprogede, som pga. manglende sprogtræning endnu ikke er arbejdsmarkedsparate (dvs. endnu ikke klar/visiteret til udplacering på en virksomhed). Flere af kollegerne har således lært at kommunikere med personer, der kun nødtvunget taler dansk, og som i begyndelsen ofte kigger væk, når de bliver tiltalt. Nogle praktikanter foretrækker at henvende sig til en praktikantkollega, der taler samme sprog (fx tyrkisk) frem for til afdelingslederen eller en dansk kollega, hvis de er i tvivl om løsningen af en arbejdsopgave. Forløbet har ligeledes givet virksomhederne indsigt i, hvorledes formelle regler om fx sikkerhed og sygefraværspolitik formidles til personer, som ikke har arbejdsmarkedserfaring, og i at tilrettelægge arbejdsopgaver og forklare arbejdsgange til personer uden arbejdspladserfaring. Personalelederne vurderer, at deltagerne efter praktikopholdet nu forstår nogle af de formelle og uformelle regler på arbejdsmarkedet, selvom det for enkelte kan knibe med at forstå nødvendigheden af at overholde især de uformelle regler. Fx har deltagere tilhørende samme sproggruppe (tyrkisk) ofte kommunikeret med hinanden på deres modersmål fremfor på dansk - også når de sidder sammen med danskere i en pause. Personalelederne har således gjort sig den erfaring, at praktikanter, der taler samme sprog, bør adskilles, når de udfører arbejdsopgaver, således at de "tvinges til" at kommunikere med kolleger og ledelse på dansk og ikke via "tolk". Deltagerne har generelt overholdt virksomhedernes formelle regler vedr. fx fravær - for enkelte har begyndelsen af praktikperioden dog også betydet en tilvænning i mødestabilitet. Jf. personaleledere og ansatte på virksomhederne adskiller sprogpraktikforløbene sig væsentligt fra andre indslusningsforløb, som virksomhederne har deltaget /deltager i. Sprogpraktikanterne kan generelt meget lidt dansk; nogle har ingen eller meget ringe arbejdspladserfaringer. I praktikken er de beskyttede" på den måde, at de har en urealistisk kort arbejdsdag (3 timer) og væsentlig mere opfølgning af en konsulent sammenlignet med andre i praktik eller arbejdsprøvning. Hos både Salling og Jyda Sekvensa vurderes det, at ca. halvdelen af praktikanterne har den rette indstilling til arbejdsmarkedet (det samme vurderer konsulenterne og sproglærerne). De virker ansvarlige, motiverede, og de tager ofte selv initiativ til at gå i gang med nye arbejdsopgaver, eller de henvender sig til en leder eller kolleger, når de er klar til nye arbejdsopgaver. Netop ansvarlighed, motivation og initiativ er hovedingredienser i virksomhedernes vurdering af, om personer fortsat skal have tilknytning til arbejdspladsen - såvel ordinært ansatte, ansatte med forskellige former for tilskud eller sprogpraktikanter. Både Salling og Jyda Sekvensa har været meget tilfredse med forløbet. Man er indstillet på at fortsætte samarbejdet med Arbejdsmarkedsafdelingen og Sprog

20 centret om sprogpraktik fremover og vil også anbefale ordningen til andre virksomheder. Personalechefen hos Jyda Sekvensa har på eget initiativ henvendt sig skriftligt til chefen for Arbejdsmarkedsnetværk og opfordret til samarbejde om sprogpraktik fremover. Afdelingslederen i Sallings Bistro har anbefalet sprogpraktik over for virksomheder og over for elever på en informationscafe om erhvervsmuligheder (infocafe) på Sprogcentret. Derudover har afdelingslederen opfordret de øvrige afdelingsledere i Salling til at bruge ordningen. Og har fortalt dem om sine erfaringer med sprogpraktikforløbet og det tilfredsstillende resultat, at to ud af fire sprogpraktikanter fortsætter i Bistroen. Ad. 3. At sproglærerne får udbytte af projektet Størstedelen af deltagerne har været samlet i samme formiddagsklasse på Sprogcentret. To elever har modtaget undervisning i en eftermiddagsklasse efter produktionsvirksomhedens ønske, så de kunne arbejde på virksomheden om formiddagen. De to sproglærere har generelt positive erfaringer med projektet. Sprogpraktikken har bl.a. bidraget til øget indblik i virksomheders krav og forventninger til de ansatte, og det har givet dem større indsigt i fremmedsprogedes forventninger til arbejdsmarkedet og deres oplevelse/opfattelse af formelle og uformelle regler på arbejdsmarkedet. Sproglærerne har været med ved hvert virksomhedsbesøg og har desuden besøgt de to arbejdspladser flere gange i praktikperioden - både sammen med jobkonsulenten, med Discus og alene. Formålene med besøgene har bl.a. været at få et indtryk af arbejdsforholdene og af konkrete arbejdsfunktioner, mhp. at inddrage ord og begreber fra arbejdspladsen i undervisningen og skabe sammenhæng mellem praktik og sprogundervisning. Sproglærerne har modtaget skriftligt materiale fra Salling til brug i undervisningen (fx personalehåndbogen, hvor alt fra sygefraværspolitik til opførsel over for kunderne er nedskrevet). Sproglæreren har brugt dette materiale i undervisningen - også overfor de ni elever i klassen som ikke er i sprogpraktik. Sproglæreren er - på linie med Sprogcentret generelt - opmærksom på, at der fremover kan anvendes mere materiale med relation til arbejdsmarkedet i undervisningen. En af udfordringerne består bl.a. i at arbejdsmarkedsforhold, herunder viden om formelle og uformelle regler på arbejdsmarkedet, ikke tidligere har indgået i de tekster, eleverne høres i til eksamen, og derfor prioriteres det lavt, når tiden bliver knap i klassen. Navnlig sproglæreren med flertallet af eleverne i sin klasse er meget positivt stemt over for at medvirke ved sprogpraktikforløb fremover og har anbefalet det til flere af sine kolleger på Sprogcentret. Ad. 4. At erfaringerne med projektet kan medvirke til at udvikle en model for sprogpraktik I forbindelse med evalueringen og erfaringsopsamlingen er det blevet klart for styregruppen, at der er behov for (mindst) to modeller for sprogpraktik:

21 A. Model for længerevarende, brancherettet sprogpraktik for hold Målet er, at deltagerne består almenprøve 2, at de udvikler et brancherettet dansk samt får erfaring med arbejdsopgaver, arbejdspladskultur o.a. inden for branchen Praktikanterne er på arbejdspladsen i heldagsaktivering Praktikperioden er uger Praktikanterne ønsker alle job inden for branchen Sprogpraktikken indgår i den individuelle handlingsplan Praktikanterne er primært rekrutteret via aktiveringsprojekterne og via sagsbehandlerne Sprogpraktikforløbet etableres af kommunens jobkonsulentgruppe - Arbejdsmarkedsnetværk Der laves jævnligt opfølgninger på deltagerne i starten en gang om ugen Sprogundervisningen foregår på en af sprogpraktik-arbejdspladserne Alle elever på undervisningsholdet er i praktik inden for samme branche (fx hotel - restauration) Underviseren tager i undervisningen udgangspunkt i det dansk, der tales i branchen, og relevante materialer fra arbejdspladsen anvendes i undervisningen (sikkerhedsregler, reklamer, personalehåndbog o.a.) Praktikanterne er hver for sig føl hos en medarbejder og hjælper med at løse vedkommendes arbejdsopgaver Virksomhedernes motivation til at deltage i sprogpraktik vil være, at de får mulighed for at rekruttere fremtidig arbejdskraft, og at de medvirker til at oplære potentielle medarbejdere til deres brancheområde. B. Model for kortere individuel sprogpraktik Målet er, at deltageren består almenprøve 2, at han/hun får afprøvet og brugt sit mundtlige dansk i en arbejdspladssammenhæng samt, at praktikken virker afklarende ift. fremtidige jobmuligheder Eleverne på sprogskolen tilbydes denne form for sprogpraktik Praktikken etableres af konsulenten på sprogskolen Praktikken kan vare 2-6 uger Praktikanten fortsætter på sit oprindelige sprogundervisningshold Underviseren forsøger at inddrage de enkelte elevers erfaring fra sprogpraktik i undervisningen Virksomhederne modtager praktikanten på nogenlunde samme vis, som de modtager en skoleelev i praktik