Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videregående uddannelse giver milliarder i afkast"

Transkript

1 Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 mio.kr. over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 mio. kr. over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst. af Privatøkonom Mie Dalskov 31. august 2009 Analysens hovedkonklusioner Den direkte effekt af en lang videregående uddannelse på de offentlige finanser løber op i 9,0 mio. kr. over livet fra positive skatteindbetalinger fratrukket uddannelsesomkostninger og overførsler. Desuden er der en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 mio. kr. i gennemsnit. Målt på de enkelte uddannelser er der dog stor forskel. Mens lægen har en værditilvækst på 31 mio.kr. kan en humanist bidrage med 15 mio. kr. Også når det gælder den personlige gevinst er der store gevinster at hente. I gennemsnit tjener en person med en lang videregående uddannelse 18,4 mio. kr. over livet efter skat. Forlænges studierne med 3 år koster det 0,5 mio.kr. pr. studerende over livet på de offentlige finanser. Derfor er der brug for at sikre studiepladser og målrettet vejledning til alle. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé Alle uddannelser er en god investering - både for samfundet og for den enkelte. Dette kan dels måles ved at se på indkomsten og bidraget til de offentlige finanser, men også målt på arbejdsmarkedstilknytningen har uddannelse en positiv indflydelse. Denne analyse fokuserer på effekterne af lange videregående uddannelser. Målt på de offentlige finanser bidrager lange videregående i gennemsnit med 9,0 mio.kr., selvom der er stor variation uddannelserne i mellem, som det ses nedenfor. Effekten spænder fra 3-14 mio.kr. alt efter uddannelsesretning. Nettoeffekt på offentlige finanser af lange videregående uddannelser Kunstneriske uddannelser Arkitekt Pædagogik Andet samfundsvidenskab Humaniora el. teologi Jordbrug Naturvidenskab Øvrige Forskeruddannelser (Ph.d.) Tandlæge/farmaceut Civilingeniør Jura/statskundskab Læge Økonomi Mio.kr Mio.kr. Også når det gælder den disponible livsindkomst, dvs. det den enkelte får ud af uddannelsen, er der stort afkast af uddannelsen, selvom der igen er stor forskel uddannelserne imellem. Som et sidste mål viser analysen hvor meget uddannelserne kan forventes at bidrage med målt i produktivitet, den såkaldte livsværditilvækst. Sidst i analysen regnes der på, hvor meget det koster samfundet med forsinkelser i uddannelsessystemet. Set i forhold til de faktiske fuldførelsestider vil en forsinkelse på 3 år koste samfundet 0,5 mio.kr. pr. uddannet dansker. 2

3 Offentlige finanser tjener godt på uddannede Uddannelse er vejen frem for at sikre en højere vækst og velstand i samfundet. Dels medfører uddannelse stigende produktivitet, og dels sikrer uddannelse en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere økonomiske prognoser peger på, at efterspørgslen efter uuddannet arbejdskraft falder markant på fremtidens arbejdsmarked. Derfor bliver uddannelse endnu mere vigtig, hvis velstanden i det danske samfund skal sikres fremover. Analysen kvantificerer gevinsterne af lange videregående uddannelser ved brug af livsindkomstbegrebet. Der ses både på den direkte effekt på de offentlige finanser, den indirekte effekt målt ved værditilvækst og på den disponible livsindkomst. Boks 1. Metodebeskrivelse Livsindkomster kan måles på flere forskellige måder. Denne analyse viser tre forskellige måder at anvende begrebet. Livsværditilvæksten måles som summen af den private indkomst over livet fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Dette skal ses som et tilnærmet mål for den værditilvækst, den enkelte bidrager med til samfundet minus omkostningerne til uddannelse. Den private indkomst er sammensat af lønindkomst, virksomhedsindkomst (nettooverskud af alle virksomheder før renter), honorarer og arbejdsgiveradministrerede bidrag til pensionsordninger, idet disse er en del af aflønningen. Disponibel livsindkomst måles i denne analyse på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst for forskellige uddannelsesgrupper. Den disponible indkomst dækker over den samlede indkomst, dvs. både lønindkomst og overførsler, kapitalindkomst, pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skat. Nettoeffekt på offentlige finanser måles som summen af skatteindbetalinger over livet fratrukket de samlede offentlige overførsler og uddannelsesomkostningerne. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra 2007 ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomsttype i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Som det fremgår af tabel 1, er der imidlertid store forskel på, hvor meget uddannelsesgrupperne bidrager med til de offentlige finanser over livet. Typisk er udgifter til overførselsindkomst faldende med uddannelsesniveauet, mens skatteindbetalingerne er stigende. En ufaglært bidrager i gennemsnit med kr. mere i skat over livet, end han/hun modtager i overførselsindkomst (inkl. folkepension, da der regnes frem til 80-årsalderen). Dette skal imidlertid ses i forhold til, at en erhvervsuddannet (ex. metalarbejdere, tømrer og sosu-assistenter) bidrager med 2,5 mio. kr., mens en person med en lang videregående uddannelse lægger 9,0 mio. kr. i statskassen over livet. 3

4 Tabel 1. Uddannelsesgruppernes bidrag til de offentlige finanser Skat Overførsler Udd.omk. I alt Mio. kr.. Ufaglærte 4,2 4,1-0,1 Faglærte 5,2 3,0 0,3 2,5 KVU 6,1 2,5 0,4 3,2 MVU 6,7 2,4 0,4 3,9 LVU 11,4 2,0 0,4 9,0 Anm.: Der ses på samlet skatteindbetalinger, overførsler og uddannelsesomkostninger for de forskellige uddannelser over livet år. Figur 1 viser nettobidraget til de offentlige finanser på de lange videregående uddannelser over livet. Idet modellen bygger på den gennemsnitlige startalder og fuldførelsestid begynder de studerende på de lange videregående uddannelser som årig og færdiggør som årig. Det ses, at nettoeffekten er negativ frem til færdiggørelsen, hvilket skyldes omkostningerne til uddannelsen samt overførsler fra det offentligt (ex. SU). Faktisk er nettoeffekten stigende i studieårene, idet de studerende typisk har indkomst fra erhvervsarbejde, og dermed positive skatteindbetalinger. Fra færdiggørelsestidspunktet er der udelukkende positive gevinster af uddannelsen. Gevinsten topper i årsalderen for derefter at falde frem imod pensionsalderen. Figur 1. Årlige effekt på offentlige finanser for lange videregående uddannelser kr kr Alderstrin -100 Anm.: Figuren viser den årlige effekt af lange videregående uddannelser på de offentlige finanser. Stor forskel på de enkelte uddannelser Tabel 2 viser effekten på de offentlige finanser af de forskellige typer af videregående uddannelser, og det ses, at der er stor variation over uddannelserne. Den gennemsnitlige gevinst er på 9 mio. kr., men mange af uddannelserne ligger faktisk over. En økonomi-uddannelse som f.eks. cand.merc. eller øko- 4

5 nom bidrager i snit med 14,4 mio. kr. til de offentlige finanser over livet, mens en læge bidrager med 13,8 mio. kr. Det ses, at forskellen mellem de to grupper skyldes forskellen i uddannelsesomkostninger og skatteindbetalinger. Økonomer er billigere at uddanne, og har samtidig en anelse større skatteindbetalinger end læger. Af andre grupper, der har store bidrag, er jurister og statskundskabsuddannede samt civilingeniører, der bidrager med mio. kr. over livet, men også tandlæger og farmaceuter ligger over gennemsnittet. I bunden af fordelingen ligger de kunstneriske uddannelser samt arkitekter på 3-4 mio. kr. Forklaringen skal givetvis findes i tilknytningen til arbejdsmarkedet, da disse grupper historisk set har haft højere ledighed. Det ses da også, at de kunstneriske uddannelser har et negativt bidrag på 2,7 mio. kr. fra overførsler. Arbejdsmarkedstilknytningen spiller således igennem både på skatteindbetalingerne og på overførsler. De uddannelsesgrupper, der har en dårligere arbejdsmarkedstilknytning vil alt andet lige have lavere skatteindbetalinger og større overførsler fra det offentlige. Uddannelsesomkostningerne afhænger derimod af de gennemsnitlige fuldførelsestider på uddannelserne. Tabel 2. Effekt på offentlige finanser for lange videregående uddannelser Overførsler Skatteindbetalinger Uddannelsesomkostninger Nettoeffekt Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 16,3 1,7 0,2 14,4 Læge 16,0 1,7 0,5 13,8 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 14,3 1,8 0,2 12,2 Civilingeniør 13,1 1,8 0,4 10,9 Tandlæge/farmaceut 11,7 2,0 0,5 9,3 Forskeruddannelser (Ph.d.) 10,6 1,6 0,5 8,6 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 9,7 1,9 0,3 7,4 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 9,6 2,0 0,4 7,2 9,1 2,1 0,5 6,6 7,7 2,5 0,2 5,0 7,7 2,5 0,2 5,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 7,3 2,1 0,2 4,9 Arkitekt 7,6 2,5 0,4 4,7 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 6,1 2,7 0,2 3,2 Alle 11,4 2,0 0,4 9,0 Anm.: Tabellen viser nettoeffekten på de offentlige finanser fra år for videregående uddannelser. 5

6 Stor forskel på hvor meget man har tilbage til sig selv Den store variation i bidraget til de offentlige finanser, der blev vist i tabel 2, lader sig genfinde, når dette gælder de disponible livsindkomster. De disponible livsindkomster viser, hvor meget de uddannede har tilbage til sig selv målt over livet. I gennemsnit giver lange videregående uddannelser 18,4 mio. kr. over livet. Dette er vist i tabel 3. Mens økonomer og læger ligger pænt over gennemsnittet med livsindkomster på 24 mio. kr., så har personer med humanistiske og kunstneriske kandidateksamener relativt lave livsindkomster på mio.kr. Tabel 3. Disponibel livsindkomst for lange videregående uddannelser Disponibel livsindkomst Mio. kr. Læge 23,9 Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 23,9 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 22,5 Tandlæge/farmaceut 19,9 Civilingeniør 19,7 Forskeruddannelser (Ph.d.) 17,9 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 16,3 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) 16,3 Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) 16,2 Arkitekt 14,8 Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) 14,1 Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 14,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 13,6 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 12,2 Alle 18,4 Anm.: Tabellen viser disponible livsindkomster fra år for videregående uddannelser. Se indkomstdefinition i boks 1. Tekniske uddannelser tilfører merværdi til samfundet Et tredje mål for uddannelsernes værdi skal ses ud fra den tankegang, at alle uddannelser er med til at tilføre samfundet produktivitet og dermed vækst. Livsværditilvæksten, dvs. løn og overskud af egen virksomhed fratrukket omkostningerne til uddannelse, er et mål for den værditilvækst uddannelsen giver samfundet. Tabel 4 viser livsværditilvæksten for de lange videregående uddannelser. I gennemsnit tilfører lange videregående uddannelser samfundet 22,5 mio. kr. i værditilvækst over livet. Det er især blandt læger, økonomer, jurister, statskundskabsuddannede samt tandlæger og farmaceuter, at livsværditilvæksten er høj. For læger og økonomer er værditilvæksten typisk omkring 30 mio. kr. over livet, mens en tandlæge ligger på godt 24 mio. kr. Igen er livsværditilvæksten noget lavere for humanistiske, kunstneriske og pædagogiske uddannelser. Disse ligger på omkring mio. kr. over livet, og forklaringen skal igen findes i tilknytningen til ar- 6

7 bejdsmarkedet og senere færdiggørelsestider. Høj ledighed og sen debut på arbejdsmarkedet medfører at den markedsindkomst, der opnås over livet, vil være mindre i forhold til andre grupper med bedre arbejdsmarkedstilknytning og tidligere færdiggørelse. Tabel 4. Livsværditilvækst for lange videregående uddannelser Mio. kr. Læge 31,2 Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 30,9 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 29,1 Civilingeniør 24,5 Tandlæge/farmaceut 24,4 Forskeruddannelser (Ph.d.) 23,7 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 19,3 Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) 18,9 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) 18,8 Arkitekt 16,8 Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 16,5 Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) 15,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 15,0 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 12,8 Alle 22,5 Anm.: Tabellen viser disponible livsindkomster fra år for videregående uddannelser. Se indkomstdefinition i boks 1. Figur 2 viser livsværditilvækst over livet for lange videregående uddannelser generelt. Det ses, at tilvæksten er positiv alle årene undtagen året ved studiestart. Dette er ensbetydende med at studerende har erhvervsindkomst under uddannelse som overstiger uddannelsesomkostningerne. Figur 2. Årlige værditilvækst af lange videregående uddannelser kr kr Anm.: Figuren viser den årlige livsværditilvækst for lange videregående uddannelser. 7

8 Forsinkelse i uddannelsessystemet koster dyrt For at kunne beregne livsindkomster har AE opstillet en model, der bygger på de faktiske gennemførelsestider og startaldre på de forskellige uddannelser. Derfor bygger de hidtidige resultater på de faktiske, gennemsnitlige forløb for de studerende på lange videregående uddannelser. Som det fremgik af tabel 2, bidrager en lang videregående uddannelse i gennemsnit med 9 mio. kr. over livet, når skatteindbetalinger er modregnet overførsler og uddannelsesomkostninger. Bag ved resultatet ligger en gennemsnitlig gennemførelsestid på 6 år. Tabel 5 viser, hvordan nettoeffekten af de offentlige finanser påvirkes af forsinkelse i uddannelsessystemet. Hvis man forestiller sig, at de studerende forsinkes 3 år, hvor man når op på en samlet studietid på 9 år (f.eks. grundet afbrudt uddannelse) vil gevinsten blive 8,5 mio. kr. Der er altså stadig en klar positiv effekt af at uddanne folk, men effekten mindskes med 0,5 mio. kr. Er forsinkelsen dobbelt så stor, altså på 6 år, bliver nettogevinsten 8,1 mio. kr., dvs. et tab på knap 1 mio. kr. Det er vigtigt at holde sig for øje, at lange videregående uddannelser er en god investering kontra ingen uddannelse at få. Af tabel 1 fremgik det, at en ufaglært bidrager med kr. til de offentlige finanser, så selv en studerende, der er 12 år om at færdiggøre studierne, er en gevinst, da bidraget er på 8,1 mio. kr. Forklaringen er, at uddannelsen giver positiv gevinst lige så snart uddannelsen er færdig. Samtidig har studerende ofte indkomst under studierne, hvilket betyder, at de allerede på dette tidspunkt bidrager positivt, jf. figur 1 og 2. Tabel 5. Nettoeffekt på offentlige finanser ved forsinkelse Gennemsnitligt (6 år) + 3 år (9 år) + 6 år (12 år) Effekt på offentlige finanser 9,0 8,5 8,1 Anm.: Tabellen viser nettoeffekten på de offentlige finanser af lange videregående uddannelser ved gennemsnitligt tidsforbrug og længere tidsforbrug. Tidsforbruget er indregnet ved at forlænge studietiden. Startalderen i modellen ligger i gennemsnit på år. Der er ingen tvivl om, at det i et samfundsøkonomisk perspektiv er mest effektivt, at de studerende går den lige vej i uddannelsessystemet. Alt andet lige vil en tidlig fuldførelsesalder være mindre bekostelig målt i direkte uddannelsesomkostninger og overførsler, samtidig med at skatteindbetalingerne begynder tidligere. Som analysen viser, er det vigtigste parametre imidlertid, at unge får en uddannelse i forhold til slet ikke at gennemføre et uddannelsesforløb. 8

9 Ansvarlig og fremsynet uddannelsespolitik efterlyses Som analysen dokumenterer, er uddannelse en rigtig god investering for den enkelte, men i særdeleshed også for samfundet. Selvom der er omkostninger forbundet med at uddanne befolkningen, betaler investeringen sig mange gange tilbage, fordi omkostningerne er minimale i forhold til gevinsterne. Kun i de år, som de studerende er under uddannelse, er der et direkte tab, som i realiteten er båret op at skatteindbetalinger fra erhvervsarbejde. Allerede fra første dag på arbejdsmarkedet begynder investeringen at give positivt afkast. Netop derfor er det et i øjenfaldende problem, at der i øjeblikket ikke er uddannelsespladser nok til alle. Analysen dokumenterer entydigt, at videregående uddannelser er en god og sikker investering. I det lys er det ikke ligefrem fordrende for uddannelsesniveauet, at mange tusinde studieklare unge har fået afslag på en studieplads i år. 1 Som analysen viser, kan store forsinkelser i uddannelsessystemet endvidere koste på de offentlige finanser. Der er hvert år rigtig mange unge, der vælger en uddannelse, de ikke gennemfører. I 2007 afbrød knap studerende deres uddannelse, hvilket svarer til hver tyvende af alle studerende ved lange videregående uddannelser. 2 Derfor er det vigtigt, at vejledningen allerede på ungdomsuddannelserne er bedst mulig. De samfundsøkonomiske tab ved at unge forsinkes et år eller to under deres uddannelse er til at overskue. Er mange unge omvendt 8, 10 eller 12 år om at gennemføre en videregående uddannelse, fordi de vælger forkert og begynder på en eller flere uddannelser, de ikke gennemfører, koster det på de offentlige finanser. Når dette er sagt, skal man ikke glemme, at det at få en uddannelse, er vigtigere end slet ingen. En person med en videregående uddannelse, der har været 12 år undervejs, bidrager stadig med 8,0 mio. kr. mere på de offentlige finanser end en person, som ikke har fået nogen uddannelse. Danmark har brug for en langt mere ansvarlig og fremsynet uddannelsespolitik med uddannelsespladser til alle studieklar unge, så man kan sikre et højere uddannelsesniveau i befolkningen. Uddannelse er - som analysen dokumenterer en sikker vej til øget vækst og velstand. Både for den enkelte og for samfundet. 1 Den koordinerede tilmelding. Hovedtal Kilde: UVM. Elevtal og fuldførelsesprocenter fordelt på videregående uddannelser. 9

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere

Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere Faglig og økonomisk mobilitet blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt den faglige og økonomiske mobilitet for nyuddannede akademikere. Alle nyuddannede akademikere, der færdiggjorde deres uddannelse

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse

Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Overslag over omkostninger ved etablering af fleksuddannelse Analysen giver et overordnet bud på udgifterne ved etableringen af en fleksuddannelse. Der foreligger imidlertid meget lidt konkret information

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB

ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB B I L A G 1. UDDANNELSE / STUDIUM NATURVIDENSKAB ADGANGSKRAV PÅ TILVALGSNIVEAU SUPPLERING INDEN STUDIESTART SAMT ANDRE NØDVENDIGE FORUDSÆTNINGER Naturvidenskabelig basisuddannelse Matematik og fysik Supplering

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere