Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Transkript

1 Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster penge at uddanne danskerne, at nogle er lang tid om at færdiggøre deres uddannelse og at nogle uddannelser har høj ledighed, så har alle uddannelser en positiv gevinst, når der ses på velstandsbidraget til samfundet. De positive gevinster kommer af, at uddannede har en langt højere indtjening over livet sammenlignet med, hvad de ville have haft, hvis de ikke havde taget uddannelsen. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 8. december 2010 Analysens hovedkonklusioner Alle uddannelser i Danmark bidrager positivt til vækst og velstand, når man ser på den effekt uddannelsen kaster af sig over et helt liv. Samfundet har med andre ord store gevinster af, at folk tager en uddannelse. Uddannelsernes velstandseffekt er typisk mellem 2-8 millioner kroner over et helt liv, når man sammenligner med personer uden uddannelse men med samme baggrund. Ikke en eneste uddannelse i Danmark giver negativ værdi til samfundet. Merværdien i forhold til samfundet kan opdeles på en effekt fra flere år i arbejde og en produktivitetsgevinst. Mens de korte uddannelser primært har en positiv samfundseffekt, fordi de giver flere år på arbejdsmarkedet, så ligger effekten for de lange uddannelser også på en større produktivitet. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Alle uddannelser bidrager positivt til samfundet Det er ikke kun den enkelte, der har glæde af en uddannelse. Generelt giver en uddannelse for det første bedre arbejdsmarkedstilknytning, men også højere lønninger gennem en større produktivitet. Årsagen er, at uddannelse for den enkelte både giver ny viden, nye evner og kendskab til ny teknologi. Alt sammen faktorer, der skaber velstand til samfundet. Det er ikke nyt, at der er forskel på, hvor stor gevinsten er, at de forskellige uddannelser. Men som noget nyt dokumenterer denne analyse, at der faktisk er positive samfundsgevinster af hver eneste uddannelse i Danmark. Alle danskere med en uddannelse bidrager med andre ord mere til samfundets vækst og velstand, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen. Et mål for den værdi uddannelse skaber er at se på, hvor meget uddannelsen tilfører samfundet målt i velstand. Dette gøres i denne analyse med begrebet livsværditilvækst, der skal ses som den værdi personer med en given uddannelse tilfører samfundet over livet. I beregningerne tages højde for udgifterne til uddannelse. en er summen af bruttoindkomst fratrukket offentlige omkostninger til uddannelse. I analysen måles gevinsten af uddannelsen ved at sammenligne livsværditilvæksten livsindkomsten fratrukket omkostningerne til uddannelser for de uddannede og ufaglærte, der ligner de uddannede. Metoden er uddybet nærmere i boks 3 i slutningen af analysen. Boks 1. Hvorfor er gevinsten ikke det samme som forskelle i gennemsnitlig livsindkomst? Når gevinsten af uddannelsen skal findes, er det ikke nok bare at se på den gennemsnitlige livsindkomst for ufaglærte og for personer med en uddannelse. Da livsindkomsten også er påvirket af andre faktorer end uddannelsen, er det vigtig at sørge for at udelukke de effekter, der kommer af andet end uddannelsen. Det er jo kun uddannelseseffekten, vi er interesserede i at estimere. I praksis ønsker man at svare på, hvad de uddannede havde haft i livsindkomst, hvis de ikke havde taget uddannelsen, således at man nøjagtigt kan opgøre gevinsten af uddannelsen. Det er dog ikke muligt at se, hvad f.eks. en elektriker havde tjent uden uddannelsen. Derfor sammenligner man i stedet uddannede elektrikere med de ufaglærte, der ligner elektrikerne. Det er i praksis den måde gevinsten af uddannelsen er opgjort på i analysen. På den måde sørger man for, at personlige faktorer, der påvirker livsindkomsten, ikke spiller ind. Erhvervsfaglige uddannelser og korte videregående uddannelser giver godt 13 mio. kr. i velstand til samfundet Tabel 1 viser merværdien af uddannelser for erhvervsuddannelserne. I gennemsnit er livsværditilvæksten for erhvervsuddannede 12,8 mio. kr., når der måles over et helt liv, dvs. fra 18-års alderen til 80- års alderen. Dette er 2,5 mio. kr. mere end livsværditilvæksten for de ufaglærte, der ligner erhvervsuddannede mest muligt. Det svarer til en gevinst på 23,6 procent, som samfundet får i velstand ved at uddanne ufaglærte til faglærte. Som det ses, er der stor variation mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Mens SOSU-hjælpere typisk bidrager med 9,0 mio. kr., når uddannelsesomkostningerne er trukket fra, så er livsværditilvæksten 16,3 mio. kr. for elektrikere og el-montører. Det er dog blandt bankassistenter og sekretærer, at afkastet er størst. Her er livsværditilvæksten 3,6 mio. kr. større end blandt de ufaglærte, som gruppen har mest tilfælles med, svarende til et afkast på 33,7 procent. 2

3 Tabel 1. Samfundets merværdi af erhvervsfaglige uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Erhvervsuddannede 12,8 10,4 2,5 23,6 SOSU-hjælpere 9,0 8,0 1,1 13,4 Kokke, tjenere 12,0 10,5 1,5 14,5 Tømrere, bygningsmontører 14,3 12,5 1,8 14,0 Salgsassistenter 12,6 10,4 2,2 21,1 Mekanikere 15,4 12,4 2,9 23,5 Bankassistenter, sekretærer 14,3 10,7 3,6 33,7 Elektrikere, el-montører 16,3 12,8 3,5 27,6 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Samfundets merværdi af korte videregående uddannelser er vist i tabel 2. Personer med korte videregående uddannelser har i gennemsnit en livsværditilvækst på 13,7 mio. kr., hvilket bl.a. dækker over økonomi- og handelsuddannelser, der ligger på mere end 17 mio. kr. og skuespillere, producere, der ligger i den anden ende af skalaen med en livsværditilvækst på gennemsnitligt 10 mio. kr. Det samfundsøkonomiske afkast ligger på op til 5,0 mio. kr. eller 41 procent. Generelt er der stor forskel på lønniveau i de forskellige fag, ligesom også ledighedsrisikoen varierer. Begge dele har indvirkning på den samlede livsværditilvækst. Det er vigtigt at bemærke at den store forskel på livsværditilvæksten, ikke er det samme som, at der ikke er nogen værdi af uddannelserne. Tabel 2. Samfundets merværdi af korte videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Korte videregående uddannelser 13,7 11,6 2,1 18,3 Skuespillere, producere 10,3 10,3 0,0-0,1 Laboranter 12,5 10,8 1,7 16,0 Akademi- og finansøkonomer Datamatiker- og merkonomer 17,0 13,3 3,8 28,6 17,2 12,2 5,0 40,9 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. For de videregående uddannelser er gevinsten af uddannelse regnet i forhold til ufaglærte, der ligesom de uddannede, har en gymnasial uddannelse. Når man skal finde livsindkomsten for de sammenlignelige ufaglærte er gymnasial uddannelse medtaget som en kontrolparameter. Dermed kan man sige, at gevinsten er den isolerede effekt af uddannelsen, og ikke den samlede effekt af al uddannelse fra 3

4 folkeskolen, hvor effekten af den gymnasiale uddannelse også vil tælle med. I bilaget er uddannelsesgevinsterne målt ved det samlede afkast vist. Her er effekterne af uddannelser større. Størst velstandsbidrag og afkast af de lange videregående uddannelser Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser er der endnu større variation mellem uddannelsesretningerne. Pædagoger og folkeskolelærer har typisk en livsværditilvækst på mio. kr., mens diplomingeniører har en livsværditilvækst på 22 mio. kr. Afkastet af uddannelserne ligger på mellem 3-34 procent. Tabel 3. Samfundets merværdi af mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. 14,7 11,7 3,0 25,4 Folkeskolelærere 14,0 13,5 0,4 3,2 Pædagoger 11,1 10,1 0,9 9,4 Bioanalytikere 13,5 11,4 2,1 18,3 Diplomingeniører 22,3 16,6 5,7 34,1 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Den højeste livsværditilvækst findes blandt personer med lange videregående uddannelser. I gennemsnit er velstandsbidraget på 22 mio. kr. for en akademiker, hvilket giver et afkast på 8 mio. kr. eller det samme som 56 procent. Målt på det samlede afkast, altså af både den videregående uddannelse og den gymnasiale uddannelse, er afkastet på 11,5 mio. kr., svarende til at livsværditilvæksten for akademikere er mere end dobbelt så høj, som hvis de samme personer ikke havde taget uddannelsen. Tabel 4. Samfundets merværdi af lange videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Lange videregående uddannelser 22,0 14,1 7,9 56,1 Humanister, teologer m.fl. 15,2 13,2 1,9 14,6 Matematikere, fysikere m.fl. 19,0 15,0 4,0 26,4 Økonomer, civiløkonomer 30,3 16,7 13,6 81,1 Jurister, politologer m.fl. 26,6 15,5 11,1 71,9 Civilingeniører 24,6 16,4 8,2 49,6 Læger 30,0 14,5 15,5 106,4 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. 4

5 Hvornår i livet tjener man penge på forskellige uddannelser? For alle uddannelsesgrupper gælder det, at værditilvæksten er lav tidligt livet. Dette skyldes dels omkostninger til uddannelse, og dels at indkomsten under uddannelsen hvis man har en indkomst typisk er forholdsvis lav, hvad enten man er lærling eller studerende. Figur 1 viser udviklingen i værditilvæksten gennem livet dvs. indkomst fratrukket omkostningerne til uddannelsen. For ufaglærte er indkomstprofilen stigende op igennem 20 erne, men som det fremgår af figuren, når ufaglærte aldrig op i nærheden af det samme indkomstniveau som personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ses i figur 1, at det er en myte, at personer uden uddannelse tjener mere end personer med uddannelse en stor del af livet. Indkomstprofilerne for uddannede viser det typiske mønster, hvor indkomsten er stigende frem til en vis alder og dernæst faldende. Mens akademikernes værditilvækst topper i 50-års alderen, sker det for de øvrige uddannelsesgrupper allerede i 40 erne. Figur 1. Uddannelsesgruppernes værditilvækst gennem livet kr kr Alder -100 Ufaglærte Korte videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsuddannede Mellemlange videregående udd. Anm.: Figuren viser den årlige værditilvækst for hvert alderstrin i gennemsnit for hver uddannelsesgruppe. Værditilvæksten indeholder al bruttoindkomst fratrukket offentlige uddannelsesomkostninger. Uddannelsesgevinsterne skyldes både højere arbejdsudbud og højere produktivitet Velstandseffekten af øget uddannelse kan splittes op i to effekter. Dels giver en uddannelse en større jobsikkerhed, og dels giver uddannelse en højere produktivitet. Det samfundsøkonomiske afkast kan derved opdeles i en arbejdsudbudseffekt og en produktivitetseffekt. En del af velstandseffekten kommer af, at personer med en uddannelse har en bedre arbejdsmarkedstilknytning, og dermed flere år på arbejdsmarkedet end ufaglærte, en anden del af den samlede gevinst kommer fra højere løn og produktivitet. 5

6 Boks 2. Hvad skaber merværdien af uddannelse? Generelt er det to faktorer, der skaber en samfundsmæssig merværdi af en uddannelse. Den ene effekt kommer af, at uddannede har en bedre chance for beskæftigelse, mens den anden effekt kommer af, at uddannede typisk har en højere løn. Arbejdsudbudseffekt: Personer med uddannelse har bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. De har større chancer for at finde arbejde end personer uden uddannelse samtidig med at de er mindre syge og trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Produktivitetseffekt: Personer med en uddannelse er typisk mere produktive pr. tidsenhed end personer uden uddannelse. Dette giver sig oftest udslag i højere løn for det samme antal arbejdstimer. Ideen bag denne effekt er, at uddannede er bedre til at anvende ny viden, nye arbejdsgange, teknologi og mere fleksible end personer uden uddannelse. En måde at illustrere arbejdsmarkedstilknytningen er ved at se på beskæftigelsesgraden gennem livet for de fem hoveduddannelsesgrupper. Dette ses i figur 2. Figur 2. Beskæftigelsesgrad gennem livet fordelt på uddannelsesgrupper Besk.grad 1,00 Besk.grad 1,00 0,75 0,75 0,50 0,50 0,25 0,25 0, Alder 0,00 Ufaglærte Korte videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsuddannede Mellemlange videregående udd. Anm: Figuren viser den årlige beskæftigelsesgrad for de forskellige uddannelser. Beskæftigelsesgraden er fundet ved hjælp af ATP-indbetalingerne. Det er antaget, at selvstændige fuldtidsbeskæftigede. Ved at se på, hvor stor en del af samfundsgevinsten, der kan forklares af arbejdsudbudseffekten, kan man udregne, hvor meget af gevinsten, der kan henføres til produktivitet. Figur 3 viser, at for erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser er det især via flere aktive arbejdsår, at der skabes en positiv samfundsøkonomisk gevinst, mens det for mellemlange og lange videregående uddannelser i lige så høj grad eller i højere grad er tale om en produktivitetsgevinst. 6

7 For erhvervsuddannelser og de korte videregående uddannelser giver uddannelsen især jobsikkerhed, da de samme personer uden uddannelse typisk ville have været ramt af høj ledighed, førtidspension, sygdom og tidlig tilbagetrækning, mens personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser har en mindre del af deres uddannelsesgevinst fra et større arbejdsudbud. For de højest uddannede er det især en større produktivitet, der tilfører samfundet velstand. De ufaglærte, der ligner personerne med lange uddannelser, havde med andre ord klaret sig nogenlunde lige så godt, hvad angår jobsikkerhed som de uddannede. Forskellen ligger mere i, hvilken løn man opnår i de jobs, man får. Selvom den øgede produktivitet udmønter sig i mere velstand både til samfundet til den enkelte, så vil produktivitetsgevinsten af uddannelse som udgangspunkt ikke udmønte sig i en styrkelse af de offentlige finanser. Højere løn som følge af højere produktivitet bidrager til øgede skatteindtægter, men samtidig vil de offentlige udgifter stige, da næsten alle offentlige udgifter reguleres i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er netop ved at give ufaglærte en erhvervsuddannelse, at de offentlige finanser styrkes, da der her er en betydelig arbejdsudbudseffekt. Figur 3. Udbuds- og produktivitetseffekt ud af samfundsøkonomisk afkast Pct.-point Pct.-point Erhvervsuddannede Korte videregående uddannelser Mellemlange vidergående uddannelser Lange videregående uddannelser Udbudseffekt Produktivitetseffekt Anm.: Figuren viser en dekomponering af det samfundsøkonomiske afkast (isoleret afkast). 7

8 Mere uddannelse = mere vækst og velstand Som analysen dokumenterer, er der store gevinster for samfundet af samtlige uddannelser i Danmark - lige fra de erhvervsfaglige uddannelser til de videregående uddannelser. Uddannelse er således en af de samfundsinvesteringer, der giver det højeste afkast. Fremadrettet er dette særdeles afgørende. Et stigende uddannelsesniveau er nemlig nøglen til at generere stigende økonomisk vækst og velstandsudvikling i Danmark. Samtidig kan uddannelse være med til at øge arbejdsstyrken, fordi personer med en uddannelse i gennemsnit er 10 år længere på arbejdsmarkedet end ufaglærte. Danmark kan ikke konkurrere alene på løn i den internationale konkurrence. Vi må ligeledes konkurrere på viden og kvalitet og skal være et foregangsland i forhold til at kunne udvikle og anvende ny viden for at sikre et fortsat højt og stigende velstandsniveau. Derfor er fokus på uddannelse og forskning helt centralt. Samtidig viser AE s fremskrivninger af fremtidens arbejdsmarked, at der bare inden for de næste 20 år vil være et overskud af ufaglærte på personer, mens der vil mangle arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse. Et stigende fortsat uddannelsesniveau kommer imidlertid ikke af sig selv, og derfor er det afgørende, at uddannelsesindsatsen i Danmark opprioriteres. Derfor er AE også uforstående overfor, at Finanslovsaftalen for 2011 samt regeringens & Dansk Folkepartis genopretningsaftale indeholder massive besparelser på uddannelse og forskning. De kommende år kommer uddannelse og forskning til at holde for med over 5. mia. kr. 8

9 Boks 3. Afkast af uddannelse og beregning af livsindkomster - metode Livsindkomsten måler den samlede indkomst gennem livet. I praksis kan livsindkomsten måles på mange forskellige variable såsom fx disponibel indkomst eller bruttoindkomst, men man kan også regne på de samlede skatteindbetalinger eller antal års fuldtidsbeskæftigelse over livet. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen af lønindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. For de uddannede er statens omkostninger til uddannelsen fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 2009 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er deflateret med satsreguleringen til 2007-niveau. Livsforløb Beregningerne bygger på registerdata fra Finansministeriets Lovmodelregister, der indeholder en 33 procents stikprøve af befolkningen. I analysepopulationen indgår alle årige, dvs. i alt 1,4 mio. personer. Indkomstoplysningerne stammer fra 2007, der er det seneste indkomstregister i Danmarks Statistisk offentliggjorte registerdata. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 58 uddannelsesgrupper (i denne analyse er vist udvalgte uddannelser), hvor alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtede som personer med mellemlange uddannelser. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider på uddannelserne således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for lærlingeløn og indkomst fra studiearbejde. Afkast Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst og forældrenes højeste uddannelse via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 1. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. 1 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på , og for hovedgrupperne er valgt de 100 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 10 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 9

10 Bilag Bilagstabel 1 viser det samlede afkast af uddannelserne, når der ses på hele gevinsten fra folkeskolen til uddannelsen er afsluttet. I disse beregninger er der ikke taget højde for, om kontrolpersonerne har taget en gymnasial uddannelse. Bilagstabel 1. Samfundets merværdi af videregående uddannelser, samlet effekt for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Korte videregående uddannelser 13,3 9,9 3,3 33,7 Skuespillere, producere 9,6 7,9 1,7 22,1 Laboranter 12,0 8,3 3,7 44,2 Akademi- og finansøkonomer Datamatiker- og merkonomer Mellemlange videregående uddannelser 13,3 10,2 6,4 63,1 16,8 9,8 7,0 72,0 14,3 9,1 5,2 57,7 Folkeskolelærere 13,6 9,7 3,9 39,9 Pædagoger 10,6 8,6 2,1 24,4 Bioanalytikere 13,3 8,7 4,6 53,3 Diplomingeniører 21,9 11,9 9,9 83,0 Lange videregående uddannelser 21,6 10,0 11,6 115,4 Humanister, teologer m.fl. 14,6 9,0 5,7 63,2 Matematikere, fysikere m.fl. 18,5 10,3 8,2 79,1 Økonomer, civiløkonomer 29,8 11,1 18,7 168,7 Jurister, politologer m.fl. 26,1 10,2 15,9 155,0 Civilingeniører 24,0 11,2 12,9 115,0 Læger 29,5 9,8 19,7 200,5 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene og den gymnasiale uddannelse, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Livsindkomsterne kan afvige fra tabellerne tidligere i analysen. Dette skyldes, at de matchede indkomster indgår i de uddannedes indkomst før de påbegynder studierne. Så når kontrolgrupperne ændres, så ændrer det ligeledes de uddannedes indkomster. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) og kørsler i STATA. 10