Supplerende notat om kommunale kontrakter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende notat om kommunale kontrakter"

Transkript

1 Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter

2 KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og en sammenligning af kommunernes anvendelse af forvaltnings- og institutionskontrakter. Hovedvægten er lagt på sammenligningen af forvaltnings- og institutionskontrakter. Notatet er den første undersøgelse, der afdækker kommunernes brug af forvaltningskontrakter. Undersøgelsen viser, at forvaltningskontrakter er væsentlig mindre udbredte i kommunerne end institutionskontrakter, samt at anvendelsen af de to former for kontrakter minder ganske meget om hinanden. Notatet supplerer KREVI-rapporten Kommunale kontrakter i overblik en kortlægning af intern kontraktstyringspraksis i kommunerne (KREVI, 2008). Notatet er udarbejdet af studentermedhjælper Morten Bloch Eidner, konsulent Søren Teglgaard Jakobsen og konsulent Camilla Dalsgaard. KREVI, juni 2009 Peter Holdt-Olesen Konstitueret direktør Olof Palmes Allé Århus N T: ISBN (elektronisk version) Grafisk design: Designit 2

3 I NDHOLDSFORTEGNELSE 1 SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL DEFINITIONER OG SAMMENLIGNINGSMETODER KORTLÆGNING OG SAMMENLIGNING UDBREDELSE, FAGOMRÅDEANVENDELSE OG PARTER HVEM FASTLÆGGER INDHOLDET I KONTRAKTERNE? HVEM DELTAGER I OPFØLGNINGEN PÅ KONTRAKTERNE? HVILKE FREMGANGSMÅDER ANVENDES I OPFØLGNINGEN PÅ KONTRAKTERNE? HVILKE HANDLINGER OG OVERVEJELSER GIVER KONTRAKTERNEE ANLEDNING TIL?? LITTERATUR BILAG 1: STATISTISKE USIKKERHEDER

4 1 SAMMENFATNING BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med notatet er at sammenligne kommunernes anvendelse af forvaltnings- og institutionskontrakter samt at beskrive kommunernes brug af forvaltningskontrakter. Hovedvægten er lagt på sammenligningen. Institutionskontrakter er interne kontrakter, hvor decentrale institutioner eller enheder er kontraktholdere. Forvaltningskontrakter er interne kontrakter, hvor forvaltninger, afdelinger, stabe eller enheder centralt på rådhuset er kontraktholdere. De empiriske oplysninger, der ligger til grund for notatet, er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner i slutningen af Denne undersøgelses hovedresultater fremgår af rapporten Kommunale kontrakter i overblik (KREVI, 2008), som dette notat supplerer. HVOR UDBREDTE ER DE FORSKELLIGE KONTRAKTTYPER? Forvaltningskontrakter anvendes gennemsnitligt på tværs af fagområde i knap halvdelen af kontraktstyringskommunerne. Forvaltningskontrakter er dermed væsentlig mindre udbredte end institutionskontrakter. Det er desuden nogle andre aktører, der bestiller forvaltningskontrakterne. Sammenlignet med bestillermønstret på institutionskontrakterne optræder den strategiske ledelse og fagudvalgene oftere som bestillere på forvaltningskontrakter, mens kommunalbestyrelser sjældnere er bestillere på forvaltningskontrakter. HVEM FASTLÆGGER KONTRAKTERNES INDHOLD? Den strategiske ledelse deltager relativt oftere i indholdsfastlæggelsen af forvaltningskontrakter end af institutionskontrakter, mens forholdet er omvendt for funktionsledelsen. Den politiske ledelse deltager relativt set lige ofte i fastlæggelsen af indholdet i henholdsvis forvaltningsog institutionskontrakter. HVEM DELTAGER I OPFØLGNINGEN PÅ KONTRAKTERNE? De fleste aktørgruppers opfølgningsmønster minder meget om hinanden fra kontrakttype til kontrakttype. Undtagelsen er den strategiske ledelse, som stort set altid deltager i opfølgningen på forvaltningskontrakter, men noget sjældnere i opfølgningen på institutionskontrakter. HVORDAN FØLGES DER OP PÅ KONTRAKTERNE? Opfølgningen på både forvaltnings- og institutionskontrakter er primært et internt anliggende mellem kontraktholder og bestiller, hvor dialog og informationsudveksling mellem kontraktparterne er den foretrukne fremgangsmåde. Den største forskel mellem opfølgningen på de to kontrakttyper er i anvendelsen af brugerundersøgelser, som anvendes relativt oftere i opfølgningen på institutionskontrakter end i opfølgningen på forvaltningskontrakter. HVAD BRUGES KONTRAKTERNE TIL? Anvendelsen af forvaltningskontrakterne som grundlag for handlinger og overvejelser minder ganske meget om anvendelsen af institutionskontrakterne. En interessant forskel er imidlertid, at forvaltningskontrakter relativt set anvendes lidt oftere end institutionskontrakter som grundlag for justering af de økonomiske rammer. 4

5 2 BAGGRUND OG FORMÅL Intern kontraktstyring er i løbet af de sidste ti år blevet indført i et stigende antal danske kommuner. I dag anvender to ud af tre kommuner en form for intern kontraktstyring. Trods den øgede anvendelse er det ikke blevet systematisk undersøgt, hvordan og under hvilke forudsætninger, intern kontraktstyring virker i kommunerne. Det har KREVI sat sig for at gøre i en række projekter. Det første projekt i rækken var en kortlægning og analyse af danske kommuners kontraktstyringspraksis. Resultaterne af det projekt er samlet i rapporten Kommunale kontrakter i overblik en kortlægning af intern kontraktstyringspraksis i kommunerne (KREVI, 2008). Den første rapport omhandler alene kommunernes brug af institutionskontrakter, dvs. kontrakter hvor decentrale institutioner eller enheder er kontraktholdere. Dette notat supplerer den rapport ved at udvide fokus til kommunernes brug af forvaltningskontrakter, dvs. interne kontrakter, hvor forvaltninger, afdelinger, stabe eller enheder centralt på rådhuset er kontraktholdere. Notatet er den første undersøgelse, der ser på både forvaltningskontrakter og institutionskontrakter. Notatet har til formål at kortlægge kommunernes brug af forvaltningskontrakter og sammenligne den med deres brug af institutionskontrakter. Hovedvægten i notatet er lagt på sammenligningen mellem kommunernes anvendelse af forvaltnings- og institutionskontrakter. De empiriske oplysninger, der ligger til grund for notatet, er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner i slutningen af Spørgeskemaet og de metodiske overvejelser bag dets udformning er tilgængelige i KREVI-rapporten Kommunale kontrakter i overblik en kortlægning af intern kontraktstyringspraksis i kommunerne (KREVI, 2008: 16-17, 45-57). Spørgeskemaet om intern kontraktstyring blev besvaret af 81 af de 98 kommuner, dvs. 83 pct. Ud af de 81 kommuner anvender 54 en form for intern kontraktstyring. Siden udgangen af 2007 kan der naturligvis være sket ændringer og tilpasninger i kommunernes praksis på området. Det er ikke muligt at tage højde herfor i dette notat. Kortlægningen af forvaltningskontrakternes anvendelse og sammenligningen med institutionskontrakterne sker i forhold til følgende emner: kontrakternes udbredelse, fagområdeanvendelse og parter, (afsnit 4.1), de indholdsfastsættende aktører (afsnit 4.2), de opfølgende aktører (afsnit 4.3), fremgangsmåder i opfølgningen på kontrakterne (afsnit 4.4) samt kontrakternes anvendelse som grundlag for handlinger og overvejelser (afsnit 4.5). 5

6 3 DEFINITIONER OG SAMMENLIGNINGSMETODER HVAD MENER VI MED INTERN KONTRAKTSTYRING? Intern kontraktstyring er en samlebetegnelse for den styringsform, hvor to parter internt i en kommune indgår skriftlige aftaler eller kontrakter. Kontrakten indeholder en beskrivelse af de krav, der skal opfyldes, og de økonomiske og ressourcemæssige rammer, der gælder for opgaveløsningen. I dette notat er hovedvægten lagt på sammenligningen mellem to former for interne kontrakter: institutionskontrakter og forvaltningskontrakter. Institutionskontrakter er kontrakter, hvor kommunalt ejede decentrale institutioner udfører opgaven, mens politikere eller centrale administrative ledere fungerer som bestillere. Forvaltningskontrakter er kontrakter, hvor forvaltninger, afdelinger, stabe eller enheder centralt på rådhuset er kontraktholdere, mens politikere eller overordnede centrale administrative ledere fungerer som bestillere. HVEM ER KONTRAKTERNES PARTER? I notatet skelnes der mellem to administrative ledelseslag i kommunerne. Den strategiske ledelse er direktionen eller forvaltningens topledelse. Funktionsledelsen er forvaltningschefer, afdelingschefer eller stabschefer på rådhuset. Derudover skelnes der mellem to politiske lag. Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste politiske ledelse. Fagudvalg er udvalg oprettet af byrådet med henblik på varetagelse af bestemte fagområder. ABSOLUTTE OG RELATIVE SAMMENLIGNINGER I notatet skelnes der mellem to former for sammenligning: absolutte og relative sammenligninger. Absolut sammenligning De absolutte sammenligninger anvendes, når der foretages sammenligninger inden for én kontrakttype, eksempelvis mellem forskellige aktørgruppers deltagelse i udformningen af forvaltningskontrakter. Sammenligningsgrundlaget i de absolutte sammenligninger er de 54 kommuner, der anvender intern kontraktstyring (og i visse tilfælde de 50 kommuner, der anvender intern kontraktstyring og systematisk opfølgning på kontrakterne). Det, der sammenlignes i de absolutte sammenligninger, er procentandele. De absolutte sammenligninger anvendes til kortlægningen af brugen af forvaltningskontrakter. Relativ sammenligning De relative sammenligninger anvendes, når der foretages sammenligninger mellem institutionskontrakter og forvaltningskontrakter, eksempelvis mellem kommunalbestyrelsers deltagelse i udformningen af henholdsvis forvaltnings- og institutionskontrakter. Sammenligningsgrundlaget i de relative sammenligninger er antallet af kommuner, der rent faktisk har indgået henholdsvis forvaltningskontrakter og institutionskontrakter. Det, der sammenlignes i de relative sammenligner, er valide procentandele. Valide procentandele betegner andelen af kontraktstyringskommuner, som rent faktisk anvender en given kontrakttype, og som har besvaret et givet spørgsmål vedrørende denne kontrakttype. De relative sammenligninger anvendes til sammenligningen af brugen af forvaltnings- og institutionskontrakter. Som nævnt ligger hovedvægten i notatet på sammenligningen mellem kontrakttyper. Derfor er der primært anvendt relative sammenligninger. FORBEHOLD I DE RELATIVE SAMMENLIGNINGER Et par forbehold bør tages i forbindelse med de relative sammenligninger på baggrund af valide procentandele. Sammenligningen sker mellem, på den ene side, andelen af kontraktstyringskommuner, der rent faktisk har forvaltningskontrakter og som har besvaret et givet spørgsmål 6

7 vedrørende denne kontrakttype i spørgeskemaet, og, på den anden side, andelen af kontraktstyringskommuner, der rent faktisk har institutionskontrakter, og som har besvaret et tilsvarende spørgsmål vedrørende denne kontrakttype i spørgeskemaet. De valide procentandele er fremkommet ved at dividere antallet af kommuner, der har leveret et bestemt svar på et givet spørgsmål vedrørende en bestemt kontrakttype, med det samlede antal besvarelser på netop dét spørgsmål. Bag denne fremgangsmåde ligger en antagelse om, at de kommuner, der har kontraktstyring, men har undladt at besvare et givet spørgsmål, har gjort det, fordi de ikke anvender den pågældende kontrakttype på et givet område. Et problem ved denne antagelse er, at N varierer lidt mellem svarkategorier inden for samme kontrakttype (fx har 28 kommuner svaret på spørgsmålet om det politiske niveaus deltagelse i fastlæggelsen af indholdet i forvaltningskontrakter, mens 29 har svaret på spørgsmålet om den strategiske ledelses deltagelse). Da vi ikke kender årsagen til de varierende bortfald, kan det være problematisk at anvende det samlede antal besvarelser som grundlag for beregning af de valide procentandele. For de spørgsmål, hvor N korresponderer nogenlunde med det forventede antal forvaltningskontraktkommuner hhv. institutionskontraktkommuner (vurderet ud fra gennemsnittet på hhv. 45 pct. og 76 pct. af de 54 kontraktkommuner på tværs af sektor), kan man dog foretage en sammenligning (da størstedelen af bortfaldet må formodes at kunne forklares med, at kommunerne ikke anvender den givne kontrakttype på det givne område). N korresponderer i næsten alle tilfælde nogenlunde med det forventede antal forvaltningskontraktkommuner henholdsvis institutionskontraktkommuner. Derfor vurderes de valide procenter at være et tilfredsstillende grundlag for de relative sammenligninger mellem kontrakttyper. Substantielt må man være opmærksom på, at der er en række naturlige forskelle mellem forvaltningskontrakter og institutionskontrakter, som bl.a. består i, at det er forskellige ydelser og typer af enheder, der kontraktstyres. De relative sammenligninger skal læses i det lys. 7

8 4 KORTLÆGNING OG SAMMENLIGNING 4.1 Udbredelse, fagområdeanvendelse og parter I de 54 kommuner, der anvender interne kontrakter, benyttes forvaltningskontrakter gennemsnitligt på tværs af sektor i 45 pct. af kommunerne. Det tilsvarende tal for institutionskontrakter er 76 pct. Overordnet er institutionskontrakter altså væsentligt mere udbredte end forvaltningskontrakter blandt kontraktstyringskommunerne. Forvaltningskontrakternes udbredelse varierer meget lidt fra fagområde til fagområde, jf. figur 1. På børnepasningsområdet, det område hvor forvaltningskontrakterne forekommer sjældnest, anvender 41 pct. af kontraktstyringskommunerne forvaltningskontrakter. På det administrative område, det fagområde hvor forvaltningskontrakter forekommer hyppigst, anvender 54 pct. af kontraktstyringskommunerne forvaltningskontrakter. Generelt er det altså sådan, at uafhængigt af fagområde er det knap halvdelen af kontraktstyringskommunerne, der har forvaltningskontrakter, mens omkring tre fjerdedele af kontraktstyringskommunerne har institutionskontrakter. Det administrative område afviger fra det generelle mønster. Her har over halvdelen af kontraktstyringskommunerne forvaltningskontrakter, mens kun halvdelen har institutionskontrakter. Figur 1. Udbredelsen af kontrakttyper i kommuner med intern kontraktstyring fordelt på fagområde. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forvaltningskontrakter Institutionskontrakter N=54. Forskellen i kontrakttypernes udbredelse i stikprøven afspejler med stor sikkerhed en forskel i populationen af kommuner, jf. bilag 1. Ser man på, hvilke aktører der indgår som bestiller i forvaltningskontrakterne, kan der konstateres en ganske stor variation mellem de forskellige aktørgrupper, jf. figur 2. Den strategiske ledelse indgår seks ud af ti forvaltningskontrakter, fagudvalgene indgår cirka tre ud af ti, mens kommunalbestyrelserne indgår én ud af ti forvaltningskontrakter. Bestilleridentiteten varierer meget lidt på tværs af fagområde. Når man foretager en relativ sammenligning af parterne i henholdsvis forvaltnings- og institutionskontrakter, kan der konstateres en ganske stor forskel på, hvor stor en andel af de indgåede kontrakter, de forskellige bestillere tegner sig for. Den strategiske ledelses andel af indgåede forvaltningskontrakter er næsten dobbelt så stor som andelen af indgåede institutionskontrakter, 62 pct. mod 35 pct. Også fagudvalgenes andel af indgåede forvaltningskontrakter er dobbelt så stor som andelen af indgåede institutionskontrakter, 27 pct. mod 14 pct. Omvendt indgår kommunalbestyrelsen en markant mindre andel af forvaltningskontrakterne end af institutionskontrakterne, 11 pct. mod 31 pct. 8

9 Figur 2. Udvalgte aktørers bestillerandel af indgåede kontrakter. Gennemsnitlig andel på tværs af fagområde. 70% 60% 50% 40% Forvaltningskontrakter 30% 20% Institutionskontrakter 10% 0% Note. De gennemsnitlige andele er baseret på følgende fagområder (tallene i parentes angiver antallet af kommuner, der har indgået henholdsvis forvaltningskontrakter og institutionskontrakter på det pågældende område): administration (N=29/27), børnepasning (N=22/43), kultur og fritid (N=24/46), skoleområdet (N=23/44), sundhedsområdet (N=23/41), teknik og miljø (N=26/45), beskæftigelse (N=25/37), ældre og handicap (N=23/46), sociale område (N=23/40). Den i stikprøven konstaterede forskel i kommunalbestyrelsens og den strategiske ledelses bestillerandel afspejler med stor sikkerhed forskelle i populationen, mens forskellen i fagudvalgenes bestillerandel er mindre sikker, jf. bilag Hvem fastlægger indholdet i kontrakterne? En relativ sammenligning af indholdsfastlæggelsen af forvaltnings- og institutionskontrakter viser, at den politiske ledelse deltager lige ofte i fastlæggelse af indholdet i forvaltnings- og institutionskontrakter. I omkring 60 pct. af alle indgåede forvaltningskontrakter og institutionskontrakter har det politiske niveau været involveret i indholdsfastlæggelsen. Den strategiske ledelse deltager relativt oftere i fastlæggelsen af indholdet af forvaltningskontrakter. I 97 pct. af de indgåede forvaltningskontrakter har den strategiske ledelse været med i indholdsfastlæggelsen, mens den har bidraget til indholdsfastlæggelsen i 78 pct. af institutionskontrakterne. Funktionsledelsen deltager relativt oftere i fastlæggelse af indholdet af institutionskontrakter, mens de ansatte i forvaltningen deltager lidt oftere i indholdsfastlæggelsen af institutionskontrakter end af forvaltningskontrakter. 1 Det kan her påpeges, at der kan være forskel på, hvordan og i hvor høj grad de forskellige aktører deltager i fastlæggelsen af kontrakternes indhold. Fx er der forskel på at godkende kontrakten efter udarbejdelse og at være med i løbende dialog om kontraktens indhold under udarbejdelsen. 1 Bemærk at ansatte i forvaltningerne optræder som kontraktholdere i forbindelse med forvaltningskontrakter, men ikke i forbindelse med institutionskontrakter, og at funktionsledelsen i relation til institutionskontrakter er på bestillersiden, mens funktionsledelsen i relation til forvaltningskontrakter er kontraktholder. Da aktørernes partsstatus varierer kontrakttyperne imellem, er det problematisk at sammenligne, hvor ofte aktørerne indholdsfastlægger. En del af variationen i de to aktørgruppers deltagelse i indholdsfastlæggelse af henholdsvis forvaltnings- og institutionskontrakter kan skyldes, at forskellige typer af parter inddrages i forskelligt omfang i fastlæggelsen af kontrakters indhold. 9

10 Figur 3. Andel af indgåede kontrakter, hvor de nævnte aktørgrupper altid eller ofte deltager i fastlæggelse af kontraktens indhold. 100% 90% 80% 70% 60% Forvaltningskontrakter 50% 40% 30% Institutionskontrakter 20% 10% 0% Det politiske niveau Den strategiske ledelse Funktionsledelsen Ansatte Note. Forvaltningskontrakter, politisk niveau: n=28; forvaltningskontrakter, strategisk ledelse: n=29; forvaltningskontrakter, funktionsledelse: n=28, forvaltningskontrakter, ansatte: n=28. Institutionskontrakter, politisk niveau: n=44; institutionskontrakter, strategisk ledelse: n=46; institutionskontrakter, funktionsledelse: n=46; institutionskontrakter, ansatte i forvaltningerne: n=41. Den i stikprøven konstaterede forskel i den strategiske ledelses deltagelsesandel kontrakttyperne imellem afspejler med stor sikkerhed en forskel i populationen, mens forskelle i øvrige aktørers deltagelsesandel er mindre sikker, jf. bilag 1. En absolut sammenligning af forvaltningskontrakternes indholdsfastlæggere viser, at den strategiske ledelse og funktionsledelsen er de aktører, der oftest deltager i indholdsfastlæggelse af forvaltningskontrakter. I 52 pct. af de kommuner, der anvender intern kontraktstyring, er den strategiske ledelse altid eller ofte involveret i fastlæggelsen af forvaltningskontrakternes indhold, mens funktionsledelsen i 46 pct. af kontraktstyringskommunerne altid eller ofte er inddraget. Det politiske niveau deltager altid eller ofte i fastlæggelsen af indholdet af forvaltningskontrakter i 31 pct. af de kommuner, der anvender intern kontraktstyring, mens de ansatte i forvaltningen altid eller ofte inddrages i 30 pct. af kommunerne. Figur 4. Andel kontraktstyringskommuner, hvor de nævnte aktører altid eller ofte deltager i fastlæggelse af indholdet af forvaltningskontrakterne. Den strategiske ledelse Funktionsledelsen Det politiske niveau Ansatte i forvaltningerne N=54. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 4.3 Hvem deltager i opfølgningen på kontrakterne? En relativ sammenligning af forskellige aktørgruppers opfølgning på forvaltnings- og institutionskontrakter afslører, at gruppernes opfølgningsmønster minder meget om hinanden fra kontrakttype til kontrakttype. Funktionsledelsen og kontraktholderne selv deltager relativt set lige ofte i opfølgningen på forvaltnings- og institutionskontrakter, mens det politiske niveau lidt oftere deltager i opfølgningen på institutionskontrakter end forvaltningskontrakter. 2 Størst forskel i opfølgningsaktiviteten fra kontrakttype til kontrakttype findes hos den strategiske ledelse, som altid eller ofte deltager i opfølgningen på forvaltningskontrakter i 96 pct. af de kommuner, der systematisk følger op, og som faktisk anvender forvaltningskontrakter. Til sammenligning deltager den strategiske ledelse altid eller ofte i opfølgningen på institutions- 2 Bemærk at denne sammenligning er behæftet med en mindre usikkerhed, idet både funktionsledelsen og kontraktholderne selv optrådte som svarmuligheder i det spørgsmål i spørgeskemaet, der ligger til grund for analysen, til trods for at disse to grupper ofte er identiske i relation til forvaltningskontrakter. 10

11 kontrakter i 68 pct. af de kommuner, der systematisk følger op, og som faktisk anvender institutionskontrakter. Det er altså kun for den strategiske ledelse, at kontraktens type har en betydelig, selvstændig effekt på, hvor ofte aktørgruppen deltager i opfølgningen på kontrakten. Den strategiske ledelses opfølgningsaktivitet stemmer i øvrigt godt overens med gruppens rolle som indholdsfastlægger (jf. afsnit 4.2). Figur 5. Andele af indgåede kontrakter, hvor de nævnte aktørgrupper altid eller ofte deltager i opfølgningen på kontrakten. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forvaltningskontrakter Institutionskontrakter Note. Forvaltningskontrakter, politisk niveau: n=27; forvaltningskontrakter, strategisk ledelse: n=28; forvaltningskontrakter, funktionsledelse: n=27, forvaltningskontrakter, kontraktholderne selv: n=25. Institutionskontrakter, politisk niveau: n=38; institutionskontrakter, strategisk ledelse: n=41; institutionskontrakter, funktionsledelse: n=42; institutionskontrakter, kontraktholderne selv: n=40. Den i stikprøven konstaterede forskel i den strategiske ledelses opfølgningsandel kontrakttyperne imellem afspejler med stor sikkerhed en forskel i populationen, jf. bilag 1. Foretager man en absolut sammenligning af aktørgruppernes deltagelse i opfølgningen på forvaltningskontrakter, viser det sig, at funktionsledelsen, den strategiske ledelse og kontraktholderne selv deltager i omtrent lige stort omfang i opfølgningen på, om kravene i forvaltningskontrakterne bliver opfyldt. I 50 pct. af de kontraktstyringskommuner, der laver systematisk opfølgning på kontrakterne, deltager funktionsledelsen altid eller ofte i opfølgningen, den strategiske ledelse deltager altid eller ofte i 54 pct. af de kommuner, der systematisk følger op, mens kontraktholderne selv altid eller ofte deltager i opfølgningen i 48 pct. af de kommuner, der følger op. Det politiske niveau deltager altid eller ofte i 26 pct. af disse kommuner. Figur 6. Andelen af kontraktstyringskommuner med systematisk opfølgning, hvor de nævnte aktører altid eller ofte deltager i opfølgningen på forvaltningskontrakterne. Den strategiske ledelse Funktionsledelsen Kontraktholderne selv Det politiske niveau N=50 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 11

12 4.4 Hvilke fremgangsmåder anvendes i opfølgningen på kontrakterne? Hvis man foretager en relativ sammenligning af opfølgningen på forvaltnings- og institutionskontrakter, viser det sig, at de enkelte opfølgningsformer relativt set anvendes cirka lige ofte som opfølgning på institutionskontrakter og forvaltningskontrakter. Den største forskel ses for brugerundersøgelser, som anvendes relativt oftere i opfølgningen på institutionskontrakter end på forvaltningskontrakter. Figur 7. Andele af indgåede kontrakter, hvor de nævnte fremgangsmåder altid eller ofte anvendes som opfølgning på kontrakter. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forvaltningskontrakter Institutionskontrakter Note. Forvaltningskontrakter, brugerundersøgelser: n=26; forvaltningskontrakter, registrering af klageantal: n=26; forvaltningskontrakter, borger- og brugerpanel: n=25; forvaltningskontrakter, dialogmøder mellem kontraktens parter: n=28; forvaltningskontrakter, kontraktholder indberetter løbende information/nøgletal til bestiller: n=26; forvaltningskontrakter, kontraktholder fører selvkontrol eller laver selvevaluering: n=28; forvaltningskontrakter, bestiller fører tilsyn: n=27; forvaltningskontrakter, kontraktholder og bestiller fører tilsyn i fællesskab: n=27. Institutionskontrakter, brugerundersøgelser: n=38; institutionskontrakter, registrering af klageantal: n=37; institutionskontrakter, borger- og brugerpanel: n=37; institutionskontrakter, dialogmøder mellem kontraktens parter: n=41; institutionskontrakter, kontraktholder indberetter løbende information/nøgletal til bestiller: n=39; institutionskontrakter, kontraktholder fører selvkontrol eller laver selvevaluering: n=40; institutionskontrakter, bestiller fører tilsyn: n=38; institutionskontrakter, kontraktholder og bestiller fører tilsyn i fællesskab: n=38. Ved en absolut sammenligning af anvendte fremgangsmåder i opfølgningen på forvaltningskontrakter, tegner der sig overordnet et billede af, at opfølgningen på forvaltningskontrakterne er et internt anliggende mellem kontraktholder og bestiller. Dialog og informationsudveksling mellem kontraktparterne er den foretrukne fremgangsmåde, jf. figur 8. Halvdelen af de kommuner, der systematisk følger op på de interne kontrakter, anvender ofte eller altid dialogmøder mellem kontraktens parter til opfølgning på forvaltningskontrakter. I næsten lige så mange tilfælde, 44 pct., fører forvaltningskontraktholderen altid eller ofte selv kontrol eller laver selvevaluering. I 40 pct. af kommunerne med systematisk opfølgning indberetter forvaltningskontraktholderen ofte eller altid løbende information eller nøgletal til bestilleren. Tilsyn anvendes i knap så stort omfang som ovennævnte fremgangsmåder. I 24 pct. af opfølgningskommunerne fører kontraktholder og bestiller af forvaltningskontrakten altid eller ofte tilsyn i fællesskab, mens bestilleren alene altid eller ofte fører tilsyn i 18 pct. af kommunerne. Brugerundersøgelser og registrering af klageantal anvendes altid eller ofte til opfølgning 12

13 på forvaltningskontrakter i henholdsvis 14 og 10 pct. af opfølgningskommunerne, mens bor- Figur 8. Andelen af kontraktstyringskommuner, der systematisk følger op, som altid eller ofte anvender ger- eller brugerpaneler altid eller ofte anvendes til opfølgning i blot 2 pct. af kommunerne. følgende fremgangsmåder i opfølgningen på forvaltningskontrakter. N= = Hvilke handlinger og overvejelser giver kontrakterne anledning til? Anvendelsen af forvaltningskontrakterne og deres opfølgning som grundlag for handlinger og overvejelser minder ganske meget om institutionskontrakternes anvendelse. For begge kondialog i admi- trakttyper gælder det, at kontrakterne hyppigst anvendes som grundlag for intern nistrationen, og at kontrakterne konkret bruges til at justere indholdet i næste års kontrakter, hvad angår politiske mål, kvalitet og udvikling. Begge kontrakttyper anvendes i begrænset om- det, at fang til sammenligning på tværs af kontraktholdere, og for begge kontrakttyper gælder de kun meget sjældent giver anledning til sanktioner eller belønninger. Figur 9. Andele af indgåede kontrakter, hvor de nævnte økonomiske handlinger og overvejelser altid eller ofte udføres på grundlag af kontrakterne og den efterfølgendee opfølgning. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Revidering af budgettet Prioritering af og bevillinger i næste ressourcer i næste års års kontrakt kontrakter Beslutning om at give adgang til at overføre overskud Institutionskontrakter Forvaltningskontrakter Note. Forvaltningskontrakter, revidering af budgettet: n=30; forvaltningskontrakter, prioritering af ressourcer: n=29; forvaltningskontrakter, beslutning om at give adgangg til at overføre: n= 29; institutionskontrakter, revidering af budgettet: n=44; institutionskon- trakter, prioritering af ressourcer: n=42; institutionskontrakter, beslutning om at give adgang til at overføre: n=43. Der synes dog at være en enkelt forskel mellem kontrakttyperne, jf. figur 9. En relativ sammen- ligning viser, at mens en tredjedel af de kontraktstyringskommuner, der anvender institutions- ca. 40 kontrakter, bruger institutionskontrakternee til at justere de økonomiske rammer, bruger pct. af de kontraktstyringskommuner, der anvender forvaltningskontrakter, forvaltningskon- trakterne som grundlag for at justere de økonomiske rammer (jf. figur 9). Det må imidlertid un- 13

14 derstreges, at det er forbundet med stor usikkerhed, om forskellen i stikprøven også gælder for populationen (jf. bilag 1). En absolut sammenligning viser, hvor ofte forvaltningskontrakter anvendes som grundlag for en række forskellige handlinger og overvejelser, jf. figur 10. Forvaltningskontrakterne anvendes hyppigst som grundlag for intern dialog i administrationen. 48 pct. af kontraktstyringskommunerne anvender forvaltningskontrakter som grundlag for intern dialog mellem funktionsledelse og medarbejdere, mens 46 pct. anvender kontrakterne som grundlag for dialog mellem den strategiske ledelse og funktionsledelsen. Forvaltningskontrakterne anvendes i lidt mindre omfang som grundlag for dialog mellem politikere og kontraktholdere. I 30 pct. af kontraktstyringskommunerne giver kontrakterne anledning til denne form for dialog. Figur 10. Andel kontraktstyringskommuner, der i høj eller meget høj grad anvender forvaltningskontrakter og deres opfølgning som grundlag for følgende handlinger og overvejelser. Intern dialog mellem funktionsledelse og medarbejdere Dialog mellem den strategiske ledelse og funktionsledelsen Justeringer af politiske mål for næste års kontrakt Fastsættelse af krav til kontraktholders kvalitetsudvikling i næste års kontrakt Justeringer af krav til kvaliteten i ydelserne i næste års kontrakt Dialog mellem politikere og kontraktholdere Fastsættelse af krav til kontraktholders faglige udvikling i næste års kontrakt Løbende justeringer af det aktuelle serviceniveau for ydelserne Beslutning om at give adgang til at overføre overskud eller underskud til næste år Prioritering af ressourcer i næste års kontrakter Revidering af budgetter og bevillinger i næste års kontrakter Erfaringsudveksling og gensidig læring mellem kontraktholdere Sammenligning og benchmarking af kontraktholderne med hinanden Beslutning om belønning ved opfyldelse af krav Beslutning om sanktion ved manglende opfyldelse af krav 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% N=54 Konkret anvender kontraktstyringskommunerne forvaltningskontrakterne som grundlag for at fastlægge indholdet i næste års kontrakter. 35 pct. af kontraktstyringskommunerne anvender forvaltningskontrakter som udgangspunkt for justering af politiske mål i næste års kontrakt, mens 31 pct. af kommunerne anvender forvaltningskontrakterne som grundlag for justering af krav til kvaliteten i ydelserne i næste års kontrakt. 24 pct. af kontraktstyringskommunerne anvender forvaltningskontrakterne som grundlag for løbende justeringer af det aktuelle serviceniveau for ydelserne. Knap hver tredje kontraktstyringskommune anvender forvaltningskontrakterne som udviklingsog læringsredskab. Således bruger henholdsvis 30 og 31 pct. af kontraktstyringskommunerne 14

15 forvaltningskontrakterne som grundlag for fastsættelse af krav til kontraktholders faglige udvikling og fastsættelse af krav til kvalitetsudvikling i næste års kontrakt. Knap en fjerdedel af kontraktstyringskommunerne bruger forvaltningskontrakter i fastlæggelsen af de økonomiske rammer for det kommende år. Kontrakterne anvendes imidlertid kun i meget begrænset omfang som grundlag for belønninger eller sanktioner. I mindre end hver tyvende kontraktstyringskommune giver opfølgningen på forvaltningskontrakter anledning til belønning eller sanktion ved opfyldelse eller manglende opfyldelse af kontraktens krav. Endelig anvendes forvaltningskontrakterne i begrænset omfang til sammenligning af kontraktholdere og benchmarking samt til erfaringsudveksling mellem kontraktholdere. Henholdsvis 15 og 19 pct. af kontraktkommunerne bruger forvaltningskontrakterne i denne henseende. 15

16 LITTERATUR Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997). Statistical Methods for the Social Sciences, Prentice Hall, Upper Saddle River, New Jersey KREVI (2008). Kommunale kontrakter i overblik. En kortlægning af intern kontraktstyringspraksis i kommunerne, Århus. 16

17 BILAG 1: STATISTISKE USIKKERHEDER For at vide, hvor sikre vi rent statistisk er på, at resultaterne er pålidelige og generaliserbare til hele populationen, må vi beregne de statistiske usikkerheder på svarfordelingerne. De statistiske usikkerheder fortæller, hvor stort interval man skal regne med, for at andelen i stikprøven med 90 procents sandsynlighed er lig den sande fordeling (Agresti & Finlay, 1997: ). Usikkerhederne beregnes ved hjælp af formlen i figur 11 (jf. Agresti & Finlay, 1997:133). Figur 11 Beregning af statistiske usikkerheder på de angivne svarfordelinger i spørgeskemaet ˆ π ± z ˆ(1 π ˆ) π n Hvor: - πˆ = andel i stikprøven - n = stikprøvestørrelse - z = 1,645 for en sandsynlighed på 90 % Da den statistiske usikkerhed afhænger af både stikprøvestørrelsen og svarfordelingen (andele) i stikprøven, beregnes usikkerhederne for forskellige andele for de tre stikprøvestørrelser, der er mest gennemgående. Det er for det første 54, nemlig det antal kommuner, der anvender intern kontraktstyring. For det andet er det 41, det antal kontraktstyringskommuner, der gennemsnitligt på tværs af område har institutionskontrakter. Endelig er det 24, det antal kontraktstyringskommuner, der gennemsnitligt på tværs af område har forvaltningskontrakter. Usikkerhederne fremgår af tabel 1. Tabel 1. Usikkerhedstabel for stikprøvestørrelse på 54, 41 og 24 Statistisk usikkerhed, procent Andel i stikprøven, πˆ, procent n = 54 n = 41 n = ± 6,7 ± 7,7 ± 10,1 80 ± 9,0 ± 10,3 ± 13,4 70 ± 10,3 ± 11,8 ± 15,4 60 ± 11,0 ± 12,6 ± 16,5 50 ± 11,2 ± 12,9 ± 16,8 40 ± 11,0 ± 12,6 ± 16,5 30 ± 10,3 ± 11,8 ± 15,4 20 ± 9,0 ± 10,3 ± ± 6,7 ± 7,7 ± 10,1 Note: De statistiske usikkerheder er beregnet vha. formlen i figur

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund

Rapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

4. september 2003. π B = Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 28. august 2003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (udfra

Læs mere

Valgkampens og valgets matematik

Valgkampens og valgets matematik Ungdommens Naturvidenskabelige Forening: Valgkampens og valgets matematik Rune Stubager, ph.d., lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Disposition Meningsmålinger Hvorfor kan vi stole på

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012

Notat. Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012. Offentliggørelse Team Analyse & Projekter. Til: Fra: 12. marts 2012 1 Til: Fra: Offentliggørelse Team Analyse & Projekter Notat 12. marts 2012 Sammenligning af IDA og DI lønstatistikker 2011/2012 I dette notat sammenlignes tal fra IDAs og DIs lønstatistikker vedrørende

Læs mere

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse

FLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER

UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER UNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER Frivilligrådet Juni 2010 Copyright Frivilligrådet 2010 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets

1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets NOTAT 1. maj 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0004440-2 Social- Sundheds- og markedsområdet Ledelsessekretariatet Behandling og afrapportering af klager på Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalgets område

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.core...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.core... 1 af 6 30-09-2015 15:58 JJRX-C6ZM-8WK6 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere