Virksomhedspant og fordringspant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedspant og fordringspant"

Transkript

1 PETER MORTENSEN Virksomhedspant og fordringspant en kort oversigt til studiebrug 2. udgave, 2012

2 Forord til 2. udgave Dette undervisningsmateriale indeholder en kort beskrivelse af reglerne om virksomhedspant og fordringspant, der blev indført ved lov nr. 560 af 24. juni Loven trådte i kraft den 1. januar Materialet supplerer det øvrige pensum om pant, som anvendes på jurauddannelsens 3. og 4. semester ved Københavns Universitet. Justitsministeriet har den 13. november 2012 på Høringsportalen (borger.dk) sendt et udkast til lovforslag om ændring af bl.a. reglerne om virksomhedspant i høring. Da ændringerne ikke vil kunne nå at være sat i kraft inden afholdelse af vintereksamen , er udkastet ikke omtalt nedenfor. Oplysninger om fejl og mangler modtages med tak på * * * * * Materialet er ophavsretligt beskyttet og må alene anvendes til studiebrug. November 2012 Peter Mortensen 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Virksomhedspant Hvad er virksomhedspant? Hvad kan virksomhedspant omfatte? Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1) Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2) Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3) Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4) Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5) Besætning (stk. 3, nr. 6) Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7) Undtagelser Udskillelse ifølge regelmæssig drift Sikringsakt og rettighedskonflikter Sikringsakt: Tinglysning i personbogen Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple fordringer Tinglyst virksomhedspant over for senere TL 47 b, stk. 2-pant Sammenfatning Virksomhedspants beskyttelse over for udlæg Virksomhedspant over for senere udlæg Virksomhedspant over for ældre udlæg Tinglysningens retsvirkninger varer i 10 år Fordringspant Hvad er fordringspant? Hvad kan fordringspant omfatte? Sikringsakt og rettighedskonflikter

4 4. Indskrænkninger i adgangen til virksomheds- og fordringspant Negativerklæringer TL 43, stk Skyldnerens eller pantsætterens nærstående TL 47 e, stk Ikke virksomheds- og fordringspant samtidig TL 47 e, stk Pantsætterens insolvensbehandling TL 47 f Forkortelser

5 Virksomhedspant og fordringspant 1. Indledning Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love, 1 er der indført to nyskabelser i dansk panteret: Virksomhedspant og fordringspant bl.a. ved at indsætte 47 c-47 f i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. Hovedindhold og -retsvirkninger af disse panteformer beskrives kort i det følgende. Loven trådte i kraft den 1. januar I oversigt indebar loven navnlig følgende ændringer: 1) Loven indførte nye regler i tinglysningsloven om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed for en række bestemte aktivtypers 2 vedkommende samlet kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver, jf. TL 47 c. Virksomhedspantsætningen hindrer ikke, at det pantsatte udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden. Tilsvarende omfattes nye aktiver, som virksomheden erhverver, inden for de pantsatte aktivkategorier, automatisk af virksomhedspantet, når de erhverves. Der er således tale om et»flydende«pant. 2) Derudover indførtes en mindre omfattende ordning, hvorefter indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige kundetilgodehavender (fordringspant), jf. TL 47 d. 3) I TL 43, stk. 2, blev indsat en ny hjemmel til at tinglyse negativerklæringer (pantsætningsforbud) i personbogen dvs. erklæringer (aftaler), hvorved den ene aftalepart forpligter sig til ikke at underpantsætte sine aktiver uden samtykke fra den anden aftalepart. Der kan f.eks. tinglyses dokumenter, der hindrer tinglysning af virksomhedspant i varelageret eller i kundefordringer eller som hindrer, at løsøre underpantsættes efter TL 47 og 47 b, stk. 2. 4) Omfattende og flydende panterettigheder som virksomhedspant og fordringspant har væsentlig betydning for kreditorernes retsstilling ved pantsætterens konkurs. Derfor er der tillige sket en række ændringer i konkursloven, der bl.a. skal sikre dækning af omkostningerne ved bobehandlingen af konkursramte virksomheder, hvor hovedparten af aktiverne er pantsat ved virksomheds- eller fordringspant. 1. Loven bygger på betænkning nr. 1459, 2005 om virksomhedspant. 2. Se nærmere TL 47 c, stk. 3, jf. stk. 4, og nedenfor afsnit

6 Der er tillige indsat regler om rekonstruktion samt regler til forebyggelse af misbrug. Der er endvidere indsat nye regler om omstødelse af virksomheds- og fordringspant. Disse regler omtales ikke i det følgende Virksomhedspant TL 47 a indeholder et forbud mod generalpant (pant i alt, hvad pantsætter ejer og/eller fremtidigt erhverver). Endvidere indeholder TL 47 b, stk. 1, et forbud mod pant i tingsindbegreb f.eks. pant i»min til enhver tid værende bogsamling«. 4 Navnlig den sidstnævnte regel er bl.a. til hinder for underpantsætning af skiftende varelagre, driftsinventar, en virksomheds samlede udestående og fremtidige fordringer etc. Som udgangspunkt skal pantsætning derfor ske af individualiserede løsøregenstande. Dette er praktisk vanskeligt, fordi pantebrevet skal ændres, hver gang nye aktiver indgår i eller udgår af det flydende pant. Dog findes der enkelte undtagelser til forbuddet, f.eks. TL 37, hvorefter pant i en fast ejendom, der varigt er indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, også omfatter driftsinventar og driftsmateriel og tilsvarende TL 47 b, stk. 2, om pantsætning af driftsinventar og driftsmateriel til en virksomhed, der drives fra lejede lokaler. Begge disse bestemmelser indeholder endvidere regler om pant i landejendommes besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser. 5 En yderligere ganske betydelig undtagelse er indsat i TL 47 c om virksomhedspant, hvorefter indehaveren af en virksomhed kan underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver se nærmere afsnit Hvad er virksomhedspant? Ved virksomhedspant forstås, at indehaveren af en erhvervsvirksomhed samlet underpantsætter, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver af bestemte aktiver (fordringer, varelager, driftsmateriel m.v.), uden at de enkelte aktiver nærmere identificeres i pantbrevet, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt. Der kan således ske virksomhedspantsætning uden iagttagelse af de sædvanlige krav om individualisering og identifikation. 6 Dog kan der kun ske pantsætning af de aktiver, der fremgår af TL 47 c, stk. 3 og 4, jf. nedenfor afsnit Som et eksempel kan nævnes indehaveren af en landbrugsejendom, der ønsker at låne et beløb mod sikkerhed i de aktiver, som landbrugsvirksomheden indeholder. Efter de hidti- 3. Se herom bl.a. Virksomhedspant s. 110 ff. 4. Se om bestemmelserne Pant s. 56 f. 5. Se nærmere om disse regler Pant bl.a. s. 67 f og 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 123 ff og 149 f. 6. Se herom Pant s. 53 ff og 57 ff samt Indledning til tingsretten kapitel VIII,

7 dige regler kunne landmanden pantsætte ejendommen, og panteretten ville i medfør af TL 37 7 omfatte driftsinventar og driftsmateriel samt i kraft af den særlige landbrugsregel tillige besætning m.v. Panteretten ville derimod f.eks. ikke omfatte dyr, der ikke hører til en landbrugsejendoms besætning f.eks. mink, jf. U H 8 og heller ikke f.eks. ejendommens lager af dieselolie som brændstof til traktorer og andre maskiner. Disse aktiver kan derimod underpantsættes separat efter TL 47, stk. 1, men dette kræver, at aktiverne beskrives så præcist, som det efter forholdene er muligt, da pantebrevet ellers afvises fra personbogen. 9 Det skal således f.eks. fremgå af pantebrevet, at det pantsatte er»1.200 liter let fuel-dieselolie i den røde olietank mærket Shell, placeret til højre for indgangen i foderladen.«tilsvarende skal de enkelte mink i besætningen beskrives f.eks. ved en eventuel øremærkning eller lignende. Pantsætning af»ejendommens beholdning af dieselolie«eller»ejendommens besætning af mink«er ikke tilstrækkelig beskrivelse, og vil desuden være i strid med forbuddet mod pant i tingsindbegreb, jf. TL 47 b, stk. 1. Disse formelle beskrivelseskrav vil i praksis ofte besværliggøre pantsætningen væsentligt, da beholdningen af dieselolie og mink vil variere over tid. Efter reglerne om virksomhedspant kan landmanden i stedet samlet pantsætte»de til ejendommen hørende lagre af dieselolie samt hele ejendommens besætning af mink«, da dette er muligt efter TL 47 c, stk. 3, nr. 5, (drivmidler) og nr. 6 (besætning). Der skal være tale om en erhvervsvirksomhed, og virksomhedspantsætteren skal være indehaveren af denne virksomhed dvs. den juridiske enhed, der ejer den faktiske virksomhed, uanset om det er et selskab eller en enkeltmandsvirksomhed, sammenlign TL 47 b, stk. 2. Der kan ikke stilles virksomhedspant til fordel for skyldnerens eller pantsætterens nærstående, jf. TL 47 e, stk. 1, (nedenfor afsnit 4.2.), og der kan ikke samtidig med virksomhedspant være tinglyst fordringspant efter TL 47 d, jf. 47 e, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.3. Virksomhedspantsætning skal ske ved anvendelse af et skadesløsbrev, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt., der skal indeholde Justitsministeriets Almindelige betingelser (SKADESLØSBREV VIRKSOMHEDSPANT). 10 Ejerpantebreve eller almindelige pantebreve kan ikke anvendes. Om skadesløsbreve, se nærmere Sikkerhed i fast ejendom s. 30 f. Et skadesløsbrev kan inden for sin ramme (maksimum for pantesikkerheden) tjene til sikkerhed for de krav, der er omfattet af pantsætningsaftalen. Sædvanligvis er pantsætningsaftalen udformet sådan, at pantet tjener til sikkerhed for alle panthaverens tilgodehavender (en alskyldserklæring). Tjener pantsætningen alene til sikkerhed for visse bestemte skyldforhold, f.eks. en bestemt kassekredit, skal senere udvidelser af skyldforholdene 7. Såfremt landbrugsvirksomheden drives fra en lejet ejendom, kan driftsinventar og driftsmateriel pantsættes efter den tilsvarende regel i TL 47 b, stk Se nærmere herom Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 139 og Se Pant s. 57 ff og Indledning til tingsretten kapitel VIII, Jf. 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 213 af 15. marts 2011 om tinglysning i personbogen. 7

8 8 tinglyses, for at sikkerheden også for disse forhold er beskyttet over for godtroende aftaleerhververe og over for kreditorer. Ligeledes vil en udvidelse af de aktivgrupper, som virksomhedspantet omfatter, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, nødvendiggøre fornyet tinglysning. Retsvirkningerne af en fornyet tinglysning regnes for så vidt angår de tinglyste ændringer fra den nye tinglysning og ikke tilbage til den oprindelige tinglysning. Ved en eventuel overdragelse af skadesløsbrevet til en anden panthaver er der ikke tale om et sædvanligt kreditorskifte, men om en ny pantsætning, der kræver tinglysning. Overdragelse af skadesløsbreve vedrørende virksomhedspant kan ikke ske, jf. TL 47 c, stk. 2, in fine. Anvendelse af skadesløsbrev bevirker bl.a., at panthaveren ikke kan foretage udlæg alene på grundlag af pantbrevet, medmindre gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 6. Er dette ikke tilfældet, kræves en dom over pantsætteren, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr Hvad kan virksomhedspant omfatte? Virksomhedspant kan alene gyldigt omfatte de grupper af aktiver, som er nævnt i TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, og som ikke er undtaget i stk. 4, nr Stk. 3 er således udtømmende. Omhandler et virksomhedspantebrev tillige andre aktiver, kan panteretten heri ikke gøres gældende over for pantsætterens aftaleerhververe og kreditorer, da pantsætningen er i strid med TL 47 b, stk. 1, (og eventuelt TL 47 a). Endvidere er pantsætningen for så vidt angår disse aktiver ugyldig inter partes mellem panthaver og pantsætter. 11 Det enkelte aktiv kan ikke være omfattet af flere af de nedennævnte nr. 1-7 på samme tid. Aktivets nærmere karakter og anvendelse i den pågældende virksomhed må vurderes for at afklare, om det f.eks. er varelager eller driftsmateriel. Virksomhedspant kan herefter omfatte de i afsnit nævnte aktiver, jf. TL 47 c, stk. 3, nr Simple kundefordringer (stk. 3, nr. 1) Simple private fordringer hidrørende fra salg af erhvervsvirksomhedens varer og tjenesteydelser kan virksomhedspantsættes, uanset om der er udstedt simpelt gældsbrev for fordringen eller ej. Derimod er fordringer, for hvilke der er udstedt et negotiabelt gældsbrev eller en veksel, ikke omfattet. Med»salg af varer«menes almindeligt løsøresalg, hvad enten varen produceres af sælgeren eller er indkøbt med henblik på videresalg uden videre forarbejdning.»tjenesteydelser«omfatter værksleje (f.eks. entrepriseforhold), aftaler om rådgivning, transport, leje og leasing af løsøre m.v. De nævnte fordringer kan også pantsættes efter TL 47 d, stk. 1, (fordringspant), dog ikke samtidig med virksomhedspant, jf. TL 47 e, stk. 2, jf. nedenfor afsnit 3 og 4.3. Fordringerne kan også pantsættes enkeltvis efter gbl Jf. Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 439 og Se også Virksomhedspant s. 36 ff om de forskellige aktivtyper.

9 Råvarer, halvfabrikata og færdigvarer (stk. 3, nr. 2) Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Dvs. de aktiver, der indgår i virksomhedens formuesfære med henblik på produktion og salg. Det er ikke afgørende, på hvilket forarbejdningsstadium det enkelte aktiv befinder sig, eller om varer er købt med henblik på direkte videresalg, eller om pantsætteren forestår en tilvirkning, forinden produkterne videresælges. TL 47 c, stk. 3, nr. 2, omfatter også en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre frembringelser, uanset om afgrøderne er på roden eller høstet, samt frø, såsæd og lignende. Bestemmelsen omfatter ikke levende dyr, der imidlertid kan være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 6, (besætning). Se dog undtagelsen vedrørende TL 37 i 47 c, stk. 4, nr. 1, og nærmere nedenfor i afsnit Ikke-indregistrerede motorkøretøjer (stk. 3, nr. 3) Motorkøretøjer, der er omfattet af TL 42 c, 13 som hverken er eller har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, (fabriksnye motorkøretøjer), kan være omfattet af et virksomhedspant. Derimod kan motorkøretøjer, der har været eller er indregistrerede, (brugte motorkøretøjer) ikke virksomhedspantsættes. Endvidere kan motorkøretøjer omfattet af TL 42 c, der efter færdselsloven er fritaget for registrering, ikke omfattes af et virksomhedspant, jf. TL 47 c, stk. 4, nr. 4. Hvis en forhandler af fabriksnye biler har pantsat sit varelager i form af et virksomhedspant, er bortsalg som udgangspunkt udskillelse ifølge regelmæssig drift, 14 således at bilen ved salget udgår af panteretten. Virksomhedspant kan således være et alternativ til konsignationssalg af fabriksnye motorkøretøjer Driftsinventar og -materiel (stk. 3, nr. 4) Virksomhedspant kan omfatte virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel. Dette svarer som udgangspunkt til de aktiver, der efter deres art omfattes af TL 37 og TL 47 b, stk. 2, dvs. virksomhedens inventar, materiel og tekniske anlæg af enhver art. 16 I modsætning til, hvad der gælder for fast ejendom, er der dog ikke noget krav om, at driftsinventaret eller driftsmateriellet skal have en bestemt fysisk tilknytning til den ejendom, hvorfra virksomheden drives. Bestemmelsen kan således også omfatte aktiver, der f.eks. udlejes til brug for anvendelse uden for virksomheden, f.eks. entreprenørmateriel, robåde, cykler, service og lignende. 17 Aktiverne skal dog være ejet af pantsætteren. 13. Om hvad motorkøretøjer omfatter, se Indledning til tingsretten s. 43 f. 14. Se herom nedenfor afsnit Se om konsignation i Indledning til tingsretten s. 319 ff med henvisninger. 16. Se nærmere Pant s. 201 ff samt Sikkerhed i fast ejendom s. 132 f. 17. Se om tilknytningskravet, Pant s. 195 ff og Sikkerhed i fast ejendom s. 127 ff. 9

10 Drivmidler og hjælpestoffer (stk. 3, nr. 5) Virksomhedspant kan omfatte drivmidler dvs. benzin, dieselolie, kul, brænde og lignende, hvis disse er bestemt til at forbruges som et led i virksomhedens drift. Panteretten kan også omfatte andre hjælpestoffer, dvs. stoffer der forbruges som et led i virksomhedens drift, f.eks. gødning eller foder. Drivmidler og andre hjælpestoffer, der ikke er bestemt til anvendelse i virksomhedens drift, kan i stedet være omfattet af virksomhedspantet via én af de øvrige kategorier i TL 47 c, stk. 3 f.eks. en benzinforhandlers oplag af benzin og olie, der har karakter af et varelager, der ikke er omfattet af stk. 3, nr. 5, men af stk. 3, nr Besætning (stk. 3, nr. 6) Virksomhedspant kan omfatte alle levende dyr (besætning), der indgår i virksomhedens drift, uanset om det er en landbrugsvirksomhed, et dambrug, en minkfarm eller noget andet. Det har ingen betydning, om besætningen udgør en stambesætning med henblik på avl, f.eks. i forbindelse med heste-, mink- eller fiskeopdræt, eller om besætningen er tiltænkt videresalg eventuelt til slagtning efter at have opnået en passende størrelse. Ved slagtning overgår dyrene imidlertid til at være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 2, som færdigvarer. Hvis virksomhedspantet ikke omfatter færdigvarer, udgår dyrene således af panteretten ved slagtningen, der må anses for regelmæssig drift, medmindre sædvanlig drift indebærer salg af levende dyr. Besætning i TL 47 c, stk. 3, nr. 6, har således et bredere anvendelsesområde end i TL 37 og TL 47 b, stk Immaterielle rettigheder (stk. 3, nr. 7) Virksomhedspant kan omfatte goodwill, domænenavne og rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). Der er ikke tilsigtet nogen ændring i den praksis, hvorefter pant i goodwill og andre immaterielle rettigheder kan tinglyses efter reglerne om underpant i løsøre, jf. TL 47 og 47 b, stk Undtagelser Nogle aktivtyper, som kunne være omfattet af TL 47 c, stk. 3, nr. 1-7, kan alligevel ikke være omfattet af et virksomhedspant, hvis dette følger af TL 47 c, stk. 4, nr. 1-6, der undtager en række aktiver fra virksomhedspant: Inden for pensum er stk. 4, nr. 1, der undtager aktiver, som er omfattet af en tinglyst panteret i medfør af TL 37, den vigtigste undtagelse. Reglen indebærer, at fra det tidspunkt, hvor et aktiv er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL 37, kan aktivet 18. Se bl.a. Pant s. 204 f og Sikkerhed i fast ejendom s. 140 f. 19. Se Pant s. 320 ff. De nævnte immaterielle rettigheder behandles ikke i pensum og derfor heller ikke her. Se nærmere Virksomhedspant s. 54 ff med hnevisninger. Om genstanden for virksomhedspant, se også Panteret s. 409 ff og Virksomhedspant s. 36 ff. 10

11 ikke være omfattet af et tinglyst virksomhedspant. Dette gælder, uanset om panteretten i den faste ejendom er tinglyst før eller efter virksomhedspantet. Reglen fraviger dermed den almindelige regel om, at prioritetsstillingen mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tidspunktet for anmeldelse af rettigheden til tinglysning. Er hele en landbrugsejendoms besætning virksomhedspantsat i medfør af TL 47 c, stk. 3, nr. 6, vil en efterfølgende tinglysning af pant i landbrugsejendommen bevirke, at de dele af besætningen, som er omfattet af landbrugsreglen i TL 37, udgår af virksomhedspantet og i stedet omfattes af ejendomspantet. Findes der f.eks. på ejendommen en minkbesætning og en svinebesætning, vil svinebesætningen der er traditionelle landbrugsdyr udgå af virksomhedspantet, mens minkbesætningen der ikke er omfattet af TL 37 forbliver omfattet af virksomhedspantet. TL 47 c, stk. 4, nr. 1, er således i virkeligheden ikke en prioritetsregel, men en regel om virksomhedspantets omfang, idet aktivet helt udgår af virksomhedspantet, hvis det omfattes af pantet i den faste ejendom efter TL 37. Såfremt virksomhedspanthaveren vil sikre sig herimod, må der tinglyses en deklaration på den faste ejendom, hvorefter pantsætning af ejendommen kun kan ske med virksomhedspanthaverens samtykke. Endvidere må det antages, at en pantsætning efter TL 37, der bevirker, at væsentlige aktiver udgår af virksomhedspantet, er en misligholdelse af virksomhedspanteaftalen, der kan bevirke pantegældens forfald. Undtagelsen i TL 47 c, stk. 4, nr. 1, gælder ifølge ordlyden alene for panterettigheder i den faste ejendom og ikke for retsforfølgning (udlæg og arrest m.v.). Det følger af retsplejelovens 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom omfatter det i TL 37 nævnte tilbehør. En sådan retsforfølgning må derfor respektere allerede bestående og sikrede panterettigheder, herunder et eventuelt virksomhedspant i TL 37- tilbehøret. Dog må det formentlig antages, at udlægshavers meddelelse efter TL 47 c, stk. 5, fører til, at virksomhedspantet må respektere udlægget, medmindre udlægget senere omstødes efter konkurslovens Da fast ejendom ikke kan være omfattet af virksomhedspant, jf. TL 47 c, stk. 3, modsætningsvis, kan det løsøre, der er indlagt i den faste ejendom på ejerens bekostning til brug for bygningen, og som dermed er omfattet af panteretten i den faste ejendom i medfør af TL 38, heller ikke være omfattet af virksomhedspantet. Panteretten i medfør af TL 38 omfatter dog kun løsøre, der er indlagt til brug for bygningens anvendelse til erhvervsvirksomhed i almindelighed og ikke til brug for en særlig erhvervsvirksomhed, der drives i bygningen. 21 Af yderligere relevans i forhold til pensum undtager TL 47 c, stk. 4, nr. 4, motorkøretøjer, der er fritaget for registrering. Se herom ovenfor i afsnit Se nærmere om TL 47 c, stk. 5, nedenfor afsnit Jf. Pant s. 186 og Sikkerhed i fast ejendom s. 121 f. 11

12 12 Endvidere undtager TL 47 c, stk. 4, nr. 2-3 og 5-7, følgende aktiver, der ikke omtales nærmere i pensum: a) Aktiver, der kan omfattes af pant i en andelsbolig, jf. TL 42 j, stk. 4, b) Inventar og varelager omfattet af apoteksvirksomhedslovens 22 71, stk. 3, c) Skibe med en bruttotonnage på fem eller derover og aktiver, der kan omfattes af en panteret i skibe i medfør af sølovens og 47 og d) Luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i luftfartøjer i medfør af 1, 22 og 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer Udskillelse ifølge regelmæssig drift Da et virksomhedspant kan omfatte meget store dele af en erhvervsvirksomheds aktiver, er det for at sikre en fortsat drift af virksomheden nødvendigt, at de pantsatte aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, ligesom det er tilfældet i forhold til pant i medfør af TL 37 og Det fastslås derfor i TL 47 c, stk. 1, 2. pkt., at virksomhedspantsætningen ikke er til hinder for, at aktiver bortset fra fordringer udskilles ifølge regelmæssig drift. 26 Hvad der er regelmæssig drift, beror på en konkret vurdering af den enkelte virksomhed og af de enkelte aktiver herunder om det er aktiver, der er bestemt for videresalg, eller aktiver, der er tiltænkt en mere varig tilknytning til virksomheden, og om pantsætterens dispositioner er forretningsmæssigt begrundede. Princippet om, at udskillelsen sker ifølge regelmæssig drift, indebærer bl.a., at udskillelse af aktiver som udgangspunkt modsvares af, at pantsætteren anskaffer nye aktiver, der gribes af panteretten, i den udstrækning det er nødvendigt for at holde virksomheden i regelmæssig drift. Kravet er ikke til hinder for, at virksomheden f.eks. omlægger produktionen fra den ene sæsonbetingede vare til den anden eller på lignende måde løbende udskifter sit varesortiment, ligesom en virksomhed kan foretage grundlæggende ændringer i sin faktiske virksomhed, der er forretningsmæssigt begrundede. Et virksomhedspant behøver ikke samtidigt at omfatte virksomhedens lager af færdigvarer og virksomhedens fordringer på kunder, der køber færdigvarerne. I så fald vil salg af færdigvarer ikke modsvares af, at virksomhedspantet i stedet for færdigvarerne omfatter kundefordringerne. Dette kan imidlertid isoleret set ikke føre til, at salget af færdigvarerne ikke er regelmæssig udskillelse. Virksomhedspanthaveren må ved at have accepteret omfanget af virksomhedspantet anses for at have accepteret den risiko, der består i, at pantet i færdigvarerne ikke straks ved salget heraf modsvares af pantet i de udestående fordringer med tilsvarende værdi, men eventuelt på et senere tidspunkt modsvares af pantet i råvarer m.v., som virk- 22. Lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008 med senere ændringer. 23. Lovbekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2010 med senere ændringer. 24. Lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986 med senere ændringer. 25. Om udskillelse ifølge regelmæssig drift i forhold til tinglysningslovens 37, 38 og 47b, stk. 2, se bl.a. Pant s. 206 ff, Hans Willumsen: Tinglysningsloven med kommentarer (1997) s. 319 ff og 446 samt Sikkerhed i fast ejendom s. 122 f og 133 ff. 26. Se om TL 47 c, stk. 1, 2. pkt., bl.a. Virksomhedspant s. 58 ff.

13 somheden indkøber til fremstilling af nye færdigvarer. Salget af færdigvarer kan dog være uregelmæssigt af andre grunde f.eks. hvis virksomheden normalt sælger mod kontant betaling, men pludselig overgår til at sælge varerne mod kredit. Adgangen til udskillelse ifølge regelmæssig drift ophører ved pantsætterens konkurs, indledning af rekonstruktionsbehandling eller indledning af gældssaneringssag, jf. TL 47 f, idet pantsætteren herefter ikke længere kan erhverve aktiver, der omfattes af virksomhedspantet til erstatning for de udskilte. Se om TL 47 f, nedenfor afsnit 4.4. Udskillelse, der ikke er led i regelmæssig drift, kan medføre, at virksomhedspanthaveren kan forlange restgælden indfriet, jf. punkt 4,d) i Justitsministeriets Almindelige Betingelser SKADESLØSBREV (VIRKSOMHEDSPANT). En tredjemand, der erhverver aktiver fra pantsætteren, kan såfremt han er i god tro om, at udskillelsen er regelmæssig ekstingvere virksomhedspanthaverens ret. 27 Fordringer er udtrykkeligt undtaget fra den lovbestemte adgang til udskillelse ifølge regelmæssig drift. Det afhænger derfor af pantsætterens og panthaverens aftale, om pantsætteren eventuelt kan udskille visse fordringer, uanset at de er omfattet af pantsætningen Sikringsakt og rettighedskonflikter Sikringsakt: Tinglysning i personbogen Ifølge TL 47 c, stk. 2, skal virksomhedspant tinglyses for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning. Tinglysning i personbogen er således sikringsakt for virksomhedspant. 28 Der er derimod ikke krav om fysisk rådighedsberøvelse. Udgangspunktet er det sædvanlige: Tinglysningen beskytter virksomhedspanthaveren over for godtroende aftaleerhververe og over for retsforfølgning i alle aktiver omfattet af virksomhedspanteretten, både løsøre, immaterielle rettigheder og fordringer. Beskyttelsen omfatter både virksomhedens nuværende og fremtidige aktiver, der er omfattet af virksomhedspanteretten. Hertil gælder nogle ikke ubetydelige undtagelser. Den første er omtalt ovenfor i afsnit og følger af TL 47 c, stk. 4, nr. 1, hvorefter genstande, der er omfattet af virksomhedspant, udgår af dette, hvis genstandene senere bliver omfattet af pant i fast ejendom i medfør af TL 37. Se nærmere ovenfor. Den anden undtagelse følger af TL 47 c, stk. 5, hvorefter et tinglyst virksomhedspant skal respektere senere udlæg, hvis udlægshaveren senest tre hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse til virksomhedspanthaveren om udlægget. Se nærmere herom nedenfor afsnit Se om tilsvarende ekstinktionsproblemer vedrørende TL 37, Pant s. 209 ff og Sikkerhed i fast ejendom s. 146 ff. 28. At tinglysning skal ske i personbogen følger af, at TL 47 c er indsat i tinglysningslovens kapitel 7 om tinglysning i personbogen. 13

14 Den tredje undtagelse følger af TL 47 f, hvorefter virksomhedspant der som udgangspunkt omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser ikke omfatter aktiver, som pantsætteren erhverver efter, at der er afsagt konkursdekret, indledt rekonstruktionsbehandling eller indledt gældssaneringssag over for pantsætteren. Se om TL 47 f nedenfor afsnit 4.4. Endelig gælder der ifølge lovforarbejderne muligvis yderligere undtagelser fra det almindelige prioritetsprincip, jf. nærmere afsnit Retsvirkninger af tinglysningen over for aftaleerhververe Ekstinktion af utinglyst virksomhedspant I de nye regler i tinglysningsloven reguleres ikke, hvornår en utinglyst virksomhedspanteret kan fortrænges. Dette må derfor afgøres ud fra almindelige tingsretlige principper om ekstinktion. 29 Den panteret eller retsforfølgning, der skal fortrænge en utinglyst virksomhedspanteret, skal selv have iagttaget sin sikringsakt, dvs. tinglysning (underpant eller virksomhedspant), rådighedsberøvelse (håndpant) eller meddelelse i henhold til gbl. 31 (transport i fordringer) afhængig af rettighedens karakter. Udlæg i almindeligt løsøre er sikret ved udlæggets foretagelse uden iagttagelse af sikringsakt, 30 mens udlæg i motorkøretøjer skal tinglyses, jf. TL 42 c, stk. 1, medmindre skyldneren er berøvet rådigheden over det udlagte køretøj. Udlæg er i øvrigt omfattet af den vidtgående undtagelsesregel i TL 47 c, stk. 5, jf. nedenfor afsnit En køber af en individuelt bestemt løsøregenstand kan formentlig ekstingvere fra købeaftalens indgåelse, uden rådighedsberøvelse. 31 Aftaleerhververe skal endvidere være i god tro, jf. TL 5, om den utinglyste virksomhedspanteret for at kunne ekstingvere. Spørgsmål om ekstinktion opstår kun, hvis den konkurrerende ret er stiftet over aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet. Hvis et virksomhedspant f.eks. er begrænset til virksomhedens varelager, jf. TL 47 c, stk. 3, nr. 2, og erhvervsvirksomheden køber en ny maskine til produktionen (driftsmateriel) med ejendomsforbehold eller finansieret ved underpantsætning af maskinen, foreligger der således ikke konflikt mellem ejendomsforbeholdet/underpanteretten og virksomhedspantet Virksomhedspanthaverens ekstinktion af ældre usikrede rettigheder Den virksomhedspanthaver, der i god tro anmelder sit virksomhedspant til tinglysning, kan foruden ældre utinglyste virksomhedspanterettigheder ekstingvere 29. Jf. Virksomhedspant s. 65 f. 30. Udlægget er beskyttet fra tidspunktet for indgivelse af anmodning om udlægget til fogedretten. Udlægsanmodninger, der er kommet frem til fogedretten samme dag, ligestilles, jf. retsplejelovens 526, stk. 1, 2. pkt. For udlæg foretaget af pante- og toldfogeder m.v. er tidspunktet for udlæggets foretagelse afgørende, jf. retsplejelovens 526, stk. 2. Se Indledning til tingsretten s. 352 ff. 31. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff. 14

15 tidligere stiftede, men utinglyste underpanterettigheder i individualiseret løsøre, jf. TL 47, og i motorkøretøjer, jf. TL 42 c, i aktiver, som er omfattet af virksomhedspantet, idet tidspunktet for anmeldelse til tinglysning må være afgørende for prioritetsstillingen mellem panterettighederne, jf. TL 44, stk. 1, og TL 42 f, stk. 1, jf. 14, stk. 1, pkt. Tilsvarende vil andre ældre rettighedshavere, der ikke har iagttaget deres sikringsakt, kunne ekstingveres f.eks. håndpanthavere, der ikke har rådighedsberøvet og transporthaver med transport i en simpel fordring, hvor der ikke er denuncieret til fordringens skyldner, jf. gbl. 31. Er en individualiseret løsøregenstand allerede solgt, er køberen beskyttet over for virksomhedspantet fra købeaftalens indgåelse. 32 Det er tinglysningslovens godtrosbegreb, jf. TL 5, der finder anvendelse i forhold til virksomhedspanthaveren, og virksomhedspanthaveren skal være i god tro på anmeldelsestidspunktet. Virksomhedspanthaverens ekstinktion forudsætter, at de konkurrerende rettigheder er stiftet over samme aktiver, sammenlign eksemplet sidst i afsnit , idet der ellers ikke foreligger en tingsretlig konflikt Tinglyst virksomhedspant over for senere underpant Udgangspunktet i dansk tingsret er, at en rettighed er beskyttet mod ekstinktion fra tidspunktet for iagttagelsen af den korrekte sikringsakt. Dette gælder også i forhold til tinglysning i personbogen, jf. TL 44, stk. 1, der bl.a. henviser til TL 14, stk. 1, pkt. Heraf følger, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning, anses for modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til Tinglysningsretten, og retsvirkningerne regnes fra dette tidspunkt dvs. anmeldelsestidspunktet. Ifølge dette udgangspunkt er et virksomhedspant beskyttet mod ekstinktion fra virksomhedspanthaverens anmeldelse til tinglysning. I forhold til aktiver, som pantsætteren ejer på tidspunktet for anmeldelse af virksomhedspantet til tinglysning, giver tinglysningens således uden videre virksomhedspanthaveren beskyttelse mod ekstinktion. Mere tvivlsomt er det, hvad der gælder i forhold til aktiver, som pantsætteren erhverver efter tinglysningen af virksomhedspantet. Aktiver, der er pantsat ved virksomhedspant, bliver omfattet af panteretten ved pantsætterens erhvervelse af aktiverne, jf. TL 47 c, stk. 1, 1. pkt. På det tidspunkt, hvor pantsætteren erhverver et aktiv, bliver det således omfattet af virksomhedspantet, og pantsætteren kan ikke efter erhvervelsen stifte konkurrerende rettigheder navnlig underpant i aktivet uden respekt af det tinglyste virksomhedspant. Pant- 32. Se om de tilsvarende problemstillinger i forhold til underpant i løsøre og underpant og ejendomsforbehold i motorkøretøjer, Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit

16 sætteren må anses for at have erhvervet et aktiv fra tidspunktet for indgåelse af aftalen herom, uanset om der er tale om en species- eller genusydelse. 33 Det er dog også muligt, at pantsætteren stifter underpant i aktiver, som han endnu ikke har erhvervet dvs. pant i fremtidige erhvervelser. 34 I så fald må det antages, at underpanteretten omfatter det pantsatte aktiv på det tidspunkt, hvor det erhverves af pantsætteren dvs. på præcis samme tidspunkt, hvor aktivet omfattes af det tidligere stiftede og tinglyste virksomhedspant. 35 Efter almindelige tingsretlige grundsætninger og som følge af henvisningen i TL 44, stk. 1, til TL 14, stk. 1, pkt., 36 er det herefter nærliggende, at den senere underpanteret må respektere virksomhedspantet. Begge rettigheder omfatter aktivet på samme tidspunkt, men virksomhedspantet er stiftet først i tid, og er desuden tinglyst først. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan underpanteretten skulle kunne få den bedste prioritet. Imidlertid fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 560 af 24. juni 2005, at hvis der tinglyses underpant i løsøre eller et motorkøretøj, der er omfattet af et tinglyst virksomhedspant, på et senere tidspunkt end virksomhedspantet, beror prioritetsstillingen på, om tinglysningen af underpantsætningen af aktivet er sket senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af det pantsatte aktiv. Er dette tilfældet, skal virksomhedspantet ifølge bemærkningerne respektere den individuelle pantsæt- 33. Se Indledning til tingsretten s. 185 ff og 189 f (genus), men anderledes Lars Henrik Gam Madsen i Panteret s. 402, der tillige kræver individualisering. Individualisering er nødvendig i forholdet til prioritetsbeskyttelse over for pantsætterens kreditorer, men næppe i forhold til spørgsmålet om, hvornår pantsætteren må anses for at have erhvervet aktiver, og dermed hvornår aktiverne omfattes af virksomhedspant/underpant. Hvis sælgeren ikke har kreditorer, der kan ekstingvere, omfatter virksomhedspantet aktiverne fra købsaftalens indgåelse. På side 404 synes Lars Henrik Gam Madsen endvidere at fravige reglen om, at tidspunktet for virksomhedspantsætters erhvervelse er afgørende. Det anføres således:»det må derfor antages, at det i forholdet mellem virksomhedspanthaver og sælger er hæveadgangens udstrækning, jf. KBL 28, stk. 2 og dermed ikke tidspunktet for pantsætters erhvervelse (individualiseringen) som er afgørende.«men, sælger kan bevare sin hæveadgang efter 28, stk. 2, ved at tage et gyldigt ejendomsforbehold inden overgivelsen men efter indgåelse af aftalen om erhvervelse til køber/virksomhedspantsætter. Et sådant ejendomsforbehold skal ikke selv ikke efter lovbemærkningerne respekteres af virksomhedspanthaver. 34. Det er således almindeligt antaget, at sikkerhed i fremtidige erhvervelser kan beskyttes mod ekstinktion fra det tidspunkt, hvor det er muligt at iagttage sikringsakten, selv om de pantsatte aktiver først kommer til eksistens eller erhverves af pantsætter på et senere tidspunkt, jf. f.eks. Pant s. 65, W.E. von Eyben: Panterettigheder (8. udg ved Henning Skovgaard) s. 88, Lasse Højlund Christensen: Fremtidige fordringer (1999) s. 78 med yderligere henvisninger. Se tillige om underpant i løsøre: Fr. Vinding Kruse: Ejendomsretten III (3. udg. 1951) s Ifølge Lars Henrik Gam Madsen i Panteret s. 403, er der ingen tingsretlig konflikt mellem underpanteretten og virksomhedspantet, da underpanteretten er stiftet» inden genstanden er individualiseret i forhold til virksomhedspantsætteren.«(fremhævet i original). Det forklares imidlertid ikke, hvordan underpanteretten kan omfatte den endnu ikke erhvervede genstand på et tidligere tidspunkt end pantsætterens erhvervelse, hvor også virksomhedspantet omfatter genstanden. 36. Se tilsvarende TL 42 f, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, pkt., for så vidt angår underpant i motorkøretøjer. 16

17 ning. 37 Som det fremgår ovenfor, fraviger bemærkningernes retsopfattelse det almindelige udgangspunkt, hvorefter virksomhedspanthaver må være beskyttet fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, og opfattelsen harmonerer ikke med henvisningen i TL 44 til TL 14, hvorefter anmeldelsestidspunktet er afgørende for tinglysningens retsvirkninger. Desuden indebærer bemærkningerne, at tinglyst virksomhedspant ikke kan beskyttes over for senere stiftede underpanterettigheder, når blot de stiftes senest samtidig med pantsætterens erhvervelse af aktivet. Dog kan virksomhedspanthaveren tinglyse en negativerklæring, der hindrer underpantsætning, jf. TL 43, stk. 2, og nedenfor afsnit 4.1. Bemærkningernes retsopfattelse har endvidere den uhensigtsmæssige konsekvens, at den klare prioritetskonstaterende virkning, der følger af sikringsakten tinglysning, 38 ikke anvendes. I stedet bliver det tidspunktet for pantsætterens erhvervelse, der bliver afgørende for prioritetskonstateringen. Dette giver anledning til bevistvivl, og mulighed for, at pantsætteren kan»spille sammen«med underpanthaveren og tilbagedatere underpantsætningsaftalen til tiden før erhvervelsen på bekostning af virksomhedspanthaveren. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at såvel bemærkningerne som betænkning nr. 1459, 2005 for så vidt angår pant i simple fordringer, vil anvende de almindelige regler om tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse. 39 Det forekommer ubegrundet, at virksomhedspantsatte aktiver følger forskellige regler. Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at betænkning 1459, 2005 så vidt ses behandler underpant i løsøre forskelligt fra underpant i motorkøretøjer. 40 Forarbejderne anvender således forskellige regler på forskellige aktiver, selv om ordlyden af loven er den samme i begge tilfælde, og uden at der anføres en begrundelse for forskellen. Hvis virksomhedspanteretten er tinglyst først, må den i modsætning til det i bemærkningerne anførte formentlig være beskyttet mod ekstinktion fra en senere stiftet og tinglyst underpanteret. Såfremt en senere stiftet og tinglyst ret skulle have fortrin, må det kræve en klar lovhjemmel, som ikke forefindes. 41 Lovbemærkningerne kan 37. Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 150, (der dog ikke nævner underpant i motorkøretøjer) og gentaget i FT (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til 47 c, stk. 2, under pkt. 2, (der både nævner almindeligt løsøre og motorkøretøjer). Se svarende til de specielle bemærkninger Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005) s. 13. Se i øvrigt Virksomhedspant s. 66 ff og Panteret s med en oversigt over de fleste fortolkningsbidrag fra den juridiske litteratur. 38. Se herom f.eks. Indledning til tingsretten s Se betænkning nr. 1459, 2005 s. 152 og gentaget i FT (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt I betænkning 1459, 2005 s. 151 anføres, at»for så vidt angår retsforholdet mellem rettigheder i fabriksnye køretøjer og et virksomhedspant vil tinglysningstidspunktet som udgangspunkt være afgørende for prioritetsstillingen mellem panterettigheder.«det er ikke klart, hvad der menes med»som udgangspunkt«, idet der ikke anføres nogen undtagelse. 41. I Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 side 19 fremgår bl.a.:»justitsministeriet er opmærksom på, at der i 17

18 formentlig ikke tillægges vægt, da de uden begrundelse gengiver en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med almindelige regler. 42 Indtil retsstillingen er afklaret ved domstolene, eller lovteksten er præciseret, må det anbefales virksomhedspanthavere at overveje tinglysning af negativerklæring, der udelukker underpantsætning. Det bemærkes, at hvis en underpanteret i det aktiv, som virksomhedspantsætteren erhverver, er stiftet og tinglyst af den, der sælger aktivet til pantsætteren, må virksomhedspantsætteren antageligvis respektere underpanteretten, selv om underpanteretten er tinglyst efter tinglysning af virksomhedspantet. Ifølge ordlyden af TL 47 c, stk. 2, beskytter tinglysning af virksomhedspantet kun over for aftaler, der indgås»med pantets ejer«. Virksomhedspantsætter var endnu ikke ejer af pantet, da det blev pantsat af sælgeren Tinglyst virksomhedspant over for senere ejendomsforbehold Heller ikke et virksomhedspants beskyttelse over for ejendomsforbehold, er reguleret i lov nr. 560 af 24. juni Da reglerne om sikringsakter er forskellige, er det nærliggende at sondre mellem ejendomsforbehold i motorkøretøjer, jf. TL 42 c, og ejendomsforbehold i andet løsøre. Ejendomsforbehold i andet løsøre end motorkøretøjer skal ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 43 Ejendomsforbeholdet er beskyttet over for kreditkøberens senere aftaleerhververe og kreditorer fra aftaletidspunktet, forudsat at ejendomsforbeholdet er gyldigt. (Der ses her bort fra muligheden for ekstinktion af et gyldigt ejendomsforbehold i medfør af forhandlergrundsætningen). Ifølge ejendomsforbeholdets natur opnår køberen/virksomhedspantsætteren først endelig ejendomsret til løsøregenstanden, når betingelserne i kreditaftalen er opfyldt. Da virksomhedspantet først omfatter pantsætterens fremtidige erhvervelser fra tidspunktet for erhvervelsen, må virksomhedspanthaver nærliggende respektere ejendomsforbeholdet. Hvis kreditaftalen ikke opfyldes, fører ejendomsforbeholdet til, at virksomhedspanthaver netop ikke erhverver genstanden. dele af den retsvidenskabelige litteratur er blevet rejst spørgsmål om rigtigheden af denne beskrivelse af prioritetsstillingen mellem en virksomhedspanthaver og en panthaver med tinglyst underpant i individuelt løsøre henholdsvis en ejendomsforbeholdssælger. Justitsministeriet vil på denne baggrund overveje, om der i forbindelse med eventuelle andre ændringer af reglerne om virksomhedspant kan være anledning til at præcisere, at retsstillingen er som beskrevet i lovens forarbejder.«eventuelt lovforslag herom er endnu ikke blevet fremsat (medio november 2012). 42. Se om en tilsvarende problemstilling vedrørende forarbejderne til bilbogen i betænkning 1190, 1990, Peter Blok i Festskrift til Bernhard Gomard (2001) s. 53 ff. 43. Se nærmere Indledning til tingsretten s. 314 f. 18

19 Virksomhedspant må selv om det er tinglyst først derfor respektere ejendomsforbeholdet. Se således også lovbemærkningerne. 44 For så vidt angår ejendomsforbehold i motorkøretøjer er udgangspunktet principielt det samme som for ejendomsforbehold i andet løsøre, jf. ovenfor. Imidlertid er det i TL 42 d, stk. 1, fastslået, at ejendomsforbehold i motorkøretøjer skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod godtroende aftaleerhververe. 45 Heraf følger, at selv om kreditkøberen først opnår endelig ejendomsret, når betingelserne i kreditaftalen er opfyldt, kan ejendomsforbeholdssælgeren alligevel miste sin ret i henhold til ejendomsforbeholdet ved ekstinktion, hvis ejendomsforbeholdet ikke er tinglyst i bilbogen, jf. U Ø, hvor en køber i god tro ekstingverede et utinglyst ejendomsforbehold. 46 Med denne regel er det derfor nærliggende for ejendomsforbehold i motorkøretøjer, at tage udgangspunkt i almindelige tingsretlige regler, hvorefter tidspunktet for sikringsaktens iagttagelse (anmeldelsen til tinglysning, jf. TL 42 f, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, pkt.) er afgørende for prioritetsstillingen mellem et tidligere tinglyst virksomhedspant og et senere stiftet og tinglyst ejendomsforbehold i et ikke indregistreret motorkøretøj. 47 Også på dette punkt giver Justitsministeriets lovbemærkninger imidlertid udtryk for en anden opfattelse af retsstillingen. Det anføres således, 48 at prioritetsstillingen beror på, om tinglysningen af ejendomsforbeholdet er sket senest samtidig med aftalen om pantsætterens erhvervelse af køretøjet. 49 Er dette tilfældet, skal virksomhedspantet ifølge be- 44. Betænkning 1459, 2005 s. 151 og FT (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 2, sidste afsnit. Anderledes under tvivl denne fremstillings første udgave Bemærk, at virksomhedspant ifølge TL 47 c, stk. 3, nr. 3, alene kan omfatte de i 42 c nævnte køretøjer, som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer (fabriksnye køretøjer). Af TL 42 d, stk. 2, jf. stk. 1, følger, at ejendomforbehold i sådanne køretøjer skal tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse over for aftaleerhververe (men ikke over for kreditorer). 46. Se om dommen Indledning til tingsretten kapitel VIII, afsnit At den almindelige retsvirkning af ejendomsforbehold i motorkøretøjer er blevet fraveget ved kravet om tinglysning som sikringsakt i TL 42 d, stk. 1, synes ikke erkendt af Hans Helge Beck Thomsen: Kreditaftaler og ejendomsforbehold (2012) s. 233, hvor det anføres, at» en virksomhedspantsætter ikke kan pantsætte en genstand, som han på grund af sin sælgers ejendomsforbehold ikke er ejer af, men alene har en betinget ejendomsret til.«hvis dette havde været korrekt, ville situationen i U Ø ikke kunne være opstået, da ejendomsforbeholdskøberen så heller ikke ville kunne have videresolgt bilen. 47. Se således formentlig også betænkning nr. 1459, 2005 s Jf. FT (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt. 2. Se også Henry Heiberg og Lars Lindencrone Petersen: Virksomhedspant (2005) s. 13 og Virksomhedspant s Lars Henrik Gam Madsen anfører i Panteret s. 404, at»tilsvarende må virksomhedspanthaver respektere sælgers ejendomsforbehold i et motorkøretøj, hvis det er tinglyst i bilbogen inden køretøjets overgivelse til virksomhedspantsætter.«(fremhævet her). Dette er ikke dækkende. Ejendomsforbeholdet skal være taget inden overgivelsen til pantsætteren for at være 19

20 mærkningerne respektere ejendomsforbeholdet. Hvis ejendomsforbeholdet først tinglyses efter erhvervelsen, må sælgeren respektere virksomhedspantet i motorkøretøjet. Dette sidstnævnte udsagn er utvivlsom korrekt. Denne retsopfattelse begrundes ikke nærmere i bemærkningerne. Det er ellers nærliggende at henvise til, at både ejendomsforbehold og underpanteret i biler skal tinglyses efter TL 42 d, stk. 1, og til at såvel et utinglyst underpant som et utinglyst ejendomsforbehold kan ekstingveres af godtroende aftaleerhververe, jf. den ovennævnte U Ø om ejendomsforbehold. Det er derfor meget nærliggende at ejendomsforbehold må behandles som underpant i øvrigt, jf. ovenfor afsnit Uden særlig lovhjemmel og uden begrundelse i bemærkningerne er det nærliggende at følge de almindelige tingsretlige regler, således at tinglysningstidspunktet, jf. TL 42 f, stk. 1,og 44, stk. 1, jf. TL 14, stk. 1, 2. pkt., bliver afgørende, hvorefter et senere tinglyst ejendomsforbehold i motorkøretøjer må respektere et tidligere tinglyst virksomhedspant Tinglyst virksomhedspant over for senere rettigheder over simple fordringer For så vidt angår virksomhedspant, der omfatter simple fordringer, skal virksomhedspanthaver ikke iagttage gbl. 31 om underretning til skyldneren som sikringsakt, men derimod tinglyse virksomhedspantet i personbogen. En virksomhed har således to muligheder for at pantsætte sine fordringer: I henhold til gældsbrevslovens system (herunder som factoring) eller ordningen med virksomhedspant. Rækkefølgen mellem flere panterettigheder i de samme simple fordringer afgøres i overensstemmelse med almindelige tingsretlige regler efter tidspunktet for sikringsaktens foretagelse, uanset hvilken pantsætningsform der anvendes. 51 Virksomhedspanthaveren får ved tinglysning sikkerhed i alle udestående og fremtidige fordringer forud for en anden panthaver, der har givet underretning til fordringens skyldner om pantsætning af den enkelte fordring, jf. gbl. 31, men hvor meddelelsen er kommet frem til skyldneren på et senere tidspunkt end tinglysningen af virksomhedspantet. Tilsvarende har en panthaver, hvis meddelelse til fordringens skyldner er kommet frem forud for en anden panthavers tinglysning af et virksomhedspant, der omfatter den samme fordring, prioritetsstilling forud for virksomhedspantet, hvis panthaveren var i god tro om det tidligere stiftede virksomhedspant. gyldigt, men tinglysningen skal ifølge lovbemærkningerne blot være sket inden pantsætterens erhvervelse af motorkøretøjet, hvilken ikke forudsætter overgivelse (rådighedsberøvelse). 50. Også på dette punkt fremgår det af Justitsministeriets redegørelse af 13. januar 2012 til Retsudvalget om lovovervågning af lov nr. 560 af 24. juni 2005 side 19, at det overvejes at indføre lovhjemmel for den retsstilling, som fremgår af lovbemærkningerne. Lovforslag herom er endnu ikke fremsat (medio november 2012). 51. Dette fremgår også af lovbemærkningerne, jf. betænkning 1459, 2005 s. 152 og FT (2. samling) lovforslag 162, specielle bemærkninger til TL 47 c, stk. 2, under pkt

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret 3. udgave &D3S THOMSON REUT6RS Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemærkninger 21 2. Formkrav 28 3. Panterettens genstand og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand

Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Underpant i løsøre forholdet til 3. mand Af PETER ELGAARD BALLE I studenterafhandlingen undersøges, hvorvidt en tinglyst underpanteret i løsøre kan ekstingveres. Spørgsmålet er, om de almindelige ekstinktionsregler

Læs mere

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter

Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter university of copenhagen Tillæg til Digitale panterettigheder - en oversigt Mortensen, Peter Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver

Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Forhandlergrundsætningen og forholdet til panthaver Skrevet af Søren Gang Seldrup Indledning.... 2 Vindikation og ekstinktion... 2 Ejendomsforbeholdet... 4 Forhandlergrundsætningen... 7 Hans Willumsen

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen

Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen Lovafdelingen U D K A S T Dato: 16. september 2010 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0110 Dok.: TRM40931 Bekendtgørelse om tinglysning i bilbogen I medfør af 42 f, stk. 4, 50, stk. 1, og 50

Læs mere

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES CASE: FIES CUPCAKES Fie Frosting (FF) havde altid haft en drøm om at åbne sin egen cupcake-forretning, og da hun en decemberdag i 2010 nød en kop kaffe i de hyggelige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. marts 2014 Sag 136/2012 (1. afdeling) Lasse Vognmand A/S under konkurs (advokat Andreas Kærsgaard Mylin) mod Totalbanken A/S (advokat Hans Vestergaard) I tidligere

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion

1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 2. Forholdet mellem erhververen og overdragerens kreditorer 4. Vindikation og ekstinktion Ejendomsret 1. Ejendomsret og ejendomsovergang - indledning 2 1.1 Faget ejendomsret 2 1.2 Den fuldstændige ejendomsret og de begrænsede rettigheder 2 1.3 Ejendomsrettens overgang 2 1.4 Historik 2 2. Forholdet

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008

NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Rekonstruktion af selskaber i Sverige... 1 Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse... 4 Underretning til skyldner ved overdragelse

Læs mere

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura

Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen. Panteret. FORLAGET THOMSON * GadJura Bent Iversen Lars Hedegaard Kristensen Panteret FORLAGET THOMSON * GadJura Almindelig Del Kapitel 1 Panteretten 21 1. Indledning. Generelle bemasrkninger 21 2. Formkrav 27 3. Panterettens genstand og omfang

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen

Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013! 14.maj!2014,!Aalborg!Universitet! Vejleder: Michael Møller Pedersen ! Virksomhedspant! Effekten!af!ændringslov!nr.!519!af!28/05/2013!! Mathias Nysom Petersen Rune Engberg Christensen Studienummer: 20113982 Studienummer: 20114006 Vejleder: Michael Møller Pedersen 6. Semester,

Læs mere

Betænkning om virksomhedspant

Betænkning om virksomhedspant Betænkning om virksomhedspant Betænkning nr.../2005 Betænkning om virksomhedspant afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 23. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Indledning 1 1. Udvalgets

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Lejers tingsretlige beskyttelse

Lejers tingsretlige beskyttelse Eksamensspørgsmålet Lejers tingsretlige beskyttelse Introduktion Lejers tingsretlige beskyttelse Gyldig mod enhver uden tinglysning Depositum Lejerettens prioritetsmæssige stilling Erhvervslejeret Lejeforholdet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad...

http://www.djoef.dk/online/print_tekst?id=10992&type=artikel&navn=er+det+tillad... Side 1 af 15 14.12.2006 Er det tilladt at pantsætte sin fremtid? Af: Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen En økonomisk og retspolitisk analyse af virksomhedspant og andre former for flydende pant. Adgangen til

Læs mere

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse

Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Indledning Begrebet hæftelse Motiver for valg: Hæftelsen overfor selskabets kreditorer og den interne hæftelse Personselskaberne Valg af selskabsform Lille diskussion om at hæftelse ofte bruges forkert.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Forkortelser... 15 DEL 1 OVERBLIK Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder 1. Fremstillingens emne og sigte... 19 2. Kreditorrettigheder... 20 2.1. Krav på penge og krav på andet end penge...

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE

KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER ANDEN UDGAVE W. E. von EYBEN PANTERETTIGHEDER KØBENHAVNS UNIVERSITETS FOND TIL TILVEJEBRINGELSE AF LÆREMIDLER af ANDEN UDGAVE / hat DANMARKS JURISTFORBUND Indholdsfortegnelse Afsnit I. Almindelig del 7 1. Panteretsbegrebet

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet

Skjult gæld i biler. afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr. 1190 København 1990 Skjult gæld i biler afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet Betænkning nr. 1190

Læs mere

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). D O M Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)). 19. afd. nr. B-763-13: Dantil Pantebrevsinvest ApS (advok Claus Hastrup

Læs mere

I Panteretten XI Tinglysningslovens 37 og 38 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3

I Panteretten XI Tinglysningslovens 37 og 38 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 Panterettigheder I Panteretten 2 1. Panteretten og andre sikkerhedsformer 2 2. Forholdet til fordringsretten 2 II Panterettens stiftelse - pantsætningsaftalen3 1. Stiftelsen 3 2. Hvornår foreligger der

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B3814000 - US UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG Afsagt den 23. maj 2014 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Ulla Staal og Anna Sólvá Eiriksdóttir (kst.)). 18. afd. nr. B-3814-12:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

==================================================================================================

================================================================================================== ================================================================================================== EJERPANTEBREV ==================================================================================================

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. februar 2014 Sag 46/2012 (1. afdeling) DSV Air & Sea A/S (tidligere Baltship A/S og før det Seatainers A/S) (advokat Philip Graff) mod Spar Nord Bank A/S (advokat

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling

Vejledning i brug af salgsopstilling Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!

# # # % )*+, - ,5 7-3-*! !"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet

Læs mere

WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED

WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø WORKSHOP I FORMUERET - STYRK DIN FAGLIGHED KORT OM OS TYGE RASMUSSEN,

Læs mere

Vejledning. mortifikation

Vejledning. mortifikation J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...

Læs mere

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.

Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Mogens Johannsen. Tvangsauktion. over fast ejendom og andelslejligheder. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Mogens Johannsen. Tvangsauktion. over fast ejendom og andelslejligheder. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Mogens Johannsen Tvangsauktion over fast ejendom og andelslejligheder 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tvangsauktion over fast ejendom og andelslejligheder Mogens Johannsen Tvangsauktion over

Læs mere

HVER OPGAVEBESVARELSE SKAL BEGYNDE PÅ EN NY SIDE

HVER OPGAVEBESVARELSE SKAL BEGYNDE PÅ EN NY SIDE HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS, Aarhus Universitet CAND.MERC.(AUD) STUDIET Sommereksamen 2007 Skriftlig prøve i: 18235 Finansieringsret/insolvensret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle HVER OPGAVEBESVARELSE

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. december 2012 Sag 185/2012 (2. afdeling) SKAT (kammeradvokaten ved advokat Finn Mejnertsen) mod A (advokat Jan Schøtt-Petersen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 ERHVERVSEJENDOMME Energimærkning pr. 1. juli 2009... 1 Er kreditor forpligtet til at frigive et ejerpantebrev, når der sker indfrielse af ejerpantebrevets hovedstol?... 3

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden

Udkast. Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden Lovafdelingen Udkast Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-7010-0103 Dok.: RLM40267 Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden I medfør af 7, stk. 5, 8, stk. 3, 14, stk.

Læs mere

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7? Konkurs Erhvervslejeret Eksamensspørgsmålet Konkurs Introduktion Generelt om lejers eller udlejers konkurs Konkurslovens kapitel 7 Omhandler gensidigt bebyrdende aftaler Formål: At sikre at skyldners konkursbo

Læs mere

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev)

PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Tinglysningsafgift: kr. 95.900,00 PANTEBREV (LøsØreejerpantebrev) Anmelder: Advokat Peer B. Petersen Vognmagergade 7 1120 København K Tlf. 33 13 11 12 Debitors navn og bopæl og CPR/CVR-or.: CVR-nr. 24

Læs mere

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom 2 7. O K T O B E R 2 0 0 4 Indhold 1. Anvendelsesområde 3 2. Definitioner 3 2.1 Debitor 3 2.2 Nyudstedt pantebrev ved ejerskifte 3 2.3 Nyudstedt

Læs mere

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens

Andelshavernes retsstilling efter. andelsboligforeningens Andelshavernes retsstilling efter tvangssalg af andelsboligforeningens ejendom Om mig Cand.jur. fra Aarhus Universitet, februar 2012 Speciale: Lejevilkårene for tidligere andelshavere efter Andelsboligforeningslovens

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk

Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Bilag 1 Beskrivelse af situationer, hvor Københavns Kommune investerer i 3. mands ejendom og hvordan kommunen sikrer sig økonomisk Når Københavns

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

Håndbog i. EJEndoMSHANDEL

Håndbog i. EJEndoMSHANDEL Håndbog i Jytte Holm-Larsen EJEndoMSHANDEL OG LEJERET Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jytte Holm-Larsen Håndbog i ejendomshandel og lejeret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Håndbog i ejendomshandel

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24)

Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Page 1 of 5 Ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven (L 22 og L 24) Dato for 18 dec 2008 11:14 offentliggørelse Til Sagsnummer 08-129094 Resumé virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 199 - Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2006-7010-0045 Dok.: KJO40215 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring

Læs mere

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet.

Derfor bør det altid være muligt at anvende kursen på tidspunktet for udmåling af lånet. 7. januar 2011 S1039 - D20789 Kommentarer til de enkelte punkter 1 1 Udvid undtagelsen til at anvende dagskurs på låneudmålingstidspunktet Vi foreslår, at undtagelsen, der giver adgang til at anvende dagskursen

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET ANDERS ØRGAARD KONKURSRET 11. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Konkursret Anders Ørgaard Konkursret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Anders Ørgaard Konkursret 11. udgave, 1. oplag 2014

Læs mere

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer.

Kunden er indforstået med, at indgåelse af handler med Risk Management Produkter kan være behæftet med risici for tab, omkostninger og gebyrer. DLG s Generelle betingelser for Risk Management Produkter 1. Anendelse Nedenstående generelle betingelser for DLG a.m.b.a. ( DLG ) finder anvendelse for alle handler med produkterne Secure Max Opti, Performance

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

I Indledning II Ejendomsbegrebet IV Grundlaget for tinglysning V Tinglysningsdommerens prøvelse af dokumenter 14 III Sikringsakt og rettighedsbegreb

I Indledning II Ejendomsbegrebet IV Grundlaget for tinglysning V Tinglysningsdommerens prøvelse af dokumenter 14 III Sikringsakt og rettighedsbegreb Tinglysning I Indledning 3 1. Om ejendomsret, tinglysning og fast ejendom 3 2. Tinglysning i fortid og nutid 3 II Ejendomsbegrebet 3 1. Indledning 3 2. Begrebet fast ejendom 3 3. Lovgivningens ejendomsbegreb

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning

Vindpark Øster Børsting. Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning Vindpark Øster Børsting Bilag C Notat vedr. udbetaling af erstatning 95.456/RB/JT 19. april 2010 NOTAT 1. BAGGRUND OG FORMÅL Eurowind Energy A/S, Mariagervej 58 B, 9500 Hobro, arbejder på at udvikle fire

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger

Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger JENS PAULSEN, HANS ENGBERG & ALLAN DAM SØRENSEN Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion Landbrugsordninger JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Brugeligt pant frivillig ordning/akkord rekonstruktion

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere