Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 09-12-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Mads Fredeløkke, Finn Olsen, Bo Hansen, Hanne Klit, Bruno Hansen, Jesper Kiel Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Eksterne borger-/byrådsmøder i Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand Budget Svendborg Vand A/S Budget Svendborg Spildevand A/S Budget Svendborg Affald A/S Budget Svendborg Kraftvarme A/S Renovering og Energioptimering af vejbelysning, Kommunegaranti for Ollerup Vandværk A.m.b.a Status på Den Grønne Tråd Tilgængelighed til trappen i Den Grønne Tråd Proces og handleplan for Christiansmøllen Renovering af havnens bygninger på Frederiksøen Østerdalen Gudme Børnehave - produktionskøkken Sociale klausuler og indkøbs- og udbudspolitik Overholdelse af sociale klausuler timers gratis parkering på betalingspladserne i zone Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling Godkendelse af takster for MOTAS Forslag til tillæg 2 til Spildevandsplan , omdannelse ved Gudme Rådhus Tilsyn med Boligorganisationer ej omfattet af styringsdialog LAG SØM - ansøgning om mellemfinansiering Udvidelse af målgruppen for de årige Orientering Lukket - Køb af 5 parcelhusgrunde af Gudbjerg Menighedsråd Lukket - Forslag til nyudstykning af parcelhusgrunde i Kirkeby Lukket - Lejemål...43

2 Økonomiudvalget s møde den Godkendelse af dagsorden Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt. 2. Eksterne borger-/byrådsmøder i /39381 Beslutningstema: Afholdelse af eksterne byråds- og borgermøder. Indstilling: Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om afholdelse af byrådsmøde den 28. april 2015 i Stenstrup - Kirkeby området på Stenstrup Plejecenter. der træffes beslutning om afholdelse af byrådsmøde den 27. oktober 2015 på Tåsinge i Tåsinges Forsamlingshus. der inden de to byrådsmøder afholdes en times møde med lokalområdet. Sagsfremstilling: Byrådet har i 2014 afholdt to borgermøder med efterfølgende byrådsmøde ude i Ollerup-Vester Skerninge området og i Gudbjerg, Gudme og Hesselager området. Begge steder har borgerne udtrykt stor tilfredshed for de lokale borgermøder og efterfølgende byrådsmøder. På baggrund af disse tilkendegivelser og med henblik på at understøtte nærdemokrati og netværk er der forslag om, at afholde to byrådsmøder ude i lokalområderne i 2015, hvor der inden byrådsmødet er møde og dialog med lokalområdet. Stenstrup - Kirkeby området: Der har været henvendelse fra Nærdemokratiet i Stenstrup, som gerne vil invitere Byrådet til Stenstrup og gerne med afholdelse af borger- /byrådsmøde på Stenstrup Plejecenter, som vurderes særdeles velegnet. Derfor forslås det, at der afholdes borgermøde den 28. april 2015 fra kl i Stenstrup-Kirkeby området. Byrådsmødet afholdes fra kl. 17. Tåsinge: Borger-/byrådsmødet i efteråret 2015, foreslås afholdt den 27. oktober 2015 fra kl. 16 på Tåsinge. I forhold til størrelse og fysiske rammer 1

3 Økonomiudvalget s møde den vurderes Tåsinge Forsamlingshus, at være en velegnet placering af byrådsog borgermødet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Forplejning m.v. forventes, at blive afholdt inden for den sædvanlige økonomiske ramme. Der vil dog kunne forekomme udgifter til leje af mikrofon og højtalere. Afholdes møderne ikke i kommunens bygninger vil der være udgifter til leje af lokale, rengøring, opsætning af borde og stole. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse 8. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 3. Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand 14/37511 Beslutningstema: Svendborg Spildevand A/S har fremsendt en af bestyrelsen godkendt betalingsvedtægt gældende fra 1.januar Betalingsvedtægten er kun ændret i afsnit 3.3 om særbidrag. Kommunalbestyrelsen skal alene tage stilling til, om der er hjemmel i loven til denne ændring (legalitetskontrol). Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at Betalingsvedtægten godkendes, jævnfør fremsendte bilag. Sagsfremstilling: Nye regler om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Ændringerne vedrører kun afsnit 3.3 i betalingsvedtægten om særbidrag. Der er kommet nye regler om særbidragets udformning, men da bekendtgørelsen først kom 15. oktober 2014, er de detaljerede beregningsformler først klar i december Formålet med den nye bekendtgørelse er at fastsætte regler for opgørelse af forureningsindholdet i særligt forurenet spildevand samt for udgifter hertil. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen regler vedrørende opkrævning og dokumentation af særbidrag samt for spildevandsforsyningsselskabers administration af dette. 2

4 Økonomiudvalget s møde den Bekendtgørelsen angiver, at spildevandsforsyningsselskabet i betalingsvedtægten skal opkræve særbidrag for særligt forurenet spildevand. Det præciserer således forureneren betaler princippet inden for spildevandsområdet. Udover at fremlægge denne justering af afsnit 3.3 i betalingsvedtægten, hvor afsnittet om det specifikke særbidrag og de nuværende beregningsformler ryger ud og erstattes af henvisning til bekendtgørelsen, pålægges spildevandsforsyningsselskabet en række nye krav til opgørelse og dokumentation: Spildevandsforsyningsselskabet skal opgøre forureningsindholdet i særligt forurenet spildevand og har ligeledes pligt til at fastsætte grænseværdier. Spildevandsforsyningsselskabet skal inden 1. januar 2015 have afklaret, hvilke virksomheder, der leverer særligt forurenet vand, og dermed er omfattet af bekendtgørelsen og have afgjort, hvordan målerdata skal fremskaffes. Grænseværdier for hver virksomhed skal være fastsat inden den 1. januar De berørte virksomheder orienteres om de kommende justeringer. Grænseværdier og enhedspriser vedrørende særbidrag bør fremgå særskilt af takstblad. (Kan først udarbejdes som tillæg til takster i december 2014). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ændringerne vil ikke have indflydelse på Svendborg Kommunes økonomi, da spildevandsforsyningsselskabet er underlagt hvile i sig selv princippet. Der forventes ikke de store erhvervsøkonomiske konsekvenser af ændringen, da der allerede på nuværende opkræves særbidrag for særligt forurenet spildevand. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. BEK nr af 15. oktober Bilag: Åben - VA: underskrevet brev om betalingsvedtægt.pdf Åben - Betalingsvedtægter 2015.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 3

5 Økonomiudvalget s møde den Budget Svendborg Vand A/S 14/29498 Beslutningstema: Svendborg Vand A/S har fremsendt et af bestyrelsen godkendt budget for Takster for drifts- og anlægsbidrag indstilles, jf. vedtægterne og kommunens ejerstrategi til godkendelse. Byrådet skal godkende eller afvise de takster, som forsyningsselskabet fremsender (Legalitetskontrol) og vedtage evt. lånegarantier. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at anlægs- og driftsbidrag, jf. fremlagte takstblad, godkendes, budgetlagt låneoptagelse på 27,0 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor. der årligt opkræves garantiprovision på for tiden 0,75 % af restgælden Sagsfremstilling: Svendborg Vand A/S fremsender anlægs- og driftsbidrag for 2015 til godkendelse. Forsyningens takster på vandforsyningsområdet er uændret i forhold til 2014 bortset fra, at anlægsbidragene er reguleret efter indeks for jordarbejde. Anlægsbidrag: Hovedanlægsbidraget er på kr. Forsyningsledningsbidraget er på kr. Stikledningsbidraget for 40/50 mm ledninger er på kr. Det samlede anlægsbidrag stiger dermed fra kr. i 2014 til kr. i Driftsbidrag: Den årlige afgift pr. husstand er uændret på 490 kr. Både anlægs- og driftsbidrag er differentierede for forskellige forbrugerkategorier, afhængig af ledningsdimensioner og lejligheder/boligblokke. Der er ikke forskel på tilslutningsbidragene mellem land og by. Vandafgiften er uændret på 9,82 kr. pr. m³. Alle nævnte takster er eksklusiv moms. 4

6 Økonomiudvalget s møde den Prislofter Forsyningssekretariatet har den 22. august 2014 afgjort prisloftet for Svendborg Vand A/S i Prisloftet på driftsomkostninger eksklusive afskrivninger og 1:1 omkostninger må maksimalt udgøre 13,16 mil. kr., hvilket er overholdt med det fremsendte budget for driftsomkostninger med 12,70 mil. kr. Budgettet er på 26,31 mil. kr., og det overholder tillige den udmeldte indtægtsramme på 26,33 mil. kr. Implementering af intentionerne i ejerstrategien: I relation til effektiviseringer er der i Svendborg Vand A/S budget fastsat en omkostningsreduktion på 5 % fra regnskab 2013 til budget Låneoptagelse: Svendborg Vand A/S anmoder, jf. forretningsordens afsnit 13.1 om, at Svendborg Byråd - i egenskab af ejer - godkender låneoptagelse i 2015 i Svendborg Vand A/S på 27,0 mio. kr. Hvile i sig selv Administrationen vurderer, at Vandforsyningslovens bestemmelser er overholdt ved takstbladets godkendelse, og at selskabet samtidig tilgodeser det økonomiske hvile-i-sig-selv-princip, dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: For det indregnede lån i budgettet for 2015 på 27 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om at stille garanti over for Kommunekredit. Den samlede garantistillelse udgør herefter 61 mio.kr. Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75 % af restgælden Lovgrundlag: Byrådet skal godkende selskabets takster og låneoptagelse. Området er detaljeret reguleret efter: Lov 223 af om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse 186 af med seneste ændringer Lov 299 af om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse 1199 af med seneste ændringer. Lov nr. 469 af om vandsektorens organisering og økonomiske forhold med seneste ændringer. Bekendtgørelse 842 af om prisloftregulering m.v. af vandsektoren med seneste ændringer. Bilag: 5

7 Økonomiudvalget s møde den Åben - Svendborg VAnd - Betalingsvedtægter 2015 Åben - Forsyningsbudget Underskrevet følgebrev Åben - Forsyningsbudget Takstkatalog 2015 Åben - Vand og Affald - Budget Rev Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 5. Budget Svendborg Spildevand A/S 14/29498 Beslutningstema: Svendborg Spildevand A/S har fremsendt et af bestyrelsen godkendt budget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forsyningssekretariatet er prismyndighed. Taksterne indstilles, jævnfør vedtægterne og kommunes ejerstrategi, til godkendelse. Byrådet skal, jævnfør 3 i betalingsloven og 16 i vandsektorloven, godkende eller afvise de takster, som forsyningsselskabet fremsender (legalitetskontrol) og vedtage eventuelle lånegarantier. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at taksterne, jævnfør fremlagte takstblad godkendes, budgetlagt låneoptagelse på 25,0 mio. kr. godkendes, og at der stilles garanti herfor, der årligt opkræves garantiprovision på for tiden 0,75% af restgælden Sagsfremstilling: Takstgodkendelse: Takststrukturen er stort set uændret i forhold til Der er kommet nye regler om særbidragets udformning, men da bekendtgørelsen først kom 15. oktober 2014 er de detaljerede beregningsformler ikke udarbejdet endnu. Provenuet for fast bidrag er fastholdt og fastsættes i 2015 fortsat til 163,20 kr. (ekskl. moms.) Det variable bidrag er fastholdt på 31,20 kr/m³ (ekskl. moms) og er sammensat af følgende elementer: 6

8 Økonomiudvalget s møde den Det variable kloakbidrag reguleret som konsekvens at ny lovbestemt trappemodel i 2014, hvor bidraget fra erhverv med markedsmæssige vilkår er reduceret. Endvidere er fortsat indregnet et tillæg på 2,00 kr/m³ (ekskl. moms) pga. pålagte opgaver med klimatilpasning og kommende krav til vandplaner. Tilslutningsbidraget stiger fra ,80 kr. i 2014 til ,40 kr. i Særbidrag for industrispildevand: Der er kommet nye regler om særbidragets udformning, men da bekendtgørelsen først kom 15. oktober 2014 er de detaljerede beregningsformler ikke udarbejdet endnu. Samlet vil takstændringerne for en forbruger med 100 m³ afledt spildevand pr. år (inklusiv affaldstakst) opleve en stigning på 0,98% i forhold til Alle nævnte takster er eksklusiv moms. Administrationen har i forbindelse med legalitetskontrol påset, at det fra Forsyningssekretariatet udmeldte prisloft er overholdt, "Hvile i sig selv" princippet er overholdt, lovgivning og de øvrige forvaltningsretlige principper er overholdt. Prisloft: Forsyningssekretariatet har for 2015 udmeldt et prisloft for Svendborg Spildevand A/S på 36,62 kr./m³. Ved omregning til faktiske driftsomkostninger ekskl. afskrivninger (FADO) udgør det kr. Af budgettet fremgår at disse Svendborg Spildevands omkostninger er sat til kr. Prisloftet vurderes derfor overholdt. "Hvile i sig selv": Det bærende princip om "hvile i sig selv" er overholdt - dvs. at der over en årrække er balance i forsyningsselskabets regnskab. Lovgivning: Betalingsvedtægt og Spildevandsplan: Taksbladet overholder strukturen i betalingsvedtægten (medregnet de seneste ændringer) og de overordnede rammer i Spildevandsplanen omkring fremtidige investeringer. Der er afsat betydelige beløb til investeringer i nye kloakeringer som følge af kravene i spildevandsplanen. Investeringer: Der er fortsat fastholdt et højt investeringsniveau for at sikre målopfyldelsen. Låneoptagelse: 7

9 Økonomiudvalget s møde den Svendborg Spildevand A/S anmoder, jf. forretningsordenens afsnit 13.1, om at Svendborg Byråd - i egenskab af ejer - godkender låneoptagelse i 2015 til Svendborg Spildevand A/S på 25,0 mio. kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: For det indregnede lån i budgettet for 2015 på 25,0 mio. kr. anmodes Svendborg Kommune om at stille garanti over for Kommunekredit. Den samlede garantistillelse udgør herefter 296,2 mio.kr. Selskabet betaler herfor årligt garantiprovision til kommunen på for tiden 0,75% af restgælden Lovgrundlag: Byrådet skal godkende selskabets takster og låneoptagelse, jævnfør kommunestyrelsesloven. Området er detaljeret reguleret efter: Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., jf. lovbekendtgørelse 633 af 7. juni 2010 (med efterfølgende ændringer). Bekendtgørelse om prisloftregulering mv. af vandsektoren BEK nr. 122 af 8. februar 2013 (med efterfølgende ændringer). Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov nr. 469 af 12. juni 2009 (med efterfølgende ændringer). Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. BEK nr af 02. september Lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013 om afgift af spildevand Bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. BEK nr af 15. oktober Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 6. Budget Svendborg Affald A/S 8

10 Økonomiudvalget s møde den /29498 Beslutningstema: Budget for 2015 for selskabet Svendborg Affald A/S, og deraf følgende forslag til takster på affaldsområdet fremlægges hermed til fastsættelse af Byrådet. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at fastsætte vedlagte budget og takster for affaldsområdet Sagsfremstilling: Budget 2015: Jf. vedtægterne og kommunens ejerstrategi er budgettet godkendt af selskabets bestyrelse og skal herefter fastsættes af Svendborg Kommune. Takster 2015: På baggrund af budgettet for 2015 og den gældende affaldsbekendtgørelse skal der fastsættes takster for affaldsområdet. For borgere i lejlighed/parcelhus opkræves et boligbidrag på 970 kr. inkl. moms. (968,50 kr. i 2014), der dækker storskraldsordning, adgang til genbrugspladsen, miljøstationer og farligt affald. Herudover opkræves et beløb for afhentning af dagrenovation, der er afhængigt af beholderstørrelsen. For borgere, der bor i sommerhus eller på et værelse, er boligbidraget 970 kr. hhv. 280 kr. inkl. moms (445,50 kr. hhv. 281 kr. i 2014). For virksomheder opkræves et administrationsgebyr (i takstbladet kaldet administrationsbidrag) på 480 kr. (ekskl. moms). Gebyret dækker alle ordninger på nær ordning for genbrugsstationen og ordning for dagrenovationslignende affald. Gebyret er, trods en budgetteret stigning i omkostningerne, valgt fastholdt i forhold til 2014, og det tilstræbes at holde udgifterne nede, således der ikke opstår underskud. Virksomheder, der ønsker at bruge genbrugsstationen kan igen i år tilmelde sig to forskellige ordninger. Klippekortordningen eller abonnementsordningen. De virksomheder, der tilmelder sig klippekortordningen, betaler et slags tilmeldingsgebyr i takstbladet benævnt klippekort på 100 kr. pr. kort. Beløbet dækker udarbejdelse af det kort, virksomheden skal benytte, når de afleverer affald, samt de specifikke administrationsomkostninger, der er til denne ordning. Derudover betales pr. besøg afhængig af type affald og størrelse på køretøj. Taksterne fremgår af takstbladet. Eksempelvis vil et besøg fra en virksomhed, der udelukkende afleverer pap, papir og andet genanvendeligt, alene koste de 100 kr. til klippekortet. De virksomheder der tilmelder sig abonnementsordningen betaler en takst, der er afhængig af størrelsen på køretøjet, men uafhængig af typen af affald - taksterne fremgår af takstbladet. 9

11 Økonomiudvalget s møde den Fælles for de to ordninger er, at virksomheder betaler 4 kr./kg (ekskl. moms), når de afleverer farligt affald. Gebyr for dagrenovationslignende affald for erhverv er den samme som for private Administrationen har i forbindelse med behandling af budgettet sikret, at gældende affaldsbekendtgørelse overholdes, udregning af takster er sket med baggrund i budgettet, at der ikke forekommer krydssubsidiering. Fremadrettet opfordres Vand & Affald til at arbejde på en opdeling af budgettet, således det fremgår tydeligere hvilke poster der skal dækkes af erhverv og hvilke der dækkes af borgerne. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Budgettet vurderes, at overholde "hvile i sig selv" princippet og har ingen økonomisk konsekvens for kommunen. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven. Affaldsbekendtgørelse nr af Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 7. Budget Svendborg Kraftvarme A/S 14/29498 Beslutningstema: Bestyrelsen for Svendborg Kraftvarme A/S har på møde den 27. november 2014 behandlet forslag til budget 2015 med tilhørende takstblad. Svendborg Kommune skal jf. selskabets vedtægter godkende taksterne. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Byrådet, at: Taksterne for 2015 godkendes. Administrationsaftale for 2015 mellem Svendborg Kommune og Svendborg Kraftvarme A/S godkendes. 10

12 Økonomiudvalget s møde den Sagsfremstilling: P.g.a. faldende affaldsmængder i Danmark og generel overkapacitet i branchen er der stigende konkurrence på markedet for forbrænding af affald. Dette betyder, at priserne på forbrænding af affald kommer under pres, når de eksisterende kontrakter udløber og skal genforhandles. Taksterne for affald og varme i 2015 er beregnet ud fra en forventning om at der modtages i alt tons affald fra Svendborg Kommune og omegnskommunerne, tons affald fra det indenlandske marked og indkøb af tons biomasseaffald. Dette giver følgende takster (excl. moms): Varmetaksten er fastsat til 311,00 kr. pr. MWh inkl. affaldsvarmeafgift. I forhold til 2014 er der tale om et fald på 57,00 kr. pr. MWh. Faldet skyldes primært, at affaldsvarmeafgiften nedsættes med 56,15 kr. Den budgetterede varmetakst overholder det af Energitilsynet udmeldte prisloft for 2015 for kraftvarmeværker beliggende i naturgasområder. Gebyret for affaldsmodtagelse er fastsat til 885 kr. pr. ton affald. Beløbet er inkl. statsafgifter. Der er tale om en stigning på 80 kr. pr. ton affald i forhold til taksten for Prisstigningen skyldes hovedsageligt, at eksisterende kontrakt med Faaborg-Midtfyn Kommune er genforhandlet til en lavere pris samt faldende affaldsmængder generelt. Dette gælder specielt for industi-affald. Dermed bliver der færre enheder at dele affaldskundernes andel af de samlede omkostninger ud på. Særbidrag på stort brændbart affald er uændret 100 kr. pr. ton. Ovenstående giver et forventet nettoresultat for 2014 på kr. svarende til forventet saldo på tidligere års overdækning. Resultatet fordeler sig med kr. til varmekunderne og kr. til affaldskunderne. Budgetmateriale samt Energitilsynets udmelding af prisloft for affaldsvarme i 2014 er vedlagt som bilag på sagen. Der budgetteres ikke med låneoptagelse i Svendborg Kommune varetager efter aftale en række administrative opgaver for Svendborg Kraftvarme A/S. Der er indgået en administrationsaftale gældende for 2015 som nærmere beskriver de administrative ydelser og honorering herfor. Aftale vedlægges som bilag. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Byrådet skal godkende selskabets takster og låneoptagelse, jf. kommunestyrelsesloven og selskabets vedtægter. Området er nærmere reguleret i: Lov om varmeforsyning Lovbekendtgørelse nr af 14/ (med senere ændringer). 11

13 Økonomiudvalget s møde den Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg Bek. nr af 17/ Bilag: Åben - Budgetudkast 2015 SKV.pdf Åben - Takstoversigt SKV 2015.docx Åben - Prisloftudmelding 2015.pdf Åben - Foreløbig aftale_adm.bidrag Svendborg Kraftvarme - CaseNo _v1_Foreløbig aftale_adm.bidrag Svendborg Kraftvarme.DOC Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 8. Renovering og Energioptimering af vejbelysning, /32442 Beslutningstema: Beslutning om: Garanti til lånoptagelse på 4,5 mio. kr. i 2015, til Svendborg Vejbelysning A/S til renovering af vejbelysning i Orientering om plan for renovering af vejbelysning i 2015, samt orientering om udført renovering af vejbelysning i 2014, jf. vedlagte bilag, tages til efterretning. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalg og Byråd, at Svendborg Kommune stiller garanti til låneoptagelse på 4,5 mio. kr. i 2015, til Svendborg Vejbelysning A/S til renovering af vejbelysning i Orientering om plan for renovering af vejbelysning i 2015, samt orientering om udført renovering af vejbelysning i 2014, jf. vedlagte bilag, tages til efterretning. Sagsfremstilling: I forbindelse med renovering og energioptimering af vejbelysning, vedtog Byrådet i august 2013 en Belysningsplan for Svendborg Kommune. Planen danner grundlag for kommende optimerings-, drifts- og vedligeholdelsesplaner af eksisterende belysningsanlæg på kommunale 12

14 Økonomiudvalget s møde den veje. Den er gældende for en 10-årig periode, hvor udskiftning af armatur, lyskilder og master foregår i perioden I planen er der indarbejdet løsninger på følgende udfordringer: Vi skal være energibevidste, bruge mindre strøm og hermed også mindre udledning af CO 2 Vi skal renovere og energioptimere en del af vores belysningsanlæg, dels på grund af ælde på lyskilder og master, og dels så anlægget lever op til de lovmæssige krav for området. Vi skal kabellægge resterende luftledningsanlæg Vi skal skabe en ensartet politik for belysning i Svendborg Kommune For nærmere beskrivelser af målsætning og rammer for belysningsplanen, henvises til følgende link: I løbet af de første 5-6 år foretager Svendborg Vejbelysning en gennemgribende udskiftning af ca stk. armaturer og ca master. Renoveringen af armaturer og lyskilder, finansieres ved hjælp af en låneoptagelse på 27,4 mio. kr. i perioden , hvor renovering af master og kabellægning finansieres via basisbudgettet (el, drifts- og anlægsbudget). Besparelsen ved udskiftning af energikrævende lyskilder til LED-belysning, skal anvendes til tilbagebetaling af lånefinansieringen. Svendborg Vejbelysning A/S følger renoveringsplanen. Oversigtskort vedlægges som bilag. I 2014 blev områder i den vestlige del af Svendborg, renoveret. Der er kabellagt ca. 4,5 km luftledninger, ca. 750 stk. lyskilder og armaturer er renoveret og ca. 150 stk. master (primært træ- og gittermaster) er udskiftet. Oversigtskort vedlægges som bilag. Planen for renovering af vejbelysning i 2015 omhandler Svendborg Centrum. Der forventes renovering af ca stk. lyskilder og armaturer, udskiftning af ca. 150 stk. rør- og gittermaster, samt kabellægning af ca. 3,5 km luftledninger. Renoveringen forventes at pågå i perioden fra ca. 1. april til 1. oktober Oversigtskort vedlægges som bilag. Renovering og kabellægning i 2015, koordineres med fortovsrenovering, asfaltarbejder samt øvrige anlægsarbejder fra eksterne ledningsejere, og den indarbejdes sammen med plan for almindelig drift og vedligeholdelse af vejbelysning. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har været behandlet på bestyrelsesmøde i Svendborg Vejbelysning A/S den 19. november

15 Økonomiudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: Renovering gennemføres inden for Svendborg Vejbelysnings afsatte budget Garanti for lån på 4,5 mio. kr. i Lovgrundlag: Vejloven, november 2011 Privatvejsloven, december 2010 Cirkulære om vejbelysning, oktober 1999 Vejregler for vejbelysning, marts 1999 Bilag: Åben - Oversigtskort - Renovering og energioptimering , pdf Åben - Kort Renovering Vejbelysning i 2014 (2).pdf Åben - Vejbelysning - Armaturrenovering 2015.pdf Åben - Vejbelysning - Kabellægning 2015.pdf Åben - Anmodning om låneoptagelse d pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Flemming Madsen (A) og Ove Engstrøm (C) deltog ikke i behandling af punktet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 9. Kommunegaranti for Ollerup Vandværk A.m.b.a. 14/38361 Beslutningstema: Kommunegaranti for Ollerup Vandværk A.m.b.a. Indstilling: Direktionen indstiller til afgørelse: Om der stilles kommunegaranti på 0,4 mio. kr. til Ollerup Vandforsyning A.m.b.a. forudsat, at Ollerup Vandværks generalforsamling godkender låneoptagelsen, på ekstraordinær generalforsamling den 10. december At der i givet fald efter gældende praksis opkræves garantiprovision, som for nærværende udgør 1 % årligt af restgælden

16 Økonomiudvalget s møde den Sagsfremstilling: Ollerup Vandværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for optagelse af lån ved Kommunekredit. Begrundelsen for er lånet er restfinansiering af merudgifter til nødvendige renoveringer af boringer på baggrund af en uvildig tilstandsrapport. I 2013 blev bevilget en kommunegaranti for optagelse af lån på kr. til renovering, hvortil der nu søges om en ekstra kommunegaranti for et fastforrentet lån på kr., 1,16 % p.a. og sidste afdrag 18. november i Ollerup Vandværk afholder ekstraordinær generalforsamling den 10. december 2014, for at få generalforsamlingens bemyndigelse til at optage lånet på kr. Opgørelse over renoveringens samlede omfang er bilagt. Svendborg Kommune vil herefter garanterer for lån vedr. Ollerup Vandværk A.m.b.a. på ca. 3,5 mio. kr. Der er for Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den fremlagt takstblad 2015, bilagt budget 2015 og regnskab 2012 og Af modtagne materiale fremgår: Regnskab 2012 udviser et overskud på 45 t.kr. efter afskrivninger / og overskud før afskrivninger på 285 t. kr. Regnskab 2013 udviser et underskud på 49 t.kr. efter afskrivninger / og overskud før afskrivninger på 191 t.kr. Budget 2014 udviser et forventet overskud på 1 t. kr. efter afskrivninger / og overskud før afskrivninger på 241 t.kr. Budget 2015 udviser et forventet overskud på 64 t. kr. efter afskrivninger / og overskud før afskrivninger på 429 t.kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser, såfremt terminerne på lånet bliver betalt rettidigt. Efter gældende praksis, vil Ollerup Vandforsyning A.m.b.a. skulle betale garantiprovision, som for nærværende udgør 1 % årligt af restgælden Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunens låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bilag: Åben - Ollerup Vandværk amba - Ansøgning om kommunegaranti Åben - Ollerup Vandværk - Opgørelse over renovering. 15

17 Økonomiudvalget s møde den Åben - Ollerup Vandværk amba - Ansøgning om kommunegaranti - nyt lån Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 10. Status på Den Grønne Tråd 12/3033 Beslutningstema: Orientering vedr. tidsplan for Den Grønne Tråd. Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Anlægget af Etape 1 forventes at overholde tidsplanen. Etape 2 indeholder Krøyers Have, Ramsherred og Møllergade. Krøyers Have og Ramsherred udføres fra 1. marts til midten af juli. Møllergade udføres fra juli til december. Trappen. Møllergade overtages 1. januar Nedrivning forventes opstartet i april, trappen forventes først at stå færdig i foråret Ændringen skyldes, at det ikke har været muligt at overtage Møllergade 32 før. Bilag: Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - Tidsplan - Byrum - samlet pdf Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - Økonomi status_ docx Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles taget til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den : Tages til efterretning. 11. Tilgængelighed til trappen i Den Grønne Tråd 12/

18 Økonomiudvalget s møde den Beslutningstema: Tilgængelighed mellem parkeringshuset ved Hulgade, den kommende trappe og Møllergade. Indstilling: Direktionen indstiller til videresendelse til Økonomiudvalget, at der træffes beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med skitseforslaget. I givet fald søges afsat et ekstra rådighedsbeløb på 3 mio. kr. finansieret indenfor kommunens samlede anlægsbudget for 2014/2015, herunder frigivelse af rådighedsbeløb med 0,1 mio. kr. til forprojektering, ligesom afledt drift prioriteres ind i budget Sagsfremstilling: Baggrund: Begrundelsen for et gennembrud netop fra byens toppunkt er, at det er her, det er muligt at opnå en direkte forbindelse til vandet. Forbindelsen vil flugte en direkte sigtelinje i forhold til det nyanlagte stræde mellem Toldbodvej og Jessens Mole, forbi trafikterminalen. Det er også her, det unikke terræn giver mulighed for et spektakulært byrum, der samtidig vil understrege byens beliggenhed på bakken og byens historie. Tilgængelighed: Netop den markante terrænforskel på meter mellem Møllergade og Toldbodvej betyder, at forbindelsen ikke kan blive tilgængelig for alle. Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte den 29. maj 2012 programmet for arkitektkonkurrencen, herunder: Der er ikke forventning om tilgængelighed for alle på trappen. Det lokale tilgængelighedsudvalg, under Dansk Handicapråd, er løbende inddraget i udviklingen af projektet. Formanden henviser til, at FN"s Handicapkonvention skal sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som andre.han forholder sig kritisk til, at bevæghæmmede ikke får mulighed for at benytte trappen. Kommunens vurdering baserer sig på en udtalelse fra Statens Byggeforsknings Institut og fra Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik, som foretager tilgængelighedsrevison på projektet. Regler for handicaptilgængelighed følger kun Byggeloven med tilhørende bygningsreglement. Trappeanlægget er offentligt stiareal og således ikke omfattet af disse regler. Luxenburger oplyser endvidere, at FNs Handicapkonvention skal ses som en (ikke lovpligtig) anbefaling og, at der kan være hensyn til fysiske forhold, økonomi og kulturarv, som kommunen må tage hensyn til. I de foreløbige projektplaner vil det blive muligt for bevæghæmmede at færdes ad den nye passage fra Møllergade frem til det øverste udsigtsplateau. Den nederste del af trappen - mod Toldbodvej -bliver ikke tilgængelig for alle. De, der ikke kan benytte anlægget, må fortsat benytte allerede eksisterende adgange, som Klosterstræde og Brogade, hvor forholdene kan overvejes forbedret. 17

19 Økonomiudvalget s møde den Gangforbindelse fra parkeringshus ved Hulgade:Den administrative styregruppe for byrumsprojektet har bedt Kristine Jensens Tegnestue udarbejde et skitseforslag, der illustrerer, hvorledes en gangbro og forbindelse med tilgængelighed for alle mellem parkeringhus og Møllergade vil indvirke på området, herunder det kommende trappenanlæg. Skitseforslaget illustrerer en ekstra elevator ved trappen samt en gangbro langs facaden på Ribers Gård. Elevatortårnet ved trappen er 6 meter højt og kombineres med en støttemur. Elevatoren skal på grund af niveauforskel udføres med et ekstra stop. Gangbroens længde er 16 meter og værnhøjden 1.20 meter. Den markante bindingsværksfacade indgår som længe i et 4-længet bygningsanlæg fra 1761, den gamle købmandsgård, nu Ribers Gård, der af Kulturstyrelsen er klassificeret som fredet og som klasse 3 (længen, høj bevaringsværdi). Et anlæg som illustreret forudsætter således styrelsen godkendelse. Alternativt til elevatortårnet ved trappen har tegnestuen illustreret et rampeanlæg med en samlet længde på 120 meter, som rækker ind på den private matrikel 282-d (privat gårdlaug). Alterantivet vurderes ikke som en realistisk model, dels fordi et rampeanlæg af den længde ikke vil blive benyttet, dels at der er tale om privat ejendom. Yderligere er muligheden for at erstatte elevatortårnet med en sliske undersøgt. En teknisk mulighed, men producenten kan ikke anbefale denne model på grund af sliskens udstrækning på 20 meter, som vil bevirke, at den ikke vil blive benyttet. Der er også tænkt i alternativer som en forbindelse mellem parkeringshusets tagflade, via Ribers Gård til Møllergade. En model der ikke er vurderet teknisk. Der er tale om privat ejendom. Faglige kommentarer Tegnestuen konkluderer, at: det teknisk er muligt at etablere en gangforbindelse, det er vanskeligt at klare terrænafviklingen omkring Ribers Gård, dele af den historiske sokkel vil blive skjult af trappeanlæg og giver byggetekniske udfordringer, gangforbindelsen bør i øvrigt indpasses i skræntens samlede grønne udtryk. Tegnestuen anbefaler, at der stilles arkitektoniske krav til kvalitet og udformning, så forbindelsen mellem by og havn bliver indbydende og oplevelsesrig, og så der opnås et samlet udtryk, der imødekommer den bærende idé om, at den nye trappeforbindelse skal fremstå som en samlet bakke. Administrationens bemærkninger: Den østvendte facade af Ribers Gård ligger på den relativt høje, og stejle byskrænt, og er i omfang og karakter markant i bybilledet, især set fra havnen. I forhold til den kulturhistoriske forståelse af at Svendborg blev anlagt på et højdedrag langs kystskrænten, er det vigtigt at 18

20 Økonomiudvalget s møde den strukturen ikke sløres, men derimod tydeliggøres. To elevatortårne i området kan virke voldsomt og tage fokus fra helhedsindtrykket af det kommende trappeprojekt. Der bør ikke dannes barriere mellem trappe og det private gårdlaug-areal. Tværtimod bør der skabes en form for visuel sammenhæng. (Bygningsforbedringsmidler, som supplement til områdefornyelse, vil give mulighed for at bearbejde arealet i et samarbejde med gårdlauget). Alternativet til en gangbro-forbindelse bør overvejes: Generelle forbedringer af tilgængeligheden i området, herunder forholdene ad eksisterende adgange mellem Toldbodvej og gågadenettet (f.eks. Klosterstræde og Klosterstræde). Projektering og etablering af et gangbro-anlæg må forventes at rykke tidplanen for færdiggørelsen af Den Grønne Tråd projektet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Økonomioverslaget for anlægget, som skitserer øget tilgængelighed med elevatortårn ved trappen, er 5 mio. kr. ekskl. moms. Anlægsoverslaget er baseret på et skitseforslag og er eksklusive eventuelle konsekvenser af eksisterende ledninger, jordbundsforhold, arkæologi og jordforurening. Der er således en vis usikkerhed forbundet med den samlede anlægsudgift. I projektet Den Grønne Tråd, der finansieres i et partnerskab mellem Realdania og Svendborg Kommune, er der ikke budgetteret med en udgift til et anlæg, der kan medvirke til at skabe tilgængelighed for alle mellem det kommende parkeringshus og trapperummet. Det samlede budget er 38,8 mio. kr. Anlægsudgiften er budgetteret til 22,2 mio. kr. Det resterende beløb omhandler arkitektkonkurrence, ejendomskøb og nedrivning, rådgiverhonorar, fondsafgift og uforudsete udgifter, herunder 4,0 mio. kr., som Realdania har afsat til ekstraordinære elementer. Heraf resterer 3,0 mio. kr. efter at Realdania har bevilliget 1,0 mio. kr. til vandelementet på Torvet. Elementet er videreudviklet i f.t den oprindelige idé i konkurrenceoplægget. 3 mio. kr. er den økonomiske ramme som Realdania og Svendborg Kommune har aftalt for at undersøge muligheden for at fremme tilgængeligheden fra parkeringshuset til Møllergade. Realdania vil maksimalt bidrage med 2.0 mio. kr. af de resterende 3.0 kr. til ekstraordinære elementer til at øge tilgængeligheden med gangforbindelse mellem parkeringshuset, trappen og Møllergade. Hvis de 2.0 mio. kr. anvendes til en gangforbindelse betyder det, at der ved projekteringen af trappen er begrænset mulighed for at indpasse ekstraordinære elementer, der kan højne kvaliteten i forhold til den skitserede idé i konkurrenceforslaget. 19

21 Økonomiudvalget s møde den Med Realdanias bidrag på 2,0 mio. kr. mangler kommunens finansiering til de resterende 3,0 mio. kr. Såfremt der er et politisk ønske om projektet, skal finansieringen prioriteres indenfor den samlede anlægsramme for 2014/2015. I budgettet for Den Grønne Tråd er der ikke afsat driftsmidler til gangforbindelse og et elevatortårn. I givet fald må udgiften prioriteres ind i forbindelse med budgettet for Bilag: Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse.pdf Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse_Anlægsbudget.pdf Åben - Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - fotos_område_trappen.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Det indstilles til Økonomiudvalget, at der ikke arbejdes videre med skitseforslaget, men at administrationen anmodes om at undersøge og beskrive alternative muligheder (fx trappelift) for tilgængelighed for handicappede på trappen beskrive andre adgangsveje for handicappede op i byen Beslutning i Økonomiudvalget den : Tilbagesendes til behandling i Erhvervs-, Beskæftigelses- og kulturudvalget. 12. Proces og handleplan for Christiansmøllen 14/31055 Beslutningstema: Valg af proces og handleplan for Christiansmøllen samt søgning af anlægsbevilling og frigivelse. Indstilling: Direktionen indstiller, at Skaden på Christiansmøllen begrænses, og der arbejdes videre med dannelse af styregruppe/møllelav, til fondsansøgning, til istandsættelse/restaurering af Christiansmøllen (scenarie A2). Der søges anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb på baggrund af den valgte proces og handleplan på kr Finansieringen foretages via Økonomiudvalgets anlægspulje Status for fondsansøgninger mv. forelægges Økonomiudvalget senest maj

22 Økonomiudvalget s møde den Sagsfremstilling: I december 2013 blev det konstateret, at Christiansmøllen er i en dårlig forfatning, og i maj 2014 blev møllens vinger demonteret. På økonomiudvalgets møde den 20 maj 2014, blev der fremlagt tre niveauer for renovering af Christiansmøllen, og omfang beskrevet: Niveau 1. Økonomisk overslag kr Niveau 1+2. Økonomisk overslag Niveau Økonomisk overslag Økonomiudvalget besluttede at udsætte punktet, for at administrationen kunne undersøge mulighederne for evt. medfinansering gennem fonde og dannelse af en styregruppe/møllelav, der kunne bistå i fondssøgninger og evt. med den fremtidige drift af Christiansmøllen. På baggrund af økonomiudvalgets beslutning har administrationen arbejdet videre. Forskellige interessenter som f.eks. By & Land, Go2Green, Svendborg Museum har været inddraget. Administrationen vil foretage en sondering med henblik på et eventuelt fremtidigt samarbejde med initiativtagere bag håndværkerby i den gamle smedje i Christiansminde. De gennemførte sonderinger har indtil nu ikke givet et resultat i forhold til tilskud fra fonde. Før der kan arbejdes videre med eventuel fondsansøgning, skal der udarbejdes et mere detaljeret projekt. Administrationen er kommet frem til to muligheder: o Scenarie A1 Svendborg Kommune påbegynder istandsættelse/restaurering og arbejder videre med dannelse af styregruppe/møllelav o o Scenarie A1 omhandler, at Svendborg Kommune går i gang med Niveau 1. istandsættelse/restaurering af de vigtigste konstruktive forhold for møllebygningens overlevelse - som sikring /skarring af bjælker, der ligger af på murværk, oprette vindbjørn og nye vinger med lys på. Murværk istandsættes kun nødtørftigt med let facadebehandling. Sideløbende igangsættes en proces, hvor der forsøges at oprette en styregruppe/møllelav til etablering af et 21

23 Økonomiudvalget s møde den videncenter for bygningsarv. Der ansøges fondsmidler til helt eller delvis dækning af udførelse af niveau 2 og 3. o Scenarie A2 - Skaden på Christiansmøllen begrænses, og der arbejdes videre med dannelse af styregruppe/møllelav til fondsansøgning, til istandsættelse af Christiansmøllen o o Scenarie A2 omhandler at man begrænser skaden ved, at møllens ydre skal eftergås og sikres og tætnes. Istandsættelse/restaurering i henhold til niveau 1. udføres ikke i dette Scenarie. Det vil ikke være muligt at genmontere møllevinger i dette scenarie. Sideløbende med at skaden begrænses, igangsættes en proces, hvor det forsøges at oprette en styregruppe/møllelav til etablering af et videncenter for bygningsarv, der ansøger fondsmidler til helt eller delvis dækning af udførelse på hhv. niveau 1, niveau 2 og niveau 3. En egentlig renovering, samt omfanget for renovering, vil blive udskud, til omfanget af fondsmidler er kendt. På sigt forstærkes nedbrydning af møllen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Den økonomiske betydning for valg af scenarie A1 eller A2, er: o Scenarie A1 Svendborg Kommune påbegynder istandsættelse/restaurering og arbejder videre med dannelse af styregruppe/møllelav o Det økonomiske overslag for istandsættelse/restaurering er på kr Hertil kommer udgifter på kr forbundet med nedtagning af vinger, bygherrerådgivning, uforudsete udgifter og følgeudgifter forbundet med dannelse af en styregrupppe/møllelav til etablering et videncenter for bygningsarv. Den samlede anlægsbevilling, som søges, hvis scenarie A1 vælges, er på kr o Scenarie A2 - Skaden på Christiansmøllen begrænses, og der arbejdes videre med dannelse af styregruppe/møllelav til 22

24 Økonomiudvalget s møde den fondsansøgning til istandsættelse af Christiansmøllen o Det økonomiske overslag for at begrænse skaden er på kr Hertil kommer udgifter på kr , forbundet med nedtagning af vinger, bygherrerådgivning, uforudsete udgifter og følgeudgifter forbundet med dannelse af en styregruppe/møllelav til etablering af et videncenter for bygningsarv. Den samlede anlægsbevilling, som søges, hvis scenarie A2 vælges, er på kr Der kan ikke umiddelbart peges på finansiering af scenarie A1, med mindre der omprioriteres indenfor anlægsbudgettet, eller det prioriteres i forbindelse med budgetplanlægningen for Derfor forslås, at scenarie A2 vælges i første omgang og finansieres via Økonomiudvalgets anlægspulje. Lovgrundlag: 10, stk.1 i lovbekendtgørelse nr. 685 af 9. juni 2011 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (bygningsfredningsloven), jf. 9, nr.9, i bekendtgørelsen nr af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til kulturstyrelsen. Kasse- og regnskabsregulativet. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles, idet udvalget samtidig tilkendegiver, at man er indstillet på at finde en evt. manglende restfinansiering i forbindelse med budget Renovering af havnens bygninger på Frederiksøen 14/30180 Beslutningstema: Renovering af havnens bygninger på Frederiksøen. Indstilling: Direktionen indstiller til Økonomiudvalget, med videresendelse til byrådet, at: A) der foretages de nødvendige tiltag, således at bygningerne ikke forfalder unødigt (tagrenovering og elarbejde). Der søges en bruttoanlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb i 2015 på 3,0 mio. kr., der finansieres enten via 23

25 Økonomiudvalget s møde den a1 - optagelse af lån på 3,0 mio. kr., med en løbetid på 25 år, med en årlig ydelse på kr. årligt finansieret bygningsvedligeholdelsespulje for Svendborg Kommunes samlede bygningsmasse eller a2 - bygningsvedligeholdelsespulje for 2015 for Svendborg Kommunes samlede bygningsmasse, B) der træffes beslutning om der skal investeres i alt 1,925 mio. kr., som kan skabe plads til midlertidige aktiviteter på Frederiksøen, i dele af de ledige bygninger, der finansieres via b1 - havnens samlede anlægsbudget i 2015 eller B2 rejses i forbindelse med budgetforhandlingerne i 2016 At budget til den løbende bygningsvedligeholdelse indgår i budgetprocessen for 2016 Sagsfremstilling: På baggrund af beslutning på styregruppemøde for fremtidens havn og Tankefuld den 20. oktober 2014 har Center for Ejendomme og Teknisk Service (CETS) udarbejdet et oplæg til renovering af havnens bygninger på Frederiksøen med henblik på anvendelse af lokalerne. Der er behov for primært tagrenovering (A) for at hindre yderligere forfald. Derudover kan yderligere renoveringer (B) skabe plads til, At Rundbuehallerne kan anvendes til endagsarrangementer. At kantinerne kan anvendes til endagsarrangementer. At lokaler i den sydlige ende af bygning G kan anvendes på daglig basis til de aktiviteter der er angivet i lokalplanen. Endvidere er der ønske om at etablere en skaterbane i rundbuehallerne, som kan anvendes om vinteren. Dette kræver dog en nærmere udredning, heraf af yderligere investeringsbehov samt finansiering. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: A) Der foretages en investering på 3,0 mio. kr., således at bygningerne ikke forfalder unødigt. Dette indebærer hovedsageligt tagrenovering samt elarbejde. Da der er tale om bygninger på havneområdet, der indgår som et naturligt element i den nuværende havns virksomhed, er der automatisk låneadgang. Finansieringen af A) kan foretages via 24

26 Økonomiudvalget s møde den a1 optagelse af lån på 3,0 mio. kr. i KommuneKredit, med en løbetid på 25 år. Låneydelsen er på kr. årligt og finansieres gennem bygningsvedligeholdsbudgettet under CETS, til varetagelse af kommunes samlede bygningsmasse, eller a2 - prioritering indenfor anlægsvedligeholdsbudgettet i 2015 under CETS, til varetagelse af kommunes samlede bygningsmasse på samlet 11,91 mio. kr. Det kan oplyses, at vedligeholdelsesbudgettet fra 2015 har fået tilbageført midler på 3,9 mio. kr. efter nogle år med reduceret budget i forbindelse med energispareprojektet. Omprioriteringen af vedligeholdelsespuljerne for 2015 vil have en væsentlig indvirkning på CETS målsætninger, og planlægning af den generelle bygningsvedligeholdelse vil ændres markant. En stor del af det efterslæb som ellers ville være blevet oprettet i 2015, må i så fald skydes til 2016 og frem. Vedligeholdelsesbudgettet er afsat til renovering af skolernes faglokaler og øvrige borgernære serviceområder, herunder rådhuse, skoler, social- og ældreområdet og daginstitutionerne. Det skal desuden nævnes, at der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene på Frederiksøen ikke er afsat midler til forbrugsafgifter eller den løbende bygningsdrift. Forbrugsafgifterne forudsættes afholdt af eventuelle lejere. Direktionen anbefaler, at finansieringen af den løbende vedligeholdelse på ca. 2 mio. kr. årligt medtages i budgetprocessen for 2016, hvor udgiftsbehovet beskrives nærmere. B) Investeringer på 1,925 mio. kr. som kan skabe plads til midlertidige aktiviteter på Frederiksøen i dele af de ledige bygninger kan prioriteres indenfor havnens samlede anlægsbudget i 2015 eller rejses i forbindelse med budgetforhandlingerne for Hvis der ønskes prioriteret indenfor budgettet for 2015 kunne en mulighed være delvis udskydelse af anlægsprojekter i 2015 på Havnen, ( Havnepladsen og honnørkajen og Fornyet spunsvæg inkl. depot ) mod at de vil indgå i budgetforhandlingerne for Hvis man delvist udskyder projektet Havnepladsen og honnørkajen vil det ikke have en negativ konsekvens på kort eller lang sigt. Det foreslås, at renoveringen af Nokken ved Maritimt Center og midlertidig tilpasning af opmarcharealet ved Ærøfærgerne bibeholdes i anlægsprojektet. Belægningsrenoveringen og løsning af afvandingsproblemstillingerne foreslås udskudt, men da der samtidig er planlagt to andre projekter (Højvandssikring og Det blå bånd), som begge forløber hen over det samme areal, og som begge i betydeligt omfang vil påvirke belægninger og afvandingsforhold, vil det under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt at overføre de resterende anlægsmidler til et senere budgetår, så de kan indgå i et samlet projekt på arealet. Hvis man udskyder projektet Fornyet spunsvæg inkl. depot vil det ikke have en negativ konsekvens på kort sigt. Dog vil ibrugtagningen af bygningerne medføre øget færdsel på de underminerede kajarealer, hvorfor det vil være absolut nødvendigt at gennemføre projektet i Det ekstra år inden projektets start vil desuden give bedre tid til forarbejde og koordinering i forhold til anvendelsen af havnens bassiner. 25

27 Økonomiudvalget s møde den Der er i investeringsoversigten for indarbejdet 2,00 mio. kr. til Havnepladsen og honørkajen 5,00 mio. kr. Fornyet spunsvæg inkl. depot. Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativet samt lånebekendtgørelsen. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstiller model a1 og b1, idet budget til den løbende bygningsvedligeholdelse indgår i budgetprocessen for budget Østerdalen Gudme Børnehave - produktionskøkken 13/12120 Beslutningstema: Beslutning om udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave skal indeholde et produktionskøkken. Indstilling: Direktionen indstiller, at: Økonomiudvalget vælger et af nedenstående to alternativer, vedr. etablering af produktionskøkken: A1 - Udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave indeholder et produktionskøkken. Det er muligt at holde sig indenfor den godkendte anlægsbevilling. Etableringen af et produktionskøkken vil medføre en øget årlig drift på kr. der skal rejses i udvalget for Børn og Unge med henblik på finansiering. A2 - Udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave indeholder ikke et produktionskøkken, men derimod et anretterkøkken. Der kan tilbageføres 0,8 mio. kr. af den samlede anlægsbevilling til kassen. Sagsfremstilling: For at kunne opfylde Pladsgarantien har Byrådet på mødet den 29. oktober 2013 godkendt en udvidelse af Østerdalen, Gudme Børnehave. Programoplægget blev godkendt i Økonomiudvalget den 18. marts Den 6. maj 2014 blev der i udvalget for Børn og Unge rejst en sag vedr. etablering af et produktionskøkken i forbindelse med udvidelsen af Østerdalen, Gudme børnehave. Udvalget for Børn og Unge sendte sagen videre til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget besluttede den 20. maj 26

28 Økonomiudvalget s møde den , at der i udbudsmaterialet blev indarbejdet en option for etablering af et produktionskøkken. Udvalget for Børn og Unge besluttede den 3. juni 2014 at indstille byggeprogrammet til godkendelse i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget godkendte byggeprogrammet den 17. juni 2014, med følgende tilføjelse vedr. produktionskøkkenet: Produktionskøkkenet behandles som option i udbuddet og efter licitation behandles på et møde i Økonomiudvalget med henblik på en efterfølgende stillingtagen til finansiering af evt. merudgiften. Køkkenfaciliteterne i alle kommunens børnehuse er i 2012 blevet opgraderet. I dag forventes det, at de fleste børnehuse vil kunne blive godkendt af Fødevarestyrelsen, som minimum som Anretterkøkken. Det betyder, at der kan serveres et sundt frokostmåltid bestående af rugbrød, pålæg, grønt, små lune retter og lignende. Såfremt der skal tilberedes et mere varieret frokostmåltid vil det kræve et Produktionskøkken, hvor der blandt andet kan håndteres råt kød. Administrationen henviser til principperne for tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbudsområdet, som Udvalget for Børn og Unge besluttede på møde 6. juni 2012 og som 19. juni 2012 også blev godkendt i Økonomiudvalget. Principperne giver mulighed for at tænke produktionskøkken ind i opførelsen af nye dagtilbud, men ikke i forbindelse med tilbygninger, fx ved Gudme Børnehus/Østerdalen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Østerdalen Gudme Børnehave er godkendt med en anlægsbevilling på 17,019 mio. kr., fordelt med 2,355 mio. kr. i 2014 der er frigivet samt 14,664 mio. kr. i rådighedsbeløb Den 25. november 2014 er afholdt licitation i hovedentreprise, og det firma, CETS agter at indgå kontrakt-forhandlinger med, afgav et bud med et produktionskøkken som option, der er indenfor rammen af håndværkerudgifter. Økonomisk konsekvens for valg af produktionskøkken: A1 - Udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave indeholder et produktionskøkken: Gennemføres udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave med et produktionskøkken, kan dette afholdes indenfor den nuværende anlægsbevilling på 17,019 mio. kr. Etableringen af et produktionskøkken vil medføre en øget årlig drift på kr. der skal rejses i udvalget for Børn og Unge med henblik på finansiering. A2 - Udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave indeholder ikke et produktionskøkken: Indeholder udvidelsen af Østerdalen Gudme Børnehave ikke et produktionskøkken men derimod et anretterkøkken, kan anlægsbevillingen reduceres fra 17,019 mio. kr. til 16,219 mio. kr. og 0,8 mio. kr. kan tilføres kassen. 27

29 Økonomiudvalget s møde den Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Byggeloven Kommunens Kasse- og Regnskabsregulativ Beslutning i Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget besluttede, at der skal etableres produktionskøkken. 15. Sociale klausuler og indkøbs- og udbudspolitik 13/8541 Beslutningstema: Status på hidtidig håndhævelse af arbejdsklausuler samt forslag til beslutning om model for fremtidig håndhævelse af kommunens arbejdsklausul, herunder brug af øgede sanktionsmuligheder. Endvidere forslag til foreløbig godkendelse af samlet indkøbs- og udbudspolitik for Svendborg Kommune med henblik på oversendelse til høring i Svendborg Erhvervsråd. Indstilling: Direktionen indstiller i henhold til punkt 1, at kontrolrapporterne tages til efterretning, at model 1 følges, så Svendborg Kommune tilslutter sig et fælles fynsk samarbejde om håndhævelsen, herunder køb af kontrolydelser fra Odense Kommunes kontrolenhed, at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Odense Kommune om kontrolarbejdet, herunder om form og betalingsmodel, at der som yderligere sanktionsmulighed ved brud på arbejdsklausulen, gives mulighed for at afskære firmaer fra at give bud på kommunale opgaver i en given periode, at administrationen bemyndiges til at træffe afgørelser indenfor den af Økonomiudvalget udmeldte ramme, og at at der i anlægsbudgettet prioriteres udgifter til kontrolarbejdet samt til administrationen. Direktionen indstiller i henhold til punkt 2, at udkastet til ny indkøbs- og udbudspolitik, herunder bilag 1, 2 og 7, foreløbigt godkendes 28

30 Økonomiudvalget s møde den og oversendes til høring i Svendborg Erhvervsråd med henblik på endelig godkendelse i Økonomiudvalget at administrationen bemyndiges til løbende at revidere bilag 1-5 som følge af ændret udbudslovgivning, herunder tærskelværdier, samt ændringer som følge af politiske beslutninger. Sagsfremstilling: 1. Håndhævelse af arbejdsklausulen I forlængelse af orientering af Økonomiudvalget d. 18. marts 2014 blev der igangsat ekstern kontrol af arbejdsklausulen på renoveringen af Thurø skole ved revisionsfirmaet Ernst & Young (KPMG i mellemtiden fusioneret med Ernst & Young), der skulle danne baggrund for beslutning om den fremadrettede kontrol af kommunens arbejdsklausul. Den endelige kontrolrapport konkluderer, at hovedentreprenøren i al væsentlighed overholder sine forpligtelser i forhold til arbejdsklausulen. Der har dog samtidig vist sig store udfordringer med at fremskaffe den krævede skriftlige dokumentation fra underentreprenørerne, hvorfor kontrollen ikke har været dækkende for to underentreprenører, mens den tredje underentreprenør ikke har medvirket til kontrollen. Administrationen har herudover foretaget kontrol af arbejdsklausulen i forbindelse med montering af solcelleanlæg på Tåsingeskolen, som følge af modtaget anmeldelse om muligt brud på de sociale klausuler. Kontrollen her viser, at hovedentreprenøren i al væsentlighed overholder arbejdsklausulen, men at det ikke er muligt at påvise overholdelse eller manglende overholdelse i forhold til benyttede underentreprenører. På baggrund af de to kontroller må det derfor overordnet set konkluderes, at de pågældende hovedentreprenører overholder arbejdsklausulen for så vidt deres egne medarbejdere. Arbejdsklausulen overholdes dog ikke i forhold til at sikre styring, herunder orientering af deres underentreprenører om arbejdsklausulens indhold, hvilket er konstateret i forbindelse med krav om fremskaffelse af dokumentation. I de pågældende sager er det den oprindelige version af arbejdsklausulen, der er anvendt. Der har derfor ikke været mulighed for pålæg af bod overfor hovedentreprenøren. Bod er en konkret sanktionsmulighed i den vedtagne fælles fynske arbejdsklausul. Ophævelse vurderes ej heller som en reel sanktionsmulighed. De to sager vil derfor blive fulgt op med møder med de pågældende entreprenører. For at sikre en øget opfølgning og kontrol med arbejdsklausulen fremadrettet, foreslås følgende tre modeller som mulig håndhævelse af arbejdsklausulen: 1. Fælles fynsk kontrolsamarbejde Odense Kommunes økonomiudvalg har besluttet at tilbyde de øvrige fynske kommuner at købe kontrolydelser af Odense Kommunes kontrolenhed mod social dumping og derved indgå i et fælles fynsk samarbejde. Kontrolenheden vil her forestå det opsøgende arbejde på f.eks. byggepladser i Svendborg Kommune samt håndtere egentlige kontroller, herunder indhentning af dokumentation. 29

31 Økonomiudvalget s møde den Kommunen håndterer dog i denne model som kontraktansvarlig selv evt. sanktionsskridt, herunder bod og ophævelse. 2. Etablering af intern kontrolenhed Der etableres en intern kontrolenhed efter samme fremgangsmåde som i Odense Kommune. Det betyder, at kommunen selv forestår alt kontrolarbejde, herunder opsøgende arbejde på f.eks. byggepladser og indhentning af dokumentation ved egentlige kontroller samt selve udmøntningen af evt. sanktioner. 3. Ekstern kontrol Der indgås en samarbejdsaftale, evt. efter udbud, med ekstern part der herefter forestår kontrolarbejdet med arbejdsklausulen på kommunens vegne. Kommunen håndterer dog også i denne model som kontraktansvarlig selv evt. sanktionsskridt, herunder bod og ophævelse. Uddybende beskrivelse af de tre modeller, herunder fordele og ulemper, er beskrevet i vedlagte notat om håndhævelsesmodeller. Som en konsekvens af de gennemførte kontroller foreslås en yderligere sanktionsmulighed indført. Udover muligheden fremadrettet for pålæg af bod ved f.eks. manglende fremsendelse af dokumentation, foreslås der mulighed for at afskære firmaer, der har forbrudt sig mod arbejdsklausulen, fra at give bud på kommunale opgaver i en given periode, f.eks. 6 eller 12 måneder. Sanktionen foreslås gradueret alt efter overtrædelsens karakter. Der bør derfor indgå overvejelser om overtrædelsens omfang samt firmaets samarbejdsvilje. Sanktionen bør ikke udelukke forudgående pålæg af bod overfor entreprenøren. Det bemærkes, at sanktionen ikke kan anvendes ved offentlige udbud, da det ikke er en saglig udelukkelsesgrund, jf. Udbudsdirektivet art. 45. Samtidig forudsættes et ligebehandlingsprincip anvendt ved brug af denne sanktion. Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at træffe afgørelser m.v. inden for den ramme som Økonomiudvalget beslutter, evt. med evaluering efter 1 år. 2. Revision af indkøbs- og udbudspolitik Med baggrund i Økonomiudvalgets beslutning d. 22. april 2014 om en ny samlet indkøbs- og udbudspolitik, foreligger der udkast til sammenskrivning af kommunens eksisterende udbudsregler på bygge- og anlægsområdet samt den eksisterende indkøbs- og udbudspolitik for varer og tjenesteydelser. I forbindelse med drøftelse af udbud og etiske standarder på Økonomiudvalgsmødet d. 18. marts 2014 blev det samtidig besluttet, at der i forbindelse med revision af indkøbs- og udbudspolitikken skulle udarbejdes et generelt CSR-bilag. Sammenskrivningen af indkøbs- og udbudspolitikken fremstår derfor nu som kommunens overordnede politik på området, mens at bilag 1 og 2 vil fungere som administrationens værktøj til den praktiske gennemførelse af udbud indenfor henholdsvis varer og tjenesteydelser og byggeri og anlæg. 30

32 Økonomiudvalget s møde den Herudover tilføjes til politikken de allerede vedtagne retningslinjer for sociale klausuler som bilag 3-5 samt kontraktbilag for sociale klausuler som bilag 6, så alle relevante retningslinjer på udbudsområdet er samlet ét sted. Den samlede politik inkl. bilag foreslås offentliggjort på kommunens leverandørportal Leverandør til kommunen, hvor leverandørerne tillige vil få adgang til en pixi-udgave med henblik på at gøre retningslinjerne så forståelige som muligt. Herudover foreslås et nyt kontraktbilag (bilag 7) der omhandler leverandørens samfundsansvar og dermed bliver et fremtidigt CSR-bilag, som leverandører og entreprenører underskriver. Bilaget baserer sig på FNs Global Compact, og firmaerne vil derfor forpligte sig til specifikt at overholde menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø samt antikorruption. Bilaget indeholder ligesom kontraktbilaget på de sociale klausuler en kontroladgang samt mulighed for pålæg af f.eks. bod ved manglende overholdelse. Bilaget oplister dermed eksplicit allerede fastsatte krav i indkøbs- og udbudspolitikken og tydeliggør disse overfor leverandøren ved den enkelte kontraktindgåelse. De væsentligste forslag til indholdsmæssige ændringer af politikken er følgende: Tydeliggørelse af kommunens leverandørpolitik indenfor varer og tjenesteydelser såvel som byggeri og anlæg i forhold til at sikre, at lokale leverandører og entreprenører har mulighed for at byde ind på kommunens opgaver. Dette skal bl.a. sikres ved at udbud indenfor varer og tjenesteydelser splittes op i passende klumper, og bl.a. ved, at der gøres brug af fagentrepriser ved udbud af byggeri og anlæg under hensyntagen til de retningslinjer og samarbejder som kommunen indgår i, f.eks. KomUdbud. Herudover lægges der op til øget brug af dialog i forbindelse med konkrete udbud samt løbende dialogmøder med erhvervslivet. Kommunens deltagelse i indkøbsfællesskaber og deltagelse i KomUdbud og SKI er tydeliggjort. Det foreslås i forhold til deltagelsen i KomUdbud, at kommunen som udgangspunkt deltager i alle udbud, men at lokale leverandører så vidt muligt skal have mulighed for at byde ind. I forhold til deltagelsen i SKI s udbud anbefales det også, at der tages hensyn til lokale interesser, herunder særligt ved de forpligtende aftaler. Det foreslås derfor, at direktionen kvartalsvis forelægges SKI s udbudsplan med Økonomi & Udbud s kommentarer og markedsvurdering, evt. med henblik på Økonomiudvalgets endelige stillingtagen til deltagelse i udbuddene. For at understøtte innovation og nye løsninger/metoder i kommunen foreslås en løbende udvælgelse af enkelte strategiske indkøbsområder, der kan analyseres med henblik på at belyse potentielle 31

33 Økonomiudvalget s møde den effektiviseringstiltag, f.eks. ud fra input og ideer fra leverandører. Arbejdet kan f.eks. udmønte sig i en innovationsgruppe på tværs af direktørområderne med eksterne interessenter for at sikre helheden. Beløbsgrænsen for underhåndsbud på varer og tjenesteydelser foreslås hævet fra til kr., da der administrativt bruges mange ressourcer på at gennemføre små udbudsrunder indenfor f.eks. konsulentbistand. I praksis indhentes altid flere tilbud hjem ved opgaver af denne størrelse. Det betyder, at der fremadrettet vil være samme beløbsgrænse for både varer/tjenesteydelser samt byggeri og anlæg. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I forhold til punkt 1 indebærer et valg af alle tre håndhævelsesmodeller økonomiske konsekvenser i form af merudgifter, der nøje afhænger af ønsket kontrolniveau. Model 1 vurderes i den forbindelse at være den økonomisk mest fordelagtige set i forhold til den forventede samlede effekt af kontrollen. Udgifter til model 1 finansieres via anlægsbudgetterne med en procentdel til dækning af direkte (selve kontrolarbejdet) og indirekte (koordinering med kontrolenheden samt administration af sanktionsskridt m.v.) udgifter. I forhold til punkt 2 er der ingen direkte økonomiske konsekvenser. I forhold til erhvervslivet vurderes det positivt, at kommunens udbudsregler samles under ét, og dermed i højere grad kan understøtte Erhvervskontakten og indgangen til kommunen. Øgede krav til erhvervslivet, herunder flere områder der sendes i udbud samt krav til social ansvarlighed, kan dog risikere at medføre færre bud og/eller lettere øgede priser på de udbudte opgaver. Lovgrundlag: Udbudsdirektivet, tilbudsloven, ILO-konvention nr. 94 samt Beskæftigelsesministeriets vejledning nr af 30. juni 2014 til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Bilag: Åben - Notat - fremadrettet håndhævelse af arbejdsklausul.docx Åben - Indkøbs- og udbudspolitik 2014.docx Åben - Bilag 1 - Retningslinjer for udbud af varer og tjenesteydelser.doc Åben - Bilag 2 - Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg.doc Åben - Bilag 7 - Leverandørens samfundsansvar (CSR-bilag).docx Beslutning i Økonomiudvalget den : Godkendt, idet udvalget besluttede, at man på baggrund af kontrolrapporterne ikke indhenter underhåndsbud eller indbyder de pågældende entreprenører til indbudte licitationer i det næste år, eller før der er indsendt den ønskede dokumentation for overholdelse af de sociale klausuler. Henrik Nielsen var imod sanktionen i relation til kontrolrapporterne. 32

34 Økonomiudvalget s møde den Overholdelse af sociale klausuler 14/9641 Beslutningstema: Følgende ønskes optaget på udvalgets dagsorden: Tillægsdagsorden til KMT-mødet den 24. november 2014 Kommunen har i årevis haft en politik der siger: Det vil være et kontraktvilkår, at entreprenøren / rådgiveren følger og behandler alle medarbejdere på byggeopgaven i overensstemmelse med de danske kollektive overenskomster på området.(2008) Denne politik, om overholdelse af sociale klausuler, er besluttet for at sikre ordentlige vilkår for både arbejdsgivere og arbejdstagere ved kommunale udbud. Det har desværre vist sig at arbejdsgiverne ikke altid overholder de kontraktlige forpligtigelser og derfor er udbudsreglerne blevet strammet flere gange, senest i slutningen af Der forekommer stadig eksempler på social dumpning, og derfor skal administrationen hurtigst muligt fremlægge forslag til, hvordan en effektiv kontrol kan foretages enten i eget regi, eller at ydelsen skaffes andre steder. Kontrollen skal være opsøgende, således at kontrollen ikke kun bygger på tro og love og andres anmeldelse og oplysninger. Det vil være et væsentligt parameter at kontrollen skal være så effektiv, at den i sig selv vil være middel nok til undgå medieomtale som de seneste dage. På vegne af: Søren Kongegård og Flemming Madsen Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Oversendes til Økonomiudvalget med anmodning om, at der iværksættes tiltag, der sikrer overholdelse af sociale klausuler. Beslutning i Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget henstiller, at udvalgene alene behandler sager inden for deres eget sagsområde. Økonomiudvalget konstaterer samtidig, at der med behandlingen af punkt 15 er taget de fornødne skridt i forhold til overholdelse af sociale klausuler timers gratis parkering på betalingspladserne i zone 2 14/36234 Beslutningstema: 33

35 Økonomiudvalget s møde den Som led i budgetforliget , er det indført at de første 2 timers parkering i Voldgade er gratis, og den efterfølgende timetakst er fastsat til 8 kr. I forbindelse med Torvets ombygning, blev det samme besluttet for Frederiksgade samt Jessens Mole (den gamle rutebilstation), dog som en midlertidig løsning under ombygningsperioden. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til økonomiudvalget, at det videreføres, at de første 2 timers parkering på Frederiksgade samt Jessens Mole (den gamle rutebilstation) er gratis, og efterfølgende timetakst sættes til 8 kr. Sagsfremstilling: I forbindelse med budgetforliget blev det besluttet, at taksterne på de to betalingsparkeringspladser i Voldgade skulle harmoniseres til 8 kr. i timen. Samtidigt blev det indført, at de første 2 timers parkering på begge pladser skulle være gratis. I februar 2014 besluttede byrådet, at dette også skulle være gældende for betalingspladserne i Frederiksgade og på Jessens Mole ved den gamle rutebilstation. Dette blev vedtaget som en midlertidig løsning i ombygningsperioden af Torvet. Torvet står færdigt i ultimo 2014, hvorefter ombygningen af Ramsherred går i gang og skal være færdig i I perioden med ombygningen af Ramsherred fra den 1. marts 2015 til medio juli 2015, vil det ikke være muligt at køre ind på Torvet og parkere men varetransport vil være muligt. Ovenstående har betydet, at belægningsprocenten på Frederiksgade i hverdagstimerne siden 2013 er steget med 50-70%, og ofte er pladsens belægningsprocent minimum 75%. For betalingspladsen på Jessens Mole er det svær at sammenligne belægningsprocenten med tallet fra 2013, da en stor del af p-pladsen i år har været anvendt som byggeplads i forbindelse med etablering af iværksætterhuset. Alle 4 p-pladser med 2 timers gratis parkering, er beliggende i zone 2 i forhold til kommunens parkeringsstrategi, mens de øvrige betalingspladser er beliggende i zone 1 og har en timetakst på 12 kr. Den lavere takst samt 2 betalingsfri timer på p-pladserne i zone 2, er medvirkende til, at bilisterne vælger at parkere i zone 2 frem for zone 1, hvilket stemmer overens med det, der ønskes i forhold til parkeringsstrategien for Svendborg Kommune. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ved at fastholde 2 timers gratis parkering på Frederiksgade og Jessens Mole er der mulighed for at fastholde en stor del af de bilister, der i dag er begyndt at parkere på disse pladser i forbindelse med Torvets ombygning. Fra 1. januar 2014 til 31. oktober 2014 er indtjeningen på Frederiksgade kr. med en nuværende belægningsprocent på 70-75%. 34

36 Økonomiudvalget s møde den På trods af 2 timers fortsat gratis parkering vurderes det, at der vil ske et procentvis fald i belægningsprocenten, når man åbner for parkering på Torvet. Samlet set vurderes det, at der vil være balance inden for budgettet. Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt således at ordningen fastholdes i Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 18. Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling 14/35824 Beslutningstema: Godkendelse af gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling pr. 1. januar Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets beslutning, at: de nye gebyrbestemmelser for timebaseret byggesagsbehandling godkendes med virkning fra 1.januar Sagsfremstilling: Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget besluttede d. 13. november 2014, at Svendborg Kommune pr. 1. januar 2015 opkræver gebyr for byggesagsbehandling efter medgået tid på den enkelte sag. På baggrund heraf, er de nuværende gebyrbestemmelser revideret, således at byggesagsbehandling pr. 1. januar 2015 faktureres for medgået tid. Bestemmelserne fremgår af bilag. Timeprisen er opgjort til 690 kr. Med få undtagelser, er alle sagsbehandlingsskridt omfattet af gebyr. Modsat tidligere betyder det, at der ved sager, som udløser en byggetilladelse, vil ske opkrævning af gebyr af to omgange. Første gebyr forfalder, når byggetilladelsen meddeles. Andet gebyr forfalder, når byggeriet lovligt kan tages i brug og byggesagen derved afsluttes. I øvrige sager forfalder gebyret, når afgørelsen meddeles f.eks. ved udstedelsen af en nedrivningstilladelse. 35

37 Økonomiudvalget s møde den En anden forskel fra tidligere er de tilfælde, hvor ansøger i løbet af processen trækker sin byggeansøgning tilbage. Her vil kommunen fremadrettet opkræve gebyr for den tid, der er brugt på byggesagsbehandling frem til ansøgningen annulleres. Der opkræves gebyr for alle afgørelser truffet efter bygningsreglementet, herunder: Byggetilladelser Godkendelse af anmeldelsessager Nedrivningstilladelser Dispensationer uden tilhørende byggeansøgning/byggeanmeldelse Principgodkendelser, hvor der er foretaget en egentlig sagsbehandling Ibrugtagningstilladelser Afslutning af byggeri, der kun kræver færdigmelding Afslag på byggeansøgning/byggeanmeldelse/dispensations ansøgning Det bemærkes, at fra 2015 vil der ligeledes blive opkrævet gebyr for byggesagsbehandling af midlertidige konstruktioner som eksempelvis telte, scener, tribuner og lignende. Midlertidige konstruktioner er oftest transportable konstruktioner. Ejeren af en transportabel konstruktion kan fra 2015 vælge at få sin konstruktion certificeret for en femårig periode, hvorved det ikke er nødvendigt at søge om byggetilladelse i denne periode. Gebyrbestemmelserne indeholder mulighed for, at kommunen i særlige tilfælde kan give lempelse eller eventuelt helt fritagelse for betaling af gebyr, hvis opkrævningen vil medføre åbenlyse urimeligheder. Gebyrbestemmelserne skal evalueres og fremlægges nærværende udvalg i efteråret Gebyropkrævning på baggrund af medgået tid træder i kraft pr. 1. januar Igangværende sager, ansøgt før 1. januar 2015, afregnes efter de gebyrbestemmelser, der var gældende på tidspunktet for ansøgningen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Administrationen har beregnet en timepris på 690 kr. for byggesagsbehandling. Prisen er beregnet på baggrund af den nuværende bemanding af byggesagsområdet med et tillæg for kontorhold og faste omkostninger (overhead). Ved den fastsatte timepris på 690 kr. vurderes budgettet for 2015 på kr., svarende til fakturering af 3860 timer, at kunne overholdes. 36

38 Økonomiudvalget s møde den Lovgrundlag: Byggelovens 28 og Bygningsreglement 2010 kap Bilag: Åben - Bilag - Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling 2015 Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles til Økonomiudvalget. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 19. Godkendelse af takster for MOTAS /12036 Beslutningstema: Takster for Modtagestation Syddanmark I/S for 2015 bedes godkendt. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til økonomiudvalget, at: Forslag til takster for 2015 godkendes. Sagsfremstilling: Af vedtægterne for Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS), fremgår det af 11.8, at: De af repræsentantskabet indstillede gebyrer, jf. 8.2, fremsendes til kommunernes godkendelse vedlagt bestyrelsens beretning og årsregnskabet for det forløbne regnskabsår samt budget for det kommende regnskabsår. MOTAS repræsentantskab har den 12/ godkendt MOTAS årsrapport 2013 med anmærkningsfrit regnskab, bestyrelsens beretning samt budget og takster for Årsrapporten med beretningen, budget og oversigt over takster for 2015 er vedlagt som bilag. Af takstbilaget fremgår taksterne for 2013 og 2015 hvoraf det fremgår, at taksterne stort set er uændrede fra 2013 til For klinisk risikoaffald er kundens pris faldet ca. 45 kr. til kr. 199, hvilket skyldes, at MOTAS nu kører ordningen med deres egen bil. For den lille landbrugsordning er kundens pris steget fra kr. 183,03 til kr. 199, hvilket skyldes et ønske om at harmonisere prisen for de to ordninger, samt et mindre underskud på ordningen oparbejdet i Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: 37

39 Økonomiudvalget s møde den Ingen økonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Jf. 11.8, i vedtægterne for Modtagestation Syddanmark I/S, skal taksterne godkendes af interessentkommunerne. Bilag: Åben - Motas - anmodning om godkendelse af takster fo 2015 Åben - Motas - anmodning om godkendelse af takster fo 2015 Åben - Budget udgifter 2015 maj.pdf Åben - MOTAS-Årsrapport 2013.pdf Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 20. Forslag til tillæg 2 til Spildevandsplan , omdannelse ved Gudme Rådhus 14/35138 Beslutningstema: Natur og Klima Beslutning om tillæg 2 til Spildevandsplan sendes i offentlig høring. Tillægget har til formål at ændre den nuværende kloakeringsform fra fælleskloakeret til separatkloakeret. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at tillægget offentliggøres i 8 uger, hvis der ikke kommer væsentlige indsigelser, vil tillægget blive endeligt vedtaget i Miljø-, Klimaog Trafikudvalget. Hvis der kommer væsentlige indsigelser, vil det blive forelagt Byrådet til endelig vedtagelse. Der udarbejdes ikke en miljøvurdering. Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan 592 til omdannelse af Gudme Rådhus til centerformål og to mindre boligområder ændres den nuværende eksisterende spildevandsplan med fælleskloakering til separatkloakering. Området vil blive tilsluttet de nuværende fælleskloakerede områder. Det vil alene blive ved nybyggerier, at denne ændring træder i kraft. For den ældre del af rådhuset bliver det kun aktuelt med separering, hvis 38

40 Økonomiudvalget s møde den kloakkerne skal renoveres pga. alder eller af hensyn til nybyggerier. Kloakken for den nyere del af rådhuset er separeret. Formålet er at fremtidssikre områdets nybyggerier. Der er ingen konkrete planer om separering af kloakkerne i andre fælleskloakerede områder. Der er udarbejdet en miljøscreening af planen, der offentliggøres i samme periode som tillægget. Det vurderes, at tillægget ikke kræver en egentlig miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Ved evt. kommunal renovering af kloakker ved den ældre del af Gudme rådhus, vil det indgå i det konkrete budget. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven. Spildevandsbekendtgørelsen 5 (bek. nr af med senere ændringer). Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af med senere ændring). Bilag: Åben - Tillæg 2 miljøscreening Åben - Tillæg 2 til spildevandsplan Beslutning i Miljø-, Klima- og Trafikudvalget den : Indstillingen godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 21. Tilsyn med Boligorganisationer ej omfattet af styringsdialog /37888 Beslutningstema: Gennemgang af regnskaber for boligorganisationer, der ikke er omfattet af lovpligtig styringsdialog med Svendborg Kommune. Indstilling: Det indstilles: At Byrådet tager regnskaberne for A.P.Møller Kollegiet, Svendborg Erhvervsskoles Kolegier Ryttervej og Tværvej, BOFYN-Skårup, Seniorfællesskabet Højmarken og Fyns almennyttige Boligselskab til efterretning. 39

41 Økonomiudvalget s møde den Sagsfremstilling: Regnskaber for A.P. Møller Kollegiet Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej BOFYN-Skårup Seniorbofællesskabet Højmarken, Stenstrup Fyns almennyttige Boligselskab er blevet gennemgået af administrationen med henblik på behandling i Byrådet. Gennemgangen omfatter alene de boligorganisationer, som ikke er omfattet af den lovpligtige årlige styringsdialog mellem almene boligorganisationer og Svendborg Kommune. Der er ikke ved gennemgangen fundet grundlag for at kommunen som tilsynsmyndighed skal foretage yderligere opfølgning vedr. ovennævnte boligorganisationer. Uddybning af regnskabsgennemgangen fremgår af særskilt notat, der vedlægges dagsordenen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om almene boliger mv., årsregnskabsloven, og særlige bekendtgørelser vedr. ungdomsboliger og ældreboliger. Bilag: Åben - Regnskabsgennemgang - boligorganisationer udenfor styringsdialog Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 22. LAG SØM - ansøgning om mellemfinansiering 11/40865 Beslutningstema: Ansøgning om mellemfinansiering af eksternt ansøgte projekter ved foreninger hjemmehørende i Svendborg Kommune, dvs. projekter der har opnået tilsagn fra LAG-midlerne. Indstilling: Direktionen indstiller, at 40

42 Økonomiudvalget s møde den Der stilles mellemfinansiering til projekter med eksternt tilsagn, i alt for 1 mio. kr. i perioden indtil Der kan alene gives mellemfinansiering til projekter, hvis sigte er Svendborg Kommune og dennes borgere som lokalt fællesskab. Administrationen udarbejder forretningsgang for administration af mellemfinansieringsordningen Punktet videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet Sagsfremstilling: Der er for programperioden etableret en ny lokalaktionsgruppe (LAG). Den nye LAG dækker Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner og har fået navnet LAG Syd-, Øst- og Midtfyn (SØM). LAG SØM er ved at udarbejde en udviklingsstrategi, der skal fremlægges på LAG SØM s ekstraordinære generalforsamling den 12. november og herefter skal udviklingsstrategien politisk behandles i de tre kommuner. Det forventes, at LAG SØM vil have ca. 5 mio. kr. om året til støtte af borgernes egne projekter i Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner. LAG SØM har ansøgt Svendborg Kommune om mellemfinansiering af almennyttige LAG SØM projekter hjemmehørende i Svendborg Kommune for perioden 2015 til udgangen af 2022 (programperioden afsluttes i 2020, og projekterne skal være gennemført senest 2 år efter tilsagn). Konkret ønsker LAG SØM, at den ordning om mellemfinansiering, som LAG Svendborg har indgået med Svendborg Kommune videreføres i LAG SØM regi. Baggrunden til ansøgningen om mellemfinansiering er, at tilskudsmodtagerne er udfordret af, at tilskuddet fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram er bagudbetalt. Det betyder i praksis, at tilskudsmodtager skal bære udgiften indtil tilskuddet udbetales efter afslutning og godkendelse af regnskabet. Konsekvensen er, at sådanne projekter ofte ikke kan gennemføres på grund af manglende likviditet i en eventuel anlægs- eller forberedelsesfase. Mhp. at sikre effektiv anvendelse af mellemfinansieringensordningen anbefales det, at administrationen efterfølgende udarbejder en forretningsgang for administration af mellemfinansieringsordningen. Dette særligt i forhold til tildelingskriterier herunder det almennyttige princip, tilbagebetaling, transport samt ansvarspådragelse og inddrivelse af skyldige beløb i de tilfælde, hvor der ikke opnås den planlagte eksterne finansiering. Det anbefales, at det anføres, at alle alternative lånemuligheder skal have været forsøgt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det skal bemærkes, at forudsætningen for at opnå mellemfinansiering er, at projektet er almennyttigt, og at tilskudsmodtageren er en ikkekommerciel aktør. 41

43 Økonomiudvalget s møde den Mellemfinansieringen på en trækningsret på 1 mio. kr. tages af rammen til Puljen til lokale initiativer frem til 2020, Løbetiden vil reelt være frem til 2022, da programperioden afsluttes i 2020, og projekterne skal være gennemført senest 2 år efter tilsagn. Det betyder, at det til en hver tid maksimalt trukne beløb ikke vil overstige 1 mio. kr. Dd. er udestående på kr. Det vurderes, at en mellemfinansieringsordning vil understøtte udviklingen i lokalområderne, og herunder styrke potentialer for lokal vækst og iværksætteri. Lovgrundlag: Juridisk afdeling bemærker, at mellemfinansiering jævnfør kommunalfuldmagten juridisk set er muligt i forhold til foreninger og institutioner, som der almindeligvis kan ydes tilskud til. Bilag: Åben - Ansøgning om mellemfinansiering af LAG SØM Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Beslutning i Økonomiudvalget den : Indstilles. 23. Udvidelse af målgruppen for de årige 14/36417 Beslutningstema: Udvidelse af målgruppen i Svendborg Ungdomsskole fra år til år. Indstilling: Direktionen indstiller til beslutning i Byrådet, at Svendborg Ungdomsskoles målgruppe udvides til også at omfatte de årige, så målgruppen fremover hedder de årige. Sagsfremstilling: Svendborg Ungdomsskole ønsker at udvide aldersgrænsen på Ungdomsskolen så den tilpasses de unges behov og indrettes i overensstemmelse med vore samarbejdspartneres målgruppealder. På nuværende tidspunkt arbejder ungdomsskolen allerede tæt sammen med Ungekontakten, UU-vejlederne og SSP og erhvervsskolen på Porthusvej, der i nogle henseender har problemer med at fastholde de unge. Svendborg Ungdomsskoles målgruppe på årige bliver sommetider 42

44 Økonomiudvalget s møde den hindring i disse samarbejder. Samtidig er det styrkede tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører omkring den forestående ungestrategi en konkret anledning til, at Svendborg Ungdomsskole ansøger om at målgruppen udvides. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: En udvidelse af målgruppen medfører ikke aktivitetsudvidelser i Der gøres dog opmærksom på, at forskellige samarbejdspartnere og folkeskoler har anmodet om, at ungdomsskolen laver aktiviteter for årige. Sådanne tiltag vil være en udvidelse af aktivitetsniveauet, hvorfor de vil blive præsenteret for udvalget i forbindelse med prioritering af budgettemaer til budget Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Sagen skal fremsættes på ny med en tydeligere argumentation for behovet for en målgruppeudvidelse og en beskrivelse af påtænkte aktivitetsudvidelser (økonomiske konsekvenser), gevinster og de pædagogiske virkninger for den eksisterende målgruppe. Beslutning i Økonomiudvalget den : Udsat. 24. Orientering Beslutning i Økonomiudvalget den : Intet. 25. Lukket - Køb af 5 parcelhusgrunde af Gudbjerg Menighedsråd 26. Lukket - Forslag til nyudstykning af parcelhusgrunde i Kirkeby 27. Lukket - Lejemål 43

45 Økonomiudvalget s møde den

46 Økonomiudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:30 Lars Erik Hornemann Henrik Nielsen Jørgen Lundsgaard Mads Fredeløkke Finn Olsen Bo Hansen Hanne Klit Bruno Hansen Jesper Kiel 45

47 Bilag: 3.1. VA: underskrevet brev om betalingsvedtægt.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48

49 Bilag: 3.2. Betalingsvedtægter 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

50 Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S Indholdsfortegnelse: Sidetal: Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter Tilslutningsbidrag Vandafledningsbidrag Særbidrag Vejbidrag Bidrag til tømningsordning Private spildevandsanlæg Ophævelse af tilslutningspligten til spildevandsselskabets anlæg Genindtræden i Spildevandsselskabet Ledningsbrud 15 Kapitel 4 Fælles bestemmelser 16 Kapitel 5 Målerdata 16 Kapitel 6 Vedtægtens ikrafttræden 16

51 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S I medfør af lovbekendtgørelse nr. 716 af Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. af 23. juni 2001 med senere ændringer har Svendborg Spildevand A/S (herefter Spildevandsselskabet) fastsat denne betalingsvedtægt, der er godkendt af Svendborg Kommune d Betalingsvedtægten er gældende for ejendomme, der er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg eller på anden måde tilknyttet Spildevandsselskabet. Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske kommunale tømningsordning for hustanke. Kapitel 1 Vedtægtens område Vedtægten gælder for Spildevandsselskabets eksisterende og kommende spildevandsanlæg. Spildevandsselskabet har endvidere ansvar for at etablere, drive og vedligeholde private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet, jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 7 a. Vedtægten er gældende inden for de områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget spildevandsplan. Spildevandsselskabet forestår anlæg og drift af enhver afledning af vand i et åbent eller lukket system, der tjener til transport, rensning og/eller udledning af spildevand, herunder regnvand, der afledes gennem separate anlæg. Ejendomme med private spildevandsanlæg beliggende i det åbne land, og som har modtaget påbud om forbedret spildevandsrensning, tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsynings-selskabet i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. I Spildevandsselskabets kloakeringsområder er Spildevandsselskabet forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller frem til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Alle ejere af fast ejendom inden for godkendte kloakoplande er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, forpligtede til at tilslutte sig Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger, samt at deltage i betalingen i henhold til nærværende vedtægts bestemmelser. 2

52 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 2 Budget og regnskab Svendborg Spildevand A/S vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for selskabets udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om selskabets forventede udgifter og indtægter. Regnskabet følger kalenderåret. Svendborg Spildevand A/S regnskab omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af Spildevandsselskabets anlæg, eventuelle fælles spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet efter lovens 7 a, samt indtægter fra afledere af spildevand i kommunen, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabets anlæg. For den obligatoriske tømningsordning for hustanke udformes et selvstændigt regnskab, der omfatter udgifter til etablering, drift og administration af tømningsordningen, samt indtægter fra de ejendomme, der er omfattet af ordningen. Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt forrentning af optagne lån. Der kan over Svendborg Spildevand A/S regnskab opsamles midler i selskabets kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne spildevandsplan. Svendborg Spildevand A/S indtægter mv. fastsættes på baggrund af Svendborg Spildevand A/S samlede udgifter og under iagttagelse af det af Forsyningssekretariatet udmeldte prisloft for Svendborg Spildevand A/S. 3

53 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 3 Indtægter Spildevandsselskabets samlede indtægter udgøres af tilslutningsafgifter, vandafledningsbidrag, særbidrag, bidrag fra tømningsordning samt vejbidrag. 3.1 Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag til Spildevandsselskabet eller før 1. januar 2010 for tilslutning til det såkaldte offentlige spildevandsanlæg. Bidragets størrelse Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag, der udgør ,00 kr. eksklusiv moms (1997- niveau) for en boligenhed og ,00 kr. eksklusiv moms (1997-niveau) pr. påbegyndt 800 m² grundareal for erhvervsejendomme. For bebyggede erhvervsejendomme i landzone beregnes tilslutningsbidraget ud fra et grundareal, beregnet ud fra en bebyggelsesprocent. Ved beregning medregnes det bebyggede areal af de bygninger, der har afledning af spildevand og/eller regnvand til Spildevandsselskabets anlæg. Tilslutningsbidrag for ejendomme i landzone kan dog ikke overskride tilslutningsbidrag som beregnet for beliggenhed i byzone. Ved tilslutning af ubebyggede erhvervsejendomme i landzone fastsættes et bebygget areal efter Spildevandsselskabets skøn. Et sådant skøn baseres på, hvad der normalt bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald kan opnås byggetilladelse til. For ejendomme, der er fritaget for tilslutning af tag- og overfladevand fastsættes tilslutningsbidraget til 60 % af standardtilslutningsbidraget. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 % af det tilslutningsbidrag, der opkræves på tilslutningstidspunktet. 4

54 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde, ud fra en konkret vurdering, fastsætte tilslutningsbidraget lavere end angivet i denne betalingsvedtægt, dog aldrig lavere end de faktiske udgifter til detailledningsanlægget. Ejendomme uden for de i spildevandsplanen angivne kloakeringsoplande kan efter ansøgning til Svendborg Spildevand A/S tilslutte sig hovedkloakken uden at skulle betale tilslutningsbidrag. Det forudsættes at de tilsluttede ejendomme anlægger, driver og vedligeholder ledninger og evt. pumpestationer. Pristalsregulering Tilslutningsbidraget reguleres én gang årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede indeks for Jordarbejder m.v. (BYG 6). Som basis anvendes indekstallet for 2. kvartal 1997 på 109,09 kr. Tilslutningsbidraget reguleres med indekstallet for 2. kvartal året før. Den til enhver tid gældende takst fremgår af Svendborg Spildevand A/S takstblad. Forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af en ejendom Tilslutningsbidrag - boligejendomme Under boligejendomme m.v. hører ejendomme, der alene anvendes eller er udlagt til beboelse samt sommerhuse og tilsvarende ejendomme. Jordbrugsejendomme uden afledning af spildevand og/eller regnvand fra driftsbygninger til Spildevandsselskabets anlæg beregnes som boligejendomme. Supplerende bidrag ved matrikulære ændringer m.v. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves supplerende tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, der ved udstykningen ikke er forsynet med stik, når Spildevandsselskabet fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse Tilslutningsbidrag - erhvervsejendomme m.v. Som erhvervsejendom m.v. regnes alle ejendomme, som ikke er indrettet til beboelse alene, såsom industrier, håndværksvirksomheder, skoler, institutioner, hoteller, kontorer, blandet bolig og erhverv mfl. 5

55 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Endvidere regnes jordbrugsejendomme med spildevandsafledning til Spildevandsselskabets anlæg fra driftsbygninger som erhvervsejendom. Supplerende bidrag ved matrikulære ændringer m.v. Erhvervsejendomme i byzone Ved forøgelse af grundarealet (arealoverførelse, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som: Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter arealudvidelsen, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før arealforøgelsen. Det supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag, og hvis denne ejendom ikke i forvejen er tilsluttet Spildevandsselskabet. Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone opkræves supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me), hvis ejendommen, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter , og der ved påligningen af bidrag er gjort brug af dispensationsadgangen, der nu fremgår af Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 2, stk. 8. Det supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me) beregnes således: Det bidrag, der før udstykningen kan beregnes efter denne vedtægt for den ejendom, der udstykkes, minus det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, der udstykkes. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom. Bidraget opkræves, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den frastykkede ejendom. Der opkræves ikke supplerende tilslutningsbidrag i øvrige tilfælde, hvor en erhvervsejendom i byzone udstykkes. 6

56 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Erhvervsejendomme i landzone Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som et bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter udvidelsen af det bebyggede areal, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før forøgelsen af det bebyggede areal Byggemodninger Inden Svendborg Spildevand A/S påbegynder anlægsarbejde nødvendiggjort af byggemodning af et nyt område, der er udstykket ved kommunal eller privat foranstaltning, kan Svendborg Spildevand A/S kræve sikkerhedsstillelse for betaling af tilslutningsbidrag. Sikkerhedsstillelse kan kræves i form af tilfredsstillende bankgaranti eller lignende. Såfremt en byggemodner ønsker Svendborg Spildevand A/S medvirken til kloakering i Svendborg Spildevand A/S kloakopland i henhold til spildevandsplanen, førend Svendborg Spildevand A/S har en egentlig forsyningsforpligtelse, kan der indgås særskilt aftale om vilkårene for Svendborg Spildevand A/S påbegyndelse og færdiggørelse samt afregning af anlægsarbejderne. Herunder kan Svendborg Spildevand A/S forlange sikkerhedsstillelse i form af tilfredsstillende bankgaranti eller lignende. 3.2 Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet Spildevandsselskabets spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet, betaler vandafledningsafgift. Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget er trådt i kraft den 6. september Bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Ved lovændringen er indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med erhvervsmæssige virksomheder med et vandforbrug større end 500 m3 vand om året. Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget skal således opkræves efter differentierede takster, der gælder for vandforbrug til og med 500 m3 (takst 1), vandforbrug på over 500 og til og med m3 (takst 2) samt vandforbrug på 7

57 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S over m3 (takst 3). Den variable del af vandafledningsbidraget skal herefter af spildevandsforsyningsselskabet beregnes som vandforbruget på de enkelte trin multipliceret med den kubikmetertakst, der er fastsat for det pågældende trin. Alle, der afregnes efter trappemodellen, skal betale den samme takst for vandforbrug på de 3 taksttrin. Det er dog alene ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, der vil være berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen. Der ansøges hos Naturstyrelsen, hvorfra Spildevandsselskabet modtager oplysningerne. Øvrige ejendomme skal således betale den højeste takst, dvs. takst 1. Herudover gælder særlige regler for ejendomme, der afregnes efter det såkaldte justerede betalingsprincip, og ejendomme, der har nedsættelse eller fritagelse for betaling efter lovens 2 b. Vandafledningsbidraget består af to elementer: 1) Et fast bidrag, der opkræves pr. spildevandsstikledning frem til grundgrænsen 2) Et variabelt bidrag, Vandafledningsbidraget opkræves og beregnes i forhold til forbrugte antal m3. Enten på grundlag af målt eller skønnet forbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget fastsættes således, at takst 2 i 2018 er 20 % lavere end takst 1, og takst 3 er 60 % lavere end takst 1. Kubikmetertaksterne fastsættes dog i perioden i perioden , som følger: Reduktion af takst 2 i procent af takst 1 Reduktion af takst 3 i procent af takst Alene ejendomme, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, jf. bekendtgørelse nr af 2. september 2013, vil være berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen. Øvrige ejendomme skal således betale den højeste takst, dvs. takst 1. Bidragets størrelse fastsættes af Spildevandsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af Spildevandsselskabets 8

58 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S budgetter for spildevandshåndtering og under hensyntagen til prislofterne. Bidragets størrelse fremgår af Spildevandsselskabets til enhver tid gældende takstblade. Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes Spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes. Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale renseløsning tages i brug. Spildevand eller vand, der ledes til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, uden at der har været et egentligt vandforbrug, skal måles og er bidragspligtigt. Det gælder for eksempel: Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, kølevand, filterskyllevand, perkolat og vand fra afværgeboringer, samt opsamlet regnvand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom. Vandafledningsbidraget beregnes som et bidrag pr. m³ målt eller skønnet vandforbrug. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for følgende tilledninger, idet det forudsættes, at udledningen giver anledning til færre omkostninger for spildevandsforsyningsselskabet end tilledning af almindeligt spildevand og når miljøhensyn i øvrigt taler for det: Tilledning af vand fra afværgepumpninger Tilledning af regnvand fra VA-godkendte anlæg Tilledning af filterskyllevand Tilledning af kølevand 9

59 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Boligenheder For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Hvor der ikke er krav om opsætning af vandmåler, kan bidrag afregnes efter målt vandforbrug fra den førstkommende 1. januar efter, at Spildevandsselskabet har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet/forvaltningen har godkendt den installerede måler. For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til 170 m3 pr. år - dog 70 m3 pr. år for sommerhuse Erhvervsejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvorfra der drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug under hensynstagen til kubikmetertaksterne på trin 1, 2 og 3. Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget. Virksomheden må i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget. Dette skal ske ved opsættelse af måler(e), så vandstrømmen, der ikke giver anledning til en tilledning til kloakken kan identificeres. Målere, der anvendes til bestemmelse af vandmængde, der ikke tilledes kloak er omfattet af bestemmelser vedr. afregningsmålere i Regulativ for Svendborg Vand A/S, dog ejes måleren af Svendborg Spildevand A/S. Målerafgiften fastsættes første gang ved vedtagelsen af denne vedtægt og efterfølgende i forbindelse med budgetgodkendelsen Erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug. Vandforbruget multipliceres med kubikmetertaksten for trin 1. 10

60 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, kan ligeledes opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget. Vilkår nævnt under punkt finder anvendelse Ejendomme med blandet anvendelse For ejendomme, hvorfra der delvist drives erhverv, der opererer på markedsvilkår, beregnes den variable del af vandafledningsbidraget kun efter trappemodellen for en del af vandforbruget. Den variable del af vandafledningsbidraget beregnes således efter trappemodellen, dvs. efter de ovenfor nævnte trin 1, 2 og 3, for den del af ejendommens vandforbrug, som ejendommens ejer har opgivet som anvendt til erhverv på markedsmæssige vilkår ved tilmelding til trappemodellen. Den resterende del af ejendommens vandforbrug beregnes efter takst Ejendomme, der anvender det justerede betalingsprincip For ejendomme, der anvender det justerede betalingsprincip, jf. afsnit 3.2.6, beregnes den variable del af spildevandsafledningsbidraget efter målt vandforbrug multipliceret med kubikmetertaksten for spildevandsrenseselskabets trin Justeret betalingsprincip: Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra ejeren af en ejendom give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsrenseforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget. Anvendelsen af det justerede betalingsprincip forudsætter, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder transportledningen til spildevandsrenseanlægget. 3.3 Særbidrag Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. 11

61 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Særbidraget opkræves af spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelse nr af 2014 fastsætter nærmere om opgørelse af udgifter i 6 på baggrund af opgørelse af forureningsindhold efter 3 og 4. Naturstyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr indeholder forslag til gangbare formler. Spildevandsudlederen skal, såfremt der ikke ad anden vej kan fremskaffes tilstrækkelige oplysninger om spildevandets sammensætning, for egen regning på Svendborg Spildevand A/S forlangende etablere afløbsledninger og prøvetagningsbrønde i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til prøvetagningen. Spildevandsudlederen er pligtig til at give Svendborg Spildevand de oplysninger, der er nødvendige for bidragsberegningen. 3.4 Vejbidrag Stats- og regions veje For stats- og regions veje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m³ vand pr. m2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes Spildevandsselskabets anlæg. Bidraget beregnes med brug af kubikmetertaksten på trin 1 og på baggrund af det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Kommunale veje og private fællesveje For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Spildevandsselskabet på 8 % af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter, til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand Bidrag til tømningsordning Spildevandsselskabet fastsætter et årligt bidrag til tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke på grundlag af budgettet for det pågældende år. Bidragets størrelse fremgår af det til enhver tid gældende takstblad for Spildevandsselskabet, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. 12

62 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S 3.6 Private spildevandsanlæg Spildevandsselskabets overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at Spildevandsselskabet overtage private spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsselskabet yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves standardtilslutningsbidrag. Efter overtagelsen af anlægget opkræves endvidere vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden Spildevandsselskabets overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet Spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsselskabet yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Udførelse af privat byggemodning kræver byrådets tilladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af Spildevandsselskabet, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved Spildevandsselskabets overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Efter Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 13

63 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlæg udført som kommunal byggemodning Kommunal udstykning og byggemodning foretages efter samme bestemmelser, som er gældende ved privat byggemodning Private spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsselskabets anlæg For private spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsselskabets anlæg, fastsætter Spildevandsselskabet et tilslutningsbidrag. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme. De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 3.7 Ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg 3.7.1Tilbagebetaling til grundejeren Hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg med grundejere inden for de pågældende oplande kan Spildevandsselskabet efter konkret vurdering og indstilling fra Svendborg Kommune foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg. Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag- og overfladevand udgør tilbagebetalingsbeløbet i givet fald pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m2 maksimalt 40% af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Tilbagebetaling er betinget af, at grundejeren etablerer en alternativ bortskaffelsesadgang, som er godkendt af Svendborg Kommune. Hvis en bolig/erhvervsvirksomhed udtræder for alt spildevand kan Spildevandsselskabet efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. 14

64 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Økonomisk kompensation til Spildevandsselskabet Hvis Spildevandsselskabet kan sandsynliggøre, at den har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en bolig/erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan Spildevandsselskabet, når en ejendom udtræder af Spildevandsselskabet, kræve økonomisk kompensation. Kompensationen fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Når kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har udpeget områder, hvor den er indstillet på at ophæve tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling. 3.8 Genindtræden i Spildevandsselskabet En ejendom, der tidligere er udtrådt af det af Spildevandsselskabets kloakerede opland helt eller delvis, kan ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg) pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, Spildevandsselskabet har afholdt i forbindelse med gentilslutningen og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Såfremt ejendommen/virksomheden har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslutningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb. 3.9 Ledningsbrud Træffer vandforsyningsvirksomheden afgørelse om reduktion af vandforbrug i forbindelse med brud på en vandledning, skal det reducerede forbrug lægges til grund for beregningen af vand- afledningsbidraget. Der kan ske reduktion af vandafledningsbidraget, selvom vandforsyningsvirksomheden ikke har truffet afgørelse om reduktion i forbindelse med ledningsbrud, når bruddet dokumenteres og vandet ikke er ledt til kloak. Principperne for fritagelse af afledningsafgift fastlægges af bestyrelsen. 15

65 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 4 Fælles bestemmelser Bidrag efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. påhviler ejeren. Eventuel restance forrentes efter gældende regler herom. Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens 2 ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge noteringen i matriklen skal holdes forenet. I tilfælde, hvor bygninger er opført på lejet grund, påhviler tilslutningsbidrag ejeren af arealet, hvorimod vandafledningsbidrag kan opkræves hos ejerne af bygningerne. I tilfælde, hvor en ejer af en grund med tilhørende bygninger udlejer bygningerne, pålignes grundejeren såvel tilslutningsbidrag som vandafledningsbidrag. Forholdet mellem ejer og lejer er Spildevandsselskabet uvedkommende. Spildevandsselskabet kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler. Spildevandsselskabets afgørelser og vedtagelser efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 5 Målerdata Ejere af ejendomme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg og som betaler spildevandsafgift efter målt forbrug har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til Spildevandsselskabet. Hvis ejeren ikke ønsker at medvirke, kan selskabet fastsætte et skønnet forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m³ pr. år. Kapitel 6 Vedtægtens ikrafttræden Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2015 ved byrådets godkendelse og samtidig ophæves den tidligere betalingsvedtægt. 16

66 Bilag: 4.1. Svendborg VAnd - Betalingsvedtægter 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Betalingsvedtægter Svendborg Spildevand A/S Indholdsfortegnelse: Sidetal: Kapitel 1 Vedtægtens område 2 Kapitel 2 Budget og regnskab 3 Kapitel 3 Indtægter Tilslutningsbidrag Vandafledningsbidrag Særbidrag Vejbidrag Bidrag til tømningsordning Private spildevandsanlæg Ophævelse af tilslutningspligten til spildevandsselskabets anlæg Genindtræden i Spildevandsselskabet Ledningsbrud 15 Kapitel 4 Fælles bestemmelser 16 Kapitel 5 Målerdata 16 Kapitel 6 Vedtægtens ikrafttræden 16

68 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S I medfør af lovbekendtgørelse nr. 716 af Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. af 23. juni 2001 med senere ændringer har Svendborg Spildevand A/S (herefter Spildevandsselskabet) fastsat denne betalingsvedtægt, der er godkendt af Svendborg Kommune d Betalingsvedtægten er gældende for ejendomme, der er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg eller på anden måde tilknyttet Spildevandsselskabet. Betalingsvedtægten omfatter endvidere de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske kommunale tømningsordning for hustanke. Kapitel 1 Vedtægtens område Vedtægten gælder for Spildevandsselskabets eksisterende og kommende spildevandsanlæg. Spildevandsselskabet har endvidere ansvar for at etablere, drive og vedligeholde private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet, jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 7 a. Vedtægten er gældende inden for de områder, som til enhver tid er omfattet af en vedtaget spildevandsplan. Spildevandsselskabet forestår anlæg og drift af enhver afledning af vand i et åbent eller lukket system, der tjener til transport, rensning og/eller udledning af spildevand, herunder regnvand, der afledes gennem separate anlæg. Ejendomme med private spildevandsanlæg beliggende i det åbne land, og som har modtaget påbud om forbedret spildevandsrensning, tilbydes kontraktligt medlemskab af spildevandsforsynings-selskabet i henhold til vedtægtens bestemmelser herom. I Spildevandsselskabets kloakeringsområder er Spildevandsselskabet forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen for en ejendom eller frem til områdeafgrænsningen for et privat spildevandsanlæg. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført. Alle ejere af fast ejendom inden for godkendte kloakoplande er i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28, stk. 4, forpligtede til at tilslutte sig Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, når tilslutningsmulighed foreligger, samt at deltage i betalingen i henhold til nærværende vedtægts bestemmelser. 2

69 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 2 Budget og regnskab Svendborg Spildevand A/S vedtager hvert år budgettet og godkender regnskabet for selskabets udgifter og indtægter. Budgettet udarbejdes på grundlag af foreliggende oplysninger om selskabets forventede udgifter og indtægter. Regnskabet følger kalenderåret. Svendborg Spildevand A/S regnskab omfatter udgifter til anlæg, drift, vedligeholdelse og administration af Spildevandsselskabets anlæg, eventuelle fælles spildevandsanlæg og privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet efter lovens 7 a, samt indtægter fra afledere af spildevand i kommunen, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabets anlæg. For den obligatoriske tømningsordning for hustanke udformes et selvstændigt regnskab, der omfatter udgifter til etablering, drift og administration af tømningsordningen, samt indtægter fra de ejendomme, der er omfattet af ordningen. Under driftsudgifterne hører udgifter til drift af anlæg, vedligeholdelse og administration samt forrentning af optagne lån. Der kan over Svendborg Spildevand A/S regnskab opsamles midler i selskabets kasse til fremtidige anlægsudgifter vedrørende kloakanlæggenes udbygning i overensstemmelse med den til enhver tid af kommunalbestyrelsen vedtagne spildevandsplan. Svendborg Spildevand A/S indtægter mv. fastsættes på baggrund af Svendborg Spildevand A/S samlede udgifter og under iagttagelse af det af Forsyningssekretariatet udmeldte prisloft for Svendborg Spildevand A/S. 3

70 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 3 Indtægter Spildevandsselskabets samlede indtægter udgøres af tilslutningsafgifter, vandafledningsbidrag, særbidrag, bidrag fra tømningsordning samt vejbidrag. 3.1 Tilslutningsbidrag Tilslutningsbidrag betales af ejendomme, der ikke tidligere har været tilsluttet eller ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag til Spildevandsselskabet eller før 1. januar 2010 for tilslutning til det såkaldte offentlige spildevandsanlæg. Bidragets størrelse Tilslutningsbidraget opkræves som et standardbidrag, der udgør ,00 kr. eksklusiv moms (1997- niveau) for en boligenhed og ,00 kr. eksklusiv moms (1997-niveau) pr. påbegyndt 800 m² grundareal for erhvervsejendomme. For bebyggede erhvervsejendomme i landzone beregnes tilslutningsbidraget ud fra et grundareal, beregnet ud fra en bebyggelsesprocent. Ved beregning medregnes det bebyggede areal af de bygninger, der har afledning af spildevand og/eller regnvand til Spildevandsselskabets anlæg. Tilslutningsbidrag for ejendomme i landzone kan dog ikke overskride tilslutningsbidrag som beregnet for beliggenhed i byzone. Ved tilslutning af ubebyggede erhvervsejendomme i landzone fastsættes et bebygget areal efter Spildevandsselskabets skøn. Et sådant skøn baseres på, hvad der normalt bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald kan opnås byggetilladelse til. For ejendomme, der er fritaget for tilslutning af tag- og overfladevand fastsættes tilslutningsbidraget til 60 % af standardtilslutningsbidraget. Hvis en ejendom, der ikke tidligere har været tilsluttet for tag- og overfladevand, tilsluttes for denne del af spildevandet, opkræves et supplerende tilslutningsbidrag svarende til 40 % af det tilslutningsbidrag, der opkræves på tilslutningstidspunktet. 4

71 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Spildevandsforsyningsselskabet kan i særlige tilfælde, ud fra en konkret vurdering, fastsætte tilslutningsbidraget lavere end angivet i denne betalingsvedtægt, dog aldrig lavere end de faktiske udgifter til detailledningsanlægget. Ejendomme uden for de i spildevandsplanen angivne kloakeringsoplande kan efter ansøgning til Svendborg Spildevand A/S tilslutte sig hovedkloakken uden at skulle betale tilslutningsbidrag. Det forudsættes at de tilsluttede ejendomme anlægger, driver og vedligeholder ledninger og evt. pumpestationer. Pristalsregulering Tilslutningsbidraget reguleres én gang årligt efter det af Danmarks Statistik udarbejdede indeks for Jordarbejder m.v. (BYG 6). Som basis anvendes indekstallet for 2. kvartal 1997 på 109,09 kr. Tilslutningsbidraget reguleres med indekstallet for 2. kvartal året før. Den til enhver tid gældende takst fremgår af Svendborg Spildevand A/S takstblad. Forfaldstidspunkt Tilslutningsbidraget forfalder til betaling, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af en ejendom Tilslutningsbidrag - boligejendomme Under boligejendomme m.v. hører ejendomme, der alene anvendes eller er udlagt til beboelse samt sommerhuse og tilsvarende ejendomme. Jordbrugsejendomme uden afledning af spildevand og/eller regnvand fra driftsbygninger til Spildevandsselskabets anlæg beregnes som boligejendomme. Supplerende bidrag ved matrikulære ændringer m.v. Ved udstykning fra en boligejendom opkræves supplerende tilslutningsbidrag for den eller de frastykkede parceller, der ved udstykningen ikke er forsynet med stik, når Spildevandsselskabet fører stik frem til de frastykkede parcellers grundgrænse Tilslutningsbidrag - erhvervsejendomme m.v. Som erhvervsejendom m.v. regnes alle ejendomme, som ikke er indrettet til beboelse alene, såsom industrier, håndværksvirksomheder, skoler, institutioner, hoteller, kontorer, blandet bolig og erhverv mfl. 5

72 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Endvidere regnes jordbrugsejendomme med spildevandsafledning til Spildevandsselskabets anlæg fra driftsbygninger som erhvervsejendom. Supplerende bidrag ved matrikulære ændringer m.v. Erhvervsejendomme i byzone Ved forøgelse af grundarealet (arealoverførelse, matrikulær sammenlægning) for en erhvervsejendom i byzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som: Det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter arealudvidelsen, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før arealforøgelsen. Det supplerende tilslutningsbidrag kan dog kun opkræves, hvis den ejendom, hvorfra arealet overføres, ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag, og hvis denne ejendom ikke i forvejen er tilsluttet Spildevandsselskabet. Ved udstykning af en erhvervsejendom i byzone opkræves supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me), hvis ejendommen, der udstykkes, før udstykningen er blevet pålignet tilslutningsbidrag efter en betalingsvedtægt udarbejdet efter , og der ved påligningen af bidrag er gjort brug af dispensationsadgangen, der nu fremgår af Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 2, stk. 8. Det supplerende tilslutningsbidrag for de(n) frastykkede ejendom(me) beregnes således: Det bidrag, der før udstykningen kan beregnes efter denne vedtægt for den ejendom, der udstykkes, minus det bidrag, der ved anvendelse af dispensationsadgangen oprindeligt blev opkrævet for ejendommen, der udstykkes. Det supplerende bidrag for en frastykket erhvervsejendom kan dog aldrig overstige det standardtilslutningsbidrag, der efter denne vedtægt kan opkræves selvstændigt for den frastykkede ejendom. Bidraget opkræves, når der foreligger mulighed for fysisk tilslutning af den frastykkede ejendom. Der opkræves ikke supplerende tilslutningsbidrag i øvrige tilfælde, hvor en erhvervsejendom i byzone udstykkes. 6

73 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Erhvervsejendomme i landzone Ved forøgelse af det bebyggede areal for erhvervsejendomme i landzone opkræves et supplerende tilslutningsbidrag, der beregnes som et bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen efter udvidelsen af det bebyggede areal, minus det bidrag, der efter denne vedtægt kan beregnes for ejendommen før forøgelsen af det bebyggede areal Byggemodninger Inden Svendborg Spildevand A/S påbegynder anlægsarbejde nødvendiggjort af byggemodning af et nyt område, der er udstykket ved kommunal eller privat foranstaltning, kan Svendborg Spildevand A/S kræve sikkerhedsstillelse for betaling af tilslutningsbidrag. Sikkerhedsstillelse kan kræves i form af tilfredsstillende bankgaranti eller lignende. Såfremt en byggemodner ønsker Svendborg Spildevand A/S medvirken til kloakering i Svendborg Spildevand A/S kloakopland i henhold til spildevandsplanen, førend Svendborg Spildevand A/S har en egentlig forsyningsforpligtelse, kan der indgås særskilt aftale om vilkårene for Svendborg Spildevand A/S påbegyndelse og færdiggørelse samt afregning af anlægsarbejderne. Herunder kan Svendborg Spildevand A/S forlange sikkerhedsstillelse i form af tilfredsstillende bankgaranti eller lignende. 3.2 Vandafledningsbidrag Alle ejendomme, der er fysisk tilsluttet Spildevandsselskabets spildevandsanlæg eller kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet, betaler vandafledningsafgift. Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget er trådt i kraft den 6. september Bekendtgørelsen er en opfølgning på lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Ved lovændringen er indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med erhvervsmæssige virksomheder med et vandforbrug større end 500 m3 vand om året. Trappemodellen indebærer, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget skal således opkræves efter differentierede takster, der gælder for vandforbrug til og med 500 m3 (takst 1), vandforbrug på over 500 og til og med m3 (takst 2) samt vandforbrug på 7

74 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S over m3 (takst 3). Den variable del af vandafledningsbidraget skal herefter af spildevandsforsyningsselskabet beregnes som vandforbruget på de enkelte trin multipliceret med den kubikmetertakst, der er fastsat for det pågældende trin. Alle, der afregnes efter trappemodellen, skal betale den samme takst for vandforbrug på de 3 taksttrin. Det er dog alene ejendomme, hvor der findes erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, der vil være berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen. Der ansøges hos Naturstyrelsen, hvorfra Spildevandsselskabet modtager oplysningerne. Øvrige ejendomme skal således betale den højeste takst, dvs. takst 1. Herudover gælder særlige regler for ejendomme, der afregnes efter det såkaldte justerede betalingsprincip, og ejendomme, der har nedsættelse eller fritagelse for betaling efter lovens 2 b. Vandafledningsbidraget består af to elementer: 1) Et fast bidrag, der opkræves pr. spildevandsstikledning frem til grundgrænsen 2) Et variabelt bidrag, Vandafledningsbidraget opkræves og beregnes i forhold til forbrugte antal m3. Enten på grundlag af målt eller skønnet forbrug. Den variable del af vandafledningsbidraget fastsættes således, at takst 2 i 2018 er 20 % lavere end takst 1, og takst 3 er 60 % lavere end takst 1. Kubikmetertaksterne fastsættes dog i perioden i perioden , som følger: Reduktion af takst 2 i procent af takst 1 Reduktion af takst 3 i procent af takst Alene ejendomme, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, jf. bekendtgørelse nr af 2. september 2013, vil være berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen. Øvrige ejendomme skal således betale den højeste takst, dvs. takst 1. 8

75 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Bidragets størrelse fastsættes af Spildevandsselskabet og godkendes af kommunalbestyrelsen én gang årligt ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår på grundlag af Spildevandsselskabets budgetter for spildevandshåndtering og under hensyntagen til prislofterne. Bidragets størrelse fremgår af Spildevandsselskabets til enhver tid gældende takstblade. Vandafledningsbidraget opkræves fra det tidspunkt, hvor ejendommen tilsluttes Spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen påbegyndes. Ejendomme, der er kontraktligt tilknyttet Spildevandsselskabet efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., 7 a, betaler vandafledningsbidrag fra det tidspunkt, hvor den decentrale renseløsning tages i brug. Spildevand eller vand, der ledes til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg, uden at der har været et egentligt vandforbrug, skal måles og er bidragspligtigt. Det gælder for eksempel: Vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, kølevand, filterskyllevand, perkolat og vand fra afværgeboringer, samt opsamlet regnvand, der erstatter en del af det normale vandforbrug i en ejendom. Vandafledningsbidraget beregnes som et bidrag pr. m³ målt eller skønnet vandforbrug. Efter en konkret vurdering kan spildevandsforsyningsselskabet nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for følgende tilledninger, idet det forudsættes, at udledningen giver anledning til færre omkostninger for spildevandsforsyningsselskabet end tilledning af almindeligt spildevand og når miljøhensyn i øvrigt taler for det: Tilledning af vand fra afværgepumpninger Tilledning af regnvand fra VA-godkendte anlæg Tilledning af filterskyllevand Tilledning af kølevand 9

76 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Boligenheder For boligenheder, hvor der er krævet installeret vandmåler, beregnes vandafledningsbidraget efter målt vandforbrug. Hvor der ikke er krav om opsætning af vandmåler, kan bidrag afregnes efter målt vandforbrug fra den førstkommende 1. januar efter, at Spildevandsselskabet har modtaget skriftlig underretning om, at vandforsyningsselskabet/forvaltningen har godkendt den installerede måler. For boligenheder, hvor der ikke kan afregnes efter vandmåler, fastsættes normalvandforbruget til 170 m3 pr. år - dog 70 m3 pr. år for sommerhuse Erhvervsejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvorfra der drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug under hensynstagen til kubikmetertaksterne på trin 1, 2 og 3. Erhvervsejendomme kan opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget. Virksomheden må i sådanne tilfælde godtgøre størrelsen af den vandmængde, der ønskes fritaget. Dette skal ske ved opsættelse af måler(e), så vandstrømmen, der ikke giver anledning til en tilledning til kloakken kan identificeres. Målere, der anvendes til bestemmelse af vandmængde, der ikke tilledes kloak er omfattet af bestemmelser vedr. afregningsmålere i Regulativ for Svendborg Vand A/S, dog ejes måleren af Svendborg Spildevand A/S. Målerafgiften fastsættes første gang ved vedtagelsen af denne vedtægt og efterfølgende i forbindelse med budgetgodkendelsen Erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår For erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, beregnes vandafledningsbidraget efter målt eller skønnet vandforbrug. Vandforbruget multipliceres med kubikmetertaksten for trin 1. 10

77 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Erhvervsejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv, som opererer på markedsmæssige vilkår, kan ligeledes opnå fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke tilledes spildevandsanlægget. Vilkår nævnt under punkt finder anvendelse Ejendomme med blandet anvendelse For ejendomme, hvorfra der delvist drives erhverv, der opererer på markedsvilkår, beregnes den variable del af vandafledningsbidraget kun efter trappemodellen for en del af vandforbruget. Den variable del af vandafledningsbidraget beregnes således efter trappemodellen, dvs. efter de ovenfor nævnte trin 1, 2 og 3, for den del af ejendommens vandforbrug, som ejendommens ejer har opgivet som anvendt til erhverv på markedsmæssige vilkår ved tilmelding til trappemodellen. Den resterende del af ejendommens vandforbrug beregnes efter takst Ejendomme, der anvender det justerede betalingsprincip For ejendomme, der anvender det justerede betalingsprincip, jf. afsnit 3.2.6, beregnes den variable del af spildevandsafledningsbidraget efter målt vandforbrug multipliceret med kubikmetertaksten for spildevandsrenseselskabets trin Justeret betalingsprincip: Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra ejeren af en ejendom give tilladelse til, at en ejendom alene betaler for brugen af et spildevandsrenseforsyningsselskabs spildevandsrenseanlæg. Tilladelsen kan alene gives under forudsætning af, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder en transportledning til spildevandsrenseanlægget. Anvendelsen af det justerede betalingsprincip forudsætter, at ejendommen for egen regning finansierer og vedligeholder transportledningen til spildevandsrenseanlægget. 3.3 Særbidrag Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. 11

78 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Særbidraget opkræves af spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelse nr af 2014 fastsætter nærmere om opgørelse af udgifter i 6 på baggrund af opgørelse af forureningsindhold efter 3 og 4. Naturstyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr indeholder forslag til gangbare formler. Spildevandsudlederen skal for egen regning på Svendborg Spildevand A/S forlangende etablere afløbsledninger og prøvetagningsbrønde i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til prøvetagningen. Spildevandsudlederen er pligtig til at give Svendborg Spildevand de oplysninger, der er nødvendige for bidragsberegningen. 3.4 Vejbidrag Stats- og regions veje For stats- og regions veje beregnes et årligt vejbidrag efter en vandmængde på 0,12 m³ vand pr. m2 matrikulært areal, hvorfra spildevandet tilledes Spildevandsselskabets anlæg. Bidraget beregnes med brug af kubikmetertaksten på trin 1 og på baggrund af det matrikulære areal for den vejstrækning, der er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Kommunale veje og private fællesveje For afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje betaler kommunen et årligt bidrag til Spildevandsselskabet på 8 % af anlægsudgifterne til kloakledningsanlæggene, herunder udgifter, til etablering af forsinkelsesbassiner, overløbsbygværker og anlæg til rensning af regnvand Bidrag til tømningsordning Spildevandsselskabet fastsætter et årligt bidrag til tømningsordninger for bundfældningstanke og samletanke på grundlag af budgettet for det pågældende år. Bidragets størrelse fremgår af det til enhver tid gældende takstblad for Spildevandsselskabet, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. 12

79 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S 3.6 Private spildevandsanlæg Spildevandsselskabets overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der ikke er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at Spildevandsselskabet overtage private spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsselskabet yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves standardtilslutningsbidrag. Efter overtagelsen af anlægget opkræves endvidere vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden Spildevandsselskabets overtagelse af eksisterende private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet Spildevandsselskabets anlæg Byrådet kan gennem kommunens spildevandsplan træffe beslutning om at overtage private spildevandsanlæg, der på overtagelsestidspunktet er tilsluttet Spildevandsselskabets spildevandsanlæg. Ved overtagelsen omfattes de berørte ejendomme i området af betalingsvedtægten. Spildevandsselskabet yder godtgørelse for det overtagne spildevandsanlægs værdi, og der opkræves efter overtagelsen af anlægget vandafledningsbidrag efter vedtægtens regler. I mangel af enighed afgøres spørgsmål om godtgørelsens størrelse af taksationsmyndigheden Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlæg udført som privat byggemodning Udførelse af privat byggemodning kræver byrådets tilladelse. Hvis anlægget forudsættes overtaget af Spildevandsselskabet, træffes der, forinden anlægget udføres, aftale om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved Spildevandsselskabets overtagelse af anlægget. Der skal herunder træffes aftale om betaling af tilslutningsbidrag og evt. økonomisk godtgørelse for anlæggets værdi. Efter Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlægget betaler de berørte ejendomme vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 13

80 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Spildevandsselskabets overtagelse af spildevandsanlæg udført som kommunal byggemodning Kommunal udstykning og byggemodning foretages efter samme bestemmelser, som er gældende ved privat byggemodning Private spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsselskabets anlæg For private spildevandsanlæg, som tilsluttes Spildevandsselskabets anlæg, fastsætter Spildevandsselskabet et tilslutningsbidrag. Bidraget for tilslutning fordeles på de berørte ejendomme. De af tilslutningen berørte ejendomme betaler efter tilslutning vandafledningsbidrag efter vedtægtens almindelige bestemmelser herom. 3.7 Ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg 3.7.1Tilbagebetaling til grundejeren Hvis kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har udpeget et eller flere oplande, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendommene udtræde af det kloakerede opland for hele eller dele af det tilledte spildevand, og der er eller kan indgås en aftale om ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg med grundejere inden for de pågældende oplande kan Spildevandsselskabet efter konkret vurdering og indstilling fra Svendborg Kommune foretage tilbagebetaling af et beløb ved hel eller delvis ophævelse af tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg. Beløbet, der tilbagebetales, kan maksimalt fastsættes til det standardtilslutningsbidrag, der kan opkræves på det tidspunkt, hvor aftalen om udtræden indgås. Hvis en boligejendom/erhvervsejendom alene udtræder for tag- og overfladevand udgør tilbagebetalingsbeløbet i givet fald pr. boligenhed/pr. påbegyndt 800 m2 maksimalt 40% af det tilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. Tilbagebetaling er betinget af, at grundejeren etablerer en alternativ bortskaffelsesadgang, som er godkendt af Svendborg Kommune. Hvis en bolig/erhvervsvirksomhed udtræder for alt spildevand kan Spildevandsselskabet efter et konkret skøn foretage tilbagebetaling af et beløb maksimalt svarende til det standardtilslutningsbidrag, der kunne være opkrævet på det tidspunkt, hvor aftalen om ejendommens udtræden indgås. 14

81 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Økonomisk kompensation til Spildevandsselskabet Hvis Spildevandsselskabet kan sandsynliggøre, at den har etableret særlige foranstaltninger eller anlæg til behandling af en bolig/erhvervsejendoms spildevand, og at disse foranstaltninger eller anlæg endnu ikke er afskrevet, kan Spildevandsselskabet, når en ejendom udtræder af Spildevandsselskabet, kræve økonomisk kompensation. Kompensationen fastsættes efter en konkret vurdering af de endnu ikke afskrevne udgifter til de særlige anlæg eller foranstaltninger Tidsmæssige begrænsning af tilbud om tilbagebetaling Når kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen har udpeget områder, hvor den er indstillet på at ophæve tilslutningspligten til Spildevandsselskabets anlæg kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for accept af tilbuddet om tilbagebetaling. 3.8 Genindtræden i Spildevandsselskabet En ejendom, der tidligere er udtrådt af det af Spildevandsselskabets kloakerede opland helt eller delvis, kan ved hel eller delvis genindtræden (generhvervelse af retten til at aflede spildevand til Spildevandsselskabets spildevandsanlæg) pålignes et tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de faktiske udgifter, Spildevandsselskabet har afholdt i forbindelse med gentilslutningen og kan maksimalt udgøre det tilslutningsbidrag, der kunne opkræves på gentilslutningstidspunktet. Såfremt ejendommen/virksomheden har fået tilbagebetalt et beløb ved ophævelse af tilslutningspligten, skal det beløb, der opkræves ved gentilslutningen dog som minimum udgøre det tidligere tilbagebetalte beløb. 3.9 Ledningsbrud Træffer vandforsyningsvirksomheden afgørelse om reduktion af vandforbrug i forbindelse med brud på en vandledning, skal det reducerede forbrug lægges til grund for beregningen af vand- afledningsbidraget. Der kan ske reduktion af vandafledningsbidraget, selvom vandforsyningsvirksomheden ikke har truffet afgørelse om reduktion i forbindelse med ledningsbrud, når bruddet dokumenteres og vandet ikke er ledt til kloak. Principperne for fritagelse af afledningsafgift fastlægges af bestyrelsen. 15

82 Betalingsvedtægter - Svendborg Spildevand A/S Kapitel 4 Fælles bestemmelser Bidrag efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. påhviler ejeren. Eventuel restance forrentes efter gældende regler herom. Ved en ejendom forstås i overensstemmelse med udstykningslovens 2 ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge noteringen i matriklen skal holdes forenet. I tilfælde, hvor bygninger er opført på lejet grund, påhviler tilslutningsbidrag ejeren af arealet, hvorimod vandafledningsbidrag kan opkræves hos ejerne af bygningerne. I tilfælde, hvor en ejer af en grund med tilhørende bygninger udlejer bygningerne, pålignes grundejeren såvel tilslutningsbidrag som vandafledningsbidrag. Forholdet mellem ejer og lejer er Spildevandsselskabet uvedkommende. Spildevandsselskabet kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt i henhold til de i lovgivningen fastsatte regler. Spildevandsselskabets afgørelser og vedtagelser efter Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 5 Målerdata Ejere af ejendomme, der er tilsluttet eller kontraktligt tilknyttet et spildevandsforsyningsselskabs spildevandsanlæg og som betaler spildevandsafgift efter målt forbrug har pligt til at medvirke ved aflæsning af vandmålere og til at videregive oplysningerne om vandforbruget (målerdata) til Spildevandsselskabet. Hvis ejeren ikke ønsker at medvirke, kan selskabet fastsætte et skønnet forbrug for ejendommen. Det skønnede forbrug må dog ikke for en boligenhed overstige 600 m³ pr. år. Kapitel 6 Vedtægtens ikrafttræden Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2015 ved byrådets godkendelse og samtidig ophæves den tidligere betalingsvedtægt. 16

83 Bilag: 4.2. Forsyningsbudget Underskrevet følgebrev Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

84

85

86 Bilag: 4.3. Forsyningsbudget Takstkatalog 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

87 Takstblad 2015 Indholdsfortegnelse: Sidetal: Renovationsordning Takster for husholdninger 2 - Takster for erhverv 3 Vandforsyning 4-6 Spildevand 7-9 Gebyrer 10 Priseksempel 11 Betalingsbetingelser 12 Henvendelser 13

88 Takstblad Vand og affald Renovationsordning Tømningsperiode I januar, februar, marts, april og maj er der tømning hver 14. dag. I juni, juli og august er der ugentlig tømning. I september, oktober, november og december er der tømning hver 14. dag Takster for husholdninger Normal afhentning Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms 110 liters sæk 752,00 940, liters spand 852, , liters spand 960, , liters spand 1.072, , liters spand 1.572, , liters spand 2.048, , liters spand 2.528, , liters sæk på øerne 1.164, ,00 Afhentning udenfor rute (kørsel) 164,00 205,00 Ekstra sæk/poselukker 24,00 30,00 Afstand over 25 m til renovationsbeholder, kun boligforeninger 422,40 528,00 Nyt låg (almindelig) 80,00 100,00 Nyt låg (låg i låg) 140,00 175,00 Lås til spand/container 132,00 165,00 Ekstraordinær tømning, inkl. kørsel Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms 110 liters sæk 192,00 240, liters spand 196,00 245, liters spand 200,00 250, liters spand 204,00 255, liters container 220,00 275, liters container 232,00 290,00 248,00 310,00 Boligbidrag for private husstande * Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Parcelhus/Lejlighed 776,00 970,00 Værelse 224,00 280,00 Sommerhus 356,00 445,00 * Boligbidrag er et kollektivt opkrævet gebyr, som dækker de administrative omkostninger, som Vand og Affald har i forbindelse med de iværksatte ordninger indenfor affaldsområdet, samt omkostninger ved borgernes brug af genbrugspladser, storskraldsordningen og miljøstationerne i Svendborg Kommune. 2

89 Takstblad Vand og affald Renovationsordning Takster for erhverv Administrationsbidrag Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms 480,00 600,00 Genbrugsstationer Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Klippekort 100,00 125,00 Personbil/stationcar Bygningsaffald 40,00 50,00 Haveaffald 10,00 12,50 Kassevogn/pick-up Bygningsaffald 160,00 200,00 Haveaffald 20,00 25,00 Ladbil/lille traktor + vogn Bygningsaffald 200,00 250,00 Haveaffald 30,00 37,50 Lille trailer Bygningsaffald 80,00 100,00 Haveaffald 12,50 15,63 Stor trailer Bygningsaffald 160,00 200,00 Haveaffald 40,00 50,00 Farligt affald Spildolie til genbrug 0,00 0,00 Andet farligt affald - pr. kg. 4,00 5,00 Genbrug Genbrug uden andet affald 0,00 0,00 Erhverv kan aflevere dagrenovation på genbrugsstationen til 30 kr. pr. sæk. Abonnementsordning Fra 1. januar 2014 har det været muligt at tilmelde sig en abonnementsordning for aflevering af affald til genbrugsstationerne. Klippekortordningen fortsætter uændret for virksomheder, der ønsker det. Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Kategori 1 Personbil pr. år pr. bil (inkl. Trailer) 1.600, ,00 Kategori 2 Kassevogn pr. år pr. bil (inkl. Trailer) 3.300, ,00 Kategori 3 Ladbil pr. år pr. bil (inkl. Trailer) 6.300, ,00 Indsamling af papir og pap fra offentlige institutioner Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Sæk 25,00 31,25 Afhentning af 10 kg. Pap pr. uge 52,50 65,63 Indsamling storskrald fra institutioner/børnehaver Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Afhentning 1 gang om måneden 200,00 250,00 3

90 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Almindelige forbrugerpriser Variabel bidrag for vand pr. m3 Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Vand 9,82 12,28 Grøn afgift til staten 5,86 7,32 Drikkevandsbidrag 0,67 0,84 I alt 16,35 20,44 Fast bidrag pr. år efter målerstørrelse Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Qn 2,5 til boliger 490,00 612,50 Qn 6 868, ,00 Qn , ,00 DN , ,00 DN , ,00 DN , ,00 Privat brønd/boring Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Fast bidrag for målerinstallation i privat brønd/boring, pr. år (Prisen dækker indkøb, administration og udskiftning af måler) 184,80 231,00 Ejendomme med egen brønd uden måler, drikkevandsbidrag og grøn afgift til staten, af 170 m3 pr. år , ,78 Andre takster Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Vand aftappet fra vandkiosk inkl. grøn afgift til staten, samt drikkevandsbidrag og spildevandsbidrag - pr. m3 47,55 59,44 Afprøvning af vandmåler på grundejerens foranledning. Pris i tilfælde af at måleren ikke viser fejl. 731,20 914,00 Byggevand (vand og kloak inkl. Statsafgifter) Kr. 59,44 pr. m3 - dog minimum betaling for 5 m3. 235,80 294,75 Leje af brandhanemateriel ved aftapning fra brandhane 408,00 510,00 + forbrug - pr. m3 47,55 59,44 Opsætning/nedtagning af vandmåler, pr. udkørsel 408,00 510,00 Pris for ødelagt/bortkommen måler (frostsprængt) Qn 2,5 til boliger 354,40 443,00 Qn 6 554,40 693,00 Qn , ,00 DN , ,00 DN , ,00 DN , ,00 Betaling for lukning af vand - indenfor arbejdstiden 408,00 510,00 Betaling for lukning af vand - udenfor arbejdstiden 612,00 765,00 Betaling for genåbning af vand - indenfor arbejdstiden 408,00 510,00 Betaling for genåbning af vand - udenfor arbejdstiden 612,00 765,00 Vandstik ikke i brug 490,00 612,50 4

91 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Tilslutningbidrag - Vand For vandtilslutning betales et tilslutningsbidrag, som består af et hovedbidrag, et forsyningsledningsbidrag og et stikledningsbidrag. Hovedbidrag Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Hovedbidrag til etablering og vedligeholdelse af vandværker og boringer. Hovedbidraget reguleres efter målerstørrelse , ,00 Målerstørrelse Vandstrøm Fordelingstal Qn 2,5 0,00 < qd < 0,95 1,0 Qn 6 0,95 < qd < 1,75 1,5 Qn 10 1,75 < qd < 3,50 3,0 DN 50 3,50 < qd < 5,40 5,0 DN 80 5,40 < qd < 12,0 DN ,0 Boligblok med flere lejligheder på samme stikledning (pr. lejlighed) 6.864, ,00 Et-værelses kollegie-, ungdoms- eller ældreboliger 2.744, ,00 Forsyningsledningsbidrag Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Forsyningsledningsbidrag til etablering og renovering af ledning 7.844, ,00 Boligblok med flere lejligheder på samme stikledning (pr. lejlighed) 5.884, ,00 Et-værelses kollegie-, ungdoms- eller ældreboliger 2.352, ,00 For sprinklerstik gælder, at der ikke skal installeres vandmåler. Hovedbidraget og forsyningsledningsbidraget beregnes ud fra den målerstørrelse, som svarer til den dimensionsgivende vandstrøm (qd) Stikledningsbidrag Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Stikledningsbidrag til etablering af stikledning og stophane 40/50 mm 9.148, ,00 63 mm , ,00 Tee-indskæring og større dimenssion stikledning udføres efter regning Betingelsen for at en ejendom kan tilsluttes er, at Vand og Affald har modtaget betaling for tilslutning 5

92 Takstblad Vand og affald Vandforsyning Vandmålere med puls- eller analog signalgiver Nyinstallation Ved nyinstallation af vandmåler med puls- eller analog signalgiver afholdes udgiften af rekvirent eller ejer af ejendommen fratrukket katalogpris for en tilsvarende standardvandmåler. Udskiftning Ved udskiftning af en vandmåler til måler med puls/analog signal afholdes udgiften ligeledes af rekvirent eller ejer. Målerprisen fratrækkes restværdien af standardvandmåleren, idet fradragsprisen (restværdien) af den installerede vandmåler nedskrives årligt med 10% af katalogprisen på udskiftningsdatoen. Afregning for vandforbrug I tilfælde af forskel mellem målervisning målt ved puls/analog signal og visningen på målerens mekaniske tælleværk vil afregningen finde sted på basis af det mekaniske tælleværks visning. 6

93 Takstblad Vand og affald Spildevand Kloak (vandafledningsbidrag) Variabel bidrag Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Kloak, variabel bidrag* pr. m3 inkl. spildevandsbidrag til staten 31,20 39,00 I alt variabelt bidrag pr. m3 31,20 39,00 Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Ejendomme med egen brønd uden måler sættes til standardforbrug 170 m3 pr. år 5.304, ,00 * Ejendomme, hvor Svendborg Spildevand A/S' spildevandspumper er tilsluttet ejers el-installation (tryksatte systemer), får tilbagebetalt pr. m3-1,11-1,39 * Den variable betaling for vandafledning er ændret, idet der er indført en trappemodel i 2014, hvor opkrævningen nedsættes i forhold til forbruget, hvis dette er større end 500 m3. Betingelsen for reduktion er, at der drives erhverv fra ejendommen på markedsmæssige vilkår. Ansøgning skal sendes til Naturstyrelsen, som vandforsyningen modtager data fra. År Trin 1 Trin 2 (til og med 500 m3) (> m3) Kubikmetertaksten er Kubikmetertaksten er Ingen reduktion i bidraget Ingen reduktion i bidraget Ingen reduktion i bidraget Ingen reduktion i bidraget Ingen reduktion i bidraget 4 % lavere end trin 1 8 % lavere end trin 1 12 % lavere end trin 1 16 % lavere end trin 1 20 % lavere end trin 1 Trin 3 (> m3) Kubikmetertaksten er 12 % lavere end trin 1 24 % lavere end trin 1 36 % lavere end trin 1 48 % lavere end trin 1 60 % lavere end trin 1 Fast bidrag pr. år Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Kloak - fast bidrag pr. stik 163,20 204,00 Tømninsordning, pr. tømning Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Helårsbeboelse/sommerhus pr. tank indtil 2,5 m3 og dæksel der vejer 30 kg eller mindre. 586,40 733,00 Helårsbeboelse/sommerhus pr. tank indtil 2,5 m3 og dæksel tungere end 30 kg , ,00 Tank større end 2,5 m3 (max 6 m3) 1.172, ,00 Forgæves kørsel, pr. gang 184,80 231,00 Køb af dæksel 280,00 350,00 7

94 Takstblad Vand og affald Spildevand Spildevandsbidrag til staten for ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloak Priser Nedsivning efter en kommunal tilladelse eller både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering, pr. m3 0,75 Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering, pr. m3 0,90 Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning, pr. m3 1,50 Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation, pr. m3 1,65 Både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning, pr. m3 1,95 Samletank for toiletvand eller både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation, pr. m3 2,10 Både mekanisk og biologisk rensning, pr. m3 2,40 Både mekanisk og rensning og kemisk fældning, pr. m3 2,85 Andre, pr. m3 5,70 Kr. Tilslutningsbidrag - Boliger Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag pr. boligenhed , ,00 For ejendomme hvor kun spildevand pålignes , ,00 * Ved anmodning fra off./privat bygherre om etablering af kloakstik skal der forelægge en garantistillelse for eller forudbetaling af tilslutningsbidraget. Tilslutningsbidrag - Erhverv Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Tilslutningsbidrag pr. påbegyndt 800 m2 matrikulært areal , ,00 * Der henvises i øvrigt til Betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S ** Ved anmodning fra off./privat bygherre om etablering af kloakstik skal der forelægge en garantistillelse for eller forudbetaling af tilslutningsbidraget. 8

95 Takstblad Vand og affald Spildevand Fast bidrag for målerinstallation til måling af vandforbrug Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Fast bidrag for målerinstallation til måling af erhvervsmæssigt vandforbrug, der ikke ledes til kloak. (Prisen dækker indkøb, administration og udskiftning af vandmåler). 184,80 231,00 Fast bidrag for måler på regnvandsanlæg til registrering af mængden af afledt spildevand. 184,80 231,00 Afværgevand (vandafledningsbidrag fra afværgeboringer), inkl. spildevandsbidrag til staten. Reduceret bidrag efter godkendelse af Svendborg Spildevand A/S Priser, pr. m3 Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Afværgevand 9,98 12,47 Spildevand leveret på renseanlæg Priser, pr. m3 Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Spildevand pr. m3 leveret på renseanlæg 10,52 13,15 Særbidrag for erhverv Alle ejendomme, der afleder særligt forurenet spildevand*, skal betale særbidrag, såfremt afledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med etablering og drift af spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg. Særbidraget opkræves af spildevandsforsyningsselskabet i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand. Bekendtgørelse nr af 2014 fastsætter nærmere om opgørelse af udgifter i 6 på baggrund af opgørelse af forureningsindhold efter 3 og 4. Naturstyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr indeholder forslag til gangbare formler. Spildevandsudlederen skal for egen regning på Svendborg Spildevand A/S forlangende etablere afløbsledninger og prøvetagningsbrønde i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til prøvetagningen. Spildevandsudlederen er pligtig til at give Svendborg Spildevand de oplysninger, der er nødvendige for bidragsberegningen, herunder udgifter til energiforbrug, behandlingsomkostninger, slambortskaffelse, vedligeholdelse, løn og afskrivninger, der hidrører fra den særlige renseløsning. *) Ved særlig forurenet spildevand forstås spildevand med et højere indhold af forurenende stoffer end husspildevand. 9

96 Takstblad Vand og affald Gebyrer Kr. Rykkergebyr rykker 1 (momsfri) 100,00 Rykkergebyr rykker 2 (momsfri) 100,00 Rykkergebyr rykker 3 oversendelse til SKAT 0,00 Gebyr for manglende aflæsning 161,00 Restancer forrentes efter Rentelovens bestemmelse. Sikkerhedsstillelse Vand og affald er berettiget til at forlange sikkerhed for fremtidig levering af vand, når forbrugeren er registreret med restance. Undlader forbrugeren at stille sikkerhed, er Vand og Affald berettiget til at afbryde forsyningen. Eventuelle følger af en afbrydelse er Vand og Affald uvedkommende. Forbrugeren er varslet skriftlig om dagen for afbrydelsen. Sikkerhedsstillelsen forrentes ikke. 10

97 Takstblad Vand og affald Pris eksempler Pris (hvis man er tilsluttet anlæg fra Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S) Priser, pr. m3 Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Vand 9,82 12,28 Grøns afgift på vand til staten 5,86 7,33 Drikkevandsbidrag 0,67 0,84 Kloak, variabel bidrag 31,20 39,00 I alt 47,55 59,44 * Samlet årlig pris for en familie med et årsforbrug på 100 m³ er faste afgifter 816,50 kr. i alt 6.760,5 kr., heraf 2.005,15 kr. (moms og afgifter) til staten. Vand, fast bidrag 9% Vand, variabelt bidrag 18% Grøn afgift på vand til staten 11% Kloak, variabelt bidrag 58% Kloak, fast bidrag 3% Drikkevandsbidrag 1% Pris (hvis man bor i hus og har en 110 l sæk til renovationstømning) Priser Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Boligbidrag, som dækker de administrative omkostninger ved storskrald, genbrugsstation og miljøstationer 776,00 970,00 Tømning af 110 l sæk 752,00 940,00 I alt 1.528, ,00 * Samlet årlig omkostning for den viste familie, der er vand-, spildevand og affaldskunde, er 8.670,50 kr, heraf er moms og afgifter til staten på kr ,15 kr. 11

98 Takstblad Vand og affald Betalingsbetingelser Der opkræves á conto 2 gange årligt. På grundlag af selvaflæsningen pr. 31. december foretages årsafregningen samtidig med opkrævning af 1. rate for det efterfølgende år. For storforbrugere afregnes månedsvis eller kvartalsvis efter selvaflæsning. Affaldsgebyr opkræves 1 gang årligt. Ved overskridelse af forfaldsdatoen opkræves et gebyr samt rente efter rentelovens bestemmelser. OVERSIGT OVER BETALINGSFRISTER Måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Betalingsfrist Kørselstype Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, afregning og 1. á conto rate Årsopgørelse og 1. á conto rate Ansøgningsfrist for fritagelse af administrationsbidrag (erhverv) Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, 2. á conto rate Betaling af administrationsbidrag (erhverv) Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser og 2. á conto rate Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere September Særbidrag, 3. á conto rate Flytteopgørelser Storforbrugere Oktober November December Flytteopgørelser Storforbrugere Flytteopgørelser Storforbrugere Særbidrag, 4. á conto rate Flytteopgørelser Storforbrugere 12

99 Takstblad Vand og affald Henvendelser Ikrafttræden Dette takstblad er gyldigt fra den 1. januar 2015 og erstatter tidligere udgaver. Henvendelser Vand og Affald Ryttermarken Svendborg Telefon: Fax.nr.: Afregning og flytning Telefon: Telefontider: Mandag - Torsdag Fredag Hjemmeside: 13

100 Bilag: 4.4. Vand og Affald - Budget Rev Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

101 Budget 2015 Indholdsfortegnelse: Sidetal: Budgetberetning 2-5 Budget Budgetforudsætninger Noter til budget års budget 20-27

102 Budget Vand og affald Budgetberetning Budgettet omfatter regnskabsåret 2015 og er udarbejdet som en del af den løbende planlægning og styring af virksomheden i overensstemmelse med virksomhedens sædvanlige budgetprocedurer. Budgettet er opstillet efter samme regnskabspraksis, som er anvendt i årsregnskabet for Budgettet er bygget op i ét budgetoplæg og indeholder kun selskaber med decideret driftsaktivitet, herunder: -Svendborg Vand A/S, -Svendborg Spildevand A/S, -Svendborg Affald A/S, -Svendborg Forsyningsservice A/S Det vil sige, at Svendborg VE A/S og Svendborg Forsyning A/S ikke er medtaget i nærværende budget. Målet med budgetlægningen i VA er, at sikre, at selskaberne ikke generer overskud, men skal "hvile i sig selv". VA arbejder konstant på at tilpasse de økonomiske udfordringer, så hele koncernen som helhed som for hvert enkelt selskab, styrer mod et 0-resultat. Implementering af intentionerne i ejerstrategien I budgetlægningen har der været stor fokus på, at understøtte Svendborg Kommunes vision og politikker, værdier og strategier, herunder: -Takstpolitik, -Strategi for effektiviseringer, -Strategi for miljørigtighed, herunder arbejdsmiljø, - Strategi for Sociale klausuler, -Strategi for klimapolitiske strategier og målsætninger Takster Pr. 1. januar 2011 blev vandsektoren og dermed også Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S underkastet et prisloft. Vi vurderer, at vi kan gennemføre budget 2015 uden at støde på prisloftet. vi har valgt ikke at gennemføre prisstigninger i det omfang, loven giver os mulighed for. For Svendborg Affald A/S er taksterne vedr. dagrenovation steget med ca. 3,6%, hvilket hovedsagligt skyldes en stigning i bortskaffelsesomkostningerne, hovedsagligt forbrændingstaksten, som stiger med 13% fra 2014 til I de seneste år har prisen (inkl. moms) på vand, kloak og affald udviklet sig som nedenfor: Budget Prisudvikling inkl. moms Sv. Vand A/S Vandafgift 10,42 12,03 12,28 12,28 Grøn afgift 7,38 7,67 7,67 8,16 Fast bidrag vand 784,00 600,00 612,50 612,50 Sv. SpildeV. A/S Vandafl. bidrag 36,23 35,51 39,00 39,00 Fast bidrag vandafl. 0,00 200,00 204,00 204,00 Sv. Affald A/S Tømningsbidrag (110 l) 846,00 891,00 907,00 940,00 Boligbidrag (parcelhus) 1.117,00 938,00 968,50 970,00 For en kunde der forbruger 100 m³ pr. år, er prisudviklingen i kr. og %, som nedenfor: Budget Prisudvikling inkl. moms Omkostninger for en "normalkunde" Prisudvikling ift. tidl. år i % 3,77% 0,00% 5,36% 0,98% Af de 0,98% i stigning udgør 0,58% en stigning i den grønne vandafgift, hvilket er lovbestemt. Ovenstående fastholdelse af taksterne skyldes en væsentlig effektivisering af den løbende drift. Nedenfor er udarbejdet en tabel, som indikerer en forventning til fortsat effektivisering af de løbende driftsomkostninger i VA. 2

103 Budget Vand og affald Budgetberetning Regnskab Regnskab Estimat Budget FADO*, i kr Prisloft Svendborg Vand A/S Svendborg Vand A/S Prisloft Svendborg Spildevand A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Affald A/S Samlet FADO * FADO = Faktiske driftsomkostninger ekskl. Afskrivninger Svendborg Vand A/S FADO <> prisloft Svendborg Spildevand A/S FADO <> prisloft Prisloft Svendborg Svendborg Spildevand Spildevand A/S A/S Prisloft Svendborg Vand A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Prisloft Svendborg Spildevand Spildevand A/S A/S For Svendborg Affald A/S er de samlede drifts og administrationsomkostninger steget igennem årene. Årsagen til dette er primært en stigning i bortskaffelsesomkostninger, hovedsagligt forbrænding, som Svendborg Affald A/S ikke har nogen indflydelse på. Investeringsprojekter Investeringsprojekter i Vand og Affald har følgende effekter på selskabets bundlinjer for økonomi, miljø, klima og sociale aktiviteter. Med disse bundlinjer mener vi: - Økonomi: Driftsforbedringer, effektiviseringer, omkostningsreduktion mv. - Miljø: Vandforsyningsplan, Spildevandsplan, Kommuneplan/Lokalplan + senere de nationale Vandplaner (vandløb og kystvande) - Klima: Klimasikring og reduktion klimamæssige påvirkninger - Social: Arbejdsmiljø, trivsel, undervisning m.v. Økonomi For at opnå langsigtede forbedringer af driften i alle selskaber - både henset til omkostningsreduktion, miljø-, og energioptimering samt risikominimering - er der indarbejdet øgede investeringer til strukturelle ændringer, som finansieres via effektiviseringer i driften samt låneoptag hos KommuneKredit. For investeringsprojekter udarbejdes årligt et budget for de kommende år, som anvendes som styringsparametre for anlægsafdelingens aktiviteter. Tillige indrapporteres hvert år budget for 2 år ad gangen til Forsyningssekretariatet, som anvendes i forbindelse med fastsættelse af takster for det kommende år. Miljø Investeringsprojekterne medvirker til forbedring af miljøtilstanden i vandløb og kystvande. Planer vedtaget af stat og kommune, foreskriver hvilke miljøforbedringer, selskabet skal iværksætte. Derudover har selskaberne vedtaget udbygnings- og renoveringsplaner med henblik på at sikre en miljømæssig forsvarlig renoveringstakt af anlæggene. Desuden stiller certificeringerne inden for miljø ISO samt fødevaresikkerhed ISO skærpede krav til standarden af selskabernes anlæg. 3

104 Budget Vand og affald Budgetberetning Dette kan for Svendborg Vand A/S omhandle øgede aktiviteter indenfor grundvandsbeskyttelse, nyanlæg/ fornyelse af ledningsnettet, eller øgede krav inden for vandkvalitet. For Svendborg Spildevand A/S er miljøforbedringer nye kloakeringer, pumpestationer, bassiner samt anlæg på renseanlæg eller renovering af eksisterende. Herudover er Statens Vandplaner i høring, og forventes behandlet færdige ultimo 2015, hvilket kan generere nye kloakprojekter af hensyn til miljøsikring. Klima Vand og Affald har i samarbejde med kommunen vedtaget strategier og standarder for hvorledes selskabet skal forholde sig til klimaforandringer. Virkemidlerne står beskrevet i såvel de forskellige plangrundlag som i Vand og Affalds Strategiplan samt virksomhedsplanerne for de enkelte år. Vand og Affalds imødegåelse af klimaforandringer omhandler reduktion af drivhusgasser fra egne aktiviteter, klima- og energikrav til nyanlæg, samt klimasikring ved op-dimensionering af kloakker, pumpestationer og bassiner, så de kan håndtere mere regnvand i fremtiden eller adskillelse mellem regn og spildevand med andre metoder. Endvidere arbejdes der med forskellige forretningsmetoder for etablering af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg mv. Social Vand og Affald indbygger en række arbejdsmiljøkrav til såvel investeringsprojekters endelige funktioner, til udførelse af anlægsarbejder, samt til forbedringer af eksisterende arbejdsforhold for driften. Disse omhandler et sikkert arbejdsmiljø i alle faser af ethvert anlæg, som knytter sig til Vand og Affalds aktiviteter. I arbejdsmiljø indgår en række parametre, som handler om sikkerhed og sundhed for operatører, driftsfolk, brugere, samt andre interessenter. Anlægsarbejder skal støtte op om såvel fysiske arbejdsforhold som psykiske samt generel trivsel på arbejdspladsen. Ledelsessystem I budgettet for 2015 er endvidere financieret drift af et certificeret ledelsessystem, som er certificeret iht. standarderne for: - Kvalitetsledelse (ISO 9001) - Miljøledelse (ISO 14001) - Arbejdsmiljøledelse (OHSAS 18000) - Fødevaresikkerhed (ISO 22000) 4

105 Budget Vand og affald Budgetberetning "Hvile i sig selv princippet"/indtægtsramme/prisloft/takster Svendborg Vand A/S Forsyningssekretariatet har udsendt endelig afgørelse til prisloft for Svendborg Vand A/S for 2015, der udmønter sig i en indtægtsramme på tkr. (fratrukket afgift for ledningsført vand). Budget Budget Prisloft 2014 Prisloft 2015 Driftsomkostninger :1 omkostninger Finansielle poster Investeringer Under-/overdækning Total * * Indtægsrammen for 2015 er overholdt i budgettet for Svendborg Spildevand A/S Forsyningssekretariatet har udsendt endelig afgørelse til prisloft for Svendborg Spildevand A/S for 2015, der udmønter sig i en indtægtsramme på tkr. Budget Budget Prisloft 2014 Prisloft 2015 Driftsomkostninger :1 omkostninger Finansielle poster Investeringer Under-/overdækning Total * * Indtægsrammen for 2015 er overholdt i budgettet for Svendborg Affald A/S Nedenstående affaldsordninger er alle underlagt "hvile i sig selv" princippet, hvorfor taksterne i budgettet er fastsat så alle ordninger giver et 0-resultat. Budget Budget Budget Affaldsordninger (1-6) Indtægter Udgifter 2015 Dagrenovation: 1 Dagrenovation Boligbidraget: Miljøstationer Storskraldsindsamlingen Genbrugsstationer Adminstration, privat Erhvervsordn.: 6 Administration erhverv, renoturen Resultat i alt * På baggrund af "ny" praksis fra Erhvervsstyrelsen, blev opsparet overskud fra 2011 og tidligere år omklassificeret til en overdækning (hensættelse) i regnskabet I alt blev tkr. opgjort til overdækning. Overdækningen bliver udlignet over boligbidraget over en treårig periode (2013, 2014 og 2015). I budgettet for 2015 er boligbidraget fastsat således, at overdækningen udlignes med tkr. *

106 Budget Vand og affald Budget Svendborg Vand A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr. noter Omsætning Vandbidrag - variabel andel Vandbidrag - fast andel Tilslutningsbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Boringer / Indvindingsområder Vandværker Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Trykforøgere Ledningsnet og stik mv Afskrivninger Distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver

107 Budget Vand og affald Budget Svendborg Vand A/S Investeringer I Svendborg Vand A/S opretholdes et højt investeringsniveau. Investeringerne sikrer, at de store værdier på bundlinjerne sikres og udbygges i takt med samfundets udvikling. Investeringerne er ligeledes med til at sikre højt serviceniveau og håndtering af klimatilpasninger mv. Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Budget Anlægsinvesteringer, i kr Bygninger og grunde - Ressource ved Sørup Strategi for Grundvandsbeskyttelse To nye boringer i Holmdrup Sørupværket DDS-investeringer 450 I alt Bygninger og grunde Renovering - Vestergade Odensevej Skovvej Renovering af stik Øvrige koordinerede ledningsprojekter 500 I alt Renovering Nyanlæg - Ledningsanlæg til Sørupværket Sektionering - ledningsanlæg Sektion SV_centrum Sektion Centrum Nord Stik Målerudskiftning I alt Nyanlæg Samlede investeringer i Svendborg Vand A/S i Bygninger og grunde I opføres nyt vandværk - Sørupværket j.f. Masterplan for Fremtidens Vand. Formålet med etablering af det nye vandværk er effektivisering af driftsomkostninger - samt forøget sikkerhed af drikkevandskvaliteten. Projektet udføres som totalentreprise i partnering. Jf. Masterplanen udvides indvindingen ved Holmdrup Kildeplads, og der undersøges om der er en ekstra tilgængelig ressource ved Sørup. Der udarbejdes en Strategi for grundvandsbeskyttelse med henblik på at sikre ressourcen nu og i fremtiden. Der gennemføres DDS-investering til hygiejnesikring af eksisterende anlæg og ledningsanlæg. Renovering Renoveringsbudgettet er reduceret i 2015 grundet udgifter til nye transmissionsledninger til Sørupværket. I forbindelse med opførelse af Sørupværket, er det nødvendigt at opgradere transmissionsledninger i Vestergade og Odensevej. Nyanlæg Der etableres nye transmissionledninger fra Sørupværket til eksisterende ledningsnet. Målerudskiftning fortsættes i forb. med stikprøvekontroller og opfølgning samt udskiftning af store målere. 7

108 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr. noter Omsætning Vandafledningsbidrag - variabel andel Vandafledningsbidrag - fast andel Vejafvandingsbidrag Tilslutningsbidrag og særbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Rens og slambehandling Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Ledningsnet og stik Pumpestationer og Bassiner mv Afskrivninger distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver

109 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Investeringer I Svendborg Spildevand A/S opretholdes et højt investeringsniveau. Investeringerne sikrer, at de store værdier på bundlinjerne sikres og udbygges i takt med samfundets udvikling. Investeringerne er ligeledes med til at sikre højt serviceniveau og håndtering af klimatilpasninger mv. Ligeledes er investeringerne medvirkende til nedbringelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Budget Anlægsinvesteringer, i kr Ledningsnet ny investering - Gl. spildevandsplan ( ) Pumpestationer i det åbne land Kloakering (by) I alt Ledningsnet ny investering Ledningsnet renovering - Renovering af ledninger Omlægning af ledninger Renovering af pumpestationer Separatkloakeringer Fornyelsesplaner Vandplansindsatser (LAR) Ledningsregistrering, MOUSE og Samba modeller 400 I alt Ledningsnet renovering Bassiner - Fælleskloakerede bassiner (renovering/udvidelse af eksisterende) Regnvandsbassiner (nye) Regnvandsbassiner (renovering/udvidelse af eksisterende) Vandplansindsatser (nye bassiner/udvidelse af eksisterende) Regnvandsregulering I alt Bassiner Byggemodninger - Stik (nye) Hovedledninger (nye) 850 I alt Byggemodninger Øvrige projekter - Masterplaner, øvrige maskiner, energioptimering mv Øvrige projekter i alt Renseanlæg - Styringsoptimering (STAR) Materialer og bygningsdele (renovering) Solcelleanlæg mv Renovering af anlæg Renseanlæg i alt Samlede investeringer i Svendborg spildevand A/S i

110 Budget Vand og affald Budget Svendborg Spildevand A/S Ledningsnet ny investering Alle projekter under ny investeringer i 2015 fremkommer fra Spildevandsplanen eller Vandplaner - enten den gamle fra inklusive tillæg, eller den nye De hører derfor også under bundlinjekategorierne Miljø og Klima, eftersom de udgør en miljøforbedring (færre udløb) og har indarbejdet sikkerhedsfaktorer til imødegåelse af klimaforandringer. Et nyt ledningsanlæg dimensioneres typisk med en overstørrelse på % for at forberede anlægget på større regnskyl. Samtidigt øger nyinvesteringerne forsyningens samlede ledningsnet og pumpesystem samt nye kontraktslige medlemskaber (små biorenseanlæg), og udgør derfor en merudgift til driften, hvor der etableres nye pumpestationer eller kontraktslige medlemskaber (biorenseanlæg). Ledningsnet renovering Projekter under renovering i 2015 vil give det eksisterende system forøget levetid og heraf færre driftsomkostninger. Renovering af ledningsnet hører derfor under kategorierne Miljø, Klima, og Sociale. De miljømæssige gevinster opstår i og med at risikoen for brud, ind- og udsivning af spildevand til miljøet minimeres. Imødegåelse af klimaforandringer opnås for nogle renoverings-typer ved, at et eksisterende ledningsanlæg gøres større for at imødegå større regnskyl i fremtiden. Andre renoveringsprojekters klimapotentiale opnås ved brugen af No Dig metoder, som i gennemsnit udleder 2,5 gange mindre CO2 end gravede projekter. I renoveringsprojekter er den sociale effektivitet stor for driften i form af et generelt forbedret arbejdsmiljø, og LAR projekterne bidrager til sociale positive effekter i nærområderne ved etablering af bæredygtige løsninger. Bassiner Bassiner, der renoveres eller nyanlægges vil give det eksisterende system forøget forøget levetid og mindske udledninger til vandmiljøet. Det hører derfor under kategorierne Miljø, Klima, og Sociale. De miljømæssige gevinster består i at mindre spildevand ledes ud til vandmiljøet for i stedet at blive sendt til rensning på renseanlæg. Imødegåelse af klimaforandringer opnås ved at øgningen af det samlede bassin volumen kan håndtere større regnskyl i fremtiden. Den sociale bundlinje består i forbedrede arbejdsforhold for driften. Driftsomkostninger vil mindskes hvor der sker renoveringer, men ved udvidelse af eksisterende bassin eller nyanlæg af bassin vil driften få øget omkostninger samlet set, da der bliver flere anlæg at drifte, men da de er nyere, mindre vedligehold per anlæg. Byggemodninger Byggemodninger opstår løbende, men er oftest planlagt i Spildevandsplanen eller Kommuneplanen. Stik og hovedledninger er derfor altid nye. Kategorien hører ind under Miljø, men de udgør også en merudgift til driften eftersom ledningsanlægget bliver forøget. Men det spiller positivt ind på miljøet, at Svendborg Kommune indarbejder LAR i kommende byggemodninger, hvor regnvand skal håndteres lokalt i stedet for at belaste det eksisterende kloaksystem. Øvrige projekter Øvrige projekter består af forskellige lokale tiltag til teknisk og energimæssig optimering af eksisterende anlæg. Kategorien lægger sig derfor indenfor Miljø, Klima, og Sociale. Miljøet forbedres i og med styring og pumper optimeres, udledning til klimaet reduceres ved udskiftning af gamle pumpe med nye, som arbejder mere effektivt og bruger mindre strøm per flyttet mængde spildevand, samt andre energioptimeringsprojekter til reduktion af energiforbruget, og det sociale betyder et bedre arbejdsmiljø og sikring mod risikoen for tilbagestrømning i vandsystemet. Renseanlæg Projekter på renseanlæg har en effekt på øget energioptimering (STAR), vedligehold til at kunne overholde udledningskrav (renoveringer), samt generelle arbejdsmiljømæssige forbedringer. Der arbejdes på, at etablere solcelleanlæg på eksisterende renseanlæg mv. 10

111 Budget Vand og affald Budget Svendborg affald A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr. noter Omsætning Dagrenovation (tømninger) Boligbidrag Erhvervsordninger Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Omsætning i alt Produktionsomkostninger Genbrugsstationer Dagrenovation og andre affaldsordninger Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Finansielle poster Årets resultat før skat Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Anlægsinvesteringer, i kr Andre anlæg, driftsmateriel og inventar - Containere og skilte 600 I alt andre anlæg, driftsmateriel og inventar

112 Budget Vand og affald Budget Svendborg Forsyningsservice A/S Resultatopgørelse Regnskab Budget Budget i kr Omsætning Salg Svendborg Spildevand A/S Salg Svendborg Vand A/S Salg Svendborg Affald A/S Omsætning i alt Produktionsomkostninger Løn og personaleomkostninger Ejendomsomkostninger Autodrift Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Finansielle poster Årets resultat før skat Balance Regnskab Budget Budget i kr Anlægsaktiver Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver

113 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Vand A/S Omsætning Variabelt bidrag Der er forudsat solgt m³ vand, fastsat med baggrund i realiseret salg i 2013 tillagt udviklingstendens. Taksten for variabelt bidrag fastholdes ift og udgør 9,82 kr./m³ (ekskl. moms og afgift). Faste bidrag Der forudsættes at kunne opkræves faste bidrag, fastsat med baggrund i realiserede tal fra 2013 tillagt udviklingstendens. Taksten for fast bidrag fastholdes ift og udgør 490 kr. (ekskl. moms). Tilslutningsbidrag Der er indregnet tilslutningsbidrag fra 40 tilslutninger i Takster for tilslutning er reguleret efter indeks for jordarbejder. Dette har medført at en tilslutning (hoved-, forsyningslednings- og stikledningsbidrag) stiger med 0,08%, fra kr. i 2014 til kr. i Omkostninger Drift og administration Drifts- og administrationsomkostningerne for 2015 er reduceret med 2,4 % i forhold til regnskab Ovenstående omkostningsreduktion er uden hensyn til den generelle prisudvikling i markedet. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Rente Nyt lån er indregnet med en rente på 2,5 %. Herudover kommer kommunal lånegaranti på 0,75 %. Investeringer Investeringsbudgettet tager udgangspunkt i UR-planen (udbygnings- og renoveringsplanen) samt Masterplanen for fremtidens vand. Investeringsplanen beskriver et aktivitetsniveau i 2015 på tkr. og yderligere tkr. i overslagsårene. Låneoptagelse Der budgetteres med hjemtagelse af lån for tkr. i 2015 og yderligere tkr. i overslagsårene. Med de skitserede takst og investeringsniveauer vil langfristet gæld være øget med tkr. i 2024 set i forhold til

114 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Spildevand A/S Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2013, tillagt udviklingstendens. Taksten for variabelt bidrag fastholdes ift og udgør 31,2 kr./m³ (ekskl. moms). Ovenstående m³ fordeler sig iht. trappemodellen som nedenfor: Takst 1: m³ Takst 2: m³ 8% lavere end trin 1 Takst 3: m³ 24% lavere end trin 1 Der henvises til takstblad 2015 for en uddybning af trappemodellen. Fast bidrag I budgettet er regnet med stik. Det faste bidrag kan jf. lovgivningen maksimalt udgøre 580,97 kr. ekskl. moms. Taksten for fast bidrag fastholdes ift og udgør 163 kr. (ekskl. moms). Tilslutningsbidrag Takst for tilslutning er reguleret efter bestemmelse i betalingsvedtægt med indeks for jordarbejder. Takst for tilslutning af regn- og spildevand stiger i 2015 fra kr. til kr. i 2015 (ekskl. moms) Vejbidrag Vejbidrag udgør 8 % af anlægsomkostningerne (ekskl. investeringer på renseanlæg) Hertil kommer indtægter fra statsvejene. Særbidrag Indtægten fra det generelle særbidrag er indregnet til kr. i lighed med Det har ikke været muligt at indarbejde/udregne særbidrag ift. ny bekendtgørelse, som er trådt i kraft fra 1. oktober Præcis udregning vil foretages ultimo Omkostninger Drift og administration Drifts- og administrationsomkostningerne for 2015 er reduceret med 1,3 % i forhold til regnskab Ovenstående omkostningsreduktion er uden hensyn til den generelle prisudvikling i markedet. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Rente Nyt lån er indregnet med en rente på 2,5 %. Herudover kommer kommunal lånegaranti på 0,75 %. Investeringer Oversigten beskriver investeringsniveauet som følge af gennemførelse af aktiviteter i henhold til 'Spildevandsplanen, kloakfornyelse, bassiner og klimatilpasning mv. Der henvises til investeringsoversigt. Låneoptagelse Der budgetteres med hjemtagelse af lån for tkr. i 2015 og yderligere tkr. i overslagsårene. Med de skitserede takst og investeringsniveauer vil langfristet gæld være øget med tkr. i 2024 set i forhold til

115 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Affald A/S Omsætning Tømningsbidrag Beregnet ud fra nuværende antal tilmeldte beholdere (23.408) samt den indgåede kontrakt med renovatør og udmeldte takster fra Svendborg Kraftvarme A/S mv. Boligbidrag Beregnet ud fra helårsbeboelser, 531 værelser og 757 sommerhuse. Bidraget dækker de samlede udgifter til alle øvrige ordninger dvs. Storskrald (dog ikke sommerhuse), Genbrugsstationerne, Miljøstationer og Farlig affald Salg af genanvendelige materialer Priserne på genanvendelige materialer er stabile men generelt lavere end tidligere. Driftsgebyr, erhverv Abonnementsordningen har tre takster afhængig af køretøjets størrelse og virksomhederne skal købe et abonnement pr. bil/år. Der skal betales separat for farligt affald uanset ordning, hvilket er i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. Det samlede budget for erhverv forudsættes at være uændret. Administrationsgebyr, erhverv Der er forudsat at virksomheder indgår i ordningen, der finansierer erhvervsaffaldskonsulentordningen og administration vedr. erhvervsaffald. Omkostninger Drift og administration De samlede drifts- og administrationsomkostninger øges fra regnskab 2013 til budget 2015 med 8,5 % primært pga. stigning i bortskaffelsesomkostninger, hovedsagelig forbrændingstaksten. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Investeringer Der er budgetteret med i alt 600 tkr. til Containere og skiltning. 15

116 Budget Vand og affald Budgetforudsætninger - Svendborg Forsyningsservice A/S Omsætning Koncernintern omsætning Omsætningen er budgetteret på baggrund af regnskab 2013 og forventninger til regnskab Omsætningen dækker omkostningerne vedr. de koncerninterne ydelser. Omkostninger Administrationsomkostninger Omkostningerne er fastsat ud fra realiserede tal fra 2013 og 2014 og er på niveau med 2014 dog med forventede øgede omkostninger til Sam Aqua i form af indkøbs- og IT-ydelser, hvor disse er en forudsætning for de indregnede besparelser i driftsselskaberne. Afskrivninger Afskrivningerne er fremskrevet på baggrund af anlægskartotek og planlagte investeringer. Investeringer På IT-siden er der i 2015 planlagt videreførelse af investering i nyt ERP-system i samarbejde med Sam Aqua. Låneoptagelse Det er ikke vurderet nødvendigt at optage lån til finansiering af investeringerne. 16

117 Budget Vand og affald Noter til budget Svendborg Vand A/S, i kr. Regnskab Budget Budget Note Boringer / Indvindingsområder Vedligeholdelse Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Boringer / indvindingsområder Vandværker Køb af materialer, vedligeholdelse mv El, vand og varme mv * Ejendomsskatter Filterskyllevand Analyser Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Vandværker Trykforøgere Køb af materialer, vedligeholdelse mv El, vand og varme mv * Ejendomsskatter Håndværksmæssig assistance I alt Trykforøgere Ledningsnet og stik mv. Køb af materialer, vedligeholdelse mv Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Ledningsnet og stik mv Administrationsomkostninger Administrative omkostninger * DANVA, KFST, erklæringer mv. (1:1) Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Drift SRO anlæg Andre driftsomkostninger Autodrift Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Andre driftsomkostninger

118 Budget Vand og affald Noter til budget Svendborg Spildevand A/S, i kr. Regnskab Budget Budget Note Rens og slambehandling Køb af materialer, vedligeholdelse mv El, vand og varme mv * Ejendomsskatter (1:1) Analyser Slamudgifter Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Rens og slambehandling Ledningsnet og stik Køb af materialer, vedligeholdelse mv Spuling, rensning og tømning Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Ledningsnet og stik Pumpestationer og bassiner Køb af materialer, vedligeholdelse mv El, vand og varme mv Olieudskiller * Ejendomsskatter (1:1) Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Pumpestationer og bassiner Administrationsomkostninger Administrative omkostninger * DANVA, KFST, erklæringer mv. (1:1) Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Drift SRO anlæg Andre driftsomkostninger Autodrift I alt Andre driftsomkostninger

119 Budget Vand og affald Noter til budget Svendborg Affald A/S, i kr. Regnskab Budget Budget Note Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Salg af genanvendelige materialer Salg af spande, sække mv Andet salg vedr. dagrenovation I alt Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Genbrugsstationer (gbs) Køb af materialer, vedligeholdelse mv Komposteringsanlæg Ejendomsudgifter Autodrift Afskrivninger Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Genbrugsstationer Dagrenovation og andre affaldsordninger Dagrenovation Storskrald Miljøstationer Øvrige ordninger og anlæg Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Dagrenovation og andre affaldsordninger Administrationsomkostninger Administrative omkostninger Direkte henførbare timer (inkl. IPO) I alt Administrationsomkostninger

120 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Vand A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Vandbidrag - variabel andel Vandbidrag - fast andel Tilslutningsbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Boringer / Indvindingsområder Vandværker Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Trykforøgere Ledningsnet og stik mv Afskrivninger Distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Periodens resultat før skat

121 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Vand A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Grunde og bygninger Renovering Nyanlæg - inkl. Byggemodninger Målerudskiftninger Investeringer i alt

122 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Spildevand A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Vandafledningsbidrag - variabel andel Vandafledningsbidrag - fast andel Vejafvandingsbidrag Tilslutningsbidrag og særbidrag Andre driftsindtægter Omsætning i alt Produktionsomkostninger Rens og slambehandling Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Distributionsomkostninger Ledningsnet og stik Pumpestationer og Bassiner mv Afskrivninger distribution Distributionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Andre driftsomkostninger Finansielle poster Periodens resultat før skat

123 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Spildevand A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Gæld til kommunekredit Anden lang gæld Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Ledningsnet og nyinvestering Ledningsnet renovering Bassiner Byggemodninger Øvrige projekter Renseanlæg Investeringer i alt

124 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Affald A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Dagrenovation (tømninger) Boligbidrag Erhvervsordninger Andre driftsindtægter fra affaldsordninger Omsætning i alt Produktionsomkostninger Genbrugsstationer Dagrenovation og andre affaldsordninger Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Finansielle poster Periodens resultat før skat

125 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Affald A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Lager Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Grunde og bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Investeringer i alt

126 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Forsyningsservice A/S Resultatopgørelse Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Omsætning Salg Svendborg Spildevand A/S Salg Svendborg Vand A/S Salg Svendborg Affald A/S Omsætning i alt Produktionsomkostninger Løn og personaleomkostninger Ejendomsomkostninger Autodrift Afskrivninger produktion Produktionsomkostninger i alt Resultat af primær drift Administrationsomkostninger Afskrivninger administration Finansielle poster Periodens resultat før skat

127 Budget Vand og affald 10 års budget - Svendborg Forsyningsservice A/S Balance Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Anlægsaktiver Tilgodehavender Likvider Aktiver Egenkapital Gæld til kommunekredit Kortfristede gældsforpligtelser Passiver Investeringer Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Investeringer i alt

128 Bilag: 7.1. Budgetudkast 2015 SKV.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

129

130

131

132

133

134 Bilag: 7.2. Takstoversigt SKV 2015.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 Takstoversigt gældende fra Dagrenovation/industriaffald: Småt brændbart: Forbrændingsgebyr pr. ton Særbidrag Tillægsafgift Moms 25 % I alt Stort brændbart: Forbrændingsgebyr pr. ton Særbidrag Tillægsafgift Moms 25 % I alt Stråtag: Forbrændingsgebyr pr. ton Særbidrag Moms 25 % I alt Klinisk risikoaffald: Forbrændingsgebyr pr. ton Moms 25 % I alt Øvrige takster: Bortskaffelse pr. m 3 Moms 25 % I alt Sortering pr. time Moms 25 % I alt 600,00 kr. 15,00 kr. 270,00 kr. 885,00 kr. 221,25 kr ,25 kr. 700,00 kr. 15,00 kr. 270,00 kr. 985,00 kr. 246,25 kr ,25 kr. 600,00 kr. 15,00 kr. 615,00 kr. 153,75 kr. 768,75 kr. 900,00 kr. 225,00 kr ,00 kr. 62,00 kr. 15,50 kr. 77,50 kr. 300,00 kr. 75,00 kr. 50,00 kr. Varme: 1 MWh varme 243,00 kr. Affaldsvarmeafgift pr. MWh 68,04 kr. 311,04 kr. Moms 25 % 77,76 kr. I alt 388,80 kr. Svendborg Kraftvarme A/S, Bodøvej 15, 5700 Svendborg, tlf ,

136 Bilag: 7.3. Prisloftudmelding 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

137 Affaldsforbrændingsanlæggene, jf. bilag 1 Dansk Affaldsforening Dansk Fjernvarme Dansk Energi 15. oktober 2014 Sag 14/05870 / TBHO Prislofter for affaldsforbrændingsanlæg gældende for 2015 I medfør af 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg udmeldes hermed prislofter for kalenderåret Prisloftsregler og overgangsbestemmelser Prisloftbekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2013 og medfører, at der kun udmeldes ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg uanset anlæggenes placering efter de energipolitiske retningslinjer (det nye prisloft). Der er imidlertid overgangsbestemmelser i bekendtgørelsens 7-8, så der i en periode frem til 2016 fortsat udmeldes tre prislofter ét for hvert af de energipolitiske områder. De tre prislofter er beregnet ved at indeksere de for 2013 udmeldte prislofter. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Mail Web Det nye prisloft er baseret på varmepriserne fra de centrale kraftvarmeanlæg. Der tages udgangspunkt i de senest anmeldte priseftervisninger, herunder de anmeldte produktionsomkostninger. Prisloftet for 2015 beregnes således på regnskabstal fra 2013, som er anmeldt pr. 15. september Prisloftet aktualiseres ved at Energitilsynet i henhold til bekendtgørelsens 4, stk. 3, tillægger eller fratrækker eventuelle senere afgiftsændringer. Hvilket prisloft er anlæggene omfattet af Det nye prisloft (A) Det nye prisloft gælder for anlæg, hvis leveringsaftaler er indgået eller genforhandlet efter bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. januar Prislofter i henhold til overgangsbestemmelserne (B) For anlæg med leveringsaftaler, der er indgået før den nye bekendtgørelses ikrafttræden, bliver der i overgangsperioden fortsat udmeldt tre prislofter 2. Fra 1. januar 2016 er alle anlæg omfattet af det nye prisloft 3. 1 Bekendtgørelsens 7, stk. 1, og 8, stk Bekendtgørelsens 7, stk. 3 og 4, og 8, stk Bekendtgørelsens 7, stk. 1, og 8, stk. 1.

138

139

140 4/7 Sekretariatet gør afslutningsvist opmærksom på, at der vil kunne søges dispensation hos Energistyrelsen, såfremt prislofterne ikke afspejler de afgifter, der er indført/udfaset efter perioden, som beregningen af prislofterne bliver baseret på. Klagevejledning Eventuel klage over Energitilsynets afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og være kommet frem til klagenævnet inden 4 uger efter udmeldingen. Klagen sendes til: Energiklagenævnet Frederiksborggade København K Tlf.: Fax: Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, at klagen er modtaget i rette tid. Læs mere på klagenævnets hjemmeside, under menuen Klagebehandling. På Energiklagenævnets hjemmeside findes også klagenævnets forretningsorden. Med venlig hilsen Troels Refsgaard Holm Fuldmægtig Tlf. direkte Mail Vedlagte bilag Bilag 1 Anlæggenes indplacering Bilag 2 Afgiftsændringer Bilag 3 Indeksering

141 5/7 Bilag 1 Anlæggenes indplacering Navn på anlægget Substitutionsmulighed Affaldsforbrændingsanlæg I/S REFA Biomasse/andet AffaldPlus, Slagelse Biomasse/andet Grenaa Forbrændingsanlæg Biomasse/andet Hammel Forbrændingsanlæg Biomasse/andet I/S Fælles Forbrænding, Affaldsvarmeværk Biomasse/andet I/S Kraftvarmeværk Thisted Biomasse/andet Aars Fjernvarmeforsyning Biomasse/andet I/S Vestforbrænding, levering til centralt net Centralt Affaldscenter Århus, Forbrændingsanlægget Centralt Amager Ressourcecenter (ARC) Centralt BOFA Centralt KARA/NOVEREN Centralt I/S Reno Nord Centralt I/S Reno Syd Centralt Kolding Forbrændingsanlæg Centralt L-90 Affaldsforbrænding Centralt Odense Kraftvarmeværk Centralt AVV-Forbrændingsanlæg Naturgas Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk A/S Naturgas Horsens Kraftvarmeværk Naturgas AffaldPlus, Næstved Naturgas I/S Nordforbrænding Naturgas I/S Vestforbrænding, levering til decentralt net Naturgas Måbjergværket Naturgas Skagen Forbrænding Naturgas Svendborg Kraftvarmeværk Naturgas Sønderborg Kraftvarme I/S Naturgas

142 6/7 Bilag 2 - Afgiftsændringer Det nye prisloft bliver efter de gældende regler tillagt eller fratrukket eventuelle afgifter (energiafgift, CO 2 -afgift eller forsyningssikkerhedsafgift 4 ), der ikke er afspejlet i de priser, som beregningerne er baseret på. Der er alene indregnet afgiftsændringer, som er bekendtgjort før 1. september 2014 og som er trådt i kraft eller vil træde i kraft i år Indledningsvist skal det bemærkes, at da afgiftssatserne for kul og olie i perioden 2013 til 2015 er steget tilsvarende for naturgas, tages der alene udgangspunkt i naturgas. Energiafgift på naturgas Energiafgiften på naturgas er steget fra 279,5 øre/nm 3 i 2013 til 289,6 øre/nm 3 i 2015, svarende til 10,1 øre/ Nm 3. Omregnet til Kr./GJ er afgiften steget fra 70,58 Kr./GJ i 2013 til 73,13 Kr./GJ i 2015 (2,55 Kr./GJ) 5, svarende til den årlige opskrivning på 1,8 %. Alm. stigning fra 2013 til 2014 (+ 1,8%): Alm. stigning fra 2014 til 2015 (+ 1,8%): Samlet stigning i energiafgift på naturgas i perioden fra 2013 til ,26 Kr./GJ 1,29 Kr./GJ 2,55 Kr./GJ CO 2 -afgift Stigningen i CO 2 -afgiften, der udgør 1,4 øre/nm 3 fra 2013 til 2015, vurderes til at være uvæsentlig i forhold til prisloftet. De samlede afgiftsændringer i perioden beregnet efter V-formlen 6 udgør (2,55 Kr./GJ / 1,2): 2,125 Kr./GJ 4 Bekendtgørelsens 4, stk Energiafgiften er omregnet efter nedre brændværdi, hvor 1 Nm3 svarer til 11 kwh. 6 I henhold til Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 29. november 2013 (j.nr. 13/06406) beregnes afgiftsændringerne efter V-formlen, som anvendes af kraftvarmeanlæg ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde brændsel til varmeproduktion.

143 7/7 Bilag 3 Indeksering De tre prislofter som fortsat udmeldes i henhold til overgangsbestemmelserne, beregnes med udgangspunkt i et indeks. I overensstemmelse med vejledning nr af 26. februar 2013 (pkt ) beregnes indekset på basis af de varmepriser fra de centrale kraftvarme-anlæg, som i 2012 og de efterfølgende år forud for året, hvor prisloftet skal gælde, er anmeldt efter lov om varmeforsyning. Indekset beregnes derfor dels på baggrund af varmepriserne, som udgjorde grundlaget for 2013-udmeldingen, dels på basis af varmepriserne der er anmeldt pr. 15. september Ved sidste års udmelding (2014-udmeldingen) blev den nye prisloftsmodel anvendt på grundlaget for 2013-udmeldingen og gennemsnitsprisen beregnet til 83,08 Kr./GJ. Indekset er i år beregnet ved, at sætte det nye varmtvandsprisloft ekskl. afgiftsændringer i forhold til gennemsnitsprisen på 83,08 Kr./GJ, dvs. (93,69 Kr./GJ / 83,08 Kr./GJ) * 100. Indekset udgør 112,77.

144 Bilag: 7.4. Foreløbig aftale_adm.bidrag Svendborg Kraftvarme - CaseNo _v1_Foreløbig aftale_adm.bidrag Svendborg Kraftvarme.DOC Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

145 Foreløbig aftale om administrationsbidrag mellem Svendborg kommune og Svendborg Kraftvarme Regnskabsår 2015 Formål Beregningsmodellen, som ligger til grund for aftalen, tager udgangspunkt i et estimat/vurdering af selskabets relative andel af administrationen i Svendborg kommune og er altså en reel vurdering af forbruget af den kommunale administration. Lovgivning / hjemmel Aftalen laves i overensstemmelse med gældende lovgivning på området, og indgås derfor principielt på markedsvilkår, hvorfor beregningerne så vidt muligt er foretaget efter omkostningsbaserede principper. Markedsvilkår dækker dog i dette tilfælde over hvile i sig selv princippet, således at administrationsbidraget, på sigt, skal svare til den reelle administrationsomkostning. Beregning af administrationsbidrag for Svendborg Kraftvarme Bemærkning / Ydelsesbeskrivelse* IT-afdelingen Servicering og generel IT-drift (Pc er). Licenser, telefonsystem etc. HR-afdelingen Udarbejdelse af ansættelsesbreve mv. Oprettelse og ajourføring i lønsystemet, herunder bl.a. registrering af pensionsforhold og korrekt udbetaling af løn. Registrering og ajourføring i ESDH-system (Acadre). Administration af afholdelse af ferie og 6. ferieuge, seniordage og frit-valg ordninger. Afregning/afstemning af skat og am-bidrag til SKAT. Administration og udregning af refusion vedr. fleksjob, skånejob og personlig assistance. Honorar/diæter til bestyrelsesmedlemmer. Hjælp og vejledning til ledere og ansatte vedr. diverse ansættelsesforhold, lønindplacering mv. Adgang til deltagelse i Kurser. Adgang til HR s konsulentvirksomhed (APV, arbejdsmiljø mv.) Økonomi og indkøb Varetagelse af gældspleje, herunder betaling af terminsydelser på lån. Sparring ifm. regnskabsaflæggelse, samt andre regnskabsrelaterede opgaver bl.a. ved lovændringer. Sparring ifm. budgetlægning og opfølgning. Ad hoc udvalgsbehandlinger. Opkrævning. Momsafregning. Ajourføring af kontoplan. Rykkerprocedure for restancer som opkræves via Øs-debitorsystem. Kundehenvendelser ifm. rykkere, herunder udstedelse af nye indbetalingskort ved betalingsaftaler. Oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden hos SKAT. Anmeldelse i konkurs- og dødsboer, betalingsstandsninger og gældssanering. Ad hoc opgaver bl.a. energitilsyn. Beløb (Kr.)

146 CETS Afvikling af specifikke udbud. Anvendelse af den generelle indkøbsaftale. Koordinering Andel af Sekretariat og Direktør. Direktions sekr. / Juridisk afdeling Juridisk rådgivning (ad hoc og i begrænset omfang). Postordning Andel af fællesudgifter Bl.a. diverse puljer vedr. hele organisationen. Variable ydelser Omfang vurderes løbende henover aftaleperioden I alt *Bemærk: Ydelsesbeskrivelserne er i stikord og ikke nødvendigvis fyldestgørende/udtømmende. Beregningsmodel Formålet med beregningsmodellen har været, på en enkel og gennemskuelig måde, at beregne forsyningsvirksomhedens andel af administration i Svendborg Kommune. For at undgå at modellen blev meget administrations tung, er det bedste bud der er valgt som udgangspunkt for dannelse af fordelingsnøgler. Dette betyder også at der, i første omgang, er set bort fra f.eks. tidsregistrering som fordelingsnøgle. I beregningen er medtaget de afdelinger der er vurderet til at udføre (væsentligt) betalingsberettiget administrationsarbejde for forsyningsvirksomheden. Der er udregnet et samlet omkostningsbudget for de enkelte afdelinger inkl. rådhusdrift, andel af fællesudgifter/puljer og indirekte omkostninger fra andre afdelinger. Det skal bemærkes at den nærværende aftale for 2015 er foreløbig, og at de påførte beløb er med udgangspunkt i regnskab Endelig aftale/beregning udarbejdes i forbindelse med regnskabsafslutningen for regnskabsår 2015, og vil foreligge ultimo februar Fordelingsnøgler Indirekte omkostninger er fordelt efter følgende principper: Rådhusdrift = antal ansatte/samlet antal ansatte på rådhuset. IT-afdelingen = antal PC-arbejdspladser/samlet antal PC-arbejdspladser. Andre områder (f.eks. HR-afdeling) = antal ansatte/samlet antal ansatte i kommunen, enkelte steder ganget en faktor for tilnærmelse af markedsvilkår. Eksempel: Dir.sekr. / Juridisk afdeling Dir.sekr. / Juridisk afdeling yder primært juridisk rådgivning af generel karakter. Samlet regnskab (omkostningsbaseret) = kr. Antal ansatte i kommunen = Antal ansatte på Svendborg Kraft Varme =17 Beregning: ( /4.214) * 17 = (afrundet til hele 1.000/kr.). Ikke indeholdt i aftalen De ovennævnte ydelser er ikke nærmere afgrænset, men aftalen skal opfattes som en form for abonnementsordning, hvor forsyningsvirksomheden, inden for rimelighedens grænser (nuværende niveau), kan anvende ydelserne i det omfang der er behov for det. Der er indsat en post til variable

147 ydelser, som vurderes løbende henover aftaleperioden. Ud over de i aftalen beskrevne ydelser, afregnes der bl.a. selvstændigt for følgende ydelser: Yderligere tilkøb af IT-ydelser Køb af konsulentydelser som ligger ud over det nuværende niveau Vederlag og fakturering Denne aftale er foreløbig. Endelig beregning foretages hvert år ved regnskabets afslutning (ultimo februar året efter). Ved årets / aftalens start er påført beløb fra seneste afsluttede regnskabsår, som er vejledende. Alle beløb er eksklusiv moms. Varighed og ophør Aftalen løber fra den 1. januar 2015 til 31. december Underskrifter Dato: Dato: For Svendborg kommune For Svendborg Kraftvarme

148 Bilag: 8.1. Oversigtskort - Renovering og energioptimering , pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

149 Grundkort Fyn A/S Vejbelysning - Renovering og energioptimering 2... Tidspunkt: :11:31 Udskrevet af: Svendborg Kommune Målestoksforhold: 1:150000

150 Bilag: 8.2. Kort Renovering Vejbelysning i 2014 (2).pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

151

152 Bilag: 8.3. Vejbelysning - Armaturrenovering 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

153 Geo Fyn A/S VEJBELYSNING - ARMATURRENOVERING 2015 Tidspunkt: :47:30 Udskrevet af: Svendborg Kommune - okt... Målestoksforhold: 1:10000

154 Bilag: 8.4. Vejbelysning - Kabellægning 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

155 Geo Fyn A/S VEJBELYSNING - KABELLÆGNING 2015 Pink streg = kabellægning 2015 Tidspunkt: :31:55 Udskrevet af: Svendborg Kommune Målestoksforhold: 1:15000

156 Bilag: 8.5. Anmodning om låneoptagelse d pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

157

158 Bilag: 9.1. Ollerup Vandværk amba - Ansøgning om kommunegaranti Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

159 O L L E R U P V A N D V Æ R K Amba Svendborg Kommune Borgmesterkontoret 5700 Svendborg Svendborg, den 13. november 2014 Ansøgning om Kommunegaranti Ollerup Vandværk har sidste år startet renovering af vore 2 boringer på Nielstrupvej. Vi fik renoveret boring 2, der blev forsynet med et nyt inderrør, hvor hulrummet mellem det bestående rør og det nye blev fyldt op, så boringen var sikker. Boringen blev foroven afsluttet med et pumpehus. Pris for dette var kr ,00 Vi har fortsat i år med at få boret en erstatningsboring i stedet for den gamle brønd, som løber over. Dette har voldt brøndboreren store problemer på grund af vandets store tryk, men det lykkedes at få etableret en ny boring til sidst. Nu skal brøndboreren så forsøge at få lukket for Brønden, der har løbet over siden Vi optog sidste år et lån i KommuneKredit med garanti af Svendborg Kommune, kr ,00. Heraf er kr ,00 tilbage fra sidste år. Vi fik et tilbud fra brøndboreren på kr ,00 og havde regnet med at vi havde penge nok til det hele, men brøndboreren har bare arbejdet uden at orientere bestyrelsen om den store overskridelse som ville komme. Det har vi først fået at vide på møde den 6. oktober. Nu har vi fået den endelige opgørelse, og den viser kr ,50 excl. Moms. Efter mange møder med brøndboreren har han lovet at han vil færdiggøre alt for kr ,00 excl. Moms. Hertil skal lægges udgiften til Entreprenør anslået kr ,00 samt elektriker anslået kr ,00. Vi har derfor søgt KommuneKredit om et nyt lån på kr ,00. Vi ansøger herved Svendborg Kommune om Kommunegaranti for kr ,00. Jeg har vedlagt kopi af tilbuddene fra brøndborer og Kommunekredit incl. Deres vilkår. Jeg håber at De vil se velvilligt på vor ansøgning. Med venlig hilsen Aksel Pedersen, formand Ollerup Vandværk A.m.b.a. Svendborgvej 70 B, 5762 Vester Skerninge. Telefon Mobil CVR nr.:

160 Bilag: 9.2. Ollerup Vandværk - Opgørelse over renovering. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

161 Renovering af kildepladsen nyt Tilbud arbejde 2013 tilbud ekstra I alt og overslag Etape 1 TV-inspektion af 2014 boring ,00 ekstra undersøgelse ,00 Etape 2 Boring 2 nyt inderrør og opfyldn ,00 Nyt afgangsrør ført i hus ,00 Betonfundament og Råvandsstation ,00 Siemens Flowmåler ,00 Mont. Af rørinstal i hus samling med 160 mm ,00 ændring af rørinstallation 4.464,00 fjernelse af gl. stålrør 5.580, , , ,00 Entreprenørfa. Ollerup ,00 V. Skerninge El , ,00 NYT 2014 Etape 3 Overslag på møde Anslået Entreprenør Anslået Elektriker I alt Ekstra arbejder A.Højfeldt , , ,00 O.M fjernelse af beton O.M. anslået restbetaling V. Skern. El anslået I alt KommuneKredit lån KommuneKredit lån I alt

162 Bilag: 9.3. Ollerup Vandværk amba - Ansøgning om kommunegaranti - nyt lån Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

163

164

165

166

167

168 Bilag: Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - Tidsplan - Byrum - samlet pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

169 Tidsplan for projektering og udførelse i forbindelse med projektet: Et byrumsforløb mellem Svendborg bymidte og havn Politisk beslutning Rev Projektering Udførsel Aktivitet: Proces- og tidsplan for gennemførelse af belysningsplan Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Etape 1 - Torvet og Lille Torv Projektering Godkendelses Byråd Udbud Udførsel af tovet og Lilletov Etape 2 - 'trappen', Møllergade, Krøyers Have og Ramsherred Projektering Udbud Udførsel af Krøyers Have Udførsel af Ramherred Udførsel af Møllergade (fra lilletov til trappe) Nedrivning af ejendom og arkæologisk undersøgelse ('trappen') Projektering "Trappe" Udførsel af "Trappe" Aktiviteter i 2013 er skjult. Forudsætter afklaring af trappe i november 2014

170 Bilag: Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - Økonomi status_ docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

171 Februar 2014 Byrumsprojektet Den Grønne Tråd Økonomioversigt - status Aktivitet Budget Forbrug/ Kommentarer disponeret Delopgave A Anlægsarbejde Etape I og Etape II Etape I Licitation Diverse - ekstra Lokalplan I alt Der er afholdt licitation. Tilbudssummen er kr. over det budgetlagte. Der er usikkerhed i ft. deponeringsafgifter o.l. Geotekniske boreprøver på Torvet er foretaget, men jordarbejdet kan give afvigelse afhængigt af, hvor meget af bund der kan genanvendes og, hvad der må blive af behov for deponi og småting, det ikke har været muligt at tage højde for. Stillingtagen til mulige besparelser må således afvente anlæggets gennemførelse. Grundet ændring af rækkefølge, styregruppen orienteret i oktober Gøglerstik Vandpost (Svendborg Vand finansierer) Lys ved kirketrappe (udenfor projektet) Ud over vandelementet (de nedenfor) er der et merbehov på kr. Etape I Vandelement I alt Oprindeligt budget Styregruppen bevilliget april 2013, fra UFO, Delopgave B Vandmagasin er udbudt Ekstra honorar grundet ændring af forslag Manglende projektering Overslag på færdiggørelse af element med bronzekar I alt Kalkuleret, samlet udgift og merudgift til vandelement Realdania har bevilliget 1 mio. kr. fra 4 mio. kr. UFO (RD-andel) Endelig differencen afventer udbud ( kr.)

172 Februar 2014 Etape 2 Rådgivning Aktivitet Budget Afholdt/ Kommentarer disponeret Delopgave B: Arkitektkonkurrence, køb, rådgivning, fondsafgift, UFO m.v. Incl. tillægsbudget: 1.0 mio. kr. til UFO og 2.0 mio. til arkæologisk arbejde, trappen Arkitektkonkurrence og borgerdialog Ejendomskøb, nedrivning og rydning Der pågår forhandling med ejer. Uvist om det er muligt at indgå forlig om 2.7 mio. kr. Nedrivning, rydning m.v. er kalkuleret til ca kr. Rådgivning Rambøll, CETS Fondsafgift Afgift af Realdanias andel Arkæologi trappen Baseret på museets foreløbige skøn. Endelig vurdering når der foreligger projekt. UFO Realdania Realdania har bevilliget til vandelementet Ekstraordinære elementer UFO Samlet budget (oprindeligt budget plus merbevilling på ) Specifiseret: kr. - Konkurrence og dialog kr. - Køb af ejendom kr. - Styregruppebevilling , Vandelement kr. - Styregruppebevilling , midlertidige aktiviteter/container kr. - Ubekendt faktor, eventuel møblering, belysning o.l kr. - Arkæologi under vandelementet, ændrede forudsætninger I alt kr. UFO-restbeløb per 31. januar 2014 til Etape I og Etape II

173 Bilag: Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

174 NYT P-HUS Ribers Gård HULGADE TOLDBODGADE MØLLERGADE Skitseforslag Gangforbindelse fra Møllergade til Hulgade ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

175 Indledning På anmodning fra Svendborg Kommune har Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue udarbejdet nærværende skitseforslag imellem p-hus og ny entre ved gågade. Skitseforslaget illustrerer, hvorledes en gangbro og forbindelse med tilgængelighed for alle - fra parkeringshus (Hulgade 6) til Møllergade (gågaden) på toppen af trappen - vil indvirke på området, herunder udformningen af det fremtidige trappeanlæg. Skitseforslaget tager udgangspunkt i dispositionsforslaget: Bakken og Vandet En rejsefortælling i Byens Landskab ( ). FORUDSÆTNINGER Gangbro fra elevatortårn ved parkeringshus (Hulgade 6) og øvrig forbindelse, herunder elevator, til Møllergade skal overholde gældende standarder inden for tilgængelighed, jf. BR 10. Frihøjde over kørearealer skal minimum være 4.5 meter, jf. gældende vejregler Arkitektonisk udformning, landskabelige bearbejdning og anlægsoverslag bygger på følgende kortdata: 1) Landinspektøropmåling (Udført af Hvenegaard & Jens Bo Landinspektører, dateret d ) af matrikel 283a og dele af 284a. Ud fra opmålingerne er det ikke muligt at fastsætte den nøjagtige sokkelhøjde af Ribers Gård østlige facade (matrikel 286). 2) Fot10 grunddatakort, herunder 0.5 meters højdekurver, der giver en antydning af eksisterende terrænhældninger uden at forholde sig til diverse støttemure, bygninger og vejanlæg. Fot10 har dannet kortgrundlag for de områder, der ligger uden for matrikel 283a og 284a. 3) Etagehøjder, adgangsveje samt placering af elevatortårn er hentet fra længdesnit (tegningsnummer 1.30) af det nye parkeringshus. Disse tegninger er modtaget af Svendborg Kommune og dateret Der er ikke indhentet ledningsoplysninger og eventuelle konsekvenser af eksisterende ledninger er ikke behandlet Ribers Gård er klassificeret i klasse 3 som bevaringsværdigt af Kulturarvsstyrelsen. Det har ikke været muligt at afklare, hvorvidt den foreslåede terrænafvikling omkring sokkel kan godkendes bevaringmæssigt og byggeteknisk. Oplysninger om jordbundsforhold (geoteknik), arkæologi, eller forekomst af eventuel jordforurening er ikke tilgængelig på nuværende tidspunkt og er derfor ikke vurderet nærmere. 2

176 286 NYT P-HUS RIBERS GÅRD MØLLERGADE HULGADE 283a 284a 283b 282d 282a Matrikelforhold Udsnitsplan 1: a TOLDBODGADE

177 Gangbro og forbindelse med tilgængelighed for alle EKSISTERENDE FORHOLD OG DISPOSITIONSFORSLAG Området for det fremtidige trappeanlæg er kendetegnet ved et større terrænfald fra Møllergade (ca. kt ) mod Hulgade og Toldbodgade (ca. kt. 3.40), dvs. en højdeforskel på meter. Skråningen fremstår i dag grøn og terrænet er sammenhængende på tværs af matrikel 283a (kommunalt ejet) og matrikel 282d (privat ejet). I matrikelskellet findes i dag et plankeværk. Ribers Gård danner hjørnet mod nord og skråningen afgrænses af en støttemur mod adgangsvejen til det eksisterende parkeringstag på Hulgade 6. Dispositionsforslaget, der er udarbejdet på baggrund af det oprindelige 1. præmie forslag i konkurrencen Svendborg Bymidte, tager afsæt i idéen om at skabe et grønt trappeanlæg, der følger skråningens naturlige fald og giver en oplevelse af Svendborgs karakteristiske bylandskab med kirkebakkens højdedrag stejlt over havet. Trappen er principielt opbygget af kanter i varierende bredder, der understøtter skråningens fald og samtidig lægger op til ophold. Større og mindre belagte flader, hvor der er gode solforhold, danner rammerne for rekreation, midlertidige aktiviteter og udsigtsplateauer. Nyt P-hus og adgangsforhold Det foreslåede p-hus med indkørsel på 1. etage mod vest kræver at ankomstvejen har en bredde på omkring 6 meter. Dette medfører, at den eksisterende støttemur, der i dag tager terrænet mod syd og vest, skal erstattes af en ny støttemur og vejen laves bredere. Den nye støttemur vil evt. kunne begrønnes eller kunstnerisk udsmykkes. ARKITEKTONISK OG TEKNISK BESKRIVELSE AF GANGBRO, ELEVATOR OG FORBBINDELSE For at skabe en tilgængelig forbindelse, der overholder gældende standarder, og som holder sig inden for matrikel 283a, 284a og dele af 286, er det nødvendigt med to elevatorer (en i forbindelse med P-huset og en i forbindelse med selve trappen) samt en gangbro. Elevatoren ved P-huset forbindes med trappen via en gangbro, der leder over mod den østlige facade af Ribers Gård. Adgangsvej til P-hus, Gangbro og frihøjde I forhold til at opnå en frihøjde på 4.5 meter skal underkanten af gangbroen være i kt Tagetagen har en gulvkote på Det er en niveauforskel på 1.14 meter, som skal medtænkes i udformningen af elevatoren, der skal have et ekstra stop. Gangbroen har en længde på ca. 16 meter og værnhøjde på 1.20 meter. Elevator og støttemur Elevator og rampe i forbindelse med trappen placeres mod syd som afgrænsning mod matrikel 282d. Elevatoren skal have en løftehøjde på 3.5 meter og derfor være lukket i form af en skakt. Elevatoren måler indvendigt 1,4 m i dybden og 1,1m i bredden. Selve elevatortårnet har en højde på omkring 6 meter og foreslåes udført i beton. Elevatorskakt og tilhørende to plateauer anvendes som støttemur i forhold til terrænet mod syd. Det øvre plateau er forbundet med rampeforløbet, der kobler op til Møllergade, mens det nedre plateau løber hen langs den østlige del af Ribers Gård og er forbundet med gangbroen. Rampe og mur Forbindelsen ned mellem de eksisterende bygninger fra Møllergade etableres som 3 ramper af 10 meter med en hældning på 50. I forbindelse ramperne og som afgrænsning til de eksisterende bygninger laves to mure, der har en beskyttende og samtidig æstetisk funktion. Ribers Gård Sokkelhøjde og underkanten af bindingsværket på Ribers Gård varierer betydeligt: Soklen starter i kt , øst for den bygning, der rives ned, mens den formodentlig ligger i kt på det sydøst-vendte hjørne og længere nede på den østvendte side. Bindingsværkets underkant varierer fra omkring kt mod syd til kt mod øst. Gangbroen har en underkant på kt (krav til frihøjde), hvorfor den ligger højere end selve soklens underkant mod øst, se snit p. 7. Hvis der er krav om friholdelse af soklen, pga fredningsbestemmelser eller byggetekniske hensyn, kræves en form for lavning med afvanding. Hvis det byggeteknisk er muligt og tilladt i forhold til fredningsbestemmelser anbefales en løsning, hvor gangbro og plateau føres helt ind til soklen. I forbindelse med den sydlige facade vil den nye beskyttende mur på det første stykke efter det nedrevede bygning være højere end selve soklen. 4

178 8.92 Adgang tagetage Adgang 1. etage 7.24 Elevatortårn P-hus Gangbro Ny Støttemur (parkeringshus) 3.60 Ankomstplateau 3.42 Ny Støttemur (parkeringshus) Ny støttemur og værn Overkant sokkel kt Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe 50 Rampe 50 Repos Repos Ny støttemur i forbindelse med ramper Overkant sokkel kt Overkant sokkel kt Overkant sokkel kt Rampe Ny støttemur og Værn Opholdsplateauer Adgang mellem elevatorer Ny Støttemur og Værn Elevator Ny Støttemur og Værn Eksisterende støttemur Gangbro og 2 elevatorer Udsnitsplan 1:200 5

179 SNITLINIE Overkant elevator kt Indgang/Udgang elevator Overkant værn kt Repos kt Ny Mur i forbindelse med ramper kt Repos kt Repos kt Møllergade kt Indgang/Udgang elevator kt Rampe 50 Rampe 50 Rampe 50 2m 10m 1.5m 10m 1.5m 10m Forbindelse mellem de to elevatorer 3m Første kant fra Hulgade/Toldbodgade kt Trappe, Elevator og Rampe Snit 1:200 6

180 SNITLINIE Overkant elevator kt Indgang/Udgang elevator kt Indgang/Udgang elevator Overkant gangbro kt kt Gulv tagetage kt Underkant gangbro kt kt kt Start mur på det laveste angiveligt kt Sokkel Angiveligt kt SNITLINIE Gulv 1. sal kt.7.24 Afgangsvej under gangbro kt.6.93 Støttemur Kant og værn Forbindelse til elevator Støttemur og værn Grønt mod Ribers Gård med afvanding Gulv stue kt Parkeringshus, Gangbro og Ribers Gård Snit 1:100 7

181 ARKITEKTUR OG ÆSTETIK De to elevatorer samt gangbroen vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til det arkitektoniske udtryk, som er fremstillet i dispositionsforslaget. Elevatorskakten ved trappen, de tilhørende plateauer, samt støttemure opdeler skråningen i to dele defineret af matrikelskellet, hvilket er uheldigt i forhold til helhedsindtrykket af en samlet bakke. Elevatorskakten fremstår som et fremtrædende element i landskabet og skaber et skyggefuldt område på trappen, hvor der ellers ville være gode solforhold og rart at sidde. Den høje støttemur i forbindelse med adgangsvejen til p-huset giver ligeledes en markant barrierer, ligesom mødet med Ribers Gård, hvor soklen visse steder bliver skjult på afstand er uheldig set ud fra et arkitektonisk synspunkt. En evt. friholdelse af soklen vil kunne løses ved konsekvent at arbejde med en respektafstand. Dette areal vil kunne tænkes blågrønt, evt. som en egentlig vandrende. 8

182 ELEVATOR kt Overkant værn kt kt Møllergade kt kt Eksisterende vej kt Terræn privat matrikel kt Elevator kt Selvstændig mur foran sokkel på Ribers Gård ADGANG MELLEM ELEVATORER Murværk omkring kt Murværk Ribers Gård omkring kt Værn kt Overkant støttemur kt GANGBRO ELEVATOR Underkant gangbro kt Værn kt Eksisterende vej kt kt Trappe med gangbro og elevator Opstalt 1:100 9 kt Gulv stue kt. 3.70

183 ALTERNATIV MED RAMPER I STEDET FOR ELEVATOR Alternativet til at lave en elevator i forbindelse med trappen er at udligne niveauforskellen via ramper. Et rampeanlæg vil kunne understøtte indtrykket af en samlet grøn bakkeløsning, hvor terrænet kommer til syne imellem husene i byens skråning, sådan som byens profil er skildret på mange billeder. Det kræver imidlertid, at store dele af matriklen 281a (i dag privatejet) kan inddrages og terrænreguleres med eventuel mageskifte etc. Om det overhovedet er muligt ved vi ikke, hvorfor denne model kun er skematisk tegnet og ikke prissat. En reference kan være SEBs grønne bymile i København af SLA. Desuden har rampeanlægget, ligesom det skitserede forslag, også nogle udfordringer i forhold til mødet med Ribers Gård. Dertil vil der være udfordringer i mødet med den eksisterende støttemur matrikel 281a (Toldbodvej 1A). Rampeanlægget har i den viste udgave en samlet længde på omkring 120 meter 10

184 Adgang 1. etage 7.24 Elevatortårn P-hus Gangbro Ny Støttemur og værn (parkeringshus) Ankomstplateau Ny Støttemur og værn (parkeringshus) Støttemur og Værn Opholdsplateau Opholdsplateau Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe Rampe 50 Repos Repos Ny støttemur i forbindelse med ramper Rampe Eksisterende støttemur i kt hæves til kt PRINCIP FOR TRAPPE MED RAMPE Udsnitsplan 1:200 11

185 Opsummering På baggrund af skitseforlaget kan følgende konkluderes: Det er teknisk muligt at etablere en tilgængelig gangforbindelse. Det er vanskeligt at klare terrænafviklingen omkring Ribers Gård dele af eksisterende sokkel vil blive skjult af trappeanlæg, hvilket giver nogle byggetekniske udfordringer. Gangforbindelsen bør indpasses i bakkens samlede grønne udtryk med enkle lyse belægningsflader, der ligger smukt og velplaceret imellem en varieret grøn beplantning af græsflader, lave græsser med buske og større træer. Opholdspladser og pauser indbygges i bakkens forbindelse. Gangforbindelsen anslutter til trappen i et plant ophold. Til den viste løsning anbefaler vi, at der stilles arkitektoniske krav til kvaliteten og udformningen af både den endelige gangforbindelse og elevatortårne, så forbindelsen til havnen kan bliver indbydende og oplevelsesrig, og så forbindelsen opnår et samlet udtryk, der imødekommer den bærende idé i konkurrenceforslaget for Svendborg Bymidte om at den nye forbindelse skal fremstå som en samlet bakke. 12

186 Bilag: Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd _Skitseforslag_Gangforbindelse_Anlægsbudget.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

187 Svendborg Bymidte Skitseforslag: Gangforbindelse fra Møllergade til Hulgade, ANLÆGSOVERSLAG Bygningsdel Beskrivelse Pris Gangbro Stålbro m. 16 m frit spænd Støttemur Ekstra højde på støttemur omkring indkørsel til p-hus - ca. 60 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur langs Ribers gård - ca. 18 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur v/ elevator - ca. 8 lbm á 2,5 m gns højde Støttemur Ny støttemur mod privat friareal - ca. 26 lbm á 4 m gns højde Støttemure Nye støttemure langs rampe til Hulgade - ca. 75 lbm á 2,5 m gns højde Jordfyld Opfyld under rampe og opholdsplateauer - ca m Værn Værn på støttemure - i alt ca. 110 lbm Elevator Elevatorskakt og elevator Uforudseelige udgifter - 25% Total, ekskl. moms Noter: a) Det forudsættes, at der etableres ny støttemur for at sikre ny indkørsel til parkeringshus b) Det forudsættes, at ny elevator i parkeringshus etableres i nødvendig højde for tilslutning til gangbro ØVRIGE UDGIFTER Emne Beskrivelse Pris Geotekniske undersøgelser Jordforureningsundersøgelser Opmåling Rådgiverhonorar projektering Rådgiverhonorar tilsyn Uforudseelige udgifter - 15 % Total, ekskl. moms Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 1/1

188 Bilag: Dagsordenspunkt; Den Grønne Tråd - fotos_område_trappen.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

189

190

191

192

193

194

195

196

197

198

199 Bilag: Notat - fremadrettet håndhævelse af arbejdsklausul.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

200 Notat Økonomi Økonomi & Udbud Ramsherred Svendborg Modeller for håndhævelse af Svendborg Kommunes arbejdsklausul 1. december 2014 Baggrund På baggrund af orientering af Økonomiudvalget den 18. marts 2014 blev der besluttet igangsætning af ekstern kontrol af kommunens arbejdsklausul i kontrakten med hovedentreprenøren på renoveringen af Thurø Skole. Dette blev igangsat som følge af, at kommunen i en stikprøvekontrol havde modtaget en større mængde dokumentation, der gav anledning til overvejelse og vurdering af, hvordan dokumentationen generelt skal behandles. Sags nr. 13/8541 Det blev samtidig aftalt, at Økonomiudvalget skulle have forelagt forslag til modeller for den fremadrettede kontrol af kommunens arbejdsklausul. Aktuelle kontroller Ernst & Young har efter sommerferien 2014 gennemført kontrol af hovedentreprenørens og flere underentreprenørers ansatte efter samråd med Center for Ejendomme og Teknisk Service om bl.a. tidsplan m.m. Konklusionen på Thurø-kontrollen er, at hovedentreprenøren i al væsentlighed overholder arbejdsklausulen. Herudover er tre underentreprenører blevet forsøgt kontrolleret, hvoraf den ene entreprenør er udgået af kontrollen som følge af manglende samarbejde. De øvrige to entreprenører har ikke leveret et tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag til endeligt, at kunne fastslå overholdelse af arbejdsklausulen. Ernst & Young er i forlængelse af kontrollen fremkommet med enkelte forslag til tekniske justeringer af arbejdsklausulen, der kan bidrage til at sikre overholdelsen af dokumentationskravet.

201 Svendborg Kommune har i oktober-november 2014 på baggrund af anmeldelse om brud på de sociale klausuler undersøgt en sag på Tåsingeskolen. Konklusionen på Tåsinge-kontrollen er indtil videre, at hovedentreprenøren overholder arbejdsklausulen, men at der ikke er fremsendt tilstrækkelig dokumentation fra underentreprenøren til også her at kunne påvise overholdelse af arbejdsklausulens indhold. Omvendt kan det heller ikke påvises, at underentreprenørens ansatte har et berettiget krav på manglende løn eller lign. Der forsøges fortsat indhentet den manglende dokumentation. Billedet fra de to kontroller er derfor i store træk det samme. Det har vist sig vanskeligt at indhente dokumentation fra entreprenører længere nede i kæden, hvilket dog grundet klausulens konstruktion, herunder kædeansvaret, falder tilbage på hovedentreprenøren. I begge sager er kommunens oprindelige arbejdsklausul anvendt, og der er derfor ikke mulighed for at pålægge hovedentreprenørerne bod. Ophævelse som sanktion vurderes endvidere ikke som realistisk i de to sager. Der følges i begge sager op med de pågældende entreprenører i forhold til, at understrege sagens alvor samt en drøftelse af det fremtidige samarbejde. Modeller for håndhævelse - fremadrettet I det følgende beskrives tre mulige løsningsmodeller for hvordan håndhævelsen af kommunens arbejdsklausul fremadrettet kan organiseres i praksis. 1. Fælles fynsk kontrol De fynske kommuner besluttede i Borgmesterforum Fyn tidligere i år, at vedtage en fælles fynsk arbejdsklausul. Odense Kommunes Økonomiudvalg har den 19. november 2014 besluttet at de øvrige fynske kommuner skal have mulighed for at købe kontrolydelser af Odense Kommunes kontrolenhed fremadrettet. Der udestår dog et arbejde med at finde en juridisk konstruktion på samarbejdet, herunder aftaler med den enkelte kommune samt betalingsmodel. Odense Kommune har i sin egen kontrol af arbejdsklausulen valgt en fremgangsmåde, hvor der udøves en primært dialogbaseret tilgang med entreprenørerne og leverandørerne. Til dette formål er oprettet en kontrolenhed bestående af en jurist og en person med baggrund som tømrer. Kontrolenheden foretager opsøgende kontrol på den måde, at man tager rundt på typisk byggepladserne Side 2/6

202 og fører dialog med byggeledelsen og medarbejderne. Dette uden at der nødvendigvis dykkes ned i dokumentation m.v. Ved mistanke om brud på de sociale klausuler besluttes evt. igangsætning af egentlig kontrol i form af indhentning af dokumentation m.m. Herudover reageres der via hotline-funktion også på egentlige anmeldelser om brud på de sociale klausuler. Et fælles fynsk kontrolsamarbejde indebærer, at de fynske kommuner kan købe selvvalgte ydelser fra kontrolenheden i Odense alt efter ønske om kontrolniveauet. Kontrolenhedens ydelser vil typisk være følgende; Drive en hotline (telefonisk og via mail) for anmeldelser af social dumping Identificere højrisikokontrakter og -brancher med henblik på tilrettelæggelse og prioritering af kontrolindsatsen. Generel indsats rettet mod leverandører/brancher med henblik på afmystificeringen af Arbejdsklausulen. Indhentning samt gennemgang af dokumentation fra leverandørerne ved kontrol af den fælles fynske Arbejdsklausul. Kontrolbesøg hos leverandører, deltagelse ved byggemøder samt eventuel kontrol af andre klausuler såsom lærlinge/praktik. Vejleder og sparringspartner i forbindelse med potentielle og konstaterede overtrædelser, iværksættelse af sanktioner mm. Varetage kontakten til relevante myndigheder, eksempelvis SKAT, politi og Arbejdstilsynet. Anden juridisk bistand i form af udarbejdelse af udkast til orientering af politiske udvalg, kommunalbestyrelse mm. Det er til enhver tid den enkelte kommune, der har det juridiske ansvar i forhold til sine kontrakter og vil derfor også egenhændigt skulle træffe afgørelse om evt. sanktioner og lign. I eventuelle sager. De ydelser, vi køber, vil derfor typisk være benarbejdet i kontrolarbejdet, men dog i en tæt dialog med kommunen hele vejen. Side 3/6

203 Fordele: Samme arbejdsklausul kommunerne imellem samme kontrolform, hvilket sender et stærkt signal. Stor erfaringsudveksling og samarbejde med kontrolenheden og øvrige kommuner til gavn for det fremadrettede arbejde og i forhold til leverandører og entreprenører der arbejder på tværs af kommunegrænserne. Naturlig kontakt til øvrige myndigheder, primært SKAT og Arbejdstilsynet. Ulemper: En del af kontrolarbejdet via det opsøgende arbejde er at kratte i overfladen og skal ikke forstås som egentlige kontroller, hvor alt tjekkes. Risiko for at ejerskab og overblik reduceres i forhold til kontrolarbejdet, når anden kommune udfører arbejdet. 2. Intern kontrolenhed Oprettelse af en intern kontrolenhed hvor der kan foretages opsøgende kontrol/rådgivning på byggepladser samt foretages egentlige ad hoc kontroller/stikprøver fra dels den fysiske kontrol på byggepladsen og efterfølgende indhentning af dokumentation fra entreprenørerne. Modellen kræver ansættelse af medarbejder(e) og vil i stil med kontrolenheden i Odense Kommune kræve tilførsel af særligt juridiske kompetencer indenfor overenskomst, ansættelse og anden arbejdsret samt kompetencer til at være i felten i mødet med entreprenører og leverandører. Fordele: Stor erfarings- og vidensopsamling i kommunen. God finger på pulsen i forhold til vores entreprenører/leverandører og brancherne som helhed. Stort ejerskab til kontrollen. Ulemper: Manglende sparring med øvrige kommuner, herunder i forhold til leverandører/entreprenører der opererer på tværs af kommunerne. 3. Ekstern kontrol Indgåelse af samarbejdskontrakt med typisk revisionsfirma om gennemførelse af x antal årlige (stikprøve)kontroller. Ved hver kontrol gennemføres en dels fysisk kontrol og dels en skrivebordskontrol af de pågældende entreprenører på kontrakten. Kontrollerne vil typisk blive udpeget stikprøvevis ud fra en vurdering af væsentlighed og risici. Revisionsfirmaet agerer på vegne af kommunen via skriftlig korrespondance med entreprenørerne og repræsenterer kommunen på f.eks. byggepladsen. Intet reelt samarbejde mellem firma og kommune under selve kontrolarbejdet. Kontrollerne ender ud i skriftlige rapporter, som kommunen kan handle ud fra. Side 4/6

204 Fordele: Dybdegående kontroller i de sager der udvælges med kortlægning af alle væsentlige forhold. Ulemper: Kun lille vidensopsamling i kommunen, begrænset mulighed for dialog med øvrige fynske kommuner samt SKAT / Arbejdstilsynet og begrænsede handlemuligheder ved akut opståede sager der ikke er udpeget på forhånd. Sanktioner Vedtagne sanktioner Ifølge arbejdsklausulen Jf. den fælles fynske arbejdsklausul er der følgende sanktionsmuligheder overfor en entreprenør/leverandør der bryder klausulen. Generelle sanktioner ved brud på klausulen: Entreprenørens eller underentreprenørers væsentlige overtrædelse af klausulen vil altid berettige kommunen til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Kommunen er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese krav fra entreprenørens eller underentreprenørers ansatte. Specifikke brud afsnit I; - Manglende ansættelsesbeviser hos medarbejdere - Manglende gyldig opholds- eller arbejdstilladelse hos medarbejdere - Manglende underretning om underentreprenører - Manglende skiltning på byggepladsen - Manglende efterlevelse af instruktioner om ophold på bygge- eller arbejdspladsen - Manglende registrering hos registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) Sanktion: Bod pr. påbegyndt arbejdsdag, 2 promille af kontraktsum, dog minimum kr. pr. dag. Ved fastsættelse af bod lægges der vægt på bl.a.; - Kontraktens leverancer og størrelse - Overtrædelsens karakter og omfang - Entreprenørens medvirken til at bringe overtrædelsen til ophør Specifikke brud afsnit II: - Manglende fremsendelse af redegørelse Side 5/6

205 - Manglende fremsendelse af dokumentation, f.eks. ansættelsesbeviser, timesedler og lønsedler m.m. Sanktion: Bod pr. påbegyndt arbejdsdag, 2 promille af kontraktsum, dog minimum kr. pr. dag. Udover ovenstående vedtagne sanktioner kan følgende yderligere sanktioner overvejes: Ikke vedtagne sanktioner Afskæring af entreprenør/leverandør fra at opnå fremtidige kontrakter hos kommunen indtil at det pågældende forhold (bruddet på arbejdsklausulen) er bragt i orden. Alternativt at sætte en tidshorisont, f.eks. 1 år, på afskæringen. Sanktionen (tidshorisonten) kan gradueres efter overtrædelsens karakter, omfang og f.eks. samarbejdsviljen hos entreprenøren/leverandøren. Det bemærkes, at en afskæring af entreprenører/leverandører sagligt kun vil kunne finde sted ved ikke-offentlige udbud, dvs. primært på indbudte licitationer på byggeri og anlæg hvor kommunen selv indbyder et afgrænset antal firmaer til at afgive bud. Det er dog samtidig den mest benyttede udbudsform på området. Ligeledes vil et ligebehandlingsprincip overfor entreprenører/leverandører skulle iagttages i forhold til den løbende tildeling af sanktioner i de enkelte sager. Side 6/6

206 Bilag: Indkøbs- og udbudspolitik 2014.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

207 Indkøbs- og udbudspolitik 2014 Svendborg Kommune [Forsidebilleder] Varer og tjenesteydelser Byggeri og anlæg 1

208 December 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål Indkøbs- og udbudspolitikken og Svendborg Kommunes vision og værdier Indkøbs- og udbudspolitikkens omfang og afgrænsning Udbud af varer, tjenesteydelser og driftsopgaver Udbud af bygge- og anlægsarbejder Indkøbsfællesskaber Leverandør- og entreprenørpolitik Leverandører og entreprenører generelle krav Elektronisk handel Organisering Information og opfølgning Uddannelse af konsulenter og erfaringsudveksling Samarbejde med andre offentlige instanser og erhvervslivet...8 Bilag 1 Retningslinjer for udbud af varer og tjenesteydelser...9 Bilag 2 Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg...9 Bilag 3 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler...9 Bilag 4 Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler...9 Bilag 5 Vejledning i håndtering af Svendborg Kommunes sociale klausuler...9 Bilag 6 Kontraktbilag for sociale klausuler...9 Bilag 7 Leverandørens samfundssvar (CSR-bilag)...9 2

209 1. Indkøbs- og udbudspolitikkens overordnede formål Det overordnede formål med Svendborg Kommune indkøbs- og udbudspolitik er at sikre rammerne for, at kommunen som helhed kan købe alle nødvendige vare- og tjenesteydelser samt udføre de nødvendige bygge- og anlægsarbejder. Ligeledes skal politikken understøtte innovative indkøb, der kan bidrage med nye og effektive løsninger til Svendborg Kommunes kerneydelser. Politikken skal ligeledes sikre en samordning og koordinering af kommunens indkøb af vareog tjenesteydelser, således at indkøbsressourcerne udnyttes optimalt og kommunen optræder som en samlet kunde overfor leverandørerne og sikrer koordinering og udførelse af kommunens bygge- og anlægsarbejder. Indkøbs- og udbudspolitikken skal endvidere sikre erhvervslivet og borgerne mulighed for indsigt i den måde, hvorpå kommunen indkøber vare- og tjenesteydelser samt udfører byggeog anlægsarbejder på. Dette udmøntes i praksis ved løbende udbud i et samarbejde mellem Økonomi & Udbud, CETS og institutioner og øvrige relevante afdelinger, således at alle potentielle leverandører får lige adgang til at byde og dermed deltage i konkurrencen om fremtidige indkøb og løsning af opgaver. 2. Indkøbs- og udbudspolitikken og Svendborg Kommunes vision og værdier Indkøbs- og udbudspolitikken skal understøtte Svendborg Kommunes vision, således at effektive og optimale indkøb skaber økonomisk råderum for politiske prioriteringer af udvikling, infrastruktur og borgerservice, hvorved kommunen skal blive det naturlige valg for bosætning, uddannelse og erhverv. Udover gennemførelse af effektive og målrettede udbud skal det økonomiske råderum sikres ved hjælp af strategiske indkøbsområder, hvor der i højere grad ses på helhedsorienterede løsninger på tværs af kommunens direktørområder der kan påvise et effektiviseringsrationale. Endvidere skal indkøbs- og udbudspolitikken sikre, at alle indkøb af vare- og tjenesteydelser samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder sker i respekt for erhvervslivets og borgernes forskellige behov. Endeligt skal indkøbs- og udbudspolitikken medvirke til, at Svendborg Kommune tager et aktivt samfundsansvar ved at stille relevante miljø-, social-, og etiske krav til vores indkøb, herunder bidrage til at modvirke social dumping samt understøttelsen af en aktiv beskæftigelsesindsats med skabelsen af nye praktikpladser på de erhvervsfaglige uddannelser. Ligeledes skal indkøbs- og udbudspolitikken understøtte Svendborg Kommunes 4 grundlæggende værdier, således at helheden i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel. 3

210 3. Indkøbs- og udbudspolitikkens omfang og afgrænsning Indkøbs- og udbudspolitikken omfatter samtlige indkøb af varer og tjenesteydelser samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder, som foretages af Svendborg Kommune. Alle kommunens direktørområder, afdelinger og institutioner er dermed forpligtet til at efterleve indkøbs- og udbudspolitikken. Selvejende institutioner med en kommunal driftsoverenskomst er ligeledes omfattet af politikken, med mindre at driftsoverenskomsten specifikt undtager dem fra denne. Indkøbs- og udbudspolitikken skal ligeledes efterleves ved kommunens ejerstrategi for andele i selskaber, hvor kommunen er eneejer eller medejer af virksomheder samt i tilfælde hvor kommunen giver tilsagn til eksterne ansøgere om væsentlige økonomiske tilskud til bygge- og anlægsarbejder Udbud af varer, tjenesteydelser og driftsopgaver Udbud af varer og tjenesteydelser gennemføres efter løbende udbudsplan og skal sikre, at Svendborg Kommune generelt opnår de bedste og billigste leverancer, men ligeledes bidrager til at skabe nye innovative løsninger der kan understøtte kommunens kerneydelser på tværs af afdelingerne. For at understøtte nye og innovative løsninger og metoder kan der udvælges relevante indkøbsområder, der i et tværgående samarbejde mellem direktørområderne, analyseres ud fra en ledelsesmæssig, organisatorisk, logistisk og markeds- og kvalitetsmæssig betragtning, med henblik på et belyse potentielle effektiviseringstiltag hvor indkøbet kan udgøre en mindre del af processen. Målsætningen er at alle indkøb af varer og tjenesteydelser skal være omfattet af fælles obligatoriske og bindende indkøbsaftaler, dog ikke indkøb under kr. Af hensyn til effekten af de indgåede aftaler, herunder forbedringsmuligheder, service, reklamationer m.v., skal aftalerne anvendes af alle decentrale indkøbere i kommunen. Såfremt en decentral indkøbende institution får tilbudt et vareområde, som er omfattet af fælles indkøbsaftaler, på mere fordelagtige betingelser end gældende indkøbsaftale, berettiger dette ikke til indkøb udenom kommunens indkøbsaftaler. Dette vil dels være aftalebrud og dels give en mindre indkøbsvolumen ved senere udbud og dermed forringe muligheden for indgåelse af attraktive aftaler fremover. Udbud af kommunale driftsopgaver, der hidtil har været varetaget i eget regi, og som ønskes prisafprøvet skal godkendes af Økonomiudvalget, hvor det samtidig besluttes om der skal udarbejdes kontrolbud. For nærmere retningslinjer om udbud se Bilag 1 Retningslinjer for udbud af vare- og tjenesteydelser. 4

211 3.2. Udbud af bygge- og anlægsarbejder Udbud af bygge- og anlægsarbejder skal sikre, at Svendborg Kommune generelt opnår de bedste og billigste leverancer samt den bedst mulige opgavevaretagelse. Mængden af og rammerne for Svendborg Kommunes anlægsopgaver besluttes årligt i henhold til de politisk vedtagne investeringsoversigter. Alt efter projektets karakter anbefaler CETS en entrepriseform, som efterfølgende godkendes politisk. Den overordnede strategi i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsopgaver er at give mulighed for, at lokale firmaer kan byde på opgaverne under hensyntagen til udbudsreglerne. Der inviteres dog altid minimum én udenbys rådgiver-, entreprenør- og/eller håndværker til at byde på opgaven. Mindre byggedriftsopgaver udbydes efter gældende regler, og det forsøges at give lokale entreprenører og håndværkere mulighed for at byde. Opgaver indenfor drift og vedligehold af bygninger op til konkurrenceudsættes løbende gennem rammeaftaler. For opgaver, der overstiger kr., indhentes også bud fra udenbys håndværkere. For nærmere retningslinjer om udbud se Bilag 2 Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg. 4. Indkøbsfællesskaber Svendborg Kommune deltager i Kommunalt Udbudsfællesskab af 2012 (KomUdbud) om fælles udbud af en række vare- og tjenesteydelseskontrakter som dækker kommunernes behov. Kommunen deltager som udgangspunkt i alle udbud, med mindre at særlige forhold i det pågældende udbud af administrationen, vurderes til ikke at være fordelagtige for kommunen. Det er samtidig en forudsætning at potentielle lokale leverandører har mulighed for at byde på udbuddene. Kommenen deltager ligeledes i udbud hos Statens og Kommunernes Indkøbsservices (SKI) hvor kommunens behov dækkes. Direktionen forelægges løbende de forpligtende aftaler som SKI udbyder med eventuelt henblik på Økonomiudvalgets stillingtagen til kommunens tilslutning. Som grundlag for den politiske stillingtagen beskrives fordele og ulemper ved de kommende aftaler, herunder hvordan det pågældende leverandørmarked ser ud. Endeligt kan kommunen undtagelsesvist deltage i fælles udbud med andre kommuner såfremt det vurderes fordelagtigt på det pågældende område. 5. Leverandør- og entreprenørpolitik Enhver leverandør/entreprenør eller potentiel leverandør/entreprenør til Svendborg Kommune skal behandles sagligt og retfærdigt, således at et ligebehandlingsprincip iagttages. Åbenhed og tillid skal være en naturlig del af samarbejdet med leverandørerne samtidig med, at lovgivning og myndighedskrav er opfyldt samt handelsmæssige kutymer iagttaget. 5

212 Indhold af kontrakter, samhandelsaftaler og tilbud må ikke videregives til andre leverandører/entreprenører eller tilbudsgivere, dog under forudsætning af overholdelse af Offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt m.m. EU-udbud og nationale udbud for varer og tjenesteydelseskontrakter søges i størst muligt omfang afviklet således, at det vil være muligt for små og mellemstore leverandører at byde på opgaven eller leverancen. Dette kan bl.a. ske ved at tilrettelægge udbud således, at der ved deltagelse i indkøbsfællesskaber kan bydes på Svendborg Kommune eller det er muligt for konsortier at byde eller at acceptere bud på dele af et større område. Svendborg Kommune søger ved EU-udbud i muligt omfang at inddrage markedet før udbuddet ved en markeds- eller teknisk dialog om nye produkter, tendenser m.v. Svendborg Kommune offentliggør løbende liste over valgte leverandører på varer og tjenesteydelser ligesom der løbende sammen med samarbejdspartnere afholdes dialogmøder på området. EU-udbud og nationale udbud af bygge- og anlægsarbejder søges ligeledes i størst muligt omfang afviklet således, at det er muligt for små og mellemstore entreprenører at byde på opgaven. Dette kan bl.a. ske ved at udbyde arbejdet i fagentrepriser, at det er muligt for konsortier at byde eller at acceptere bud på dele af et større område. Der afholdes årligt dialogmøder med håndværkere, entreprenører og rådgivere og der offentliggøres løbende liste over valgte håndværkere/entreprenører Leverandører og entreprenører generelle krav Enhver leverandør og entreprenør er forpligtet til at sikre, at alle lov- og myndighedskrav, der er gældende for virksomheden. Det er tilladt at gøre brug af en underleverandør/underentreprenør, som er skriftlig godkendt af Svendborg Kommune. Til brug for godkendelsen fremlægger leverandøren/entreprenøren underleverandørens/underentreprenørens registreringsbeviser, serviceattest m.v. for Svendborg Kommune. En serviceattest fra Erhvervsstyrelsen må højst være 6 måneder gammel. Enhver leverandør/entreprenør er i forhold til Svendborg Kommune ansvarlig for, at eventuelle underleverandører/underentreprenører opfylder samme krav og forpligtelser, som påhviler leverandøren eller entreprenøren ifølge den indgåede kontrakt. Svendborg Kommune kan til enhver tid afkræve leverandøren dokumentation for, at disse krav og forpligtelser er opfyldt. 6. Elektronisk handel Svendborg Kommune prioriterer de leverandører, der kan tilbyde e-handelsløsninger, eller som vil samarbejde med Svendborg Kommune om at etablere en elektronisk løsning, som kan 6

213 integreres med Svendborg Kommunes til enhver tid gældende e-handelsløsning. På vareindkøbskontrakter er det et krav, at leverandøren kan tilbyde e-handel. Anvendelse af Svendborg Kommunes e-handelsløsning er obligatorisk for de decentrale indkøbere ved bestilling af aftaleomfattede varer, service- og tjenesteydelser. Herved sikres en effektiv ressourceudnyttelse og at Svendborg Kommune kan leve op til kravene i Lov om offentlige betalinger m.v. i forhold til modtagelse af elektroniske fakturaer og det forventede fremtidige krav om elektronisk ordreafgivelse. 7. Organisering Økonomi & Udbud er overordnet ansvarlig for udarbejdelse, koordinering og opdatering af indkøbs- og udbudspolitikken. I tæt samarbejde mellem Økonomi & Udbud og CETS sikres politikkens implementering og overholdelse i kommunens samlede organisation. I samarbejde med Erhvervskontakten sikres kendskabet til politikken i erhvervslivet. Økonomi & Udbud har ansvaret for koordineringen af kommunens strategiske, herunder innovative, indkøb af varer og tjenesteydelser, hvorimod at det operationelle indkøb sker decentralt. CETS er ansvarlige for projektledelsen, herunder udbud, af bygge- og anlægsarbejder i samarbejde og med rådgivning fra Økonomi & Udbud. Med henblik på at sikre indkøbs- og udbudspolitikkens implementering og overholdelse i kommunens samlede organisation vil Økonomi & Udbud i løbet af året forelægge en rullende udbudsplan for varer og tjenesteydelser med opfølgning på fastsatte mål for direktionen. Dette forelægges tillige minimum årligt for Økonomiudvalget, hvori der kan indgå status og evaluering på indførelsen af sociale klausuler samt andre aktuelle temaer. I henhold til afsnit 6 forelægges ligeledes udbudsplanen fra SKI med henblik på beslutning om tiltrædelse på de forpligtende aftaler. CETS forelægger i henhold til bilag 2 - Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg, de enkelte bygge- og anlægsarbejder for Økonomiudvalget med henblik på beslutning eller orientering om igangsætning, udbudsform, udbudsresultat m.m. Den løbende indkøbs- og udbudsrelevante dialog mellem Økonomi & Udbud, CETS og direktørområderne sikres via områdernes økonomi- og udbudskonsulenter og projektledere, ligesom konkrete, tværgående udbud kan forelægges direktionen og relevante brugergrupper jf. nedenfor. Alle udbud af driftsopgaver, som hidtil har været varetaget i eget regi, forelægges direktionen, fagudvalg og økonomiudvalg forud for bekendtgørelse. Endvidere etableres der arbejdsgrupper for alle hovedgrupper af varer og tjenesteydelser. Brugergrupperne består af fagpersoner, som repræsenterer de forskellige direktørområder, afdelinger og institutioner. Økonomi & Udbud er repræsenteret i alle brugergrupper. Ved deltagelse i KomUdbud søges i muligt omfang deltagelse med en fagperson i arbejdsgruppen. 7

214 8. Information og opfølgning Økonomi & Udbud er ansvarlig for den interne kommunikation, der i Svendborg Kommune organisation skal sikre information om nye udbud og indkøbsaftaler for varer og tjenesteydelser. Økonomi & Udbud er ligeledes ansvarlig for Svendborg Kommunes elektroniske e- handelssystem, som indeholder alle gældende indkøbsaftaler og informationer om brug af portalen. Systemet indeholder desuden generelle oplysninger om indkøb, nyheder, markering af miljøvenlige indkøbsaftaler og aftaler med mulighed for elektronisk ordreafgivelse samt oplysninger om miljøforhold og gældende lovgivning på området. Portalen revideres og udbygges løbende. Den eksterne kommunikation, herunder information og opdatering heraf på Svendborg Kommunes hjemmeside, varetages af Økonomi & Udbud og CETS i samarbejde med Erhvervskontakten for at understøtte information og dialog med det lokale erhvervsliv. Herudover deltager Økonomi & Udbud samt CETS på møder med erhvervslivet, messer og lign. 9. Uddannelse af konsulenter og erfaringsudveksling Med henblik på en fortsat effektivisering af indkøbsarbejdet i Svendborg Kommune skal uddannelse af kommunens udbudskonsulenter og projektledere sikres. Uddannelsen skal omfatte alle dele af indkøbs- og udbudsspektret og kan etableres i eget regi, ved samarbejde med andre kommuner eller ved anvendelse af kursustilbud/efteruddannelse fra offentlige og private udbydere. Økonomi & Udbud samt CETS deltager endvidere i eksterne ERFA-grupper, herunder i KomUdbud, i relevant omfang. 10. Samarbejde med andre offentlige instanser og erhvervslivet Svendborg Kommune kan deltage i samarbejder med andre offentlige organisationer, myndigheder og indkøbscentraler, hvor det findes relevant i forhold til erfarings- og vidensudveksling, indgåelse af bedre fælles indkøbsaftaler og anvendelse af elektroniske systemer. Vedtaget af Økonomiudvalget den 8

215 Bilag 1 Retningslinjer for udbud af varer og tjenesteydelser Bilag 2 Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg Bilag 3 Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler Bilag 4 Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler Bilag 5 Vejledning i håndtering af Svendborg Kommunes sociale klausuler Bilag 6 Kontraktbilag for sociale klausuler Bilag 7 Leverandørens samfundssvar (CSR-bilag) 9

216 Bilag: Bilag 1 - Retningslinjer for udbud af varer og tjenesteydelser.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

217 Bilag Retningslinjer for udbud af vare- og tjenesteydelser [Forsidebillede] December

218 Indholdsfortegnelse 1. Udbud af vare- og tjenesteydelser Udbud af driftsopgaver Generelle retningslinjer (herunder CSR) Sociale klausuler Miljø- og etisk vurdering af leverandører og produkter Leverandører Produkter...8 2

219 1. Udbud af vare- og tjenesteydelser Udbud af vare- og tjenesteydelseskontrakter foretages efter det til enhver tid gældende regelsæt ud fra den samlede forventede kontraktværdi som den pågældende vare eller tjenesteydelser vurderes anslået til over en 4-årig kontraktperiode. Såfremt opgaven udføres af eksterne leverandører eller vedrører et indkøb af vare- eller tjenesteydelser gælder følgende lovgivningsgrundlag; 1. Udbudsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. 2. Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter indenfor vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. 3. Tilbudsloven: Bekendtgørelse om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter Lovbekendtgørelse nr af 7. december Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber Lov nr. 548 af 8. juni Udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet finder anvendelser, såfremt værdien af ydelsen eller leverancen er lig med eller større end de til enhver tid gældende tærskelværdier for EU-udbud. Tilbudslovens afsnit II finder anvendelse på vare- og tjenesteydelseskontrakter, såfremt opgavens værdi er lavere end den til enhver tid gældende tærskelværdi for EU-udbud af vare- og tjenesteydelseskontrakter. Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuner og regioners deltagelse i selskaber finder anvendelse, såfremt kommunen ønsker at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder eller ønsker at overdrage en given opgaveløsning til en anden offentlig myndighed. Dette forudsætter i begge tilfælde, at opgaven har været udbudt, såfremt kontraktværdien overstiger kr. For aftaler om varer og tjenesteydelser med en kontraktværdi > kr. og < kr., indhentes tilbud fra min. 3 tilbudsgivere, hvoraf 1 ikke er lokal. Indkøbsområder med en samlet værdi < kr. kan undtages for indgåelse af en egentlig indkøbsaftale. Forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i henhold til EU-traktatbestemmelserne gælder, selvom udbuddet ikke er omfattet af udbudsdirektiverne. 3

220 Alle udbud efter Tilbudslovens regler samt efter reglerne i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet offentliggøres på og Fællesindkøb i KomUdbud annonceres på og Vare- og tjenesteydelseskontrakter Kontraktværdi >kr og <kr Ordregiver Ingen udbudspligt, men indhentning af min. 3 tilbud for vareog tjenesteydelsesaftaler, hvoraf 1 ikke er lokal. Svendborg Kommune >kr og <kr >kr Annoncering i medfør af tilbudslovens afsnit II. Varer og bilag IIA tjenesteydelser: EU-udbud efter udbudsdirektivet. Bilag IIB tjenesteydelser: Ingen annonceringspligt, men pligt til at overholde udbudsdirektivets artikel 23 og 35, stk. 4. / TED Figur 1 Tærskelværdier for udbud af vare- og tjenesteydelser 1.2. Udbud af driftsopgaver Svendborg Kommune er ikke forpligtet til at udbyde opgaver, der varetages af kommunalt personale. Ved udbud af kommunale driftsopgaver som hidtil har været varetaget i eget regi skal følgende forhold iagttages; Driftsopgaver skal løses kvalitativt bedst muligt og økonomisk mest fordelagtigt for kommunen. Der foretages kun udbud af kommunale driftsopgaver, hvor det forventes, at flere eksterne leverandører vil byde. 1 Tærskelværdi gældende for

221 Ved førstegangsudbud af driftsopgaver vurderes det i forhold til det konkrete område om kommunen skal udarbejde kontrolbud. Udbud skal indeholde relevante miljøkrav i overensstemmelse med Svendborg Kommunes gældende politikker på området, herunder klima- og energipolitikken. Disse må dig ikke kunne opfattes som en teknisk handelshindring og/eller virke konkurrencebegrænsende. Udbud skal ligeledes indeholde sociale klausuler i overensstemmelse med kommunens retningslinjer på området. Udbud af driftsopgaver foregår altid under iagttagelse af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse Lov nr. 710 af 20. august Generelle retningslinjer (herunder CSR) Når Svendborg Kommune køber vare- og tjenesteydelser ind og indgår aftaler skal følgende overholdes: Aftaleloven Købeloven Tilbudsloven og anden dansk udbudslovgivning, herunder håndhævelsesloven EU's udbudsdirektiver WTO/GPA-aftalen Danmark har tiltrådt den internationale WTO/GPA-aftale, som forpligter alle kommuner til at afstå fra protektionisme, hvorefter det er ulovligt at foretrække en lokal leverandør frem for en anden leverandør, hvis pris, kvalitet og andre saglige grunde taler imod det. Fælles indkøbsaftaler indgås som rammeaftaler på baggrund af EU-udbud eller nationalt udbud for en given periode (op til 4 år) med som hovedregel én leverandør pr. indkøbsområde. EU-udbud og nationale udbud gennemføres af Økonomi & Udbud ved anvendelse af standardskabeloner for udbud og kontraktindgåelse, herunder fastlagte skabeloner i KomUdbud. Tilbudsindhentninger kan gennemføres med et minimum af udbudsmateriale. For at understøtte kommunens værdier og vision samt sikring af bæredygtighed foretages indkøb efter følgende retningslinjer: Forretningsmæssige kriterier mht. pris, kvalitet, service m.v. Brug af funktionsudbud, hvor det vurderes muligt, for at understøtte innovative løsninger. Totalomkostninger (TCO), hvor der udover anskaffelsesprisen også ses på omkostningerne i brugsperioden. Det kan f.eks. omfatte udgifter til fragt, ibrugtagning, energiforbrug, service, drift og vedligeholdelse. 5

222 Miljøkrav til varer og tjenesteydelser; herunder foretages en samlet vurdering af varer og tjenesteydelser i forhold til miljøbelastning, arbejdsmiljø samt miljømål for Svendborg Kommune. Sociale og etisk krav til produktion af varer og tjenesteydelser samt antikorruption, herunder foretages en vurdering af leverandørerne og deres eventuelle underleverandører. Vurderingen af miljøkrav samt sociale og etiske krav foretages på baggrund af det internationale FN-initiativ the Global Compact, som indeholder 10 principper vedrørende menneskerettigheder, arbejdsmarked, miljø og anti-korruption (www.unglobalcompact.org) Endvidere indgår kriterium 3 fra den internationale standard Social Accountability 8000 SA 8000 i forbindelse med vurdering af tilbudsgiveres sikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konventionens art. 155). SA 8000-standardens kriterium 7 indgår ved vurdering af tilbudsgiveres sikring af rimelige arbejdstider (ILO-konventionens art. 1). Endelig indgår SA 8000-standardens kriterium 8 i vurdering af tilbudsgiveres sikring af en rimelig aflønning (ILO-konventionen art. 26 og 131). I forbindelse med udbud af varekøbs- eller tjenesteydelseskontrakter anvendes kriterium 3, 7 og 8 i SA 8000 som minimumskrav og dermed kontraktkrav. Ligeledes vil det være minimums- og kontraktkrav, at leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILOkonventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) Kontraktbilag om ovenstående CSR-krav (bilag 7) skal anvendes ved udbud af varer og tjenesteydelser Sociale klausuler Svendborg Kommune stiller krav om sociale klausuler indenfor følgende to hovedgrupper: 1. I forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder skal der anvendes den til enhver tid gældende arbejdsklausul under henvisning til ILO-konvention nr. 94, der forpligter entreprenøren/leverandøren og dennes underentreprenører/underleverandører til at sikre at de medarbejdere, der skal udføre det pågældende arbejde, har løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem der gælder på den egn hvor 6

223 arbejdet udføres. Der skal som referenceramme anvendes en kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor. 2. Det skal ved udbud af bygge- og anlægsarbejder og visse tjenesteydelser ligeledes vurderes om opgaven har en størrelse og varighed, der gør at opgaven bør indeholde en uddannelsesklausul med krav om, at entreprenøren/leverandøren skal beskæftige én eller flere praktikanter/lærlinge på opgaven, alternativt krav om udformning af uddannelsespolitik eller andre tiltag. Til brug for vurderingen anvendes de af Økonomiudvalget godkendte Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune (Bilag 3) samt Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune (Bilag 4). Til Svendborg kommunes samarbejdspartnere der håndterer udbud på kommunens vegne, er udarbejdet Vejledning i håndtering af Svendborg Kommunes sociale klausuler (Bilag 5). Kontraktbilag (bilag 6) for sociale klausuler skal anvendes som del af udbudsmaterialet ved udbud af bygge- og anlægsarbejder, udbud af driftsopgaver og udbud af relevante tjenesteydelser. Svendborg Kommune følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens princip om Følg eller forklar i henhold til at kræve uddannelsesklausuler i relevante udbud Miljø- og etisk vurdering af leverandører og produkter Svendborg Kommune vil fortsat arbejde for øgede miljø- og energirigtige indkøb ved at øge antallet af indkøbsaftaler med dokumenterede miljø- eller energihensyn. Ved enhver aftaleindgåelse og enkeltindkøb for varer og tjenesteydelser > kr. stilles etiske og miljøspørgsmål til leverandører og produkter i nødvendigt og relevant omfang. De herved indsamlede oplysninger indgår i en helhedsvurdering af de indkomne tilbud i det omfang, det ikke strider mod gældende ret, herunder EU's udbudsdirektiver. I forbindelse hermed lægges der ganske særlig vægt på vurderinger foretaget i forhold til det internationale FN-initiativ The Global Compact samt kriterierne 3, 7 og 8 i den internationale standard Social Accountability Leverandører Ved vurdering af leverandører kan der indgå oplysninger om: Virksomheden er miljøcertificeret (EMAS, ISO14001) Virksomheden er etisk/csr certificeret (SA8000, ISO eller tilsvarende) Virksomheden arbejder aktivt med det FN-baserede initiativ - the Global Compact og dets 10 universelle principper Virksomheden sikrer overholdelse af specielt kriterierne 3, 7 og 8 i den internationale standard Social Accountability 8000 Hvis virksomheden ikke er miljø- eller etisk certificeret indhentes oplysninger om: 7

224 Virksomheden har en miljøpolitik Virksomheden har en miljøhandlingsplan Virksomheden har udarbejdet grønt regnskab Virksomheden overholder miljømyndighedernes lovkrav i henhold til miljøbeskyttelsesloven (f.eks. miljøgodkendelser, påbud m.m.) Virksomheden sikrer internt og stiller krav til evt. underleverandører, at diskrimination, børnearbejde og tvangsarbejde ikke finder anvendelse, samt at sundhed og sikkerhed, organisationsfrihed, gældende regler for arbejdstid og godtgørelse m.m. sikres Produkter Ved vurdering af produkter skal der tages hensyn til de produkter, der er mindst miljøbelastende og ressourceforbrugende ved produktion, levering, anvendelse, bortskaffelse og eventuel genanvendelse. Ved vurdering af produkter kan der indgå oplysninger om: Hvorvidt produktet er mærket med et anerkendt miljømærke Produktets livscyklusomkostninger, herunder vurdering af omkostninger ved produktion, levering, vedligeholdelse og bortskaffelse. Produktets indhold af miljømæssigt uønskede stoffer Emballering, herunder genanvendelse af emballagen Omfanget af forurening ved produktion og anvendelse af produktet. 8

225 Bilag: Bilag 2 - Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

226 Bilag Retningslinjer for udbud af byggeri og anlæg [Forsidebillede] December

227 Indholdsfortegnelse 1. Udbud af byggeri og anlæg samt rådgiverydelser Generelle retningslinjer (herunder CSR) Sociale klausuler Bygge- og anlægsarbejder - Definitioner Retningslinjer for valg af entreprisemodel / samarbejdsform Retningslinjer for prækvalifikation af tilbudsgivere Aftale for udbud af bygge- og anlægsarbejder i Svendborg Kommune Aftale for udbud af bygningsvedligeholdelse Regler for sikkerhedsstillelse Aftale for udbud af rådgiverydelser til bygge- og anlægsarbejder

228 1. Udbud af byggeri og anlæg samt rådgiverydelser Retningslinjerne omhandler udbud indenfor området: Byggeri Anlæg Veje Grønne områder Udbud af byggeri og anlæg samt rådgiverydelser foretages efter det til enhver tid gældende regelsæt ud fra den samlede forventede kontraktværdi som det pågældende byggeri / anlæg eller den pågældende rådgiverydelse vurderes anslået til. Såfremt opgaven udføres af eksterne leverandører eller vedrører et bygge- og anlægsarbejde gælder følgende lovgivningsgrundlag; 1. Udbudsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. 2. Forsyningsvirksomhedsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter indenfor vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. 3. Tilbudsloven: Bekendtgørelse om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter Lovbekendtgørelse nr af 7. december Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber Lov nr. 548 af 8. juni Udbudsdirektivet finder anvendelse, såfremt værdien af bygge- og anlægsarbejdet er lig med eller større end de til enhver tid gældende tærskelværdier for EU-udbud. Tilbudslovens afsnit I finder anvendelse på bygge- og anlægsarbejder såfremt arbejdets værdi er lavere end den til enhver tid gældende tærskelværdi for EU-udbud efter udbudsdirektivet, hvorefter tilbud på udførelse eller projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder indhentes ved offentlig eller begrænset licitation på opgaver med en samlet kontraktsum på 3 mio. kr. eller derover. Andrager kontraktsummen min kr., skal der indhentes min. 3 underhåndsbud med mulighed for op til 4 underhåndsbud, såfremt det ene kommer fra en udenbys entreprenør. Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuner og regioners deltagelse i selskaber finder anvendelse, såfremt kommunen ønsker at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder eller ønsker at overdrage en given opgaveløsning til 3

229 en anden offentlig myndighed. Dette forudsætter i begge tilfælde, at opgaven har været udbudt, såfremt kontraktværdien overstiger kr. EU-udbud, licitationer samt underhåndsbud på bygge- og anlægsarbejder gennemføres ved anvendelse af standardskabeloner for udbud og kontraktindgåelse. Bygge- og anlægskontrakter Kontraktværdi >kr og <kr Ordregiver Underhåndsbud, hvor der indhentes Svendborg min. 3 bud, evt. et Kommune fjerde, hvoraf det ene ikke er lokalt. >kr og <kr >kr Offentlig eller begrænset licitation (med eller uden prækvalifikation) i medfør af tilbudslovens afsnit I. EU-udbud efter udbudsdirektivet. / TED Figur 1 Tærskelværdier for udbud af byggeri og anlæg Rådgivningsydelser er omfattet af andre tærskelværdier end bygge- og anlægsarbejder og skal derfor udbydes forskelligt fra bygge- og anlægsarbejderne. Udbudsdirektivet finder anvendelse såfremt rådgiverydelsen er lig med eller større end den til enhver tid gældende tærskelværdi for EU-udbud. Tilbudslovens afsnit II finder anvendelse på tjenesteydelser, herunder rådgiverydelser, såfremt ydelsens værdi er lavere end den til enhver tid gældende tærskelværdi for EU-udbud efter udbudsdirektivet, hvorefter tilbud på rådgiverydelser indhentes ved annoncering på opgaver med en samlet kontraktsum på kr. eller derudover. Andrager kontraktsummen min kr., skal der indhentes min. 3 tilbud, hvoraf det ene ikke er lokalt. EU-udbud og annonceringer gennemføres ved anvendelse af standardskabeloner for udbud samt kontraktindgåelse. Vare- og tjenesteydelseskontrakter Kontraktværdi >kr og <kr Ordregiver Ingen udbudspligt, men indhentning af >kr og <kr >kr Annoncering i medfør af Varer og bilag IIA tjenesteydelser: 1 Tærskelværdi gældende for Tærskelværdi gældende for

230 Svendborg Kommune min. 3 tilbud for vareog tjenesteydelsesaftaler, hvoraf det ene ikke er lokalt. tilbudslovens afsnit II. EU-udbud efter udbudsdirektivet. Bilag IIB tjenesteydelser: Ingen annonceringspligt, men pligt til at overholde udbudsdirektivets artikel 23 og 35, stk. 4. / TED Figur 2 Tærskelværdier for udbud af rådgiverydelser 2. Generelle retningslinjer (herunder CSR) Når Svendborg Kommune udbyder bygge- og anlægsarbejder samt tjenesteydelser (rådgivning) skal følgende overholdes: Aftaleloven Købeloven Tilbudsloven og anden dansk udbudslovgivning, herunder håndhævelsesloven EU's udbudsdirektiver WTO/GPA-aftalen Danmark har tiltrådt den internationale WTO/GPA-aftale, som forpligter alle kommuner til at afstå fra protektionisme, hvorefter det er ulovligt at foretrække en lokal leverandør frem for en anden leverandør, hvis pris, kvalitet og andre saglige grunde taler imod det. Vurderingen af sociale og etiske krav foretages på baggrund af det internationale FN-initiativ the Global Compact, som indeholder 10 principper vedrørende menneskerettigheder, arbejdsmarked, miljø og anti-korruption (www.unglobalcompact.org) Endvidere indgår kriterium 3 fra den internationale standard Social Accountability 8000 SA 8000 i forbindelse med vurdering af tilbudsgiveres sikring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konventionens art. 155). SA 8000-standardens kriterium 7 indgår ved vurdering af tilbudsgiveres sikring af rimelige arbejdstider (ILO-konventionens art. 1). 5

231 Endelig indgår SA 8000-standardens kriterium 8 i vurdering af tilbudsgiveres sikring af en rimelig aflønning (ILO-konventionen art. 26 og 131). I forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelseskontrakter anvendes kriterium 3, 7 og 8 i SA 8000 som minimumskrav og dermed kontraktkrav. Ligeledes vil det være minimums- og kontraktkrav, at leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135) Kontraktbilag om ovenstående CSR-krav (bilag 7) skal anvendes ved udbud af bygge- og anlægsarbejder samt rådgiverydelser Sociale klausuler Svendborg Kommune stiller krav om sociale klausuler indenfor følgende to hovedgrupper: 1. I forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder skal der anvendes den til enhver tid gældende arbejdsklausul under henvisning til ILO-konvention nr. 94, der forpligter entreprenøren/leverandøren og dennes underentreprenører/underleverandører til at sikre at de medarbejdere, der skal udføre det pågældende arbejde, har løn og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem der gælder på den egn hvor arbejdet udføres. Der skal som referenceramme anvendes en kollektiv overenskomst, der er repræsentativ for hvad der i øvrigt gælder i Danmark i den pågældende sektor. 2. Det skal ved udbud af bygge- og anlægsarbejder og visse tjenesteydelser ligeledes vurderes om opgaven har en størrelse og varighed, der gør at opgaven bør indeholde en uddannelsesklausul med krav om, at entreprenøren/leverandøren skal beskæftige én eller flere praktikanter/lærlinge på opgaven, alternativt krav om udformning af uddannelsespolitik eller andre tiltag. Til brug for vurderingen anvendes de af Økonomiudvalget godkendte Retningslinjer for anvendelse af arbejdsklausuler i Svendborg Kommune (Bilag 3) samt Retningslinjer for anvendelse af uddannelsesklausuler i Svendborg Kommune (Bilag 4). Til Svendborg kommunes samarbejdspartnere der håndterer udbud på kommunens vegne, er udarbejdet Vejledning i håndtering af Svendborg Kommunes sociale klausuler (Bilag 5). Kontraktbilag (bilag 6) for sociale klausuler skal anvendes som del af udbudsmaterialet ved udbud af bygge- og anlægsarbejder, udbud af driftsopgaver og udbud af relevante tjenesteydelser. 6

232 Svendborg Kommune følger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens princip om Følg eller forklar i henhold til at kræve uddannelsesklausuler i relevante udbud. 3. Bygge- og anlægsarbejder - Definitioner Udbud af bygge- og anlægsarbejder kan foregå på følgende måder: Offentlig licitation Begrænset licitation, med eller uden prækvalifikation Underhåndsbud Offentlig licitation vil sige, at en ubestemt kreds af firmaer opfordres til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller elektroniske medier (herunder mulighed for annoncering på Alle, der ønsker det, skal have tilsendt udbudsmaterialet (tegninger og beskrivelse) og have mulighed for at afgive tilbud. Ved begrænset licitation med prækvalifikation indkaldes mulige bydende ved en bekendtgørelse i dagspressen eller elektroniske midler (herunder mulighed for annoncering på Der udvælges herefter mellem 5 og 7 bydende på grundlag af dokumenterede oplysninger om deres økonomiske og tekniske formåen. Ved begrænset licitation uden prækvalifikation indbydes mellem 5 og 7 bydende, hvoraf mindst 1 af de indbudte skal være en ikke lokal virksomhed. Tildelingskriteriet ved offentlig eller begrænset licitation er enten 1. den laveste pris eller 2. det økonomisk mest fordelagtige bud hvor tilbuddene vurderes under hensyntagen til forskellige kriterier, som varierer efter den pågældende opgave, f.eks. pris, kvalitet, byggetid, rentabilitet, teknisk værdi, driftsomkostninger, arkitektur og funktion eller påvirkninger af miljøet. Ved underhåndsbud forstås bindende tilbud, der ikke indhentes ved licitation. Der kan maksimalt indhentes 3 underhåndsbud på det samme arbejde, dog kan der indhentes et 4. bud, hvis udbyder i opfordringen til at afgive bud har forbeholdt sig denne mulighed og det sidste underhåndsbud indhentes fra en tilbudsgiver uden for lokalområdet. Tildelingskriteriet ved underhåndsbud er enten den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. Bygge- og anlægsarbejder af samme karakter kan udbydes i licitation med henblik på indgåelse af en rammeaftale mellem udbyder og en virksomhed. En rammeaftale må højst gælde for en periode på 4 år. Når kriteriet for tildeling af ordren er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan udbyderen forhandle med op til 3 tilbudsgivere, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Når kriteriet er den laveste pris må der kun forhandles med lavestbydende. Et udbud kan opdeles i flere fagentrepriser (f.eks. murer, tømrer, VVS, maler m.v.), der udbydes hver for sig. Alternativet til udbud i fagentrepriser er enten hovedentreprisen, hvor 7

233 hele anlægsarbejdet udbydes under ét, eller totalentreprisen, hvor både hele anlægsarbejdet og rådgivningen (projekteringen) udbydes under ét. En variant er storentreprisen, hvor flere mindre fagentrepriser udbydes som én samlet entreprise. Ved en omvendt licitation prækvalificeres mellem 5 og 7 totalentreprenører til at give bud på, hvordan en opgave kan løses indenfor en given budgetmæssig ramme. Man indgår herefter kontrakt med den totalentreprenør, hvor man får flest mursten for pengene. Et bygge- og anlægsarbejde kan udbydes ud fra et fælles mindstekrav om at indgå i et forpligtende samarbejde, en såkaldt partneringaftale. Partneringaftalen indgås mellem bygherre, rådgivere og entreprenør med f.eks. udformning af fælles mål, incitamentsaftaler, åbne regnskaber og brug af mere tillidsprægede relationer, hvor alle aktører forsøger at medvirke til, at tvister undgås. Endeligt kan et bygge- og anlægsarbejde også gennemføres som et OPP (Offentlig-Privat Partnerskab), hvor kommunen indgår kontrakt med et OPP-selskab der står for alle dele af kontrakten og hermed påtager sig risikoen mod at kommunen lejer sig ind i byggeriet efterfølgende. Formen egner sig alene til meget store anlægsprojekter og udbydes grundet sin kompleksitet ofte som konkurrencepræget dialog. Ved bygge- og anlægsprojekter over den til enhver tid gældende tærskelværdi gælder EU s udbudsdirektiv frem for tilbudsloven. Disse regler giver valgfrihed mellem offentligt og begrænset udbud, mens der er forskellige tidsfrister alt efter udbudsformen Retningslinjer for valg af entreprisemodel / samarbejdsform Fagentreprise Anvendes ved såvel større som mindre opgaver, hvor der ønskes sikring af projektets indhold og udformning, samt detaljeret styring af projektet. Modellen giver, alt efter opgavens omfang, op til ca. 15 kontraktparter hvilket medfører, at der er en betydelig risiko for, at der opstår tvister mellem 2 eller flere af parterne. Ansvaret for projektering, byggestyring og tilsyn påhviler bygherren, hvorfor modellen er attraktiv for mindre håndværksvirksomheder som ofte ikke besidder de nødvendige forudsætninger for at indgå som hoved- eller totalentreprenør. Entreprisemodellen kræver detaljeret styring af projektforløbet, i såvel planlægnings-, projekterings- og udførelsesfasen, hvorfor større projekter (over 4-5 mio. kr.) kræver ekstern rådgiverbistand. Der må trods medvirken af ekstern rådgiver påregnes afsat væsentlige interne ressourcer til byggestyring ved denne entrepriseform. Såfremt det vælges, at anvende fagentrepriser ved større projekter, skal der samtidig med udbud i fagentreprise være mulighed for, at byde på samtlige entrepriser i hovedentreprise som et alternativt tilbud. 8

234 Udbudsformen er i denne sammenhæng hovedsageligt begrænset licitation med prækvalifikation eller underhåndsbud. Disse udbudsformer muliggør, at der indlægges en vurdering af entreprenørernes tekniske- og økonomiske formåen i forbindelse med tilbudsindhentningen. Offentlig licitation vil dog kunne forekomme. Tildelingskriteriet er enten det økonomisk mest fordelagtige bud eller den laveste pris. Hovedentreprise / storentrepriser Udbudsformen anvendes fortrinsvis ved større opgaver og ved opgaver hvor risiciene for tvister ønskes begrænset til ganske få kontraktparter, og når egne ressourcer til byggestyring ønskes reduceret. Ansvaret for projektering og tilsyn er bygherrens, mens ansvaret for byggestyringen ligger hos hovedentreprenøren. Entrepriseformen er dog også velegnet til mindre opgaver, eksempelvis ombygnings- og renoveringsopgaver, hvor byggestyringen med fordel varetages af en hovedentreprenør frem for af bygherren eller dennes rådgiver. Modellen kan anvendes ved alle udbudsformer, herunder EU-udbud. Tildelingskriteriet er enten det økonomisk mest fordelagtige bud eller den laveste pris. Totalentreprise Anvendes ved opgaver, hvor prisen ønskes kendt og fastlåst inden projekteringen igangsættes, og hvor egne ressourcer til projektering og byggestyring ønskes reduceret. Udbudsformen anvendes fortrinsvis ved større opgaver, men er også velegnet til mindre opgaver, da placering af ansvaret for projektering, tilsyn og byggestyring ved totalentreprenøren sikrer entydigt ansvarsplacering. Entrepriseformen kræver et grundigt udarbejdet bygherreprogram med kravspecifikation som grundlag for licitationen dersom man ønsker at kende projektet i dets fysiske form, vide hvad man får. Denne sikring kræver afsatte ressourcer til udarbejdelse af bygherreprogram. Modellen kan anvendes ved alle udbudsformer, herunder EU-udbud. Tildelingskriteriet er enten det økonomisk mest fordelagtige bud eller den laveste pris og ofte med en forudgående forhandling om de modtagne tilbud. Omvendt licitation (totalentreprise) Som totalentreprise, dog med den forskel at projektet udbydes i forhold til en fastlagt anlægssum, som giver de bydende mulighed for at fremkomme med egne projektforslag, hvilket giver bygherren mulighed for at få alternative projektløsninger at vælge mellem. Tildelingskriteriet vil være efter en af bygherren i forvejen fastlagt model, vægtet i forhold til bygherrens prioritering af eksempelvis økonomi, funktion, arkitektur m.v. Partnering (teamentreprise) 9

235 Anvendes ved opgaver hvor risiciene for tvister og budgetoverskridelser søges elimineret ved indgåelse af en samarbejdsaftale mellem alle byggesagens partnere. Herved etableres et forpligtende samarbejde. Der vil typisk være tale om komplicerede opgaver med en større anlægssum. Ansvaret for projektering, tilsyn og byggestyring påhviler teamentreprenøren. Partnering vurderes af nogle, at være den mindst risikofyldte entrepriseform. Erfaringerne viser dog, at dette kræver omhyggelig styring af såvel planlægnings- og byggeprocessen, herunder udførligt dokumentationsmateriale ved indgåede aftaler. Entrepriseformen kræver forholdsvis flere ressourcer afsat af bygherren til afklarings- og styringsprocessen. Udbudsformen er begrænset licitation med prækvalifikation. Tildelingskriteriet vil altid være det økonomisk mest fordelagtige bud og ofte med en forudgående forhandling om de modtagne tilbud. Under kontraktforhandlingerne skal det afdækkes hvilke arbejder entreprenøren agter at udføre, og hvilke han vil lade udføre af underentreprenører. I den forbindelse skal der spørges ind til, hvordan entrepriserne påtænkes udbudt og blandt hvilke håndværkere. Der skal fastlægges procedure for kvalitetssikring herunder udførlig dokumentation af indgåede aftaler, afledte konsekvenser, og ansvarsfordeling. OPP (Offentlig-Privat Partnerskab) Anvendes typisk ved større nyanlæg, hvor der gennem udbud overlades til privat virksomhed at designe, projektere, anlægge og varetage driften af f.eks. en skole eller et kontoranlæg over en længere periode typisk år. Den private aktør står typisk også for finansieringen. Ved at inddrage hele opgaveløsningen fra design til vedligehold, kan man fordele risici i opgaven systematisk mellem den private virksomhed og kommunen, så den part, der har bedst mulighed for at påvirke sandsynligheden for, at en bestemt begivenhed indtræffer, varetager risikoen herfor. OPP kan således som entrepriseform bidrage til at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne i det pågældende anlægsprojekt. Entrepriseformen kræver nøje overvejelse og afdækning af markedet (herunder via teknisk dialog) i forhold til mulige OPP-leverandører førend et egentligt udbud kan gennemføres. Udbudsformen er ofte konkurrencepræget dialog, men begrænset eller offentligt udbud kan også anvendes. Tildelingskriteriet vil være efter en af bygherren fastlagt model, vægtet i forhold til bygherrens prioritering af eksempelvis totaløkonomi, funktion, arkitektur m.v. 10

236 3.2 Retningslinjer for prækvalifikation af tilbudsgivere I udbudsannoncen for prækvalifikation skal der angives følgende oplysninger: Tidsfrist på minimum 15 dage til indmeldelse af interesse i deltagelse i opgaven, om opgaven vil blive tildelt efter kriteriet laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor mange bydende der maksimalt vil blive opfordret til at afgive tilbud, og karakteren af de oplysninger vedrørende økonomisk og teknisk formåen, som skal dokumenteres for at kunne blive prækvalificeret, og dokumentationen herfor. De bydende udvælges på grundlag af oplysninger om disses økonomiske og tekniske formåen for at sikre, at disse er i stand til at udføre opgaven. Virksomhedens økonomiske formåen kan godtgøres ved f.eks.: Bankoplysning om virksomhedens omsætning, egenkapital, overskudsgrad og soliditet eller ved Fremlæggelse af årsregnskaber for de sidste 2-3 år. Perioderegnskab for tiden fra det sidste regnskabsår. Virksomhedens tekniske formåen kan godtgøres ved f.eks.: En liste over tilsvarende arbejder indenfor de seneste 5 år (alternativt med krav om angivelse af minimum 5 leverancer inden for de seneste 5 år) Oplysninger om virksomhedens håndtering af miljø- og/eller arbejdsmiljøforhold Redegørelse for virksomhedens antal beskæftigede og disses uddannelses- og ansættelsesforhold Virksomhedens kvalitetsstyringssystem Prækvalifikationen evalueres (hvis der modtages flere ansøgninger end der ønskes prækvalificeret) ved, at vægte de enkelte kriterier i forhold til hinanden og ved at give de enkelte virksomheder karakter (point) for det fremsendte dokumentationsmateriale. Der udarbejdes efter udbuddets form en tilpasset evalueringsmodel. Det er vigtigt, at karakterskalaen tilpasses den enkelte opgaves sværhedsgrad og kompleksitet, således at et firma med 15 ansatte får samme karakter som et firma med 200 ansatte, hvis man på forhånd har vurderet, at et firma med 15 eller flere ansatte har tilstrækkelig kapacitet til at klare den pågældende opgave Aftale for udbud af bygge- og anlægsarbejder i Svendborg Kommune Med byggeudgift forstås nedenfor håndværkerudgifter inkl. uforudselige udgifter, men ekskl. udgifter til rådgivere og omkostninger. Alle beløb ekskl. moms. A Offentlig licitation Udbudsformen anvendes typisk ved større bygge- og anlægsarbejder, hvor der ønskes størst mulig konkurrence. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og tildelingskriterie(r). 11

237 Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet. Økonomiudvalget godkender udbudsresultatet ved EU-udbud. B Begrænset licitation med prækvalifikation Udbudsformen anvendes ved større bygge- og anlægsarbejder, hvor man, i modsætning til offentlig licitation ønsker at begrænse antallet af tilbudsgivere, ud fra en betragtning om, at de reelle konkurrenceforhold er sikret i den pågældende sag. Udbudsformen anvendes i udstrakt grad ved EU-udbud. Der prækvalificeres mellem 5 og 7 bydende på grundlag af oplysninger om deres økonomiske og tekniske formåen. Kriteriernes vægtning afpasses den konkrete opgave. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og prækvalifikationsmodel Økonomiudvalget orienteres om resultatet af prækvalifikationen Økonomiudvalget godkender tildelingskriterierne Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet C Begrænset licitation uden prækvalifikation 1) Der indbydes mellem 5 og 7 bydende. 2) De indbudte firmaer vælges ud fra følgende interne kriterier - faglig kompetence - kapacitet - soliditet - samarbejdsevne - opgavefordeling - generelt Kriteriernes vægtning afpasses den konkrete opgave, inden denne udbydes. 3) mindst 1 af de bydende skal være udenbys firma. 4) Ved vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed må der ikke indbydes den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud. Når kun bestemte virksomheder har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, kan bestemmelserne i pkt. 3 og 4 fraviges. Udbudsformen må også benyttes på opgaver under 3 mio. kr., herunder udbud af fagentrepriser, hvor der indbydes mellem 3-7 firmaer. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og tildelingskriterie(r) ved opgaver over 3 mio. kr. CETS beslutter, hvilke firmaer der indbydes til at afgive bud ved opgaver over 3 mio. kr. 12

238 CETS vælger, hvilke firmaer der indbydes til at afgive bud ved opgaver under 3 mio. kr. hvor denne udbudsform benyttes. Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet D Underhåndsbud Underhåndsbud kan indhentes på arbejder op til maks. 3 mio. kr., medmindre 1) der er tale om delarbejder, hvis anslåede værdi er maks kr., og den samlede værdi af disse delarbejder ikke overstiger 20 % af de samlede arbejders værdi, 2) arbejdets omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse forsknings- og udviklingsopgaver eller reparations- og ombygningsarbejder eller arbejdet af tvingende sikkerhedsmæssige grunde ikke kan udsættes, 3) der ved en licitation ikke er indkommet egnede eller forskriftsmæssige bud eller der ikke er modtaget nogen ansøgninger, forudsat at de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt, 4) kun en bestemt virksomhed kan udføre arbejdet, eller arbejdet supplerer et arbejde der har været udbudt i licitation, og arbejdet på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendigt for fuldførelse af det udbudte arbejde, og ordren tildeles den virksomhed, der udfører det oprindelige arbejde, medmindre udbyderen kan påvise særlige forhold, der begrunder, at udbyderen kan lade andre udføre arbejdet. Når den samlede værdi af et arbejde overstiger kr., skal der indhentes 3 underhåndsbud på det samme arbejde. Dog kan der indhentes et 4. underhåndsbud fra en tilbudsgiver dersom denne er udenfor lokalområdet og der i opfordringen til at afgive bud er forbeholdt denne mulighed. Sagsgang CETS vælger udbudsform og tildelingskriterie(r) ved opgaver under 3 mio. kr. CETS antager laveste tilbud under forudsætning af, at tilbuddet ligger inden for den godkendte budgetmæssige ramme. Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet ved opgaver over kr. E Rammeaftaler Tilbud indhentes i begrænset licitation eller underhåndsbud efter dette regelsæt, fortrinsvis blandt lokale håndværkere. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og tildelingskriterier CETS vælger håndværkere Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet F Partneringaftaler Ved opgaver under den til enhver tid gældende EU-tærskelværdi indhentes tilbud i begrænset licitation med prækvalifikation efter dette regelsæt. 13

239 Når opgaven er over tærskelværdien indhentes tilbud i begrænset udbud efter EUs udbudsdirektiv og dette regelsæt. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og prækvalifikationsmodel Økonomiudvalget orienteres om resultatet af prækvalifikationen Økonomiudvalget godkender tildelingskriterierne Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet G Totalentrepriser (herunder omvendt licitation) Udbudsmodellen anvendes ved større bygge- og anlægsarbejder, hvor ansvaret ønskes begrænset til kun en kontraktpart (totalentreprenøren). Ved opgaver under den til enhver tid gældende EU-tærskelværdi indhentes tilbud i begrænset licitation med prækvalifikation. Når opgaven er over tærskelværdien indhentes tilbud i offentlig eller begrænset licitation efter EU`s udbudsdirektiv. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og prækvalifikationsmodel Økonomiudvalget orienteres om resultatet af prækvalifikationen Økonomiudvalget godkender tildelingskriterierne Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet H OPP (Offentlig-Privat Partnerskab) Udbudsmodellen egner sig alene til meget store anlægsprojekter og udbydes grundet sin kompleksitet ofte som konkurrencepræget dialog. Sagsgang Økonomiudvalget godkender udbudsform og tildelingskriterie(r). Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet. Økonomiudvalget godkender udbudsresultatet ved EU-udbud Aftale for udbud af bygningsvedligeholdelse Der gennemføres løbende udbud på rammeaftaler af drift og vedligehold af bygninger, hvorfor at der kan være indgået forpligtende aftaler med bestemte håndværkere. I denne situation skal nedenstående ikke følges. 1. Planlagt vedligeholdelse Ved arbejder med en samlet værdi op til kr., kan der indhentes ét underhåndsbud fra bygningens sædvanlige håndværkere. Ved arbejder over kr. indhentes som minimum 2 underhåndsbud. Mindre udbud kan gennemføres med et minimum af udbudsmateriale. 2. Akut vedligeholdelse 14

240 Udføres som hovedregel af bygningens sædvanlige håndværkere i regning, hvis arbejdets samlede værdi ikke overstiger kr. Ved arbejder over kr. indhentes som minimum 2 underhåndsbud. Mindre udbud kan gennemføres med et minimum af udbudsmateriale Regler for sikkerhedsstillelse Almindelige Betingelser (AB 92) kræver, at sikkerhedsstillelsen skal svare til 15 % af kontraktsummen og at sikkerheden nedskrives til 10 % ved afleveringstidspunktet. Sikkerhedsstillelsen nedskrives til 2 % ved 1-års eftersynet og frigives helt i forbindelse med 5-års eftersynet. Svendborg Kommune har fastsat følgende særlige bestemmelser om sikkerhedsstillelse: Ved kontraktbeløb op til kr. vurderes behovet for sikkerhed i den konkrete entreprise. Herunder vurderes, om sikkerhedsstillelsen kan nedskrives til 0 efter aflevering eller godkendt 1-års gennemgang. Ved kontraktbeløb over kr. kræves altid sikkerhed i henhold til AB Service. Alle beløb er ekskl. moms Ønskes der ikke sikkerhed, skal det fremgå af udbudsmaterialet Aftale for udbud af rådgiverydelser til bygge- og anlægsarbejder Rådgiverydelser Definitioner Ved udbud af rådgiverydelser over den til enhver tid gældende EU-tærskelværdi gælder EU s udbudsdirektiv. Udbudsdirektivet har fem udbudsformer: Begrænset udbud Offentligt udbud Udbud efter forhandling Projektkonkurrence Konkurrencepræget dialog Begrænset udbud vil sige, at kun virksomheder, der bliver opfordret dertil, kan afgive bud. Der skal som minimum udvælges 5 rådgivere efter en forudgående prækvalifikationsrunde til at afgive bud. Udvælgelse af rådgiver blandt de bydende sker efter tildelingskriterier fastsat af bygherren. Tildelingskriteriet kan enten være det økonomisk mest fordelagtige bud eller den laveste pris. 15

241 I det første tilfælde opstilles der ud over prisen yderligere underkriterier i prioriteret orden og/eller med indbyrdes vægtning. Offentligt udbud betyder, at alle interesserede kan afgive bud. Metoden er normalt ikke egnet ved arkitekt- og ingeniørydelser, hvor tilliden til rådgiverne spiller en særlig rolle. Udbud efter forhandling betyder at aftalens vilkår forhandles med en eller flere udvalgte tilbudsgivere. Fremgangsmåden kan kun anvendes i særlige undtagelsestilfælde, f.eks. hvis de afgivne bud ved et tidligere udbud er uantagelige. Projektkonkurrence. En opgave kan endelig også udbydes som en med et begrænset antal deltagere. Aftalen om den videre projektering kan herefter forhandles med vinderen af konkurrencen uden fornyet udbud. Projekteringsydelsen udbydes efter normal praksis på baggrund af et program, og at laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages. Konkurrencepræget dialog anvendes alene ved meget komplekse kontrakter hvor udbyder ikke på forhånd er i stand til at præcisere de tekniske, retlige eller finansielle forhold i forbindelse med projektet. Udbudsformen er opdelt i 2 faser, hvor der i første fase gennemføres en prækvalifikationsrunde (minimum 3 prækvalificerede) hvorefter udbyder går i dialog med de prækvalificerede. I anden fase opfordres de prækvalificerede til at afgive bud baseret på den løsning der er drøftet med den enkelte i dialogfasen. Sagsgang: Økonomiudvalget godkender den eller de anbefalede rådgivere i henhold til SKIaftalerne eller den valgte rådgiver efter gennemførelse af eget EU-udbud. Økonomiudvalget godkender prækvalifikationsmodellen. Økonomiudvalget orienteres om resultatet af prækvalifikationen. Økonomiudvalget godkender tildelingskriterierne (gælder ikke SKI-miniudbud). Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet og valg af rådgiver. Aftale for udbud af rådgiverydelser (> < EU's tærskelværdi) Rådgivning i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsarbejder skal udbydes som et annonceret udbud efter tilbudslovens afsnit II, da en ren rådgivningsopgave defineres som en tjenesteydelse. Reglen gælder for rådgiverydelser over kr., men under EUs til enhver tid gældende tærskelværdi. 16

242 Annonceringen gennemføres som udgangspunkt altid som et begrænset udbud med prækvalifikation, idet det grundet mange rådgivere er nødvendigt, at indsnævre konkurrencefeltet. I udbudsannoncen for prækvalifikation skal der som minimum angives følgende oplysninger: Beskrivelse af den (projekterings)opgave der ønskes løst, om opgaven vil blive tildelt efter kriteriet laveste pris eller økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvor mange bydende der maksimalt vil blive opfordret til at afgive tilbud, og karakteren af de oplysninger vedrørende økonomisk og teknisk formåen, som skal dokumenteres for at kunne blive prækvalificeret, og dokumentationen herfor (evt. med angivelse af hvad der vægtes højest). De bydende kan udvælges på grundlag af oplysninger om disses økonomiske og tekniske formåen for at sikre, at disse er i stand til at udføre opgaven. Virksomhedens økonomiske formåen kan godtgøres ved f.eks.: Bankoplysninger om virksomhedens omsætning, egenkapital, overskudsgrad og soliditet eller ved fremlæggelse af årsregnskaber for de sidste 2-3 år (sidstnævnte bør kun kræves hvis relevant). Perioderegnskab for tiden fra det sidste regnskabsår. Virksomhedens tekniske og faglige formåen kan godtgøres ved f.eks.: En liste over tilsvarende arbejder indenfor de seneste 5 år (alternativt med krav om angivelse af minimum 5 leverancer inden for de seneste 5 år). Oplysninger om virksomhedens håndtering af miljø- og/eller arbejdsmiljøforhold. Redegørelse for virksomhedens antal beskæftigede og disses uddannelses- og ansættelsesforhold (kan typisk kræves ved, at der skal vedlægges oplysninger på de personer som tilbudsgiver agter at benytte til den udbudte opgave). Virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Prækvalifikationen evalueres (hvis der modtages flere ansøgninger end der ønskes prækvalificeret) ved, at vægte de enkelte kriterier i forhold til hinanden og ved at give de enkelte virksomheder karakter (point) for det fremsendte dokumentationsmateriale. Der udarbejdes efter udbuddets form en tilpasset evalueringsmodel. Det er vigtigt, at karakterskalaen tilpasses den enkelte opgaves sværhedsgrad og kompleksitet, således at et firma med 15 ansatte får samme karakter som et firma med 200 ansatte, hvis man på forhånd har vurderet, at et firma med 15 eller flere ansatte har tilstrækkelig kapacitet til at klare den pågældende opgave. Efter gennemført prækvalifikation udsendes udbudsmaterialet til de prækvalificerede efter at alle øvrige ansøgere har fået besked. I udbudsmaterialet angives som minimum en udførlig beskrivelse af opgaven, herunder kravspecifikation, udbudsbetingelser, herunder formkrav, 17

243 tilbudsfrist, tildelingskriterium med oplysning om tildelingen sker efter det økonomisk mest fordelagtige bud eller laveste pris samt udkast til rådgiverkontrakt. Sagsgang, byggeri og anlægsprojekter med rådgiverydelser Økonomiudvalget godkender tildelingskriterierne og udbudsform. CETS vælger rådgiver i henhold til SKI-aftalerne eller efter gennemført eget annonceret udbud. Økonomiudvalget orienteres om udbudsresultatet og valg af rådgiver. Aftale for udbud af rådgiverydelser (> <) Rådgivning i forbindelse med kommunale bygge- og anlægsarbejder udbydes som almindelig tilbudsindhentning (underhåndsbud) blandt minimum 3 rådgivere alt efter opgavens karakter og anlægssum, hvoraf mindst den ene ikke må være lokal. Reglen gælder alene for rådgiverydelser under kr., men dog overstigende kr. Rådgivere til den konkrete opgave vælges ud fra følgende interne kriterier: faglig kompetence aktuelle referencer kapacitet eventuelle ønsker om rådgivervalg fra fagforvaltningerne opgavefordeling - generelt Dokumentationsmaterialet kan suppleres med interviews af firmaerne. Kriteriernes vægtning afpasses den konkrete opgave. Ved opgaver, som kræver specialistviden, kan underhåndsbud indhentes fra rådgivere uden for lokalområdet. Sagsgang, byggeri og anlægsprojekter med rådgiverydelser CETS vælger det økonomisk mest fordelagtige bud eller laveste pris. CETS vælger rådgiver i henhold til SKI-aftalerne eller efter egen gennemført tilbudsindhentning (underhåndsbud). 18

244 Bilag: Bilag 7 - Leverandørens samfundsansvar (CSR-bilag).docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

245 Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne Formål og generelle krav Leverandørens ansvar og forpligtelse Krav til Leverandøren - menneskerettigheder Krav til Leverandøren arbejdstagerrettigheder Krav til Leverandøren - Miljø Anti-korruption Dokumentation Procedure ved begrundet mistanke om manglende overholdelse af samfundsansvar Sanktioner Ophævelse Bod og erstatning m.v Underskrifter...6

246 Udbuddets navn 2 1. Parterne Dette kontraktbilag gælder mellem nedenstående Parter Svendborg Kommune [Afdeling] [Adresse] [Postnummer By] (i det følgende benævnt Svendborg Kommune ) og [Firma] [Adresse] [Postnr.] [By] [CVR-nr.] (i det følgende benævnt Leverandøren ). Bilaget indgår som en del af kontraktgrundlaget om [udbuddets navn], som er indgået mellem Parterne. 2. Formål og generelle krav Svendborg Kommune ønsker fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig ved opfyldelsen af kontrakten til at udvise samfundsansvar som formuleret i de konventioner, der ligger til grund for FN s 10 Global Compact-principper. Dette sker i praksis ved, at Leverandøren, og eventuelle underleverandører, forpligter sig til at overholde kravene i nærværende bilag. Principperne i FN`s Global Compact omhandler: Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø Anti-korruption 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse Leverandøren, og eventuelle underleverandører, er alene forpligtet til at overholde kravene efter dette bilag ved opfyldelsen af Kontrakten, dvs. det leverede i forbindelse med den aktuelle opgave. Ved vurderingen af om Leverandøren kan holdes ansvarlig for en opfyldelse af Kontrakten, som strider mod kravene i dette bilag, lægges der bl.a. vægt på, om Leverandøren har udvist nødvendig omhu i forhold til tilrettelæggelse af egne serviceydelser og/eller produktionsprocesser eller - metoder. Der lægges endvidere vægt på, i hvilket omfang Leverandøren ved sin adfærd i forbindelse med opfyldelse af Kontrakten har kunnet påvirke opfyldelsen i øvrigt, herunder valg af underleverandører eller ved valg af dele til det leverede.

247 Udbuddets navn 3 Leverandøren hæfter for sine underleverandørers varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder efter dette bilag på ganske samme vis som for sine egne forhold Krav til Leverandøren - menneskerettigheder Leverandøren forpligter sig til enhver tid at overholde gældende lovgivning og regulering, der forbyder forskelsbehandling på baggrund af race, hudfarve, køn, religion, politisk overbevisning, nationalt tilhørsforhold eller tro, politiske anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten således til at overholde grundlæggende menneskerettigheder, som fastlagt i princip 1 og 2 i FN`s Global Compact, og som dette bl.a. er kommet til udtryk i ILO konvention nr. 100 (1951) om ligeløn og nr. 111 (1958) om diskrimination Krav til Leverandøren arbejdstagerrettigheder Leverandøren forpligter sig til at overholde grundlæggende menneskerettigheder, hvilket bl.a. indebærer, at det leverede og dele heraf; Ikke er produceret i strid med det generelle forbud mod tvangsarbejde, jf. bl.a. ILOkonvention nr. 29 (1930) og nr. 105 (1957); Ikke er produceret i strid med det generelle forbud mod børnearbejde, jf. bl.a. ILOkonvention nr. 138 (1973) og nr. 182 (1999); Er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til organisationsfrihed og retten til kollektive forhandlinger er sikret, jf. bl.a. ILO-konvention nr. 87 (1948), nr. 98 (1949) og nr. 135 (1971); Er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelig aflønning er overholdt, jf. bl.a. ILO-konvention nr. 26 (1928) og nr. 131 (1970) og kriterium 8 fra Social Accountability 8000; Er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til rimelige arbejdstider er overholdt, jf. bl.a. ILO-konvention nr. 1 (1919) samt kriterium 7 fra Social Accountability og ILO-konventionens nr. 30 (1930); og Er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø er overholdt, jf. bl.a. ILO-konventionens nr. 155 (1981) og kriterium 3 fra Social Accountability Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten således til at overholde grundlæggende arbejdstagerrettigheder som fastlagt i princip 3,4,5 og 6 i FN`s Global Compact Krav til Leverandøren - Miljø Leverandøren forpligter til at værne om natur og miljø, således at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Leverandøren skal ved produktion og levering af de aftalte ydelser tilstræbe; At forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations og støjulemper; At anvende hygiejnisk begrundende processer af betydning for miljøer og for mennesker; At begrænse brugen og spild af råstoffer og andre ressourcer; At fremme anvendelsen af renere teknologi; og At begrænse problemer i forbindelse med bortskaffelse af affald.

248 Udbuddets navn 4 Der lægges vægt på, hvad der er realistisk at opnå, når den bedste tilgængelige teknik benyttes, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger. Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten således til at overholde princip 7,8 og 9 i FN`s Global Compact. Det betyder, at Leverandøren skal overholde de specifikt fastlagte krav til produktets egenskaber og de eventuelt fastlagte minimumskrav til miljø og energi Anti-korruption Endelig dom for korruption i kontraktperioden anses som væsentlig misligholdelse af Kontrakten. Korruption defineres som: Aktiv bestikkelse som defineret i henholdsvis art. 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 og art. 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742/RIA, og Alle tilfælde af misbrug af betroet magt med henblik på at opnå en fordel, f.eks. passiv bestikkelse, underslæb, bedrageri, mandatsvig og embedsmisbrug. Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Kontrakten således til at afholde sig fra alle former for korruption som fastlagt i princip 10 i FN`s Global Compact. Svendborg Kommune kan vælge, ikke at ophæve Kontrakten såfremt Svendborg Kommune vurderer, at ophævelsen ikke er proportional med Leverandørens handlinger. Svendborg Kommune kan i vurderingen, bl.a. lægge vægt på hvilke tiltag Leverandøren har igangsat med henblik på at forhindre gentagelse, samt i hvilket omfang Leverandørens procedurer på tidspunktet for fejlen har været utilstrækkelige. 4. Dokumentation Leverandøren er forpligtet til at fremsende dokumentation for, at kravene efter punkt 3 er overholdt, såfremt Svendborg Kommune skriftligt anmoder herom. Dette kan indebære: Erklæring fra Leverandørens ledelse om, at Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten løbende sikrer overholdelsen af de nævnte krav. Beskrivelse af de praktiske tiltag, som Leverandøren har gennemført for at sikre overholdelsen af kravene. Beskrivelsen kan omfatte en fremstilling af påtagne forpligtelser, implementerede systemer og andre iværksatte tiltag. Leverandøren er på Svendborg Kommunes anmodning forpligtet til at deltage i opfølgende møder herom, herunder at indberette opdaterede beskrivelser af praktiske tiltag. Beskrivelse af resultatmålinger, hvori det beskrives, hvordan resultatet af iværksatte tiltag måles. F.eks. kan standarder som Global Reporting Initiative`s (GRI) Sustainability Reporting Guidelines anvendes, eller Leverandøren kan udarbejde en såkaldt Communication On Progress (COP), der er offentliggjort på FN`s Global Compact hjemmeside.

249 Udbuddets navn 5 Anmodning om dokumentation m.v. skal være Svendborg Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter, at Svendborg Kommunes anmodning er afsendt, medmindre andet konkret aftales. Fristen kan dog maksimalt forlænges til 10 arbejdsdage. Leverandørens, og evt. underleverandørers) omkostninger ved udarbejdelse og fremsendelse af dokumentation m.v. er Svendborg Kommune uvedkommende. Dokumentation skal fremsendes på dansk eller engelsk. 5. Procedure ved begrundet mistanke om manglende overholdelse af samfundsansvar Såfremt der opstår begrundet mistanke om, at kravene i afsnit 3 ikke er overholdt, skal Leverandøren efter Svendborg Kommunes skriftlige anmodning sende en skriftlig redegørelse inkl. dokumentation for: Under hvilke processer og/eller metoder de aktuelle varer, tjenesteydelser og/eller bygge og anlægsarbejder er tilvirket samt Hvilke materialer, der indgår i opfyldelsen af Kontrakten. Leverandøren skal desuden redegøre for, om Leverandøren ved sin adfærd kan påvirke opfyldelsen af de nævnte krav, herunder gennem valg af underleverandører eller valg af dele til det leverede. Redegørelsen skal i fornødent omfang være ledsaget af attester om produktionsprocesser og metoder samt materialevalg. Redegørelse m.v. skal være Svendborg Kommune i hænde senest 10 arbejdsdage efter, at Svendborg Kommunes anmodning er afsendt, medmindre andet konkret aftales. Fristen kan dog maksimalt forlænges til 20 arbejdsdage. Leverandørens (og eventuelle underleverandørers) omkostninger ved udarbejdelse og fremsendelse af dokumentation m.v. er Svendborg Kommune uvedkommende. 6. Sanktioner 6.1. Ophævelse Svendborg Kommune kan ophæve Kontrakten helt eller delvist ved Leverandørens væsentlige misligholdelse. Følgende, men ikke begrænset hertil, anses altid for væsentlig misligholdelse: Hvis Leverandøren ved opfyldelsen af Kontrakten ikke opfylder alle krav i pkt. 3. Hvis Leverandøren ikke overholder redegørelseskravene i pkt. 4 eller 5. Svendborg Kommune kan på trods af misligholdelse vælge ikke at ophæve Kontrakten, uden at dette dog medfører, at Svendborg Kommune mister sine rettigheder efter dette bilag. Svendborg Kommune foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder af hvorvidt der skal indledes dialog med Leverandøren Bod og erstatning m.v. Leverandøren kan ifalde bod ved overtrædelse af pkt. 3. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til [indsætte promille af kontraktsummen], dog minimum [indsæt beløb i kr. pr. dag], indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag.

250 Udbuddets navn 6 Leverandøren kan ifalde bod ved overtrædelsen af pkt. 4 og 5. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer til [indsæt promille af kontraktsummen], dog minimum [indsæt beløb i kr. pr. dag], indtil Leverandøren har imødekommet Svendborg Kommunes påkrav. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. Leverandørens betaling af bod udelukker ikke Svendborg Kommune fra at kræve erstatning af Leverandøren efter dansk rets almindelige regler. Svendborg Kommune er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Leverandørens eller underleverandørers ansatte. 7. Underskrifter For Leverandøren: Virksomhedens navn: Dato: Underskrift: Navn og titel på underskriver: For Svendborg Kommune: Dato: Underskrift: Navn og titel på underskriver:

251 Bilag: Bilag - Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

252 Gebyrbestemmelser for byggesagsbehandling pr. 1. januar 2015 Gebyrerne og gebyrbestemmelserne er fastsat i overensstemmelse med 28 i Byggeloven og kapitel 1.12 i Bygningsreglement 2010 (BR10). Gebyr Gebyr for behandling af byggesager beregnes efter medgået tid på den enkelte sag. Timetaksten er 690 kr. Omfattet af gebyr Der opkræves gebyr for alle afgørelser efter bygningsreglementet, herunder: - Byggetilladelser - Godkendelse af anmeldelsessager - Nedrivningstilladelser - Dispensationer uden tilhørende byggeansøgning/byggeanmeldelse - Principgodkendelser, hvor der er foretaget en egentlig sagsbehandling - Ibrugtagningstilladelser - Afslutning af byggeri, der kun kræver færdigmelding - Afslag på byggeansøgning/byggeanmeldelse/dispensationsansøgning I tilfælde, hvor ansøger i løbet af processen trækker sin byggeansøgning tilbage, vil kommunen opkræve gebyr for den tid, der er brugt på byggesagsbehandling frem til at ansøgningen trækkes tilbage. Undtaget for gebyr Forhåndsdialog Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved anmeldelsessager, kan kommunen holde en forhåndsdialog med ejeren og dennes repræsentanter. Det første dialogmøde om en byggesag er gebyrfrit. Herefter starter tidsregistreringen som grundlag for gebyropkrævningen. Et dialogmøde kan foregå pr. telefon, eller der kan aftales et reelt møde. Simple forespørgsler pr. mail kan ligeledes betragtes som en forhåndsdialog, hvis det ikke omfatter en egentlig sagsbehandling. Der kan ikke afsættes ubegrænset tid til et formøde, og egentlig sagsbehandling er omfattet af tidsregistrering og dermed gebyr. Klager Klager over forhold som ikke er indkommet på baggrund af en høring eller orientering efter byggeloven. Resulterer klagen i, at et byggeri skal lovliggøres, så er lovliggørelsessagen omfattet af gebyr pr. medgået tid.

253 Sagsbehandling efter anden lovgivning end byggeloven Tid der bruges på at sagsbehandle efter anden lovgivning end byggeloven indregnes ikke i gebyret. Eksempelvis administration af landzonebestemmelser eller dispensationer fra lokalplaner. Indeholdt i gebyret er dog den tid, der bruges på at kontrollere, at anden lovgivning er overholdt. Generelle bestemmelser: Gebyrer for byggetilladelser falder i to rater: o 1. rate forfalder til betaling, når byggetilladelsen meddeles. o 2. rate forfalder til betaling, når byggeriet lovligt kan tages i brug i henhold til BR10 kap stk. 7. Gebyrer for øvrige tilladelser/afgørelser forfalder til betaling, når tilladelsen/afgørelsen meddeles. Regning for gebyr udstedes til ejendommens ejer, medmindre andet oplyses i forbindelse med ansøgningen. Forfaldent gebyr refunderes ikke heller ikke i de tilfælde, hvor det tilladte ikke gennemføres. I særlige tilfælde kan der gives lempelse eller eventuelt helt fritagelse for betaling af gebyr, hvis opkrævningen vil medføre åbenlyse urimeligheder. Gebyrerne reguleres pr hvert år på basis af udgifter til byggesagsbehandling fra første halvår i det forudgående år. Ikrafttræden: Gebyropkrævning på baggrund af medgået tid træder i kraft pr. 1. januar Igangværende sager, ansøgt før 1. januar 2015, afregnes efter de gebyrbestemmelser, der var gældende på tidspunktet for ansøgningen.

254 Bilag: Motas - anmodning om godkendelse af takster fo 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

255 Takst sammenligning Budget 2013 rev. 1 Budget 2014 Budget 2015 POST TAKST TAKST TAKST ADMINISTRATIONSORDNING 0 Pr.virksomhed 0 Pr.virksomhed 0 Pr.virksomhed DRIFT Andel af kapacitetsomk. Håndterings og administrationsgebyr 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg Deklarationsgebyr 25,00 kr/deklaration 25 kr/deklaration 25 kr/deklaration Kvalitetsikring (inkl transport) 0,55 kr. pr. kg 0,45 kr. pr. kg 0,45 kr. pr. kg Sikkerhedsrådgivning Kurser Lejeindtægt siloer Emballage salg 14% Af købspris 14% Af købspris 0,14 Af købspris Emballage leje egne contain. 16,00 kr/uge/stk 16,00 kr/uge/stk 16 kr/uge/stk Emballage leje / leje (grå kasser) 37,00 kr/uge/stk 37,00 kr/uge/stk 37 kr/uge/stk Emballage leje akk. kasser 16 kr/uge/stk Lastbil emb. 30,00 kr/time + akkordpris 30,00 kr/time + akkordpris 30 kr/time + akkordpris Lastbil u.emb. (slamsuger) 30,00 kr/time + akkordpris 30,00 kr/time + akkordpris 30 kr/time + akkordpris Lille / Landbrugsordning Andel af kapacitetsomk. Driftsgebyr 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg Transport 35,00 kr/stk. + akkordpris 35,00 kr/stk. + akkordpris 199 kr/stk. Affaldsbehandling øvrige 15,83 kr/kg inkl. behandl. 15,83 kr/kg inkl. behandl. 15,83 kr/kg inkl. behandl. Affaldsbehandling pesticisække 150,00 kr/stk. inkl. behandl. 150,00 kr/stk. inkl. behandl. 150 kr/stk. inkl. behandl. Kliniskrisiko ordning Andel af kapacitetsomk. Håndterings og administrationsgebyr 0,29 kr/kg 0,29 kr/kg 0,29 kr/kg Afhenting af opbevaringkasser 45,00 pr.stk + akkordpris 45,00 pr.stk + akkordpris 171 pr.stk Afhentning af transportkasser 45,00 pr.stk + akkordpris 45,00 pr.stk + akkordpris 199 pr.stk Afhentning timer 45,00 pr.stk + akkordpris 45,00 pr.stk + akkordpris 450 kr. / time Emballagesalg 14% Af købspris 14,00% Af købspris 14,00% Af købspris Behandling vævsaffald Behandling klinisk risikoaffald Tømningsordning Andel af kapacitetsomk. Håndterings og administrationsgebyr 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg 0,29 pr. kg OBU stk bundtømning 50,00 Kr/stk. + kostpris 50,00 Kr/stk. + kostpris 50 Kr/stk. + kostpris OBU stk normaltømning 100,00 Kr/stk. + kostpris 100,00 Kr/stk. + kostpris 100 Kr/stk. + kostpris OBU Kontrol 50,00 Kr/stk. + kostpris 50,00 Kr/stk. + kostpris 50 Kr/stk. + kostpris OBU Ekstra tømninger 50 Kr/stk. + kostpris Sandfang stk bundtømning 50,00 Kr/stk. + kostpris 50,00 Kr/stk. + kostpris 50 Kr/stk. + kostpris Sandfang stk kontrol 50,00 Kr/stk. + kostpris 50,00 Kr/stk. + kostpris 50 Kr/stk. + kostpris Sandfang Ekstratømninger 50 Kr/stk. + kostpris Opsugning Obu 0,13 pr. kg + kostpris 0,13 pr. kg + kostpris 0,13 pr. kg + kostpris Opsugning Sandfang 0,13 pr. kg + kostpris 0,13 pr. kg + kostpris 0,13 pr. kg + kostpris AFFALDSBEHANDLING

256 Bilag: Motas - anmodning om godkendelse af takster fo 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

257 Indtægtsberegning POST UDGIFTER FORUDSÆTNING # Dekl. # Kg # Kunder/Timer INDTÆGT TAKST ADMINISTRATIONSORDNING ,00 Pr.virksomhed DRIFT Andel af kapacitetsomk Håndterings og administrationsgebyr ,29 pr. kg Deklarationsgebyr ,00 kr/deklaration Kvalitetsikring ,45 kr. pr. kg containerleje Inkl. i de 0,45 ovenfor Transport til behandler stocon Inkl. i de 0,45 ovenfor Løn til kvalsikring Inkl. i de 0,45 ovenfor Diverse Sikkerhedsrådgivning Kurser Lejeindtægt siloer Emballage Emballage salg % Af købspris Emballage udlejning egne contain ,00 kr/uge/stk innerlinere Emballage leje / leje (grå kasser) ,00 kr/uge/stk Emballage leje / leje (akk. kasser) ,00 kr/uge/stk Deklarationer og labels Transport Lastbil emb ,00 kr/time + akkordpris Afhenting timer Iveco Drift Iveco ex afskrivning Lastbil u.emb. (slamsuger) ,00 kr/time + akkordpris Transport til behandler (KK+Mokana emb.) Lille / Landbrugsordning Andel af kapacitetsomk Driftsgebyr ,29 pr. kg Transport ,00 kr/stk. Affaldsbehandling, sortering emballering ,83 kr/kg inkl. behandl. Affaldsbehandling pesticisække ,00 kr/stk. inkl. behandl. Kliniskrisiko ordning Andel af kapacitetsomk Håndterings og administrationsgebyr ,29 kr/kg Afhenting af opbevaringkasser ,00 pr.stk Afhentning af transportkasser ,00 pr.stk Afskrivning varevogn klinisk 0 Drift varevogn Løn chauffør Afhentning total Emballage salg % Af købspris Behandling vævsaffald 0 0 Behandling klinisk risikoaffald Tømningsordning Andel af kapacitetsomk Håndterings og administrationsgebyr ,29 pr. kg OBU stk bundtømning ,00 Kr/stk. + kostpris OBU stk normaltømning ,00 Kr/stk. + kostpris OBU Kontrol ,00 Kr/stk. + kostpris OBU Ekstra tømninger ,00 OBU vandpåfyldning ,00 Kr/stk. + kostpris Sandfang stk bundtømning ,00 Kr/stk. + kostpris Sandfang stk kontrol ,00 Kr/stk. + kostpris Sandfang Ekstratømninger ,00 Kr/stk. + kostpris -- Projekt - opdatering beliggenhed Opsugning Obu ,13 pr. kg + kostpris Opsugning Sandfang ,13 pr. kg + kostpris Oliehåndtering AFFALDSBEHANDLING I ALT Resultatberegning UDGIFTER INDTÆGTER Budget Budget Resultat ADMINISTRATION Ovf.fra hensættelser DRIFT LILLE / LANDBRUGSORDNING OBU OG SANDFANG KLINISK RISIKOORDNING AFFALDSBEHANDL AFSKRIVNINGER RESULTAT, DRIFT RESULTAT

258 Bilag: Budget udgifter 2015 maj.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

259 Motas I/S Budget 2015 Affaldsbehandling Poster UDGIFTER 2013 Budget 2015 Adm. Regnskab Drift Regnskab UDGIFTER fordelt OBU Regnskab Klinisk Risiko Regnskab Lille/ landburgs ordning Aff.beh. Regnskab Afhentningsordninger Klinisk risiokoordning OBU/Sandfangsordning Lille ordning/landbrugsinds Transportomkostninger Lastbil emb Lastbil u.emb. (slamsuger) Transport til behandler (KK+Mokana emb.) Afhenting timer Iveco Drift Iveco ex afskrivning Ordning for Klinisk risikoaffald Afhenting af kasser Afhenting timer Afskrivning varevogn klinisk Drift varevogn ex afskrivning Afhentning total 0 Emballge Transport til behandler Lille - / landbrugsordning Stk., transport Tømningsordning OBU stk bundtømning OBU stk normaltømning OBU Kontrol OBU Ekstra tømninger OBU - vandpåfyldning OBU transport/tømn. i alt Sandfang stk bundtømning Sandfang stk kontrol Sandfang Ekstratømninger Sandfang transport/tømn. i alt Tømningsordning - projekt Opdatering af beliggenhed Kvalitetetssikring containerleje Lønandel Transport til behandler storcon Emballager for videresalg Emballageforbrug Emballgeforbrug klinisk Emballageforbrug klinisk 0 Køb af innerlinere Emballage for leje Køb af nye 660 containere Køb af grå containere Deklarationer og labels Kursusafholdelse Produktion i alt Side1 af 2

260 Repræsentantskab Vederlag og diæter Kørselsgodtgørelse Studietur Personale Løn Heraf vedr. lille ordning Heraf vedr. kvaliskring Løn chauffør Iveco Vikar Udgifter til ekstern lager Pension Øvrige forsikringer Rejse- og opholdsudgift 378 Uddannelse Studietur - personale Diverse Tab på debitorer Tab på debitorer Bygninger Vedligeholdelse, forbrug m.m Skatter og forsikring Husleje Maskiner og materiel Nyanskaffelser ex. IVECO Vedligeholdelse - plads+truck Varevogne excl Iveco Iveco Afgifter og forsikring Inventar Nyanskaffelser Vedligeholdelse Repræsentation Div. møder m.m Øvrige udgifter Administration Kontorhold EDB Programel vedr. fritagelse 0 Telefon Revision Adm.bidrag Fred. Kom. - ANSL Udg ifm årsgebyr CVR og KMD Kontingenter (Renosam m.fl.) Rådgivning / miljøcertificering Diverse Advokat Salgs/markedsføring Adm.bidrag Kom Renteudgifter 0 0 Afskrivniniger UDGIFTER I ALT Side2 af 2

261 Bilag: MOTAS-Årsrapport 2013.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

262

263

264

265

266

267

268

269

270

271

272

273

274

275 Bilag: Tillæg 2 miljøscreening Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

276 Svendborg Kommune, Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima BV, den Acadresag nr Miljøscreening af Tillæg 2 til Spildevandsplan Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. For at bestemme, hvorvidt indvirkningerne ved tillægget til spildevandsplanen er af en sådan karakter, foretages en miljøscreening Indledningsvis undersøges det, om spildevandsplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af spildevandsplan, er beliggende inden for eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering. Svendborg Kommune vurderer, at tillæg 2 til Spildevandsplanen ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, idet der ikke er tale om renseanlæg større end pe (bilag 3) eller rensningsanlæg (bilag 4). Ligeledes omhandler tillæg 2 ikke et internationalt naturbeskyttelsesområder, eller ligger tæt derpå. Hvis der er tale om planer, der fastlægger mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder mindre ændringer af sådanne planer, skal der dog kun gennemføres miljøvurdering, hvis det antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Tillæg 6 til Spildevandsplanen er for et mindre lokalt område og er en mindre ændring af den gældende Spildevandsplan Ved screening beskrives spildevandsplanens karakteristika, kendetegnene ved området og hvilken påvirkning planen vil påføre området. Karakteristika ved tillæg 2 til Spildevandsplan Aktiviteternes beliggenhed, art, størrelse, driftsbetingelser, tildeling af midler Beskrivelse : Omdannelse af Gudme Rådhus, Kirkegade 14, Gudme, til centerformål og 2 små boligområder. Planens indflydelse på andre planer, herunder planer der indgår i et hierarki Beskrivelse: Der udarbejdes samtidig en lokalplan 592 for samme område. Området har ikke en høj prioritet i kommunens klimatilpasningsplan. Hvilken relevans har planen eller programmet for gennemførelsen af anden miljølovgivning? Beskrivelse: Ingen 1 Lovbek. om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936 af med senere ændringer.

277 Kendetegn ved området Værdien og sårbarheden af det område, der kan blive berørt. Herunder; særlige karakteristika, naturtræk og naturarv samt graden af intensiv arealudnyttelse Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Kendetegn ved spildevandsplanens påvirkninger på området Påvirkningens sandsynlighed, varighed hyppighed og reversibilitet Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens kumulative karakter Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens grænseoverskridende karakter Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Faren for menneskers sundhed og miljøet Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Påvirkningens størrelse og geografiske udstrækning Beskrivelse: Området omfattet i alt ca. 2 ha og ligger i byzone. Området ændres formelt fra i dag at være fælles kloakeret til fremover at blive separatkloakeret. De separate kloakker vil blive tilsluttet Forsyningsselskabets fælleskloak indtil videre. Dette sker for at fremtidssikre området. Der er her ved vedtagelsen af forslaget til tillægget ingen planer om tiltag på kloaksystemet. Der kommer ikke nye arealer i forhold til tidligere mht. kloakering. Det er blot kloakeringsformen, der ændres for det pågældende område. Det ændrer ikke på mængden af vand, der tilledes det lokale renseanlæg eller vandløb i nærheden. Området har ikke en høj prioritet i kommunens klimatilpasningsplan. Det er en vis risisko for vand på teræn. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x

278 Overskridelse af miljønormer og grænseværdier Beskrivelse: Der vil ikke ske overskridelse af miljønormer og grænseværdier. Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Indvirkning på områder eller landsbyer, som har anerkendt beskyttelsesstatus Beskrivelse: Ikke relevant Bør vurderes yderligere Vurderes ikke yderligere x Konklusion Svendborg Kommune vurderer, at tillægget til spildevandsplanen ikke får en indvirkning på miljøet og at det ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og påvirker ikke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Svendborg Byråd har derfor vurderet, at denne spildevandsplan ikke kræver miljøvurdering. Klagevejledning Der kan ikke klages over denne afgørelse, idet klageadgangen over screeningen følger klageadgangen for Spildevandsplaner. Jf. Miljøbeskyttelsesloven 32, stk. 4 kan der ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der kan rejses en civil retssag inden 6 mdr. fra offentliggørelsen af nærværende beslutning. Hvis der skal miljøvurderes: Inden udarbejdelse af miljøvurdering skal der foretages en scooping (vurdering af hvilke ting, der skal vurderes). Der skal her skrives til relevante myndigheder med anmodning om, hvilke ting disse myndigheder mener, der skal vurderes (husk svarfrist 14 dage) Der udarbejdes herefter en miljørapport som offentliggøres som en del af lokalplanforslaget. Der indsættes også en klagevejledning sammen med miljøvurderingen :::::::

279 Bilag: Tillæg 2 til spildevandsplan Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 09. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

280 Kultur, Erhverv og Udvikling Oktobr 2014 sag nr UDKAST Tillæg 2 til Spildevandsplan Svendborg Kommune Omdannelse af område ved Gudme Rådhus, Kirkegade 14 1

281 Indholdsfortegnelse A. Indledning...3 B. Lovgrundlag...3 C. Baggrund for tillægget...3 D. Plan for området...4 E. Videre myndighedsbehandling...4 F. Kommende vandplaner...4 G. Betalingsvedtægt...4 H. Miljøvurdering...5 I. Procedure for vedtagelse og klagemulighed...5 L. Bilag Side 2

282 A. Indledning Tillæg 2 til Svendborg Kommunes Spildevandsplan har til formål at ændre et område ved Gudme Rådhus fra fælleskloakeret til separatkloakering i forbindelse med at området skal omdannes til et centerområde og 2 mindre boligområder. Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplanen og en lokalplan nr. 592, der beskriver omdannelsen. Formålet med, at området fremover skal være separatkloakeret, er, at der på sigt skal findes løsninger til at håndtere regnvandet i området, og det er derfor en fordel, at der ved nybyggerier lægges separat ledninger, selvom de derefter samles i det fælles kloaksystem. Den fremtidige løsning af Gudme området er der ikke taget stilling til og det er ikke et signal til at de øvrige områder også skal separeres. Tillægget er udarbejdet af Svendborg Kommune, Natur og Klima. B. Lovgrundlag Tillægget til Spildevandsplanen er udarbejdet jf. Miljøbeskyttelsesloven 32 og Spildevandsbekendtgørelsen 5 (Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 med senere ændringer). C. Baggrund for tillægget Svendborg Kommune udarbejder et lokalplanforslag nr. 592 til centerformål og to mindre boligområder. Området udgør ca. 2 ha, se bilag 1. Området ligger i byzone. Delområde A til centerformål er på ca m². Der planlægges åben-lav bebyggelse i delområde B på m² med 2 boliger og i delområde B på m² tæt-lav bebyggelse. Derudover er der et grønt område, delområde F, på m² og delområde C på 600 m² til aktiviteter samt cykelsti på 900 m². I Spildevandsplan er området i dag udlagt til fælleskloakeret. I forbindelse med, at Gudme Rådhus lokalplanlægges til anden aktivitet, hvor der kan blive tale om opdeling og udmatrikulering af delareal, samt de to mindre boligområder, er det hensigtsmæssigt at nye byggerier separerer deres kloakker. På sigt skal Vand og Affald finde løsninger til at håndtere overfladevandet med andre løsninger end traditionelle fællessystemer. Områder er dog ikke højt prioriteret i Klimatilpasningsplanen, selvom der er risiko for gener fra vand i området. Det vil klimamæssigt være ønskeligt, at området selv fremover løser overfladevandet. Imidlertid har selve området været fælleskloakeret og den ældre del af rådhuset været fælleskloakeret. Den nyere del af rådhuset har separate kloakledninger ført ud til fællessystemet mod syd. Kommunen kan derfor ikke pålægge den del, hvor rådhuset ligger, til at etablere lokal afledning af regnvand (LAR-løsning). Boligområderne vil blive på m², hvilket er forholdvis små arealer. I Spildevandsplan er der en prioriteret rækkefølge i nye områder med lokalafledning af regnvand, separatkloakeret og fællessystemer. Af hensyn til sammen- 3

283 hængen i området mht. kloakledningerne vurderes det, at 2. prioriteten med separatkloakering er acceptabelt i de to boligområder. Ved at udlægge lokalområdet til separatkloakering fremtidssikres evt. kommende løsninger for de nye byggerier. I Kommuneplanen og den nuværende Spildevandsplan er der en målsætning om, at overordnet ønskes mængden af regnvand reduceret mest muligt. Kommunen opfordrer derfor ved nybyggerier til, at så meget af tag- og overfladevandet løses ved lokal afledning af regnvand. Der er i Spildevandsplan en vejledende befæstigelsesgrad på 20 % for en stor del af Gudme by. Den fastholdes og indarbejdes som klimahensyn i lokalplan. Da der ikke foreligger aktuelle planer for løsninger af overfladevandet i øvrigt for Gudme by, skal den ældre del af rådhuset ikke separere sine kloakker, med mindre de alligevel skal renoveres pga. alder eller af hensyn til nybyggeri. D. Plan for området 1. Hovedmål for området a. Området er separatkloakeret. 2. Retningslinier for overfladevand a. Den vejledende befæstigelsesgrad for området (tage, flisebelægninger og vejareal m.m.) må højst være 20 %. Det betyder, at de første 20% må ledes direkte ud. Overfladevandet fra overskydende arealer skal forsinkes før udledning. b. For at overholde denne befæstigelsegrad kan det blive nødvendigt at etablere forsinkelse af tag- og overfladevandet. c. De eksisterende bygninger i rådhuset skal ikke separere kloakkerne medmindre der bygges nyt eller sker større renoveringer. 3. Retningslinier for husspildevandssystem Spildevandsledninger dimensioneres med halvfyldte rør, med oprunding til nærmeste handelsdimension, og skal være selvrensende. E. Videre myndighedsbehandling I forbindelse med byggetilladelser vurderes der på, om befæstigelsesgraden overholdes og hvilke udløbsmængder, der kan tillades. Der skal gives særskilt tilladelser til nedsivning af overfladevand, og til udledning via forsinkelsesbassiner o. lign. til kloaksystemet. F. Kommende vandplaner Den kommende vandplan påvirker ikke dette tillæg, da der er tale om separatkloakering med udledning til forsyningsselskabet fælles kloaknet. G. Betalingsvedtægt Tilslutning til det offentlige spildevandssystem betales i henhold til den gældende betalingsvedtægt for Svendborg Spildevand A/S. Efter tilslutning betales løbende vandafledningsbidrag efter betalingsvedtægtens regler. 4

284 H. Miljøvurdering Svendborg Kommune gennemfører miljøscreening på lokalplanforslag nr. 592 (jf. Lovbek. nr. 938 af med senere ændringer om miljøvurdering af planer og programmer). Svendborg Kommune har ligeledes gennemført en miljøscreening af nærværende tillæg 2 til spildevandsplan Screeningen har ikke udløst observationspunkter. På den baggrund vurderer Svendborg Kommune, at spildevandsplanen ikke vil få en væsentlig negativ indflydelse på omgivelserne. I. Procedure for vedtagelse og klagemulighed Tillægget bliver offentliggjort i 8 uger umiddelbart efter den 16. december 2014, hvor udkastet bliver behandlet af Svendborg Byråd. Indsigelser xxx Afgørelsen kan ikke ankes til anden administrativ myndighed. Eventuelle søgsmål til prøvelse af afgørelsen, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsen af det vedtagne spildevandstillæg. Ligeledes kan beslutningen om, at der ikke skal miljøvurderes, ikke påklages til anden administrativ myndighed, idet klageadgangen følger klageadgangen for plantillægget. Der vil kunne rejses en retssag senest 6 mdr. efter offentliggørelsen af afgørelsen

285 L. Bilag 1. Tillæg 2 til Spildevandsplan Nord 6

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelse 6. marts 2013 Referat af Bestyrelsesmøde d. 26. februar 2013 Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00 Mødedeltagere: Flemming

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 28. august 2012. Mødetidspunkt: 17:00 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette Søndergaard

Læs mere

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 20-01-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 20-01-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den 20-01-2015 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Mads Fredeløkke, Finn Olsen, Bo Hansen, Hanne Klit, Bruno

Læs mere

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013

Notat. Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S. Resume. Prisloft 2013 Notat Emne: Takster for Aarhus Vand A/S 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med låneoptagelse i Aarhus Vand A/S Den 14. november 2013 Takstfastsættelse for 2014 samt kommunegaranti i forbindelse med

Læs mere

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S:

Bestyrelsesmøde Ringsted Forsyninger 16. feb 2014. DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: DAGSORDEN FOR FÆLLES BESTYRELSESMØDE I RINGSTED SPILDEVAND a/s OG RINGSTED FJERNVARME A/S: Til bestyrelserne. Der indkaldes herved til fælles ordinært bestyrelsesmøde i Ringsted Spildevand A/S og Ringsted

Læs mere

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den 10-12-2012 Kl. 12:30 Miljø og Teknik

Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den 10-12-2012 Kl. 12:30 Miljø og Teknik Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den 10-12-2012 Kl. 12:30 Miljø og Teknik Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Jens Munk, Renée Hamilton, Christian Kaastrup, Birger Jensen, Jeppe

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 4-2012/13 Tid: Tirsdag den 21. august 2012 kl. 18 00-20 00 Sted: Central Åderupvej

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 4-2012/13 Tid: Tirsdag den 21. august 2012 kl. 18 00-20 00 Sted: Central Åderupvej Referat fra bestyrelsesmøde nr. 4-2012/13 Tid: Tirsdag den 21. august 2012 kl. 18 00-20 00 Sted: Central Åderupvej Tilstede: Lindy Nymark Christensen, Kristoffer Petersen, Søren Hartmann Lars Fischer,

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Midtfyns Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Hans La Cour Lombjergevej 22 5750 Ringe Den 5. marts 2014 Sag nr. 13/05438 Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3

Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Referat Havnebestyrelsen's møde Mandag den 10-12-2007 Kl. 14:45 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Jørn Jensen, Knud Albertsen, Steen Gundertofte, Jørgen S. Lundsgaard, Grete Schødts, Bruno Hansen Afbud: Niels

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet Referat af Bestyrelsesmøde Sønderborg Forsyning i selskabet Sønderborg Forsyning Holding A/S Sønderborg Forsyningsservice A/S Sønderborg Vandforsyning A/S Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Sønderborg

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2013 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 8. november 2012 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2013 Middelfart Spildevand Budget 2013 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-08-2010. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Torsdag den 26-08-2010. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 14:45. Sted: Byrådssalen, Støvring Rådhus. Møde slut: 15:10 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Ansøgning om garanti på 12,5 mio.kr - Terndrup Fjernvarme 638

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 10. december 2013 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen,

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S

LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S LYNGBY-TAARBÆK FORSYNING A/S Journalnr.: Dato: 24. april 2012 Referent: Marianne T. Bak Mødenr.: 17 Mødedato: Tirsdag den 24. april 2012, kl. 16.00 18.00 Mødested: Mølleåværkets mødelokale, Hjortekærbakken

Læs mere

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand

Notat. Budget 2015 Middelfart Spildevand Notat Oprettelsesdato: 24. oktober 2014 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: [Journalnr.] Budget 2015 Middelfart Spildevand Budget 2015 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Favrskov Forsyning A/S

Favrskov Forsyning A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 16:00 Mødested/mødelokale Afbud fra Hammel Administrationsbygning, Michael P. Tersbøl INDHOLD Sagsnr. Side 3. Årsregnskab 2011 - - ÅBENT 7 4. Budgetopfølgning februar 2012

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Referat fra mødet den kl. 08:00 i Lokale 1, Hurup Medlemmer: Arne Hyldahl, Bjarne Holm, Jens Vestergaard, Søren Bo Pedersen, Tina Marie Thomsen, Viggo Iversen Afbud: Ole Christensen Mødet hævet kl.: 9:00

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 04-12-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 04-12-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget's møde Torsdag den 04-12-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Finn Olsen, Jens Munk, Helle Caspersen, Henning Duvier Stærmose,

Læs mere

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø

Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Åbent møde for Teknisk Udvalgs møde den 15. juni 2009 kl. 15:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 363. Orientering 3 364. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Teknisk Udvalg 4 365.

Læs mere

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2

1. Svendborghallerne... 1 2. DGI-hus i Svendborg - Juni 2007... 2 Tillægsdagsorden Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag den 11-06-2007 Kl. 12:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Morten S. Petersen, Niels Høite Hansen, Ulrik Sand Larsen, Per Ulrik Jørgensen, Bruno

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Egebjerg Kommune. Referat

Egebjerg Kommune. Referat Kommunalbestyrelsen Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00-22:00 Mødested: Kommunalbestyrelsens mødelokale Indkaldelsesdato: Onsdag den 22-06-2005 Deltagere: Bemærkninger: Mie Bendrup, Orla Hansen, Arne Ebsen,

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 6. oktober 2014. Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16.00-19.00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale 4 Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Program Kl.

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Dato 11. feb. 2014 Rev 28. feb. 2014 Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt Følgende notat beskriver kort den beslutningsproces, der har været i forhold til investering i solceller

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 28. februar 2006 Lokale: Byrådssalen Tidspunkt: kl. 19.00 - kl. 20.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 1. Budget for Sammenlægningsudvalget...

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat

Brønderslev Kommune. Fritids- og Kulturudvalget. Referat Brønderslev Kommune Fritids- og Kulturudvalget Referat Dato: 29. marts 2007 Lokale: Mødelokale 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: kl. 15.00-17.40 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/22 Strategi

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013

Spildevandskloakering i Liseleje Informationsmøde 04.04.2013 Informationsmøde 04.04.2013 1 Dagsorden 1. Velkomst v./ Finn Ellegaard a. Valg af ordstyrer og referent b. Introduktion 2. Lovgrundlag mv. for kloakeringen v./halsnæs Kommune Team Miljø 3. Spildevandskloakeringen

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol

Bestyrelsesmøde den 19. juni 2013 Udskrift af beslutningsprotokol Bestyrelsesmøde den 19. juni 20 Udskrift af beslutningsprotokol Dagsorden: 11- Til orientering/efterretning 12- Regnskab for 1. kvartal 20 - Reno Djurs likviditet 20-2016 14- Anlægsbudget for deponeringsanlæggets

Læs mere

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2

Notat. Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 27. august 2013 Sagsnr.: 2013-005252-2 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1.

Fraværende: Ulrik Sand Larsen og Christian Kaastrup. Morten Petersen gik kl. 15.45 og deltog kun i behandlingen af pkt. 1. Referat Fællesmøde mellem Udvalget for Miljø og Teknik og Udvalget for Kultur og Planlægning's møde Mandag Kl. 14:00 Mødelokale 1, Svendborgvej 135, V. Skerninge Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel,

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Mødedato / sted: 12. juni 2012 / Helsinge Renseanlæg, Skovgaardsvej 1, Helsinge kl. 16-19:00.

Mødedato / sted: 12. juni 2012 / Helsinge Renseanlæg, Skovgaardsvej 1, Helsinge kl. 16-19:00. Gribvand Spildevand A/S Bestyrelsen 23. juni 2012 Referat af bestyrelsesmøde d. 12. juni 2012 Mødedato / sted: 12. juni 2012 / Helsinge Renseanlæg, Skovgaardsvej 1, Helsinge kl. 16-19:00. Mødedeltagere:

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Vorup Boligforening af 1945

Vorup Boligforening af 1945 Vorup Boligforening af 1945 Dagsorden for bestyrelsesmøde Tirsdag den 15. januar 2013 kl. 16.00 Mødested: Marsvej 1, 8960 Randers SØ Dagsorden bestyrelsesmøde Vorup Boligforening af 1945-15.01.2013 side

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014

Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014 Bilag 5: Tillæg for leje af bygninger og grunde drikkevand og spildevand 2014 FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2013 Indholdsfortegnelse Begrundelse for tillægget Udregning af tillægget 2.1 Afskrivninger...

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 9 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 13. oktober 2004 16:00 Mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Renovering af

Læs mere

THISTED VAND A/S. Lukket Dagsorden

THISTED VAND A/S. Lukket Dagsorden THISTED VAND A/S Thisted Vand Service ApS Thisted Drikkevand A/S Thisted Spildevand Transport A/S Thisted Renseanlæg A/S Hanstholm Renseanlæg A/S Øsløs, Tåbel og Vilsund Renseanlæg A/S Lukket Dagsorden

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kultur- og Socialudvalg, tirsdag den 2. november 2004 kl. 13:00. Referat for Side 1 af 10 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet i kælderen Kultur- og Socialudvalg Mødetidspunkt: 2. november 2004, kl. 13:00 Åben sag: 334. Efterretning Åben sag: 335. Budgetopfølgning

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet

Referat af Bestyrelsesmøde. Sønderborg Forsyning i selskabet Referat af Bestyrelsesmøde Sønderborg Forsyning i selskabet Sønderborg Forsyning Holding A/S Sønderborg Forsyningsservice A/S Sønderborg Vandforsyning A/S Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Sønderborg

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: den 15.6.2010 Mødetid: 14,30 Mødested: Åstrupvej 9, 9800 Hjørring Afbud: Per Harfeld Fraværende: Punkt 1. Orientering om de udfordringer selskabet

Læs mere

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 09:00 i Lokale 3 - Hurup

Referat. fra mødet den 09-10-2009 kl. 09:00 i Lokale 3 - Hurup Referat fra mødet den kl. 09:00 i Lokale 3 - Hurup Medlemmer: Arne Hyldahl, Arnold Larsen, Benny B. Christensen, Bjarne Holm, Elin Vangsgaard, Morten Bo Bertelsen, Viggo Iversen Afbud: Mødet hævet kl.:

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde Referat fra ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:15-17:37 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

Deltagere: Kim Røgen Bestyrelsesformand Jens Jørgen Nygaard (JJN) Bestyrelsesmedlem (næstformand) Karsten Søndergaard (KSØ) Bestyrelsesmedlem

Deltagere: Kim Røgen Bestyrelsesformand Jens Jørgen Nygaard (JJN) Bestyrelsesmedlem (næstformand) Karsten Søndergaard (KSØ) Bestyrelsesmedlem Referat: Bestyrelsesmøde d. 26.03.2015 For selskaberne Egedal Forsyning A/S, Egedal Spildevand A/S, Egedal Vandforsyning A/S Knud Bro Alle 1, 3660 Stenløse Klokken 17.00 19.00 Deltagere: Kim Røgen Bestyrelsesformand

Læs mere

Mødedato / sted: 17. april 2012 / Nordkysten, Pårupvej 183-185, 3250 Gilleleje. kl. 16-19:30

Mødedato / sted: 17. april 2012 / Nordkysten, Pårupvej 183-185, 3250 Gilleleje. kl. 16-19:30 Gribvand Spildevand A/S Bestyrelsen 23. april 2012 Referat af bestyrelsesmøde d. 17. april 2012 Mødedato / sted: 17. april 2012 / Nordkysten, Pårupvej 183-185, 3250 Gilleleje. kl. 16-19:30 Mødedeltagere:

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat Egebjerg Kommune Kulturudvalget Referat Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Notat Beslutningsgrundlag - Udvidelse af Faaborg lystbådehavn

Notat Beslutningsgrundlag - Udvidelse af Faaborg lystbådehavn Notat Beslutningsgrundlag - Udvidelse af Faaborg lystbådehavn Udarbejdet af: Johanne Holten Dato: 16-11-2011 Sagsnummer.: 01.02.05-P19-16-10 Version nr.: 3 Sammenfatning og baggrund for notatet Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bjørn Petersen, Karen Levin Nielsen, Marie-Luise Sand, Uni Søgaard, Jette Bergenholz Bautrup, Henning Andersen, Per Elshave og Mia Hedlund.

Bjørn Petersen, Karen Levin Nielsen, Marie-Luise Sand, Uni Søgaard, Jette Bergenholz Bautrup, Henning Andersen, Per Elshave og Mia Hedlund. Dagsorden Organisationsbestyrelsesmøde Fredag den 24. februar 2012 kl. 16.00 lørdag den 25. februar 2012 kl. 13.00 Prindsen i Roskilde, Algade 13, 4000 Roskilde Bestyrelsen Bjørn Petersen, Karen Levin

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus.

Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Referat fra Økonomiudvalgets møde den 30. oktober 2006 kl. 15.00 på Aars Rådhus. Indholdsfortegnelse PUNKTER VEDR. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 125. Ansøgning om støtte fra Plan09 midler til udarbejdelse af

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 30. april 2014 kl. 16.00 i Elmelyparken 1D, Solrød. 7. maj 2014 Deltagere: Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen, Ulrik Steffensen, Anni Rasmussen, Frank Polauke, Olaf

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. december 2013. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den X. X 2012. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand a s hjemmeside:

Læs mere

Referat. Bornholms Spildevand A/S 22.04.2015 1. Bestyrelsesmøde nr. 28 Den 22.april 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne.

Referat. Bornholms Spildevand A/S 22.04.2015 1. Bestyrelsesmøde nr. 28 Den 22.april 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne. Bornholms Spildevand A/S 22.04.2015 1 Referat Bestyrelsesmøde nr. 28 Den 22.april 2015 kl.15.00 Mødested: Industrivej 1a, 3700 Rønne Medlemmer: Per Ole Petersen - (Formand) Lotte Helms Linda Kofoed Persson

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej Referat fra bestyrelsesmøde nr. 5-2014/15 Tid: 2. december 2014 Sted: Central Åderupvej Tilstede: Lindy Nymark Christensen, Kristoffer Petersen, Søren Hartmann, Lars Fischer, Peter Frederiksen, Jens Møller

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Administrationsbygningen i Hammel, mødelokale 1 Afbud fra Thomas Storm deltog ikke i behandlingen af punkterne 10, 11 og 12. INDHOLD Sagsnr. Side

Læs mere

24. Til efterretning - Kommunalreform

24. Til efterretning - Kommunalreform " ## ## $% &#$ *12$$ '()*$$')$+),-#).($/#$0(,$32$ 4+ 55555555555555555555 '( 55555555555555555555 $+ 55555555555555555555.($/#$0( #$/$$4 55555555555555555555 *$$' 55555555555555555555,-# 7#4$$11#$4$1 "7#4$$8#93$74$4$+#111#$4$1

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT

SparLån 10-11. Fredericia Kommune Økonomirapportering regnskabsår 2010. Det tekniske område 29.051-29.912. Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 BÅT Driftsudgifter Det tekniske område 29.051-29.912 Boligudvikling Byfornyelse, drift spar/lån 2010/2011 Der er tale om overførsel midler i forbindelse med indfrielse lån ydet af det tidligere Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Dagsorden Kommunalbestyrelsen 9. oktober 2014 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune Åbne dagsordenspunkter 128 Andenbehandling af Budget 2015 3 129 Ansøgning om for fritagelse for

Læs mere

PU møde 30. oktober 2014. Kl. Søborg præstegård, Konfirmandstuen Mødested: 15.00

PU møde 30. oktober 2014. Kl. Søborg præstegård, Konfirmandstuen Mødested: 15.00 Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 30. oktober 2014. Kl. Søborg præstegård, Konfirmandstuen Mødested: 15.00 Fraværende med afbud: Mødepunkt 1 PUK revisionsprotokollat 2013 Sag: Regnskab 2013

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 24. september 2013. Det gl. rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 15:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 24. september 2013 Mødested: Det gl. rådhus, Byrådssalen Mødetidspunkt: 15:00 Mødet hævet: Deltagere: Anders Bøge, Bente Østergaard, Christian Sonne Schmidt, Ditte

Læs mere

Takstblad 2015. Indholdsfortegnelse:

Takstblad 2015. Indholdsfortegnelse: Takstblad 2015 Indholdsfortegnelse: Sidetal: Renovationsordning 2-3 - Takster for husholdninger 2 - Takster for erhverv 3 Vandforsyning 4-6 Spildevand 7-9 Gebyrer 10 Priseksempel 11 Betalingsbetingelser

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere