Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden"

Transkript

1 Krisen koster på de nyuddannedes løn mange år ud i fremtiden Nyuddannede, der færdiggør deres uddannelse i perioder med krise på arbejdsmarkedet, har højere ledighed flere år efter de har afsluttet deres uddannelse. Konsekvensen er, at nyuddannede ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det koster på lønnen flere år frem, hvis man uddannes til ledighed. Nyuddannede, der er ledige året efter endt uddannelse, har således i gennemsnit et lønefterslæb på op til 14 procent fem år efter de afsluttede deres uddannelse. af privatøkonom Mie Dalskov og stud.polit. Ask Holme 3. maj 2010 Analysens hovedkonklusioner Nyuddannede er generelt langt mere påvirkede af kriser på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid ikke kun ledigheden umiddelbart efter endt uddannelse, der er påvirket af de økonomiske konjunkturer. Selv tre og fem år efter afslutningstidspunktet, vil ledigheden for nyuddannede typisk være højere, end hvis uddannelsen blev afsluttet under en lavkonjunktur. De nyuddannede, der uddannes til ledighed, oplever et lønefterslæb på op til 14 procent flere år efter færdiggørelsen. Løntabet er størst indenfor de tekniske uddannelser. De nyuddannede, der finder job umiddelbart efter afslutning af deres uddannelse vil typisk opnå lavere løn under kriser end den løn nyuddannede ellers får. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Nyuddannede ramt af ledighed flere år efter krisen ramte Når der er krise på arbejdsmarkedet, er det typisk de nyuddannede, der står bagerst i jobkøen. Forklaringen er, at det generelt er vanskeligere at finde job, hvis arbejdsmarkedserfaringen er lav. Ledigheden for nyuddannede ligger markant over den generelle ledighed, hvilket ligeledes har været tilfældet i alle årene siden Dette er vist i figur 1. Størrelsesforholdet vidner endda om, at ledigheden blandt nyuddannede til tider er dobbelt så høj som ledigheden for den del af arbejdsstyrken, der har de samme uddannelser. Figur 1. Gennemsnitlig ledighed for nyuddannede og hele arbejdsstyrken Nyuddannede Hele arbejdsstyrken Anm.: Figuren viser den gennemsnitlig årsledighedsgrad året efter endt uddannelse for nyuddannede og den gennemsnitlige ledighedsgrad i arbejdsstyrken for alle med enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Figuren er fordelt på årgange således at 1980 viser den gennemsnitlige ledighedsgrad for nyuddannede og uddannede i arbejdsstyrken i Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Figur 2 viser merledigheden blandt nyuddannede målt ét, tre og fem år efter endt uddannelse. Som det fremgår, er merledigheden helt frem til det femte år efter endt uddannelse påvirket af de økonomiske konjunkturer på afslutningstidspunktet. Årgang 1981, der dimitterede i en periode med relativ høj ledighed, oplevede en merledighed året efter endt uddannelse på knap 10 procentpoint, mens merledigheden tre år efter var på 4 procentpoint, og fem år efter var merledigheden på lidt over 1, procentpoint. Det er en markant merledighed sammenlignet med de efterfølgende årgange, der ikke oplevede nær så stor ledighed. Årgang 1998, der afsluttede deres uddannelse i et år med lav ledighed, havde en merledigheden ét år efter endt uddannelse på 4 procentpoint, mens merledigheden 3 og år efter lå på hhv. 0,8 procentpoint og 0,2 procentpoint. Samme tendens er gældende for de øvrige årgange, der færdiggjorde deres uddannelse i år med høj ledighed. Disse er mærket af en højere merledighed flere år efter, mens de nyuddannede, der blev færdige i år med relativ lav ledighed, har mindre merledighed i årene efter. 2

3 Selvom der er en merledighed for nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i lavkonjunkturår i op til fem år efter, så er effekterne ikke lige så markante som effekterne ét år efter. En forklaring på, at effekterne ikke er nær så store, når man kommer længere væk fra afslutningstidspunktet, skal findes i, at de nyuddannedes ledighed på dette tidspunkt også påvirkes af den aktuelle ledighed. Høj ledighed på afslutningstidspunktet vil trække i retning af høj ledighed fremover, fordi nyuddannede uden erhvervserfaring alt andet lige er mindre attraktive for arbejdsgiverne, men den samlede effekt afhænger også af, om de økonomiske konjunkturer har ændret sig i mellemtiden. Figur 2. Merledighed blandt nyuddannede fordelt efter antal år -point Årgang 1 år efter 3 år efter år efter -point Anm.: Figuren viser merledigheden for nyuddannede fra erhvervsfaglige og videregående uddannelse hhv. 1, 3 og år efter endt uddannelse sammenlignet med alle uddannede i arbejdsstyrken samme år. De nyuddannede er fordelt efter dimissionsår. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata ( ). Tabel 1 viser den samlede merledighed opdelt på år med høj og lav ledighed. Opgjort på højledighedsår og lavledigheds-år er merledigheden dobbelt så høj for nyuddannede, der afsluttede deres uddannelse i år med høj ledighed, når det gælder ledigheden ét år efter afslutning. Tre år efter endt uddannelse er merledigheden i højledighedsår en halv gang større end under lavledighedsårene, mens forskellen fem år efter er på en tredjedel. Selvom effekterne af at dimittere under en lavkonjunktur bliver mindre og mindre, som årene går, så er der tale om klare og målbare effekter på de nyuddannedes ledighedsrisiko. Tabel 1. Merledighed for nyuddannede i årene efter endt uddannelse Høj-ledighedår Lav-ledighedsår -point 1 år efter endt uddannelse 8,7 4,8 3 år efter endt uddannelse 2,7 1,7 år efter endt uddannelse 1,3 0,9 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige merledighed for nyuddannede hhv. 1, 3 og år efter endt uddannelse- Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). 3

4 I figur 2 skal man holde sig for øje, at de årgange, der rammes af høj ledighed i en relativt lang lavkonjunktur automatisk vil være påvirket 3 år efter, hvis økonomien endnu ikke er vendt. Der kan således være stor forskel på merledigheden tre og fem år efter to årgange som 1981 og Tre år efter 1981, nemlig i 1984, er der stadig høj ledighed, mens der tre år efter 1984, dvs. i 1987, er lav ledighed. Ovenstående viser, hvordan ledighedsniveauet på afslutningstidspunktet påvirker nyuddannedes beskæftigelsesmuligheder i årene fremover. Derudover har konjunkturerne ligeledes en direkte effekt på den samlede beskæftigelseserfaring for de nyuddannede. Beskæftigelseserfaringen vil, modsat ledigheden, også være påvirket af hvor mange nyuddannede, der forlader arbejdsmarkedet. Målt fra første til femte år mister en nyuddannet typisk 3,6 måneders beskæftigelseserfaring, hvis vedkommende blev færdig i en periode med høj ledighed, jf. tabel 2. Det er især nyuddannede fra korte videregående uddannelser, der mister beskæftigelseserfaring ved at dimittere under lavkonjunkturer. En nyuddannet med en kort videregående uddannelse mister i gennemsnit 7,8 måneders beskæftigelse eller knap 18 procent. Akademikere mister ligeledes mange måneders beskæftigelseserfaring ved at dimittere i perioder med høj ledighed, idet der er tale om måneders erfaringstab svarende til 12 procent. Tabel 2. Beskæftigelseserfaring fra første til femte år efter endt uddannelse Høj-ledighedsår Lav-ledighedsår Erfaringstab Måneder Erhvervsuddannelser 46,4 49,6-3,1-6,7 Korte vidr. 44,2 2,0-7,8-17,7 Mellemlange vidr. 48, 2,1-3,6-7,4 Lange vidr. 40,7 4,7 -,0-12,4 Alle 46,4 0,0-3,6-7,8 Anm.: Tabellen viser medianerfaringen målt fra året efter endt uddannelse til det femte år efter. Anm.: Høj-ledighedsår dækker årgangene 80-83,89-94 og 02-04, mens Lav-ledighedsår dækker 84-88, 9-01 og Anm.: I Danmark Statistiks registerdata er det kun lønmodtagere, der har oplysninger om beskæftigelseserfaring. Derfor er nyuddannede, der var selvstændige, udeladt af tabellen. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). Gennemgangen ovenfor har vist, at nyuddannede ikke kun er ramt af krisen i det år, hvor de færdiggør deres uddannelse. Faktisk kan man se, at nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse under krisen, er ramt af høj ledighed i op til år efter. 4

5 Ledighed koster dyrt på lønnen i mange år frem En anden måde at belyse konsekvenserne af dimittendledighed er, at se på, hvor meget det koster på den fremtidige løn at være uddannet direkte til ledighed. Derfor undersøges det, hvilken effekt dimittendledighed har på lønnen fem år efter endt uddannelse, når der tages højde for den enkeltes arbejdsmarkedserfaring, uddannelsesretning, branche, køn og alder. Der er lavet en model for erhvervsuddannelserne og en model for lange videregående uddannelser, jf. tabel 3 og 4. Metoden bag er beskrevet i boks 1 sidst i afsnittet. Chauffører og teknikere mister op til 10 procent af deres løn, hvis de uddannes til ledighed Løntabet blandt de erhvervsfaglige uddannelser er i gennemsnit 4 procent. Dette er vel at mærke den isolerede effekt af dimittendledighed på lønnen fem år efter færdiguddannelse, når der er taget højde for andre faktorer, der kan tænkes at påvirke den fremtidige løn, som f.eks. erhvervserfaring, uddannelsesretning, branche, køn, alder og herkomst samt baggrundsfaktorer som forældrenes uddannelse. Alt andet lige koster det således erhvervsfaglige dimittender et løntab på 4 procent, hvis de er ledige året efter uddannelsesafslutning. Når det gælder de enkelte uddannelser, er løntabet størst for transport- og teknikfagene, der har et løntab på 8-10 procent, mens tabet er noget mindre for levnedsmiddelområdet, sundheds- og byggefagene, der har et estimeret løntab på omkring 3 procent. Tabel 3. Effekter af dimittendledighed fem år efter endt uddannelse, erhvervsuddannelser Procentvis løntab Transport (f.eks. chauffører, lufthavnsoperatører) 10,1 Teknik (f.eks. plastmagere, grafiske teknikere) 8,2 Handel/kontor (f.eks. salgsassistenter, bankrådgivere),9 Service (f.eks. frisører, sikkerhedsvagter) 4, Jern (f.eks. smede, svejsere, cykelmekanikere) 4,2 Byggeri (f.eks. tømrere, snedkere, vvs-montører) 3,1 Sundhed (f.eks. SOSU-assistenter, fodterapeuter) 3,1 Levnedsmiddel (f.eks. slagtere, kokke, tjenere) 2,7 Samlet effekt 4,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008) og kørsler i STATA. Samfundsvidenskabelige akademikere mister 14 procent i lønposen På de lange videregående uddannelser har dimittendledighed ligeledes store konsekvenser for lønnen. De nyuddannede, der gik direkte ud i ledighed efter endt uddannelse, oplever markant lavere lønindkomst år efter endt uddannelse. I gennemsnit er løntabet for nyuddannede akademikere på næsten 9 procent. Blandt samfunds- og naturvidenskaben er effekterne dog noget større, idet løntabet ved dimittendledighed for disse uddannelser ligger på procent. Omvendt har dimittendledighed ikke lige så store konsekvenser for humanister og levnedsmiddeluddannelserne.

6 Tabel 4. Effekter af dimittendledighed fem år efter endt udannelse, lange videregående Procentvis løntab Samfundsvidenskab (f.eks. økonomer, jurister) 13,9 Naturfag (f.eks. biologer, kemikere) 10,1 Sundhedsvidenskab (f.eks. læger, farmaceuter) 7,7 Teknik (f.eks. civilingeniører) 7,1 Humaniora (f.eks. musik, dansk, retorik, sprog, historie) 4,4 Øvrige (pædagogisk, jordbrug, levnedsmiddel) 4,1 Samlet effekt 8,6 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008) og kørsler i STATA. I begge estimater af løntab er det undersøgt, om der er forskel på løntabet alt afhængig af, hvornår de nyuddannede har færdiggjort deres uddannelse. Det kan ikke med sikkerhed fastslås, at der er forskel på løntabets størrelse afhængigt af konjunkturerne. Nyuddannede, der har færdiggjort deres uddannelse i et lavkonjunkturår og er ledige efter endt uddannelse, oplever hverken højere eller lavere løntab end ledige dimittender fra højkonjunkturårgange. Dette gælder både for erhvervsuddannede og nyuddannede fra lange videregående uddannelser. Andre empiriske undersøger af dimittendledighed har imidlertid fundet konjunkturmæssig variation i løntabet. Man har både fundet at løntabet er større lavkonjunkturer og mindre under lavkonjunkturer. Arbejdsmarkedsstyrelsen fandt i 2003, at løntabet blandt nyuddannede akademikere, der var ledige efter dimission, er markant større, hvis uddannelsen færdiggøres under en lavkonjunktur 1. Forklaringen bag denne sammenhæng er, at dimittendledighed i forbindelse med en lavkonjunktur har større konsekvenser for den enkelte, idet der ofte er tale om længerevarende ledighedsperioder, da det er vanskeligere at komme i beskæftigelse. En svensk analyse har for nylig fundet frem til den modsatte konklusion 2 nemlig at dimittendledighed medfører større løntab under højkonjunkturer. Forklaringen er her, at det er mindre normalt at være ledig under en højkonjunktur, hvilket sender et signal til arbejdsgiverne om, at den nyuddannede er mindre attraktiv. Boks 1. Betydningen af dimittendledighed på løn og beskæftigelseschancer Løntabet af dimittendledighed er estimeret i en statistisk model, der udover ledighed året efter endt uddannelse, også tager højde for erhvervserfaring, køn, alder, bopæl, forældrenes uddannelse, etnicitet og branche. Løntabet er estimeret blandt nyuddannede i årene , der var fuldtidsansatte lønmodtagere fem år efter. Modellen for faglærte indeholder observationer, mens modellen for lange videregående uddannelser bygger på observationer. Fordelen ved en statistisk model, at den adskiller effekten af dimittendledighed og andre faktorer, der kan tænkes at påvirke lønnen. Det er givet, at f.eks. erfaring, uddannelsesretning og branche påvirker lønnen ligesom dimittendledigheden gør, men i modellerne er effekterne isoleret. Resultaterne viser derfor, hvad der sker med lønnen alt afhængig af, om den enkelte er ledig efter endt uddannelse. Man skal dog være varsom med at overtolke resultaterne. Inden for den økonomisk-statistiske litteratur taler man om uobserverbare effekter, når der laves statistiske modeller. Dette kan f.eks. være evner eller arbejdsmotivation, som man ikke kan måle direkte, men som påvirker både løn og beskæftigelseschancer. Det, at modellen ikke tager højde for disse uobserverbare effekter, kan betyde, at resultaterne bliver over- eller underestimeret. F.eks. kan det være, at det er andre faktorer end dimittendledighed, der påvirker lønnen. En nyuddannet, der har haft svært ved at klare studierne og måske har fået en dårlig eksamen, vil både være mere tilbøjelig til at være ledig efter endt uddannelse og til at have lav indkomst og dårligere beskæftigelseschancer fem år efter endt uddannelse. I disse modeller er forældrenes uddannelsesbaggrund blevet brugt som en indikator på den enkeltes evner. 1 Analyse af akademikernes arbejdsmarked AMS (2003). 2 Unemployment and subsequent earnings for Swedish college graduates: a study of scarring effects (2009) 6

7 Dårligere konjunkturer giver dårligere løn til dem, der finder arbejde Ser man på de dimittender, der faktisk finder arbejde umiddelbart efter endt uddannelse, har konjunkturerne ligeledes en betydning. Det viser sig nemlig, at den løn man som fuldtidsbeskæftiget dimittend kan forvente, også er påvirket af konjunkturerne. Dette ses i figur 4, der viser den relative markedsløn ét år efter endt uddannelse for erhvervsuddannede og personer med lange videregående uddannelser. Siden 1980 har nyuddannede i fuldtidsbeskæftigelse med en erhvervsfaglig uddannelse i gennemsnit opnået en lønindkomst, der svarer til 80 procent af markedsindkomsten 3. Der er dog stor forskel på den relative markedsindkomst alt efter, hvornår de nyuddannede færdiggør deres uddannelse. I de år, hvor ledigheden er høj, er den relative markedsindkomst for nyuddannede markant lavere end gennemsnittet, hvilket blandt andet ses for årgang 1992, der året efter deres dimission dvs. i oplevede, at deres markedsløn udgjorde 7 procent af fuldtidslønnen for alle erhvervsuddannede. Bare fem år efter i hvor den danske økonomi befandt sig i en god beskæftigelsessituation, var den relative markedsløn steget til 80 procent. Figur 4. Relativ lønindkomst for dimittender i beskæftigelse, et år efter afslutning Årgang Erhvervsuddannelser Lange videregående uddannelser Anm.: Figuren viser lønindkomsten for nyuddannede året efter uddannelsesafslutningen set i forhold til markedsindkomsten for alle beskæftigede i samme år med samme uddannelse. Kun lønmodtagere i fuldtidsbeskæftigelse er medtaget. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2008). De samme tendenser gør sig gældende for nyuddannede akademikere. I 1994 dvs. et år efter årgang 1993 havde forladt universiteterne var den relative markedsløn for nyuddannede med lange videregående uddannelser 6 procent det laveste niveau siden Under lavkonjunkturen i starten af 1980 erne fik nyuddannede akademikere ligeledes en markant lavere relativ markedsløn end ellers, og der har således været tale om store konjunkturmæssige udsving i markedslønnen både for erhvervsuddannede og akademikere. I gennemsnit har den relative markedsindkomst for akademikere ligget på 69 procent siden 1980, og derfor opnår akademikere en noget lavere startløn relativt i forhold til de erhvervsuddannede. 3 Den relative lønindkomst er beregnet ud fra, hvor stor en andel en gennemsnitsløn for en fuldtidsansat lønmodtager udgør i forhold til alle lønmodtagere. Den relative markedsløn er beregnet for erhvervsfaglige og akademikere. Beregningerne er vægtet med de nyuddannedes beskæftigelseserfaring i løbet af året, således at der ses på den relative markedsløn for en nyuddannet, fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. 7

8 Den lave relative lønindkomst for akademikerne skal ses i sammenhæng med akademikernes høje dimittendledighed. Nyuddannede akademikere har typisk sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet både, hvad angår indtræden på arbejdsmarkedet, men også når det kommer til match mellem kvalifikationer og job samt på det lønmæssige område. Tidligere AE-analyser har desuden vist, at indkomstprofilen for personer med lang videregående uddannelse er kraftigt stigende helt frem til 0 års alderen, mens faglærte allerede opnår en høj indkomst i 30-års alderen. Når det gælder lønnen fem år efter uddannelsesafslutning, er der ikke nær så stor forskel på de nyuddannedes løn og markedslønnen, og lønnen er generelt højere for dimittenderne. Siden 1981 har den relative markedsløn for erhvervsfaglige dimittender ligget på 91 procent, mens den blandt dimittender med lange videregående uddannelser har ligget på 88 procent. Der kan være flere årsager til den lavere løn i krisetider blandt de dimittender, der finder arbejde. Forklaringen kan dels være at den enkelte har accepteret job, der kræver mindre kvalifikationer og derfor har en lavere aflønning, men forklaringen kan også være at overudbuddet af nyuddannede har presset lønnen nedad. Kriser ødelægger strukturerne på arbejdsmarkedet Den høje ledighed blandt nyuddannede, når der er kriser på arbejdsmarkedet, betyder økonomiske tab både for den enkelte og for samfundet. De nyuddannede går glip af den lønindkomst, som man ellers var stillet i udsigt, og samtidig får den enkelte ikke udnyttet den nye, tillærte viden. Dette betyder igen, at chancerne for at komme i beskæftigelse bliver mindre fremover, fordi den nyuddannede ingen erfaring har. Den viden, den nyuddannede fik fra uddannelsen, er hverken afprøvet og måske ude af trit med udviklingen. Alternativt vil den enkelte måske acceptere et job, vedkommende er overkvalificeret til, hvilket også betyder lavere løn end ellers og mangel på anvendelse af kompetencer. For samfundet betyder dimittendledighed ligeledes tab af indkomst. Den investering, uddannelsen har været, giver ikke det ventede afkast. Samfundet går glip af skatteindtægter for de dimittender, der går ledige, og hvis dimittenderne er i arbejde i et job, som de er overkvalificerede til, så er skatteindtægterne mindre end ellers, fordi lønnen er lavere. Derudover mister samfundet produktivitet. Når der uddannes ingeniører, tømrere og maskinarbejdere, er det for at give viden og kompetencer til erhvervslivet til brug for produktion og udvikling. Kommer de nyuddannede kræfter ikke på rette hylde, går samfundet glip af investeringens afkast. Dimittendledighed ødelægger dermed strukturerne på arbejdsmarkedet. Kort sagt anvendes ressourcerne ikke på den mest optimale måde, og det koster dyrt for samfundet Der er derfor behov for en opprioritering af beskæftigelsesindsatsen overfor nyuddannede. På beskæftigelsesområdet er der enighed om at praktisk jobtræning er noget af det, der virker for at få nyuddannede ledige i arbejde. Selvom der er enighed om, at det er jobprøvning, der hjælper på at få ledige med uddannelse i beskæftigelse, så har regeringen ikke ændret reglerne for unge. Unge under 30 år skal blot have modtaget et tilbud om aktivering inden 13 uger dvs. mere end 3 mdr., mens unge over 30 år kan gå op til 9 måneder før end den ledige skal have et tilbud. Opgørelser fra regeringen viser, at de unge ikke engang får tilbuddene til tiden! 8

9 Tidligere har man haft såkaldte isbryderordninger, hvor akademikere kunne ansættes i virksomheder, der ikke før har haft ansatte med samme uddannelsesbaggrund. Lignende tilbud, er hvad der er brug for. Regeringen har ikke foretaget nogen ændringer i den aktive beskæftigelsesindsats, og det eneste, der er taget af initiativer, er en række supplerende uddannelsesforløb, som de færdiguddannede kan ligge i forlængelse af deres uddannelse. De har dog næppe brug for mere uddannelse, men derimod jobs. En anden del af strategien for at få nyuddannede i arbejde, er at sikre, at der jobs at tage af. Det er givet at hvis regeringens spareplan føres ud i livet, bliver det kun endnu vanskeligere for de nyuddannede at finde arbejde. AE anbefale derfor de offentlige investeringer, der ikke som lovet kom i gang i 2010, bliver ført ud i samtidig med en svag ekspansiv finanspolitik i En fremrykning af de offentlige investeringer vil sætte mere gang i dansk økonomi via vækst og et bedre arbejdsmarked samtidig, der også kan komme de nyuddannede til gavn. 9

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Milliongevinster af skolepraktik

Milliongevinster af skolepraktik Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU

Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Danske svende blandt dem med lavest ledighed i EU Ledigheden blandt nyuddannede herhjemme er i historisk perspektiv relativt høj. I forhold til vores europæiske naboer klarer de nyuddannede sig dog relativt

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet

Læs mere

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed

11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed 11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland

Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland Langtidsledigheden firdoblet i Syd- og Vestjylland I løbet af de sidste år er der kommet 5.000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland. Dette svarer til en firdobling, og der er tale

Læs mere

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem

Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Dimittendledighed koster i lønposen mange år frem Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever store tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i beskæftigelse. Selv

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser

Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse

Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Voksen- og efteruddannelse afspejles direkte på løn og beskæftigelse Lønmodtagere, der deltager i et AMU-kursus, får både mere i løn og højere beskæftigelse end dem, der ikke gør. Der er tale om op til

Læs mere

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand

Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads 2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

nordjyder har mistet jobbet under krisen

nordjyder har mistet jobbet under krisen 33.500 nordjyder har mistet under krisen Den økonomiske krise har betydet markante jobtab i hele landet. Nogle landsdele er imidlertid blevet betydeligt hårdere ramt end andre. I løbet af krisens første

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere