»Begynd aldrig med at læse teksten!«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Begynd aldrig med at læse teksten!«"

Transkript

1 »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen, som den ser ud derude ude i virkeligheden.»når man skal lave tv med børn, kan alt selvfølgelig ikke styres på forhånd, og de gyldne stunder, som alle lærere elsker, kan vi ikke planlægge eller bestille«, siger Thorkild Thejsen, manden bag Læsemagasinet.»Men vi bestræber os heller ikke på at servere glansbilleder, vi vil vise skolehverdag. Vi vil gerne optage nogle situationer, som viser, hvordan lærere og elever arbejder«. I dag er de på besøg hos 6.a og deres lærer Mathilde Jessen på Eggeslevmagle skole i Skælskør. At det er en særlig dag for 6.a er tydeligt. De er teenagere og ved godt, hvad det kræver at skulle i tv. Drengens hår sidder, og pigerne har været tidligt oppe - så alt er, som det skal være. Men efterhånden som kameraernes summen og fascinationen af de to - for pigerne lækre og for drengen seje - unge mænd bag kameraerne lægger sig, indfinder hverdagen, strukturerne og læserutinerne sig heldigvis, og 6.a er i gang, som mange dage før denne.»hvad er en skanse?«om at lære i et fællesskab med andre Dagens emne for historieundervisningen er krigen i 1864 og slaget ved Dybbøl. Eleverne ved allerede meget om emnet, da de netop har været på lejrskole i Sønderjylland, og derfor med egne øje har set, hvor det historiske scenario udspillede sig. Inden selve læsearbejdet går i gang, sørger Mathilde Jessen for, at eleverne har den nødvendige forforståelse for den historiefaglige tekst, de senere skal til at bearbejde 1. Det er nødvendigt at oparbejde en forforsåelse, for at teksten så at sige får nogle knager, den kan hænge på, så den ikke bare læses og efterfølgende falder på gulvet som en jakke uden strop.»hvad er en skanse«? spørger Mathilde Jessen, og i dobbeltcirkler 2 forklarer eleverne hinanden, hvad de allerede ved om emnet. For som den australske læseforsker Pauline Gibbons udtrykker det:»don t start with the text«3. Med dette mener hun, at eleverne skal have gjort sig egne erfaringer med et emne, før de kan læse sig til ny viden i det mere abstrakte sprog i fagteksten. En historiefaglig tekst, som den 6.a skal læse om stormen på Dybbøl, kan have meget svært ved at sætte sig fast i de unge læsehjerner, som jo i sagens natur skal have styr på meget andet. Derfor er det vigtigt, at der er noget, den svære tekst kan klistre sig fast til. Mathilde Jessen arbejder som de øvrige lærere på Eggeslevmagle skole efter en model der hedder Det betyder, at 40 procent af arbejdet skal forgå inden eleverne går i gang med at læse selve fagteksten også kaldet førlæsning eller forforståelses-arbejde. 50 procent af arbejdet skal ske i selve læsefasen, og 10 procent skal være efterbehandling og ikke mindst evaluering af det faglige stof. Som eleven Rasmus Rasmussen udtrykker det om arbejdet med dobbeltcirklerne:»når man gør det, så får vi også flere synsvinkler fra andre og lærer lidt mere om de forskellige ting - så vi også får nogle andres holdninger om forskellige ting.«klassekammeraten Anne Kanstrup supplerer:»hvis man sidder ved bordene, så er det kun en selv der svarer, hvis man står i dobbeltcirklen, så hører man også de andre.«1 Meloni Rønn, Thomas (2008): Baggrunden, krigen, resultatet, Forlaget Meloni, Se bogen på 2 Læs med om dobbeltcirkler i Spencer Kagan og Jette Stenlev : Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea px?c=item&category=3978&item=24683 På CL s hjemmeside kan man se en video med elever der anvender dobbeltcirkler i engelsk about-cooperative-learning/filmklip-om-cooperative-learning/dobbeltcirkler

2 Men arbejdet med dobbeltcirklerne er ikke nok. Det er vigtigt, at man som lærer får samlet elevernes fælles gods af viden op, værdsætter den, fastholder den og ikke mindst gør den tilgængelig for elevernes videre arbejde. Dette gør Mathilde Jessen gennem en kort fælles opsamling i en mindmap eller på dansk tankekort på klassens elektroniske tavle. Læsning - et ansvar for alle lærere»det skaber en rigtig god hverdag for eleverne, at de er trygge og sikre, i det vi laver. De er rigtig glade for den forudsigelighed og struktur på hverdagen,«siger Mathilde Jessen. Foto: Thorkild Thejsen Tilbage i 1996 udtrykte den amerikanske læseforsker Carol Santa og den norske læseforsker Liv Engen det sådan i rapporten Lære å lære :»Vi lægger stor vægt på og meget arbejde i at lære eleverne at læse. Det kan diskuteres, om vi er lige så bevidste om, at vi også skal lære vores elever, hvordan de kan anvende læsning for at tilegne sig kundskaber i de forskellige fag og faglige områder. Vi ved at dagens skole og samfundsliv stiller store krav til at lære og til at kunne anvende teoretiske kundskaber. Netop derfor er det så vigtigt, at eleverne virkelig forstår, at læsning er det vigtigste redskab til tilegnelse af kundskaber.«4 På Eggeslevmagle skole har man for alvor taget udfordringen op de seneste år, læsning er ikke kun i flotte handleplaner og målsætningspapirer, men er i praksis ved at blive et ansvar for alle lærere. At arbejdet nu er ved at bære frugt, mærkes tydeligt i 6.a. Der er ingen uro i klassen, og der bruges ikke tid på lange forklaringer. Der arbejdes med godt forankrede strukturer og aktiviteter.»det skaber en rigtig god hverdag for eleverne, at de er trygge og sikre, i det vi laver. De er rigtig glade for den forudsigelighed og struktur på hverdagen,«siger Mathilde Jessen det i Læsemagasinet 3, Læsning og skrivning i fagene, som kan ses her på folkeskolen.dk. Og hun forsætter:»vi beslutter i teamet, hvem der skal introducere nogle nye ting. For det nytter ikke noget at man i et team introducerer den samme ting på vidt forskellige måder. Så melder jeg for eksempel ud som dansklærer, at nu har jeg introduceret eleverne for en struktur, der virker godt, så nu kan de godt adaptere det i deres fag.«mathilde Jessen og hendes kolleger arbejder dermed hele tiden på at leve op til de konklusioner og anbefalinger, der kom i 2005 i Rapport fra Udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning : 4 Santa, Carol og Liv Engen (1996): Lære å lære, Stavanger(min oversættelse fra norsk)

3 »Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Dansklæreren er ansvarlig for at undervise eleven i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier ( ) De øvrige faglærere er dels medansvarlige for at støtte eleverne med særligt behov for læsestøtte, dels ansvarlige for at øge elevernes bevidsthed om fagets teksttyper og terminologi. Alle faglærerne skal derfor kende til relevante læsefærdigheder og strategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne til faget«. 5 Fra hverdagsviden til skolekundskab 6.a arbejder, som man ser det i tv-udsendelsen - med at tilegne sig historiefaglig viden og også historie har sine teksttyper og terminologi. I den tekst, eleverne skal læse i dag, anvendes for eksempel ord som Preussisk stormparallel. Ja, alene det at man kan storme en skanse, kan være svært at forstå for 6.klasse, når emnet nu ikke handler om vejrlig. Den krævende proces for 6.a og alle andre skoleelever er at kunne gå fra talesprog til skriftsprog, fra hverdagssprog til skolesprog eller med den australske forsker Claire Painters begreb fra hverdagsviden til skolekundskab. 6 Elevernes hverdagssprog bygger på personlige erfaringer, mens skolesproget distancerer sig fra det personlige. Hverdagssproget er konkret, mens skolesproget er abstrakt. Hverdagssproget udvikles i et tempo, der primært bestemmes af barnet, mens skolesproget opbygges i et tempo, der primært bestemmes af læreren og undervisningsplanen. Hverdagssproget forhandles frem i talesprogssituationer og er dermed kommunikativt og helhedspræget, mens skolesproget konstitueres i skriftsproglige situationer og er dermed opdelt i faglige discipliner og emner. At sproget bevæger sig i mange domæner fra det konkrete til det abstrakte fra det jeg-forankrede og handlingsnære til det abstrakte og kontekstuafhængige, er svært at ændre. Det interessante er, hvordan man i undervisningen bygger bro mellem det sprog, eleverne har med sig, og det sprog de skal opnå for at kunne læse teksten og tilegne sig dens faglige indhold. Den australske forsker Pauline Gibbons peger på tre essentielle spørgsmål for læreren, når det handler om at tilrettelægge undervisningen : Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves der i undervisningen 7? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? Mathilde Jessen har i sin læsefaglige tilgang en intuitiv forståelse for dette:» Vi har været på lejrtur og har arbejdet i dansk med dette emne omkring Derfor har det været relevant også at tage det op som faglig tekst.«eleverne har således via deres konkrete oplevelser i Sønderjylland et godt afsæt for at erhverve sig skolesprog og kundskaber om emnet.»ham der Frederik!«At arbejde med forskellige typer af beretning Det er de berettende teksttyper, der fylder mest i historieundervisningen. Berettende tekster er kronologiske tekster, der formidler et hændelsesforløb oplevet af et eller flere mennesker på et givent tidspunkt. Beretninger skrives ofte i datid, da hændelsen, der fortælles om, som oftest er overstået. Beretninger kan være subjektive og selvoplevede -såkaldte personlige beretninger, eller de kan være mere objektive og ikke selvoplevede - såkaldte faktuelle beretninger. Kendetegnet for teksttypen er, at de ofte indledes med en orientering: Hvem? Hvad og Hvornår? Det efterfølges så af en række begivenheder, og beretningen afrundes typisk med en re-orientering eller en evaluering 8. 6 Painter, Clare i Louise Bjar og Caroline Liberg (red.)(2004): Børn udvikler deres sprog side 98. Gyldendal. 7 Gibbons, Pauline 2006): Stärk spräket, stärk lärandet, Hallgren og Fallgren 8 Læs mere om beretninger på og se hvordan man på Knutbyskolan i Sverige underviser to-sprogede elever i de berettende teksttyper på Atergivande-text/

4 6.a har med deres danskfaglige arbejde med at skrive lejrskoleberetninger taget afsæt i den jeg-forankrede skrivning - i hverdagssproget, det selvoplevede, det personlige og konkrete. De har skrevet om det, de oplevede, så, hørte og måske sansede, den dag de besøgte den historiske kulisse for Stormen på Dybbøl :»Vi så. Her løb soldaterne Vi hørte. Senere fortalte «. Der er ikke langt fra den traditionelle lejrskoleberetning til de mange personlige beretninger, eleverne møder overalt i deres hverdag: Beretninger om vennernes gøre og laden på Facebook, personlige blogs om stort og småt på nettet og de barske øjenvidneberetninger fra blandt andet de tragiske mord på Utøya i Norge i sommeren Også i Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) fylder den personlige beretning mere og mere. I 2010 overraskede genren øjenvidneberetning mange dansklærere, da eleverne skulle forestille sig at have overværet et flystyrt enten som passager eller som redningsarbejder 9, men også tidligere har de personlige beretninger fyldt meget: Rejsedagbøger om bestigning af Mount Everest 10 og sejlture over Atlanten 11, erindringer, rejsebreve og reportager. Alt samme kronologiske genrer der gengiver er hændelsesforløb, som skriveren selv skal forestille at have oplevet. I 6.a s historietekst»stormen på Dybbøl«anvendes såvel personlige som faktuelle beretninger. I nogle passager er det lærebogsforfatteren, der tilstræbt objektivt, kronologisk beretter om danskernes oplevelser i april 1864:»Om morgenen den 18. april klokken 4.00 begyndte granaterne at regne ned over skanserne.«i andre passager gengives en øjenvidneberetning, eller som man siger i historie: en førstehåndskilde. Her er sproget langt mere subjektivt, sanseligt og nærværende:»begivenhederne må nu tænkes at forgå i minutter, og hurtigere end jeg kan skrive dem ( ) Jeg stod et øjeblik ganske forvirret, indtil en Prøjser fyrede sit gevær af lige mod mit hoved, og kuglen rev et stykke skind af min underlæbe. Da satte jeg mig ned og bad.«at de personlige beretninger, med den indlevelse de åbner mulighed for, har stor fascinationskraft er tydeligt, som Peter i 6.a udtrykker det i tv-udsendelsen:»der var også ham der Frederik. Han skriver, hvordan han havde det i krigen. Hvordan de skreg og drak kloakvand så det har ikke været så godt for ham «At bevæge sig fra det personlige og sanselige sprog til det upersonlige og objektive sprog, fra den personlige beretning til den faktuelle og den modsatte vej, kan der arbejdes bevidst med i historieundervisningen. En sådan opgave kan man finde i Undervisningsministeriets publikation på nettet»læsning i fagene«her med afsæt ikke i 1864, men i 1. verdenskrig:»formålet med den faglige skriveopgave: Eleverne skal udnytte deres viden om forholdene i skyttegravene under første verdenskrig til at skrive en beretning. De skal omforme et hændelsesforløb i en historiefaglig beretning til en personlig beretning, som giver en af personerne stemme. Eleverne skal overholde beretningens struktur: Et kronologisk hændelsesforløb, der indledes med at præsentere beretningens hvem, hvor og hvornår. De skal tillige vise, at de kender forskel på sproget og fortællevinkelen i en faglig og en personlig beretning.«12 9 FSA maj FSA maj FSA maj Læs mere på

5 Man tager notater for at fastholde det vigtigste i en tekst. Man ordner sine notater i overordnede og underordnede informationer for at danne sig et overblik over emnet. 6.a arbejder her med to-kolonne-notater. Foto: Thorkild Thejsen»Så hører man jo også de andres meninger og forslag!«- At hjælpe hinanden med at læse fagteksten I 6.a er det lige nu ikke tekstskrivning af historiske beretninger, der er på dagordenen, men læsning af beretningen om stormen på Dybbøl i Klassens elever er gennem arbejdet med dobbeltcirkler og mindmap gjort læseparate og skal nu hjælpe hinanden med at tilegne sig ny viden gennem fagteksten. Dette sker gennem Cooperative-learning-trukturen Rollelæsning 13. I klassens faste firepersonersgrupper får de nu rollerne: Oplæser, referent, overskriftsmester og sammenhængsmester, og sammen arbejder de sig gennem teksten. Mathilde Jessen spænder igen et fagligt sikkerhedsnet ud under 6.a. Som de efter dobbelt-cirklerne samlede op på tavlen med en mindmap, laver de nu fælles opsamling på den elektroniske tavle ved at anvende to-kolonne-notater. At eleverne kender og er trygge ved rollelæsningen; og at de lærer i fællesskabet, og lærer at se klassekammeraterne som en resurse, giver eleven Anne Kanstrup tydeligt udtryk for:»også det dér med overskrifter. Der er nogle af mine klassekammerater, der finder på nogle helt vildt gode overskrifter.«som man kan læse mere om i artiklen»sådan skaber vi et fælles sprog om læsning«her folkeskolen.dk 14, arbejder alle lærere på Eggeslevmagle Skole ud fra den norske læseforsker Ivar Bråtens strategier for læseforståelse 15. Bråten inddeler læseforståelsen i fire hovedkategorier: Hukommelsesstrategier, der hjælper eleven med at repetere teksten. Organiseringsstrategier, som hjælper eleven til at systematisere og strukturere den nyerhvervede viden fra teksten. Elaboreringsstrategier, der anvendes for at sætte den nye viden i spil med elevens personlige erfaring og allerede tilegnede viden. Og overvågningsstrategier, der er de metakognitive strategier, der hjælper læseren til at overvåge sin egen forståelse af det læste. 13 Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2007): Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea 14 Sandfeld, Lia (2012): Sammen skaber vi et fælles sprog om læsning, 15 Læs mere om Ivar Bråtens fire læsestrategier i Fælles Mål dansk side Maal-2009-Dansk/Undervisningsvejledning-for-faget-dansk/Laese, Merete Brudholm(2002 og 2011) side 78-79: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Akademisk Forlag,. Pøhler, Lis og Søren Aksel Sørensen(2010) side ): Nationale test og anden evaluering af elevens læsning, Dafolo.

6 Notatteknikker at fastholde det vigtige i en tekst I 6.a arbejder de i dag med to-kolonne-notater som efter-læsnings-aktivitet. 16 De hjælper hinanden med at finde nøgleord i teksten, eller som det udtrykkes i Læsning i fagene :»Man tager notater for at fastholde det vigtigste i en tekst. Man ordner sine notater i overordnede og underordnede informationer for at danne sig et overblik over emnet.«at arbejde med notatteknikker er både en hukommelsesstrategi, men det er samtidig også en organiseringsstrategi, hvor eleverne i grupper og sammen med Mathilde Jessen hjælper hinanden med at systematisere og organisere den viden, de har fået gennem teksten. Det er essentielt for elevernes tilegnelse af det faglige stof, at de lærer at finde ud af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt. Ikke alt skal markeres med en gul overstregningstusch, som de flinke elever har det med at gøre. Noget er vigtigere end andet. At gruppere viden i en tekst, lave understregninger og finde nøgleord er ikke noget elever i folkeskolens afgangsklasser er født med en evne til, som nogle faglærere i udskolingen og i gymnasiet har det med at tro. Nej, dette er et hårdt og gentagende arbejde gennem hele skoleforløbet. Ifølge Slagelse Kommunes vejledende handleplan for læsning er det derfor også et ansvar for alle klassens lærere, eller som det udtrykkes i planen:»klassens faglærere er medansvarlige for: at eleverne arbejder med læseaktiviteter før, under og efter læsning af en tekst herunder det meget vigtige forforståelsesarbejde inden læsning af teksten, at eleverne bliver bevidste om fagenes teksttyper og terminologi med vægt på berettende og beskrivende ( læretekster ) samt instruerende ( gøre tekster ), at eleverne i makkerpar og grupper arbejder med læseforståelsesstrategier som opsummerer tekstens hovedpointer i alle fag for eksempel to-kolonne-notater, understregninger og nøgleord.«17 Nogle faglærere i udskolingen og i gymnasiet har det med at tro, at elever er født med en evne til at gruppere viden i en tekst, lave understregninger og finde nøgleord, men det er teknikker, som er tilegnet ved hårdt og gentagende arbejde gennem hele skoleforløbet. Foto: Thorkild Thejsen 15 Læs mere om VØL-modellen i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag. 16 Læs med om Venn-diagrammet i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag, og i Fredheim, Gerd (2007): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier(side 37-39), Gyldendal. 17 Alle dokumenter om kommunens læseindsats kan findes på Klik på Børn og Unge, vælg Skoler og SFO og klik derefter på Læseindsats.

7 Men det er også vigtigt at to-kolonne-notater ikke bliver lærernes eneste bud på notatteknik, for fagenes tekster er forskellige og kræver derfor også forskellige strukturer og modeller. Til fortællende tekster i dansk kan man blandt andet anvende berettermodeller, aktantmodeller og forællekort. Til beskrivende tekste i biologi anvendes eventuelt styrkenotater/taksonomisk og til historieundervisningens berettende tekster, som vi i dag besøger, kunne en tidslinje også være en oplagt model til at strukturere og organisere det læste.»hvor foregik fredskonference?«at evaluere den erhvervede viden Historieundervisningen i 6.a er ved at være slut, og det er ikke blot tid til dagens sidste aktivitet, men også til at evaluere om eleverne har lært noget ved at læse teksten. Til dette anvendes igen en struktur fra Cooperative Learning, Quiz og byt 18. Klassen arbejder med fire typer af spørgsmål: Åbne spørgsmål hvor eleven med sine egne ord skal forklare nye historiefaglige begreber og emner. Lukkede spørgsmål konkrete spørgsmål, der evaluerer elevens hukommelse for teksten. Perspektiverende spørgsmål anvendes for at sætte den nye viden i spil med elevens allerede tilegne historiefaglige viden. Holdningsspørgsmål spørgsmål, der kræver personlig og historiefaglig stillingtagen. På samme måde som Mathilde Jessen i begyndelsen af undervisningen hjalp eleverne med at afdække, hvad de allerede havde af viden om danskernes nederlag ved Dybbøl i 1864, hjælper hun dem nu med at få blik for den merviden, de har fået om emnet. Ved hele tiden at knytte den nye viden til tidligere erfaret viden, sikrer hun ikke alene knager, den historiefaglige viden kan hænge på, hun sikrer også, at det time for time, bliver knager, der kan bære en øget vægt de kommende år, når eleverne frem mod den afgangsprøven i historie skal tilegne sig mere og mere komplekse fagtekster - ikke alene i historie, men i alle fag. I 6.a pakkes der sammen - væk er bøgerne og med dem de historiske beretninger om»geværskud, høje skrig, dødssuk og jamren 19 «6.a er igen en flot teenagere. En af eleverne har fødselsdag, og klassekammeraterne, deres lærer, kommunes skolekonsulenter, læsevejleder, udsendelsesredaktøren og to unge kamerafolk spiser hjemmebagt bradepandekage og synger fødselsdagssang. Heldigvis er ikke alt ændret i den danske folkeskole. Og så har 6.a fri tidligere end de plejer til stor jubel. Nej, det var ikke en helt almindelig onsdag i 6. a på Eggeslevmagle skole. Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«er poduceret af fagbladet Folkeskolen, Nationalt Videncenter For Læsning og dk4. Der er otte udsendelser á 25 minutter. De kan alle ses her på folkeskolen.dk, hvor man også kan læse de tilhørende artikler, som står til højre for de indledende billede til hver udsendels under EKSTRA. Foto: Thorkild Thejsen 18 Kagan, Spencer og Jette Stenlev (2007): Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea 19 Meloni Rønn, Thomas (2008): Baggrunden, krigen, resultatet, Forlaget Meloni. Se bogen på

8 Dorte Kamstrup er skolekonsulent i Slagelse Kommune, cand.mag. i nordisk sprog og litteratur samt medieæstetik. Seminarielektor i dansk ved KDAS/Professionshøjskolen UCC Læs mere om Læsning i fagene Skafte Jespersen, Lone og Anne Risum Kamp (2010): Faglig læsning - en teamhåndbog, Akademisk Forlag Faglig læsning er et element i alle skolens fag. Denne håndbog giver med konkrete eksempler lærerteamet redskaber til at samarbejde om at lære eleverne at læse vidt forskellige fagtekster. De forskellige faglærere får en fælles referenceramme at arbejde ud fra og konkret og konstruktivt indhold til teamsamarbejdet. Bogen er primært henvendt til praksis, men kan også inspirere studerende i praktikforløb og fagdidaktiske diskussioner. (der findes en lang række af fantastiske downloads til bogen på tem=24026) Læsning i fagene, Publikation fra Undervisningsministeriet (2011) uvm.dk I dette materiale kan du læse om faglig læsning. Det henvender sig til faglærere på mellemtrinnet og i overbygningen i folkeskolen. Materialet har til formål at formidle forskningsbaseret viden om undervisning i tekstforståelse og giver konkrete ideer til undervisningen. Den sproglige dimension i alle fag 6. eksempler på god praksis, Filmkompagniet. Se filmen på Denne film har seks kapitler fra forskellige fag, hvor lærere på Sølystskolen i Silkeborg integrerer sprogundervisningen i fagene. Lærerne demonstrerer løsninger til inspiration - lige til at kopiere. Se god praksis fra 1. klasse i matematik, 3. klasse i dansk, 4.klasse i natur/teknik, 8. klasse i fysik, 8. klasse i biologi og 9. klasse i dansk. Målgruppen er alle lærere i folkeskolen, skoleledere og studerende. Filmen varer 37 minutter. Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i folkeskolen, Gyldendal Genreskrivning i skolen er en praksisbog, der giver dansklærere og lærerstuderende redskaber til at styrke elevers genrebevidsthed.

9 Kamstrup, Dorte og Ane Panfil (2009): Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? om faglig læsning i danskfaget, Dafolo og Nationalt Videncenter for Læsning Dette hæfte viser, at forståelsen af en fagtekst højnes, når eleven skal bruge den erhvervede viden i konkrete sammenhænge. Men undervisningen i faglig læsning tager ofte udgangspunkt i lærebøger, hvis emner ligger langt fra elevernes interesser og virkelighed. Hæftet argumenterer for et samarbejde om faglig læsning på tværs af skolens fag, så det sikres, at eleven opøver og anvender faglig læsning som en naturlig måde at erhverve sig ny viden i sammenhæng med det konkrete arbejde i fagene. Det er vigtigt at kunne læse for at lære. Hæftet giver idéer til brug i faglig læseundervisning. Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole, Alinea Bogen handler om at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog i en læseudviklende undervisning i alle fag. Læsning i alle fag! Hvordan kan denne sproglige og pædagogiske udfordring integreres i fagene uden at blive en klods om benet, men et positivt bidrag til elevernes faglige udvikling? Med udgangspunkt i elev- og lærebogstekster fra matematik, natur/ teknik, biologi, geografi, fysik/kemi, historie, hjemkundskab, samfundsfag, dansk og kristendomskundskab lægges der op til diskussioner om, hvordan læsning, sprog og faglighed kan integreres i sprogbaseret og genreorienteret undervisning. Se og læs også på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn. Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven. Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne. Af Thorkild Thejsen Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«vises på dk4 og findes permanent på videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk»læsemagasinet«produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen folkeskolen.dk april 2012

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Ved at blive enige om begreber og definitioner har lærerne på Eggeslevmagle Skole skabt en vigtig forudsætning for den kollegiale samtale. Det gør det muligt

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen At besøge 9.-klasserne på Vemmelev Skole er et kig ind i et vækstrum, hvor lærerne tager hånd om elevernes læseudvikling. Undervisningen

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier

Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Velegnede læremidler til arbejdet med læse- og læringsstrategier Læsning i danskundervisningen Indskoling Legeskolen legende læsestart Læs om dette materiale på: www.legeskolen.dk - eller se det på CFU

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Læsning og læseforståelse Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen Kære konferencedeltager Tak for sidst. Jeg har redigeret i mine slides, slettet nogle eksempler, fjernet alle elevbillederne

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse

Dybkærskolens handleplan for sprog og læsning hos tosprogede elever 0. - 10. klasse Mål Anbefalinger fra Silkeborgs Kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for 2014sat 0. KLASSE 1.Arbejd med forforståelse af indholdet, når et emne startes op. 2.Arbejd med centrale ord og

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als

Vi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

»Yes! Må vi prøve igen?«

»Yes! Må vi prøve igen?« »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Dorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst

Dorte Kamstrup, 2013. Beskrivende tekst Dorte Kamstrup, 2013 Beskrivende tekst Natek 4, s. 110 Dorte Kamstrup 2013 Trædiagram til beskrivende tekster (Lånt fra Susanne Arne Hansen, Munkebjerg konferencen 2008) Dorte Kamstrup 2013 Liv og religion,

Læs mere

Målgruppe: mellemtrinnet

Målgruppe: mellemtrinnet Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Inklusion og læsestrategier i indskolingen

Inklusion og læsestrategier i indskolingen FORLAG Inklusion og læsestrategier i indskolingen. Uddannet dansk- og billedkunstlærer, læsevejleder og redaktør på ny indskolingsportal på Danskfaget.dk. Inklusionsopgaven er i høj grad også en del af

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Årets Læseinitiativpris. Indstillede projekter 2012

Årets Læseinitiativpris. Indstillede projekter 2012 Årets Læseinitiativpris Indstillede projekter 2012 Årets Læseinitiativpris uddeles i samarbejde med forlaget Alinea De store læser med de små På Skansevejens Skole dannes der venskabsklasser mellem de

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13 Læsevejlederne Lone Mikkelsen og Marianne Hagen Laursen Indholdsfortegnelse Læsehandleplan for Nordregårdsskolen 2012-13... 3 Vores mål for læsning i skoleåret

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres

Læs mere

Slagelse den 21. november 2011. Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet

Slagelse den 21. november 2011. Læsning og læseforståelse på mellemtrinnet Slagelse den 21. november 2011 Kære kursister Jeg lovede jer nogle ekstra slides ud over det, der blev udleveret på kurset. De kommer her og svarer til de X-er, nogle af jer satte i mine papirer. Jeg har

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere