Værdien af en ingeniøruddannelse
|
|
- Thomas Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge til at vælge en uddannelse. Men udbyttet af uddannelse afhænger af den uddannelse, der ses på. I denne analyse ses der på det privatøkonomiske og samfundsmæssige afkast af ingeniøruddannelser i forhold til en række andre uddannelser. Analysen viser, at på alle sammenligninger - både i forhold til ufaglærte, faglærte og humanister vil der være et øget samfundsmæssigt og privat udbytte at hente, ved at unge mennesker vælger ingeniøruddannelserne enten frem for eller som supplement til en anden uddannelse. Analysen understreger dermed vigtigheden af at skaffe flere til ingeniøruddannelserne, men også at der er god fornuft i at opkvalificere personer, der allerede har gennemført en anden uddannelse. Yderligere understreger rapporten det kritiske i, at et forholdsvis stort antal unge søger ingeniøruddannelserne, men bliver afvist ved institutionernes hoveddør. Analysen er i sin metode sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra Det Økonomiske Råd og Finansministeriet. Konklusioner Både samfundet og den enkelte kan vinde ved at prioritere ingeniøruddannelserne. Frafald på ingeniøruddannelserne skal minimeres. Der skal øget fokus på rekruttering, herunder også blandt personer der kan opkvalificeres til ingeniør. Personer, der opfylder ingeniøruddannelsernes adgangskrav, skal sikres adgang til uddannelserne.
2 Mangel på ingeniører Den lave ledighed og den høje økonomiske aktivitet, der har præget Danmark de senere år, har resulteret i en betydelig efterspørgsel efter ingeniører og andre højtuddannede med naturvidenskabelig baggrund. Efterspørgslen er blevet forstærket af globaliseringen, hvor mange job med lavt videnindhold er flyttet til andre dele af verden, hvor arbejdskraften er relativt billig, mens det omvendt er de videntunge funktioner, der bliver i Danmark. I andet halvår af 2007 viste en opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at der var 2260 ubesatte ingeniørjob. En modelberegning fra 2008 viser, at der i 2025 i værste tilfælde vil mangle næsten ingeniører. Allerede i 2015 vil der i værste fald mangle godt ingeniører. Der er altså både i dag og fremover betydelig mangel på ingeniører 1. Hovedtallene er vist i tabel 1. Tabel 1: Ingeniørmangel (diplom, civil og phd ere) Referencescenario - Både efterspørgsel og uddannelsessystem følger den historiske trend Vækstscenario - Uddannelsessystemet følger den historisk trend, og der er høj vækst i ingeniørbeskæftigelsen Samtidig er der I perioden i gennemsnit afvist 278 ansøgere til ingeniøruddannelsen 2. Tallet for de afviste ansøgere dækker over personer, som ikke er kommet ind på en videregående uddannelse det pågældende år via den koordinerede tilmelding. Ingeniørforeningen har derfor bedt Rambøll Management foretage en analyse af det privat- og samfundsøkonomiske afkast ved at uddanne ingeniører i Danmark. Baggrunden for analysen er et ønske fra IDAs side om at få fastlagt en række væsentlige nøgletal vedrørende den samfundsøkonomiske værdi af ingeniører både isoleret set og vurderet i forhold til en række andre fag- og uddannelsesgrupper. Alle resultater i denne IDA-analyse stammer fra den bagvedliggende Rambøll-rapport 3, med mindre andet er nævnt. 1 Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund. TrendEduc, september KOT tilmeldingssekretariatet og IDA analyse: Fakta om ingeniøruddannelserne Den samfundsøkonomiske nytteværdi af ingeniører. Rambøll management, juni 2008 Side 2
3 Hovedresultater Tabel 2 viser hovedresultaterne af analysen. En ingeniør vil i gennemsnit have en samlet lønindkomst på 17,7 millioner kroner, fra han er 20 til han fylder 67 år. Af det beløb må han slippe de 6,8 millioner i skat, mens der kommer 1.4 millioner den anden vej fra det offentlige i form af overførselsindkomster. Det giver ham en samlet privat økonomisk livsindkomst på 12,3 millioner. En ufaglært med de tilsvarende forudsætninger vil tjene 13,7 millioner i løbet af sit arbejdsliv. Af dem afleverer han 5,1 millioner i skat og modtager 1,8 millioner i forskellige former for overførselsindkomster, så han får en livsindkomst på 10,4 millioner. For den enkelte vil der altså være en gevinst på 1,9 millioner kroner, hvis han tager en uddannelse som ingeniør frem for at lade være med at uddanne sig. Det svarer til en stigning i den privatøkonomiske indkomst på 18% - efter skat. I kroner vil det privatøkonomiske udbytte af at tage en ingeniøruddannelse være ca kroner ekstra til forbrug hver måned, fra man starter på uddannelsen til man fylder 67 år. Tabel 2: Hovedresultater - ingeniører målt i forhold til ufaglærte Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst* (A)- (B)+(C) livsindkomst* (A)-(D) Civil/diplom Ufaglærte Gevinst ved udd * Livstidsindkomsten: Den indkomst en person tjener fra personen er 20 år og til personen fylder 67 år. Tabel 3: Gevinst over hele livet ved ændret uddannelse Privatøkonomisk gevinst (efter skat) gevinst Nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør Ved at gå fra faglært til ingeniør Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør Tabel 4: Årlig gevinst over hele livet ved ændret uddannelse Årlig privatøkonomisk gevinst (efter skat) Årlig samfundsøkonomisk gevinst Årligt nettobidrag (gevinst for de offentlige kasser) Ved at gå fra ufaglært til ingeniør Ved at gå fra faglært til ingeniør Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør Side 3
4 Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne en ingeniør frem for at lade vedkommende være ufaglært er 3,5 millioner kr. For de offentlige kasser betyder uddannelsen en ekstra skatteindtægt på 1,7 millioner kroner samt en besparelse på kroner i offentlige overførsler i form af f.eks. dagpenge, efterløn eller lignende. Til gengæld skal der så afholdes uddannelsesudgifter på kroner. Nettobidraget ved at uddanne en ingeniør bliver dermed 1,6 millioner kroner. Det svarer til, at gevinsten for samfundet ved at uddanne en ingeniør er kroner om året. Samtidig betyder det et plus i de offentlige kasser på kroner om året pr. ingeniør (nettobidraget). Forrentning af uddannelsesinvesteringer Den personlige gevinst ved at gå fra ufaglært til ingeniør kan også udtrykkes ved den interne rente. Jo højere intern rente des bedre investering er der tale om. I dette tilfælde er den privatøkonomiske investering den manglende indkomst under studierne, der så til gengæld bliver opvejet af højere løn efter uddannelsen. vil resultatet af en ingeniøruddannelse være knap17,2 millioner kroner i løbet af et arbejdsliv, idet det udregnes som lønindkomsten fratrukket uddannelsesudgifter i form af taxametertilskud mm. Til sammenligning vil en person med de tilsvarende forudsætninger, men som ikke tager en uddannelse, have en samfundsøkonomisk livsindkomst på 13,7 millioner kroner. Den interne forrentning af den samfundsøkonomiske investering ligger på 6,9%. På baggrund af analysen kan det konkluderes, at der er betydelig positiv forrentning af investere i ingeniøruddannelser. Denne konklusion gælder både set ud fra en privatøkonomisk vinkel og med de samfundsøkonomiske briller på. Det kan også konkluderes, at den interne samfundsøkonomiske forrentning af at hæve en ufaglært til ingeniør, opfylder Finansministeriets anbefalede kalkulationsrente på mindst 6%. Tabel 2: Gevinst ved ændret uddannelse Privatøkonomisk indkomst indkomst Nettoeffekt* Intern rente** Nettoeffekt* Intern rente** Ved at gå fra ufaglært til ingeniør 17,5% 11,8% 24,0% 7,0% Ved at gå fra faglært til ingeniør 23,4% 9,3% 38,2% 9,0% Ved at gå fra humanist kandidatuddannelse til civilingeniør 27,6% 40,7% 45,1% 27,6% Ved at gå fra diplomingeniør til civilingeniør 7,3% 5,2% 10,7% 5,2% Side 4
5 * Nettoeffekten: Nettoeffekten bruges til at sammenligne de privat- og samfundsøkonomiske gevinster mellem forskellige uddannelser. Den beregnes som forskellen mellem livstidsindkomster for forskellige uddannelser. ** Intern rente: Den interne rente benævnes også afkastet ved investeringen. Den måler en investerings effektivitet i forhold til, hvor hurtigt investeringen er tjent hjem. I forhold til afkastet af uddannelse måler den interne rente, hvor hurtigt og effektivt det indkomsttab, som private personer får under uddannelse, er tjent hjem, efter at de er færdiguddannet. For samfundet måler den interne rente, hvor hurtigt både indkomsttabet for private personer, men også uddannelsesudgifterne i form af taxameterudgifter og SU, tjenes hjem efter endt uddannelse. I almindelige investeringsprojekter sammenholdes de privat- og samfundsøkonomiske afkast af projektet med det afkast, som en alternativ anvendelse af ressourcerne ville have resulteret i. I samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger anbefaler Finansministeriet (1999), at der benyttes en rente på 6 pct. som mål for det alternative afkast inklusive en risikopræmie. Perspektivering af resultaterne Med udgangspunkt i vækstscenariet, der blev skitseret i tabel 1, vil Danmark komme til at mangle ca ingeniører i Et så stort underskud vil være en alvorlig svækkelse af Danmarks muligheder for at klare sig internationalt og opretholde økonomisk vækst og konkurrenceevne i et globalt vidensamfund. Uddannelse af flere ingeniører enten i form af øget optag eller ved at mindske frafaldet vil være et væsentligt bidrag til at mindske det store underskud af ingeniører. Det samlede velfærdstab ved ikke at uddanne det nødvendige antal ingeniører kan opgøres til 71 milliarder kroner. Det svarer til et årligt velfærdstab for samfundet på 1.5 milliarder kroner år efter år efter år. For de offentlige kasser vil et uddannelsesløft betyde et overskud på 32 milliarder kroner i ekstra skatteindtægter og færre overførselsindkomster. Det svarer til knap 700 millioner kroner om året. Allerede på kort sigt vil der være ingeniørmangel. Som det fremgå af tabel 1, vil Danmark i 2015 mangle ingeniører. Det svarer til et tab på 43 milliarder kroner eller knap 1 milliard om året, hvis ikke det lykkes at få et tilstrækkeligt antal unge gennem ingeniørstudiet. Som nævnt indledningsvis er der de seneste fem år afvist 278 ansøgere til ingeniøruddannelserne. Hvis man optog et tilsvarende antal hvert år frem mod 2025 ville det give ekstra ingeniører (hvis alle fuldførte studierne). Det vil dog være mere realistisk at antage, at de har det almindelige frafaldsmønster, hvor en tredjedel forlader studiet uden afsluttende eksamen. Hvis det er tilfældet, vil antallet af færdiguddannede falde til Den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne denne gruppe af allerede motiverede studerende kan beregnes til godt 11 milliarder kroner, eller 230 millioner kroner om året. Under alle omstændigheder er der et potentiale for at uddanne flere ingeniører. Af de , der blev færdig med en matematisk studentereksamen, hf, htx eller hhx i 2001 var der i 2006 stadig 1.692, som ikke var gået i gang med en videregående uddannelse, lige som der var yderligere 1.288, som havde af- Side 5
6 brudt den uddannelse, de var i gang med 4. Det er naturligvis ikke alle, som har matematik, fysik, kemi mm. på et tilstrækkeligt højt niveau, men en del har, og de resterende vil relativt hurtigt kunne blive opkvalificeret via adgangskursus eller gymnasiale suppleringskurser. Af hver årgang, der optages på ingeniørstudierne, er det i dag omkring hver tredje, der ikke gennemfører studierne. Det svarer til knap ingeniører om året. Hvis man kunne reducere frafaldet med eksempelvis 10 procentpoint, ville det betyde knap 300 flere færdiguddannede om året. Det vil svare til flere ingeniører i Den samfundsøkonomiske gevinst ved at reducere frafaldet 10 procentpoint frem mod 2025 kan beregnes til knap 18 milliarder kroner, eller 375 millioner kroner om året. Disse regnestykker tager udgangspunkt i at uddanne ufaglærte til ingeniør. Hvis man i stedet vælger at løfte faglærte til ingeniørniveau, vil den årlige samfundsøkonomiske gevinst stige til 99 milliarder kroner, eller 2.1 milliarder kroner om året. Størst samfundsøkonomisk gevinst får man ved at flytte studerende fra humanistiske område til ingeniøruddannelsen. Hvis man tænkte sig, at man frem mod 2025 kunne flytte studerende fra humaniora til civilingeniøruddannelsen, ville det betyde en samfundsøkonomisk gevinst på 121 milliarder kroner. Det svarer til en gevinst på 2.6 milliarder kroner om året. Den reelle værdi af uddannelse (metode) Det er personens privat- og samfundsøkonomiske indkomst, der anvendes til at fastlægge gevinsten ved uddannelse. Udgangspunktet for den anvendte metode er en antagelse om, at der er en tæt sammenhæng mellem løn og arbejdskraftens produktivitet. Dvs. gevinsten ved at fuldføre en uddannelse kan opgøres ved at estimere, hvor meget ekstra produktion f.eks. en ingeniør bidrager med i forhold til en person med en anden eller ingen uddannelse. Den ekstra produktion antages netop at kunne måles ved lønforskellen mellem to personer. I den valgte metode bliver værdien af ikke-økonomiske afkast (f.eks. forbedret livskvalitet) og positive eksternaliteter ikke medtaget som gevinster ved uddannelse. Det er alene indkomsten, der ligger til grund for beregningerne af de privat- og samfundsøkonomiske afkast. Det betyder, at det dermed formentlig er et konservativt estimat for værdien af uddannelse. Afkastet af uddannelse måles ved at sætte gevinsterne ved uddannelse i forhold til omkostningerne, dels for samfundet og dels for det enkelte individ. 4 Danmarks statistik - statistikbanken Side 6
7 I det privatøkonomiske perspektiv opgøres indkomsten som en persons lønindkomst plus overførsler og minus skat. Derved afspejler indkomsten her personens forbrugsmuligheder. I det samfundsøkonomiske perspektiv opgøres indkomsten som personens lønindkomst før skat, men minus overførsler og uddannelsesomkostninger. Derved afspejler indkomsten her den samfundsøkonomiske gevinst ved personens indkomst. Ved anvendelse af en persons indkomst som mål for gevinsten ved uddannelse er det endvidere vigtigt at gøre sig klart, at indkomsten påvirkes af mange forskellige faktorer, som ikke alle nødvendigvis er forbundet med personens uddannelse. Sammenlignes indkomsten for en ingeniør og en humanist, er det således ikke nødvendigvis deres uddannelsesvalg, der er hele forklaringen på en eventuel indkomstforskel. Faktorer så som køn, alder, bopæl (regionale arbejdsmarkeder), etnisk baggrund, forældrenes uddannelse og gymnasiekaraktergennemsnit m.m. vil også være vigtige forklaringer på en persons nuværende indkomst. Det er derfor af afgørende betydning, at indkomsten renses for disse øvrige faktorer, inden den anvendes til at kvantificere gevinsten ved uddannelse. Med henblik på at foretage denne rensning anvendes i undersøgelsen en række økonometriske metoder, der i tre trin identificerer en ingeniørs såkaldte socio-økonomiske tvilling. Disse tvillinger er kendetegnet ved, at det kun er uddannelsesvalget, som adskiller ingeniøren fra hans eller hendes tvilling. Populært sagt undersøger modellen indkomstforskellen mellem to personer, der er identiske med hensyn til: Køn Alder Etnisk baggrund Hvor de er opvokset Civilstand Antal børn Karaktergennemsnit fra gymnasium Forældres højest fuldførte uddannelse Indkomstforskellen mellem de to personer kan herefter forklares med deres uddannelsesvalg alene. Det er vigtigt at være klar over denne metode. Der er altså ikke tale om en sammenligning mellem ingeniører og alle ufaglærte. Sammenligningen sker mellem ingeniører og de ufaglærte, der har forudsætningerne for at tage en ingeniøruddannelse herunder at de har en gymnasieuddannelse. Side 7
8 Bilag 1 Bilagstabel 1: Hovedresultater - ingeniører målt i forhold til faglærte Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) Civil/diplom Faglærte Gevinst Ingeniører (civil) Humanister Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Bilagstabel 2: Hovedresultater - civilingeniører målt i forhold til humanister Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) Gevinst Lønindkomst (A) Skat (B) Overførsler (C) Bilagstabel 3: Hovedresultater - civilingeniører målt i forhold til diplomingeniører Uddannelsesudgift (D) Privat livsindkomst (A)- (B)+(C) livsindkomst (A)-(D) Ingeniører (civil) Ingeniører (diplom) Gevinst Side 8
9 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller journalist Ole Haun. Metode I hovedanalysen indgår ingeniører og ufaglærte, der er fundet i den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA). Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management for Ingeniørforeningen, IDA i juni Side 9
Den bæredygtige ingeniør
August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher,
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs merePrognose for ingeniørmangel
juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereDynamiske effekter af en skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereI 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT
December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereAutomatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereFlere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater - Baggrundsnotat til IDAs integrationspolitik Marts 2018 2 Resumé Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereMinianalyse: De ufokuserede studenter
Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereUnges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereHøjtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst
Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs merePortræt af nyuddannede ingeniører og scient. er
AE har for IDA portrætteret nyuddannede i forhold til deres baggrund på den videregående uddannelse, ungdomsuddannelsen, grundskolen og familiemæssige karakteristika. Derudover er de nyuddannede også fulgt
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereSamfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender
Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereMere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst - UgebrevetA4.dk
VÆKSTMOTOR Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 31. januar 2018 Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereaf Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011
Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereKønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked
Side 1 af 7 Kønsbestemt lønforskel på det private arbejdsmarked Hovedkonklusioner 1. Blandt de privatansatte akademikere uden ledelsesansvar indenfor DM s område er den uforklarede lønforskel mellem mænd
Læs mereFremtidens kompetencebehov
Fremtidens kompetencebehov Om behovet for uddannelse og efteruddannelse BKA Hvad er uddannelse? Lidt uddannelsessociologi for begyndere Mellem kvalificering og sortering Virksomheden Samfundet Strategiske
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. januar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 25 (Alm. del) af 11. oktober 2017
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereKarl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?
Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mere