Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år

Transkript

1 Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år University College Sjælland. Campus Roskilde Bachelor 2013/14 Gruppe 11, 10X: Yvonne Agathon pr10010, Maria Lousen pr10027, Hanne Madsen pr10022, Marianne Nielsen pr Vejleder: Charlotte Bonde Andersen. Antal anslag:

2 Indhold Indledning... 4 Problemformulering... 6 Emneafgrænsning... 6 Metode... 6 Relationer... 7 Motivation og rolle... 7 Kapitaler, felt og habitus... 7 Tværprofessionelt samarbejde... 7 Hermeneutik... 7 Argumentmodel... 8 Empirisk undersøgelsesmetode... 8 Anvendelse af teori og empiri Bourdieus begreber (Maria) Relationer (Hanne) Rolleteori og motivation (Yvonne) Tværprofessionelt samarbejde (Marianne) Præsentation af empirisk materiale Relationer/den professionelles rolle Tværprofessionelt Lovgivning/Økonomi Analyse, diskussion og refleksion Relationer, den professionelles rolle, motivation, og Bourdieus begreber Tværprofessionelt samarbejde, lovgivning og økonomi Diskussion og refleksion

3 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Øvrige afsnit er skrevet i fællesskab 3

4 Indledning Vi har valgt at skrive om emnet efterværn. Efterværn er en foranstaltning til tidligere anbragte unge, mellem 18 og 22 år, der skal hjælpe dem til, at gøre overgangen fra barnelivet til voksenlivet nemmere. Vi er blevet inspireret fra en tidligere opgave, skrevet til IIS til eksamen, udarbejdet af tre medlemmer i gruppen. Alle typer efterværn hører under 76 i lov om Social Service. I 76 stk. 3 er det disse fire tiltag kommunerne vælger at benytte: 1. Opretholdelse af ophold på opholdsstedet. 2. Fast kontaktperson. 3. Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. 4. Andre former for støtte (Retsinformation.dk). I den tidligere rapport fandt vi ud af, at der var meget stor forskel på, hvor mange unge der var i efterværn i forhold til, hvor mange der var anbragt. To af de kommuner vi undersøgte i den gamle rapport, var Guldborgsund og Københavns kommune. I Guldborgsunds kommune var der 96 i efterværnstilbud og 250 børn anbragt uden for hjemmet. I Københavns kommune var der 35 i efterværnstilbud og 1500 børn anbragt uden for hjemmet (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). Vi fik understøttet vores formodning om at kommunerne skønner ud fra deres økonomiske hensyn, frem for hensynet til de unge. Det blev blandt andet bekræftet gennem interviewet med leder Klavs Morville fra værestedet Baglandet. I interviewet udtalte han Københavns kommune skønner at de unge ikke har brug for efterværn, for derved sparer kommunen penge (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). I den gamle rapport konkluderede vi at kommunerne kun brugte 76 stk.3 nr.1 og 2, hvor vi i dag ved Socialstyrelsen arbejder med flere tiltag omkring efterværn (Socialstyrelsen.dk). Vi tog udgangspunkt i kommunernes handlemåder og lovgivning på området. I denne rapport vil vi dels tage udgangspunkt i den unges perspektiv og dels i kommunernes perspektiv. 4

5 Ifølge Socialstyrelsen er efterværnspakken blevet til, da forskning viser at der er behov for øget støtte, til tidligere anbragte unge. De har en større risiko for at opleve øget vanskeligheder i forhold til overgangen til voksenlivet (Socialstyrelsen.dk). Vi er nysgerrige på, hvordan sagsbehandlerne skaber relationer til de unge og om de prøver at motivere dem til at modtage efterværn. Det kan blive et problem for den unge, at der fra statslig side er tiltag omkring efterværn, som kommunerne ikke praktiser. Set fra den unges synspunkt, kan det blive problematisk i forhold til overgangen til voksenlivet. Hvis den unge oplever mangel på støtte fra barnelivet til voksenlivet, kan det blive svært at fastholde en udvikling, hvor den unge føler sig accepteret efter samfundets normalitets begreber. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det ønskværdigt, at så mange som muligt kan klare sig selv og ikke bliver afhængig af overførelsesindkomster (bilag 3). Vi tror sagsbehandlerens rolle over for den unge, er vigtig i forhold til, hvordan den unge føler sig mødt, om de tiltag der bliver gjort er relevante og om de unge er bevidste om deres muligheder. Vi tror at der er større mulighed for at den unge siger nej til efterværn, hvis de ikke har en god relation til sagsbehandleren. For eksempel kan skiftende sagsbehandlere og lang tid i det sociale system, klientgøre de unge og medføre en øget risiko for at de bliver foranstaltningstrætte (Mølholt et al., 2012). Ifølge SFI rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, er der i tiden efter anbringelse stor forskel på, hvordan de unge klarer sig. Forskningen viser en positiv effekt hos de unge der har modtaget efterværn. I rapporten står der at det ofte er de unge, der er mest ressource stærke der modtager efterværn. Dette benævner forskerne med begrebet creaming. Det er et problem for de unge der ikke har ressourcer til at forhandle sig til efterværn, når det nu er bevist at det har en gavnlig effekt på deres udvikling (Mølholt et al., 2012). Det er vigtigt at vi som pædagoger har en viden om, hvilke muligheder og rettigheder de unge har. Som pædagoger skal vi motivere og støtte op om de unge og hjælpe dem videre i deres udvikling i overgangen til voksenlivet. Alle disse overvejelser har affødt, en nysgerrighed som leder os hen til vores problemformulering. 5

6 Problemformulering Hvorfor er der unge der ikke modtager efterværn, når det er bevist at have en positiv effekt? Hvordan kan de professionelle indgå i relation til de unge, så deres rolle bliver motiverende og støttende i den unges overgang til et selvstændigt voksenliv? Emneafgrænsning I forhold til vores problemformulering, kan der være mange faktorer, der kan have indvirkning på om den unge får tilbudt efterværn. Ifølge 76 i Serviceloven er målgruppen, for efterværn de årige tidligere anbragte unge (Retsinformation.dk). I vores projekt har vi valgt to hovedpunkter. Vi har valgt, at fokusere på overgangen fra anbringelse til voksenliv for denne målgruppe og hvorfor der er nogle der modtager efterværn og hvorfor der er nogle der ikke modtager det. Vi har ydermere i vores projekt, valgt at fokusere på sagsbehandlerens rolle, som motivator for den unge, den unges egne ressourcer og har valgt at undersøge relevant forskning inden for området. Vi har i vores projekt ikke taget hensyn til køn, psykisk/somatiske sygdomme, handicap, etnicitet, kriminalitet og misbrug. Metode I følgende afsnit vil vi begrunde, hvilke teorier vi vil anvende i forhold til problemformuleringen. Vi er blevet inspireret gennem tidligere undervisning, vores erfaringer med lignende emne, brainstorming, gennem læsning af relevante artikler, rapporter og udsnit af bøger. Vi har valgt nogle bestemte begreber, da vi mener de kan hjælpe os til, at besvare vores problemformulering. Vi har ligeledes valgt at benævne vores målgruppe som den/de unge, selv om teoretikerne omtaler dem som børn, elever og agenter. Dette for at skabe en rød tråd gennem vores projekt og for ikke at skabe tvivl om målgruppen. 6

7 Relationer Som teori vil vi bruge Ole Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner og Grethe Kragh- Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse. Relationerne skal ses i forhold til samarbejdet mellem den unge og den professionelle og hvilken betydning det har for den unge. Vi har valgt disse to artikler, da de beskriver forskellige teorier om relationer, blandt andet Berit Baes anerkendende relationsteori. Vi mener ligeværdigheden mellem sagsbehandler og den unge, er vigtig for den unges selvværdsfølelse. Motivation og rolle Her vil vi anvende et kapitel fra Hans Vejleskov s bog Motivation, samt et afsnit om rolleteori af Kirsti Lauvås og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Begreberne vil være motivation og den professionelles rolle i forhold til den unge. Dette fordi det er vigtigt at den voksne skal være sin rolle bevidst, både som motivator og professionel, for at sikre succesen for efterværnsforløbet. Kapitaler, felt og habitus Pierre Bourdieus begreber om sociale kapitaler, felt og habitus, vil vi benytte i vores opgave. Til at belyse disse begreber vil vi bruge Pædagogisk, psykologisk opslagsbog og et kapitel fra Socialisering og habitus, begge bøger er skrevet af Espen Jerlang og Jesper Jerlang. Vi er af den opfattelse, at den unges ressourcer har stor betydning i forhold til valg, eller fravalg af efterværn. Den unges baggrund og habitus, har stor betydning for den unges evne til at træffe valg, hvilket kan have indflydelse på deres indstilling i forhold til at modtage efterværn. Tværprofessionelt samarbejde Til at beskrive emnet vil vi bruge to kapitler fra bogen Hånd om helheden skrevet af Robert Eskildsen Jepsen og Søren Kronborg Pedersen. Dette vil vi bruge i forhold til, hvilken betydning samarbejdet mellem de forskellige professionelle har for den unges forløb. Det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt for at have fokus på den unge og sikre at den unge får det rigtige efterværnstilbud. Hermeneutik Vi har brugt den hermeneutiske tilgang i udarbejdelse og bearbejdelse af vores og andres empiri. Til det har vi brugt kapitel 13 i bogen Videnskabsteori for begyndere af Torsten Thurén. 7

8 Hermeneutik er fortolkningslæren, det vil sige at forstå, hvordan andre tænker, oplever og resultatet af deres handlinger. hermeneutikken vil forstå og ikke bare begribe (Thurén, 2008, s. 116). I modsætning til positivismen, som har sit udspring i naturvidenskaben, er det hermeneutiske paradigme en usikker metode, som i de fleste tilfælde ikke kan give et entydigt svar, da der er mange aspekter, der kan have indflydelse på resultatet. Fortolkerens rolle kan påvirkes af dennes forforståelse, vurderinger og hvilken kontekst det er i. Hermeneutikken er udpræget humanistisk orienteret (Thurén, 2008, kap. 13). Argumentmodel Vi vil benytte Stephen Toulmins argumentmodel som analyseredskab og vi vil inddrage citater fra interviewene, teoretiske begreber og dele af førnævnte rapporter. Til dette har vi brugt kapitel 13,i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave. Empirisk undersøgelsesmetode Da vi skulle forberede interviewene, gjorde vi os nogle overvejelser over, hvilken form for interviews vi ville praktisere. Til udarbejdelsen af vores interviewguide brugte vi afsnit 3.2 i Antropologiske værktøjer af Christa Brønd og Anna Porse Nielsen. Vi udarbejdede en interviewguide (bilag 4), som skulle danne grundlag for et semi-struktureret kvalitativt interview. Det vil sige, vi brugte den udarbejdede interviewguide, men tillod samtidigt at interviewet udviklede sig, så der var plads til spontant opståede spørgsmål. De skulle være åbne og lægge op til, at informanten frit kunne tale og interviewet skulle minde om en samtale (Brønd, Nielsen, 2008, s. 9-15). Vi foretog tre kvalitative interviews, med henholdsvis en sagsbehandler, en seniorforsker ved SFI og en efterværnsmodtager. På grund af tidsmangel, har det ikke været muligt at lave flere interviews, der måske kunne give os nogle andre svar end vi fik på de tre interviews vi foretog. Sagsbehandler og efterværnsmodtager udtrykte ønske om at være anonyme, hvilket vi accepterede ud fra et etisk synspunkt, da deres udtalelser er følsomme og fortrolige. Vi accepterede deres anonymitet, da deres udtalelser understøttes gennem den forskning og faglitteratur vi har tilknyttet projektet. Vi har kendskab til de to anonyme kilders rigtige identiteter. Vi vil derfor fremadrettet omtale, sagsbehandleren som sagsbehandler Bente, efterværnsmodtageren som erfaringskilde Thomas og seniorforskeren Turf Böcker Jacobsen som seniorforsker Turf. Vi er kritiske overfor de interviews vi foretog, da det selvfølgelig kan komme til at virke entydigt. 8

9 Da vi skulle lede efter faglitteratur på internettet, brugte vi søgeordet efterværn. Vi søgte hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i daglig tale kaldet SFI og således vil blive omtalt i vores projekt. Derudover søgte vi hos Socialstyrelsen og på bibliotek.dk. Vi har desuden fravalgt rapporter der er ældre end fem år, da vi mener de ikke har relevans for opgaven. Dette har vi gjort for at have så aktuelle data som muligt, da vi mener det er vigtigt for at give et så nuanceret billede som muligt. Vi har brugt tre rapporter udarbejdet af SFI, Det gode efterværn, Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Vi har også brugt en undersøgelse ved navn Efterværn udarbejdet af De private sociale tilbud, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge og Socialpædagogerne. Derudover har vi brugt Nyt fra Ankestyrelsen, nr.2, Vi har læst følgende artikel serie fra Politikken, omhandlende 18 årige Mikkel og hans historie om efterværn. Mikkel blev glemt af kommunen, Hvis jeg er en solstråle, hvorfor så smide den væk og Sidste nat på børnehjemmet. Yderligere har vi læst en artikel fra Socialrådgiveren Det vigtigste arbejde foregår bag scenen, og kronikken Udsatte børn skal lære relationer af Turf Böcker Jacobsen fra Information. Desuden har vi set en forelæsning fra DR2 med Turf Böcker Jacobsen Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Det er denne litteratur der har været vores grundlag, til at udarbejde spørgsmål til sagsbehandler, seniorforsker og efterværnsmodtager. For at have et fælles udgangspunkt, havde vi aftalt at læse denne litteratur inden vi skulle mødes og udarbejde interviewguidene. I artiklen Det vigtigste arbejde foregår bag scenen og i kronikken Udsatte børn skal lære relationer nævnte seniorforsker Turf en teoretiker ved navn Robbie Gilligan, der udtalte sig om vigtigheden af at bevare de biologiske relationer og samtidig nedtone de tætte relationer til de professionelle. Hans forskning er baseret på det irske samfund og den måde anbringelserne sker her. Efter vores mening er den ikke sammenlignelig, med den måde det danske samfund håndtere anbringelser på og derfor valgte vi ikke at bruge den i vores projekt. Til at starte med ville vi have taget udgangspunkt i Mikkel artiklerne, da vi havde en formodning om, at det kunne blive en følelsesmæssig udfordring for en efterværnsmodtager, at fortælle sin livshistorie til fremmede. Derudover antog vi, at det kunne blive problematisk at finde en egnet erfaringskilde. Efter interviewet med sagsbehandler, fik vi lavet en aftale gennem hende, med en ung efterværnsmodtager. 9

10 Vi havde etiske overvejelser omkring, hvor mange der skulle være med til interviewet, da det kunne være overvældende for den unge, at skulle åbne sig, hvis vi var fire der deltog. Vi valgte derfor at det var to fra gruppen, der skulle foretage interviewet. Vi brugte bevidst ikke for mange fagudtryk, under interviewet med den unge, dette for at skabe en anerkendende og ligeværdig dialog. Spørgsmålene til den unge erfaringskilde, skulle sendes til sagsbehandler Bente, som også deltog da vi foretog interviewet. I interviewene med sagsbehandler Bente og seniorforsker Turf brugte vi til gengæld bevidst fagudtryk, som vi formodede deres faglige kompetencer ville gøre at de havde kendskab til. I interviewet med sagsbehandler Bente brugte vi to begreber, independence og interdependence, omkring kommunens syn på de unge. Hun kendte dog ikke til de to begreber. Vi har nu beskrevet vores undersøgelsesmetode og de overvejelser vi havde omkring de til og fravalg vi har foretaget. I det følgende afsnit vil vi beskrive den valgte teori og empiri. Anvendelse af teori og empiri Vores valgte teori skal danne grundlag for analysen af vores empiri, i forhold til vores problemformulering. Vi har valgt at opdele vores teori og empiri i afsnit, dels for at gøre det mere overskueligt og dels for at gøre de emner synlige, der kan være med til at svare på vores problemformulering. Først behandler vi teorien og derefter empirien. I det første afsnit vil vi beskrive Bourdieus begreber, kapitaler, felt og habitus. Bourdieus begreber Vi har valgt Bourdieus begreber, kapital, felt og habitus, fordi de kan hjælpe os til, at nå en forståelse for den unges handlemåde i efterværnsforløbet. Ifølge Bourdieus terminologi, er der fire forskellige former for kapitaler. De tre første er hoved former for kapital, mens den sidste er den overordnede form: Social kapital. Kulturel kapital. Økonomisk kapital. 10

11 Symbolsk kapital. Den sociale kapital er kendetegnede ved det netværk og betydningsfulde relationer, den unge måtte have. Den kulturelle kapital kan eksempelvis være uddannelse og dannelse. Den økonomiske kapital repræsenterer materielle goder og penge (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 124). Den symbolske kapital er det, som giver den unge magt og ry. Det er en form for anerkendelseskapital, der knytter sig til de andre former for kapitaler. Hvis man er i besiddelse af nogle af de andre former for kapitaler, eksempelvis hvis man har den rette adfærd og har penge og gode forbindelser, vil ens symbolsk kapital beholdning sandsynligvis være stor. Symbolsk kapital går på tværs af de andre kapitalformer og sætter den unge i feltet, i stand til at tilegne sig en position. Der udvikles en førbevidst symbolsk kunnen, som kan give noget af forklaringen på, hvorfor børn fra de bedre stillede klasser, klarer sig bedst i uddannelses sammenhæng, selv om de måske ikke er bedre begavede (Jerlang, Jerlang, 2010, s ). Habitus Habitus er summen af alle de erfaringer vi gør os livet igennem. Alle påvirkninger, kropslige, sproglige, bevidste, førbevidste og alt det vi udsættes for, bliver inkorporeret og lagret i kroppen. Den bestemmer vores måde at handle og tænke på, ofte uden at vi er bevidste om det. Habitus er mere end bare en vane, da det ikke er noget vi gør, ved at øve os for at opnå mestring i at udføre noget. Det handler om, hvordan vi møder verden, samfundet, hvordan vi i et givet felt handler og hvilken respons vi får. I det hele taget i samspillet med andre, udvikler vi en fornemmelse for, hvordan man handler i forskellige situationer og hvad der er rigtigt eller forkert. Habitus er i meget brede træk, resultatet af vores samlede socialisation. Selv om habitus er dybt forankret i os, så er den ikke uforanderlig, da nye erfaringer, livet igennem kan udvikle den (Jerlang, Jerlang, 1996, s. 371). Habitus kan også have stor betydning for, hvordan forskellige individer opfatter og forstår hinanden. To personer med meget forskellig habitus, kan forstå noget der bliver sagt på to vidt 11

12 forskellige måder, hvilket igen kan være en medvirkende årsag til, hvordan mennesker er i stand til at modtage undervisning (Jerlang & Jerlang, 1996, s ). Felt I det moderne samfund, består det sociale felt af en række mindre selvstændige felter med egne logikker, regler, værdier og interesser. Det kan være det pædagogiske felt, det politisk eller lignende. For at have legitim adgang til et specifikt felt, må individet være i besiddelse af den rette habitus, eller om man vil, have de rigtige egenskaber, meninger og kvalifikationer. Feltet vil forsøge at opretholde sig selv, ved at holde nogle ude og ved at definere, hvad der kan give andre adgang. For eksempel ved at vælge de individer der har den rette kapital, der passer til feltet (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 70). Vi har i dette afsnit redegjort for Bourdieus begreber og vil nu præsentere teori om relationer. Relationer Vi har valgt at skrive om begrebet relationer, da vi gerne vil undersøge, hvilken betydning relationsdannelse har i forhold til den unge efterværnsmodtager, samt hvordan man får opbygget relationerne. I dette afsnit om relationer, vil vi tage udgangspunkt i Kragh-Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse og Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner. Hvis man definér begrebet relationer, er det en interaktion der foregår mellem mennesker. Det kan være barn/voksen, barn/barn eller voksen/voksen. Ud fra, hvad man tidligere har oplevet når man danner relationer, vil man altid have en forestilling om, hvordan en relation vil blive. Skal en relation udvikle sig, må man bevæge sig fra en tilstand til en anden. Man oplever noget nyt og tilstanden bliver derved ikke fastlåst. Dette sker gennem sociale relationer (Kragh-Müller, 2005). Ifølge Bae er anerkendelse et vigtigt begreb i forhold til at skabe relationer. Hun beskriver fire former for anerkendelse, som er centrale i relationsarbejdet: Forståelse og indlevelse. 12

13 Bekræftelse. Åbenhed. Selvrefleksion og afgrænsning (Kragh-Müller, 2005). I en anerkendende relation behøver man ikke være nervøs for at udtrykke sin mening. Møder man den unge med manglende anerkendelse i relationen, vil den ifølge Bae, ikke turde åbne sig og udtrykke sin mening. Oplever den unge, denne form for relation, kan det betyde at den unge vil udvikle usikkerhed på sig selv, manglende lyst til at lære, passivitet, manglende respekt for andre og lignende. Når en professionel skal danne relation til en ung, gøres dette ud fra den professionelles egne erfaringer, opvækst og opdragelse. Er man som professionel ikke opmærksom på dette og ikke reflekter over egne erfaringer i mødet med den unge, kan man skabe udviklingshæmmende relationer(kragh-müller, 2005). Ud fra et observationsprojekt, konkluderede Bae ligeledes, at det ikke kun er den professionelles baggrund der danner grundlag for ikke-anerkendende relationer, men kan også være pædagogiske prototyper. Hun definer pædagogiske prototyper således, en slags gennemsnitlige forestillinger eller mentale billeder, som vi organiser vores erfaringer ud fra, i dette tilfælde erfaringer med interaktion i pædagogiske situationer (Kragh-Müller, s. 78, 2005). Disse interaktionsmønstre fungerer ikke altid stagnerende, hvis man som professionel reflekterer over dem. I Bae s observationsprojekt, konstaterede hun at der fem pædagogiske prototyper: Problem med at udvikle gensidige dialoger. En tendens til at stille lukkede spørgsmål. Evaluering eller vurdering af alle udsagn. Følelsesmæssig neutralitet eller distance. Problemer med at balancere individuelle og gruppemæssige hensyn (Kragh-Müller, 2005). Møder man den unge ud fra disse synspunkter, bliver relationen uligevægtig. Man møder ikke den unge i øjenhøjde. Den unge udvikler sociale kompetencer i interaktion med andre unge. Dette gøres bedst når det er mellem jævnaldrende og unge der ligner èn selv. Den unges perspektivskifte udvikles bedst i relationen mellem andre unge. Ud fra deres erfaringsgrundlag har de svært ved at indtage den 13

14 voksnes perspektiv og ligeledes har den voksne svært ved at indtage den unges perspektiv(ole Løw, 2002). Ud fra denne teori kan det konstateres, at relationer og måden relationer opstår på, er utrolig vigtig i forhold til, hvordan den unge udvikler sig og i forhold til hvilken måde, den unge vil møde den professionelle. Vi har i dette afsnit redegjort for relationsteori og vil i det følgende, først redegøre for den professionelles rolle i forhold til den unge og dernæst behandle motivationsteori. Rolleteori og motivation Rolleteori I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet rolle, samt de forventninger der er tilknyttet til den professionelle. En rolle forklares som et sæt forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion/position. En sagsbehandler kan eksempelvis have en bestemt position, hvor hendes rolle forklares, som måden hun spiller den på. Repstad (1983) forklarer begrebet rolle ud fra to teoretiske indfaldsvinkler, blandt andet normer som er knyttet til rollen og et handlingsaspekt, på følgende måde (Lauvås, Lauvås, 2009, s.68). Rolle er en social position, som individet befinder sig i, og som det knytter sig et sæt af forholdsvis stabile normer og forventninger til, eller, om man vil, visse formelle og uformelle regler om, hvordan man skal opføre sig (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). Normerne forklares af Aubert (1979), som værende nogle skrevne eller uskrevne regler for, hvad der er acceptabel eller uacceptabel adfærd og rolleforventninger kan både være skabt af rolleindehaveren selv, men også af omgivelserne (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). De rolleindehavere, som interagerer i det sociale system har nogle forventninger og stiller ligeledes forventninger til hinanden. Det kan være sagsbehandleren, som bliver mødt med forventninger fra kolleger, klienter, eller andre professionelle udefra. De kan tilsammen udgøre et socialt pres, for hvordan hun skal, bør eller kan udføre sin rolle (Lauvås, Lauvås, s. 71). Rolleforventningerne kan kollidere, hvis de ydre forventninger til rolleindehaveren afviger for meget og ikke stemmer overens med rolleindehaverens egen rolleopfattelse. I denne kollision har individet eksempelvis tre muligheder 14

15 for at løse det, ved at holde fast i egen rolleopfattelse, hvor man forsøger at få andres rolleforventninger, til at stemme overens med ens egen. Man kan også give efter for det sociale pres, hvor man accepterer og overtager de andres forventninger. Sidst men ikke mindst forlader man det sociale felt og slipper konflikten (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 72). Motivation I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet motivation og den professionelles rolle som motivator. Begrebet motivation kan defineres, som det der får os til at gøre noget og ikke at gøre noget. (Vejleskov, 2009, s. 41). I pædagogisk sammenhæng skal professionelle, kunne motivere de unge og der skelnes mellem påførte motiver og egenmotiver. De kan deles op i direkte og indirekte motivation. Den direkte motivation handler om ægte interesse for sagen. Den indirekte motivation handler om andre motiver og interesser (Vejleskov, 2009, s. 45). Et eksempel kan være, at den professionelle gør en ung interesseret i at deltage i en aktivitet (påført, direkte) og den unge går med på ideen, fordi det interesserer ham (egenmotivation, direkte). Et andet eksempel kan være, at den professionelle motiverer den unge, ved at tale om, hvorfor aktiviteten er så god for den unge og så videre (påført, indirekte). Den unge går med på ideen, fordi han gerne vil gøre indtryk på den professionelle (egenmotivation, indirekte) (Vejleskov, 2009, s ). I dette afsnit har vi behandlet begreberne rolle og motivation samt den professionelles rolle som motivator. I næste afsnit vil vi redegøre for det tværprofessionelle samarbejde. Tværprofessionelt samarbejde Vi vil definere begrebet tværprofessionelt samarbejde og efterfølgende beskrive samarbejdet mellem de professionelle i forvaltningerne. Definition af tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og som stræber mod en ny syntese (Højholt, 2009, s. 32). I et oplæg til kvalitetsreformen i 2007 udarbejdede, den daværende regering et temaoplæg, der skulle være med til at understrege den fokus, der var og er på at øge det tværprofessionelle samarbejde: Regeringen ønsker at der skal være en sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen 15

16 styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor (Pedersen, 2012, s. 191). Da Barnets reform blev vedtaget i 2011, gav den øgede muligheder for at udveksle oplysninger mellem forvaltninger. Siden er der kommet flere lovændringer, der skal være medvirkende til at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge med udfordringer. Disse lovændringer gælder i forhold til lempelse af tavshedspligten 49, stykke a, og en mere præcis beskrivelse af underretningspligten 153, stykke 3 (Socialstyrelsen.dk). Ser man på de tiltag, der er foretaget både nationalt og kommunalt, ser det ud til, at det i højere grad skal være de professionelle, der skal samarbejde og støtte op om den unge og ikke som det er nu, at den unge skal opsøge mange forskellige forvaltninger. Sagt på en anden måde, skal forvaltningerne væk fra den skematænkning der ellers har været meget traditionel og der skal ses mere på brugerens ressourcer, frem for begrænsningerne (Jepsen, 2012 s. 79). Traditionel tænkning Nutidigt ideal (Figur 1, Jepsen 2012, s 80) Det vil også medføre, at kommunerne bliver nødsaget til at opgive deres, her og nu, økonomiske kassetænkning og skal i stedet se på den samlede udgift, i forhold til indsatsen for den unge (Pedersen, 2012 s. 204). Tværprofessionelt samarbejde, skal fungere som et middel, til at imødekomme brugeren på den bedst tænkelige måde. Der kan opstå forhindringer, der kan medføre at samarbejdet kommer til at fremstå som et kommunalt mål, frem for et middel til at øge det tværprofessionelle samarbejde og 16

17 derfor ikke vil give den ønskede effekt (Pedersen, 2012 s.202). Når forskellige professionelle skal samarbejde, kan det ikke undgås at der opstår nogle udfordringer. Der kan inden for professionerne være opbygget et særligt fagsprog, der kan være meget svært at forstå for andre faggrupper. Dette kan medføre at en faggruppe kommer til at fremstå som overlegen og bedrevidende og det er ikke fordrende for samarbejdet. For at få fuldt udbytte af samarbejdet, er det vigtigt at alle faggrupper ligeværdigt, kommer med deres faglige input (Jepsen, 2012 s.57). En anden udfordring er det manglende kendskab til andre professionelles fagområder, kompetencer og forskellige indgangsvinkler, der forvaltningsmæssigt vil være i forhold til de aktuelle problematikker (Pedersen, 2012, s. 200). Der kan være tale om en negativ forforståelse, der i værste fald kan være med til at nedbryde samarbejdet frem for at udbygge det. Derudover kan det i en ofte stresset hverdag, være svært at have overskud til at sætte sig ud over egne arbejdsopgaver og se hvilke faglige vinkler andre faggrupper har. Dette kan være med til at den unge, ikke bliver hjulpet på den bedst mulige måde (Pedersen, 2012, s. 202). Vi har nu defineret begrebet tværprofessionelt samarbejde og beskrevet det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningerne. I følgende afsnit vil vi behandle det empiriske materiale. Præsentation af empirisk materiale Det følgende afsnit giver en præsentation af vores empiri, som består af et interview med erfaringskilde Thomas, seniorforsker Turf og sagsbehandler Bente. Kommunen sagsbehandler Bente arbejder i, er anonymiseret efter aftale med sagsbehandler Bente og gruppen. Relationer/den professionelles rolle Vi vil i dette afsnit fremstille den empiri, der omhandler relationer, den professionelles rolle og motivation. Erfaringskilde Thomas taler om mange forskellige relationer. Der er en voksen han stoler hundrede procent på og det er hans mor. Hun støtter ham i alt og råder ham til at tænke sig om, når han skal træffe en beslutning. Om relationen til sin biologiske far siger han ( ) han skal bare skydes (bilag 1) I SFI rapporten Efterværn - støtte til tidligere anbragte unge, står der at de tidligere anbragte unge ofte har en række udfordringer, i forhold til at klare en almindelig hverdag. De har massive mangler 17

18 i forhold til basal viden og har ikke et socialt netværk, der støtter op om dem. De tidligere anbragte unge har desuden ofte problemer med kriminalitet, misbrug og psykiske sygdomme (Jakobsen et al., 2010, s ). Ifølge Socialstyrelsens Det gode efterværn, en bog der er baseret på 10 tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn, har de tidligere anbragte unge, ikke en tæt kontakt til deres biologiske forældre. Deres livline er derfor ofte en kontaktperson eller pædagog på opholdsstedet (Andersen et al., 2011). Seniorforsker Turf mener, at relationer skal ses i et bredere perspektiv end man ser det nu. Kontakten til den biologiske familie, er vigtig for at få en forståelse for, hvor de kommer fra. Selv om kontakten er, ikke eksisterende i perioder er det vigtigt at holde fast i den. Det kan være den biologiske familie på et senere tidspunkt, har bedre ressourcer til at tage sig af den unge. Det er også vigtigt at få relationer til personer som er forskellig fra den unge selv, for at skabe udvikling og forandring. Der skal ifølge seniorforsker Turf også være mulighed for at fastholde relationer til søskende og bedsteforældre, da det kan komme den unge til gode, for eksempel efter anbringelsens ophør (bilag 3). Da erfaringskilde Thomas anbringelse på Christianshede var ved at slutte, fik sagsbehandler Bente motiveret ham til at forlænge opholdet med et halvt år. Til trods for, at han til at starte med, var meget imod dette. På opholdsstedet Christianshede oplevede han nogle voksne, der gav ham faste regler, men alligevel tog hensyn til ham. For eksempel fortalte erfaringskilde Thomas ( ) min kontaktperson kom ind på værelset og gamede med mig når de andre var lagt i seng. Han har stadig kontakt til en pædagog fra Christianshede, som ringer til ham en gang imellem (bilag 1). Ifølge Det gode efterværn har de alle oplevet, at have en tæt og fortrolig kontakt til en voksen. Flere af de unge fortæller, at det betyder meget for dem stadigvæk at have kontakt til de voksne på opholdsstedet, efter efterværnsforløbet er afsluttet (Andersen et al., 2012). Erfaringskilde Thomas blev tilbudt et udslusningstilbud på Christianshede, men afslog på grund af, at han havde svært ved at undvære familie og venner, ( )de var jo ligesom på en anden landsdel. I forhold til sagsbehandlere, har han oplevet så mange at han ikke ( )kan tælle dem på to hænder og ikke ( )kan sætte ansigt på dem. Han siger den eneste sagsbehandler han har stolet 18

19 på, er sagsbehandler Bente, som har haft hans sag i 1,5 år. Hun har besøgt ham på opholdsstedet og de har mailet sammen (bilag 1). Sagsbehandleren har ifølge seniorforsker Turf en facilitator rolle, det vil sige, den der skaber kontakter mellem den unge og andre. Han mener at det er en utrolig vigtig socialpædagogisk opgave, at motivere og integrere de unge i det lokalsamfund de bor i. Ved for eksempel at deltage i de lokale idrætsforeninger (bilag 3). Dette kaldes det helhedsorienterede perspektiv. Det er et perspektiv som bliver nævnt i rapporten og som de fleste kommuner gerne vil arbejde hen imod (Mølholt et al., 2012, s. 154). Seniorforsker Turf fortæller at flere SFI rapporter viser, at de unge oplever konstante skift af sagsbehandlere og ingen kontinuitet af medarbejdere på institutionerne. Det kan gøre det svært for de unge at skabe varige relationer. Hvis de unge er gode til at skabe relationer og deres kapitaler er udviklet, vil de være gode til at forhandle sig frem til et efterværnstilbud. Dette kaldes creaming. Seniorforsker Turf udtalte ( )det burde ikke være nødvendigt, at skulle kæmp for sine rettigheder. (bilag 3). Sagsbehandler Bente fortæller, hun laver en alliance med den unge, hvor hun forklarer om fordele og ulemper ved efterværn. Hun mener det er en ulempe, hvis den unge har haft for mange skift af sagsbehandler, det besværliggør relationsdannelsen. De unge er længere tid om at opbygge et tillidsforhold, hvor de føler sig trygge nok til at tale om deres problemer. I forhold til hendes rolle som forhandler for den unge og efterværnstilbud, er det netop vigtigt med en god relation til den unge. Hun mener selv, hendes unge alder (25 år) er en fordel i forhold til, hvordan den unge opfatter hende og lytter til hende (bilag 2). Seniorforsker Turf fortæller, at på opholdsstederne kan de yngste af pædagogerne, via deres alder, få en rolle som minder om en søskenderolle, da de unge føler en større ligeværdighed med dem (bilag 3). Erfaringskilde Thomas s kontaktperson, som har fuldtidsjob som fængselsbetjent, bruger han mest som chauffør når han har behov for det. Han har jo sit fængsel og har ikke altid tid når jeg har brug for det. Om kontaktpersonen siger erfaringskilde Thomas yderligere ( )jeg lægger selv budget, men kunne godt tænke mig han hjalp mig med at søge SU lån og boligstøtte og sådan noget (bilag 1) 19

20 Vi har nu beskrevet vores empiri omkring den unge og dennes relationer til familie, venner og de professionelle. Vi har også beskrevet den rolle den professionelle har, blandt andet som motivator i forhold til den unge. Tværprofessionelt Vi vil i det følgende afsnit præsentere den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningen. Erfaringskilde Thomas fortæller, at sagsbehandler Bente henvendte sig til ham omkring efterværn, men han hørte ikke noget om det, fra Christianshede (bilag 1). Sagsbehandler Bente fortæller, at en gang om måneden holder lederne af de forskellige forvaltninger et koordinationsmøde, hvor de beslutter, hvem der kan få tildelt efterværn. Sagsbehandlerne deltager ikke i dette møde, hvilket ifølge sagsbehandler Bente er problematisk, da det ikke er alt der kan skriftliggøres. Sagsbehandler Bente har et stort ønske om mere tværprofessionelt samarbejde de forskellige forvaltninger imellem, hvilket de andre forvaltninger også har ytret ønsker om, ( ) men der er ingen der organiserer det. Hun mener at det skyldes kassetænkning og at de økonomiske hensyn fylder for meget, i forhold til hensynet til den unge. Sagsbehandler Bente mener desuden, at kommunen gerne vil have de unge udsluset så hurtigt som muligt. Hun er med i et projekt, der skal gøre opmærksom på de forskellige forvaltningers arbejdsgange, dette for at komme negative forforståelser til livs (bilag 2). Seniorforsker Turf nævner, at der er samarbejdsproblemer mellem de forskellige fagpersoner, dette kan skyldes den fysiske afstand og manglende dagligt samarbejde. Seniorforsker Turf fortæller om et forsøgsprojekt i fire kommuner,(roskilde, Gentofte, Fredericia og København), der omhandler en samarbejdsmodel. Ideen med samarbejdsmodellen er, at der skal ske en bedre koordinering mellem de forskellige samarbejdspartnere. I dag er det først når den unge er 17,5 år gammel, at der bliver udarbejdet en handleplan for den unges overgang til voksenlivet, men ifølge modellen skal dette ske allerede når den unge er omkring år gammel. Det mener seniorforsker Turf er et positivt tiltag, da det er for sent når den unge er 17,5 år (bilag 3). Vi har nu beskrevet den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde. Lovgivning/Økonomi Her vil vi beskrive den empiri der omhandler lovgivning, relevante nationale forskningsresultater og de økonomiske aspekter i tildeling af efterværn. 20

21 I loven om Social Service 68 stk. 12, står der, at 6 måneder før den unge fylder 18 år, skal hjemkommunen træffe afgørelse om den unges eventuelle behov for efterværn. Der skal afholdes et møde, kaldet 17,5 års møde mellem sagsbehandleren og den unge (Retsinformation.dk). Sagsbehandler Bente fortæller at ifølge lovgivningen, skal der sendes forslag til handleplan senest et halvt år før den unge fylder 18 år. Hun oplever at mange af hendes kolleger ( ) glemmer det, og mener det er på grund af et stort arbejdspres (bilag 2). Der er i 2013 udarbejdet en undersøgelse blandt døgninstitutioner og opholdssteder. Undersøgelsen er gennemført for at få belyst, hvordan det står til blandt andet med bevillinger og udarbejdelse af handleplaner. Ifølge undersøgelsen er det kun omkring 20 % af de adspurgte kommuner, der svarer at de i alle tilfælde har udarbejdet en handleplan, et halvt år inden de unge fylder 18 år (LOS et al., 2013 s.5). (Figur 2. LOS et al., 2013 s.5) Når sagsbehandler Bente indstiller en ung til efterværnstilbud, skeler hun ikke til kommunens budget, men ved at lederne, der tager den endelige beslutning gør. Ledelsen vil gerne have de unge udsluset så hurtigt som muligt, en meget her og nu tænkning og økonomisk kassetænkning (bilag 2). Seniorforsker Turf understøtter sagsbehandler Bentes udtalelse omkring kassetænkning i kommunerne, ved at udtale ( ) de forskellige forvaltninger ikke taler sammen (bilag 3). Erfaringskilde Thomas fortæller ( ) jeg ville gerne have et fitnesskort, da motion får mig til at slappe af og ikke være så aggressiv. ( )det er kun hash og motion der kan få mig ned (bilag 1). Sagsbehandler Bente fortæller, at det har hun ikke kunne bevilge, da det ikke er en foranstaltning, 21

22 der er dækket af lovgivningen. Hun har tidligere søgt om et højskoleophold til en anden ung, som heller ikke kunne bevilges, da det ikke kunne høre under andre tiltag. Sagsbehandler Bente udtaler at hun ikke har så mange muligheder under 76 stk. 3.nr 4. der hedder andre tiltag. Sagsbehandler Bente fortæller, at de i kommunen mest benytter 76 stk. 3 nr. 1 og 2 og engang imellem nr. 4. til psykolog hjælp. Det er oftest støtte/kontaktepersonordningen de benytter da det er den billigste (bilag 2). Erfaringskilde Thomas har fortrudt at have afslået udslusningstilbuddet fra Christianshede og vil egentlig gerne tilbage. Han udtaler Man finder først ud af hvad man har, når man mister det (bilag 1). Seniorforsker Turf siger ( ) der er kommet meget mere fokus rent politisk og det har der været i flere år, men det fylder ikke ret meget ude i kommunerne, der er modsætninger imellem de politiske intentioner og praksis. Han udtaler også ( ) jeg kender folk i kommunerne der ikke bruger efterværn. Seniorforsker Turf mener, at samfundet har en utopisk forventning til, at de tidligere anbragte unge kan blive normale og klare sig selv når de har været igennem en anbringelse, Det er urealistisk, deres baggrund kan ikke trylles væk. Udover de unges baggrund taler seniorforsker Turf også om de problemer de unge ofte har med kriminalitet, misbrug og psykiske problemer. Dette giver de unge udfordringer, i forhold til uddannelse og beskæftigelse, de skal have nogle andre tilbud. Seniorforsker Turf har talt med en politiker om, hvorfor lovgivningen omkring efterværn 76, er så vag formuleret, når det handler om den unges rettigheder til at modtage efterværn. Han spurgte direkte, Hvorfor kan det ikke gøres til en rettighed at få efterværn?. Han fik af vide, at der var lavet beregninger på, at det ville blive for dyrt for kommunerne, hvis alle tidligere anbragte skulle tilbydes efterværn. Formuleringen af lovteksten er derfor ikke tilfældig, den danske model er meget liberal, hvilket gør at nogle kommuner vælger ikke at tilbyde efterværn (bilag 3). Vi har nu beskrevet vores empiri der omhandler lovgivning, relevante nationale forskningsresultater og de økonomiske aspekter i tildeling af efterværn. 22

23 Analyse, diskussion og refleksion I dette afsnit vil empirien blive analyseret efter Toulmins argumentmodel, for at forsøge at besvare problemformuleringen. Der bliver anvendt citater fra de tre interviews gruppen har foretaget, samt begreber fra de teoretiske afsnit. Der vil blive anvendt citater fra de tidligere omtalte rapporter. Analysen er inddelt i to afsnit, hvor vi i første afsnit vil analysere relationsdannelsen mellem den professionelle og den unge og hvilke udfordringer der kan være forbundet med det. I det andet afsnit vil vi analysere det tværprofessionelle samarbejde, lovgivning og økonomi. Til sidst vil vi diskutere og reflektere over de to analyseafsnit. Relationer, den professionelles rolle, motivation, og Bourdieus begreber. I dette afsnit vil vi analysere, hvilken betydning relationer mellem den unge og de professionelle har og hvilken rolle den professionelle har som motivator. Til at belyse den professionelles rolle vil vi bruge Lauvås & Lauvås. Vi vil benytte Bourdieus begreber, felt, kapitaler og habitus, samt Løw og Kragh-Müller s artikler til at analysere relationernes betydning. Til at belyse den professionelles rolle som motivator, vil vi anvende et kapitel fra Vejleskov s bog Motivation. Der vil indgå citater og dele fra andres og egen empiri. Ifølge seniorforsker Turf, kan det være svært for den unge at skabe varige relationer, når de konstant oplever skift af både sagsbehandler og medarbejder på institutionerne (bilag 3). Når den professionelle danner relationer til de unge, sker dette ud fra egne erfaringer, opvækst og opdragelse. Hvis man som professionel ikke er opmærksom og tænker over dette, kan det skabe udviklingshæmmende relationer til den unge (Kragh-Müller, 2005). Erfaringskilde Thomas (som lige er fyldt 19 år) har efter eget udsagn, haft så mange sagsbehandlere at han ikke kan sætte navn eller ansigt på dem. ( )Jeg stoler ikke rigtigt på voksne, så derfor er det meget svært at skifte så tit og hele tiden skulle fortælle forfra (bilag1). Hans tidligere erfaringer med mange skift af sagsbehandlere, har givet ham den habituelle erfaring, at det ikke kan betale sig, at indlede en varig relationsdannelse (Jerlang, Jerlang, 1996). Ifølge sagsbehandler Bente er de tidligere anbragte unge, længere tid om at opbygge et tillidsforhold, hvor de føler sig trygge nok til at tale om deres problemer. Bente har været 23

24 sagsbehandler for erfaringskilde Thomas i 1½ år og det er lykkedes hende, at skabe en anerkendende relation til ham (bilag 2). På opholdsstedet oplevede han ligeledes flere anerkendende relationer. Han havde blandt andet en kontaktperson, der kom ind på hans værelse og gamede med ham efter de andre børn var lagt i seng (bilag 1). Ifølge Baes anerkendelses teori, bliver han her mødt med indlevelse og forståelse fra kontaktpersonen. Dette kan være med til at øge hans selvsikkerhed og give ham mod på at udtrykke sine meninger og holdninger over for andre (Kragh- Müller, 2005). Erfaringskilde Thomas har stadig kontakt til en pædagog fra opholdsstedet Christianshede, der en gang imellem ringer til ham for at høre, hvordan han har det (bilag 1). I bogen Det gode efterværn udtaler tidligere anbragte unge, sig om betydningen af relationen til de professionelle: For andre er det jo så naturligt, at de bare ringer rundt for at snakke om et eller andet, men det er det ikke for sådan nogle som os. Vi er sådan lidt: forstyrrer vi, når vi ringer?. Så det er vigtigt, at nogle voksne tager initiativet og ind imellem spørger: hvordan går det?. Katrine 22 år (Andersen et al., 2012). De tidligere anbragte unge, møder forskellige pædagogiske prototyper, både i mødet med det kommunale system og anbringelsessteder. Hvis den unge eksempelvis bliver mødt af professionelle med følelsesmæssig neutralitet, eller problemer med at udvikle gensidige dialoger, bliver relationen uligevægtig (Kragh-Müller, 2005). Seniorforsker Turf mener den professionelle har en facilitator rolle (en der hjælper med at skabe forbindelser, gøre det nemmere) over for den unge. Det er en utrolig vigtig socialpædagogisk opgave, at se den unge i et helhedsperspektiv. Seniorforsker Turf mener man skal se det som et mere langsigtet perspektiv, hvor de professionelle motiverer de unge, til at blive integreret i lokalsamfundet. Eksempelvis ved at deltage i de lokale idrætsforeninger, få en læreplads hos den lokale smed og så videre. Seniorforsker Turf taler om, at de yngre professionelle, via deres alder kan opnå en mere ligeværdig relation til de unge, da han mener at deres rolle kan minde om en søskenderolle (bilag 3). Sagsbehandler Bente bekræfter denne påstand, ved at udtale at hun skaber en alliance med de unge, hvor hun forklarer dem konsekvenserne ved at sige henholdsvis ja eller nej, til at modtage efterværn. Hun er selv i midten af tyverne og mener hendes alder kan være en fordel, når hun skal have de unge til at lytte (bilag 2). 24

25 Via hendes erfaring fra tidligere lignende sager, har hun udviklet en fornemmelse for, hvordan hun skal agere i erfaringskilde Thomas erfaringsfelt (Jerlang, Jerlang, 1996). Sagsbehandlere, pædagoger og andre professionelle, har i kraft af deres stilling, en social position i forhold til de unge. Der er visse normer og forventninger knyttet til deres rolle overfor de unge. Der er ligeledes nogle formelle og uformelle regler til, hvordan de omgås de tidligere anbragte unge og hvordan de når ind til dem (Lauvås, Lauvås, 2009). Da sagsbehandler Bente overtager erfaringskilde Thomas sag, var der i starten lidt konflikter i forhold til om han skulle blive på opholdsstedet efter han var fyldt 18 år. Det var erfaringskilde Thomas meget imod, da han med egne ord ( )ikke skal være der en dag længere, når jeg fylder 18 år. Hun motiverede ham til at blive et halvt år mere på stedet, ved at pointere at det ville være godt for ham, at arbejde videre med hans faglighed og med at styre hans aggressioner. Set i bakspejlet var han meget glad for denne beslutning. Efter hans ophold blev forlænget med et halvt år, blev han tilbudt en udslusningsordning, som han afslog på grund af afstanden til venner og familie. Han udtaler at, hvis han fik tilbuddet nu, ville han gerne tilbage til Christianshede. For som han sagde ( )man ved først hvad man har haft når man mister det (bilag 1). Erfaringskilde Thomas blev således påført en indirekte motivation af sagsbehandler Bente. Hun foreslog ham en forlængelse af opholdet og forklarede, hvorfor det ville være godt for ham. Han accepterede ideen og kunne senere godt forstå sagsbehandler Bentes motivationsargumenter, for at få ham til at forlænge opholdet på Christianshede (Vejleskov, 2009). Her vil erfaringskilde Thomas kapitaler og habitus, det vil sige summen af alle de erfaringer og påvirkninger han har oplevet, gennem sin socialisering, påvirke hans beslutning. Især de sociale og kulturelle kapitaler (betydningsfulde relationer, dannelse og uddannelse) kan være en medvirkende factor i forhold til, hvordan han modtager et sådan tilbud (Jerlang, Jerlang, 1996). I loven om Social Service 76 står der at Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år når det må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed (Retsinformation.dk). I forhandlingsforløbet omkring efterværn, spiller den unges kapitaler og habitus en betydningsfuld rolle. Jo flere ressourcer de unge er i besiddelse af, jo bedre vil de være til at forhandle sig frem til et efterværnsforløb (Jerlang, Jerlang, 1996). I SFI rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge en videns-og erfaringsopsamling kaldes dette med et begreb creaming. Ved creaming forstås at sagsbehandleren tildeler efterværn, til de unge der har flest ressourcer og er bedst til at forhandle (Mølholt et al., 2012, s.13). De kapitalsvage 25

26 unge kan på denne baggrund, risikere ikke at blive tildelt efterværn. Som Seniorforsker Turf udtaler ( )det burde ikke være nødvendigt at skulle kæmpe for sine rettigheder (bilag 3). Erfaringskilde Thomas fortæller, at han godt kunne tænke sig noget mere hjælp fra sin kontaktperson, til for eksempel at søge SU lån og så videre. Han konstaterer at kontaktpersonen har travlt med sit fængselsarbejde. Det oplever han for eksempel, når han ringer til kontaktpersonen og han ikke har tid til at tale med ham. Når han har brug for hjælp, udtaler han ( )så ringer jeg til min mor. Erfaringskilde Thomas bruger mest sin kontaktperson som chauffør (bilag 1). Når rolleforventningerne ikke stemmer overens, kollider erfaringskilde Thomas og kontaktpersonens rolleopfattelser. Ifølge Lauvås & Lauvås er der tre måder at løse konflikten på: Man forsøger at få andres rolleforventninger til at stemme overens med ens egne. Giver efter for det sociale pres. Accepter og overtager de andres forventninger. Man forlader det sociale felt og slipper konflikten Erfaringskilde Thomas anvender hovedsagligt den midterste løsningsmodel. Han bibeholder kontaktpersonordningen, selv om den ikke lever op til hans forventninger (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 72). Kontaktpersonernes og de unges erfaringsgrundlag kan være så forskellige, at de kan have svært ved at sætte sig ind i hinandens perspektiv (Løw, 2002). Erfaringskilde Thomas oplevelse med kontaktpersonsordningen adskiller sig væsentligt fra, hvad de unge i bogen Det gode efterværn har erfaret. En af de unge udtaler ( )Ruth (kontaktperson) har jeg stadig rigtig meget kontakt med. Jeg har jo kunnet bruge hende på den samme måde, som små børn gør ved deres forældre. Sådan efterlignede hende. Jeg opdager for eksempel nogle af de værdier, som hun viderefører til sine børn, og som hun har prøvet at give til os Josefine, 21 år. (Andersen et al., s. 21, 2012). Vi har nu analyseret, hvordan relationer, den professionelles rolle, motivation og Bourdieus begreber kan have indflydelse på et efterværnsforløb. 26

27 Tværprofessionelt samarbejde, lovgivning og økonomi Her vil vi analysere, hvordan lovgivningen og den økonomiske tænkning kan påvirke det tværprofessionelle samarbejde. Der vil indgå citater og figurer fra de anvendte rapporter, samt tidligere præsenteret teoretiske begreber. Desuden vil der indgå uddrag fra egen og andres empiri. Igennem vores empiriske undersøgelser, er vi flere gange stødt på indikationer, der peger i retning af, at et øget tværprofessionelt samarbejde, vil give et bedre efterværnsforløb, både for den unge og de professionelle. Sagsbehandler Bente udtaler, det er lederne i de forskellige forvaltninger, der på et koordinationsmøde beslutter, hvem der skal have tildelt efterværn. Hun mener det er problematisk, at hun ikke er med, der hvor beslutningerne bliver taget, for som hun udtaler ( ) ikke alt kan skriftliggøres. Ydermere giver hun udtryk for, at det kunne være ønskeligt, med mere tværprofessionelt samarbejde og det er der også andre kolleger der har ytret sig om, men der er ikke nogen der organiserer det. Hun er med i et internt kommunalt projekt, der skal gøre opmærksom på de forskellige forvaltningers arbejdsgange og for at udrydde negative forforståelser (bilag 2). Ifølge Hånd om helheden kan det være en udfordring i en stresset hverdag, at have overskud til at sætte sig ind i andres arbejdsopgaver og faglighed og det kan være med til at nedbryde det tværprofessionelle samarbejde, i stedet for at fremme det (Pedersen, 2012). Siden Barnets reform kom er der sket en række tiltag, i forhold til en tidlig indsats over for børn og unge med udfordringer. Det er lovændringer i forhold til tavshedspligten, så forvaltninger kan udveksle oplysninger. Der er ligeledes tilføjet en præcisering af underretningspligten (Socialstyrelsen.dk). På nationalt og kommunalt plan, er der udarbejdet en række tiltag, der skal få de professionelle til at samarbejde, på en måde der støtter op om de unge. Her skal man se mere på den unges ressourcer, frem for begrænsninger. Hvis det skal lykkes, skal man væk fra den traditionelle tænkning, hvor den unge selv skal opsøge forskellige forvaltninger. I et mere nutidigt ideal er det de professionelle, der skal samarbejde og støtte op om den unge (Jepsen, 2012). Seniorforsker Turf nævner, at hans forskning viser, at der er flere faktorer, som kan være medvirkende til samarbejdsproblemer mellem de forskellige fagpersoner. Det kan blandt andet skyldes, at de fysisk er placeret forskellige steder og at der er et manglende dagligt samarbejde. 27

28 Følgende citat er fra Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2. februar 2012: (...)..det er derfor efter vores opfattelse en alvorlig sagsbehandlingsfejl, når kommunerne ikke overholder reglerne om revision af handleplaner (Ankestyrelsen, 2012). I Lov om Social Service 68 stk. 12, står der, at 6 måneder før de unge fylder 18 år, skal hjemkommunen træffe afgørelse om den unges eventuelle behov for efterværn (Retsinformation.dk). Citatet fra Ankestyrelsen står meget godt i tråd med det sagsbehandler Bente fortæller, omkring arbejdsprocedurerne for udarbejdelsen af handleplanerne i hendes kommune. Hun siger hun altid har nået det indenfor den lovgivende tidsramme. Derimod har hun har kollegaer som glemmer det på grund af daglig øget arbejdspres (bilag 2). Erfaringskilde Thomas fortæller, at han ikke blev informeret om efterværn på det opholdssted, hvor han var anbragt. Han hørte først om efterværn, da han blev kontaktet rettidigt af sagsbehandler Bente, et halvt år før han fyldte 18 år (bilag 1). Seniorforsker Turf siger, at hensigten med forsøgsprojektet omkring samarbejdsmodellen er, at tilbyde en guide, som sikrer at den unge i god tid, allerede omkring års alderen, bliver forberedt på de muligheder, der er indenfor efterværn og for at overgangen sker så hensynsfuldt som muligt (bilag 3). Ifølge undersøgelsen Efterværn blandt døgninstitutioner og opholdssteder har man belyst, hvor mange af de adspurgte kommuner, der har udarbejdet en handleplan indenfor den lovmæssige tidsramme. Undersøgelsen viser at kun 20 % af kommunerne udarbejder handleplaner til tiden og 9 % af kommunerne har svaret, at de i ingen tilfælde, når det til tiden (LOS et al., 2013). Vi forholder os kildekritisk til undersøgelsen Efterværn som vi sætter spørgsmål ved, om den er objektiv nok, idet den er udarbejdet af interessegrupper med virke indenfor området. Økonomi spiller en stor rolle i kommunernes tildeling af efterværn. Sagsbehandler Bente udtaler sig flere gange, i løbet af interviewet omkring økonomisk kassetænkning. Første gang hun nævner det i interviewet, er i forbindelse med indstillingen til efterværn. Hun skal som udgangspunkt ikke tænke på kommunens økonomi, men ved det har en stor betydning når lederne i forvaltningerne, skal tage stilling til tildelingen af efterværn. Sagsbehandler Bente udtaler ( )ledelsen vil gerne have de unge udsluset så hurtigt som muligt, det er meget her og nu tænkning og økonomisk kassetænkning. I kommunen, hvor sagsbehandler Bente er ansat, bruger de mest ordningen om kontaktperson. Om det udtaler hun ( )da det er den 28

29 billigste løsning. Sagsbehandler Bente har hørt fra de andre forvaltninger, at de også gerne vil samarbejde mere tværprofessionelt, der er bare ingen der organiserer det. Hun mener dette kan skyldes kassetænkning og at de økonomiske hensyn fylder mere end hensynet til den unge (bilag 2). Erfaringskilde Thomas ville ønske han kunne få tildelt et fitness kort, da motion er det eneste der kan få ham til at slappe af, ud over hash. Sagsbehandler Bente mente ikke dette kunne bevilges ifølge loven, dette til trods for at der i 76 stk. 3, nr. 4, står at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (Retsinformation.dk). Hun har tidligere søgt om et højskoleophold til en anden ung, under denne paragraf, som heller ikke blev bevilliget. Hun havde som begrundelse for afslaget fået af vide, at et sådan tiltag ikke kunne bevilliges, da det ikke kunne høre under andre former for støtte. Hun synes personligt ikke at hun har så mange muligheder for andre tiltag over for de unge (bilag 2). Seniorforsker Turf lagde ud med at fortælle, at der er kommet meget mere politisk fokus på efterværn i løbet af de sidste par år, men at det tilsyneladende ikke er noget man praktiserer ude i kommunerne. Han siger, at han kender professionelle ude i kommunerne, der udtaler at de ikke benytter efterværn. Efter hans mening er der modsætninger mellem de politiske intensioner og hvordan kommunerne handler i praksis. Under vores interview med seniorforsker Turf, spurgte vi ham om han havde en mening om, hvorfor lovgivningen 76 var formuleret, så det er meget op til kommunerne, i hvor stort et omfang af efterværn de vil tilbyde (bilag 3). I 76 står der ( )når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte (Retsinformation.dk). Til vores spørgsmål svarer seniorforsker Turf at ( )det er helt bevidst. Der er lavet nøje beregninger og det vil være alt for dyrt. Så kan man ikke få det igennem i kommunerne, altså kassetænkning på et højere plan. Formuleringen er ikke tilfældig. Denne information har han fra en, for os, unavngiven politiker, der var med til at udforme lovgivningen (bilag 3). Vi er opmærksomme på, at oplysningen er andenhåndsviden, men vi vælger at tro seniorforsker Turf, da vi mener han er en valid kilde, i kraft af den position han har i SFI. En SFI rapport Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns - og erfaringsopsamling fortæller om to dominerende perspektiver, der kan være med til at beskrive kommunernes fokus i behandlingen af efterværn. Der er tale om et independence-perspektiv, hvor den unge hurtigst mulig skal blive i stand til at klare sig selv og ikke være i kontakt med det sociale system. Interdependence-perspektivet er hvor den unge får hjælp og bliver støttet i overgangen til 29

30 voksenlivet og hvor det sociale system fungerer, som forældre fungerer for andre unge mennesker. På tværs af de to perspektiver, er der et perspektiv der hedder det helhedsorienterede perspektiv. Her fokuser man på den unges netværk og nærmiljø for derved at kunne bevare relationen til familie og venner. Det er ønskværdigt at få de unge til at blive i det nærmiljø de er integreret i, da det viser sig de ofte vender tilbage til deres oprindelige miljø, efter en anbringelse (Mølholt et al., 2012). Vi har nu ved hjælp af Toulmins argumentmodel analyseret anden del af vores empiri. I det følgende vil vi diskutere og reflektere, over analyseret problemstillinger. Diskussion og refleksion I det følgende afsnit vil vi diskutere og reflektere over vigtigheden af relationer, den professionelles rolle som motivator, økonomisk kassetænkning og lovgivning i forhold til vores problemformulering. Baes anerkende relations teorier viser tydelig, vigtigheden af en ligeværdig relation mellem de professionelle og de unge. Erfaringskilde Thomas har mødt både den anerkendende relation og den underkendende relation(kragh-müller). Han har i sin nuværende sagsbehandler Bente, mødt den anerkendende relation, ved den måde hun har vist ham interesse på, blandt andet ved at besøge ham på opholdsstedet og gennem deres mailkorrespondance. Vi formoder de foregående sagsbehandlere har mødt ham med en underkendende relation, da han hverken kan huske navn eller sætte ansigt på dem. De professionelle skal være deres roller bevidst som motivator i forhold til den unge. Når den professionelle påfører den unge en motivation, skal den gerne resultere i, at den unge udvikler egen motivation og bliver engageret, til for eksempel at modtage efterværn (Vejleskov, 2009, s.46-47). I erfaringskilde Thomas tilfælde, kan vi se en tydelig motivation, da sagsbehandler Bente overbeviste ham om, at det var bedst at blive et ½ år ekstra på Christianshede, til trods for han var meget imod. Vi har i vores materiale og empiri ikke kunne finde tilstrækkeligt belæg, til at beskrive en demotiverende situation. Men vi formoder, at hvis man mødes med en underkendende tilgang, vil det virke demotiverende. I vores arbejde med at indsamle empiri har vi ikke været tilstrækkelig opmærksomme på denne problematik. 30

31 Da Barnets reform trådte i kraft i 2011 blev det vedtaget, at alle tidligere anbragte unge skal tilbydes efterværn, hvis kommunerne skønner det har betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er enig heri. I gruppen er vi enige om at lovteksten er for vagt formuleret, hvilket seniorforsker Turf understøtter (bilag 3). Dette giver efter vores mening kommunerne for stor frihed, i forhold til deres økonomi, frem for hensynet til den unge. Vi skønner at de midler kommunerne sparer, ved ikke at tildele efterværn til nogle unge, er en kortsigtet besparelse. På længere sigt er der risiko for, at de unge får store problemer i deres voksenliv, for eksempel ved for tidligt forældreskab, manglende tilknytning til uddannelses og arbejdsmarkedet (Mølholt et al., 2012, s. 11). Dette vil i sidste ende være dyrere for samfundet. Vi er bevidste om at både stat og kommuner, har et budget der skal overholdes og at det er et prioriterings spørgsmål. Vi er samtidige opmærksomme på, at det ikke er alle tidligere anbragte unge, der vil have gavn af at modtage efterværn. Det kan blandt andet være de unge med massive misbrugsproblemer, psykisk syge og så videre (Mølholt et al., 2012, s.101 ). Når det tværprofessionelle samarbejde ikke fungerer, er den unge ikke i fokus. For eksempel er det et stort problem, når så mange sagsbehandlere ikke overholder lovgivningen omkring handleplaner, hvilket ses i rapporten Efterværn (LOS et al., 2013, s. 5). Kommunernes traditionelle kassetænkning er ikke optimalt i forhold til, at se den unge i et helhedsperspektiv, hvorimod hvis kommunerne skiftede til en mere nutidig idealtænkning, ville det betyde at den unge og dennes ressourcer ville fremstå tydeligere (Jepsen, 2012, s. 79). Vi har i dette afsnit diskuteret og reflekteret, over de problemstillinger vi finder relevante for, at kunne besvare problemformuleringen i konklusionen. Konklusion Vi vil nu forsøge at besvare problemformuleringen ud fra vores bearbejdning af teori, empiri og analyse. Problemformuleringen er som følgende: Hvorfor er der unge der ikke modtager efterværn, når det er bevist at have en positiv effekt? Hvordan kan de professionelle indgå i relation til de unge, så deres rolle bliver motiverende og støttende i den unges overgang til et selvstændigt voksenliv? 31

32 Vi konkluderer, at der er flere faktorer der spiller ind når det gælder tildeling af efterværn. Dels er der kommunernes økonomiske kassetænkning, som vi mener, kan henføres direkte til lovgivningen, der lader det være meget op til kommunen at skønne om de unge skal tildeles efterværn. Der kan også være unge der er så foranstaltningstrætte og ressourcesvage at de ikke er i stand til at modtage efterværn. Det kan også være en faktor, at sagsbehandlerne ikke udarbejder de lovpligtige handleplaner rettidigt og dermed bliver de unge ikke informeret i tide. Dette kan igen medføre, at det eventuelle efterværnstilbud bliver forsinket eller i værste fald helt udebliver. I rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og erfaringsopsamling skriver de, at de fleste kommuner arbejder hen imod det helhedsorienterede perspektiv. Vi må dog konstatere, at den kommune vi indsamlede empiri i, hovedsagligt arbejdede efter et independence perspektiv. Ud fra det erfaringsgrundlag vi har, om erfaringskilde Thomas og sagsbehandler Bente, kan vi konkludere at hun har haft en vigtig anerkendende og motiverende rolle i forhold til ham. Både i forhold til erfaringskilde Thomas og i bogen Det gode efterværn er der eksempler på, hvor vigtigt det er, at den professionelle er engagerede og motiverende overfor den unge, i overgangen til et selvstændigt voksenliv. Sagsbehandler Bente har, som vi ser det, arbejdet ud fra det helhedsorienterede perspektiv i forhold til erfaringskilde Thomas. Dette til trods for, at kommunen overordnet arbejdede ud fra independence perspektivet. Hun har besøgt ham flere gange på opholdsstedet, skrevet mail med ham og motiveret ham til at modtage efterværn. Hun har hele tiden haft ham i fokus og været opmærksom på hans behov og udfordringer. Under interviewet fremhævede hun hans kompetencer, for eksempel at han var vedholdende i forhold til skolegang og at han skriver digte. Vi må konstatere at selv om der er mange nye tiltag fra Socialstyrelsen, har de en ringe effekt, så længe de ikke er ophøjet ved lov. De har kun en effekt i de kommuner der er med i forsøgsordningerne. De er ikke implementeret i den kommune, hvor vi foretog vores interviews. Sagsbehandler Bente kendte ikke til nogen nye tiltag og forholdte sig kun, til det der var vedtaget ved lov. Vi har nu via vores konklusion, besvaret vores problemformulering ud fra vores teori, empiri og analyse. 32

33 Perspektivering I løbet af projektet er vi blevet nysgerrige på, den politiske vinkel i forhold til lovgivningen om efterværn. Man har fra politisk side gode intentioner i form af initiativer, der skal være med til at øge opmærksomheden og effektiviseringen af efterværn. Der følger dog ikke økonomi med til, at det kan praktiseres ude i kommunerne. Vi synes det er problematisk at Socialstyrelsen har udformet ni nye tiltag omkring efterværn, som ikke er blevet implementeret ude i kommunerne. Skulle vi i fremtiden arbejde videre med emnet, vil vi undersøge nærmere, hvad der ligger bag de politiske intentioner. Vi er støt på udfordringer omkring det, at finde politiske udsagn fra folketingspolitikere, referater fra samrådsmøder og lignende. Disse forhindringer, kombineret med mangel på tid og plads i opgaven, gjorde at vi måtte fravælge at gå i dybden med det politiske aspekt. En ny problemstilling kunne også være, hvorfor man ikke kun har fagpersoner, med relevant uddannelse ansat til at tage sig af de unge mennesker. Dette være sig både i anbringelsesstedet og i efterværnstilbuddet. Det er ofte børn/unge med massive udfordringer, der er anbragt uden for hjemmet. De ville efter vores mening have gavn af, at det var fagpersoner med en pædagogisk uddannelse der varetog deres interesser. I interviewet med seniorforsker Turf nævner han, at det vil være godt for de unge, hvis de blev informeret omkring efterværn, når de er år og ikke først når de er 17,5 år (bilag 3). Som pædagoger er vi helt enige i denne problemstilling. 33

34 Litteraturliste Bøger: Andersen, Maria Brøgger m.fl. (2012): Det gode efterværn. 2. udg. Socialstyrelsen. Brønd, Christa; Nielsen, Anna Porse (2008): Antropologiske værktøjer. Future Experience. Kap 3.2. Jepsen, Robert Eskildsen; Pedersen, Søren Kronborg m.fl. (2012): Hånd om helheden. Forlaget Klim. s og Jerlang, Espen; Jerlang, Jesper (1996): Socialisering og habitus. 2. udg. Hans Reitzels Forlag. s Jerlang, Espen; Jerlang, Jesper (2010): Pædagogisk psykologisk opslagsbog.3.udg. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Peter Stray m.fl.(2010): Den gode opgave. 3. udg. Samfundslitteratur. Kap 13. Kragh-Müller, Grethe (2005): Relationer, anerkendelse og underkendelse. I: Ritchie, Tom (red.): Relationer i psykologien. 2. udg. Billesø & Baltzer. s Lauvås, Kirsti; Lauvås, Per (2009):Tværfagligt samarbejde.2.udg. Forlaget Klim. s Løw, Ole (2002): Relationer som sociale konstruktioner. Forlaget Kvan. s Thurén, Torsten (2008): Videnskabsteori for begyndere.2. udg. ROSINANTE & CO. Kap. 13. Vejleskov, Hans (2009): Motivation. Nordisk Forlag A/S. s Web dokumenter og andre materialer: Ankestyrelsen (2012): Nyt fra Ankestyrelsen nr.2, februar. Hentet d På Dr.dk (2011): Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Hentet d På te_unge.htm 34

35 Politiken (2013): Mikkel blev glemt af kommunen. Hentet d På Politiken (2013): Sidste nat på børnehjemmet. Hentet d På Politiken (2013): Hvis jeg er en solstrålehistorie, hvorfor så smide den væk. Hentet d På Socialpædagogerne (2013): Efterværn. Undersøgelse blandt døgninstitutioner for børn og unge. Hentet d På Jakobsen, Turf Böcker m.fl. (2010): Efterværn støtte til tidligere anbragte unge. SFI. Mølholt, Anne-Kirstine m.fl.(2012): Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns- og erfaringsopsamling. SFI. Hjemmesider:

36 Bilag 1 Referat af interview med Thomas Thomas starter med at fortælle om sin familie baggrund. Hans far og mor er skilt og hans mor bor nu sammen med en anden mand. Thomas har flere søskende, både på mors og fars side, men han har kun kontakt med mors børn. De to mindste bor stadig hos mor og bonusfar mens de to ældste er flyttet hjemmefra. Han fortæller at der en voksen han stoler helt på og det er hans mor. Hun støtter ham i alt. Hvis der ikke er noget mad, hjælper hun enten ved at hun kommer med noget eller siger at han kan komme hjem og spise. Han fortæller at når han fortæller hende om nogle beslutninger han har taget siger hun Du bestemmer jo selv, men husk lige at tænke dig godt om. I forhold til sin biologiske far siger han Han skal bare skydes. Thomas fortæller at han har været i aflastning da han var mindre og kort tid fejlanbragt(thomas egne ord) et sted hvor han var to måneder og derefter kom hjem da han prøvede at begå selvmord. Han boede hjemme i cirka 1½ år inden han kom på Christianshede. Her var han fra han var 15 år til han var 18år. På Christianshede fortalte de ansatte ham om hvordan livet var uden for institutionen, men ikke noget om hvordan han skulle komme videre i livet efter han fyldte 18 år. Han fik henvendelse fra Bente om efterværn, men ikke fra opholdsstedet. Thomas fortæller at det var på Ch han fik styr på sig selv, blandt andet lærte han at sidde og snakke stille og roligt i stedet for at gå efter 20 min. når han ikke kunne magte mere. De lærte ham at han skulle prøve at tænke på at han kunne gå når han havde lyst, men prøve at blive siddende længere og længere tid. Mens han bor på Ch begynder det at gå fremad med mange ting. På Ch tog han sin 9.klasse eksamen 2 gange. Han har på Ch en kontaktperson han er meget glad for. Om hans kontaktperson sagde han Min kontaktperson kom ind på værelset og gamede med min når de andre var lagt i seng. Det er mens han er her at Bente bliver tilknyttet som sagsbehandler og det er Thomas glad for. Han fortæller at han har haft så mange sagsbehandlere at han ikke kan tælle dem på to hænder, og han hele tiden skulle fortælle forfra. Han stoler ikke rigtig på voksne så derfor er det meget svært at skifte så tit. Jeg stoler ikke rigtig på voksne, så derfor er det meget svært at skifte så tit og hele tiden skulle fortælle forfra. Den eneste sagsbehandler han har stolet på er Bente, de andre kan han slet ikke kan sætte ansigt på dem. Hun har både mailet med ham og besøgt ham flere gange da han var på Ch. Han fortæller at det var første gang i sit liv han begyndte at maile (med Bente) og at det var rart. Sagsbehandleren fortæller at hun har haft Thomas sag i 1½ år og spørger om han kan huske at de havde lidt konflikter i starten, fordi han gerne selv ville bestemme når han blev 18 år, og ville ikke være en dag ekstra på Ch. Han udtaler ikke skal være der en dag længere, når jeg fylder 18 år Alligevel fik hun ham overbevidst om at det ville være det bedste for ham at blive et ½ år mere på stedet, blandt andet for at kunne arbejde videre med at styre sit temperament og øge sin faglighed. Thomas fortæller at han stadig har problemer med sit temperament og at aggressionerne kan gå helt amok. Han er blevet bedre til at bede folk om at skride inden han bliver alt for hidsig og begynder at slå. Thomas fortæller at hvis han kunne ville han gerne tilbage til Ch. Han siger man finder først ud af hvad man har når man mister det. Han har stadig kontakt med et par af de unge og også med nogle voksne. Især fortæller han om en kvindelig pædagog han var meget glad for. Hun ringer en gang imellem til ham og det kan han godt 36

37 lide. Thomas fortæller at han faktisk blev tilbudt at bo i et udslusnings tilbud på Ch, men havde svært ved at skulle undvære familie og venner. De var jo ligesom på en anden landsdel. Så på grund af afstanden sagde han nej tak. Efter Ch kom han til et sted der hedder ung og aktiv og da han skal give en beskrivelse af stedet er det et sted man sidder og ryger rigtig meget hash og skider på hvad de voksne siger. Han kan ikke huske de første 3 måneder da han røg hash non stop. Der er pædagoger fra om aftenen til 7.00 om morgenen, men de kommer bare og siger når de er der og så går de ind og sover. Thomas har oplevet at have brug for hjælp en nat han var styrtet på sin knallert og slået sig voldsomt, men han fik bare besked på at selv gå til lægen. Thomas kunne ikke bruge stedet til andet end det var tag over hovedet. Han blev smidt ud på grund af vold. Han gik amok da hans ven blev smidt ud på grund af for mange fester og det kunne han ikke overskue i hovedet for så mistede vi rygerklubben og jeg min gode ven Derefter boede han hos sine de gamle i tre ugers tid og så fandt ung og aktiv en lejlighed på et kollegium, og der er han glad for at bo for der kommer ikke nogen voksne og siger hvad han skal og ikke skal. Thomas er i gang med uddannelse til landmand. Han gik på en produktions skole men gav dem fuck fingeren efter et halvt år. Her skulle de ifølge Thomas have planlagt at han skulle i gang med en STU (Særlig tilrettelagt uddannelse for unge med særlige vanskeligheder) eller en EGU (to årig ungdoms uddannelse med løn og stor vægt på praktik). Han har nu gået 10 uger på landbrugsskolen og er glad for det. Nogen gange føler han at han er lidt bagud, men de voksne siger det går fint. På skolen er han i samarbejde med en lærer ved at finde ud af om der er noget han har brug for ekstra hjælp til og det synes han er godt. De voksne på skolen har fortalt ham at han skal passe på sit temperament, så de andre ikke bliver bange for ham. Thomas har svært ved gruppe arbejde. Der er praktik i forbindelse med hans skolegang og første gang var han i praktik på KH. Han har også været i praktik på skolen i en uge. Han siger han har droppet hele systemet, men har en kontaktperson, der ikke er til meget hjælp Kontaktpersonen har jo også sit arbejde og har derfor ikke lige tid til Thomas på de tidspunkter han har brug for hjælp. Han siger Han har jo sit fængsel og har ikke altid tid når jeg har brug for det. Jeg lægger selv budget, men kunne godt tænke mig han hjalp mig med at søge SU lån og boligstøtte og sådan noget. Men kunne godt have tænkt sig at hans kontaktperson havde tid til at hjælpe med sådan noget. Hans kontaktperson skal hjælpe ham med noget omkring hans fodlænke for det kan Thomas ikke selv. Kontaktpersonen er efter Thomas mening også nogle gange lidt for lang tid om at give ham vigtige beskeder. Thomas kunne godt tænke sig at tage ud og træne med sin kontaktperson, men ikke mødes med andre efterværnsbrugere til noget fælles motion. Han fortæller at han bliver for hidsig til holdsport, for hvis de andre ikke gør deres bedste så derfor er det bedst at træne en-mands sport. Derfor bliver kontaktpersonen mest brugt som chauffør. Thomas siger at så ringer jeg til min mor. Thomas fortæller at han godt kunne tænke sig at kommunen havde, kunne give ham et fitnesskort. Han har prøvet at søge om det, men det kan han ikke få hjælp til. Han mener at det ville have gjort at han fik afreageret og ikke var så aggressiv. Det er en af de ting der kan få ham ned. Den anden ting der kan det er hash. Han udtaler Jeg ville gerne have et fitnesskort, da motion får mig til at slappe af og ikke være så aggressiv, Det er kun hash og motion der kan få mig ned. Han fortæller at han er begyndt at kedsomheds spise og det er dyrt.. Sagsbehandleren spurgte om han måske kunne tænke sig at have et job om eftermiddagen, men det kan han ikke overskue. 37

38 Sagsbehandlerne og Thomas taler om at han digter for at få nogle følelser ud på en god måde. Han har vist et par stykker til Bente. Han fortæller at han på et tidspunkt havde en vinter depression og havde brug for at komme ud med at hans liv var noget lort. Thomas slutter at med at sige hvad han tror de unge ofte vil sige reglerne er for stramme med hensyn til pædagogikken, der skulle løsnes lidt op, men ikke for meget. Der skal stadig holdes på de gamle standpunkter, men kunne gå lidt uden for rammerne. 38

39 Bilag 2 Referat af interview med sagsbehandler Bente startede med at pointere, at vi sandsynligvis ville få andre svar, alt efter hvilken sagsbehandler vi interviewede. Der er stor forskel på hvordan tingene gribes an da det er meget skønsager de sidder med. Efterværn er ikke et begreb de unge kender til, de tror bare de stadig er i systemet. Sagsbehandleren Bente holder statusmøde et år før det fyldt 18 år, hvor hun informer om mulighederne for efterværn. Der skal være lavet en handleplan senest et halvt år før den unge fylder 18 år. Når hun et halvt år før det fyldt 18 år, sender opfølgningsbrevet sender hun samtidig vejledning og klagemulighed med. Hun har selv oplevet det men ved der er flere kollegaer der glemmer det at gøre opmærksom på muligheden i tide. Er der ikke lavet en handleplan inden det fyldte 18 år kan de i princippet ikke tilbydes efterværn. Når den unge bliver tilbudt efterværn er det kun for et halvt år af gangen, derfor taler hun om at sagsbehandlerens rolle som forhandler for den unge er vigtig. I den sammenhæng nævnte hun hvor vigtigt kendskab og en god relation til unge var. Ifølge Bente er der desværre en del sagsbehandlere, der på grund af arbejdspres, ikke magter kampene for de unge. Hun udtaler Ledelsen vil gerne have de unge udsluset så hurtigt som muligt, det er meget her og nu tænkning og økonomisk kassetænkning. Bente har ikke oplevet at de unge er så foranstaltningstrætte, at de direkte afviser at modtage efterværn. Hun mener det er en ulempe, hvis den unge har haft for mange sagsbehandler skift. Hun mener det er en ulempe i forhold til relationsdannelse. De unge er længer tid om at opbygge et tillidsforhold, hvor de føler sig trygge nok til at tale om deres problemer. Det hun har oplevet de siger, er: jeg er atten nu og kan selv bestemme. Når hun så italesætter, hvad voksenlivet indebærer, bliver de unge klar over, hvilken hjælp efterværn kan være. Hun laver en alliance med den unge, hvor hun forklarer om fordele og ulemper. Bente er selv i midten af tyverne og mener hendes alder kan være en fordel til at få de unge til at lytte. Sagsbehandleren skeler ikke til et budget når hun indstiller, men ved at de ledere der tager beslutningen omkring indstillingen, har et budget. Lederne for de forskellige forvaltninger i kommunen holder et koordinationsmøde, hver måned, hvor de beslutter, hvem der kan få tildelt efterværn. Ved dette møde deltager sagsbehandlerne ikke, det syntes Bente er et problem da det ikke er alt der kan skriftliggøres. Hun har fået afslag på en indstilling om et højskoleophold, med 39

40 begrundelsen at det dækkede.76, stk. 4 ikke, som ellers er afsnittet med andre tiltag. Hun syntes personligt ikke der er så mange muligheder for tiltag over for de unge. Hun var ikke bekendt med de nye tiltag fra Servicestyrelse, men mente at, hvis nogle af tiltagene fungerede, ville de blive gjort til lov. Hun brugte selv mest. 76. stk. 1 og 2 og brugte en gang imellem stk. 4 til psykologhjælp. I kommunen brugte de mest ordningen kontaktperson, da det er den billigste løsning. De kunne tilbyde den unge fire timer støtte/kontakt om ugen. Det betalte kommunen 120 kr. i timen for. Bente mente der var et stort dilemma i dette, da det kan være meget svært at få fagfolk til denne timeløn. De har i kommunen tre fastansatte kontaktpersoner, der hver varetager 6-8 brugere. Er der behov for mere må kommunen tilkøbe det ude i byen. Der er i kommunen ikke noget fælleshus, hvor kontaktpersoner og brugere kan mødes og lave fælles ting, selv om man ved at de unge har glæde ved at møde ligesindet. Hvis den unge misbruger tilbuddet om kontaktperson, altså ikke møder op til aftalte møder og lignende, stopper efterværnet og de bliver overgivet til voksenafdelingen i kommunen. Inden det når så vidt får den unge dog et brev om det forestående og reagerer de ikke på dette ophør efterværnet. Der kommer de så ind i en gråzone, for når efterværnstilbuddet ophører, kan der gå et stykke tid før voksenafdelingen har fundet det rigtige tilbud til den unge. Der er ikke nogen opfølgning fra kommunen, hvis den unge siger nej tak til tilbuddet eller dropper ud af efterværnet. Til sidst spurgte vi Bente om, hvad der kunne gøres bedre i forhold til efterværn. Hun mente at fokus fra anbringelsesstedet ville være godt. Hun har ikke oplevet at der er nogle fra anbringelssteder, der har henvendt sig for at få information omkring efterværn til deres unge. Hendes største ønske var mere tværfagligt samarbejde de forskellige forvaltninger imellem. Hun havde hørt fra de andre forvaltninger at de havde samme ønsker, men der er ingen der organiser det. Dette kunne skyldes kassetænkning og at de økonomiske hensyn fylder for meget i forhold til hensynet til den unge. Med hensyn til tværfagligt forståelse, var hun med i et projekt der skulle gøre opmærksom på de forskellige forvaltningers arbejdsgange, dette for at komme negative forforståelser til livs. Vi afsluttede og takkede for hun tog sig tid til at tale med os på trods af en travl arbejdsdag. Hun kvitterede ved at sige: jeg kan godt huske fra min studietid, hvor svært det var at få interview fra relevante fagpersoner. Jeg synes bare, at det er skide spændende og givende og så kommer man også til at reflektere over sine egne arbejdsgange... 40

41 Bilag 3 Referat af interview med Turf Turf siger der er kommet meget mere fokus rent politisk og det har der været i flere år, men det fylder ikke ret meget ude i kommunerne. Der er modsætninger imellem de politiske ambitioner/intentioner og praksis, han siger der er kommet meget mere fokus rent politisk, og det har der været i flere år, men det fylder ikke ret meget ude i kommunerne, der er modsætninger i mellem de politiske intentioner og praksis og han siger jeg kender folk i kommunerne der ikke bruger efterværn. Der er generelt samarbejdsproblemer, og det skyldes at de forskellige fagpersoner, rent fysisk sidder forskellige steder, og ikke har samarbejde til daglig. Turf nævner et forsøgsprojekt i fire kommuner og samarbejdsmodellen og siger ideen med det er, er at der skal ske en bedre koordinering mellem de forskellige samarbejdspartnere. Meningen er at de skal sætte sig sammen med den unge allerede fra en årsalder, for at finde ud af hvad der skal ske i overgangsårene, det er for sent når de er 18 år. Han taler om at der er for meget kassetænkning i kommunerne, så sagen skal ende enten i Børneeller Voksenforvaltningen og at de forskellige forvaltninger taler ikke sammen. Turf siger at relationer skal tænkes i bredere forstand, fordi det giver mulighed for forandring og udvikling af den unge. Det kan være godt at have relationer til nogen som er forskellig fra en selv. Det er vigtigt at bevare en eller anden form for kontakt til familien, selv når der er lange perioder hvor de ikke ses. Det er vigtigt for barnet at det får en forståelse for hvor det kommer fra. Han siger at selvom barnet bliver anbragt og forældrene er svage på det tidspunkt, er det jo ikke sikkert at det altid vil være sådan. Måske kan kontakten genoptages hvis forældrene senere har bedre ressourcer. 41

42 I forhold til anbringelser siger Turf at man ikke kun skal fokusere på kernefamilien, men der også kan være vigtige stærke relationer som ikke lige er forældre. Eksempelvis er søskende og bedsteforældre vigtige stærke relationer som skal bevares på en eller anden måde da de kan komme den unge senere til gode i livet, eksempelvis når man ikke længere er anbragt. Rapporterne viser at de unge som har været anbragt på institutioner, oplever konstante skift og ingen kontinuitet af medarbejdere. Den kan være svært at få en varig relation. Turf siger at pædagoger skal være med til at skabe grundlaget for at de unge kan klare sig videre i livet, og nogle af de yngre pædagoger på opholdsstederne får lidt en rolle som storebror/storesøster, pga. de unge føler de er mere ligeværdige. Turf nævner Robbie Gilligan og forskningen i Irland, og den rolle som de professionelle kan have. Han siger at de ikke skal have tætte relationer, men det kan man ikke helt overføre til Danmark, fordi der er mange unge der er anbragt på opholdssteder i modsætning til Irland, hvor de er mest i familiepleje. Socialrådgiveren har en facilitator rolle, dvs. den der skaber kontakter mellem den unge og andre. Han siger det er en utrolig vigtig socialpædagogisk opgave. Det er utopisk at tro at alle kan være blive normale når man først har været igennem en anbringelse. Man kan ikke forvente at de unge der har været anbragt i årevis kan blive ligesom alle andre når de bliver 18 år Det er urealistisk, deres baggrund kan ikke trylles væk. Der er en gruppe unge med psykiske, kriminalitets- og misbrugsproblemer som ikke bare kan køre igennem uddannelses/beskæftigelsessystemet, de skal have andre mål/tilbud. Ifølge Turf og hans forskning er plejebørn typisk dem der bruger og har behov for nogle væresteder, hvor de kan være sammen med nogle ligestillede. De er ikke kommunale men frivillige ordninger, som får deres midler fra eksempelvis puljetilskud fra satspuljemidler, fra fondes osv. Vi talte om kvaliteten af opholdssteder, at den er meget svingende, og der er ikke nogen faglig diskussion mellem opholdssteder og forvaltning, det drejer sig mere kontrolbesøg fra forvaltningens side. 42

43 Vi fortalte Turf om vores undring over at lovgivningen var så vagt formuleret. Han svarer hertil at der er helt bevidst, og fra et tidligere møde han havde med en fra ministeriet, hvor han spurgte hvorfor kan det ikke gøres til en rettighed at få efterværn? Han svarede Det er helt bevidst. Der er lavet nøje beregninger og det vil være alt for dyrt. Så kan man ikke få det igennem i kommunerne, altså kassetænkning på et højere plan. Formuleringen er ikke tilfældig. Den danske model er meget liberal, og man har skabt en lovgivning som det er op til kommunerne at bruge som de vil. Nogen kommuner vælger helt at lade være, og bruger det ikke. Der er udviklet en samarbejdsmodel omkring uddannelse og beskæftigelse (et af de ni tiltag), som er et metodisk værktøj der gerne skulle udbredes til mange kommuner. Hvor meget af hans forskning der kommer ud til den rette kan diskuteres, han mener det kommer ud men dem der sidder med pengekassen kan være en hindring fordi økonomien spiller ind, og der foretages individuelle vurderinger i hver sag. Det er ikke en ret at få efterværn (den vage formulering af lovteksten). Vi talte om begrebet creaming, og til det svarede Turf at det faktisk var interessant fordi som han siger det burde ikke være nødvendigt at skulle kæmpe for sine rettigheder. Turf siger at man som pædagog skal have et helhedsperspektiv på den unge. Vi skal eksempelvis ikke kun se på uddannelse, men et mere langtidssigtet perspektiv. Vi skal lave konkrete strategier for hvad vi gør, og sørge for at den unge kan blive koblet til det lokale miljø, og ikke bare isoleret på opholdsstedet. De skal forankres i netværk, noget som de kan falde tilbage på. Han fortæller om to institutioner han kender til som er gode til at skabe Integration til lokalsamfundet og har klare strategier for hvordan man konkret gør (Solliden, Fjordhøj). 43

44 Bilag 4 Interviewguides til interview med sagsbehandler, erfaringskilde og seniorforsker Spørgsmål til efterværnsmodtager: Har du lyst til at fortælle lidt om din baggrund? Hvilken form for anbringelse har du været i? Hvor gammel var du da du blev anbragt? Har du kontakt til din biologiske familie? For eksempel søskende, bedsteforældre og lignende? Hvilken form for efterværn modtager du? Hvad er din erfaring med tilbuddet? Hvis du selv kunne bestemme, hvad var så den bedste løsning? Hvordan er dit forhold til sagsbehandler, kommunen, pædagoger og lignende? Har du et tæt forhold til en voksen som du stoler på og bruger når der er problemer? 44

45 Spørgsmål til sagsbehandler 1. Hvordan er efterværnsordningen organiseret i din ansættelses kommune? a. (independence/interdependence perspektiv) b. Hvilke tiltag udbyder I fra efterværnspakken? c. Hvordan kommer det ud til den unge? d. Kan du selv disponere over de tilbud du skønner den unge har brug for? e. Bliver alle tidligere anbragt tilbudt efterværn? 2. Hvordan foregår processen når der skal snakkes eventuel efterværn med den unge? a. Tværfagligt samarbejde med andre fagpersoner? b. Medinddragelse af den unge, familie osv.? 3. Hvordan ser du din rolle som fagperson overfor den unge i forhold til efterværn? a. Økonomisk ansvarlig, motivator? b. Hvad tror du din relation til den unge har af betydning, og hvad er din rolle? 4. Hvem er det som modtager efterværn/hvem gør ikke? a. Ud fra hvilke kriterier vurderes det om den unge skal modtage efterværn? b. Bliver den unge spurgt eller er det et fagudvalg der bestemmer det? 5. Hvad tror du er årsagen til at nogle unge fravælger efterværn? a. Kender du årsagerne fra de unge selv, eller er det noget du tror? 6. Har I noget opfølgning på unge som har sagt ja elle nej tak til efterværn? a. Hvordan foregår det? b. Anden hjælp pga. nye behov, ændringer osv.? c. Fortrydelse? Og hva så? 7. Har du en ide om hvor mange penge kommunen bruger på efterværn? a. Fordelingen af pengene i forhold til tiltagene? 8. Hvis du skulle foreslå en forbedring af efterværnstiltagene, hvad kunne det så eventuelt være? 9. Eventuelt? 45

46 Spørgsmål til seniorforsker 1. Skal man for enhver pris bevare netværkstilknytningen, selv om familien er utrolig ressourcesvag? 2. Udsatte børn og unge skal lære relationer? a. Hvordan ser du her den professionelles opgave? b. Er det ikke det den professionelle gør hele tiden? c. Hvordan kan man skabe gode relationer for den unge i netværket, hvis den unge er forvaltningstræt? d. Hvis man ser på begrebet creaming, hvorfor er der den forskelsbehandling? Bunder det i den unges sociale færdigheder/kapitaler eller mangel på samme? 3. Bonding og bridging? a. Hvordan tænker du det her ind i DK i forhold til danske familiemønstre? b. Hvor er de professionelles opgave, hvem har ansvaret synes du? c. Hvordan ser du de professionelle kan støtte mere op om den unge og dens sociale kapital? 4. Vi ved fra forskning at det er eks. Ikke alle der kan modtage efterværn pga. de vurderes for tunge til at modtage dette tilbud og henvises til andet? Hvad tænker du om det? Er det ok at ikke alle kan hjælpes ud til at blive gode samfundsborgere, og hvad skal vi gøre med dem? a. Hvad kan vi gøre for disse tunge unge? b. Du nævner i artiklen Udsatte børn skal lære relationer, og vi skal se nærmere på netværksfattigdom. Kan du uddybe noget mere om det? c. I stedet for at arbejde på at normalisere de unge i forhold til samfundsforventninger, hvad skal man så arbejde med fremadrettet? 46