Videregående uddannelse giver milliarder i afkast
|
|
- Vibeke Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 mio.kr. over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 mio. kr. over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst. af Privatøkonom Mie Dalskov 31. august 2009 Analysens hovedkonklusioner Den direkte effekt af en lang videregående uddannelse på de offentlige finanser løber op i 9,0 mio. kr. over livet fra positive skatteindbetalinger fratrukket uddannelsesomkostninger og overførsler. Desuden er der en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 mio. kr. i gennemsnit. Målt på de enkelte uddannelser er der dog stor forskel. Mens lægen har en værditilvækst på 31 mio.kr. kan en humanist bidrage med 15 mio. kr. Også når det gælder den personlige gevinst er der store gevinster at hente. I gennemsnit tjener en person med en lang videregående uddannelse 18,4 mio. kr. over livet efter skat. Forlænges studierne med 3 år koster det 0,5 mio.kr. pr. studerende over livet på de offentlige finanser. Derfor er der brug for at sikre studiepladser og målrettet vejledning til alle. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Resumé Alle uddannelser er en god investering - både for samfundet og for den enkelte. Dette kan dels måles ved at se på indkomsten og bidraget til de offentlige finanser, men også målt på arbejdsmarkedstilknytningen har uddannelse en positiv indflydelse. Denne analyse fokuserer på effekterne af lange videregående uddannelser. Målt på de offentlige finanser bidrager lange videregående i gennemsnit med 9,0 mio.kr., selvom der er stor variation uddannelserne i mellem, som det ses nedenfor. Effekten spænder fra 3-14 mio.kr. alt efter uddannelsesretning. Nettoeffekt på offentlige finanser af lange videregående uddannelser Kunstneriske uddannelser Arkitekt Pædagogik Andet samfundsvidenskab Humaniora el. teologi Jordbrug Naturvidenskab Øvrige Forskeruddannelser (Ph.d.) Tandlæge/farmaceut Civilingeniør Jura/statskundskab Læge Økonomi Mio.kr Mio.kr. Også når det gælder den disponible livsindkomst, dvs. det den enkelte får ud af uddannelsen, er der stort afkast af uddannelsen, selvom der igen er stor forskel uddannelserne imellem. Som et sidste mål viser analysen hvor meget uddannelserne kan forventes at bidrage med målt i produktivitet, den såkaldte livsværditilvækst. Sidst i analysen regnes der på, hvor meget det koster samfundet med forsinkelser i uddannelsessystemet. Set i forhold til de faktiske fuldførelsestider vil en forsinkelse på 3 år koste samfundet 0,5 mio.kr. pr. uddannet dansker. 2
3 Offentlige finanser tjener godt på uddannede Uddannelse er vejen frem for at sikre en højere vækst og velstand i samfundet. Dels medfører uddannelse stigende produktivitet, og dels sikrer uddannelse en god tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere økonomiske prognoser peger på, at efterspørgslen efter uuddannet arbejdskraft falder markant på fremtidens arbejdsmarked. Derfor bliver uddannelse endnu mere vigtig, hvis velstanden i det danske samfund skal sikres fremover. Analysen kvantificerer gevinsterne af lange videregående uddannelser ved brug af livsindkomstbegrebet. Der ses både på den direkte effekt på de offentlige finanser, den indirekte effekt målt ved værditilvækst og på den disponible livsindkomst. Boks 1. Metodebeskrivelse Livsindkomster kan måles på flere forskellige måder. Denne analyse viser tre forskellige måder at anvende begrebet. Livsværditilvæksten måles som summen af den private indkomst over livet fratrukket omkostningerne til uddannelsen. Dette skal ses som et tilnærmet mål for den værditilvækst, den enkelte bidrager med til samfundet minus omkostningerne til uddannelse. Den private indkomst er sammensat af lønindkomst, virksomhedsindkomst (nettooverskud af alle virksomheder før renter), honorarer og arbejdsgiveradministrerede bidrag til pensionsordninger, idet disse er en del af aflønningen. Disponibel livsindkomst måles i denne analyse på baggrund af den gennemsnitlige disponible indkomst for forskellige uddannelsesgrupper. Den disponible indkomst dækker over den samlede indkomst, dvs. både lønindkomst og overførsler, kapitalindkomst, pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skat. Nettoeffekt på offentlige finanser måles som summen af skatteindbetalinger over livet fratrukket de samlede offentlige overførsler og uddannelsesomkostningerne. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching, og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Livsindkomsten for en given uddannelse er beregnet på baggrund af indkomstoplysninger fra 2007 ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomsttype i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Som det fremgår af tabel 1, er der imidlertid store forskel på, hvor meget uddannelsesgrupperne bidrager med til de offentlige finanser over livet. Typisk er udgifter til overførselsindkomst faldende med uddannelsesniveauet, mens skatteindbetalingerne er stigende. En ufaglært bidrager i gennemsnit med kr. mere i skat over livet, end han/hun modtager i overførselsindkomst (inkl. folkepension, da der regnes frem til 80-årsalderen). Dette skal imidlertid ses i forhold til, at en erhvervsuddannet (ex. metalarbejdere, tømrer og sosu-assistenter) bidrager med 2,5 mio. kr., mens en person med en lang videregående uddannelse lægger 9,0 mio. kr. i statskassen over livet. 3
4 Tabel 1. Uddannelsesgruppernes bidrag til de offentlige finanser Skat Overførsler Udd.omk. I alt Mio. kr.. Ufaglærte 4,2 4,1-0,1 Faglærte 5,2 3,0 0,3 2,5 KVU 6,1 2,5 0,4 3,2 MVU 6,7 2,4 0,4 3,9 LVU 11,4 2,0 0,4 9,0 Anm.: Der ses på samlet skatteindbetalinger, overførsler og uddannelsesomkostninger for de forskellige uddannelser over livet år. Figur 1 viser nettobidraget til de offentlige finanser på de lange videregående uddannelser over livet. Idet modellen bygger på den gennemsnitlige startalder og fuldførelsestid begynder de studerende på de lange videregående uddannelser som årig og færdiggør som årig. Det ses, at nettoeffekten er negativ frem til færdiggørelsen, hvilket skyldes omkostningerne til uddannelsen samt overførsler fra det offentligt (ex. SU). Faktisk er nettoeffekten stigende i studieårene, idet de studerende typisk har indkomst fra erhvervsarbejde, og dermed positive skatteindbetalinger. Fra færdiggørelsestidspunktet er der udelukkende positive gevinster af uddannelsen. Gevinsten topper i årsalderen for derefter at falde frem imod pensionsalderen. Figur 1. Årlige effekt på offentlige finanser for lange videregående uddannelser kr kr Alderstrin -100 Anm.: Figuren viser den årlige effekt af lange videregående uddannelser på de offentlige finanser. Stor forskel på de enkelte uddannelser Tabel 2 viser effekten på de offentlige finanser af de forskellige typer af videregående uddannelser, og det ses, at der er stor variation over uddannelserne. Den gennemsnitlige gevinst er på 9 mio. kr., men mange af uddannelserne ligger faktisk over. En økonomi-uddannelse som f.eks. cand.merc. eller øko- 4
5 nom bidrager i snit med 14,4 mio. kr. til de offentlige finanser over livet, mens en læge bidrager med 13,8 mio. kr. Det ses, at forskellen mellem de to grupper skyldes forskellen i uddannelsesomkostninger og skatteindbetalinger. Økonomer er billigere at uddanne, og har samtidig en anelse større skatteindbetalinger end læger. Af andre grupper, der har store bidrag, er jurister og statskundskabsuddannede samt civilingeniører, der bidrager med mio. kr. over livet, men også tandlæger og farmaceuter ligger over gennemsnittet. I bunden af fordelingen ligger de kunstneriske uddannelser samt arkitekter på 3-4 mio. kr. Forklaringen skal givetvis findes i tilknytningen til arbejdsmarkedet, da disse grupper historisk set har haft højere ledighed. Det ses da også, at de kunstneriske uddannelser har et negativt bidrag på 2,7 mio. kr. fra overførsler. Arbejdsmarkedstilknytningen spiller således igennem både på skatteindbetalingerne og på overførsler. De uddannelsesgrupper, der har en dårligere arbejdsmarkedstilknytning vil alt andet lige have lavere skatteindbetalinger og større overførsler fra det offentlige. Uddannelsesomkostningerne afhænger derimod af de gennemsnitlige fuldførelsestider på uddannelserne. Tabel 2. Effekt på offentlige finanser for lange videregående uddannelser Overførsler Skatteindbetalinger Uddannelsesomkostninger Nettoeffekt Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 16,3 1,7 0,2 14,4 Læge 16,0 1,7 0,5 13,8 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 14,3 1,8 0,2 12,2 Civilingeniør 13,1 1,8 0,4 10,9 Tandlæge/farmaceut 11,7 2,0 0,5 9,3 Forskeruddannelser (Ph.d.) 10,6 1,6 0,5 8,6 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 9,7 1,9 0,3 7,4 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 9,6 2,0 0,4 7,2 9,1 2,1 0,5 6,6 7,7 2,5 0,2 5,0 7,7 2,5 0,2 5,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 7,3 2,1 0,2 4,9 Arkitekt 7,6 2,5 0,4 4,7 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 6,1 2,7 0,2 3,2 Alle 11,4 2,0 0,4 9,0 Anm.: Tabellen viser nettoeffekten på de offentlige finanser fra år for videregående uddannelser. 5
6 Stor forskel på hvor meget man har tilbage til sig selv Den store variation i bidraget til de offentlige finanser, der blev vist i tabel 2, lader sig genfinde, når dette gælder de disponible livsindkomster. De disponible livsindkomster viser, hvor meget de uddannede har tilbage til sig selv målt over livet. I gennemsnit giver lange videregående uddannelser 18,4 mio. kr. over livet. Dette er vist i tabel 3. Mens økonomer og læger ligger pænt over gennemsnittet med livsindkomster på 24 mio. kr., så har personer med humanistiske og kunstneriske kandidateksamener relativt lave livsindkomster på mio.kr. Tabel 3. Disponibel livsindkomst for lange videregående uddannelser Disponibel livsindkomst Mio. kr. Læge 23,9 Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 23,9 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 22,5 Tandlæge/farmaceut 19,9 Civilingeniør 19,7 Forskeruddannelser (Ph.d.) 17,9 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 16,3 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) 16,3 Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) 16,2 Arkitekt 14,8 Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) 14,1 Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 14,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 13,6 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 12,2 Alle 18,4 Anm.: Tabellen viser disponible livsindkomster fra år for videregående uddannelser. Se indkomstdefinition i boks 1. Tekniske uddannelser tilfører merværdi til samfundet Et tredje mål for uddannelsernes værdi skal ses ud fra den tankegang, at alle uddannelser er med til at tilføre samfundet produktivitet og dermed vækst. Livsværditilvæksten, dvs. løn og overskud af egen virksomhed fratrukket omkostningerne til uddannelse, er et mål for den værditilvækst uddannelsen giver samfundet. Tabel 4 viser livsværditilvæksten for de lange videregående uddannelser. I gennemsnit tilfører lange videregående uddannelser samfundet 22,5 mio. kr. i værditilvækst over livet. Det er især blandt læger, økonomer, jurister, statskundskabsuddannede samt tandlæger og farmaceuter, at livsværditilvæksten er høj. For læger og økonomer er værditilvæksten typisk omkring 30 mio. kr. over livet, mens en tandlæge ligger på godt 24 mio. kr. Igen er livsværditilvæksten noget lavere for humanistiske, kunstneriske og pædagogiske uddannelser. Disse ligger på omkring mio. kr. over livet, og forklaringen skal igen findes i tilknytningen til ar- 6
7 bejdsmarkedet og senere færdiggørelsestider. Høj ledighed og sen debut på arbejdsmarkedet medfører at den markedsindkomst, der opnås over livet, vil være mindre i forhold til andre grupper med bedre arbejdsmarkedstilknytning og tidligere færdiggørelse. Tabel 4. Livsværditilvækst for lange videregående uddannelser Mio. kr. Læge 31,2 Økonomi (ex. cand.polit, cand.merc., cand.oecon.) 30,9 Jura/statskundskab (ex. cand.jur.,cand.scient.pol.) 29,1 Civilingeniør 24,5 Tandlæge/farmaceut 24,4 Forskeruddannelser (Ph.d.) 23,7 Øvrige (ex. officerer, bioteknologi, nanoteknologi) 19,3 Jordbrug (jordbrugsvidenskab, veterinærvidenskab, etc.) 18,9 Naturvidenskab (matematik, fysik, datalogi, kemi, geografi, etc.) 18,8 Arkitekt 16,8 Andet samfundsvidenskab (ex. sociologi, antrologi, psykologi) 16,5 Humaniora el. teologi (ex. religion, filosofi, arkæologi, litteratur, sprog) 15,0 Pædagogik (ex. masteruddannelser på DPU) 15,0 Kunstneriske uddannelser (ex. musik, billedkunst, konservator, etc.) 12,8 Alle 22,5 Anm.: Tabellen viser disponible livsindkomster fra år for videregående uddannelser. Se indkomstdefinition i boks 1. Figur 2 viser livsværditilvækst over livet for lange videregående uddannelser generelt. Det ses, at tilvæksten er positiv alle årene undtagen året ved studiestart. Dette er ensbetydende med at studerende har erhvervsindkomst under uddannelse som overstiger uddannelsesomkostningerne. Figur 2. Årlige værditilvækst af lange videregående uddannelser kr kr Anm.: Figuren viser den årlige livsværditilvækst for lange videregående uddannelser. 7
8 Forsinkelse i uddannelsessystemet koster dyrt For at kunne beregne livsindkomster har AE opstillet en model, der bygger på de faktiske gennemførelsestider og startaldre på de forskellige uddannelser. Derfor bygger de hidtidige resultater på de faktiske, gennemsnitlige forløb for de studerende på lange videregående uddannelser. Som det fremgik af tabel 2, bidrager en lang videregående uddannelse i gennemsnit med 9 mio. kr. over livet, når skatteindbetalinger er modregnet overførsler og uddannelsesomkostninger. Bag ved resultatet ligger en gennemsnitlig gennemførelsestid på 6 år. Tabel 5 viser, hvordan nettoeffekten af de offentlige finanser påvirkes af forsinkelse i uddannelsessystemet. Hvis man forestiller sig, at de studerende forsinkes 3 år, hvor man når op på en samlet studietid på 9 år (f.eks. grundet afbrudt uddannelse) vil gevinsten blive 8,5 mio. kr. Der er altså stadig en klar positiv effekt af at uddanne folk, men effekten mindskes med 0,5 mio. kr. Er forsinkelsen dobbelt så stor, altså på 6 år, bliver nettogevinsten 8,1 mio. kr., dvs. et tab på knap 1 mio. kr. Det er vigtigt at holde sig for øje, at lange videregående uddannelser er en god investering kontra ingen uddannelse at få. Af tabel 1 fremgik det, at en ufaglært bidrager med kr. til de offentlige finanser, så selv en studerende, der er 12 år om at færdiggøre studierne, er en gevinst, da bidraget er på 8,1 mio. kr. Forklaringen er, at uddannelsen giver positiv gevinst lige så snart uddannelsen er færdig. Samtidig har studerende ofte indkomst under studierne, hvilket betyder, at de allerede på dette tidspunkt bidrager positivt, jf. figur 1 og 2. Tabel 5. Nettoeffekt på offentlige finanser ved forsinkelse Gennemsnitligt (6 år) + 3 år (9 år) + 6 år (12 år) Effekt på offentlige finanser 9,0 8,5 8,1 Anm.: Tabellen viser nettoeffekten på de offentlige finanser af lange videregående uddannelser ved gennemsnitligt tidsforbrug og længere tidsforbrug. Tidsforbruget er indregnet ved at forlænge studietiden. Startalderen i modellen ligger i gennemsnit på år. Der er ingen tvivl om, at det i et samfundsøkonomisk perspektiv er mest effektivt, at de studerende går den lige vej i uddannelsessystemet. Alt andet lige vil en tidlig fuldførelsesalder være mindre bekostelig målt i direkte uddannelsesomkostninger og overførsler, samtidig med at skatteindbetalingerne begynder tidligere. Som analysen viser, er det vigtigste parametre imidlertid, at unge får en uddannelse i forhold til slet ikke at gennemføre et uddannelsesforløb. 8
9 Ansvarlig og fremsynet uddannelsespolitik efterlyses Som analysen dokumenterer, er uddannelse en rigtig god investering for den enkelte, men i særdeleshed også for samfundet. Selvom der er omkostninger forbundet med at uddanne befolkningen, betaler investeringen sig mange gange tilbage, fordi omkostningerne er minimale i forhold til gevinsterne. Kun i de år, som de studerende er under uddannelse, er der et direkte tab, som i realiteten er båret op at skatteindbetalinger fra erhvervsarbejde. Allerede fra første dag på arbejdsmarkedet begynder investeringen at give positivt afkast. Netop derfor er det et i øjenfaldende problem, at der i øjeblikket ikke er uddannelsespladser nok til alle. Analysen dokumenterer entydigt, at videregående uddannelser er en god og sikker investering. I det lys er det ikke ligefrem fordrende for uddannelsesniveauet, at mange tusinde studieklare unge har fået afslag på en studieplads i år. 1 Som analysen viser, kan store forsinkelser i uddannelsessystemet endvidere koste på de offentlige finanser. Der er hvert år rigtig mange unge, der vælger en uddannelse, de ikke gennemfører. I 2007 afbrød knap studerende deres uddannelse, hvilket svarer til hver tyvende af alle studerende ved lange videregående uddannelser. 2 Derfor er det vigtigt, at vejledningen allerede på ungdomsuddannelserne er bedst mulig. De samfundsøkonomiske tab ved at unge forsinkes et år eller to under deres uddannelse er til at overskue. Er mange unge omvendt 8, 10 eller 12 år om at gennemføre en videregående uddannelse, fordi de vælger forkert og begynder på en eller flere uddannelser, de ikke gennemfører, koster det på de offentlige finanser. Når dette er sagt, skal man ikke glemme, at det at få en uddannelse, er vigtigere end slet ingen. En person med en videregående uddannelse, der har været 12 år undervejs, bidrager stadig med 8,0 mio. kr. mere på de offentlige finanser end en person, som ikke har fået nogen uddannelse. Danmark har brug for en langt mere ansvarlig og fremsynet uddannelsespolitik med uddannelsespladser til alle studieklar unge, så man kan sikre et højere uddannelsesniveau i befolkningen. Uddannelse er - som analysen dokumenterer en sikker vej til øget vækst og velstand. Både for den enkelte og for samfundet. 1 Den koordinerede tilmelding. Hovedtal Kilde: UVM. Elevtal og fuldførelsesprocenter fordelt på videregående uddannelser. 9
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereSe hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereEkstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereEn erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét
En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereErhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale
Læs mereIkke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning
Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente
Læs mereFra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen
Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs mereEnorme gevinster af uddannelse i Danmark
36 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 ENORME GEVINSTER AF UDDANNELSE I DANMARK Enorme gevinster af uddannelse i Danmark Uddannelse er en guldrandet investering både for samfundet og den enkelte. Uddannelse
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereUddannelse er en guldrandet investering
Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereVærdien af en ingeniøruddannelse
Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereStore forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet
Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet Set over et livsforløb har mænd en disponibel indkomst, der er mellem 17 og 9 pct. højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. Fordelt
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereManglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereMarkant stigning i ledigheden blandt unge
Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereUnge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereKrisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden
Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mereMere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst - UgebrevetA4.dk
VÆKSTMOTOR Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 31. januar 2018 Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mere