Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år"

Transkript

1 Efterværn Er jeg stadig dømt til efterværn? Thomas 19 år University College Sjælland. Campus Roskilde Bachelor 2013/14 Gruppe 11, 10X: Yvonne Agathon pr10010, Maria Lousen pr10027, Hanne Madsen pr10022, Marianne Nielsen pr Vejleder: Charlotte Bonde Andersen. Antal anslag:

2 Indhold Indledning... 4 Problemformulering... 6 Emneafgrænsning... 6 Metode... 6 Relationer... 7 Motivation og rolle... 7 Kapitaler, felt og habitus... 7 Tværprofessionelt samarbejde... 7 Hermeneutik... 7 Argumentmodel... 8 Empirisk undersøgelsesmetode... 8 Anvendelse af teori og empiri Bourdieus begreber (Maria) Relationer (Hanne) Rolleteori og motivation (Yvonne) Tværprofessionelt samarbejde (Marianne) Præsentation af empirisk materiale Relationer/den professionelles rolle Tværprofessionelt Lovgivning/Økonomi Analyse, diskussion og refleksion Relationer, den professionelles rolle, motivation, og Bourdieus begreber Tværprofessionelt samarbejde, lovgivning og økonomi Diskussion og refleksion

3 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Øvrige afsnit er skrevet i fællesskab 3

4 Indledning Vi har valgt at skrive om emnet efterværn. Efterværn er en foranstaltning til tidligere anbragte unge, mellem 18 og 22 år, der skal hjælpe dem til, at gøre overgangen fra barnelivet til voksenlivet nemmere. Vi er blevet inspireret fra en tidligere opgave, skrevet til IIS til eksamen, udarbejdet af tre medlemmer i gruppen. Alle typer efterværn hører under 76 i lov om Social Service. I 76 stk. 3 er det disse fire tiltag kommunerne vælger at benytte: 1. Opretholdelse af ophold på opholdsstedet. 2. Fast kontaktperson. 3. Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. 4. Andre former for støtte (Retsinformation.dk). I den tidligere rapport fandt vi ud af, at der var meget stor forskel på, hvor mange unge der var i efterværn i forhold til, hvor mange der var anbragt. To af de kommuner vi undersøgte i den gamle rapport, var Guldborgsund og Københavns kommune. I Guldborgsunds kommune var der 96 i efterværnstilbud og 250 børn anbragt uden for hjemmet. I Københavns kommune var der 35 i efterværnstilbud og 1500 børn anbragt uden for hjemmet (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). Vi fik understøttet vores formodning om at kommunerne skønner ud fra deres økonomiske hensyn, frem for hensynet til de unge. Det blev blandt andet bekræftet gennem interviewet med leder Klavs Morville fra værestedet Baglandet. I interviewet udtalte han Københavns kommune skønner at de unge ikke har brug for efterværn, for derved sparer kommunen penge (Efterværnsrapport fra 2012, gr. 1, 10X). I den gamle rapport konkluderede vi at kommunerne kun brugte 76 stk.3 nr.1 og 2, hvor vi i dag ved Socialstyrelsen arbejder med flere tiltag omkring efterværn (Socialstyrelsen.dk). Vi tog udgangspunkt i kommunernes handlemåder og lovgivning på området. I denne rapport vil vi dels tage udgangspunkt i den unges perspektiv og dels i kommunernes perspektiv. 4

5 Ifølge Socialstyrelsen er efterværnspakken blevet til, da forskning viser at der er behov for øget støtte, til tidligere anbragte unge. De har en større risiko for at opleve øget vanskeligheder i forhold til overgangen til voksenlivet (Socialstyrelsen.dk). Vi er nysgerrige på, hvordan sagsbehandlerne skaber relationer til de unge og om de prøver at motivere dem til at modtage efterværn. Det kan blive et problem for den unge, at der fra statslig side er tiltag omkring efterværn, som kommunerne ikke praktiser. Set fra den unges synspunkt, kan det blive problematisk i forhold til overgangen til voksenlivet. Hvis den unge oplever mangel på støtte fra barnelivet til voksenlivet, kan det blive svært at fastholde en udvikling, hvor den unge føler sig accepteret efter samfundets normalitets begreber. Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det ønskværdigt, at så mange som muligt kan klare sig selv og ikke bliver afhængig af overførelsesindkomster (bilag 3). Vi tror sagsbehandlerens rolle over for den unge, er vigtig i forhold til, hvordan den unge føler sig mødt, om de tiltag der bliver gjort er relevante og om de unge er bevidste om deres muligheder. Vi tror at der er større mulighed for at den unge siger nej til efterværn, hvis de ikke har en god relation til sagsbehandleren. For eksempel kan skiftende sagsbehandlere og lang tid i det sociale system, klientgøre de unge og medføre en øget risiko for at de bliver foranstaltningstrætte (Mølholt et al., 2012). Ifølge SFI rapporten Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, er der i tiden efter anbringelse stor forskel på, hvordan de unge klarer sig. Forskningen viser en positiv effekt hos de unge der har modtaget efterværn. I rapporten står der at det ofte er de unge, der er mest ressource stærke der modtager efterværn. Dette benævner forskerne med begrebet creaming. Det er et problem for de unge der ikke har ressourcer til at forhandle sig til efterværn, når det nu er bevist at det har en gavnlig effekt på deres udvikling (Mølholt et al., 2012). Det er vigtigt at vi som pædagoger har en viden om, hvilke muligheder og rettigheder de unge har. Som pædagoger skal vi motivere og støtte op om de unge og hjælpe dem videre i deres udvikling i overgangen til voksenlivet. Alle disse overvejelser har affødt, en nysgerrighed som leder os hen til vores problemformulering. 5

6 Problemformulering Hvorfor er der unge der ikke modtager efterværn, når det er bevist at have en positiv effekt? Hvordan kan de professionelle indgå i relation til de unge, så deres rolle bliver motiverende og støttende i den unges overgang til et selvstændigt voksenliv? Emneafgrænsning I forhold til vores problemformulering, kan der være mange faktorer, der kan have indvirkning på om den unge får tilbudt efterværn. Ifølge 76 i Serviceloven er målgruppen, for efterværn de årige tidligere anbragte unge (Retsinformation.dk). I vores projekt har vi valgt to hovedpunkter. Vi har valgt, at fokusere på overgangen fra anbringelse til voksenliv for denne målgruppe og hvorfor der er nogle der modtager efterværn og hvorfor der er nogle der ikke modtager det. Vi har ydermere i vores projekt, valgt at fokusere på sagsbehandlerens rolle, som motivator for den unge, den unges egne ressourcer og har valgt at undersøge relevant forskning inden for området. Vi har i vores projekt ikke taget hensyn til køn, psykisk/somatiske sygdomme, handicap, etnicitet, kriminalitet og misbrug. Metode I følgende afsnit vil vi begrunde, hvilke teorier vi vil anvende i forhold til problemformuleringen. Vi er blevet inspireret gennem tidligere undervisning, vores erfaringer med lignende emne, brainstorming, gennem læsning af relevante artikler, rapporter og udsnit af bøger. Vi har valgt nogle bestemte begreber, da vi mener de kan hjælpe os til, at besvare vores problemformulering. Vi har ligeledes valgt at benævne vores målgruppe som den/de unge, selv om teoretikerne omtaler dem som børn, elever og agenter. Dette for at skabe en rød tråd gennem vores projekt og for ikke at skabe tvivl om målgruppen. 6

7 Relationer Som teori vil vi bruge Ole Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner og Grethe Kragh- Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse. Relationerne skal ses i forhold til samarbejdet mellem den unge og den professionelle og hvilken betydning det har for den unge. Vi har valgt disse to artikler, da de beskriver forskellige teorier om relationer, blandt andet Berit Baes anerkendende relationsteori. Vi mener ligeværdigheden mellem sagsbehandler og den unge, er vigtig for den unges selvværdsfølelse. Motivation og rolle Her vil vi anvende et kapitel fra Hans Vejleskov s bog Motivation, samt et afsnit om rolleteori af Kirsti Lauvås og Per Lauvås bog Tværfagligt samarbejde. Begreberne vil være motivation og den professionelles rolle i forhold til den unge. Dette fordi det er vigtigt at den voksne skal være sin rolle bevidst, både som motivator og professionel, for at sikre succesen for efterværnsforløbet. Kapitaler, felt og habitus Pierre Bourdieus begreber om sociale kapitaler, felt og habitus, vil vi benytte i vores opgave. Til at belyse disse begreber vil vi bruge Pædagogisk, psykologisk opslagsbog og et kapitel fra Socialisering og habitus, begge bøger er skrevet af Espen Jerlang og Jesper Jerlang. Vi er af den opfattelse, at den unges ressourcer har stor betydning i forhold til valg, eller fravalg af efterværn. Den unges baggrund og habitus, har stor betydning for den unges evne til at træffe valg, hvilket kan have indflydelse på deres indstilling i forhold til at modtage efterværn. Tværprofessionelt samarbejde Til at beskrive emnet vil vi bruge to kapitler fra bogen Hånd om helheden skrevet af Robert Eskildsen Jepsen og Søren Kronborg Pedersen. Dette vil vi bruge i forhold til, hvilken betydning samarbejdet mellem de forskellige professionelle har for den unges forløb. Det tværprofessionelle samarbejde er vigtigt for at have fokus på den unge og sikre at den unge får det rigtige efterværnstilbud. Hermeneutik Vi har brugt den hermeneutiske tilgang i udarbejdelse og bearbejdelse af vores og andres empiri. Til det har vi brugt kapitel 13 i bogen Videnskabsteori for begyndere af Torsten Thurén. 7

8 Hermeneutik er fortolkningslæren, det vil sige at forstå, hvordan andre tænker, oplever og resultatet af deres handlinger. hermeneutikken vil forstå og ikke bare begribe (Thurén, 2008, s. 116). I modsætning til positivismen, som har sit udspring i naturvidenskaben, er det hermeneutiske paradigme en usikker metode, som i de fleste tilfælde ikke kan give et entydigt svar, da der er mange aspekter, der kan have indflydelse på resultatet. Fortolkerens rolle kan påvirkes af dennes forforståelse, vurderinger og hvilken kontekst det er i. Hermeneutikken er udpræget humanistisk orienteret (Thurén, 2008, kap. 13). Argumentmodel Vi vil benytte Stephen Toulmins argumentmodel som analyseredskab og vi vil inddrage citater fra interviewene, teoretiske begreber og dele af førnævnte rapporter. Til dette har vi brugt kapitel 13,i Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen Den gode opgave. Empirisk undersøgelsesmetode Da vi skulle forberede interviewene, gjorde vi os nogle overvejelser over, hvilken form for interviews vi ville praktisere. Til udarbejdelsen af vores interviewguide brugte vi afsnit 3.2 i Antropologiske værktøjer af Christa Brønd og Anna Porse Nielsen. Vi udarbejdede en interviewguide (bilag 4), som skulle danne grundlag for et semi-struktureret kvalitativt interview. Det vil sige, vi brugte den udarbejdede interviewguide, men tillod samtidigt at interviewet udviklede sig, så der var plads til spontant opståede spørgsmål. De skulle være åbne og lægge op til, at informanten frit kunne tale og interviewet skulle minde om en samtale (Brønd, Nielsen, 2008, s. 9-15). Vi foretog tre kvalitative interviews, med henholdsvis en sagsbehandler, en seniorforsker ved SFI og en efterværnsmodtager. På grund af tidsmangel, har det ikke været muligt at lave flere interviews, der måske kunne give os nogle andre svar end vi fik på de tre interviews vi foretog. Sagsbehandler og efterværnsmodtager udtrykte ønske om at være anonyme, hvilket vi accepterede ud fra et etisk synspunkt, da deres udtalelser er følsomme og fortrolige. Vi accepterede deres anonymitet, da deres udtalelser understøttes gennem den forskning og faglitteratur vi har tilknyttet projektet. Vi har kendskab til de to anonyme kilders rigtige identiteter. Vi vil derfor fremadrettet omtale, sagsbehandleren som sagsbehandler Bente, efterværnsmodtageren som erfaringskilde Thomas og seniorforskeren Turf Böcker Jacobsen som seniorforsker Turf. Vi er kritiske overfor de interviews vi foretog, da det selvfølgelig kan komme til at virke entydigt. 8

9 Da vi skulle lede efter faglitteratur på internettet, brugte vi søgeordet efterværn. Vi søgte hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, i daglig tale kaldet SFI og således vil blive omtalt i vores projekt. Derudover søgte vi hos Socialstyrelsen og på bibliotek.dk. Vi har desuden fravalgt rapporter der er ældre end fem år, da vi mener de ikke har relevans for opgaven. Dette har vi gjort for at have så aktuelle data som muligt, da vi mener det er vigtigt for at give et så nuanceret billede som muligt. Vi har brugt tre rapporter udarbejdet af SFI, Det gode efterværn, Efterværn for tidligere anbragte unge, en videns og - erfaringsopsamling, Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Vi har også brugt en undersøgelse ved navn Efterværn udarbejdet af De private sociale tilbud, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for børn og unge og Socialpædagogerne. Derudover har vi brugt Nyt fra Ankestyrelsen, nr.2, Vi har læst følgende artikel serie fra Politikken, omhandlende 18 årige Mikkel og hans historie om efterværn. Mikkel blev glemt af kommunen, Hvis jeg er en solstråle, hvorfor så smide den væk og Sidste nat på børnehjemmet. Yderligere har vi læst en artikel fra Socialrådgiveren Det vigtigste arbejde foregår bag scenen, og kronikken Udsatte børn skal lære relationer af Turf Böcker Jacobsen fra Information. Desuden har vi set en forelæsning fra DR2 med Turf Böcker Jacobsen Efterværn, støtte til tidligere anbragte unge. Det er denne litteratur der har været vores grundlag, til at udarbejde spørgsmål til sagsbehandler, seniorforsker og efterværnsmodtager. For at have et fælles udgangspunkt, havde vi aftalt at læse denne litteratur inden vi skulle mødes og udarbejde interviewguidene. I artiklen Det vigtigste arbejde foregår bag scenen og i kronikken Udsatte børn skal lære relationer nævnte seniorforsker Turf en teoretiker ved navn Robbie Gilligan, der udtalte sig om vigtigheden af at bevare de biologiske relationer og samtidig nedtone de tætte relationer til de professionelle. Hans forskning er baseret på det irske samfund og den måde anbringelserne sker her. Efter vores mening er den ikke sammenlignelig, med den måde det danske samfund håndtere anbringelser på og derfor valgte vi ikke at bruge den i vores projekt. Til at starte med ville vi have taget udgangspunkt i Mikkel artiklerne, da vi havde en formodning om, at det kunne blive en følelsesmæssig udfordring for en efterværnsmodtager, at fortælle sin livshistorie til fremmede. Derudover antog vi, at det kunne blive problematisk at finde en egnet erfaringskilde. Efter interviewet med sagsbehandler, fik vi lavet en aftale gennem hende, med en ung efterværnsmodtager. 9

10 Vi havde etiske overvejelser omkring, hvor mange der skulle være med til interviewet, da det kunne være overvældende for den unge, at skulle åbne sig, hvis vi var fire der deltog. Vi valgte derfor at det var to fra gruppen, der skulle foretage interviewet. Vi brugte bevidst ikke for mange fagudtryk, under interviewet med den unge, dette for at skabe en anerkendende og ligeværdig dialog. Spørgsmålene til den unge erfaringskilde, skulle sendes til sagsbehandler Bente, som også deltog da vi foretog interviewet. I interviewene med sagsbehandler Bente og seniorforsker Turf brugte vi til gengæld bevidst fagudtryk, som vi formodede deres faglige kompetencer ville gøre at de havde kendskab til. I interviewet med sagsbehandler Bente brugte vi to begreber, independence og interdependence, omkring kommunens syn på de unge. Hun kendte dog ikke til de to begreber. Vi har nu beskrevet vores undersøgelsesmetode og de overvejelser vi havde omkring de til og fravalg vi har foretaget. I det følgende afsnit vil vi beskrive den valgte teori og empiri. Anvendelse af teori og empiri Vores valgte teori skal danne grundlag for analysen af vores empiri, i forhold til vores problemformulering. Vi har valgt at opdele vores teori og empiri i afsnit, dels for at gøre det mere overskueligt og dels for at gøre de emner synlige, der kan være med til at svare på vores problemformulering. Først behandler vi teorien og derefter empirien. I det første afsnit vil vi beskrive Bourdieus begreber, kapitaler, felt og habitus. Bourdieus begreber Vi har valgt Bourdieus begreber, kapital, felt og habitus, fordi de kan hjælpe os til, at nå en forståelse for den unges handlemåde i efterværnsforløbet. Ifølge Bourdieus terminologi, er der fire forskellige former for kapitaler. De tre første er hoved former for kapital, mens den sidste er den overordnede form: Social kapital. Kulturel kapital. Økonomisk kapital. 10

11 Symbolsk kapital. Den sociale kapital er kendetegnede ved det netværk og betydningsfulde relationer, den unge måtte have. Den kulturelle kapital kan eksempelvis være uddannelse og dannelse. Den økonomiske kapital repræsenterer materielle goder og penge (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 124). Den symbolske kapital er det, som giver den unge magt og ry. Det er en form for anerkendelseskapital, der knytter sig til de andre former for kapitaler. Hvis man er i besiddelse af nogle af de andre former for kapitaler, eksempelvis hvis man har den rette adfærd og har penge og gode forbindelser, vil ens symbolsk kapital beholdning sandsynligvis være stor. Symbolsk kapital går på tværs af de andre kapitalformer og sætter den unge i feltet, i stand til at tilegne sig en position. Der udvikles en førbevidst symbolsk kunnen, som kan give noget af forklaringen på, hvorfor børn fra de bedre stillede klasser, klarer sig bedst i uddannelses sammenhæng, selv om de måske ikke er bedre begavede (Jerlang, Jerlang, 2010, s ). Habitus Habitus er summen af alle de erfaringer vi gør os livet igennem. Alle påvirkninger, kropslige, sproglige, bevidste, førbevidste og alt det vi udsættes for, bliver inkorporeret og lagret i kroppen. Den bestemmer vores måde at handle og tænke på, ofte uden at vi er bevidste om det. Habitus er mere end bare en vane, da det ikke er noget vi gør, ved at øve os for at opnå mestring i at udføre noget. Det handler om, hvordan vi møder verden, samfundet, hvordan vi i et givet felt handler og hvilken respons vi får. I det hele taget i samspillet med andre, udvikler vi en fornemmelse for, hvordan man handler i forskellige situationer og hvad der er rigtigt eller forkert. Habitus er i meget brede træk, resultatet af vores samlede socialisation. Selv om habitus er dybt forankret i os, så er den ikke uforanderlig, da nye erfaringer, livet igennem kan udvikle den (Jerlang, Jerlang, 1996, s. 371). Habitus kan også have stor betydning for, hvordan forskellige individer opfatter og forstår hinanden. To personer med meget forskellig habitus, kan forstå noget der bliver sagt på to vidt 11

12 forskellige måder, hvilket igen kan være en medvirkende årsag til, hvordan mennesker er i stand til at modtage undervisning (Jerlang & Jerlang, 1996, s ). Felt I det moderne samfund, består det sociale felt af en række mindre selvstændige felter med egne logikker, regler, værdier og interesser. Det kan være det pædagogiske felt, det politisk eller lignende. For at have legitim adgang til et specifikt felt, må individet være i besiddelse af den rette habitus, eller om man vil, have de rigtige egenskaber, meninger og kvalifikationer. Feltet vil forsøge at opretholde sig selv, ved at holde nogle ude og ved at definere, hvad der kan give andre adgang. For eksempel ved at vælge de individer der har den rette kapital, der passer til feltet (Jerlang, Jerlang, 2010, s. 70). Vi har i dette afsnit redegjort for Bourdieus begreber og vil nu præsentere teori om relationer. Relationer Vi har valgt at skrive om begrebet relationer, da vi gerne vil undersøge, hvilken betydning relationsdannelse har i forhold til den unge efterværnsmodtager, samt hvordan man får opbygget relationerne. I dette afsnit om relationer, vil vi tage udgangspunkt i Kragh-Müller s artikel Relationer, anerkendelse og underkendelse og Løw s artikel Relationer som sociale konstruktioner. Hvis man definér begrebet relationer, er det en interaktion der foregår mellem mennesker. Det kan være barn/voksen, barn/barn eller voksen/voksen. Ud fra, hvad man tidligere har oplevet når man danner relationer, vil man altid have en forestilling om, hvordan en relation vil blive. Skal en relation udvikle sig, må man bevæge sig fra en tilstand til en anden. Man oplever noget nyt og tilstanden bliver derved ikke fastlåst. Dette sker gennem sociale relationer (Kragh-Müller, 2005). Ifølge Bae er anerkendelse et vigtigt begreb i forhold til at skabe relationer. Hun beskriver fire former for anerkendelse, som er centrale i relationsarbejdet: Forståelse og indlevelse. 12

13 Bekræftelse. Åbenhed. Selvrefleksion og afgrænsning (Kragh-Müller, 2005). I en anerkendende relation behøver man ikke være nervøs for at udtrykke sin mening. Møder man den unge med manglende anerkendelse i relationen, vil den ifølge Bae, ikke turde åbne sig og udtrykke sin mening. Oplever den unge, denne form for relation, kan det betyde at den unge vil udvikle usikkerhed på sig selv, manglende lyst til at lære, passivitet, manglende respekt for andre og lignende. Når en professionel skal danne relation til en ung, gøres dette ud fra den professionelles egne erfaringer, opvækst og opdragelse. Er man som professionel ikke opmærksom på dette og ikke reflekter over egne erfaringer i mødet med den unge, kan man skabe udviklingshæmmende relationer(kragh-müller, 2005). Ud fra et observationsprojekt, konkluderede Bae ligeledes, at det ikke kun er den professionelles baggrund der danner grundlag for ikke-anerkendende relationer, men kan også være pædagogiske prototyper. Hun definer pædagogiske prototyper således, en slags gennemsnitlige forestillinger eller mentale billeder, som vi organiser vores erfaringer ud fra, i dette tilfælde erfaringer med interaktion i pædagogiske situationer (Kragh-Müller, s. 78, 2005). Disse interaktionsmønstre fungerer ikke altid stagnerende, hvis man som professionel reflekterer over dem. I Bae s observationsprojekt, konstaterede hun at der fem pædagogiske prototyper: Problem med at udvikle gensidige dialoger. En tendens til at stille lukkede spørgsmål. Evaluering eller vurdering af alle udsagn. Følelsesmæssig neutralitet eller distance. Problemer med at balancere individuelle og gruppemæssige hensyn (Kragh-Müller, 2005). Møder man den unge ud fra disse synspunkter, bliver relationen uligevægtig. Man møder ikke den unge i øjenhøjde. Den unge udvikler sociale kompetencer i interaktion med andre unge. Dette gøres bedst når det er mellem jævnaldrende og unge der ligner èn selv. Den unges perspektivskifte udvikles bedst i relationen mellem andre unge. Ud fra deres erfaringsgrundlag har de svært ved at indtage den 13

14 voksnes perspektiv og ligeledes har den voksne svært ved at indtage den unges perspektiv(ole Løw, 2002). Ud fra denne teori kan det konstateres, at relationer og måden relationer opstår på, er utrolig vigtig i forhold til, hvordan den unge udvikler sig og i forhold til hvilken måde, den unge vil møde den professionelle. Vi har i dette afsnit redegjort for relationsteori og vil i det følgende, først redegøre for den professionelles rolle i forhold til den unge og dernæst behandle motivationsteori. Rolleteori og motivation Rolleteori I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet rolle, samt de forventninger der er tilknyttet til den professionelle. En rolle forklares som et sæt forventninger, der er knyttet til en bestemt stilling eller funktion/position. En sagsbehandler kan eksempelvis have en bestemt position, hvor hendes rolle forklares, som måden hun spiller den på. Repstad (1983) forklarer begrebet rolle ud fra to teoretiske indfaldsvinkler, blandt andet normer som er knyttet til rollen og et handlingsaspekt, på følgende måde (Lauvås, Lauvås, 2009, s.68). Rolle er en social position, som individet befinder sig i, og som det knytter sig et sæt af forholdsvis stabile normer og forventninger til, eller, om man vil, visse formelle og uformelle regler om, hvordan man skal opføre sig (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). Normerne forklares af Aubert (1979), som værende nogle skrevne eller uskrevne regler for, hvad der er acceptabel eller uacceptabel adfærd og rolleforventninger kan både være skabt af rolleindehaveren selv, men også af omgivelserne (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 68). De rolleindehavere, som interagerer i det sociale system har nogle forventninger og stiller ligeledes forventninger til hinanden. Det kan være sagsbehandleren, som bliver mødt med forventninger fra kolleger, klienter, eller andre professionelle udefra. De kan tilsammen udgøre et socialt pres, for hvordan hun skal, bør eller kan udføre sin rolle (Lauvås, Lauvås, s. 71). Rolleforventningerne kan kollidere, hvis de ydre forventninger til rolleindehaveren afviger for meget og ikke stemmer overens med rolleindehaverens egen rolleopfattelse. I denne kollision har individet eksempelvis tre muligheder 14

15 for at løse det, ved at holde fast i egen rolleopfattelse, hvor man forsøger at få andres rolleforventninger, til at stemme overens med ens egen. Man kan også give efter for det sociale pres, hvor man accepterer og overtager de andres forventninger. Sidst men ikke mindst forlader man det sociale felt og slipper konflikten (Lauvås, Lauvås, 2009, s. 72). Motivation I dette afsnit vil vi redegøre for begrebet motivation og den professionelles rolle som motivator. Begrebet motivation kan defineres, som det der får os til at gøre noget og ikke at gøre noget. (Vejleskov, 2009, s. 41). I pædagogisk sammenhæng skal professionelle, kunne motivere de unge og der skelnes mellem påførte motiver og egenmotiver. De kan deles op i direkte og indirekte motivation. Den direkte motivation handler om ægte interesse for sagen. Den indirekte motivation handler om andre motiver og interesser (Vejleskov, 2009, s. 45). Et eksempel kan være, at den professionelle gør en ung interesseret i at deltage i en aktivitet (påført, direkte) og den unge går med på ideen, fordi det interesserer ham (egenmotivation, direkte). Et andet eksempel kan være, at den professionelle motiverer den unge, ved at tale om, hvorfor aktiviteten er så god for den unge og så videre (påført, indirekte). Den unge går med på ideen, fordi han gerne vil gøre indtryk på den professionelle (egenmotivation, indirekte) (Vejleskov, 2009, s ). I dette afsnit har vi behandlet begreberne rolle og motivation samt den professionelles rolle som motivator. I næste afsnit vil vi redegøre for det tværprofessionelle samarbejde. Tværprofessionelt samarbejde Vi vil definere begrebet tværprofessionelt samarbejde og efterfølgende beskrive samarbejdet mellem de professionelle i forvaltningerne. Definition af tværprofessionelt samarbejde: Samarbejde, som overskrider den enkelte professions forståelse, og som stræber mod en ny syntese (Højholt, 2009, s. 32). I et oplæg til kvalitetsreformen i 2007 udarbejdede, den daværende regering et temaoplæg, der skulle være med til at understrege den fokus, der var og er på at øge det tværprofessionelle samarbejde: Regeringen ønsker at der skal være en sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen 15

16 styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor (Pedersen, 2012, s. 191). Da Barnets reform blev vedtaget i 2011, gav den øgede muligheder for at udveksle oplysninger mellem forvaltninger. Siden er der kommet flere lovændringer, der skal være medvirkende til at sikre en tidlig indsats i forhold til børn og unge med udfordringer. Disse lovændringer gælder i forhold til lempelse af tavshedspligten 49, stykke a, og en mere præcis beskrivelse af underretningspligten 153, stykke 3 (Socialstyrelsen.dk). Ser man på de tiltag, der er foretaget både nationalt og kommunalt, ser det ud til, at det i højere grad skal være de professionelle, der skal samarbejde og støtte op om den unge og ikke som det er nu, at den unge skal opsøge mange forskellige forvaltninger. Sagt på en anden måde, skal forvaltningerne væk fra den skematænkning der ellers har været meget traditionel og der skal ses mere på brugerens ressourcer, frem for begrænsningerne (Jepsen, 2012 s. 79). Traditionel tænkning Nutidigt ideal (Figur 1, Jepsen 2012, s 80) Det vil også medføre, at kommunerne bliver nødsaget til at opgive deres, her og nu, økonomiske kassetænkning og skal i stedet se på den samlede udgift, i forhold til indsatsen for den unge (Pedersen, 2012 s. 204). Tværprofessionelt samarbejde, skal fungere som et middel, til at imødekomme brugeren på den bedst tænkelige måde. Der kan opstå forhindringer, der kan medføre at samarbejdet kommer til at fremstå som et kommunalt mål, frem for et middel til at øge det tværprofessionelle samarbejde og 16

17 derfor ikke vil give den ønskede effekt (Pedersen, 2012 s.202). Når forskellige professionelle skal samarbejde, kan det ikke undgås at der opstår nogle udfordringer. Der kan inden for professionerne være opbygget et særligt fagsprog, der kan være meget svært at forstå for andre faggrupper. Dette kan medføre at en faggruppe kommer til at fremstå som overlegen og bedrevidende og det er ikke fordrende for samarbejdet. For at få fuldt udbytte af samarbejdet, er det vigtigt at alle faggrupper ligeværdigt, kommer med deres faglige input (Jepsen, 2012 s.57). En anden udfordring er det manglende kendskab til andre professionelles fagområder, kompetencer og forskellige indgangsvinkler, der forvaltningsmæssigt vil være i forhold til de aktuelle problematikker (Pedersen, 2012, s. 200). Der kan være tale om en negativ forforståelse, der i værste fald kan være med til at nedbryde samarbejdet frem for at udbygge det. Derudover kan det i en ofte stresset hverdag, være svært at have overskud til at sætte sig ud over egne arbejdsopgaver og se hvilke faglige vinkler andre faggrupper har. Dette kan være med til at den unge, ikke bliver hjulpet på den bedst mulige måde (Pedersen, 2012, s. 202). Vi har nu defineret begrebet tværprofessionelt samarbejde og beskrevet det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningerne. I følgende afsnit vil vi behandle det empiriske materiale. Præsentation af empirisk materiale Det følgende afsnit giver en præsentation af vores empiri, som består af et interview med erfaringskilde Thomas, seniorforsker Turf og sagsbehandler Bente. Kommunen sagsbehandler Bente arbejder i, er anonymiseret efter aftale med sagsbehandler Bente og gruppen. Relationer/den professionelles rolle Vi vil i dette afsnit fremstille den empiri, der omhandler relationer, den professionelles rolle og motivation. Erfaringskilde Thomas taler om mange forskellige relationer. Der er en voksen han stoler hundrede procent på og det er hans mor. Hun støtter ham i alt og råder ham til at tænke sig om, når han skal træffe en beslutning. Om relationen til sin biologiske far siger han ( ) han skal bare skydes (bilag 1) I SFI rapporten Efterværn - støtte til tidligere anbragte unge, står der at de tidligere anbragte unge ofte har en række udfordringer, i forhold til at klare en almindelig hverdag. De har massive mangler 17

18 i forhold til basal viden og har ikke et socialt netværk, der støtter op om dem. De tidligere anbragte unge har desuden ofte problemer med kriminalitet, misbrug og psykiske sygdomme (Jakobsen et al., 2010, s ). Ifølge Socialstyrelsens Det gode efterværn, en bog der er baseret på 10 tidligere anbragte unges positive fortællinger om efterværn, har de tidligere anbragte unge, ikke en tæt kontakt til deres biologiske forældre. Deres livline er derfor ofte en kontaktperson eller pædagog på opholdsstedet (Andersen et al., 2011). Seniorforsker Turf mener, at relationer skal ses i et bredere perspektiv end man ser det nu. Kontakten til den biologiske familie, er vigtig for at få en forståelse for, hvor de kommer fra. Selv om kontakten er, ikke eksisterende i perioder er det vigtigt at holde fast i den. Det kan være den biologiske familie på et senere tidspunkt, har bedre ressourcer til at tage sig af den unge. Det er også vigtigt at få relationer til personer som er forskellig fra den unge selv, for at skabe udvikling og forandring. Der skal ifølge seniorforsker Turf også være mulighed for at fastholde relationer til søskende og bedsteforældre, da det kan komme den unge til gode, for eksempel efter anbringelsens ophør (bilag 3). Da erfaringskilde Thomas anbringelse på Christianshede var ved at slutte, fik sagsbehandler Bente motiveret ham til at forlænge opholdet med et halvt år. Til trods for, at han til at starte med, var meget imod dette. På opholdsstedet Christianshede oplevede han nogle voksne, der gav ham faste regler, men alligevel tog hensyn til ham. For eksempel fortalte erfaringskilde Thomas ( ) min kontaktperson kom ind på værelset og gamede med mig når de andre var lagt i seng. Han har stadig kontakt til en pædagog fra Christianshede, som ringer til ham en gang imellem (bilag 1). Ifølge Det gode efterværn har de alle oplevet, at have en tæt og fortrolig kontakt til en voksen. Flere af de unge fortæller, at det betyder meget for dem stadigvæk at have kontakt til de voksne på opholdsstedet, efter efterværnsforløbet er afsluttet (Andersen et al., 2012). Erfaringskilde Thomas blev tilbudt et udslusningstilbud på Christianshede, men afslog på grund af, at han havde svært ved at undvære familie og venner, ( )de var jo ligesom på en anden landsdel. I forhold til sagsbehandlere, har han oplevet så mange at han ikke ( )kan tælle dem på to hænder og ikke ( )kan sætte ansigt på dem. Han siger den eneste sagsbehandler han har stolet 18

19 på, er sagsbehandler Bente, som har haft hans sag i 1,5 år. Hun har besøgt ham på opholdsstedet og de har mailet sammen (bilag 1). Sagsbehandleren har ifølge seniorforsker Turf en facilitator rolle, det vil sige, den der skaber kontakter mellem den unge og andre. Han mener at det er en utrolig vigtig socialpædagogisk opgave, at motivere og integrere de unge i det lokalsamfund de bor i. Ved for eksempel at deltage i de lokale idrætsforeninger (bilag 3). Dette kaldes det helhedsorienterede perspektiv. Det er et perspektiv som bliver nævnt i rapporten og som de fleste kommuner gerne vil arbejde hen imod (Mølholt et al., 2012, s. 154). Seniorforsker Turf fortæller at flere SFI rapporter viser, at de unge oplever konstante skift af sagsbehandlere og ingen kontinuitet af medarbejdere på institutionerne. Det kan gøre det svært for de unge at skabe varige relationer. Hvis de unge er gode til at skabe relationer og deres kapitaler er udviklet, vil de være gode til at forhandle sig frem til et efterværnstilbud. Dette kaldes creaming. Seniorforsker Turf udtalte ( )det burde ikke være nødvendigt, at skulle kæmp for sine rettigheder. (bilag 3). Sagsbehandler Bente fortæller, hun laver en alliance med den unge, hvor hun forklarer om fordele og ulemper ved efterværn. Hun mener det er en ulempe, hvis den unge har haft for mange skift af sagsbehandler, det besværliggør relationsdannelsen. De unge er længere tid om at opbygge et tillidsforhold, hvor de føler sig trygge nok til at tale om deres problemer. I forhold til hendes rolle som forhandler for den unge og efterværnstilbud, er det netop vigtigt med en god relation til den unge. Hun mener selv, hendes unge alder (25 år) er en fordel i forhold til, hvordan den unge opfatter hende og lytter til hende (bilag 2). Seniorforsker Turf fortæller, at på opholdsstederne kan de yngste af pædagogerne, via deres alder, få en rolle som minder om en søskenderolle, da de unge føler en større ligeværdighed med dem (bilag 3). Erfaringskilde Thomas s kontaktperson, som har fuldtidsjob som fængselsbetjent, bruger han mest som chauffør når han har behov for det. Han har jo sit fængsel og har ikke altid tid når jeg har brug for det. Om kontaktpersonen siger erfaringskilde Thomas yderligere ( )jeg lægger selv budget, men kunne godt tænke mig han hjalp mig med at søge SU lån og boligstøtte og sådan noget (bilag 1) 19

20 Vi har nu beskrevet vores empiri omkring den unge og dennes relationer til familie, venner og de professionelle. Vi har også beskrevet den rolle den professionelle har, blandt andet som motivator i forhold til den unge. Tværprofessionelt Vi vil i det følgende afsnit præsentere den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde i forvaltningen. Erfaringskilde Thomas fortæller, at sagsbehandler Bente henvendte sig til ham omkring efterværn, men han hørte ikke noget om det, fra Christianshede (bilag 1). Sagsbehandler Bente fortæller, at en gang om måneden holder lederne af de forskellige forvaltninger et koordinationsmøde, hvor de beslutter, hvem der kan få tildelt efterværn. Sagsbehandlerne deltager ikke i dette møde, hvilket ifølge sagsbehandler Bente er problematisk, da det ikke er alt der kan skriftliggøres. Sagsbehandler Bente har et stort ønske om mere tværprofessionelt samarbejde de forskellige forvaltninger imellem, hvilket de andre forvaltninger også har ytret ønsker om, ( ) men der er ingen der organiserer det. Hun mener at det skyldes kassetænkning og at de økonomiske hensyn fylder for meget, i forhold til hensynet til den unge. Sagsbehandler Bente mener desuden, at kommunen gerne vil have de unge udsluset så hurtigt som muligt. Hun er med i et projekt, der skal gøre opmærksom på de forskellige forvaltningers arbejdsgange, dette for at komme negative forforståelser til livs (bilag 2). Seniorforsker Turf nævner, at der er samarbejdsproblemer mellem de forskellige fagpersoner, dette kan skyldes den fysiske afstand og manglende dagligt samarbejde. Seniorforsker Turf fortæller om et forsøgsprojekt i fire kommuner,(roskilde, Gentofte, Fredericia og København), der omhandler en samarbejdsmodel. Ideen med samarbejdsmodellen er, at der skal ske en bedre koordinering mellem de forskellige samarbejdspartnere. I dag er det først når den unge er 17,5 år gammel, at der bliver udarbejdet en handleplan for den unges overgang til voksenlivet, men ifølge modellen skal dette ske allerede når den unge er omkring år gammel. Det mener seniorforsker Turf er et positivt tiltag, da det er for sent når den unge er 17,5 år (bilag 3). Vi har nu beskrevet den empiri der er relevant i forhold til det tværprofessionelle samarbejde. Lovgivning/Økonomi Her vil vi beskrive den empiri der omhandler lovgivning, relevante nationale forskningsresultater og de økonomiske aspekter i tildeling af efterværn. 20

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring?

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015

Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation. Årskursus 2015 Workshop Sundhedspædagogik og kommunikation Årskursus 2015 1 Formål og program Formålet er, at deltagerne reflekterer over, hvad rehabilitering betyder for deres tilgang til løsninger for borgerne, og

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen

Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen Praktikstedsbeskrivelse For SFO Børneboligen 1 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Fanummer Institutionens

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere