Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale sig tilbage. AE har set nærmere på, hvor lang tid forskellige uddannelser er om at betale sig tilbage til samfundet. Erhvervsuddannelserne som fx uddannelser til frisør, mekaniker, tømrer og SOSU betaler sig hurtigst tilbage, idet uddannelsen allerede er betalt tilbage før uddannelsen er i hus. Noget anderledes ser det ud for de videregående uddannelser, hvor det i gennemsnit tager 4-5 år før uddannelsen begynder at give overskud til samfundet. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 20. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Samtlige uddannelser er en god investering for de offentlige finanser. Gevinsten af en faglært uddannelse er på 2,7 mio. kr. målt på de offentlige finanser set over livet, mens gevinsten af en videregående uddannelse ligger på 4-5 mio. kr. Analysen viser også, hvornår uddannelserne begynder at blive en overskudsforretning for de offentlige finanser. Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage allerede inden svendebrevet er i hus, mens det typisk tager 4-5 år før en videregående uddannelse er betalt hjem. Hvis erhvervsuddannelsen gennemføres via skolepraktik gør det gevinsten mindre og tilbagebetalingstiden længere. Et halvt års skolepraktik gør gevinsten af erhvervsuddannelsen 2 procent mindre og udskyder tilbagebetalingen frem til en måned efter endt uddannelse, mens en fuld erhvervsuddannelse via skolepraktik reducerer gevinsten med 11 procent og bevirker at tilbagebetalingstiden ryger op på 2 år og 9 måneder. Ikke desto mindre betaler en hel erhvervsuddannelse i skolepraktik sig hurtigere tilbage end en gennemsnitlig videregående uddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Frisører og mekanikere betaler sig hurtigst hjem AE har i denne analyse set nærmere på den samfundsmæssige investering i at give unge en uddannelse. Når unge tager en uddannelse finansieret af samfundet i form af undervisningsudgifter, udgifter til SU og en periode med lavere skatteindtægter fordi de unge er i uddannelsessystemet, så er det med en forventningen om, at de unge efter endt uddannelse går ud og bliver en overskudsforretning på de offentlige finanser i form af øgede skatteindbetalinger og færre udgifter til overførsler. Når man gør regnestykket op, så har samtlige uddannelser et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, når man sammenligner med, hvis den samme person, var forblevet ufaglært. I tabel 1 ses det det, at hver gang en person tager en faglært uddannelse, så forbedres de offentlige finanser med 2,7 mio. kr. set over livet. Det betyder, at strømmen af skatteindbetalinger fratrukket udgifter til overførsler og uddannelse over livet er cirka 2,7 mio. kr. større for en gennemsnitlig faglært set i forhold til en sammenlignelig ufaglært. I regnestykket er der taget højde for baggrundsfaktorer såsom køn, herkomst, uddannelsesbaggrund hos forældrene etc. Gevinsten målt på de offentlige finanser ligger på knap 4 mio. kr. for en kort videregående uddannelse, mens den er på 5 mio. kr. på en mellemlang videregående og 9,5 mio. kr. for en lang videregående uddannelse. Tabel 1. Uddannelsesgevinst overfor offentlige finanser. Udvalgte uddannelser, år. Gevinst ifht. kontrolpersoner Mio. kr. År Mdr. Erhvervsuddannelser 2,7 Under uddannelsen Salgsassistenter 2,7 Under uddannelsen Maskinarbejder, industritekniker 2,8 Under uddannelsen Murere, malere 1,0 Under uddannelsen Tømrere, snedkere 1,5 Under uddannelsen Mekanikere, operatører 3,1 Under uddannelsen Kokke, tjenere 1,8 Under uddannelsen Frisør m.v., faglært 2,0 Under uddannelsen Kort videregående uddannelse 3,9 4 7 Laboranter 3,5 3 8 Multimediedesignere, tolke 3, Markedsførings- og finansøkonomer 4,5 4 2 Maskintekniker, andre teknikere 3,3 6 1 Mellemlang videregående uddannelse 5,0 5 2 Pædagoger 3,1 4 6 Bygningskonstruktører 3,5 9 7 Maskinmestre 4,5 8 1 Lang videregående uddannelse 9,5 4 3 Humanistiske kandidater 5,8 4 8 Civilingeniører 10, Læger 15,5 3 0 Anm: Tabellen viser nettoafkast, samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse målt på de offentlige finanser. Der ses på uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre (tillagt de gennemsnitlige omkostninger ved frafald og dobbeltuddannelse) samt forskel i uddannelsesgruppens skatteindbetalinger overfor træk på overførsler sammenlignet med kontrolgruppens. en er tiden fra uddannelsen er færdiggjort, til uddannelsen er blevet en overskudsforretning. Beregningerne er lavet for det samlede afkast, dvs. der måles på afkastet af den angivne uddannelse og ungdomsuddannelsen for KVU, MVU og LVU priser. Estimeret vha. propensity score matching. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel 2

3 I beregningerne er der det ikke kun omkostningerne til den pågældende uddannelse, der er medtaget, men også det uddannelsestræk, der har været forinden i form af en gymnasial uddannelse, når det drejer sig om en videregående uddannelse, men også de gennemsnitlige udgifter forbundet med frafald og dobbeltuddannelse. Forskellene afspejler dels forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, længden af et arbejdsliv og lønniveau for de forskellige uddannelser, men også hvor godt de uddannede klarer sig i forhold til kontrolgruppen, dvs. de ufaglærte, som de sammenlignes med. Af tabel 1 kan man ligeledes se tilbagebetalingstiden og dermed kan man se, hvornår uddannelsen begynder at give overskud. For erhvervsuddannelserne som gennemsnit og for alle erhvervsuddannelser undtagen fotografer m.m. er uddannelsen allerede en gevinst inden den er i hus, og forklaringen er, at man ser på, hvor meget mere de uddannede tjener end dem, der ikke har uddannelsen, men som ligner de uddannede. Det at have en praktikplads i en virksomhed giver en arbejdsmarkedstilknytning og en indkomst, som man i disse år har svært ved at opretholde som ung ufaglært. Mange ufaglærte job forsvandt under krisen, og kommer ikke igen. Det er med til at gøre uddannelse til en god forretning. For de videregående uddannelser er tilbagebetalingstiden noget længere end for erhvervsuddannelserne, og variationen er stor inden for hoveduddannelsesgrupperne. Selvom variationen er stor, så er faktum dog, at ingen af de videregående uddannelser betaler sig lige så hurtigt tilbage som erhvervsuddannelserne. Figur 1 illustrerer, hvor hurtigt uddannelserne har betalt sig tilbage, når man ser i forhold til færdiggørelsestidspunkt. Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før lærlingene har svendebrevet i hånden, mens de videregående uddannelser først er betalt tilbage 4-5 år efter. Det er dog vigtigt at bemærke, at en høj samfundsmæssig gevinst ikke altid hænger sammen med en hurtig tilbagebetalingstid. Eksempelvis er der en stor gevinst ved uddannelsen til maskinmester på 4,5 mio. kr., men samtidig er uddannelsen forholdsvis lang tid om at betale sig tilbage sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser - nemlig over 8 år. En komplet liste over gevinsten af de forskellige uddannelser og tilbagebetalingstiden målt på de offentlige finanser ses i bilagstabellerne, mens et udpluk ses i tabel 1. Figur 1 illustrerer effekten på de offentlige finanser for hoveduddannelsesgrupperne de første 15 år efter endt uddannelse. Figuren viser, at erhvervsuddannelserne allerede inden uddannelsen er fuldendt er en overskudsforretning. I færdiggørelsesåret er effekten af en erhvervsuddannelse på de offentlige finanser et plus på over kr., mens de videregående uddannelser alle er en underskudsforretning i færdiggørelsesåret, og først i det 4. eller 5. år bliver en overskudsforretning. 3

4 Figur 1. Effekt på offentlige finanser målt fra færdiggørelsestidspunktet, første 15 år Mio.kr. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Mio.kr. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, Antal år efter endt uddannelse Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm.: Figuren viser afkastet af uddannelsen målt på de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt), for de første 15 år efter endt uddannelse. Bidraget til de offentlige finanser er målt i 2015-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (2014). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten, og består af undervisnings, fælles- og bygningstakster samt omkostninger ved frafald og dobbeltuddannelse. Antal år efter endt uddannelse er beregnet for hver uddannelsesgruppe. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel Skolepraktik gør ikke erhvervsuddannelserne til en dårlig forretning I beregningerne har det hidtil været antaget at erhvervsuddannelserne gennemføres ved brug af virksomhedspraktik, dvs. at eleverne kun er på skole i skoleperioderne. I tabel 2 har vi imidlertid beregnet gevinsten af en gennemsnitlig erhvervsuddannelse, hvis der eksempelvis indføres 0,5 års skolepraktik, 1 års skolepraktik eller hvis hele uddannelsen tages i skolepraktik. Når en elev skal i skolepraktik har samfundet udgifter i form af taxameterudgifter og samtidig går samfundet glip af skatteindbetalinger, som eleven havde haft, hvis vedkommende var i virksomhedspraktik og betalte skat af lærlingelønnen. Udgifter til skolepraktikydelse er derimod ikke indregnet, idet skolepraktikydelsen efter finansloven i 2013 blev lagt ind i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der overtager finansieringen. En gennemsnitlig erhvervsuddannelse taget vha. virksomhedspraktik giver 2,7 mio. kr. i gevinst på de offentlige finanser, og betaler sig tilbage allerede under uddannelsen, mens en erhvervsuddannelse med 6 måneders skolepraktik giver kr. mindre kr. i afkast og betaler sig tilbage en måned efter endt uddannelse. Et års skolepraktik giver et afkast, der er kr. lavere end normalt, mens tilbagebetalingstiden nu er 11 måneder efter endt uddannelse. En hel uddannelse taget i skolepraktik giver et afkast, der er kr. lavere end ellers svarende til 11 procent - og vil betale sig tilbage 2 år og 9 måneder efter endt uddannelse. en er illustreret i figur 2. Selvom skolepraktikken gør gevinsten af en erhvervsuddannelse mindre end ellers, når man gør den op overfor samfundet, så er tilbagebetalingstiden stadig kortere end for de videregående uddannelser. 4

5 Tabel 2. Konsekvens af skolepraktik på offentlig gevinst ved erhvervsuddannelser. Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Forskel til kun virksomhedspraktik Mio. kr. Kr. År Mdr. Kun virksomhedspraktik 2,7 - Under uddannelsen 0,5 års skolepraktik 2, ,0 års skolepraktik 2, Hel uddannelse på skolepraktik 2, Anm: Tabellen viser gevinsten ved en erhvervsuddannelse, hvis eleven er i skolepraktik i stedet for virksomhedspraktik, når man ser på forskel i skatteindbetalinger fratrukket overførsler og udgifter til uddannelsen. Indregnet er taxametre til skolepraktik og lavere skatteindbetalinger som følge af mindre tid i praktik i en virksomhed. Udgifter til SKP-ydelse er ikke indregnet da de finansieres via AUB priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Tilbagebetalingen af en erhvervsuddannelse med og uden skolepraktik er illustreret i figur 2. De stiplede dele af linjerne repræsenterer tiden indtil uddannelsen begynder at give overskud, dvs. hvornår indbetalte skatter fratrukket uddannelsesomkostninger og udgifter til overførsler bliver positivt, når man sammenligner med kontrolpersonerne. År 0 er det år, hvor uddannelsen er færdiggjort. Når en gennemsnitlig erhvervsuddannelse fuldføres via virksomhedspraktik i praktiktiden, så er det en overskudsforretning allerede inden uddannelsen er fuldført. Med et halvt års skolepraktik, så er uddannelsen betalt ud, og begynder at give overskud næsten som uddannelsen er hus (1 måned efter jf. tabel 2). Hvis der er et års skolepraktik, så er uddannelsen betalt hjem knap et år efter færdiggørelse, mens det ved en hel uddannelse i skolepraktik først er næsten tre år efter. Figur 2. fra en erhvervsuddannelse ved forskellige grader af skolepraktik. kr. i kr. i Faglært Faglært, m. 0,5 års skolepraktik Faglært, m. 1,0 års skolepraktik Faglært, m. 2,2 års skolepraktik Anm: Figuren viser, hvornår uddannelsen er betalt tilbage (krydser 0 kr.), angivet ved antal år efter endt uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 5

6 Sådan har vi gjort Boks 1. AE s livsindkomstmodel Livsindkomsterne er beregnet på befolkningen pr. 1.januar 2014 og på indkomstoplysninger fra Beregningerne på uddannelsesgrupperne bygger på en 50 procents stikprøve af alle årige i befolkningen. Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, uden at påbegynde en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2015-niveau på baggrund af LO s lønskøn. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Til analysen er bidraget til de offentlige finanser målt på summen af indbetalte skatter og de samlede udgifter til overførselsindkomster (ekskl. private pensionsudbetalinger). Desuden er udgifter til uddannelsen trukket fra. Livsbidraget viser det umiddelbare nettobidrag til de offentlige finanser. Der ses dermed ikke på afledte effekter. Undervisningsudgifter dækker over undervisnings-, bygnings- og fællestaxametersatser (ekskl. moms) fra Finanslovens takstkatalog i 2012 og Der er beregnet vægtede gennemsnitstakster inden for hovedgrupperne. Udover de direkte undervisningsudgifter er indregnet de ekstra gennemsnitlige udgifter til frafald, omvalg og dobbeltuddannelse for personer med samme uddannelsesniveau jf. resultaterne i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem AE og DI i Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med en overbygningsuddannelse) bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2013) 1 og fuldførelsestider (2013) 2 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige indkomster forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige indkomst før uddannelse er beregnet ved hjælp af propensity score matching med 10 naboer, ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige indkomst under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer, der er under uddannelsen. - Den gennemsnitlige indkomst efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer der har gennemført uddannelsen. - Beregningerne tager således højde for løn under uddannelse og indkomst fra studiearbejde. Boks 2. Sådan har vi regnet på gevinsten ved skolepraktik AE har i analysen undersøgt fire forskellige forløb for erhvervsuddannelser. Forskellen er på, om eleverne kommer i virksomhedspraktik eller om dele af praktikforløbet foregår i skolepraktik. Udgangspunktet for en gennemsnitlig faglært, der er i virksomhedspraktik, er en elev, der tager en erhvervsuddannelse på i alt 3,5 år. Det dækker over at nogle uddannelser er kortere og nogen er længere. I gennemsnit er det antaget at en erhvervsuddannelse taget ved hjælp af virksomhedspraktik har 1,3 år på skole i alt og 2,2 år i en virksomhed. I de forskellige scenarier regnes på 0,5 års skolepraktik, 1 års skolepraktik eller hele praktikperioden i skolepraktik, dvs. 2,2 år. Størrelsen på den samfundsøkonomiske gevinst afhænger af uddannelsesomkostninger samt forholdet mellem skatter og overførsler. Taksten for ét års skolepraktik er kr. (kilde: UVM s katalog, gennemsnitlig takster til skolepraktiktaxametre for undervisning, bygningstakst og fælles), mens virksomhedspraktik ikke koster uddannelsesinstitutionerne noget. Derudover er den enkelte elevs praktikløn mindre ved skolepraktik end virksomhedspraktik, hvilket giver færre skatteindtægter mens uddannelsen tages. Ud fra DST s registerdata er den gennemsnitlige månedsløn fundet for en fuldtidsansat lærling, og dernæst er skatteindbetalingen beregnet ud fra OIM s familietypemodel. AE har regnet på, hvor meget længere det tager for erhvervsuddannelserne at blive en overskudforretning, hvis de øgede uddannelsesomkostninger samt lavere skatteindtægter fra skolepraktik indregnes. 1 Kilde: Statistikbanken, tabel U3107 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2013) 2 Kilde: Undervisningsministeriets databank, gns. fuldførelsestid

7 Boks 3. Overvejelser ved propensity score matching Mere om metoden kan ses i analysen Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet offentliggjort d. 7. juli Grundskolekarakter som baggrundsvariabel: Udover at kontrolgruppen skal ligne den gruppe, der har fået en uddannelse, afhænger kvaliteten af matchingen også af om de baggrundsvariable, den estimerede propensity score er beregnet ud fra, er fyldestgørende, dvs. om vi har medtaget alle de variable, som kan have indflydelse på, om man opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forhold som grundskolekarakterer er væsentlige at medtage i sådan en analyse, idet den kan give en indikation af den enkelte persons faglige evner. Grundskolekarakterer er først blevet registreret ved Danmarks Statistik fra år 2000, hvilket betyder, at vi kun har mulighed for at benytte denne variabel fyldestgørende i matchingen, for personer til og med 27 år. Vi har undersøgt om grundskolekarakterer giver anledning til ændrede livsindkomster, for personer i aldersgruppen årige. Konklusionen er, at karakterer giver anledning til en nedjustering på ca. 10 % af gevinsten ved at tage en uddannelse ift. en ufaglært kontrolgruppe, når vi måler på de offentlige finanser. De forventede livsindkomster for de forskellige uddannelser ændres ikke ved denne korrektion det er kun gevinsten i forhold til en ufaglært kontrolgruppe. Vi har ikke benyttet korrektionen, til at beskrive den samlede gevinst ved at tage en uddannelse, over et helt livsforløb, fordi livsforløbet frem til en persons 27. leveår i ringe grad beskriver det videre livsforløb. 7

8 Bilag Tabeller over alle uddannelser Tabel A. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For erhvervsuddannelser, år Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Erhvervsuddannelser 2, Under uddannelsen Salgassistenter 2, Under uddannelsen Sekretærer, bankrådgivere 4, Under uddannelsen Murere, malere 1, Under uddannelsen Tømrere, snedkere 1, Under uddannelsen VVS'ere, glarmestre 1, Under uddannelsen Elektrikere, el-montører 3, Under uddannelsen Smede, svejsere, støbere 2, Under uddannelsen Maskinarbejder, industritekniker 2, Under uddannelsen Mekanikere, operatører 3, Under uddannelsen Fotografer, mediegrafikere 1, Frisør m.v., faglært 2, Under uddannelsen Slagtere, bagere 1, Under uddannelsen Køkkenassistenter 1, Under uddannelsen Kokke, tjenere 1, Under uddannelsen Landmænd, veterinærsygeplejersker 2, Under uddannelsen SOSU-assistenter 2, Under uddannelsen Tandklinikassistent m.v., faglært 1, Under uddannelsen Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. Tabel B. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For korte videregående uddannelser, Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Kort videregående uddannelse 3, Multimediedesignere, tolke 3, Markedsførings- og finansøkonomer 4, Datamatikere, merkonomer 5, Maskintekniker, andre teknikere 3, Laboranter 3, Økonomaer, teknologer 2, Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 2, Farmakononer 3, Fængselsbetjente, politibetjente 3, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. 8

9 Tabel C. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For mellemlange videregående uddan- Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Mellemlang videregående uddannelse 5, Pædagoger 3, Lærere 4, Journalister og bibliotekarer 5, Sprog/formidling bach., MVU 4, Socialrådgivere 4, HD/HA-uddannede 10, Tekniske i øvr., MVU 4, Bygningskonstruktører 3, Diplomingeniører 6, Diætisister, ernæringsudd. 3, Maskinmestre 4, Bioanalytikere 4, Sygeplejesker, radiografer 4, Ergoterapeuter, fysioterapeuter 4, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. Tabel D. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For lange videregående uddannelser, Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Lang videregående uddannelse 9, Pædagog, LVU 5, Humanistiske kandidater 5, Kunstneriske kandidater 2, Matematikere, fysikere 7, Økonomer 13, Jurister, politologer 12, Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 5, Civilingenører 10, Arkitekter 4, Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 7, Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 6, Læger 15, Tandlæger, farmaceuter 10, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. 9

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig

Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning

Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste

Læs mere

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab

Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne

Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse

Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere