Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand"

Transkript

1 Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster penge at uddanne danskerne, at nogle er lang tid om at færdiggøre deres uddannelse og at nogle uddannelser har høj ledighed, så har alle uddannelser en positiv gevinst, når der ses på velstandsbidraget til samfundet. De positive gevinster kommer af, at uddannede har en langt højere indtjening over livet sammenlignet med, hvad de ville have haft, hvis de ikke havde taget uddannelsen. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 8. december 2010 Analysens hovedkonklusioner Alle uddannelser i Danmark bidrager positivt til vækst og velstand, når man ser på den effekt uddannelsen kaster af sig over et helt liv. Samfundet har med andre ord store gevinster af, at folk tager en uddannelse. Uddannelsernes velstandseffekt er typisk mellem 2-8 millioner kroner over et helt liv, når man sammenligner med personer uden uddannelse men med samme baggrund. Ikke en eneste uddannelse i Danmark giver negativ værdi til samfundet. Merværdien i forhold til samfundet kan opdeles på en effekt fra flere år i arbejde og en produktivitetsgevinst. Mens de korte uddannelser primært har en positiv samfundseffekt, fordi de giver flere år på arbejdsmarkedet, så ligger effekten for de lange uddannelser også på en større produktivitet. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Alle uddannelser bidrager positivt til samfundet Det er ikke kun den enkelte, der har glæde af en uddannelse. Generelt giver en uddannelse for det første bedre arbejdsmarkedstilknytning, men også højere lønninger gennem en større produktivitet. Årsagen er, at uddannelse for den enkelte både giver ny viden, nye evner og kendskab til ny teknologi. Alt sammen faktorer, der skaber velstand til samfundet. Det er ikke nyt, at der er forskel på, hvor stor gevinsten er, at de forskellige uddannelser. Men som noget nyt dokumenterer denne analyse, at der faktisk er positive samfundsgevinster af hver eneste uddannelse i Danmark. Alle danskere med en uddannelse bidrager med andre ord mere til samfundets vækst og velstand, end de ville have gjort, hvis de ikke havde taget uddannelsen. Et mål for den værdi uddannelse skaber er at se på, hvor meget uddannelsen tilfører samfundet målt i velstand. Dette gøres i denne analyse med begrebet livsværditilvækst, der skal ses som den værdi personer med en given uddannelse tilfører samfundet over livet. I beregningerne tages højde for udgifterne til uddannelse. en er summen af bruttoindkomst fratrukket offentlige omkostninger til uddannelse. I analysen måles gevinsten af uddannelsen ved at sammenligne livsværditilvæksten livsindkomsten fratrukket omkostningerne til uddannelser for de uddannede og ufaglærte, der ligner de uddannede. Metoden er uddybet nærmere i boks 3 i slutningen af analysen. Boks 1. Hvorfor er gevinsten ikke det samme som forskelle i gennemsnitlig livsindkomst? Når gevinsten af uddannelsen skal findes, er det ikke nok bare at se på den gennemsnitlige livsindkomst for ufaglærte og for personer med en uddannelse. Da livsindkomsten også er påvirket af andre faktorer end uddannelsen, er det vigtig at sørge for at udelukke de effekter, der kommer af andet end uddannelsen. Det er jo kun uddannelseseffekten, vi er interesserede i at estimere. I praksis ønsker man at svare på, hvad de uddannede havde haft i livsindkomst, hvis de ikke havde taget uddannelsen, således at man nøjagtigt kan opgøre gevinsten af uddannelsen. Det er dog ikke muligt at se, hvad f.eks. en elektriker havde tjent uden uddannelsen. Derfor sammenligner man i stedet uddannede elektrikere med de ufaglærte, der ligner elektrikerne. Det er i praksis den måde gevinsten af uddannelsen er opgjort på i analysen. På den måde sørger man for, at personlige faktorer, der påvirker livsindkomsten, ikke spiller ind. Erhvervsfaglige uddannelser og korte videregående uddannelser giver godt 13 mio. kr. i velstand til samfundet Tabel 1 viser merværdien af uddannelser for erhvervsuddannelserne. I gennemsnit er livsværditilvæksten for erhvervsuddannede 12,8 mio. kr., når der måles over et helt liv, dvs. fra 18-års alderen til 80- års alderen. Dette er 2,5 mio. kr. mere end livsværditilvæksten for de ufaglærte, der ligner erhvervsuddannede mest muligt. Det svarer til en gevinst på 23,6 procent, som samfundet får i velstand ved at uddanne ufaglærte til faglærte. Som det ses, er der stor variation mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Mens SOSU-hjælpere typisk bidrager med 9,0 mio. kr., når uddannelsesomkostningerne er trukket fra, så er livsværditilvæksten 16,3 mio. kr. for elektrikere og el-montører. Det er dog blandt bankassistenter og sekretærer, at afkastet er størst. Her er livsværditilvæksten 3,6 mio. kr. større end blandt de ufaglærte, som gruppen har mest tilfælles med, svarende til et afkast på 33,7 procent. 2

3 Tabel 1. Samfundets merværdi af erhvervsfaglige uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Erhvervsuddannede 12,8 10,4 2,5 23,6 SOSU-hjælpere 9,0 8,0 1,1 13,4 Kokke, tjenere 12,0 10,5 1,5 14,5 Tømrere, bygningsmontører 14,3 12,5 1,8 14,0 Salgsassistenter 12,6 10,4 2,2 21,1 Mekanikere 15,4 12,4 2,9 23,5 Bankassistenter, sekretærer 14,3 10,7 3,6 33,7 Elektrikere, el-montører 16,3 12,8 3,5 27,6 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Samfundets merværdi af korte videregående uddannelser er vist i tabel 2. Personer med korte videregående uddannelser har i gennemsnit en livsværditilvækst på 13,7 mio. kr., hvilket bl.a. dækker over økonomi- og handelsuddannelser, der ligger på mere end 17 mio. kr. og skuespillere, producere, der ligger i den anden ende af skalaen med en livsværditilvækst på gennemsnitligt 10 mio. kr. Det samfundsøkonomiske afkast ligger på op til 5,0 mio. kr. eller 41 procent. Generelt er der stor forskel på lønniveau i de forskellige fag, ligesom også ledighedsrisikoen varierer. Begge dele har indvirkning på den samlede livsværditilvækst. Det er vigtigt at bemærke at den store forskel på livsværditilvæksten, ikke er det samme som, at der ikke er nogen værdi af uddannelserne. Tabel 2. Samfundets merværdi af korte videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Korte videregående uddannelser 13,7 11,6 2,1 18,3 Skuespillere, producere 10,3 10,3 0,0-0,1 Laboranter 12,5 10,8 1,7 16,0 Akademi- og finansøkonomer Datamatiker- og merkonomer 17,0 13,3 3,8 28,6 17,2 12,2 5,0 40,9 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. For de videregående uddannelser er gevinsten af uddannelse regnet i forhold til ufaglærte, der ligesom de uddannede, har en gymnasial uddannelse. Når man skal finde livsindkomsten for de sammenlignelige ufaglærte er gymnasial uddannelse medtaget som en kontrolparameter. Dermed kan man sige, at gevinsten er den isolerede effekt af uddannelsen, og ikke den samlede effekt af al uddannelse fra 3

4 folkeskolen, hvor effekten af den gymnasiale uddannelse også vil tælle med. I bilaget er uddannelsesgevinsterne målt ved det samlede afkast vist. Her er effekterne af uddannelser større. Størst velstandsbidrag og afkast af de lange videregående uddannelser Blandt personer med mellemlange videregående uddannelser er der endnu større variation mellem uddannelsesretningerne. Pædagoger og folkeskolelærer har typisk en livsværditilvækst på mio. kr., mens diplomingeniører har en livsværditilvækst på 22 mio. kr. Afkastet af uddannelserne ligger på mellem 3-34 procent. Tabel 3. Samfundets merværdi af mellemlange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. 14,7 11,7 3,0 25,4 Folkeskolelærere 14,0 13,5 0,4 3,2 Pædagoger 11,1 10,1 0,9 9,4 Bioanalytikere 13,5 11,4 2,1 18,3 Diplomingeniører 22,3 16,6 5,7 34,1 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Den højeste livsværditilvækst findes blandt personer med lange videregående uddannelser. I gennemsnit er velstandsbidraget på 22 mio. kr. for en akademiker, hvilket giver et afkast på 8 mio. kr. eller det samme som 56 procent. Målt på det samlede afkast, altså af både den videregående uddannelse og den gymnasiale uddannelse, er afkastet på 11,5 mio. kr., svarende til at livsværditilvæksten for akademikere er mere end dobbelt så høj, som hvis de samme personer ikke havde taget uddannelsen. Tabel 4. Samfundets merværdi af lange videregående uddannelser for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Lange videregående uddannelser 22,0 14,1 7,9 56,1 Humanister, teologer m.fl. 15,2 13,2 1,9 14,6 Matematikere, fysikere m.fl. 19,0 15,0 4,0 26,4 Økonomer, civiløkonomer 30,3 16,7 13,6 81,1 Jurister, politologer m.fl. 26,6 15,5 11,1 71,9 Civilingeniører 24,6 16,4 8,2 49,6 Læger 30,0 14,5 15,5 106,4 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. 4

5 Hvornår i livet tjener man penge på forskellige uddannelser? For alle uddannelsesgrupper gælder det, at værditilvæksten er lav tidligt livet. Dette skyldes dels omkostninger til uddannelse, og dels at indkomsten under uddannelsen hvis man har en indkomst typisk er forholdsvis lav, hvad enten man er lærling eller studerende. Figur 1 viser udviklingen i værditilvæksten gennem livet dvs. indkomst fratrukket omkostningerne til uddannelsen. For ufaglærte er indkomstprofilen stigende op igennem 20 erne, men som det fremgår af figuren, når ufaglærte aldrig op i nærheden af det samme indkomstniveau som personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det ses i figur 1, at det er en myte, at personer uden uddannelse tjener mere end personer med uddannelse en stor del af livet. Indkomstprofilerne for uddannede viser det typiske mønster, hvor indkomsten er stigende frem til en vis alder og dernæst faldende. Mens akademikernes værditilvækst topper i 50-års alderen, sker det for de øvrige uddannelsesgrupper allerede i 40 erne. Figur 1. Uddannelsesgruppernes værditilvækst gennem livet kr kr Alder -100 Ufaglærte Korte videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsuddannede Mellemlange videregående udd. Anm.: Figuren viser den årlige værditilvækst for hvert alderstrin i gennemsnit for hver uddannelsesgruppe. Værditilvæksten indeholder al bruttoindkomst fratrukket offentlige uddannelsesomkostninger. Uddannelsesgevinsterne skyldes både højere arbejdsudbud og højere produktivitet Velstandseffekten af øget uddannelse kan splittes op i to effekter. Dels giver en uddannelse en større jobsikkerhed, og dels giver uddannelse en højere produktivitet. Det samfundsøkonomiske afkast kan derved opdeles i en arbejdsudbudseffekt og en produktivitetseffekt. En del af velstandseffekten kommer af, at personer med en uddannelse har en bedre arbejdsmarkedstilknytning, og dermed flere år på arbejdsmarkedet end ufaglærte, en anden del af den samlede gevinst kommer fra højere løn og produktivitet. 5

6 Boks 2. Hvad skaber merværdien af uddannelse? Generelt er det to faktorer, der skaber en samfundsmæssig merværdi af en uddannelse. Den ene effekt kommer af, at uddannede har en bedre chance for beskæftigelse, mens den anden effekt kommer af, at uddannede typisk har en højere løn. Arbejdsudbudseffekt: Personer med uddannelse har bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. De har større chancer for at finde arbejde end personer uden uddannelse samtidig med at de er mindre syge og trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Produktivitetseffekt: Personer med en uddannelse er typisk mere produktive pr. tidsenhed end personer uden uddannelse. Dette giver sig oftest udslag i højere løn for det samme antal arbejdstimer. Ideen bag denne effekt er, at uddannede er bedre til at anvende ny viden, nye arbejdsgange, teknologi og mere fleksible end personer uden uddannelse. En måde at illustrere arbejdsmarkedstilknytningen er ved at se på beskæftigelsesgraden gennem livet for de fem hoveduddannelsesgrupper. Dette ses i figur 2. Figur 2. Beskæftigelsesgrad gennem livet fordelt på uddannelsesgrupper Besk.grad 1,00 Besk.grad 1,00 0,75 0,75 0,50 0,50 0,25 0,25 0, Alder 0,00 Ufaglærte Korte videregående udd. Lange videregående udd. Erhvervsuddannede Mellemlange videregående udd. Anm: Figuren viser den årlige beskæftigelsesgrad for de forskellige uddannelser. Beskæftigelsesgraden er fundet ved hjælp af ATP-indbetalingerne. Det er antaget, at selvstændige fuldtidsbeskæftigede. Ved at se på, hvor stor en del af samfundsgevinsten, der kan forklares af arbejdsudbudseffekten, kan man udregne, hvor meget af gevinsten, der kan henføres til produktivitet. Figur 3 viser, at for erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser er det især via flere aktive arbejdsår, at der skabes en positiv samfundsøkonomisk gevinst, mens det for mellemlange og lange videregående uddannelser i lige så høj grad eller i højere grad er tale om en produktivitetsgevinst. 6

7 For erhvervsuddannelser og de korte videregående uddannelser giver uddannelsen især jobsikkerhed, da de samme personer uden uddannelse typisk ville have været ramt af høj ledighed, førtidspension, sygdom og tidlig tilbagetrækning, mens personer med mellemlange eller lange videregående uddannelser har en mindre del af deres uddannelsesgevinst fra et større arbejdsudbud. For de højest uddannede er det især en større produktivitet, der tilfører samfundet velstand. De ufaglærte, der ligner personerne med lange uddannelser, havde med andre ord klaret sig nogenlunde lige så godt, hvad angår jobsikkerhed som de uddannede. Forskellen ligger mere i, hvilken løn man opnår i de jobs, man får. Selvom den øgede produktivitet udmønter sig i mere velstand både til samfundet til den enkelte, så vil produktivitetsgevinsten af uddannelse som udgangspunkt ikke udmønte sig i en styrkelse af de offentlige finanser. Højere løn som følge af højere produktivitet bidrager til øgede skatteindtægter, men samtidig vil de offentlige udgifter stige, da næsten alle offentlige udgifter reguleres i takt med lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er netop ved at give ufaglærte en erhvervsuddannelse, at de offentlige finanser styrkes, da der her er en betydelig arbejdsudbudseffekt. Figur 3. Udbuds- og produktivitetseffekt ud af samfundsøkonomisk afkast Pct.-point Pct.-point Erhvervsuddannede Korte videregående uddannelser Mellemlange vidergående uddannelser Lange videregående uddannelser Udbudseffekt Produktivitetseffekt Anm.: Figuren viser en dekomponering af det samfundsøkonomiske afkast (isoleret afkast). 7

8 Mere uddannelse = mere vækst og velstand Som analysen dokumenterer, er der store gevinster for samfundet af samtlige uddannelser i Danmark - lige fra de erhvervsfaglige uddannelser til de videregående uddannelser. Uddannelse er således en af de samfundsinvesteringer, der giver det højeste afkast. Fremadrettet er dette særdeles afgørende. Et stigende uddannelsesniveau er nemlig nøglen til at generere stigende økonomisk vækst og velstandsudvikling i Danmark. Samtidig kan uddannelse være med til at øge arbejdsstyrken, fordi personer med en uddannelse i gennemsnit er 10 år længere på arbejdsmarkedet end ufaglærte. Danmark kan ikke konkurrere alene på løn i den internationale konkurrence. Vi må ligeledes konkurrere på viden og kvalitet og skal være et foregangsland i forhold til at kunne udvikle og anvende ny viden for at sikre et fortsat højt og stigende velstandsniveau. Derfor er fokus på uddannelse og forskning helt centralt. Samtidig viser AE s fremskrivninger af fremtidens arbejdsmarked, at der bare inden for de næste 20 år vil være et overskud af ufaglærte på personer, mens der vil mangle arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse. Et stigende fortsat uddannelsesniveau kommer imidlertid ikke af sig selv, og derfor er det afgørende, at uddannelsesindsatsen i Danmark opprioriteres. Derfor er AE også uforstående overfor, at Finanslovsaftalen for 2011 samt regeringens & Dansk Folkepartis genopretningsaftale indeholder massive besparelser på uddannelse og forskning. De kommende år kommer uddannelse og forskning til at holde for med over 5. mia. kr. 8

9 Boks 3. Afkast af uddannelse og beregning af livsindkomster - metode Livsindkomsten måler den samlede indkomst gennem livet. I praksis kan livsindkomsten måles på mange forskellige variable såsom fx disponibel indkomst eller bruttoindkomst, men man kan også regne på de samlede skatteindbetalinger eller antal års fuldtidsbeskæftigelse over livet. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen af lønindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. For de uddannede er statens omkostninger til uddannelsen fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 2009 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er deflateret med satsreguleringen til 2007-niveau. Livsforløb Beregningerne bygger på registerdata fra Finansministeriets Lovmodelregister, der indeholder en 33 procents stikprøve af befolkningen. I analysepopulationen indgår alle årige, dvs. i alt 1,4 mio. personer. Indkomstoplysningerne stammer fra 2007, der er det seneste indkomstregister i Danmarks Statistisk offentliggjorte registerdata. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 58 uddannelsesgrupper (i denne analyse er vist udvalgte uddannelser), hvor alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtede som personer med mellemlange uddannelser. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 80 år for en given uddannelse. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider på uddannelserne således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for lærlingeløn og indkomst fra studiearbejde. Afkast Når afkastet af en uddannelse beregnes, ses der på, hvad gevinsten af uddannelsen er for dem, der har taget uddannelsen, sammenlignet med de personer, der ikke har taget uddannelsen, men som ligner bedst muligt. Baggrunden for denne metode er, at man ikke har adgang til oplysninger om, hvad indkomsten for uddannelsen ville have været, såfremt en færdiguddannet ikke havde taget den pågældende uddannelse. Dem, der ikke har nogen uddannelse, men som ligner dem, der har uddannelsen kaldes kontrolgruppen. Kontrolgruppen er konstrueret så den så vidt muligt ligner de uddannede på alder, køn, antal børn, familietype, herkomst og forældrenes højeste uddannelse via propensity score matching. Det er således forskellige kontrolgrupper, der sammenlignes med for de forskellige uddannelser. Kontrolgruppen er konkret dannet ved at foretage en logistisk regression for de enkelte uddannelser inden for forskellige aldersintervaller, hvor responsvariablen er én, hvis den pågældende person har afsluttet uddannelsen, og nul, hvis den pågældende ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse (dvs. enten folkeskolen eller en gymnasial uddannelse). For hver person beregnes den estimerede sandsynlighed for, at den pågældende afslutter uddannelsen givet de personlige karakteristika nævnt ovenfor. For hver af de personer, der har afsluttet uddannelsen, findes en person, der ikke har afsluttet uddannelsen, men som har en beregnet sandsynlighed for at tage uddannelsen, der er så tæt på som muligt ud fra den beregnede sandsynlighed for personen, der har afsluttet uddannelsen. På denne måde findes for hver person, der har afsluttet uddannelsen, en tilhørende person der ikke har afsluttet uddannelsen (eller har en kompetencegivende uddannelse), men som ligner mest muligt ud fra princippet om nærmeste nabo 1. Det er disse personer, der udgør kontrolgruppen. Den anvendte metode kaldes i den fagøkonomiske litteratur for propensity score matching. 1 I matchingen er brugt nærmeste nabo med tilbagelægning. Der er brugt et kalibreringsbånd på , og for hovedgrupperne er valgt de 100 tættest liggende kontrolpersoner, mens der for uddannelsesgrupperne er valgt de 10 tættest liggende kontrolpersoner. På samtlige 19 matchtingvariable balancerer respons- og kontrolgruppe efter matching. Matchingen sørger for at der netop udvælges de kontrolpersoner, der er identiske med de uddannede. På den måde får man renset for baggrundskarakteristika. 9

10 Bilag Bilagstabel 1 viser det samlede afkast af uddannelserne, når der ses på hele gevinsten fra folkeskolen til uddannelsen er afsluttet. I disse beregninger er der ikke taget højde for, om kontrolpersonerne har taget en gymnasial uddannelse. Bilagstabel 1. Samfundets merværdi af videregående uddannelser, samlet effekt for sammenlignelige ufaglærte Samfundets merværdi af uddannelsen Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Korte videregående uddannelser 13,3 9,9 3,3 33,7 Skuespillere, producere 9,6 7,9 1,7 22,1 Laboranter 12,0 8,3 3,7 44,2 Akademi- og finansøkonomer Datamatiker- og merkonomer Mellemlange videregående uddannelser 13,3 10,2 6,4 63,1 16,8 9,8 7,0 72,0 14,3 9,1 5,2 57,7 Folkeskolelærere 13,6 9,7 3,9 39,9 Pædagoger 10,6 8,6 2,1 24,4 Bioanalytikere 13,3 8,7 4,6 53,3 Diplomingeniører 21,9 11,9 9,9 83,0 Lange videregående uddannelser 21,6 10,0 11,6 115,4 Humanister, teologer m.fl. 14,6 9,0 5,7 63,2 Matematikere, fysikere m.fl. 18,5 10,3 8,2 79,1 Økonomer, civiløkonomer 29,8 11,1 18,7 168,7 Jurister, politologer m.fl. 26,1 10,2 15,9 155,0 Civilingeniører 24,0 11,2 12,9 115,0 Læger 29,5 9,8 19,7 200,5 Anm: Tabellen viser livsværditilvæksten (18-80 år) for forskellige uddannelser samt afkastet af uddannelsen målt ved den pågældende uddannelse alene og den gymnasiale uddannelse, når der sammenlignes med ufaglærte, der ligner de uddannede. Livsindkomsterne kan afvige fra tabellerne tidligere i analysen. Dette skyldes, at de matchede indkomster indgår i de uddannedes indkomst før de påbegynder studierne. Så når kontrolgrupperne ændres, så ændrer det ligeledes de uddannedes indkomster. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Lovmodelregister (2008) og kørsler i STATA. 10

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau

Læs mere

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau

Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere