Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden"

Transkript

1 Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale sig tilbage. AE har set nærmere på, hvor lang tid forskellige uddannelser er om at betale sig tilbage til samfundet. Erhvervsuddannelserne som fx uddannelser til frisør, mekaniker, tømrer og SOSU betaler sig hurtigst tilbage, idet uddannelsen allerede er betalt tilbage før uddannelsen er i hus. Noget anderledes ser det ud for de videregående uddannelser, hvor det i gennemsnit tager 4-5 år før uddannelsen begynder at give overskud til samfundet. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 20. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner Samtlige uddannelser er en god investering for de offentlige finanser. Gevinsten af en faglært uddannelse er på 2,7 mio. kr. målt på de offentlige finanser set over livet, mens gevinsten af en videregående uddannelse ligger på 4-5 mio. kr. Analysen viser også, hvornår uddannelserne begynder at blive en overskudsforretning for de offentlige finanser. Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage allerede inden svendebrevet er i hus, mens det typisk tager 4-5 år før en videregående uddannelse er betalt hjem. Hvis erhvervsuddannelsen gennemføres via skolepraktik gør det gevinsten mindre og tilbagebetalingstiden længere. Et halvt års skolepraktik gør gevinsten af erhvervsuddannelsen 2 procent mindre og udskyder tilbagebetalingen frem til en måned efter endt uddannelse, mens en fuld erhvervsuddannelse via skolepraktik reducerer gevinsten med 11 procent og bevirker at tilbagebetalingstiden ryger op på 2 år og 9 måneder. Ikke desto mindre betaler en hel erhvervsuddannelse i skolepraktik sig hurtigere tilbage end en gennemsnitlig videregående uddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Frisører og mekanikere betaler sig hurtigst hjem AE har i denne analyse set nærmere på den samfundsmæssige investering i at give unge en uddannelse. Når unge tager en uddannelse finansieret af samfundet i form af undervisningsudgifter, udgifter til SU og en periode med lavere skatteindtægter fordi de unge er i uddannelsessystemet, så er det med en forventningen om, at de unge efter endt uddannelse går ud og bliver en overskudsforretning på de offentlige finanser i form af øgede skatteindbetalinger og færre udgifter til overførsler. Når man gør regnestykket op, så har samtlige uddannelser et positivt nettobidrag til de offentlige finanser, når man sammenligner med, hvis den samme person, var forblevet ufaglært. I tabel 1 ses det det, at hver gang en person tager en faglært uddannelse, så forbedres de offentlige finanser med 2,7 mio. kr. set over livet. Det betyder, at strømmen af skatteindbetalinger fratrukket udgifter til overførsler og uddannelse over livet er cirka 2,7 mio. kr. større for en gennemsnitlig faglært set i forhold til en sammenlignelig ufaglært. I regnestykket er der taget højde for baggrundsfaktorer såsom køn, herkomst, uddannelsesbaggrund hos forældrene etc. Gevinsten målt på de offentlige finanser ligger på knap 4 mio. kr. for en kort videregående uddannelse, mens den er på 5 mio. kr. på en mellemlang videregående og 9,5 mio. kr. for en lang videregående uddannelse. Tabel 1. Uddannelsesgevinst overfor offentlige finanser. Udvalgte uddannelser, år. Gevinst ifht. kontrolpersoner Mio. kr. År Mdr. Erhvervsuddannelser 2,7 Under uddannelsen Salgsassistenter 2,7 Under uddannelsen Maskinarbejder, industritekniker 2,8 Under uddannelsen Murere, malere 1,0 Under uddannelsen Tømrere, snedkere 1,5 Under uddannelsen Mekanikere, operatører 3,1 Under uddannelsen Kokke, tjenere 1,8 Under uddannelsen Frisør m.v., faglært 2,0 Under uddannelsen Kort videregående uddannelse 3,9 4 7 Laboranter 3,5 3 8 Multimediedesignere, tolke 3, Markedsførings- og finansøkonomer 4,5 4 2 Maskintekniker, andre teknikere 3,3 6 1 Mellemlang videregående uddannelse 5,0 5 2 Pædagoger 3,1 4 6 Bygningskonstruktører 3,5 9 7 Maskinmestre 4,5 8 1 Lang videregående uddannelse 9,5 4 3 Humanistiske kandidater 5,8 4 8 Civilingeniører 10, Læger 15,5 3 0 Anm: Tabellen viser nettoafkast, samt break-even-tidspunktet, når man ser på samfundets investering ved at give folk en uddannelse målt på de offentlige finanser. Der ses på uddannelsesomkostninger (bygnings- og undervisningstaxametre (tillagt de gennemsnitlige omkostninger ved frafald og dobbeltuddannelse) samt forskel i uddannelsesgruppens skatteindbetalinger overfor træk på overførsler sammenlignet med kontrolgruppens. en er tiden fra uddannelsen er færdiggjort, til uddannelsen er blevet en overskudsforretning. Beregningerne er lavet for det samlede afkast, dvs. der måles på afkastet af den angivne uddannelse og ungdomsuddannelsen for KVU, MVU og LVU priser. Estimeret vha. propensity score matching. AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel 2

3 I beregningerne er der det ikke kun omkostningerne til den pågældende uddannelse, der er medtaget, men også det uddannelsestræk, der har været forinden i form af en gymnasial uddannelse, når det drejer sig om en videregående uddannelse, men også de gennemsnitlige udgifter forbundet med frafald og dobbeltuddannelse. Forskellene afspejler dels forskelle i arbejdsmarkedstilknytning, længden af et arbejdsliv og lønniveau for de forskellige uddannelser, men også hvor godt de uddannede klarer sig i forhold til kontrolgruppen, dvs. de ufaglærte, som de sammenlignes med. Af tabel 1 kan man ligeledes se tilbagebetalingstiden og dermed kan man se, hvornår uddannelsen begynder at give overskud. For erhvervsuddannelserne som gennemsnit og for alle erhvervsuddannelser undtagen fotografer m.m. er uddannelsen allerede en gevinst inden den er i hus, og forklaringen er, at man ser på, hvor meget mere de uddannede tjener end dem, der ikke har uddannelsen, men som ligner de uddannede. Det at have en praktikplads i en virksomhed giver en arbejdsmarkedstilknytning og en indkomst, som man i disse år har svært ved at opretholde som ung ufaglært. Mange ufaglærte job forsvandt under krisen, og kommer ikke igen. Det er med til at gøre uddannelse til en god forretning. For de videregående uddannelser er tilbagebetalingstiden noget længere end for erhvervsuddannelserne, og variationen er stor inden for hoveduddannelsesgrupperne. Selvom variationen er stor, så er faktum dog, at ingen af de videregående uddannelser betaler sig lige så hurtigt tilbage som erhvervsuddannelserne. Figur 1 illustrerer, hvor hurtigt uddannelserne har betalt sig tilbage, når man ser i forhold til færdiggørelsestidspunkt. Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før lærlingene har svendebrevet i hånden, mens de videregående uddannelser først er betalt tilbage 4-5 år efter. Det er dog vigtigt at bemærke, at en høj samfundsmæssig gevinst ikke altid hænger sammen med en hurtig tilbagebetalingstid. Eksempelvis er der en stor gevinst ved uddannelsen til maskinmester på 4,5 mio. kr., men samtidig er uddannelsen forholdsvis lang tid om at betale sig tilbage sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser - nemlig over 8 år. En komplet liste over gevinsten af de forskellige uddannelser og tilbagebetalingstiden målt på de offentlige finanser ses i bilagstabellerne, mens et udpluk ses i tabel 1. Figur 1 illustrerer effekten på de offentlige finanser for hoveduddannelsesgrupperne de første 15 år efter endt uddannelse. Figuren viser, at erhvervsuddannelserne allerede inden uddannelsen er fuldendt er en overskudsforretning. I færdiggørelsesåret er effekten af en erhvervsuddannelse på de offentlige finanser et plus på over kr., mens de videregående uddannelser alle er en underskudsforretning i færdiggørelsesåret, og først i det 4. eller 5. år bliver en overskudsforretning. 3

4 Figur 1. Effekt på offentlige finanser målt fra færdiggørelsestidspunktet, første 15 år Mio.kr. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 Mio.kr. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1, Antal år efter endt uddannelse Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. Anm.: Figuren viser afkastet af uddannelsen målt på de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til kontrolgruppen (de ufaglærte, der ligner mest muligt), for de første 15 år efter endt uddannelse. Bidraget til de offentlige finanser er målt i 2015-priser på baggrund af lønstigningstakten i ADAM og LO s skøn (2014). Uddannelsesomkostninger er fremskrevet med satsreguleringsprocenten, og består af undervisnings, fælles- og bygningstakster samt omkostninger ved frafald og dobbeltuddannelse. Antal år efter endt uddannelse er beregnet for hver uddannelsesgruppe. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel Skolepraktik gør ikke erhvervsuddannelserne til en dårlig forretning I beregningerne har det hidtil været antaget at erhvervsuddannelserne gennemføres ved brug af virksomhedspraktik, dvs. at eleverne kun er på skole i skoleperioderne. I tabel 2 har vi imidlertid beregnet gevinsten af en gennemsnitlig erhvervsuddannelse, hvis der eksempelvis indføres 0,5 års skolepraktik, 1 års skolepraktik eller hvis hele uddannelsen tages i skolepraktik. Når en elev skal i skolepraktik har samfundet udgifter i form af taxameterudgifter og samtidig går samfundet glip af skatteindbetalinger, som eleven havde haft, hvis vedkommende var i virksomhedspraktik og betalte skat af lærlingelønnen. Udgifter til skolepraktikydelse er derimod ikke indregnet, idet skolepraktikydelsen efter finansloven i 2013 blev lagt ind i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der overtager finansieringen. En gennemsnitlig erhvervsuddannelse taget vha. virksomhedspraktik giver 2,7 mio. kr. i gevinst på de offentlige finanser, og betaler sig tilbage allerede under uddannelsen, mens en erhvervsuddannelse med 6 måneders skolepraktik giver kr. mindre kr. i afkast og betaler sig tilbage en måned efter endt uddannelse. Et års skolepraktik giver et afkast, der er kr. lavere end normalt, mens tilbagebetalingstiden nu er 11 måneder efter endt uddannelse. En hel uddannelse taget i skolepraktik giver et afkast, der er kr. lavere end ellers svarende til 11 procent - og vil betale sig tilbage 2 år og 9 måneder efter endt uddannelse. en er illustreret i figur 2. Selvom skolepraktikken gør gevinsten af en erhvervsuddannelse mindre end ellers, når man gør den op overfor samfundet, så er tilbagebetalingstiden stadig kortere end for de videregående uddannelser. 4

5 Tabel 2. Konsekvens af skolepraktik på offentlig gevinst ved erhvervsuddannelser. Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Forskel til kun virksomhedspraktik Mio. kr. Kr. År Mdr. Kun virksomhedspraktik 2,7 - Under uddannelsen 0,5 års skolepraktik 2, ,0 års skolepraktik 2, Hel uddannelse på skolepraktik 2, Anm: Tabellen viser gevinsten ved en erhvervsuddannelse, hvis eleven er i skolepraktik i stedet for virksomhedspraktik, når man ser på forskel i skatteindbetalinger fratrukket overførsler og udgifter til uddannelsen. Indregnet er taxametre til skolepraktik og lavere skatteindbetalinger som følge af mindre tid i praktik i en virksomhed. Udgifter til SKP-ydelse er ikke indregnet da de finansieres via AUB priser. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. Tilbagebetalingen af en erhvervsuddannelse med og uden skolepraktik er illustreret i figur 2. De stiplede dele af linjerne repræsenterer tiden indtil uddannelsen begynder at give overskud, dvs. hvornår indbetalte skatter fratrukket uddannelsesomkostninger og udgifter til overførsler bliver positivt, når man sammenligner med kontrolpersonerne. År 0 er det år, hvor uddannelsen er færdiggjort. Når en gennemsnitlig erhvervsuddannelse fuldføres via virksomhedspraktik i praktiktiden, så er det en overskudsforretning allerede inden uddannelsen er fuldført. Med et halvt års skolepraktik, så er uddannelsen betalt ud, og begynder at give overskud næsten som uddannelsen er hus (1 måned efter jf. tabel 2). Hvis der er et års skolepraktik, så er uddannelsen betalt hjem knap et år efter færdiggørelse, mens det ved en hel uddannelse i skolepraktik først er næsten tre år efter. Figur 2. fra en erhvervsuddannelse ved forskellige grader af skolepraktik. kr. i kr. i Faglært Faglært, m. 0,5 års skolepraktik Faglært, m. 1,0 års skolepraktik Faglært, m. 2,2 års skolepraktik Anm: Figuren viser, hvornår uddannelsen er betalt tilbage (krydser 0 kr.), angivet ved antal år efter endt uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2013) samt beregninger på AE s Livsindkomstmodel. 5

6 Sådan har vi gjort Boks 1. AE s livsindkomstmodel Livsindkomsterne er beregnet på befolkningen pr. 1.januar 2014 og på indkomstoplysninger fra Beregningerne på uddannelsesgrupperne bygger på en 50 procents stikprøve af alle årige i befolkningen. Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, uden at påbegynde en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2015-niveau på baggrund af LO s lønskøn. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Til analysen er bidraget til de offentlige finanser målt på summen af indbetalte skatter og de samlede udgifter til overførselsindkomster (ekskl. private pensionsudbetalinger). Desuden er udgifter til uddannelsen trukket fra. Livsbidraget viser det umiddelbare nettobidrag til de offentlige finanser. Der ses dermed ikke på afledte effekter. Undervisningsudgifter dækker over undervisnings-, bygnings- og fællestaxametersatser (ekskl. moms) fra Finanslovens takstkatalog i 2012 og Der er beregnet vægtede gennemsnitstakster inden for hovedgrupperne. Udover de direkte undervisningsudgifter er indregnet de ekstra gennemsnitlige udgifter til frafald, omvalg og dobbeltuddannelse for personer med samme uddannelsesniveau jf. resultaterne i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem AE og DI i Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med en overbygningsuddannelse) bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2013) 1 og fuldførelsestider (2013) 2 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige indkomster forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige indkomst før uddannelse er beregnet ved hjælp af propensity score matching med 10 naboer, ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige indkomst under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer, der er under uddannelsen. - Den gennemsnitlige indkomst efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer der har gennemført uddannelsen. - Beregningerne tager således højde for løn under uddannelse og indkomst fra studiearbejde. Boks 2. Sådan har vi regnet på gevinsten ved skolepraktik AE har i analysen undersøgt fire forskellige forløb for erhvervsuddannelser. Forskellen er på, om eleverne kommer i virksomhedspraktik eller om dele af praktikforløbet foregår i skolepraktik. Udgangspunktet for en gennemsnitlig faglært, der er i virksomhedspraktik, er en elev, der tager en erhvervsuddannelse på i alt 3,5 år. Det dækker over at nogle uddannelser er kortere og nogen er længere. I gennemsnit er det antaget at en erhvervsuddannelse taget ved hjælp af virksomhedspraktik har 1,3 år på skole i alt og 2,2 år i en virksomhed. I de forskellige scenarier regnes på 0,5 års skolepraktik, 1 års skolepraktik eller hele praktikperioden i skolepraktik, dvs. 2,2 år. Størrelsen på den samfundsøkonomiske gevinst afhænger af uddannelsesomkostninger samt forholdet mellem skatter og overførsler. Taksten for ét års skolepraktik er kr. (kilde: UVM s katalog, gennemsnitlig takster til skolepraktiktaxametre for undervisning, bygningstakst og fælles), mens virksomhedspraktik ikke koster uddannelsesinstitutionerne noget. Derudover er den enkelte elevs praktikløn mindre ved skolepraktik end virksomhedspraktik, hvilket giver færre skatteindtægter mens uddannelsen tages. Ud fra DST s registerdata er den gennemsnitlige månedsløn fundet for en fuldtidsansat lærling, og dernæst er skatteindbetalingen beregnet ud fra OIM s familietypemodel. AE har regnet på, hvor meget længere det tager for erhvervsuddannelserne at blive en overskudforretning, hvis de øgede uddannelsesomkostninger samt lavere skatteindtægter fra skolepraktik indregnes. 1 Kilde: Statistikbanken, tabel U3107 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2013) 2 Kilde: Undervisningsministeriets databank, gns. fuldførelsestid

7 Boks 3. Overvejelser ved propensity score matching Mere om metoden kan ses i analysen Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet offentliggjort d. 7. juli Grundskolekarakter som baggrundsvariabel: Udover at kontrolgruppen skal ligne den gruppe, der har fået en uddannelse, afhænger kvaliteten af matchingen også af om de baggrundsvariable, den estimerede propensity score er beregnet ud fra, er fyldestgørende, dvs. om vi har medtaget alle de variable, som kan have indflydelse på, om man opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forhold som grundskolekarakterer er væsentlige at medtage i sådan en analyse, idet den kan give en indikation af den enkelte persons faglige evner. Grundskolekarakterer er først blevet registreret ved Danmarks Statistik fra år 2000, hvilket betyder, at vi kun har mulighed for at benytte denne variabel fyldestgørende i matchingen, for personer til og med 27 år. Vi har undersøgt om grundskolekarakterer giver anledning til ændrede livsindkomster, for personer i aldersgruppen årige. Konklusionen er, at karakterer giver anledning til en nedjustering på ca. 10 % af gevinsten ved at tage en uddannelse ift. en ufaglært kontrolgruppe, når vi måler på de offentlige finanser. De forventede livsindkomster for de forskellige uddannelser ændres ikke ved denne korrektion det er kun gevinsten i forhold til en ufaglært kontrolgruppe. Vi har ikke benyttet korrektionen, til at beskrive den samlede gevinst ved at tage en uddannelse, over et helt livsforløb, fordi livsforløbet frem til en persons 27. leveår i ringe grad beskriver det videre livsforløb. 7

8 Bilag Tabeller over alle uddannelser Tabel A. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For erhvervsuddannelser, år Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Erhvervsuddannelser 2, Under uddannelsen Salgassistenter 2, Under uddannelsen Sekretærer, bankrådgivere 4, Under uddannelsen Murere, malere 1, Under uddannelsen Tømrere, snedkere 1, Under uddannelsen VVS'ere, glarmestre 1, Under uddannelsen Elektrikere, el-montører 3, Under uddannelsen Smede, svejsere, støbere 2, Under uddannelsen Maskinarbejder, industritekniker 2, Under uddannelsen Mekanikere, operatører 3, Under uddannelsen Fotografer, mediegrafikere 1, Frisør m.v., faglært 2, Under uddannelsen Slagtere, bagere 1, Under uddannelsen Køkkenassistenter 1, Under uddannelsen Kokke, tjenere 1, Under uddannelsen Landmænd, veterinærsygeplejersker 2, Under uddannelsen SOSU-assistenter 2, Under uddannelsen Tandklinikassistent m.v., faglært 1, Under uddannelsen Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. Tabel B. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For korte videregående uddannelser, Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Kort videregående uddannelse 3, Multimediedesignere, tolke 3, Markedsførings- og finansøkonomer 4, Datamatikere, merkonomer 5, Maskintekniker, andre teknikere 3, Laboranter 3, Økonomaer, teknologer 2, Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 2, Farmakononer 3, Fængselsbetjente, politibetjente 3, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. 8

9 Tabel C. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For mellemlange videregående uddan- Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Mellemlang videregående uddannelse 5, Pædagoger 3, Lærere 4, Journalister og bibliotekarer 5, Sprog/formidling bach., MVU 4, Socialrådgivere 4, HD/HA-uddannede 10, Tekniske i øvr., MVU 4, Bygningskonstruktører 3, Diplomingeniører 6, Diætisister, ernæringsudd. 3, Maskinmestre 4, Bioanalytikere 4, Sygeplejesker, radiografer 4, Ergoterapeuter, fysioterapeuter 4, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. Tabel D. Gevinst ved uddannelse, på de offentlige finanser. For lange videregående uddannelser, Nettobidrag (ift. ufaglært kontrolgruppe) Break-even Mio. kr. Alder (i år og mdr) År Mdr. Lang videregående uddannelse 9, Pædagog, LVU 5, Humanistiske kandidater 5, Kunstneriske kandidater 2, Matematikere, fysikere 7, Økonomer 13, Jurister, politologer 12, Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 5, Civilingenører 10, Arkitekter 4, Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 7, Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 6, Læger 15, Tandlæger, farmaceuter 10, Anm og kilde: Se anmærkning til tabel 1. 9

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

EUX. en hue, to uddannelser

EUX. en hue, to uddannelser EUX en hue, to uddannelser Hvad er EUX? EUX er en ungdomsuddannelse ligesom STX, HTX og HHX. Men EUX er speciel, fordi den kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Tager du en EUX, får du altså

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere