R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R E D E G Ø R E L S E. om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant)"

Transkript

1 Retsudvalget REU alm. del Bilag 244 Offentligt Lovafdelingen Dato: 13. januar 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Mie Vinkel Sørensen Sagsnr.: Dok.: R E D E G Ø R E L S E om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant) 1. Baggrund Den 1. januar 2006 trådte nye regler om virksomhedspant i kraft, jf. lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tingslysningsloven, konkursloven og andre love (virksomhedspant). Reglerne blev udformet på grundlag af forslag fra udvalget om virksomhedspant i betænkning nr. 1459/2005 (herefter betænkningen ). I forbindelse med justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18 af 6. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg om lovforslaget (L 162) udtalte justitsministeren, at loven ville blive undergivet lovovervågning, således at Justitsministeriet senest 3 år efter dens ikrafttræden skulle fremlægge en redegørelse for Folketinget om lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer og for erhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder. Den 29. januar 2009 afgav Justitsministeriet en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om lovovervågning af reglerne om virksomhedspant. Af redegørelsens konklusion fremgår bl.a., at virksomhedspanteordningen endnu ikke havde opnået den forventede faktiske udbredelse. Endvidere fremgår det, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant på baggrund af de modtagne høringssvar syntes at have haft en positiv virkning for nogle erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder, men at der dog ikke forelå sikre Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax

2 oplysninger herom. Hvad angår ordningens virkninger for de almindelige kreditorer, forelå der ikke de fornødne oplysninger om skifteretternes behandling af konkursboer, hvor der havde været virksomhedspant eller fordringspant. På den baggrund fandt Justitsministeriet, at lov om virksomhedspant fortsat burde være undergivet lovoverovervågning, således at Justitsministeriet senest den 1. januar 2012 fremlægger en yderligere redegørelse for Folketinget om lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer og for erhvervsvirksomhedernes finansieringsmuligheder. Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet denne redegørelse. 2. Høring over lovens generelle virkninger 2.1. Hørte organisationer og myndigheder Justitsministeriet har til brug for udarbejdelsen af denne redegørelse anmodet om oplysninger fra følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Erhverv, Dansk Revisorforening, DI, Dansk Mode & Textil, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finans og Leasing, Finansrådet, Håndværksrådet, Kuratorforeningen, Lønmodtagernes Garantifond, Rigsadvokaten og SKAT. Justitsministeriet har endvidere modtaget oplysninger fra Danske Insolvensadvokater. Danske Advokater har meddelt, at foreningen ved sin besvarelse har inddraget Danske Insolvensadvokater og Danske Inkassoadvokater Den faktiske udbredelse af ordningen Generelt om ordningens faktiske udbredelse Da udvalget om virksomhedspant vurderede de økonomiske konsekvenser ved indførelsen af ordningen, blev det antaget, at omkring 30 pct. af virksomhedernes varelagre, immaterielle rettigheder og kundetilgodehavender på sigt ville blive omfattet af virksomhedspant, jf. betænkningen side 238. Denne forventning byggede bl.a. på erfaringerne ved indførelsen af virksomhedspant i Sverige og oplysninger fra Finansrådet. 2

3 Med henblik på at belyse den faktiske udbredelse af ordningen har Justitsministeriet anmodet Domstolsstyrelsen om at oplyse antallet af tinglyste negativerklæringer, jf. tinglysningslovens 43, stk. 2 (og pkt nedenfor), og antallet af tinglyste dokumenter om henholdsvis virksomhedspant og fordringspant samt værdien heraf i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at der i den pågældende periode er tinglyst (i parentes angives de tilsvarende tal for perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2008): Virksomhedspant Fordringspant Negativerklæringer stk. ( stk.) stk. (1.710 stk.) stk. (5.146 stk.) Domstolsstyrelsen har samtidig oplyst, at der primo december 2011 i alt er tinglyst: Virksomhedspant Fordringspant stk. for i alt kr stk. for i alt kr. Da udvalget om virksomhedspant vurderede de økonomiske konsekvenser ved indførelsen af ordningen, opgjorde udvalget virksomhedernes samlede aktiver for 2001 på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om immaterielle anlægsaktiver, varelagre og tilgodehavender fra salg, jf. betænkningen side 234. Værdien af de tilsvarende aktiver kan i 2009 opgøres til i alt ca. 661 mia. kr., jf. Danmarks Statistik, Regnskabsstatistik 2009, private byerhverv. Det skal dog bemærkes, at Danmark Statistiks opgørelser ikke er fordelt på nøjagtig samme brancher som i Som det fremgår af oplysningerne fra Domstolsstyrelsen, er der primo december 2011 tinglyst virksomhedspant og fordringspant til en samlet værdi af ca. 61 mia. kr. svarende til ca. 9 pct. af virksomhedernes relevante aktiver. I redegørelsen fra 2009 opgjorde Justitsministeriet udbredelsesgraden til ca. 4 pct., idet der frem til den 1. juli 2008 var tinglyst virksomhedspant og fordringspant til en samlet værdi af ca. 26 mia. kr., og ifølge oplysninger fra Domstolsstyrelsen var der dengang stort set ikke sket aflysninger af virksomhedspant siden ordningens indførelse. 3

4 Håndværksrådet har i september 2011 foretaget en medlemsundersøgelse, hvor 726 virksomheder bl.a. har svaret på spørgsmål om deres brug af virksomhedspanteordningen. 44 ud af de 726 adspurgte virksomheder oplyser at have gjort brug af virksomhedspanteordningen. Ligeledes har DI til brug for sit høringssvar foretaget en medlemsundersøgelse, hvor 182 mindre og mellemstore virksomheder bl.a. har svaret på spørgsmål om deres brug af virksomhedspanteordningen. Undersøgelsen viser, at hver fjerde adspurgte virksomhed har gjort brug af virksomhedspanteordningen. FSR danske revisorer har i september 2011 foretaget en medlemsundersøgelse, hvor i alt 203 medlemmer har svaret på spørgsmål om bl.a. brugen af virksomhedspanteordningen. Det fremgår af undersøgelsen, at 45 pct. af de adspurgte revisorer i stort omfang oplever, at virksomheder gør brug af virksomheds- og fordringspant. Herudover oplever 43 pct. i mindre omfang, at virksomheder gør brug af ordningen. De resterende 12 pct. svarede, at de slet ikke oplever, at virksomheder gør brug af ordningen, eller at de ikke ved det. Lønmodtagernes Garantifond oplyser, at det er dens erfaring, at der er sket en øget anvendelse af virksomhedspanteordningen også i mindre virksomheder. Det er Danske Advokaters opfattelse, at reglerne om virksomhedspant især har vundet udbredelse fra efteråret 2008 under indtryk af finanskrisen. Endvidere er det vurderingen, at der findes virksomhedspant i en meget stor del af virksomhederne, selv i relativt små virksomheder Virksomhedspant og fordringspant Da ordningen blev vedtaget, forventede man, at navnlig pengeinstitutterne ville blive bedre stillet som følge af indførelsen af virksomhedspant, jf. betænkningen side 231. De modtagne høringssvar bekræfter, at virksomhedspant og fordringspant overvejende anvendes af pengeinstitutter. Advokatrådet har ikke ændret opfattelse siden Justitsministeriets høring til brug for redegørelsen i Således finder Advokatrådet fortsat, at virksomhedspant og fordringspant i det væsentligste anvendes af pengeinstitutter og kun i meget begrænset omfang af andre end de finansielle kreditorer. 4

5 Det er Danske Advokaters vurdering, at virksomhedspant navnlig er blevet anvendt fra efteråret 2008, og at dette skyldes finanskrisen. Det er foreningens erfaring, at mange pengeinstitutter i denne periode har anmodet låntagerne om yderligere sikkerhedsstillelse i form af virksomhedspant for allerede eksisterende engagementer. Finansrådet oplyser, at det er rådets erfaring, at pengeinstitutter anvender virksomhedspant, hvorimod anvendelsen af fordringspant sker i mindre omfang. Endvidere anfører Finansrådet, at anvendelsen af både virksomhedspant og fordringspant sker på mange forskellige måder. Finans og Leasing anfører, at der ikke er sket ændringer i medlemmernes oplevelse af virksomhedspantreglerne siden redegørelsen i Således anvender finansieringsselskaberne kun yderst sjældent virksomhedspant eller fordringspant. På debitorsiden tegner der sig ligesom i redegørelsen fra 2009 et mindre skarpt billede af, hvem der benytter sig af ordningen. I forbindelse med udvalgsarbejdet oplyste Finansrådet, at virksomhedspant ville have størst betydning for de virksomheder, som har store værdier bundet i de aktivtyper, der kan indgå i et virksomhedspant (eksempelvis varelagre og kundetilgodehavender), jf. betænkningen, side 258. Danske Advokater anfører som nævnt ovenfor, at virksomhedspant efter foreningens vurdering findes i en meget stor del af virksomhederne, og at selv relativt små virksomheder anvender virksomhedspant. Dansk Automobilforhandler Forening oplyser ligesom i 2009 at brugen af virksomhedspant formentlig er meget lidt udbredt hos nybilforhandlere Negativerklæringer En negativerklæring er et dokument, hvori en aftalepart forpligter sig til ikke at pantsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Med loven om virksomhedspant blev der tilvejebragt hjemmel til at tinglyse negativerklæringer i personbogen, jf. tinglysningslovens 43, stk. 2. Formålet hermed var at sikre en vis finansieringsmæssig fleksibilitet i ordningen, jf. betænkningen side

6 Tinglysning af negativerklæringer anvendes som beskyttelse mod potentielle virksomheds- og fordringspanthavere og kan således f.eks. bruges til at hindre tinglysning af virksomhedspant i varelagre eller i kundetilgodehavender. Da pengeinstitutterne i vidt omfang selv optræder som virksomheds- eller fordringspanthaver, anvendes negativerklæringer hovedsageligt af finansieringsselskaberne, hvilket også afspejler sig i høringssvarene. Finans og Leasing oplyser, at finansieringsselskaberne benytter sig af adgangen til at tinglyse negativerklæringer. Finansrådet anfører, at det er rådets erfaring, at pengeinstitutter kun i mindre omfang benytter sig af tinglysning af negativerklæringer. Dansk Automobilforhandler Forening oplyser ligesom i 2009 at mange nybilforhandlere stilles over for krav fra deres leverandører om at tinglyse negativerklæringer i personbogen som beskyttelse mod potentielle virksomheds- og fordringspanthavere Lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer Generelt Da loven blev vedtaget, forventedes det, at den bedre sikkerhed for långiver, som får stillet virksomhedspant, ville indebære, at andre, usikrede kreditorer, f.eks. vareleverandører, Lønmodtagernes Garantifond og SKAT, ville blive stillet ringere og risikere at få et større dividendetab under en eventuel konkurs, jf. Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side Advokatrådet anfører ligesom i 2009 at det er rådets opfattelse, at indførelsen af reglerne om virksomhedspant og fordringspant har indebåret en reduktion af den dividende, der udloddes i konkursboer, og at der i større omfang end før reglernes indførelse ikke udloddes dividende til simple kreditorer i henhold til konkurslovens 97. Danske Advokater finder, at reglerne om virksomhedspant og fordringspant har medført en betydelig forringelse af de almindelige kreditorers stilling. Lønmodtagernes Garantifond oplyser, at garantifonden har registreret en nedgang i dividendeprocenten, som efter garantifondens opfattelse formentlig skyldes indførelsen af reglerne om virksomhedspant. Garantifon- 6

7 den påpeger dog samtidig, at dividendeudlodning kan ske 3 til 5 år, efter at et konkursdekret afsiges. SKAT oplyser, at SKAT generelt har gode erfaringer med udlæg i aktiver omfattet af et virksomhedspant, idet underretning til panthaver (oftest en bank) i mange tilfælde medfører, at restancen til SKAT betales. Det fremgår ikke af SKATs høringssvar, om indførelsen af virksomhedspanteordningen har medført et fald i dividendeindtægter i tilfælde af virksomhedspantsætters konkurs. Med henblik på nærmere at belyse virkningen for de almindelige kreditorer har Justitsministeriet anmodet Domstolsstyrelsen om at indhente oplysninger om skifteretternes behandling af konkursboer, hvor der har været virksomhedspant eller fordringspant. Domstolsstyrelsen har ved hjælp af et spørgeskema indhentet oplysninger fra skifteretterne om behandlingen af konkursboer i perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2011, hvor der har været virksomhedspant eller fordringspant. Domstolsstyrelsen har i den anledning indsendt udfyldte spørgeskemaer til Justitsministeriet. Det fremgår af de udfyldte spørgeskemaer, at der i indsamlingsperioden ikke var nogen dividende til de simple kreditorer i 395 ud af de 428 sager, hvor der foreligger oplysninger om dividenden Omstødelse af udlæg i genstande omfattet af virksomhedspant SKAT oplyser, at SKAT siden høringen til brug for redegørelsen i 2009 har oplevet en stigning i antallet af udlæg i aktiver omfattet af virksomhedspant eller fordringspant. SKAT anfører dog samtidig, at antallet af udlæg pr. år er stabilt for 2009 og 2010, og det forventes tillige at være tilfældet for så vidt angår Endvidere anfører SKAT, at antallet af udlæg i aktiver omfattet af virksomhedspant og fordringspant ud fra en geografisk betragtning er klart dominerende vest for Storebælt. Det fremgår af spørgeskemaerne fra Domstolsstyrelsen, at der i indsamlingsperioden alene i 9 konkursboer i medfør af konkurslovens 71, stk. 1 (om omstødelse af udlæg, der er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen), er sket omstødelse af udlæg i genstande omfattet af virksomhedspantet. Kun i få tilfælde er der foretaget udlæg i genstande omfattet af virksomhedspantet, hvor der ikke er sket omstødelse af udlægget. I langt 7

8 hovedparten af konkursboerne har der således ikke på konkurstidspunktet været udlæg i genstande omfattet af virksomhedspantet Virksomhedspant eller fordringspant, der er stillet til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærtstående Det var udvalgets opfattelse, at en ordning med virksomhedspant ville kunne indebære en risiko for misbrug af pantsætningen i tilfælde, hvor parterne er nærtstående, jf. betænkningen side 147f. Der kan derfor ikke stilles virksomheds- eller fordringspant til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærtstående, jf. tinglysningslovens 47 e, stk. 1. Det fremgår af spørgeskemaerne fra Domstolsstyrelsen, at der i kun 2 sager er rejst spørgsmål om, at et virksomhedspant eller fordringspant er uden retsvirkning som følge af tinglysningslovens 47 e, stk. 1, om pantsætning til fordel for nærtstående Udgifter til bobehandling Da udvalget om virksomhedspant overvejede de konkursretlige konsekvenser af ordningen, var det bl.a. opfattelsen, at indførelse af virksomhedspanteordningen ville kunne medføre øget risiko for, at insolvente virksomheder ikke ville blive undergivet en egentlig bobehandling, idet der formentlig ikke ville være tilstrækkelige midler i boet til at dække omkostningerne herved, jf. betænkningen side 191. Derfor blev der ved udformningen af ordningen lagt vægt på at sikre, at der i kraft af virksomhedspanthaverens hæftelse for boomkostningerne, jf. konkurslovens 27, er tilstrækkelige midler til at foretage en forsvarlig bobehandling. Advokatrådet anfører ligesom i 2009 at antallet af boer, der afsluttes i medfør af konkurslovens 143 (fordi der ikke er midler i boet ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne), er større end før indførelsen af virksomhedspant. Det fremgår af spørgeskemaerne fra Domstolsstyrelsen, at der i 193 sager er blevet krævet sikkerhedsstillelse af simple kreditorer, der har indgivet konkursbegæring. Ud af de 193 sager har skifteretterne i 7 tilfælde vurderet, at sikkerhedsstillelsen var højere, end hvis der ikke havde været virksomhedspant i boet, mens den i 75 tilfælde vurderes at have været lavere, end hvis der ikke havde været virksomhedspant. 8

9 Endvidere fremgår det, at virksomhedspanthaver(e) i 241 sager er blevet afkrævet den subsidiære hæftelse for boomkostningerne og i 225 sager sikkerhedsstillelse for hæftelsen. I hovedparten af de sager, hvor virksomhedspanthaver(e) er blevet afkrævet sikkerhedsstillelse, har sikkerhedsstillelsen været på kr. Lønmodtagernes Garantifond oplyser, at garantifonden modtager et øget antal begæringer om sikkerhedsstillelse for boets omkostninger til førelse af omstødelsessager, idet boet ikke længere har midler hertil Misbrug I forbindelse med lovens vedtagelse var man opmærksom på, at virksomhedspantets flydende karakter kunne øge risikoen for misbrug, f.eks. ved at aktiver uberettiget bliver udskilt af pantet, eller ved at aktiver uberettiget bliver bragt i ly af virksomhedspantet. Det er Advokatrådets opfattelse, at de begrænsede midler til at udføre bobehandling betyder, at eventuelle strafbare forhold i konkursboer med virksomhedspant og fordringspant ikke bliver afdækket. På den baggrund er det Advokatrådets vurdering, at reglerne om virksomhedspant formentlig har medført, at der er indledt færre straffesager om skyldnersvig i sådanne konkursboer. Herudover anfører Advokatrådet, at de begrænsede midler i konkursboer i vidt omfang også har forhindret en afdækning af eventuelle omstødelige dispositioner eller et eventuelt ledelsesansvar. For så vidt angår de helt små konkursboer, herunder navnlig de såkaldte tvangsopløsningsboer, anfører Advokatrådet, at indførelsen af virksomhedspanthavers subsidiære sikkerhedsstillelse i et vist omfang har medført, at der i sådanne konkursboer nu oftere er flere midler til at afdække omstødelige dispositioner og strafbare forhold. Danske Advokater har ikke kendskab til sager, hvor en skyldner (virksomhedspantsætter) har begået skyldnersvig mod virksomhedspanthaver. Danske Advokater tilslutter sig imidlertid Advokatrådets opfattelse af, at de begrænsede midler til at gennemføre undersøgelser af konkursboer med virksomhedspant eller fordringspant gør det vanskeligere at afdække eventuelle strafbare forhold. 9

10 Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2011 har været tre sager, hvor der er indgivet anmeldelse om skyldnersvig i form af krænkelse af et virksomhedspant. To sager er afgjort med påtaleopgivelse eller påtalebegrænsning, idet det ikke skønnedes muligt at bevise et strafbart forhold i form af krænkelse af virksomhedspantet. Én sag er fortsat under efterforskning. Rigsadvokaten har desuden oplyst, at der i den pågældende periode endvidere er indgivet én anmeldelse om bedrageri i form af stiftelse af et fordringspant, selv om fordringerne allerede var omfattet af et virksomhedspant. Der er rejst tiltale i sagen, som endnu ikke er afgjort af byretten Lovens generelle virkninger for de erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder Reglerne om virksomhedspant og fordringspant indebærer nye muligheder for at anvende erhvervsaktiver som grundlag for låntagning med henblik på at give erhvervslivet flere og mere fleksible finansieringsmuligheder. Da loven blev vedtaget forventedes det, at muligheden for at give kreditor større sikkerhed for lånet generelt ville medføre en bedre og billigere finansiering for erhvervsdrivende, jf. Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side Det er Danske Advokaters opfattelse, at virksomhederne ikke har fået adgang til billigere og bedre finansiering som følge af indførelsen af reglerne om virksomhedspant og fordringspant. Ifølge Finansrådet har ordningen medført, at der er blevet ydet kreditter, som ellers ikke ville være blevet ydet, og kreditgivningen er i flere tilfælde sket på mere fordelagtige vilkår. Endvidere er det Finansrådets erfaring, at låntagere bruger virksomhedspant og fordringspant som forhandlingselement til at opnå bedre lånevilkår i deres pengeinstitut. Dansk Mode & Textil anfører, at mange virksomheder oplever, at bankerne kræver virksomhedspant som en supplerende sikkerhed, der reelt ikke giver virksomhederne bedre finansieringsmuligheder. I Håndværksrådets medlemsundersøgelse har 726 virksomheder bl.a. svaret på spørgsmål om virksomhedspanteordningens betydning for lånevilkårene. Ud af de 44 virksomheder, som havde optaget lån mod sikkerhed i virksomhedspant, finder 14, at muligheden for at stille sikkerhed i form af virksomhedspant har givet dem bedre lånevilkår, end de ellers ville 10

11 have fået. 23 virksomheder finder, at lånevilkårene ikke er blevet forbedret, mens 7 ikke ved, om vilkårene er forbedret, eller ikke har besvaret spørgsmålet. Medlemsundersøgelsen tyder efter Håndværksrådets opfattelse på, at hovedparten af virksomhederne oplever, at ordningen ikke har bevirket en forbedring af deres lånevilkår, men har givet bankerne endnu et instrument til at holde fast i kunden. Håndværksrådet peger dog samtidig på, at der siden 2006, hvor reglerne om virksomhedspant trådte i kraft, generelt er sket et markant skifte i specielt de små og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder, og at undersøgelsens resultater skal ses i lyset heraf. Blandt de virksomheder, som ifølge DI s medlemsundersøgelse har optaget lån mod sikkerhed i et virksomhedspant, vurderer lidt over halvdelen, at virksomhedspantet ikke har ført til nogen reel forbedring for virksomheden. Ifølge mere end 50 pct. af de adspurgte revisorer i FSR danske revisorers medlemsundersøgelse har brugen af virksomhedspant og fordringspant haft en positiv effekt på virksomhedernes finansieringsmuligheder, mens 34,5 pct. mener, at ordningen ikke har haft betydning for virksomhedernes finansieringsmuligheder. Godt 44 pct. af de adspurgte revisorer anfører, at de kender til tilfælde, hvor brugen af virksomhedspant eller fordringspant har været medvirkende til at undgå konkurs blandt virksomheder. FSR danske revisorer vurderer på denne baggrund, at virksomhedspantreglerne vil understøtte de nye regler om rekonstruktion, der trådte i kraft den 1. april Endvidere fremgår det af FSR danske revisorers medlemsundersøgelse, at 40 pct. af de adspurgte revisorer oplever, at banken får virksomhedspant i forbindelse med genforhandling af et eksisterende engagement, mens lidt over 30 pct. anfører, at virksomhedspant er blevet stillet i forbindelse med en udvidelse af den eksisterende kredit. 15 pct. af de adspurgte oplyser, at virksomhedspant er blevet givet i forbindelse med etablering af ny kreditfacilitet med eksisterende bankforbindelse. Kun 5 pct. oplever, at banken får virksomhedspant i forbindelse med oprettelse af ny kredit hos en ny bankforbindelse. 11

12 2.5. Forslag til ændringer af ordningen Danske Advokater foreslår, at den beløbsmæssige grænse på kr. i konkurslovens 27, stk. 4 og 5, vedrørende virksomhedspanthaverens sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved boets behandling ophæves eller markant forhøjes. Danske Advokater begrunder forslaget med, at beløbet er utilstrækkeligt til at gennemføre de nødvendige undersøgelser i konkursboet. Danske Advokater foreslår desuden, at der indføres regler om objektive tiltrædelseskriterier (flagningsregel) for virksomhedspanthaver, dvs. regler om, hvornår panthaveren skal anses for at have søgt fyldestgørelse i sit pant. Forslaget er navnlig begrundet med, at virksomhedspanthaver har mulighed for spekulativ adfærd på bekostning af andre kreditorer, når det er vanskeligt at afgøre, om virksomhedspanthaver har tiltrådt virksomhedspantet. Endvidere foreslår Danske Advokater, at der indføres en pligt til at anvende en autoritativ vurdering eller afhændelsesmåde, der sikrer realisation af pantet til markedsværdi. Begrundelsen for forslaget er, at en virksomhedspanthaver, som kun har interesse i hurtig at få afdækket sit engagement, vil være tilbøjelig til at sælge pantet til spotpris med den konsekvens, at en eventuel friværdi går tabt for de andre, usikrede kreditorer. I tilknytning hertil foreslår foreningen, at der indføres en bevisbyrderegel, hvorefter virksomhedspanthaver har bevisbyrden for forsvarligt salg og værdisætning. Endelig anfører Danske Advokater, at det kan overvejes at ophæve forbuddet i tinglysningslovens 47 c, stk. 2, 2. pkt., mod at overdrage et skadesløsbrev. Begrundelsen for forslaget er, at der efter indførelsen af digital tinglysning og kravet om tinglysning af overdragelser af pantebreve ikke længere er nogen risiko for utinglyste overdragelser af virksomhedspantebreve. Danske Insolvensadvokater foreslår, at brugen af skadesløsbreve afløses af ejerpantebreve. Forslaget er bl.a. begrundet med, at anvendelsen af skadesløsbreve er uhensigtsmæssig, fordi de ikke kan overdrages, og fordi de ikke kan pantsættes til anden side for så vidt angår den del af pantebrevet, som er uudnyttet. Endvidere anføres det, at digitaliseringen af tinglysningssystemet, herunder indførelsen af tinglysning som sikringsakt for un- 12

13 derpant i ejerpantebreve, gør ejerpantebrevet til et bedre egnet instrument i forbindelse med virksomhedspant. Dansk Automobilforhandler Forening, DI og Finans og Leasing foreslår, at ordningen med virksomhedspant udvides til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret. Foreningerne begrunder forslaget med hensynet til en billigere finansiering af brugtbillagre. FSR danske revisorer er ligeledes positive over for en udvidelse af ordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret, men foreslår, at virksomhedspant i givet fald altid skal respektere en pantsætning i bilbogen uanset tidspunktet for tinglysning i bilbogen. DI og Finans og Leasing foreslår, at der skal kunne gives virksomhedspant i skyldneres beholdning af biler af et bestemt mærke. Forslaget er begrundet med, at en nybilforhandler, der forhandler flere bilmærker, af hensyn til en hensigtsmæssig finansiering har behov for at kunne virksomhedspantsætte de enkelte bilmærker i forhold til hver af sine leverandører. Finans og Leasing foreslår desuden, at fordringer skal kunne udskilles af virksomhedspantet ifølge regelmæssig drift. Forslaget er begrundet med, at der ikke bør være nogen forskel på, om virksomhedspantsætter sælger en vare kontant (hvor betalingen udgår af virksomhedspantet) eller på kredit (hvor fordringen omfattes af virksomhedspantet). Det anføres i den sammenhæng, at det vil smidiggøre processen for den alternative financier i forbindelse med f.eks. leasing eller factoring, hvis denne ikke skal indhente virksomhedspanthavers samtykke i form af et pantefrafald for at kunne købe fordringen. Finans og Leasing foreslår, at aktiver skal være omfattet af virksomhedspantet, når de er leveret til virksomheden, således at pantsætter har mulighed for i tidsrummet efter aftaleindgåelsen, men før leveringen at vælge en anden finansieringsform. Som begrundelse for forslaget anfører foreningen, at mange virksomheder er meget ivrige med at indgå købsaftaler uden nærmere at have overvejet, hvordan de ønsker at finansiere aktivet. Når virksomhederne efter købsaftalens indgåelse således ønsker aktivet finansieret via f.eks. leasing, skal der indhentes et pantefrafald fra eventuel virksomhedspanthaver, hvilket i mange tilfælde kan være en omstændelig proces. 13

14 Endvidere foreslår Finans og Leasing, at der gives mulighed for at tinglyse en negativerklæring i bilbogen. Forslaget er begrundet i, at der også bør være mulighed for at hindre individuel pantsætning af uindregistrerede motorkøretøjer mv., ligesom der er mulighed for ved at tinglyse en negativerklæring i personbogen at hindre tinglysning af virksomhedspant i skyldnerens uindregistrerede motorkøretøjer mv. Endelig forslår Finans og Leasing, at det ved at slå op på CVR-nr. i personbogen skal være muligt at finde ud af, om en enkeltmandsvirksomhed har tinglyst virksomhedspant. Dansk Mode & Textil foreslår en ændring af de ulovbestemte regler om konsignation, således at et ejendomsforbehold i varer bestemt til videresalg skal kunne opretholdes i forhold til køberen og dennes kreditorer samt andre aftaleerhververe end godtroende forbrugere. Ifølge Dansk Mode & Textils forslag stilles hverken krav om, at forhandleren løbende skal afregne med sælger i takt med videresalget, eller at sælger løbende skal føre kontrol hermed. 3. Justitsministeriets vurdering 3.1. Den faktiske udbredelse af ordningen Som det fremgår af pkt. 2.2 ovenfor, kan udbredelsesgraden af virksomhedspant og fordringspant opgøres til ca. 9 pct. af virksomhedernes relevante aktiver, hvilket er en stigning i forhold til Samtidig fremgår det af høringssvarene, at en ikke ubetydelig del af virksomhederne anvender virksomhedspant i større eller mindre omfang. Uanset at udbredelsesgraden ligger under de oprindelige forventninger, er det på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at virksomhedspant nu indgår naturligt som et blandt flere finansieringsinstrumenter for virksomhederne, jf. herved også punkt 3.3 nedenfor. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at virksomhedspant og fordringspant som forventet, jf. betænkningen side 231 overvejende anvendes af pengeinstitutter til sikring af deres engagementer. Negativerklæringer anvendes primært af finansieringsinstitutter som værn mod potentielle virksomheds- eller fordringspanthavere. 14

15 3.2. Lovens generelle virkninger for de almindelige kreditorer Der foreligger ikke statistiske oplysninger om, hvorvidt virksomhedspanteordningen generelt set har medført et fald i dividenden, men der er dog visse indikationer på, at indførelsen af virksomhedspant som forventet har ført til en lavere dividende til de almindelige kreditorer. Der kan bl.a. henvises til oplysningerne fra Lønmodtagernes Garantifond og til høringssvarene fra Advokatrådet og Danske Advokater. Ifølge høringssvarene fra Advokatrådet og Lønmodtagernes Garantifond er der nu generelt færre penge i boerne til at gennemføre undersøgelse af eventuelle omstødelige, erstatningspådragende eller strafbare forhold. Samtidig fremgår det dog af spørgeskemaundersøgelsen blandt skifteretterne, at der ganske vist har været behov for at gøre brug af virksomhedspanthavers subsidiære hæftelse for omkostningerne ved bobehandlingen i lidt over en fjerdedel af konkursboer med virksomhedspant, men at der i knap tre fjerdedele af disse konkursboer ikke har været behov for det Loven generelle virkninger for de erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder I forbindelse med lovens vedtagelse skønnede Finansrådet, at indførelsen af virksomhedspant generelt set ville kunne give sig udslag i en rentereduktion på i størrelsesorden 0,5 pct., jf. Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt indførelsen af virksomhedspant har haft den forventede renteeffekt. På baggrund af de modtagne høringssvar synes der heller ikke at foreligge sikre oplysninger, som kan bekræfte, at indførelsen af virksomhedspant og fordringspant generelt set har haft en positiv virkning for de erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder. Ifølge høringssvarene fra Finansrådet og FRS danske revisorer, dvs. de erhvervsdrivendes finansieringspartnere og økonomiske rådgivere, har virksomhedspanteordningen haft en positiv effekt på virksomhedernes finansieringsmuligheder. Samtidig fremgår det af høringssvarene fra Håndværksrådet, DI, Danske Advokater og Dansk Mode & Textil, at flertallet af virksomhederne oplever, at ordningen ikke har forbedret deres lånevilkår. Blandt de virksomheder, der har deltaget i DI s eller Håndværksrådets medlemsundersøgelse, og som har anvendt virksomhedspant, er det 15

16 dog et betydeligt mindretal i størrelsesordenen pct. der har oplevet bedre finansieringsmuligheder i kraft af virksomhedspanteordningen Forslag til ændringer af ordningen I det følgende kommenteres de forslag til ændringer af virksomhedspanteordningen, som er fremkommet i forbindelse med høringen, jf. pkt. 2.5 ovenfor. Efter konkurslovens 27, stk. 4 og 5, skal en virksomhedspanthaver i tilfælde af pantsætters konkurs stille en sikkerhed på kr. for omkostningerne ved boets behandling. Denne sikkerhedsstillelse er subsidiær i forhold til konkursrekvirentens sikkerhedsstillelse efter konkurslovens 27, stk. 1. Beløbsgrænsen på kr. er fastsat under hensyn til, at det beløb, som virksomhedspanthaver indestår for, bør være højere end det beløb, der sædvanligvis afkræves konkursrekvirenten, idet den omstændighed, at der er virksomhedspant i skyldnerens aktiver, kan øge antallet af de forhold, der sædvanligvis bør undersøges under en bobehandling, jf. betænkningen side 194. I praksis fastsætter skifteretten som regel konkursrekvirentens sikkerhedsstillelse efter konkurslovens 27, stk. 1, til kr., og Justitsministeriet finder fortsat, at en beløbsgrænse på kr. for virksomhedspanthavers sikkerhedsstillelse er passende. Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at overveje at forhøje beløbsgrænsen. Hvis virksomhedspantsætter misligholder pantsætningsaftalen, kan virksomhedspanthaver tiltræde sit pant, dvs. søge sig fyldestgjort i pantet. Dette kan afhængig af pantets karakter bl.a. ske efter reglerne i retsplejelovens 538 a, eller ved udlæg i pantet, hvis der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Virksomhedspanthaver kan endvidere tiltræde pantet ved f.eks. at hindre panthaver i at råde over summer, der indbetales på pantsatte fordringer på pantsætterens egen konto, eller ved at meddele pantsætteren, at denne ikke længere har panthaverens samtykke til at sælge sit varelager ifølge regelmæssig drift, jf. Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side Retsvirkningen af, at virksomhedspanthaver har tiltrådt pantet, er navnlig, at virksomhedspanthaver, i det omfang denne har opnået fyldestgørelse, dermed har anvendt pantebrevets sikkerhedsmæssige ramme. Forslaget fra Danske Advokater om at indføre regler om objektive tiltrædelseskriterier (flagningsregel) er som nævnt ovenfor under pkt. 2.5 navnlig begrundet med, at det vil kunne hindre en virksomhedspanthaver i at spekulere i en tiltrædelse af sit virksomhedspant. En flagningsregel vil imidlertid principielt betyde, at den virksomhedspanthaver der ikke flager, ikke anses for at have tiltrådt pantet, uanset om den på- 16

17 gældende faktisk har tiltrådt. Da der endvidere som udgangspunkt ikke vil være et egentligt incitament for virksomhedspanthaver til flagning, idet aktiverne ved flagning fragår i pantebrevets sikkerhedsmæssige ramme, er det Justitsministeriets vurdering, at en flagningsregel ikke vil være egnet til at forhindre den spekulative virksomhedspanthaver i at misbruge reglerne. Endvidere vil panthaver som nævnt i praksis kunne tiltræde pantet på en række forskellige måder, og spørgsmålet om, hvornår panthaver har tiltrådt sit pant, synes ikke umiddelbart egnet til at blive reguleret i en udtømmende lovtekst. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke grundlag for at overveje at indføre regler om objektive tiltrædelseskriterier. Der er i dag ikke særlige regler om autoritativ vurdering eller krav til afhændelsesmåden, når aktiver afhændes forud for en rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Konkurslovens omstødelsesregler er imidlertid bl.a. møntet på, at der i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs kan ske omstødelse af forrykkende dispositioner, som måtte være foretaget en vis kortere tid før fristdagen. Sådanne forrykkende dispositioner kan f.eks. bestå i afhændelse af skyldnerens aktiver til underpris. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det vil være meget vidtgående at indføre en generel pligt til autoritativ vurdering eller særlig afhændelsesmåde for salg af aktiver i perioden, før der er indledt konkurs eller rekonstruktionsbehandling, bl.a. fordi en sådan regel i givet fald også vil ramme den solvente virksomheds salg af aktiver. Dødsboskiftelovens regler om vurdering af aktiver som Danske Advokater bl.a. henviser til i sit høringssvar gælder da heller ikke for salg inter vivos, dvs. i levende live. For så vidt angår forslaget fra Danske Advokater om en regel om omvendt bevisbyrde for virksomhedspanthaver, er det Justitsministeriets opfattelse, at en sådan regel i praksis formentlig i vidt omfang ville fungere på samme måde som en omstødelsesregel, og spørgsmålet herom bør derfor i givet fald overvejes i sammenhæng med mere generelle overvejelser vedrørende konkurslovens omstødelsesregler. Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at overveje dette spørgsmål særskilt i forbindelse med overvejelser om eventuelle ændringer af reglerne om virksomhedspant. Efter de gældende regler kan fordringer ikke udskilles af et virksomhedspant ifølge regelmæssig drift. Et bærende hensyn bag ordningen om udskillelse ifølge regelmæssig drift er, at pantsætningen efter virksomhedspanteordningen ikke skal være til hinder for, at virksomheden kan fortsætte den almindelige drift. Heri ligger bl.a., at udskillelse ifølge regelmæssig drift som udgangspunkt indebærer, at udskillelsen af aktiver modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der gribes af panteretten, i den ud- 17

18 strækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift, jf. betænkningen side 142. Virksomhedens udestående fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser udgør hverken anlægs- eller omsætningsaktiver, men derimod virksomhedens indtjening ved selve driften. En udskillelse af en udestående fordring vil således ikke modsvares af en ny fordring, der gribes af panteretten, men er reelt udtryk for, at den samme fordring pantsættes (eller sælges) flere gange. Det kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke anses som regelmæssig drift at pantsætte den samme fordring flere gange eller at sælge en allerede pantsat fordring til anden side. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at overveje at indføre en regel om udskillelse af fordringer ifølge regelmæssig drift. Efter de gældende ulovbestemte regler om konsignation er det bl.a. en betingelse for at anerkende et ejendomsforbehold, at afregning sker i takt med videresalget, og at der føres kontrol hermed. Efter Justitsministeriets opfattelse er disse krav med til at sikre en rimelig afvejning af hensynene til de involverede interesser, og de ulovbestemte regler om konsignation har efter Justitsministeriets opfattelse en hensigtsmæssig udformning. En regel, hvorefter et ejendomsforbehold i varer bestemt til videresalg skal kunne opretholdes bl.a. i forhold til køberen og dennes kreditorer, selv om kravene til afregning og kontrol ikke er opfyldt, ville i realiteten have karakter af en form for utinglyst virksomhedspant. Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at overveje ændringer af reglerne om konsignation. Finans og Leasing har foreslået, at aktiver først skal omfattes af et tinglyst virksomhedspant, når de er leveret til virksomheden, og ikke allerede fra aftaleindgåelsen (erhvervelsestidspunktet). Efter Justitsministeriets opfattelse er det imidlertid tilstrækkeligt, at man som virksomhedspantsætter har mulighed for med prioritet forud for et tinglyst virksomhedspant at underpantsætte aktiver til anden side eller indgå købsaftaler med ejendomsforbehold ved senest samtidig med aftaleindgåelsen at tinglyse underpant i individualiseret løsøre, tinglyse ejendomsforbehold i et motorkøretøj eller indgå aftale om ejendomsforbehold i andet løsøre. Spørgsmålet om prioritetsstillingen mellem et individualiseret underpant eller gyldigt ejendomsforbehold på den ene side og virksomhedspanthaver på den anden side er nærmere omtalt i forarbejderne til tinglysningslovens 47 c, stk. 2, 1. pkt., jf. Folketingstidende , 2. samling, Tillæg A, side For så vidt angår ejendomsforbehold i løsøre (bortset fra motorkøretøjer) fremgår det, at en virksomhedspanthaver skal respektere sælgers rettigheder i løsøret, 18

19 hvis der er taget et gyldigt ejendomsforbehold i forbindelse med købets indgåelse. For så vidt angår tinglyst underpant i individuelt løsøre og tinglyst ejendomsforbehold i motorkøretøjer fremgår det, at hvis et underpant i individualiseret løsøre eller et ejendomsforbehold i et motorkøretøj tinglyses senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af aktivet, skal virksomhedspanthaver respektere den individuelle pantsætning henholdsvis ejendomsforbeholdet. Justitsministeriet er opmærksom på, at der i dele af den retsvidenskabelige litteratur er blevet rejst spørgsmål om rigtigheden af denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksomhedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsøre henholdsvis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet vil på denne baggrund overveje, om der i forbindelse med eventuelle andre ændringer af reglerne om virksomhedspant (jf. nedenfor) kan være anledning til at præcisere, at retsstillingen er som beskrevet i lovens forarbejder. En negativerklæring er en erklæring om, at ejeren ikke uden en bestemt persons samtykke kan foretage pantsætning. Efter de gældende regler kan en negativerklæring tinglyses i personbogen og tingbogen, men ikke i bilbogen (eller andelsboligbogen). Efter Justitsministeriets opfattelse er dette en naturlig konsekvens af, at bilbogen (og andelsboligbogen) i modsætning til personbogen ikke angår en bestemt person (ejer). Endvidere indeholder bilbogen (og andelsboligbogen) ikke tingsretligt bindende oplysninger om, hvem der er ejer af den pågældende bil (henholdsvis andelsbolig), sådan som tingbogen gør i relation til fast ejendom. Indførelse af muligheden for at tinglyse negativerklæringer i bilbogen ville derfor efter Justitsministeriets opfattelse rejse spørgsmål i forhold til bilbogens grundlæggende indretning og ville derfor nødvendigvis forudsætte mere generelle overvejelser om bilbogens funktionsmåde og indretning. Justitsministeriet finder således ikke grundlag for at overveje dette spørgsmål særskilt i forbindelse med overvejelser om eventuelle ændringer af reglerne om virksomhedspant. Angående forslaget om, at der skal kunne gives virksomhedspant i skyldnerens beholdning af biler af et bestemt mærke, bemærkes, at det allerede i dag er muligt i et virksomhedspantebrev som individuelt vilkår at angive, at virksomhedspantet kun omfatter en delmængde af en af kategorierne i tinglysningslovens 47 c, stk. 3, eksempelvis kun motorkøretøjer af et bestemt mærke. Et sådant individuelt vilkår kan også tinglyses og vil i givet fald fremgå af personbogen, hvilket ifølge oplysninger fra Tinglysningsretten også forekommer i praksis. En anmeldelse til tinglysning af et virksomhedspantebrev med et sådant individuelt vilkår kan dog ikke behandles 19

20 automatisk, men udtages i givet fald til manuel behandling, og eventuelle fremtidige tinglysninger vedrørende den pågældende virksomhed bliver i givet fald også udtaget til manuel behandling. For så vidt angår forslaget om at kunne søge i personbogen alene ved brug af en enkeltmandsvirksomheds CVR-nr., bemærkes, at dette spørgsmål i øjeblikket overvejes i Domstolsstyrelsen. Med hensyn til forslaget om at udvide virksomhedspanteordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret, bemærkes, at en sådan udvidelse som også anført i lovens forarbejder rejser spørgsmål om forholdet til tinglysning i bilbogen. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at spørgsmålet om at udvide virksomhedspanteordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret, bør overvejes nærmere, før der tages stilling til et eventuelt lovgivningsinitiativ herom. Endelig er der blevet stillet forslag om at ophæve forbuddet mod at overdrage skadesløsbreve og om, at brugen af skadesløsbreve i forbindelse med virksomhedspant i det hele taget afløses af ejerpantebreve. Justitsministeriet er enig i, at den primære begrundelse for ikke at tillade ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant efter digitaliseringen af tinglysningssystemet ikke længere er til stede. Justitsministeriet bemærker samtidig, at skadesløsbreve i alt væsentligt giver samme panteretlige muligheder som ejerpantebreve, men at der eventuelt kan være tinglysningsafgiftsmæssige forskelle. Justitsministeriet finder på denne baggrund, at spørgsmålet om at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant bør overvejes nærmere, før der tages stilling til et eventuelt lovgivningsinitiativ herom. 4. Konklusion På baggrund af de afgivne høringssvar og foreliggende oplysninger i øvrigt finder Justitsministeriet, at der nu er grundlag for at antage, at indførelsen af virksomhedspant grundlæggende har haft de forventede virkninger for de almindelige kreditorer og for virksomhedernes finansieringsmuligheder, men at ordningen har fået en mindre udbredelse end forventet. Det bemærkes samtidig, at der ikke blandt de modtagne høringssvar er fremsat ønske om at ophæve ordningen. 20

21 Som anført ovenfor under pkt. 3.2 er der således visse indikationer på, at indførelsen af virksomhedspant som forventet har medført en lavere dividende til de almindelige kreditorer. Endvidere må det på baggrund af det, der er anført ovenfor under pkt. 3.3, antages, at virksomhedspanteordningen har haft en vis positiv virkning for de erhvervsdrivendes finansieringsmuligheder, uden at det dog er muligt nærmere at kvantificere denne. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse også, at der siden loven trådte i kraft den 1. januar 2006 som følge af finanskrisen i almindelighed er sket et markant skifte i finansieringsmulighederne for virksomheder, herunder i det lånemarked, hvor de små og mellemstore virksomheder agerer. Det er Justitsministeriets samlede vurdering, at der på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at foretage mere vidtgående ændringer af reglerne om virksomhedspant. Samtidig er det som anført ovenfor under pkt. 3.4 Justitsministeriets opfattelse, at de erfaringer, som fremgår af de modtagne høringssvar, herunder forslag til ændring af virksomhedspanteordningen, giver anledning til at overveje visse spørgsmål, der eventuelt vil kunne danne grundlag for en justering af reglerne om virksomhedspant. Justitsministeriet vil således overveje spørgsmålet om at udvide virksomhedspanteordningen til også at omfatte motorkøretøjer mv., der er eller har været indregistreret, samt forslaget om at give mulighed for at anvende ejerpantebreve i forbindelse med virksomhedspant. Justitsministeriet vil i den forbindelse endvidere overveje, om der i forbindelse med et eventuelt lovgivningsinitiativ i givet fald kan være anledning til at præcisere prioritetsstillingen mellem et individualiseret underpant eller gyldigt ejendomsforbehold på den ene side og virksomhedspanthaver på den anden side. Justitsministeriet vil inden udgangen af 2012 orientere Folketingets Retsudvalg om resultatet af overvejelserne. 21

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 (Alm. del), som Folketingets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. november 2010. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Svar på Spørgsmål 29 Offentligt Folketinget Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 17. december 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

Af justitsministeren, tiltrådt af. Til 2. x) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer: Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 6 Offentligt Civilafdelingen Dato: 15. april 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 725801 Ændringsforslag til forslag

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: kontorchef Lennart Houmann, Formueretskontoret Evaluering af virksomhedspanteordningen 1. september 2008 Justitsministeriet har i brev af 6. maj 2008 bedt om Finans og Leasings

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsminister (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov om ændring af tinglysningsloven,

Læs mere

2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over

2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016. Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013. Betænkning. over 2012/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 25. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306 Spørgsmål 1 Bonitetsbanken (herefter: BB) har sikkerhed for sit krav mod Kasper Kristensen (herefter: KK) i et almindeligt pantebrev. Pantebrevet er tinglyst den 1. januar 2013, og BB har således iagttaget

Læs mere

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY.

Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY. Virksomheds- og fordringspant september 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey september 2011: Virksomheds- og fordringspant Indledning FSR Danske Revisorer har spurgt godt og vel 400 af sine medlemmer om brugen

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 213. Bekendtgørelse om tinglysning i personbogen I medfør af 45, stk. 2, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,

Læs mere

1. I overskriften til kapitel 8 ændres og forespørgsler til: mv.

1. I overskriften til kapitel 8 ændres og forespørgsler til: mv. Civilafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 597612 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven

Læs mere

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber

Finans og Leasing Bernhard Bangs Allé 39 Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber Til Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz (fremsendt pr. e-mail) 25. januar 2010 Høring over betænkning nr. 1512/2009 om rekonstruktion Justitsministeriet har i brev af 18. dec. 2009 anmodet om Finans

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. december 2007. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 100 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Dato: 7. januar 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2007-792-0418 Dok.:

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer

Bekendtgørelse nr. 137 af 12. februar 2016 om tilsyn med konkursboer 11. maj 2016 Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nedenfor følger referater af nyere retspraksis om insolvensretlige problemstillinger samt en beskrivelse af en ny bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer.

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 11. juli 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Thode

Læs mere

Insolvens & Rekonstruktion

Insolvens & Rekonstruktion Insolvens & Rekonstruktion Nyhedsbrev august 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Konkursretlige overvejelser som følge af den midlertidige lukning af tinglysningskontoret

Læs mere

I kreditorly hos ægtefællen - konefinten.

I kreditorly hos ægtefællen - konefinten. - 1 I kreditorly hos ægtefællen - konefinten. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden spørges der om, hvorvidt det er muligt at bringe parcelhuset i kreditorly hos hustruen, hvis parcelhuset

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015. Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

(Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015. Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-4893 Fremsat den 25. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

Virksomhedspant og fordringspant

Virksomhedspant og fordringspant PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

CIRKULÆRESKRIVELSE NR. 8

CIRKULÆRESKRIVELSE NR. 8 Til kreditorerne i Cimber Air Maintenance Center A/S under konkurs CIRKULÆRESKRIVELSE NR. 8 RETTENS SKS SOI-250/2012: CIMBER AIR MAINTENANCE CENTER A/S UNDER KONKURS, LUFTHAVNSVEJ 2, ULKEBØL, 6400 SØNDERBORG,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE?

HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE? Hjælper eller svækker? HJÆLPER ELLER SVÆKKER VIRKSOMHEDSPANT SMV'ERNE? Det grundlæggende spørgsmål: Er fordelene større end ulemperne? Hvad er gevinsten? Og hvem får den? Hvad er omkostningerne? Og hvem

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2012-13 L 107 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 18. januar 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Louise Christophersen Sagsnr.: 2012-7010-0058 Dok.: 660305 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning. Lovforslag nr. L 107 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning. Lovforslag nr. L 107 Folketinget Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2012-13 Fremsat den 14. december 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 J.nr.: 8915935 130R/JFR/CHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing f. alster - SKS 12-28/2013 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1)

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre. love 1) Side 1 af 177 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSF 199 Den fulde tekst Fremsat den 28. marts 2007 af økonomi- og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

22. september 2008. Til. Skatteministeriet Att.: Claus Kargo

22. september 2008. Til. Skatteministeriet Att.: Claus Kargo 22. september 2008 Til Skatteministeriet Att.: Claus Kargo Udkast til lovforslag om bl.a. respekt af tinglyst ret ved udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift Finans og Leasing har modtaget ministeriets

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. august 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09

Høring over Konkursrådets betænkning om rekonstruktion H234-09 Justitsministeriet Att.: Ketilbjørn Hertz Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: jm@jm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 615 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 615 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 615 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann 2 Disposition Generelt om konkurs Kreditor/aftalepart Når leverandøren går konkurs Typeeksempler: Entreprise Lejeforhold Udliciterede

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. april 2017 Sag 30/2017 A (advokat Thomas Schioldan Sørensen) kærer Vestre Landsrets afgørelse om, at hans konkursbo skal fortsætte I tidligere instanser er truffet

Læs mere

Boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 43-20855/2011. CV Ejendomme ApS under konkurs CVR-nr. 28 27 79 70

Boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 43-20855/2011. CV Ejendomme ApS under konkurs CVR-nr. 28 27 79 70 Claus Hedegaard Eriksen Advokat che@holst-law.com T +45 8934 1157 J.nr. K5932-0001 CHE/AKR 12. august 2014 Boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 43-20855/2011 CV Ejendomme ApS under konkurs

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Indhold Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen kritik af bilbogsbetænkningen

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv

Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk. Astrid Millung-Christoffersen. Virksomhedspant. Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på shop.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen Virksomhedspant Særligt ud fra et tingsretligt perspektiv Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk Astrid Millung-Christoffersen

Læs mere

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Retsudvalget 2012-13 L 11 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Jørgen Jørgensen Sagsnr.: 2011-801-0001 Dok.: 539389 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2009-10 L 29 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 1. oktober 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-711-0199 Dok.: IHT40661 K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over høringssvar

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 903 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 6. oktober 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 987 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. maj 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-792-1310

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

Revideret boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 46-20724/2013. Murermester Svend Aage Rasmussen ApS under konkurs CVR-nr.

Revideret boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 46-20724/2013. Murermester Svend Aage Rasmussen ApS under konkurs CVR-nr. Claus Hedegaard Eriksen Associeret partner che@holst-law.com T +45 8934 1157 J.nr. K6051-0001/220 CHE/AKR 27. november 2014 Revideret boopgørelse i medfør af konkurslovens 148 i SKS nr. 46-20724/2013 Murermester

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 390 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 27. marts 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0498 Dok.:

Læs mere

Digital tinglysning og den kommunale styrelseslovs 32

Digital tinglysning og den kommunale styrelseslovs 32 Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk KL v/ Natalia Louise Lehnsdal kl@kl.dk, nll@kl.dk Dato: 23. juni 2011 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: DEPMP/HVJ

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 80 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 26. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LÅN OG KREDITTER - ERHVERVSKUNDER Gældende fra den 1. juni 2015 1. STANDSNING AF RENTETILSKRIVNING Basisbank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

BANKERNE STRAMMER GREBET

BANKERNE STRAMMER GREBET BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tinglysning

Bekendtgørelse af lov om tinglysning LBK nr 1075 af 30/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7010-0054 Senere ændringer til forskriften LOV nr 580 af 04/05/2015

Læs mere

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder

Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Renten faldet med 2 %-point for små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten er faldet med 2 %-point de seneste 2,5 år. Det er positivt, men det er fortsat bemærkelsesværdigt,

Læs mere

Frit valg af tv-distributør

Frit valg af tv-distributør Danske Lejere Nørre Alle 22 8000 Aarhus C 71 99 44 14 info@danskelejere.dk Frit valg af tv-distributør Notat om ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om almene boliger Indhold

Læs mere

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1

Ideoplæg til interne regler for. Advokatfirmaet xx. i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 Ideoplæg til interne regler for Advokatfirmaet xx i medfør af hvidvasklovens 25, stk. 1 1. Indledning Hvidvaskloven medfører en række pligter for advokater, når advokaten varetager de sagstyper, som er

Læs mere

6December 2006. Juristen

6December 2006. Juristen Side 189. Skal det være tilladt at pantsætte sin fremtid? en økonomisk og retspolitisk analyse af virksomhedspant og andre former for flydende pant Af professor, dr. Jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen

Læs mere

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet

Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet 2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning

Læs mere

BOOPGØRELSE SKS 31-379/2009. VICH 4265 ApS. under konkurs. Bygmestervej 1 9370 Hals. CVR nr. 18 62 49 74. Fristdag den 2.

BOOPGØRELSE SKS 31-379/2009. VICH 4265 ApS. under konkurs. Bygmestervej 1 9370 Hals. CVR nr. 18 62 49 74. Fristdag den 2. Henrik Christian Strand Advokat hcs@holst-law.com T +45 8934 1144 J.nr. K5720-0001 HCS/BLJ August 2013 BOOPGØRELSE i SKS 31-379/2009 VICH 4265 ApS under konkurs Bygmestervej 1 9370 Hals CVR nr. 18 62 49

Læs mere

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 2/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 3/108

Læs mere

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) 2005-08-11: Falkon Cykler mod Konkurrencerådet (Stadfæstet) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11. august 2005 i sag 04-109.248: Falkon Cykler (advokat K.L. Németh) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 L 54 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 9. januar 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marie Louise Skibsted

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 93 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 6. februar 2015 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Katrine Drejer Vienberg

Læs mere

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE 1. Indledning Omsætningsbeskyttelse - løsøre Købeloven regulerer kun rettigheder og forpligtelser mellem sælger og køber. Når købsaftalen er

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. LBK nr 148 af 15/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7005-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 401 af 28/04/2014

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Michael Sørensen. 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE

Michael Sørensen. 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE Michael Sørensen 10. semester erhvervsjura FLYDENDE PANT FASTFYSNING & TILTRÆDELSE Kandidat Speciale Juridisk institut Aalborg Universitet Flydende pant - fastfrysning og tiltrædelse 10. semester Forfatter:

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere