»Begynd aldrig med at læse teksten!«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Begynd aldrig med at læse teksten!«"

Transkript

1 »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen, som den ser ud derude ude i virkeligheden.»når man skal lave tv med børn, kan alt selvfølgelig ikke styres på forhånd, og de gyldne stunder, som alle lærere elsker, kan vi ikke planlægge eller bestille«, siger Thorkild Thejsen, manden bag Læsemagasinet.»Men vi bestræber os heller ikke på at servere glansbilleder, vi vil vise skolehverdag. Vi vil gerne optage nogle situationer, som viser, hvordan lærere og elever arbejder«. I dag er de på besøg hos 6.a og deres lærer Mathilde Jessen på Eggeslevmagle skole i Skælskør. At det er en særlig dag for 6.a er tydeligt. De er teenagere og ved godt, hvad det kræver at skulle i tv. Drengens hår sidder, og pigerne har været tidligt oppe - så alt er, som det skal være. Men efterhånden som kameraernes summen og fascinationen af de to - for pigerne lækre og for drengen seje - unge mænd bag kameraerne lægger sig, indfinder hverdagen, strukturerne og læserutinerne sig heldigvis, og 6.a er i gang, som mange dage før denne.»hvad er en skanse?«om at lære i et fællesskab med andre Dagens emne for historieundervisningen er krigen i 1864 og slaget ved Dybbøl. Eleverne ved allerede meget om emnet, da de netop har været på lejrskole i Sønderjylland, og derfor med egne øje har set, hvor det historiske scenario udspillede sig. Inden selve læsearbejdet går i gang, sørger Mathilde Jessen for, at eleverne har den nødvendige forforståelse for den historiefaglige tekst, de senere skal til at bearbejde 1. Det er nødvendigt at oparbejde en forforsåelse, for at teksten så at sige får nogle knager, den kan hænge på, så den ikke bare læses og efterfølgende falder på gulvet som en jakke uden strop.»hvad er en skanse«? spørger Mathilde Jessen, og i dobbeltcirkler 2 forklarer eleverne hinanden, hvad de allerede ved om emnet. For som den australske læseforsker Pauline Gibbons udtrykker det:»don t start with the text«3. Med dette mener hun, at eleverne skal have gjort sig egne erfaringer med et emne, før de kan læse sig til ny viden i det mere abstrakte sprog i fagteksten. En historiefaglig tekst, som den 6.a skal læse om stormen på Dybbøl, kan have meget svært ved at sætte sig fast i de unge læsehjerner, som jo i sagens natur skal have styr på meget andet. Derfor er det vigtigt, at der er noget, den svære tekst kan klistre sig fast til. Mathilde Jessen arbejder som de øvrige lærere på Eggeslevmagle skole efter en model der hedder Det betyder, at 40 procent af arbejdet skal forgå inden eleverne går i gang med at læse selve fagteksten også kaldet førlæsning eller forforståelses-arbejde. 50 procent af arbejdet skal ske i selve læsefasen, og 10 procent skal være efterbehandling og ikke mindst evaluering af det faglige stof. Som eleven Rasmus Rasmussen udtrykker det om arbejdet med dobbeltcirklerne:»når man gør det, så får vi også flere synsvinkler fra andre og lærer lidt mere om de forskellige ting - så vi også får nogle andres holdninger om forskellige ting.«klassekammeraten Anne Kanstrup supplerer:»hvis man sidder ved bordene, så er det kun en selv der svarer, hvis man står i dobbeltcirklen, så hører man også de andre.«1 Meloni Rønn, Thomas (2008): Baggrunden, krigen, resultatet, Forlaget Meloni, Se bogen på 2 Læs med om dobbeltcirkler i Spencer Kagan og Jette Stenlev : Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea px?c=item&category=3978&item=24683 På CL s hjemmeside kan man se en video med elever der anvender dobbeltcirkler i engelsk about-cooperative-learning/filmklip-om-cooperative-learning/dobbeltcirkler

2 Men arbejdet med dobbeltcirklerne er ikke nok. Det er vigtigt, at man som lærer får samlet elevernes fælles gods af viden op, værdsætter den, fastholder den og ikke mindst gør den tilgængelig for elevernes videre arbejde. Dette gør Mathilde Jessen gennem en kort fælles opsamling i en mindmap eller på dansk tankekort på klassens elektroniske tavle. Læsning - et ansvar for alle lærere»det skaber en rigtig god hverdag for eleverne, at de er trygge og sikre, i det vi laver. De er rigtig glade for den forudsigelighed og struktur på hverdagen,«siger Mathilde Jessen. Foto: Thorkild Thejsen Tilbage i 1996 udtrykte den amerikanske læseforsker Carol Santa og den norske læseforsker Liv Engen det sådan i rapporten Lære å lære :»Vi lægger stor vægt på og meget arbejde i at lære eleverne at læse. Det kan diskuteres, om vi er lige så bevidste om, at vi også skal lære vores elever, hvordan de kan anvende læsning for at tilegne sig kundskaber i de forskellige fag og faglige områder. Vi ved at dagens skole og samfundsliv stiller store krav til at lære og til at kunne anvende teoretiske kundskaber. Netop derfor er det så vigtigt, at eleverne virkelig forstår, at læsning er det vigtigste redskab til tilegnelse af kundskaber.«4 På Eggeslevmagle skole har man for alvor taget udfordringen op de seneste år, læsning er ikke kun i flotte handleplaner og målsætningspapirer, men er i praksis ved at blive et ansvar for alle lærere. At arbejdet nu er ved at bære frugt, mærkes tydeligt i 6.a. Der er ingen uro i klassen, og der bruges ikke tid på lange forklaringer. Der arbejdes med godt forankrede strukturer og aktiviteter.»det skaber en rigtig god hverdag for eleverne, at de er trygge og sikre, i det vi laver. De er rigtig glade for den forudsigelighed og struktur på hverdagen,«siger Mathilde Jessen det i Læsemagasinet 3, Læsning og skrivning i fagene, som kan ses her på folkeskolen.dk. Og hun forsætter:»vi beslutter i teamet, hvem der skal introducere nogle nye ting. For det nytter ikke noget at man i et team introducerer den samme ting på vidt forskellige måder. Så melder jeg for eksempel ud som dansklærer, at nu har jeg introduceret eleverne for en struktur, der virker godt, så nu kan de godt adaptere det i deres fag.«mathilde Jessen og hendes kolleger arbejder dermed hele tiden på at leve op til de konklusioner og anbefalinger, der kom i 2005 i Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning : 4 Santa, Carol og Liv Engen (1996): Lære å lære, Stavanger(min oversættelse fra norsk)

3 »Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleven i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier ( ) De øvrige faglærere er dels medansvarlige for at støtte eleverne med særligt behov for læsestøtte, dels ansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper og terminologi. Alle faglærerne skal derfor kende til relevante læsefærdigheder og strategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne til faget«. 5 Fra hverdagsviden til skolekundskab 6.a arbejder, som man ser det i tv-udsendelsen - med at tilegne sig historiefaglig viden og også historie har sine teksttyper og terminologi. I den tekst, eleverne skal læse i dag, anvendes for eksempel ord som Preussisk stormparallel. Ja, alene det at man kan storme en skanse, kan være svært at forstå for 6.klasse, når emnet nu ikke handler om vejrlig. Den krævende proces for 6.a og alle andre skoleelever er at kunne gå fra talesprog til skriftsprog, fra hverdagssprog til skolesprog eller med den australske forsker Claire Painters begreb fra hverdagsviden til skolekundskab. 6 Elevernes hverdagssprog bygger på personlige erfaringer, mens skolesproget distancerer sig fra det personlige. Hverdagssproget er konkret, mens skolesproget er abstrakt. Hverdagssproget udvikles i et tempo, der primært bestemmes af barnet, mens skolesproget opbygges i et tempo, der primært bestemmes af læreren og undervisningsplanen. Hverdagssproget forhandles frem i talesprogssituationer og er dermed kommunikativt og helhedspræget, mens skolesproget konstitueres i skriftsproglige situationer og er dermed opdelt i faglige discipliner og emner. At sproget bevæger sig i mange domæner fra det konkrete til det abstrakte fra det jeg-forankrede og handlingsnære til det abstrakte og kontekstuafhængige, er svært at ændre. Det interessante er, hvordan man i undervisningen bygger bro mellem det sprog, eleverne har med sig, og det sprog de skal opnå for at kunne læse teksten og tilegne sig dens faglige indhold. Den australske forsker Pauline Gibbons peger på tre essentielle spørgsmål for læreren, når det handler om at tilrettelægge undervisningen : Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves der i undervisningen 7? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? Mathilde Jessen har i sin læsefaglige tilgang en intuitiv forståelse for dette:» Vi har været på lejrtur og har arbejdet i dansk med dette emne omkring Derfor har det været relevant også at tage det op som faglig tekst.«eleverne har således via deres konkrete oplevelser i Sønderjylland et godt afsæt for at erhverve sig skolesprog og kundskaber om emnet.»ham der Frederik!«At arbejde med forskellige typer af beretning Det er de berettende teksttyper, der fylder mest i historieundervisningen. Berettende tekster er kronologiske tekster, der formidler et hændelsesforløb oplevet af et eller flere mennesker på et givent tidspunkt. Beretninger skrives ofte i datid, da hændelsen, der fortælles om, som oftest er overstået. Beretninger kan være subjektive og selvoplevede -såkaldte personlige beretninger, eller de kan være mere objektive og ikke selvoplevede - såkaldte faktuelle beretninger. Kendetegnet for teksttypen er, at de ofte indledes med en orientering: Hvem? Hvad og Hvornår? Det efterfølges så af en række begivenheder, og beretningen afrundes typisk med en re-orientering eller en evaluering 8. 6 Painter, Clare i Louise Bjar og Caroline Liberg (red.)(2004): Børn udvikler deres sprog side 98. Gyldendal. 7 Gibbons, Pauline 2006): Stärk spräket, stärk lärandet, Hallgren og Fallgren 8 Læs mere om beretninger på og se hvordan man på Knutbyskolan i Sverige underviser to-sprogede elever i de berettende teksttyper på Atergivande-text/

4 6.a har med deres danskfaglige arbejde med at skrive lejrskoleberetninger taget afsæt i den jeg-forankrede skrivning - i hverdagssproget, det selvoplevede, det personlige og konkrete. De har skrevet om det, de oplevede, så, hørte og måske sansede, den dag de besøgte den historiske kulisse for Stormen på Dybbøl :»Vi så. Her løb soldaterne Vi hørte. Senere fortalte «. Der er ikke langt fra den traditionelle lejrskoleberetning til de mange personlige beretninger, eleverne møder overalt i deres hverdag: Beretninger om vennernes gøre og laden på Facebook, personlige blogs om stort og småt på nettet og de barske øjenvidneberetninger fra blandt andet de tragiske mord på Utøya i Norge i sommeren Også i Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) fylder den personlige beretning mere og mere. I 2010 overraskede genren øjenvidneberetning mange dansklærere, da eleverne skulle forestille sig at have overværet et flystyrt enten som passager eller som redningsarbejder 9, men også tidligere har de personlige beretninger fyldt meget: Rejsedagbøger om bestigning af Mount Everest 10 og sejlture over Atlanten 11, erindringer, rejsebreve og reportager. Alt samme kronologiske genrer der gengiver er hændelsesforløb, som skriveren selv skal forestille at have oplevet. I 6.a s historietekst»stormen på Dybbøl«anvendes såvel personlige som faktuelle beretninger. I nogle passager er det lærebogsforfatteren, der tilstræbt objektivt, kronologisk beretter om danskernes oplevelser i april 1864:»Om morgenen den 18. april klokken 4.00 begyndte granaterne at regne ned over skanserne.«i andre passager gengives en øjenvidneberetning, eller som man siger i historie: en førstehåndskilde. Her er sproget langt mere subjektivt, sanseligt og nærværende:»begivenhederne må nu tænkes at forgå i minutter, og hurtigere end jeg kan skrive dem ( ) Jeg stod et øjeblik ganske forvirret, indtil en Prøjser fyrede sit gevær af lige mod mit hoved, og kuglen rev et stykke skind af min underlæbe. Da satte jeg mig ned og bad.«at de personlige beretninger, med den indlevelse de åbner mulighed for, har stor fascinationskraft er tydeligt, som Peter i 6.a udtrykker det i tv-udsendelsen:»der var også ham der Frederik. Han skriver, hvordan han havde det i krigen. Hvordan de skreg og drak kloakvand så det har ikke været så godt for ham «At bevæge sig fra det personlige og sanselige sprog til det upersonlige og objektive sprog, fra den personlige beretning til den faktuelle og den modsatte vej, kan der arbejdes bevidst med i historieundervisningen. En sådan opgave kan man finde i Undervisningsministeriets publikation på nettet»læsning i fagene«her med afsæt ikke i 1864, men i 1. verdenskrig:»formålet med den faglige skriveopgave: Eleverne skal udnytte deres viden om forholdene i skyttegravene under første verdenskrig til at skrive en beretning. De skal omforme et hændelsesforløb i en historiefaglig beretning til en personlig beretning, som giver en af personerne stemme. Eleverne skal overholde beretningens struktur: Et kronologisk hændelsesforløb, der indledes med at præsentere beretningens hvem, hvor og hvornår. De skal tillige vise, at de kender forskel på sproget og fortællevinkelen i en faglig og en personlig beretning.«12 9 FSA maj FSA maj FSA maj Læs mere på

5 Man tager notater for at fastholde det vigtigste i en tekst. Man ordner sine notater i overordnede og underordnede informationer for at danne sig et overblik over emnet. 6.a arbejder her med to-kolonne-notater. Foto: Thorkild Thejsen»Så hører man jo også de andres meninger og forslag!«- At hjælpe hinanden med at læse fagteksten I 6.a er det lige nu ikke tekstskrivning af historiske beretninger, der er på dagordenen, men læsning af beretningen om stormen på Dybbøl i Klassens elever er gennem arbejdet med dobbeltcirkler og mindmap gjort læseparate og skal nu hjælpe hinanden med at tilegne sig ny viden gennem fagteksten. Dette sker gennem Cooperative-learning-trukturen Rollelæsning 13. I klassens faste firepersonersgrupper får de nu rollerne: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester, og sammen arbejder de sig gennem teksten. Mathilde Jessen spænder igen et fagligt sikkerhedsnet ud under 6.a. Som de efter dobbelt-cirklerne samlede op på tavlen med en mindmap, laver de nu fælles opsamling på den elektroniske tavle ved at anvende to-kolonne-notater. At eleverne kender og er trygge ved rollelæsningen; og at de lærer i fællesskabet, og lærer at se klassekammeraterne som en resurse, giver eleven Anne Kanstrup tydeligt udtryk for:»også det dér med overskrifter. Der er nogle af mine klassekammerater, der finder på nogle helt vildt gode overskrifter.«som man kan læse mere om i artiklen»sådan skaber vi et fælles sprog om læsning«her folkeskolen.dk 14, arbejder alle lærere på Eggeslevmagle Skole ud fra den norske læseforsker Ivar Bråtens strategier for læseforståelse 15. Bråten inddeler læseforståelsen i fire hovedkategorier: Hukommelsesstrategier, der hjælper eleven med at repetere teksten. Organiseringsstrategier, som hjælper eleven til at systematisere og strukturere den nyerhvervede viden fra teksten. Elaboreringsstrategier, der anvendes for at sætte den nye viden i spil med elevens personlige erfaring og allerede tilegnede viden. Og overvågningsstrategier, der er de metakognitive strategier, der hjælper læseren til at overvåge sin egen forståelse af det læste. 13 Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2007): Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea 14 Sandfeld, Lia (2012): Sammen skaber vi et fælles sprog om læsning, 15 Læs mere om Ivar Bråtens fire læsestrategier i Fælles Mål dansk side Maal-2009-Dansk/Undervisningsvejledning-for-faget-dansk/Laese, Merete Brudholm(2002 og 2011) side 78-79: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Akademisk Forlag,. Pøhler, Lis og Søren Aksel Sørensen(2010) side ): Nationale test og anden evaluering af elevens læsning, Dafolo.

6 Notatteknikker at fastholde det vigtige i en tekst I 6.a arbejder de i dag med to-kolonne-notater som efter-læsnings-aktivitet. 16 De hjælper hinanden med at finde nøgleord i teksten, eller som det udtrykkes i Læsning i fagene :»Man tager notater for at fastholde det vigtigste i en tekst. Man ordner sine notater i overordnede og underordnede informationer for at danne sig et overblik over emnet.«at arbejde med notatteknikker er både en hukommelsesstrategi, men det er samtidig også en organiseringsstrategi, hvor eleverne i grupper og sammen med Mathilde Jessen hjælper hinanden med at systematisere og organisere den viden, de har fået gennem teksten. Det er essentielt for elevernes tilegnelse af det faglige stof, at de lærer at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Ikke alt skal markeres med en gul overstregningstusch, som de flinke elever har det med at gøre. Noget er vigtigere end andet. At gruppere viden i en tekst, lave understregninger og finde nøgleord er ikke noget elever i folkeskolens afgangsklasser er født med en evne til, som nogle faglærere i udskolingen og i gymnasiet har det med at tro. Nej, dette er et hårdt og gentagende arbejde gennem hele skoleforløbet. Ifølge Slagelse Kommunes vejledende handleplan for læsning er det derfor også et ansvar for alle klassens lærere, eller som det udtrykkes i planen:»klassens faglærere er medansvarlige for: at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten, at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og beskrivende ( læretekster ) samt instruerende ( gøre tekster ), at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag for eksempel to-kolonne-notater, understregninger og nøgleord.«17 Nogle faglærere i udskolingen og i gymnasiet har det med at tro, at elever er født med en evne til at gruppere viden i en tekst, lave understregninger og finde nøgleord, men det er teknikker, som er tilegnet ved hårdt og gentagende arbejde gennem hele skoleforløbet. Foto: Thorkild Thejsen 15 Læs mere om VØL-modellen i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag. 16 Læs med om Venn-diagrammet i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag, og i Fredheim, Gerd (2007): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier(side 37-39), Gyldendal. 17 Alle dokumenter om kommunens læseindsats kan findes på Klik på Børn og Unge, vælg Skoler og SFO og klik derefter på Læseindsats.

7 Men det er også vigtigt at to-kolonne-notater ikke bliver lærernes eneste bud på notatteknik, for fagenes tekster er forskellige og kræver derfor også forskellige strukturer og modeller. Til fortællende tekster i dansk kan man blandt andet anvende berettermodeller, aktantmodeller og forællekort. Til beskrivende tekste i biologi anvendes eventuelt styrkenotater/taksonomisk og til historieundervisningens berettende tekster, som vi i dag besøger, kunne en tidslinje også være en oplagt model til at strukturere og organisere det læste.»hvor foregik fredskonference?«at evaluere den erhvervede viden Historieundervisningen i 6.a er ved at være slut, og det er ikke blot tid til dagens sidste aktivitet, men også til at evaluere om eleverne har lært noget ved at læse teksten. Til dette anvendes igen en struktur fra Cooperative Learning, Quiz og byt 18. Klassen arbejder med fire typer af spørgsmål: Åbne spørgsmål hvor eleven med sine egne ord skal forklare nye historiefaglige begreber og emner. Lukkede spørgsmål konkrete spørgsmål, der evaluerer elevens hukommelse for teksten. Perspektiverende spørgsmål anvendes for at sætte den nye viden i spil med elevens allerede tilegne historiefaglige viden. Holdningsspørgsmål spørgsmål, der kræver personlig og historiefaglig stillingtagen. På samme måde som Mathilde Jessen i begyndelsen af undervisningen hjalp eleverne med at afdække, hvad de allerede havde af viden om danskernes nederlag ved Dybbøl i 1864, hjælper hun dem nu med at få blik for den merviden, de har fået om emnet. Ved hele tiden at knytte den nye viden til tidligere erfaret viden, sikrer hun ikke alene knager, den historiefaglige viden kan hænge på, hun sikrer også, at det time for time, bliver knager, der kan bære en øget vægt de kommende år, når eleverne frem mod den afgangsprøven i historie skal tilegne sig mere og mere komplekse fagtekster - ikke alene i historie, men i alle fag. I 6.a pakkes der sammen - væk er bøgerne og med dem de historiske beretninger om»geværskud, høje skrig, dødssuk og jamren 19 «6.a er igen en flot teenagere. En af eleverne har fødselsdag, og klassekammeraterne, deres lærer, kommunes skolekonsulenter, læsevejleder, udsendelsesredaktøren og to unge kamerafolk spiser hjemmebagt bradepandekage og synger fødselsdagssang. Heldigvis er ikke alt ændret i den danske folkeskole. Og så har 6.a fri tidligere end de plejer til stor jubel. Nej, det var ikke en helt almindelig onsdag i 6. a på Eggeslevmagle skole. Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«er poduceret af fagbladet Folkeskolen, Nationalt Videncenter For Læsning og dk4. Der er otte udsendelser á 25 minutter. De kan alle ses her på folkeskolen.dk, hvor man også kan læse de tilhørende artikler, som står til højre for de indledende billede til hver udsendels under EKSTRA. Foto: Thorkild Thejsen 18 Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2007): Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea 19 Meloni Rønn, Thomas (2008): Baggrunden, krigen, resultatet, Forlaget Meloni. Se bogen på

8 Dorte Kamstrup er skolekonsulent i Slagelse Kommune, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt medieæstetik. Seminarielektor i dansk ved KDAS/Professionshøjskolen UCC Læs mere om Læsning i fagene Skafte Jespersen, Lone og Anne Risum Kamp (2010): Faglig læsning - en teamhåndbog, Akademisk Forlag Faglig læsning er et element i alle skolens fag. Denne håndbog giver med konkrete eksempler lærerteamet redskaber til at samarbejde om at lære eleverne at læse vidt forskellige fagtekster. De forskellige faglærere får en fælles referenceramme at arbejde ud fra og konkret og konstruktivt indhold til teamsamarbejdet. Bogen er primært henvendt til praksis, men kan også inspirere studerende i praktikforløb og fagdidaktiske diskussioner. (der findes en lang række af fantastiske downloads til bogen på tem=24026) Læsning i fagene, Publikation fra Undervisningsministeriet (2011) uvm.dk I dette materiale kan du læse om faglig læsning. Det henvender sig til faglærere på mellemtrinnet og i overbygningen i folkeskolen. Materialet har til formål at formidle forskningsbaseret viden om undervisning i tekstforståelse og giver konkrete ideer til undervisningen. Den sproglige dimension i alle fag 6. eksempler på god praksis, Filmkompagniet. Se filmen på Denne film har seks kapitler fra forskellige fag, hvor lærere på Sølystskolen i Silkeborg integrerer sprogundervisningen i fagene. Lærerne demonstrerer løsninger til inspiration - lige til at kopiere. Se god praksis fra 1. klasse i matematik, 3. klasse i dansk, 4.klasse i natur/teknik, 8. klasse i fysik, 8. klasse i biologi og 9. klasse i dansk. Målgruppen er alle lærere i folkeskolen, skoleledere og studerende. Filmen varer 37 minutter. Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i folkeskolen, Gyldendal Genreskrivning i skolen er en praksisbog, der giver dansklærere og lærerstuderende redskaber til at styrke elevers genrebevidsthed.

9 Kamstrup, Dorte og Ane Panfil (2009): Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? om faglig læsning i danskfaget, Dafolo og Nationalt Videncenter for Læsning Dette hæfte viser, at forståelsen af en fagtekst højnes, når eleven skal bruge den erhvervede viden i konkrete sammenhænge. Men undervisningen i faglig læsning tager ofte udgangspunkt i lærebøger, hvis emner ligger langt fra elevernes interesser og virkelighed. Hæftet argumenterer for et samarbejde om faglig læsning på tværs af skolens fag, så det sikres, at eleven opøver og anvender faglig læsning som en naturlig måde at erhverve sig ny viden i sammenhæng med det konkrete arbejde i fagene. Det er vigtigt at kunne læse for at lære. Hæftet giver idéer til brug i faglig læseundervisning. Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole, Alinea Bogen handler om at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog i en læseudviklende undervisning i alle fag. Læsning i alle fag! Hvordan kan denne sproglige og pædagogiske udfordring integreres i fagene uden at blive en klods om benet, men et positivt bidrag til elevernes faglige udvikling? Med udgangspunkt i elev- og lærebogstekster fra matematik, natur/ teknik, biologi, geografi, fysik/kemi, historie, hjemkundskab, samfundsfag, dansk og kristendomskundskab lægges der op til diskussioner om, hvordan læsning, sprog og faglighed kan integreres i sprogbaseret og genreorienteret undervisning. Se og læs også på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn. Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven. Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne. Af Thorkild Thejsen Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«vises på dk4 og findes permanent på videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk»læsemagasinet«produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen folkeskolen.dk april 2012

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild

Læs mere

»Yes! Må vi prøve igen?«

»Yes! Må vi prøve igen?« »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Sammen om stort læseprojekt

Sammen om stort læseprojekt Sammen om stort læseprojekt Danmarks Lærerforening har succes med projekt Vi læser for livet, hvor der er fokus på læsning i alle fag i hele skoleforløbet. Arbejdet fortsættes i 2013 med en videreudvikling

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Fra tung mursten til i-bog 1

Fra tung mursten til i-bog 1 Fra tung mursten til i-bog 1 Sproget i bøgerne er stift og snørklet. Der er mange oplysninger, men man kan ikke se, hvad der er vigtigst. Og der er ikke tænkt meget på, hvordan eleverne skal lære stoffet

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN

SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN SÆT FOKUS PÅ SPROG I FAGUNDERVISNINGEN INGE VOIGT, TOSPROGSKONSULENT I FREDERIKSBERG KOMMUNE. ANITA MAY RINTZA FRYD, DSA-LÆRER OG LÆSEVEJLEDER, SØNDERMARK- SKOLEN. LIS VIBEKE TANGHØJ, DSA-LÆRER OG DSA-VEJLEDER,

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Ny skriftlighed i praksis

Ny skriftlighed i praksis 9/29/10 side 1 Ny skriftlighed i praksis Workshop Gymnasiedage onsdag d. 29. september 2010 Lisbeth Pedersen Gymnasiekonsulent ved UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler Efteruddannelseskonsulent

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014 På den enkelte skoles hjemmeside kan du se det fulde stillingsopslag, du er naturligvis også velkommen til at kontakte skolen for nærmere oplysninger

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010

Sdr. Feldings Efterskole Efteråret 2010 1 Problemformulering Hvordan kan man støtte en gruppe overbygningselever med læsevanskeligheder i den videre læseudvikling i danskundervisningen? Læsevanskeligheder er andet end dysleksi, om unges vanskeligheder

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hanne Brixtofte Petersen UCL Hensigten med det eksemplariske forløb på Vestre Skole

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Årsplan 2. klasse 09/10

Årsplan 2. klasse 09/10 Årsplan 2. klasse 09/10 Status 26 børn: 16 piger og 9 drenge. Klassen har netop taget afsked med de 2 gennemgående lærere og starter ud med 2 nye klasselærere. Klassen er som helhed fagligt meget dygtige

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping

VISUEL MIND MAPPING. Visuel Mind Mapping Visuel Mind Mapping 5 Visuel Mind Mapping - introduktion Kunne du tænke dig: At have overblik - også i pressede situationer - det gælder som taler, som referent, som mødeleder, i eksamenssituationer eller...?

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Præsentation af Liv i Lungerne

Præsentation af Liv i Lungerne Præsentation af Liv i Lungerne Skriv meget gerne til mig på mm@lunge.dk, hvis I ønsker præsentationen elektronisk. Danmarks Lungeforening Strandboulevarden 49, B-8 :: DK-2100 København Ø :: T+45 38 74

Læs mere

Esajasskolens Sociale Læringsplan

Esajasskolens Sociale Læringsplan Indholdsfortegnelse. Indledning/brug af hæftet s. 4 Børnehaveklassen s. 5 1. klasse s. 6 2. klasse s. 7 3. klasse s. 8 4. klasse s. 9 5. klasse s. 10 6. klasse s. 11 7. klasse s. 12 8. klasse s. 13 9.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere